IT undervisning

Læseplan for
Informations-, medie- og
IT-undervisning
Marts 2004

Indeks
Forord ................................................................. 3
Implementering af læseplanen......................... 4
Informationsundervisning ................................ 6
Trinmål 1 ................................................................................................6
Trinmål 2 ................................................................................................7
Trinmål 3 ................................................................................................8
Medieundervisning............................................ 9
Trinmål 1 ................................................................................................9
Trinmål 2 ..............................................................................................10
Trinmål 3 ..............................................................................................10
IT undervisning................................................ 11
IT- og mediestøttede læreprocesser ...............................................................11
Trinmål 1 ..............................................................................................12
Trinmål 2 ..............................................................................................13
Trinmål 3 ..............................................................................................14
Informationsindsamling................................................................................15
Trinmål 1 ..............................................................................................16
Trinmål 2 ..............................................................................................17
Trinmål 3 ..............................................................................................18
Produktion og analyse...................................................................................19
Trinmål 1 ..............................................................................................20
Trinmål 2 ..............................................................................................21
Trinmål 3 ..............................................................................................22
Kommunikation.............................................................................................24
Trinmål 1 ..............................................................................................24
Trinmål 2 ..............................................................................................25
Trinmål 3 ..............................................................................................26
Computere og netværk ..................................................................................27
Trinmål 1 ..............................................................................................28
Trinmål 2 ..............................................................................................29
Trinmål 3 ..............................................................................................30
Evaluering og dokumentation.......................................................................31
Idekatalog ......................................................... 33
15. marts 2004 Side 2 af 67

Forord
Læseplanen for informations-, medie- og IT-undervisning lægger op til at
eleverne gennem progression i skoleforløbet opnår en lang række kompetencer,
der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, herunder
tilegnelsen af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer.
Børn er født sansende og med resurser til at indgå i kommunikativt og socialt
samspil. Gennem undervisning, læring og samspillet med andre udvikles nye
kompetencer. Skolen skal derfor give elever muligheder for at udnytte deres
mange sanser og resurser. Det enkelte barns individuelle forudsætninger er
udgangspunktet, og skolens mangfoldighed af aktiviteter danner rammen om den
enkelte og fællesskabets aktivitetsudfoldelse og udvikling.
I Pædagogisk Udviklings Center (PUC) har eleverne mulighed for at foretage:
• informationssøgning
• informationsbearbejdning
• informationsformidling.
Informationssøgning læres både gennem informations-, medie- og ITundervisning,
mens informationsbearbejdning og -formidling bl.a. sker gennem
brug af lyd, billede og IT. Der er derfor en naturlig sammenhæng mellem
informations-, medie- og IT-undervisning.
I læseplanen indgår Undervisningsministeriets ”Junior PC kørekortet” i IT-delen.
I Skævinge Kommunes Skolevæsen, som er karakteriseret ved at eleverne fra
kommunens tre skoler samles i en fælles overbygning – 7. til 9. (10.) klassetrin, er
det i særdeleshed væsentligt at tilstræbe, at eleverne gennem undervisningens
tilrettelæggelse er sikret rimeligt ensartede grundlæggende forudsætninger for
undervisningen i overbygningen.
I Folkeskolelovens § 5 hedder det:
Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne
mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge.
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags
erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have
mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder
gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.
Informations-, medie- og IT-undervisningen er væsentlig for realiseringen af
denne målsætning.
Nærværende læseplan strukturerer denne undervisning. Inden for hvert område er
læseplanen opdelt i forløbene 0.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse.
Ved slutningen af hvert forløb skal eleverne have modtaget undervisning i de
beskrevne områder. Er et lærerteam og en klasse parat til at inddrage områder
tidligere, kan man naturligvis gøre dette.
15. marts 2004 Side 3 af 67

Det anbefales, at undervisning inden for informations-, medie- og ITundervisning
så vidt muligt tilrettelægges funktionelt, dvs. at kompetencerne
udnyttes i konkrete undervisningsforløb. Samtidig må læreren/teamet holde sig
for øje, at alle elever til stadighed skal have relevante udfordringer.
Klasselæreren har i samarbejde med klassens lærerteam og teamet i PUC ansvaret
for, at informations-, medie- og IT-undervisning iværksættes i egen klasse. Når
klassens årsplan er lagt, vurderer lærerteamet sammen med teamet i PUC, hvornår
det er hensigtsmæssigt at inddrage undervisningen i de tre områder i konkrete
undervisningsforløb. Herefter udfærdiger teamet i PUC en samlet årsplan for alle
klassernes informations-, medie- og IT-undervisning.
Læseplanens bilagsdel er primært tænkt som inspirationsmateriale.
Implementering af læseplanen
samt uddannelse og kurser for elever og lærere
Et er at formulere og vedtage en kommunal læseplan, noget andet er at
implementere den på den enkelte skole.
Det er vigtigt, at koordineringen af læseplanens gennemførelse fastlægges på
grundlag af drøftelser og beslutninger på den enkelte skole.
Opgaven kan koordineres gennem PUC og planlægges i samarbejde med skolens
ledelse. Der skal træffes beslutninger om, hvem der lokalt er ansvarlig for
koordinering og udmøntningen af læseplanens forskellige dele. Det skal sikres, at
der lægges planer for uddannelse af teamet i PUC og de implicerede lærere, samt
at der afsættes de fornødne resurser hertil.
Da skoleåret 2004/05 allerede for længst er planlagt på tidspunktet for
læseplanens vedtagelse må implementering af læseplanen ses i et flerårigt
perspektiv.
Det er imidlertid vigtigt fra starten at lægge en strategi for kurser for såvel elever
som for lærere og børneklasseledere. Opgaven kan koordineres gennem PUC og
planlægges i samarbejde med skolens ledelse og de enkelte lærerteam.
Kurser for lærere og børnehaveklasseledere kan arrangeres på mange forskellige
måder, dog er det en udbredt erfaring, at lokale kurser virker bedre end centrale.
Skolen bør fra begyndelsen få uddannet nogle få specialister, som derefter står for
skolens lokale kurser.
Det vil være naturligt, at det er medarbejderne tilknyttet PUC, som varetager
denne opgave.
Når man bruger lokale instruktører er det meget lettere at løse de små problemer i
hverdagen.
Med rådighedspuljen er det desuden muligt at lade kolleger melde sig frivilligt til
lokale og fælleskommunale workshops om relevante emner. Man kan også
arrangere sig med en egentlig årsplanlagt kursusform.
15. marts 2004 Side 4 af 67

Undervisningen af elever bør lægges ind i en plan for hele skoleforløbet, som
nærværende læseplan lægger op til. Teamet i PUC lægger en samlet plan for
undervisningen på alle delområder, og det skal fastlægges, hvem der tager sig af
de forskellige elementer i undervisningen på de forskellige trin.
Det er meget vigtigt at understrege, at forberedelsen og gennemførelsen af
undervisningen af eleverne altid foregår i samarbejde med deres lærerteam. Dette
er også en form for kursus for læreren.
Amtscentret for Undervisning i Frederiksborg Amt benyttes som
uddannelsespartner af PUC’s personale. Skolebiblioteks- og IKT-konsulenten
udarbejder nærmere orientering herom.
Det er et mål, at den enkelte skole til stadighed råder over kvalificerede vejledere.
Læseplanen er vedtaget i kommunalbestyrelsen i maj 2004.
Skævinge Kommune
Marts 2004
Søren Staack
Børne- og Kulturchef
15. marts 2004 Side 5 af 67

