IT undervisning

kornmarkskolen.dk

IT undervisning

Læseplan for

Informations-, medie- og

IT-undervisning

Marts 2004


Indeks

Forord ................................................................. 3

Implementering af læseplanen......................... 4

Informationsundervisning ................................ 6

Trinmål 1 ................................................................................................6

Trinmål 2 ................................................................................................7

Trinmål 3 ................................................................................................8

Medieundervisning............................................ 9

Trinmål 1 ................................................................................................9

Trinmål 2 ..............................................................................................10

Trinmål 3 ..............................................................................................10

IT undervisning................................................ 11

IT- og mediestøttede læreprocesser ...............................................................11

Trinmål 1 ..............................................................................................12

Trinmål 2 ..............................................................................................13

Trinmål 3 ..............................................................................................14

Informationsindsamling................................................................................15

Trinmål 1 ..............................................................................................16

Trinmål 2 ..............................................................................................17

Trinmål 3 ..............................................................................................18

Produktion og analyse...................................................................................19

Trinmål 1 ..............................................................................................20

Trinmål 2 ..............................................................................................21

Trinmål 3 ..............................................................................................22

Kommunikation.............................................................................................24

Trinmål 1 ..............................................................................................24

Trinmål 2 ..............................................................................................25

Trinmål 3 ..............................................................................................26

Computere og netværk ..................................................................................27

Trinmål 1 ..............................................................................................28

Trinmål 2 ..............................................................................................29

Trinmål 3 ..............................................................................................30

Evaluering og dokumentation.......................................................................31

Idekatalog ......................................................... 33

15. marts 2004 Side 2 af 67


Forord

Læseplanen for informations-, medie- og IT-undervisning lægger op til at

eleverne gennem progression i skoleforløbet opnår en lang række kompetencer,

der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, herunder

tilegnelsen af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer.

Børn er født sansende og med resurser til at indgå i kommunikativt og socialt

samspil. Gennem undervisning, læring og samspillet med andre udvikles nye

kompetencer. Skolen skal derfor give elever muligheder for at udnytte deres

mange sanser og resurser. Det enkelte barns individuelle forudsætninger er

udgangspunktet, og skolens mangfoldighed af aktiviteter danner rammen om den

enkelte og fællesskabets aktivitetsudfoldelse og udvikling.

I Pædagogisk Udviklings Center (PUC) har eleverne mulighed for at foretage:

• informationssøgning

• informationsbearbejdning

• informationsformidling.

Informationssøgning læres både gennem informations-, medie- og ITundervisning,

mens informationsbearbejdning og -formidling bl.a. sker gennem

brug af lyd, billede og IT. Der er derfor en naturlig sammenhæng mellem

informations-, medie- og IT-undervisning.

I læseplanen indgår Undervisningsministeriets ”Junior PC kørekortet” i IT-delen.

I Skævinge Kommunes Skolevæsen, som er karakteriseret ved at eleverne fra

kommunens tre skoler samles i en fælles overbygning – 7. til 9. (10.) klassetrin, er

det i særdeleshed væsentligt at tilstræbe, at eleverne gennem undervisningens

tilrettelæggelse er sikret rimeligt ensartede grundlæggende forudsætninger for

undervisningen i overbygningen.

I Folkeskolelovens § 5 hedder det:

Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne

mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags

erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have

mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder

gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.

Informations-, medie- og IT-undervisningen er væsentlig for realiseringen af

denne målsætning.

Nærværende læseplan strukturerer denne undervisning. Inden for hvert område er

læseplanen opdelt i forløbene 0.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse.

Ved slutningen af hvert forløb skal eleverne have modtaget undervisning i de

beskrevne områder. Er et lærerteam og en klasse parat til at inddrage områder

tidligere, kan man naturligvis gøre dette.

15. marts 2004 Side 3 af 67


Det anbefales, at undervisning inden for informations-, medie- og ITundervisning

så vidt muligt tilrettelægges funktionelt, dvs. at kompetencerne

udnyttes i konkrete undervisningsforløb. Samtidig må læreren/teamet holde sig

for øje, at alle elever til stadighed skal have relevante udfordringer.