Informationsundervisning
Slutmål
Undervisningen skal lede frem til, at eleverne sætter
selvvirksomhed i centrum samt at den bl.a. giver dem
mulighed for at foretage:
• informationssøgning:
• kende til de forskellige databaser under
Skolernes Databaseservice (SKODA) og kunne
søge i dem
• kunne benytte folkebiblioteket kvalificeret
• kende til muligheden for bestilling af materialer
fra eksterne samlinger
• informationsbearbejdning:
• kunne arbejde målrettet med
projektarbejdsformen
• kunne arbejde bevidst med kommunikation i
forbindelse med projektarbejde
• kunne forholde sig kritisk til kilder
• kunne vurdere kildens relevans
• kunne vurdere kildens validitet
• informationsformidling:
• kende til PUCs udbud af layout- og
præsentationsudstyr
• informationsetik:
• kende etiske regler ved brug af billeder og tekst
i alle medier.
Trinmål 1
0. – 3. klassetrin
Undervisningen skal lede frem til at eleverne
• er motiveret for at låne materialer på skolebiblioteket
• kan færdes hensynsfuldt på biblioteket og behandle
materialerne korrekt
• kender skolebibliotekets indretning, bøgernes og de
øvrige materialers placering
• kender til skolebibliotekets låneregler og procedurer
• kender forskel på skøn- og faglitteratur
• kender til forskellige litterære genrer
• kender opstillingsregler for skønlitteratur
• foretager lettere søgninger på titel og forfatter på PUCs
søgeprogram
Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne oplever
PUC som et sted, hvor man både kan hente oplevelser og
hjælp. Eleverne skal kunne bruge PUC alene, sammen med
andre samt kunne begynde at blive selvhjulpne.
15. marts 2004 Side 6 af 67

Indholdet i undervisning skal være:
• præsentation af billedbøger og letlæsningsbøger
• drøftelse af hensigtsmæssig adfærd på PUC
• behandling af bøgerne både hjemme og på skolen, så
materialerne holder længere
• at kende den fysiske placering af billedbøger og
letlæsningsbøger
• drøftelse af låneregler, aflevering og udlån
• at kende forskel på skøn- og faglitteratur
• oplæsning af skøn- og faglitteratur
• alfabetiserings- og find-bogen øvelser
• øvelser i søgning af forfatter og titel i søgeprogrammet
efterfulgt af find-bogen øvelser.
Trinmål 2
4. – 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem til at eleverne:
• kender de forskellige opstillingssignaturer inden for
skøn- og faglitteratur
• kan vurdere og anmelde en skønlitterær bog
• kender til en fagbogs opbygning
• kender folkebibliotekets muligheder
• kender forskel på forskellige genrer
• har kendskab til – og kan søge i bibliotekets databaser
på Internettet
• har kendskab til anstændig brug af elektroniske medier,
herunder SMS, video- og billedtelefon.
Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne kan
skelne mellem de forskellige søgemuligheder – og foretage
valg og fravalg i brugen af disse. De skal opleve en
kombination af PUCs egen samling, folkebibliotekets samling
og diverse eksterne muligheder. Desuden skal de med
informations- og kommunikationsredskaber kunne foretage
global søgninger – bevæge sig i cyberspace.
Indholdet i undervisningen skal være:
• præsentation af PUCs profil med hyldelister, filialer,
afdelinger og opstillinger – dels i bøgerne, dels i
bibliotekssystemet
• præsentation af søgekatalog i www.DDE.dk
præsentation af diverse leksika, reportage, fiktion,
faktion m.v.
• brug af Cd-rom og informationer på selvvalgte
websider
• drøftelse af anstændig brug af elektroniske medier,
herunder SMS, video- og billedtelefon.
15. marts 2004 Side 7 af 67

Trinmål 3
7. – 9. klassetrin
Undervisningen skal lede frem til slutmålene
Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne gør sig
mere fri af voksenhjælp. Lærerne er konsulenter. Eleverne skal
selv planlægge og gennemføre arbejdsforløb. Desuden skal de
opsøge, vurdere og udvælge materialer fra interne og eksterne
samlinger – både elektronisk og rent fysisk. De skal kende og
udnytte mulighederne i de forskellige typer af samlinger.
Eleverne skal respektere de etiske regler for kontakter ”ud af
huset”. Og ikke mindst skal eleverne tænke i alsidige
udtryksformer.
Indholdet i undervisningen skal være:
• problemformulering – herunder data-, forståelses-,
vurderings- og handlingsspørgsmål
• planlægning og gennemførelse af projektarbejde ved
hjælp af logbog
• materialesøgning og udvælgelse i og uden for PUC
• brug af kataloger fra eksterne samlinger såsom
www.acu.fa.dk og www.bibliotek.dk
• øvelser i søgning i (SKODA)
• telefonopkald, forsendelse af FAX, virksomhedsbesøg
o. lign.
• layout- og præsentationsmuligheder.
15. marts 2004 Side 8 af 67

Medieundervisning
Slutmål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne udvikler
kompetencer der sætter dem i stand til at:
• bruge analoge undervisningsmidler
• bruge analoge medieværktøjer
• forholde sig til mediebaserede arbejdsformer
• bruge sig selv sammen med medier
• bruge medier i projektorienterede processer
Trinmål 1
0. – 3. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:
• kan optage med og afspille en båndoptager
• kan lave egne tric-lyd
• kan lave lydreportager
• kan betjene overhead og kamera
Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne lærer at
”stille skarpt” med ørerne. At de oplever at lyde skaber
billeder og stemninger, samt at de udvikler kritisk sans og
kvalitet i samtalen.
Indholdet i undervisningen skal være:
• brug af lytteøvelser
• lydlege, lydkulisser
• arbejde med hørespil
• øvelser med samtale og interview
Analog: Video, båndoptager, overhead projektor, lysbilledapparat m.m.
Digital: Projektor, digitalkamera, diktafon, scanner m.m.
15. marts 2004 Side 9 af 67

Trinmål 2
4. – 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:
• kan betjene videokamera og kamera
• kan arbejde med videomediet
• kan udarbejde en drejebog (storyboard).
Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne
lærer at ”stille skarpt” med øjnene, oplever at billeder
skaber stemninger og fortællinger, at fantasi og grundigt
forarbejde er forudsætningen for et godt resultat, samt at
samarbejde er en nødvendighed.
Indholdet i undervisningen skal være:
• videokameraets funktioner
• billedreportager
• dramaøvelser
• brainstorm og skitser der ”oversættes” til
storyboard.
Trinmål 3
7. – 9. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:
• kan mixe tale, musik og lydeffekter
• kan foretage enkel videoredigering
• kan analysere lyd og videoproduktioner som
reklamer, reportager og film.
Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne lærer at
bruge video- og lydmediets muligheder på en
hensigtsmæssig måde, at anvende kritisk sans ved
færdiggørelse af egne produktioner og er bevidste
omkring mediernes påvirkningseffekter.
Indholdet i undervisningen skal være:
• enkel videoredigering med indlæg af lyde, tale,
musik og tekst
• analyse af video, reklame og film.
15. marts 2004 Side 10 af 67

IT undervisning
Her indgår ministeriets ”Junior PC kørekortet” for IT-delen.
Det medieunderstøttede udstyr er digitalt.
IT- og mediestøttede læreprocesser
Slutmål
Digitale undervisningsmaterialer:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge digitale undervisningsmaterialer
• bruge IT- og mediebaserede værktøjer i
procesorienterede arbejdsformer
• forholde sig til IT- og mediebaserede arbejdsformer.
Logbog og portfolio (mappe):
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at
• bruge en digital logbog
• bruge en digital portfolio
• forholde sig til en digital logbog og portfolio.
Eksperimenter og simulering (efterligning):
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge IT- og medieværktøjer til at eksperimentere og
simulere med som en del af et læreforløb
• programmere enkle forløb med IT- og medieværktøjer
• forholde sig til eksperimenter.
Elektroniske platforme:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge en elektronisk platform til læring og
kommunikation
• forholde sig til læreforløb på en elektronisk platform
• forholde sig til regler og adfærdsnormer på
elektroniske platforme.
15. marts 2004 Side 11 af 67

Trinmål 1
0. – 3. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede
arbejdsforløb med hjælp fra læreren
• bruge en logbog på en computer
• kende til at gemme IT- og medieprodukter i en digital
portfolio
• kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på
Internettet
• bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra
andre
• kende til, at forløb og processer kan simuleres ved
hjælp af en computer
• bruge enkle computerprogrammer til spil og
simuleringer
• kommunikere og samarbejde i elektroniske
konferencer.
Vejledning
Fra første dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan
IT bruges, når der skal skrives, tegnes og produceres. De
erfarer, at et produkt hele tiden kan ændres, når de
får respons på det, de har lavet. På den måde får de tidligt
lært, at IT er et værdifuldt redskab, når der skal arbejdes
procesorienteret. Computeren giver også rig lejlighed til
at eleverne kan eksperimentere med forskellige udtryk eller
arbejde med kvalificerede gæt.
Selv i de yngste årgange kan computeren hjælpe med at holde
styr på de ting, eleverne laver. I en enkel digital portfolio på
computeren kan eleverne og lærerne se på og snakke om,
hvad der er nået og hvad næste skridt i undervisningen skal
dreje sig om.
Der kan være forsøg og processer, der strækker sig over lang
tid eller er for farlige at gennemføre i skolen. Eleverne kan få
kendskab til, hvordan computerne kan simulere disse.
Både i skolen og i fritiden oplever eleverne, at computerspil
kan være en lærerig og underholdende aktivitet. Når eleverne
hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan spillet fungerer
og gennemføres, får de erfaring med, hvordan man kan lære
af hinanden og udnytte hinandens kompetencer.
I klassen kan lærerne og eleverne have deres eget websted
eller konferencerum, hvor de kan chatte, gemme filer, lægge
opgaver m.v. Det kan blive elevernes første møde med
15. marts 2004 Side 12 af 67

en fælles elektronisk platform, hvor de lærer, hvordan man
kommunikerer elektronisk med hinanden på en fornuftig og
acceptabel måde.
Trinmål 2
4. – 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• arbejde procesorienteret
• bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede
arbejdsformer
• bruge en digital portfolio
• vurdere egne produkter i en portfolio
• tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog
og portfolio
• bruge IT- og mediebaserede læremidler
• vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i
læreforløb
• arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb
• arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering
• alene og sammen med andre at analysere og vurdere
indhold og kommunikation på elektroniske platforme
• kende regler og adfærdsnormer på elektroniske
platforme.
Vejledning
Det er naturligt at fortsætte de procesorienterede
arbejdsformer ved computeren, hvor eleverne nu i stigende
grad kan være hinandens respondenter og vejledere.
Arbejdsformen bliver en naturlig måde at gribe tingene an på,
når der skal løses opgaver eller arbejdes med projekter.
Produkter og logbøger kan føres digitalt og blive værdifulde
redskaber i læreforløbene. Eleverne stifter bekendtskab med
metoderne til af føre logbog og gemme i en portfolio.
I arbejdet med computeren diskuterer lærere og elever
informationsteknologiens betydning for arbejdsprocessen, og
det udbytte eleverne får heraf. Bl.a. kan det kritiske
perspektiv på computeranvendelse være en konstruktiv
indgang til at vurdere det hensigtsmæssige i at bruge
computer i hvert enkelt tilfælde.
Kendskab til simuleringer kan udvides til at omfatte
eksperimenter med enkle programmeringsværktøjer. Det kan
dreje sig om både styringsprocesser med robotter eller
programmering af præsentationer. Disse processer diskuteres
og vurderes af lærere og elever. Den eksperimenterende
arbejdsform kan også på dette trin udvikles, når eleverne
bruger computer og net til spil.
15. marts 2004 Side 13 af 67

I større eller mindre omfang kan klassen have en fælles
platform på Internettet, hvor klassens arbejde kan samles. Den
kan bruges til at kommunikere mellem elever og lærere, til at
distribuere opgaver og til materialer. Eleverne arbejder med at
udvikle gode vaner og rutiner, så de kan udnytte
mulighederne for at arbejde fleksibelt.
Eleverne skal være bevidste om, at på nogle platforme kan
læreren registrere deres adfærd.
Trinmål 3
7. – 9. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede
arbejdsforløb
• analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og
portfolio i egne forløb
• analysere og tage stilling til egen brug af digitale
undervisningsmaterialer
• analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og
eksperimenter i læreforløb
• analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en
samarbejdsplatform
• alene og sammen med andre at tilrettelægge
samarbejde på en elektronisk platform
(læringsplatform)
• analysere, vurdere og tage stilling til regler og
adfærdsnormer på en elektronisk platform.
Vejledning
Eleverne har på de tidligere trin fået erfaring med at bruge
computer og net i forskellige sammenhænge, når de skal lære
noget. Det giver fleksible muligheder for at tilrettelægge eget
arbejde, men det er ikke noget, der giver sig selv.
Når lærere og elever drøfter, hvordan et emne skal gribes an,
kan de diskutere, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt
for den enkelte at bruge de mange forskellige undervisningsmaterialer.
Nogle vil have udbytte af at arbejde med
struktureret materiale, mens andre vil profitere af selv eller
sammen med andre at tilrettelægge opgaverne. Konkret kan
det resultere i, at nogle arbejder med lærerstyrede forløb på
bestemte tidspunkter, mens andre selv vælger tidspunkt og
arbejdsform. Eleverne skal blive bevidste om, hvordan de
bedst selv lærer.
En fleksibel arbejdsform på computer og net, fx på en
elektronisk platform, forudsætter, at man ud over at kende
15. marts 2004 Side 14 af 67

værktøjerne får erfaring og øvelse i at tilrettelægge arbejdet.
Eleverne kan få erfaring med arbejdsformen ved at deltage i
forløb, der er tilrettelagt af læreren. Mindre projekter og
forløb kan eleverne selv vælge at tilrettelægge og gennemføre
på en læringsplatform.
En læringsplatform kan også være et sted, hvor vidensdeling
udmøntes i praksis.
Eleverne udtrykker deres forståelse af et fagligt indhold, og
det kommenteres af kammerater og lærere. På den måde kan
den enkelte få præciseret og justeret sin viden gennem
diskussion med andre.
Når læreforløbene tilrettelægges mere individuelt, er det svært
at styre og få overblik over, hvad man skal, og hvad man har
nået. En logbog kan være et godt redskab til holde styr på
opgaver og aftaler. Samtidig er den et sted, hvor eleverne kan
notere spørgsmål, oplevelser, hændelser og overvejelser, som
har betydning for udbyttet. Til logbogen kan der knyttes en
portfolio, der indeholder produkter fra elevernes arbejde.
Tilsammen kan logbog og portfolio være udgangspunkt for
elevernes og lærernes evaluering.
Informationsindsamling
Slutmål
Internettet – søgning
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge Internettet
• bruge hypertekster
• bruge forskellige søgetjenester
• gøre rede for principperne bag søgetjenester
• opstille og bruge en søgestrategi.
Internettet - vurdering og udvælgelse af information
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• forholde sig til søgeresultater
• udvælge information i søgeresultater
• analysere søgeresultater
• forholde sig til regler for copyright.
Databaser
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge digitale databaser.
15. marts 2004 Side 15 af 67

Digital dataopsamling
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge digitale dataopsamlingsværktøjer.
Trinmål 1
0. – 3. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge Internettet
• bruge en søgetjeneste
• vide, at der kan være forskellige formål med en
hjemmeside
• vide, at der kan forekomme uønsket information ved en
søgning
• vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra
Internettet
• bruge digitale databaser, herunder databaser på
Internettet
• vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer.
Vejledning
Eleverne møder Internettet gennem websider, som læreren har
udvalgt og gjort tilgængelige for eleverne på fx klassens
hjemmeside. Her får de en fornemmelse af, at der kan søges
information på Internettet. I arbejdet med Internettet får
eleverne kendskab til browseren og de mest anvendte
funktioner som at bladre frem og tilbage i browseren, lave
bogmærker, kopiere tekst og billeder til et andet dokument,
gemme og udskrive websider fra Internettet.
På Internettet bruger man hyperlinks til at springe fra websted
til websted. Eleverne holder øje med websidernes adresse, og
får på den måde en fornemmelse af, at informationerne
kommer fra forskellige computere rundt om i verden.
Når eleverne bruger Internettet, skal de lære søgeværktøjerne
at kende, herunder lære at bruge nøgleord i en søgning. De
kommer til at opleve, at noget af det, søgemaskinerne
finder frem til, ikke svarer til deres forventninger. Endelig må
de erkende, at søgemaskinerne ikke kan finde informationer
om alt. De skal lære, at ikke alle informationer er, hvad de
giver sig ud for. Læreren sørger gennem samtale med
eleverne for, at de bliver klar over, at informationerne er lagt
på nettet af forskellige leverandører, og at disse har
forskellige hensigter med at offentliggøre ting på nettet.
De skal være med til at diskutere, om siderne er lavet med
henblik på reklame, information, underholdning, undervisning
osv.
15. marts 2004 Side 16 af 67

Når eleverne bruger et billede eller et lydklip, kan læreren i
det konkrete tilfælde tale med eleverne om, hvem der mon har
lavet billedet, og hvem der ejer retten til at bruge det.
Eleverne skal tidligt lære om ophavsret.
Eleverne diskuterer indholdet på websiderne med deres
kammerater. Læreren stiller spørgsmål, der får eleverne til at
tænke over, om det der står er rigtigt. Det er også en
interessant diskussion, om siden ser godt ud, og om det er
nemt at finde rundt på webstedet. I nogle tilfælde kommer
spørgsmålet, om man kan tillade sig at lave websider om alt.
Digital dataopsamling (datalogning) er praktisk, når man skal
lave målinger over lang tid, fx måle temperaturen i løbet af et
døgn i klasseværelset. De yngste elever skal vide, at der
findes sådan noget udstyr og se eksempler på, hvordan
computeren kan vise resultatet af sådanne målinger.
Trinmål 2
4. – 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• kende enkle principper for Internettets struktur
• bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi
• sammenligne og vurdere søgeresultater
• udvælge information i søgeresultater
• begrunde sit valg og fravalg af informationer
• gøre rede for princippet i en hypertekst
• gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med
henblik på bearbejdning og produktion
• analysere og vurdere indhold på et websted
• forholde sig til regler om ophavsret
• bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for
undervisning
• bruge digitalt dataopsamlingsudstyr.
Vejledning
Efterhånden som eleverne får erfaring med at bruge
Internettet skal de lære, hvilke principper der ligger bag
opbygningen af websteder, og hvordan de kan forbindes ved
hjælp af hyperlink. De skal være klar over, at indholdet er
meget forskelligt, og at der kan være mange hensigter med at
offentliggøre information på Internettet. På dette trin skal de
være i stand til at analysere sig frem til et websteds
hovedside, og ud fra den tage stilling til, hvem afsenderen kan
være.
Hvis man skal have udbytte af at søge information på Internettet,
skal man have et solidt kendskab til søgeværktøjer og
15. marts 2004 Side 17 af 67

søgestrategier. Eleverne kan ved at eksperimentere med
søgeværktøjer få indsigt i forskelle og ligheder mellem de
forskellige værktøjer.
Det hører også med, at eleverne efterhånden prøver sig frem
med forskellige strategier for, hvordan man søger effektivt.
Lærerens opgave er, at præsentere eleverne for
hensigtsmæssige måder at strukturere en søgning på, og at
give vejledning og råd om, hvordan man vælger i den
information, man har fundet, så det passer til det, man skal
bruge det til.
Når musen føres hen over et ord på en hypertekst, ved
eleverne, at man så kan klikke sig hen til noget andet. De skal
lære, at det både kan være til et andet sted i det dokument
man er i, til et andet dokument på samme websted eller til et
helt andet websted, der ikke har noget med det første at gøre.
Internettet indeholder mange websider, men store dele af
informationen ligger i databaser. Man skal kende de
grundlæggende principper for en database for at kunne
søge hensigtsmæssigt i den.
Når eleverne bruger informationerne fra Internettet, det være
sig databaser eller websteder, skal de kende og kunne
forholde sig til almindelige regler om ophavsret.
Både enkeltpersoner og store institutioner kan udgive på
Internettet. Nogle har 'public service' forpligtigelser, mens
andre kan have forretningsmæssige motiver. På Internettet
kan man også finde websteder med agiterende eller
propaganderende formål. I skolen skal lærere og elever
diskutere indhold og formål på forskellige informationsleverandørers
websteder, så de kan forholde sig kritisk til de
forskellige hensigter, der kan ligge bag.
Digital dataopsamling giver muligheder for at samle store
mængder data over tid. Eleverne skal stifte bekendtskab med
forskellige typer udstyr til datalogning på brugerniveau.
Trinmål 3
7. – 9. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet
sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• begrunde valg af søgestrategi
• kende enkle principper for søgetjenester
• bruge strategier til validering af informationer
• analysere og vurdere et materiales status mht.
ophavsret
15. marts 2004 Side 18 af 67

• analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet
med digitale dataopsamlingsværktøjer.
Vejledning
Når eleverne alene eller sammen med kammerater søger efter
informationer på Internettet, skal de kende forskellige
strategier for arbejdet for derved at kunne søge målrettet efter
information. De skal kunne forfine deres søgning, så de
undgår ligegyldige resultater af søgningen.
I vurderingen af søgeresultater indgår overvejelser om,
hvordan søgetjenesten har fundet dem frem. Eleverne skal
vide, at nogle søgetjenester udelukkende arbejder digitalt,
mens andre er redigeret af mennesker.
Eleverne skal kunne vurdere indholdet på et websted. Hvem
er afsender, og hvilke hensigter har der været med at lægge
det på nettet Eleverne skal kunne tage stilling til, hvordan
webstedets indhold er i forhold til egne holdninger og
synspunkter.
Medierne leverer et stigende antal og mere detaljerede
informationer gennem digitale kanaler. Eleverne skal arbejde
med og vurdere tekster, lyd og billedreportager fra Internettet.
De skal overveje, hvilken baggrund og hensigt, der er bag
offentliggørelsen, og de skal diskutere, hvordan indholdet
påvirker dem, deres kammerater og andre mennesker.
Dette skal sammenholdes med elevernes personlige
holdninger og værdier.
Når resultaterne fra søgningen skal bruges, fx til en
præsentation eller i en skoleavis, er det vigtigt, at eleverne er
opmærksomme på informationernes ophavsmæssige
status.
Eleverne skal kunne analysere, vurdere og bearbejde data fra
digitale opsamlingsværktøjer, og det er vigtigt, at eleverne har
erfaringer med både brugen af opsamlingsudstyr og
bearbejdning af data. Læreren bør gribe fat i søgeresultater,
der virker utroværdige eller mærkelige og med baggrund i
dem diskutere med eleverne, hvordan man kan vurdere data.
Produktion og analyse
Slutmål
Skabe og producere
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• producere og arbejde med tekster på computeren
• arbejde med tal på computeren
• optage og arbejde med lyd på computeren
15. marts 2004 Side 19 af 67

• optage og arbejde med billeder på computeren
• optage og arbejde med video på computeren
• producere tekst-, lyd-, billeder, video- og
multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske
og etiske overvejelser.
Analyse og vurdering
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• forholde sig til tekst-, lyd-, billed-, video- og
multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske
og etiske overvejelser
• forholde sig til form, indhold og medie i en konkret
kommunikationssituation
• forholde sig til IT- og medieproducenters formål og
hensigt med deres produkter og kommunikation ud fra
demokratiske, æstetiske og etiske forhold.
Trinmål 1
0. – 3. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på
computeren
• formatere tekst og tal
• bruge et digitalt kamera
• bruge en digital lydoptager
• bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og
eksperimentere med udtryk
• vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af
et programs funktioner
• vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et
umiddelbart indtryk.
Vejledning
De første erfaringer med computeren som et redskab til at
skabe udtryk med får eleverne i børnehaveklassen, hvor de
eksperimenterer i tegne og skriveprogrammer. Efterhånden
lærer eleverne grundlæggende funktioner på computeren og
programmer af hinanden, enten ved at læreren viser det, eller
ved at prøve sig frem.
Eleverne finder ud af, at man let kan ændre på de ting, man
skaber på computeren. Det er nemt at skifte farve eller ændre
noget på en tegning eller i en tekst. I nogle programmer,
herunder regneark, kan man også ændre på et tal, hvorefter
computeren regner et nyt resultat ud.
Eleverne skal have kendskab til at computeren kan bruges til
skabe udtryk med tekst og billeder, og at den kan bruges som
15. marts 2004 Side 20 af 67

åndoptager, så man kan eksperimentere med tale og lyd.
Eleverne er på den måde ikke så afhængige af at kunne skrive.
Når eleverne sidder ved computerskærmen og højttalerne og
eksperimenterer med forskellige udtryk, kommer de
automatisk til at diskutere, hvad der ser godt ud, lyder godt
eller er særligt spændende. På den måde får de mulighed for
at udvikle deres æstetiske sans. Det er ikke sikkert at
elevernes og lærerens opfattelse er den samme.
I skole og fritid har eleverne dagligt adgang til en række
medier. Dem diskuterer eleverne indbyrdes. I klassen kan
læreren diskutere mediernes udtryk med eleverne. De kan
sammenligne med deres egne erfaringer fra arbejdet med
eksperimenter ved computeren.
Trinmål 2
4. – 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge formaterings- og redigeringsværktøjer
• bruge et digitalt videokamera
• vælge IT- og medieværktøjer i en produktionsproces
• bearbejde et produkt med henblik på kommunikation
eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler
• analysere et IT- og medieprodukt ud fra
kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser.
Vejledning
IT- og medieværktøjerne omfatter de traditionelle ITværktøjer
som tekstbehandling, regneark,
billedbehandlingsprogrammer, web-editorer m.v. Det nye ved
medieværktøjerne er, at de er blevet digitale. Det betyder at
det er nemmere for både elever og lærere at arbejde med lyd-
og videoredigering. Eleverne får ved selv at producere med
disse medier indsigt i, hvordan informationsformidling og
kommunikation bliver til.
Eleverne bruger IT- og medieværktøjer til at skabe, bearbejde
og producere udtryk og indhold. På dette trin bliver brugen
mere målrettet og begrundet. Når de skal fremstille et
produkt, overvejer de formålet med det og vælger
præsentationsform og IT- og medieværktøjer til processen.
I undervisningen indgår overvejelser og diskussion om, hvilke
virkemidler der er til rådighed, og hvordan de bruges og
virker i en konkret situation. Når eleverne fremstiller
produkter med henblik på at kommunikere, skal de overveje,
15. marts 2004 Side 21 af 67

hvem afsender og modtager er, samt hvordan det virker på
valg af den form produktet får.
Eleverne forbruger medier, og de skal arbejde med at
analysere de produkter, der distribueres via Internettet og
andre digitale informationskanaler. Det drejer sig fx om
cd-produktioner, dvd-udgivelser samt radio- og tvudsendelser.
Ved at producere og diskutere deres egne
produkter kan eleverne udvikle en kritisk holdning til
medierne.
Gennem diskussioner og drøftelser med lærere og kammerater
skal eleverne vurdere, hvilken æstetisk virkning et produkt
har på dem. Ligesom de skal kunne vurdere, hvordan det kan
forventes at blive set på af andre. Når eleverne selv får
erfaring med at producere, lærer de sammen med deres
kammerater at finde frem til de elementer, der har betydning
for produktionen. De vil også finde ud af, at der er nogle ting,
de fleste kan være enige om, mens der er andre ting, som
opfattes meget forskelligt.
Ved at stifte bekendtskab med forskellige typer af IT- og
medieproduktioner, finder eleverne ud af, om et produkt har
til hensigt at reklamere, informere eller blot at underholde.
Det sker gennem diskussioner om, hvilken hensigt der er med
de forskellige produktioner.
Trinmål 3
7. – 9. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• planlægge og tilrettelægge en produktion af et it- og
medieprodukt
• forholde sig til IT- og medieprodukter ud fra
kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser
• forholde sig til IT- og medieprodukters troværdighed.
Vejledning
På de foregående trin har eleverne fået erfaring med at bruge
IT- og medieværktøjer til at skabe og producere indhold og
udtryk.
Nu skal de lære at planlægge og tilrettelægge en produktion
fra idé til det færdige resultat og efterbehandling. Det første
udkast til et produkt kan være i form af nogle skitser eller
stikord, der senere bliver til en synopse, et manuskript eller et
storyboard.
15. marts 2004 Side 22 af 67

I processen indgår overvejelser om, hvordan indholdet skal
formidles til den givne målgruppe. Valget af medie er også
afhængig af, hvem der skal modtage informationen.
Ved at gennemgå hele processen opdager eleverne, at hver
enkelt delproces er utrolig vigtig for helheden. Ikke mindst vil
de opdage, hvor vigtigt det er, at få gjort produktet
helt færdigt og klart til distribution. I arbejdet med hele
produktioner er det nødvendigt at samarbejde. Man kan ikke
skabe fx en film alene. Eleverne vil opleve at være meget
afhængige af hinanden, når de skal lave et produkt sammen.
IT- og medieværktøjer gør det muligt at manipulere indhold
og udtryk, så de formidler en bestemt holdning. Eleverne skal
gennem arbejdet med egne produktioner og i arbejdet med
andres og professionelle producenters produkter lære at
analysere og gennemskue disse. På den baggrund skal de
opstille vurderingskriterier, så de kan tage personlig stilling
til, hvad de synes om et produkt og hvordan de kan bruge
det.
IT- og medieprodukterne er med til at forme vores meninger
og tanker om os selv og vores omverden. Det er vigtigt, at
eleverne diskuterer, hvordan den påvirkning kan have
indflydelse på både det personlige, sociale og almene plan,
samt i relationer til jævnaldrende og voksne.
Medieproducenterne har ofte flere og forskellige hensigter
med et produkt. Analyse af produktet i forhold til
demokratiske, æstetiske og etiske forhold kan give indsigt i
dette.
15. marts 2004 Side 23 af 67

Kommunikation
Slutmål
Offentliggørelse - publicering
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge IT- og medieværktøjer til at offentliggøre
digitale produkter
• forholde sig til elektronisk offentliggørelse af digitale
produkter.
Kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge elektroniske platforme på Internettet
• bruge regler og normer for acceptabelt sprogbrug og
adfærd på nettet
• vurdere konsekvenser af elektronisk offentliggørelse til
alle eller specifikke målgrupper
• forholde sig til information og kommunikation i
netbaserede fællesskaber.
Kommunikation og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• forholde sig til IT- og mediebaserede
kommunikationsværktøjers betydning for den enkelte
og samfundet.
Trinmål 1
0. – 3. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet
• modtage og sende en e-mail
• vide, at der er flere former for kommunikation på
Internettet
• bruge grundlæggende regler for kommunikation på
Internettet
• vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på
Internettet.
Vejledning
Når eleverne begynder i børnehaveklasse ved de fleste godt,
at man kan finde mange ting på Internettet. De skal imidlertid
have opbygget en forståelse af, at enhver kan lave en
hjemmeside og på den måde udgive information. Det kan ske
ved, at klassen har sin egen hjemmeside, som følger eleverne
15. marts 2004 Side 24 af 67

gennem skolen. Her ser de, hvordan tekst, billeder og lyd kan
sendes ud på Internettet. De oplever, hvordan deres egne
produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige.
Ud over hjemmesiderne ved eleverne også, at man kan sende
og modtage e-mail på Internettet. Den funktion kan eleverne
hurtigt lære, når de har deres egen adresse på skolens
postsystem. I det tidlige skoleforløb kan de udveksle tekst, lyd
og billeder med fx venskabsklasser. Det kan være en
motiverende aktivitet i læse- og skriveundervisningen.
Eleverne skal vide, at der er flere former for kommunikation
på Internettet. De skal stifte bekendtskab med chatrum og
netfællesskaber fx i form af klassens egen konference på
en elektronisk platform. De kan undersøge og bruge
websteder med diskussionsrum, spørgekasser, brevkasser m.v.
Der er vigtigt at skærpe børnenes opmærksomhed på, hvilke
personlige oplysninger, man lægger på nettet.
Trinmål 2
4. – 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• sende en vedhæftet fil
• udgive enkle websider
• bruge et konference-system
• bruge et chatprogram
• bruge regler for elektronisk offentliggørelse
• bruge netetiske retningslinier
• vide, at adgang til websteder kan kontrolleres
• vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres
• være kritisk over for at afgive personlige oplysninger
på Internettet
• være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de
giver sig ud for på Internettet.
Vejledning
Kendskabet til, hvordan man bruger nettet til at kommunikere
med udbygges, så eleverne kan sende og dele både tekst,
billede og lyd. De skal kunne arbejde sammen med andre i et
enkelt konferencesystem, hvor deltagerne udgør et fællesskab,
fx en klasse. De skal være bevidste om, hvem der kan se den
information, de sender ud på nettet, både i form af mail og
websider.
Eleverne skal afprøve og eksperimentere med de
kommunikationsformer, der findes fx chat. Det kan finde sted
på nogle af de åbne steder på Internettet, eller det kan finde
sted i mere lukkede rum, hvor man kender deltagerne.
Gennem disse aktiviteter skal eleverne lære at kende og bruge
15. marts 2004 Side 25 af 67

de normer og regler, der er for at kommunikere, både når det
drejer sig om personlig kommunikation og kommunikation i
offentlige eller lukkede rum.
Når eleverne selv begynder at udgive websider på nettet, skal
de kende de regler, der gælder for udgivelse både lokalt og
generelt. Det gælder også, hvorvidt det, der sendes ud på
nettet, er etisk forsvarligt.
Som udgangspunkt skal eleverne lære, at man ikke afgiver
personlige oplysninger på nettet, men det afhænger af
situation og formål. Man skal vurdere, om de kan misbruges
eller senere vil være til gene for ens adfærd på nettet.
Eleverne får kendskab til adgangskontrol, når de prøver at
komme ind på en side, der kræver en adgangskode. De skal
vide, hvorfor nogle steder er lukkede og andre åbne. De skal
vide, at nogle websteder finansieres ved, at der kræves
betaling for at bruge dem fx i form af abonnementsordninger.
Endvidere skal de være bevidste om, hvordan deres aktiviteter
på nettet kan registreres enten i form at et 'spor', en cookie på
deres egen computer eller ved hjælp af computerens adresse.
Trinmål 3
7. – 9. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge IT- og medieværktøjer til at udgive på Internettet
• bruge regler for elektronisk offentliggørelse
• analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk
offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske
overvejelser
• analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale
kommunikationsværktøjer
• analysere og vurdere netbaserede tjenester.
Vejledning
Eleverne producerer forskellige produkter med IT og medier i
arbejdet med det faglige stof i skolens fag. Det drejer sig både
om analoge og digitale produktioner. Sidstnævnte kan fx være
websider eller multimedie-produktioner med tekst, lyd og
video. Det er kendetegnende for disse, at de forholdsvis let
kan distribueres til andre, enten på Internettet eller på cd, dvd.
I de situationer, hvor eleverne udgiver deres produktioner,
kommer de til at arbejde med begreberne afsender og
modtager. De skal drøfte, hvordan de to parter i
kommunikationen opfatter sig selv og tilrettelægge
15. marts 2004 Side 26 af 67

udgivelsen derefter. Herunder drøfter de bl.a. hvilken
udgivelsesform, der passer bedst til indhold og målgruppe.
Når eleverne selv kan udgive på nettet, skal de være i stand til
at kunne vurdere, hvorvidt indholdet på en side egner sig til
udgivelse. Det kan ske i en diskussion i klassen, hvor forhold
om kvalitet, æstetik og etik inddrages. Når eleverne udgiver
elektroniske produktioner, skal de naturligvis overholde de
regler, der gælder for offentliggørelse fx vedr. copyright.
Internettet giver eleverne en række muligheder for at
kommunikere hurtigt, til enhver tid og til mange. Eleverne
skal lære, at Internettet giver mulighed for hurtig
udveksling af information, samt udnytte muligheden for
vidensdeling. Her skal de arbejde med forskellige nettjenester
som fx nyhedsdatabaser (fx avisdatabaser),
biblioteksdatabaser (fx Forfatterweb, Nobis), debat og
ekspertfora (fx Eksperten, Kandu).
Efterhånden er begrebet 'netetikette' blevet almindelig kendt.
Eleverne skal ikke blot kende dette, men også kunne diskutere
og tænke over, hvilken betydning det har for en rationel brug
af elektronisk kommunikation.
De skal ligeledes lære, at der også er en risiko for, at
informationer kan bruges forkert, og at der kan være risiko for
at forkert information let spredes via de elektroniske medier.
Arbejdet i skolen med at kommunikere og udgive på nettet
skal være med til at give eleverne redskaber, så de kan tage
stilling til deres egen og andres brug af nettet til disse formål.
Eleverne skal, primært ud fra egne erfaringer og situation,
kunne forholde sig til medierne, men skal samtidig kunne
inddrage større samfundsmæssige perspektiver i deres
overvejelser.
Computere og netværk
Slutmål
Computeren som arbejdsplads
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge en computer som et personligt arbejdsredskab
• bruge et lokalt netværk.
Sikkerhed
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
15. marts 2004 Side 27 af 67

• forholde sig til sikkerhedsforhold ved brug af
computere og netværk
• bruge værktøjer i forbindelse med sikkerhedsforhold
• forholde sig til regler og etik ved computerarbejde.
Fysisk arbejdsmiljø
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• bruge en rigtig arbejdsstilling ved computerarbejde
• vide, hvordan man forebygger ergonomiske
arbejdsskader som følge af computerarbejde.
Trinmål 1
0. – 3. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• kende de forskellige dele af et skærmbillede
• kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige
enheder
• begynde og afslutte arbejde på en computer
• logge på et lokalt netværk
• gemme og hente filer på en computer og på et lokalt
netværk
• tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med
fremmede filer
• indtage en god arbejdsstilling ved computeren
• bruge begge hænder på tastaturet.
Vejledning
Når eleverne begynder i børnehaveklassen har de fleste
allerede stiftet bekendtskab med en computer, men deres
erfaringer og begreber vil være ustrukturerede. Derfor gælder
det om at lære dem de rigtige navne og begreber at kende,
samt at lære dem en hensigtsmæssig måde at bruge
programmer og udstyr på.
Bl.a. skal de kunne begynde og afslutte arbejde ved
computeren og i programmer korrekt. De skal lære at logge
ind på skolens netværk og vide, hvad det vil sige at være
bruger på et netværk. På dette trin skal eleverne lære, at det
man arbejder med på skærmen er en kopi af noget, der kan
gemmes på en computers harddisk, lokalt eller på eksternt
netværk.
I løbet af første trin lærer eleverne at skabe enkle produkter.
De skal være klar over, at nogle produkter bedst kan iagttages
på skærmen og høres gennem højttaler, mens andre bedst kan
skrives ud på papir.
Allerede på dette trin skal eleverne kunne tage enkle
forholdsregler vedr. virus og angreb på datasikkerhed. Det
15. marts 2004 Side 28 af 67

sker ved at være opmærksom på omgang med personlige
koder og fremmede filer på computeren.
Hvis man skal arbejde længe ved computeren skal man lære
hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Eleverne skal lære at skabe
fornuftige arbejdsbetingelser som for eksempel at rejse sig
med jævne mellemrum, sørge for at kigge væk fra skærmen
ind imellem og kende til betydningen af ordentlig belysning.
Læreren bør derfor have en dialog med sine elever om
arbejdsforholdene ved computeren, hvor eleverne fx kommer
med egne erfaringer om dette.
Herunder hører at opøve en god og sikker skriveteknik, hvor
man ikke blot bruger en pegefinger på tastaturet.
Trinmål 2
4. – 6. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• kende de grundlæggende udtryk og begreber i
forbindelse med computerarbejde
• navigere på computerens harddisk og på et
lokalnetværk
• kende de mest almindelige filtyper
• vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre
• kende til problemstillinger mht. licenser
• kende betydningen af at bruge en korrekt
arbejdsstilling ved computerarbejde.
Vejledning
Eleverne udbygger deres kendskab til begreber og udtryk, når
de arbejder med computere og netværk.
For at kunne arbejde effektivt med digitale ressourcer skal
man have kendskab til, hvordan man gemmer og organiserer
sine filer i mapper, uanset om det er på sin arbejdscomputer,
et lokalt netværk eller på et websted, der giver mulighed for at
opbevare filer.
På dette trin udbygges elevernes kendskab til de mange
muligheder, der er for at arbejde med lyd og billeder. De skal
kende de filtyper, der benyttes i dette arbejde. Hertil hører
viden om, hvilke forskelle der er på disse, fx forholdet
mellem kvalitet og størrelse på billedfiler.
Risikoen for at eleverne utilsigtet får adgang til ødelæggende
filer og materialer er større, når arbejdet i skolen er
netbaseret. De skal derfor selv være i stand til at vurdere,
hvornår deres computer kan blive udsat for at få virus eller på
anden måde blive angrebet af ødelæggende angreb fra nettet.
15. marts 2004 Side 29 af 67

Når eleven begynder at bruge særlige programmer på skolen,
kan det være, at der opstår et ønske om også at kunne benytte
disse hjemme. Det er derfor vigtigt, at problemstillingen med
hensyn til licenser tages op. Eleverne bør kende til de
almindeligste typer licensbestemmelser, herunder begreberne
shareware, freeware og adware.
Arbejdet med en produktion kan blive så spændende, at man
bliver så grebet af det, at man ikke får skiftet arbejdsstilling
eller holdt pause. Hvis man indarbejder uheldige vaner i
forbindelse med computerarbejdet, kan det være vanskeligt at
ændre dem senere.
Trinmål 3
7. – 9. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet
kompetencer, der sætter dem i stand til at:
• lære sig nye funktioner i et program
• kende forskellige lagringsmetoder
• kende regler for digital overførsel og opbevaring af
personlige oplysninger
• analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske
arbejdsmiljø.
Vejledning
Det er ikke altid man lige ved, hvordan man udfører en bestemt
funktion i et program.
Eleverne skal lære at eksperimentere sig frem på en kvalificeret
måde. De skal vænne sig til sammenligne med funktioner i andre
programmer med samme eller lignende funktioner. Eleverne skal
kende til, hvordan hjælpefunktioner kan bruges både til at skabe
overblik og søge efter specifik information om funktioner eller
brugsområder.
Når man arbejder digitalt, er det fornuftigt at tage forholdsregler,
så man altid er sikker på, at de vigtige data er til at få fat i, når
man skal bruge dem. Eleverne skal være klar over betydningen
af at have en sikkerhedskopi af sit arbejde.
Digitale informationer kan let distribueres på Internettet og mellem
computere. Men de kan også let komme i hænderne på nogen, der
ikke skal have adgang til dem. Eleverne skal være bevidste om,
hvilke oplysninger, fx om personlige forhold, der skal sikres mod, at
andre uretmæssigt får fat i dem. I den forbindelse bør eleverne
kende til begreberne digital signatur og kryptering.
Arbejdsmiljøet ved computeren indebærer ikke alene en
fornuftig arbejdsstilling. Placering og indstilling af de forskellige
udstyrsdele skal overvejes. Det kan ske ved at diskutere
15. marts 2004 Side 30 af 67

arbejdsstilling, møbler og arbejdspladsens indretning, som den
er indrettet både på skolen og derhjemme.
Evaluering og dokumentation
- hvornår har eleven IT- og mediekompetencer på et bestemt trin?
Eleverne skal arbejde med IT og medier integreret i faglige og tværfaglige
sammenhænge. IT- og mediekompetencerne er beskrevet i forhold til fagenes slut-
og trinmål. De er således indeholdt i arbejdet i skolen og fagene.
Junior PC-kørekortet sætter særlig fokus på IT- og mediekompetencerne samt
evaluering, dokumentation og vurdering af disse. Her skal evaluering ses som en
del af den fælles proces, hvor lærere og elever drøfter mål, indhold, metoder og
udbytte af undervisningen. I forhold til Junior PC-kørekortet kan
dokumentationen bestå af elevens produkter, samt elevens og lærerens noter om
undervisningen.
Lærere og elever i en klasse kan sammen med IT-vejlederen bestemme, hvornår
det skal vurderes, om den enkelte elev har udviklet IT- og mediekompetencer på
et bestemt trin.
ElevIntra benyttes til den digitale portfolio, der er elevens og klassens
dokumentation for gennemførte forløb i undervisningen.
Vurderingen sker på grundlag af den evaluering og dokumentation, der er sket
undervejs i processen.
IT- og mediekompetencerne består af forskellige slags kompetencer; betjening,
færdigheder, indsigt, handling, vurdering og refleksion. Evaluering og
dokumentation er derfor en kompleks sag, der kan ske på flere måder.
Junior PC-kørekortet beskriver en række metoder til evaluering og dokumentation
af IT- og mediekompetencer.
Evaluerings- og dokumentationsformer
Lærerteamet beslutter sammen med IT-vejlederen ud fra undervisningens indhold
og form, hvilke evaluerings- og dokumentationsformer, der passer bedst i det
aktuelle forløb.
Samtale med eleverne
Det kan dreje sig om individuelle, gruppe- eller klassesamtaler, hvor formålet er at
få overblik over den enkelte elevs niveau i forhold til de opstillede mål.
Problemløsning
Efter et afsluttet forløb stilles eleverne over for en opgave, der løses med de IT-
og medieredskaber og tilhørende færdigheder og kompetencer, der har været i spil
i forløbet.
Digital portfolio
Elev og lærere udvælger i fællesskab produkter til en mappe i ElevIntra (digital
portfolio), der beskriver og dokumenterer elevens arbejdsproces.
15. marts 2004 Side 31 af 67

Procesbeskrivelse i logbog
I logbogen kan eleven opleve sin egen kompetenceudvikling, når eleven
beskriver, hvad vedkommende vil lære, hvilke succeser og vanskeligheder eleven
har haft, samt hvilket udbytte der har været af forløbet.
Afprøvning af kompetencer
Elevernes kompetencer kan afprøves i form at test, der kan være lærerfremstillede,
eller prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer.
Vurdering af IT- og medieprodukter
I læreforløb med IT og medier kan slutmålet være et produkt, som formidles ved
en præsentation, en rapport, en videofilm m.v. Ved fremlæggelse og evaluering
kan elever og lærere her tage udgangspunkt i indhold, design, proces, anvendte
metoder osv.
Dagligt indtryk
I det daglige arbejde med klassen får lærerne et indtryk af elevernes IT- og
mediekompetencer. Ikke mindst kompetencer, der indeholder elementer af
vurdering og refleksion kommer især til udtryk i de daglige diskussioner og
aktiviteter.
.
15. marts 2004 Side 32 af 67

Idekatalog
Informationsundervisning
Skønlitteratur bilag B1
Faglitteratur bilag B2
Forskel på skøn- og faglitteratur bilag B3
20 spørgsmål til professoren bilag B4
Lav en udstilling bilag B6
Søgning bilag B7
Søgning bilag B8
Fagbog bilag B9
Opslag i leksikon bilag B10
Fagbogsspil bilag B11
Fagbogsspil bilag B12
Fagbogsspil bilag B13
Medieundervisning
Lydjagt, lydrejse bilag M1
Lydeffekter, hørespil bilag M2
Lydreportage, interview bilag M3
Stillbillede m. videokamera bilag M4
Stillbillede, billedserie bilag M5
Dramaøvelser, video-sketchen bilag M6
Storyboard, klip i kamera bilag M7
Skoleradio bilag M8
IT-undervisning
Selvportræt bilag IT1
Klippe klistre bilag IT2
Enkle tegninger i et maleprogram bilag IT3
Søgning på Internettet bilag IT4
Klassens fagbog bilag IT5
Vejrstatistik bilag IT6
Bearbejdning af data fra Internet bilag IT7
Lav en folder om din by bilag IT8
Fremstilling af større publikationer bilag IT9
Billedbehandling bilag IT10
Multimedie bilag IT11
Hjemmesider bilag IT12
Elektronisk kommunikation bilag IT13
15. marts 2004 Side 33 af 67

15. marts 2004 Side 34 af 67

15. marts 2004 Side 35 af 67

15. marts 2004 Side 36 af 67

15. marts 2004 Side 37 af 67

15. marts 2004 Side 38 af 67

15. marts 2004 Side 39 af 67

15. marts 2004 Side 40 af 67

15. marts 2004 Side 41 af 67

15. marts 2004 Side 42 af 67

15. marts 2004 Side 43 af 67

15. marts 2004 Side 44 af 67

15. marts 2004 Side 45 af 67

15. marts 2004 Side 46 af 67

15. marts 2004 Side 47 af 67

15. marts 2004 Side 48 af 67

15. marts 2004 Side 49 af 67

15. marts 2004 Side 50 af 67

15. marts 2004 Side 51 af 67

15. marts 2004 Side 52 af 67

15. marts 2004 Side 53 af 67

15. marts 2004 Side 54 af 67

15. marts 2004 Side 55 af 67

15. marts 2004 Side 56 af 67

15. marts 2004 Side 57 af 67

15. marts 2004 Side 58 af 67

15. marts 2004 Side 59 af 67

15. marts 2004 Side 60 af 67

15. marts 2004 Side 61 af 67

15. marts 2004 Side 62 af 67

15. marts 2004 Side 63 af 67

15. marts 2004 Side 64 af 67

15. marts 2004 Side 65 af 67

15. marts 2004 Side 66 af 67

15. marts 2004 Side 67 af 67