Klasselæreren har i samarbejde med klassens lærerteam og teamet i PUC ansvaret

for, at informations-, medie- og IT-undervisning iværksættes i egen klasse. Når

klassens årsplan er lagt, vurderer lærerteamet sammen med teamet i PUC, hvornår

det er hensigtsmæssigt at inddrage undervisningen i de tre områder i konkrete

undervisningsforløb. Herefter udfærdiger teamet i PUC en samlet årsplan for alle

klassernes informations-, medie- og IT-undervisning.

Læseplanens bilagsdel er primært tænkt som inspirationsmateriale.

Implementering af læseplanen

samt uddannelse og kurser for elever og lærere

Et er at formulere og vedtage en kommunal læseplan, noget andet er at

implementere den på den enkelte skole.

Det er vigtigt, at koordineringen af læseplanens gennemførelse fastlægges på

grundlag af drøftelser og beslutninger på den enkelte skole.

Opgaven kan koordineres gennem PUC og planlægges i samarbejde med skolens

ledelse. Der skal træffes beslutninger om, hvem der lokalt er ansvarlig for

koordinering og udmøntningen af læseplanens forskellige dele. Det skal sikres, at

der lægges planer for uddannelse af teamet i PUC og de implicerede lærere, samt

at der afsættes de fornødne resurser hertil.

Da skoleåret 2004/05 allerede for længst er planlagt på tidspunktet for

læseplanens vedtagelse må implementering af læseplanen ses i et flerårigt

perspektiv.

Det er imidlertid vigtigt fra starten at lægge en strategi for kurser for såvel elever

som for lærere og børneklasseledere. Opgaven kan koordineres gennem PUC og

planlægges i samarbejde med skolens ledelse og de enkelte lærerteam.

Kurser for lærere og børnehaveklasseledere kan arrangeres på mange forskellige

måder, dog er det en udbredt erfaring, at lokale kurser virker bedre end centrale.

Skolen bør fra begyndelsen få uddannet nogle få specialister, som derefter står for

skolens lokale kurser.

Det vil være naturligt, at det er medarbejderne tilknyttet PUC, som varetager

denne opgave.

Når man bruger lokale instruktører er det meget lettere at løse de små problemer i

hverdagen.

Med rådighedspuljen er det desuden muligt at lade kolleger melde sig frivilligt til

lokale og fælleskommunale workshops om relevante emner. Man kan også

arrangere sig med en egentlig årsplanlagt kursusform.

15. marts 2004 Side 4 af 67


Undervisningen af elever bør lægges ind i en plan for hele skoleforløbet, som

nærværende læseplan lægger op til. Teamet i PUC lægger en samlet plan for

undervisningen på alle delområder, og det skal fastlægges, hvem der tager sig af

de forskellige elementer i undervisningen på de forskellige trin.

Det er meget vigtigt at understrege, at forberedelsen og gennemførelsen af

undervisningen af eleverne altid foregår i samarbejde med deres lærerteam. Dette

er også en form for kursus for læreren.

Amtscentret for Undervisning i Frederiksborg Amt benyttes som

uddannelsespartner af PUC’s personale. Skolebiblioteks- og IKT-konsulenten

udarbejder nærmere orientering herom.

Det er et mål, at den enkelte skole til stadighed råder over kvalificerede vejledere.

Læseplanen er vedtaget i kommunalbestyrelsen i maj 2004.

Skævinge Kommune

Marts 2004

Søren Staack

Børne- og Kulturchef

15. marts 2004 Side 5 af 67


Informationsundervisning

Slutmål

Undervisningen skal lede frem til, at eleverne sætter

selvvirksomhed i centrum samt at den bl.a. giver dem

mulighed for at foretage:

• informationssøgning:

• kende til de forskellige databaser under

Skolernes Databaseservice (SKODA) og kunne

søge i dem

• kunne benytte folkebiblioteket kvalificeret

• kende til muligheden for bestilling af materialer

fra eksterne samlinger

• informationsbearbejdning:

• kunne arbejde målrettet med

projektarbejdsformen

• kunne arbejde bevidst med kommunikation i

forbindelse med projektarbejde

• kunne forholde sig kritisk til kilder

• kunne vurdere kildens relevans

• kunne vurdere kildens validitet

• informationsformidling:

• kende til PUCs udbud af layout- og

præsentationsudstyr

• informationsetik:

• kende etiske regler ved brug af billeder og tekst

i alle medier.

Trinmål 1

0. – 3. klassetrin

Undervisningen skal lede frem til at eleverne

• er motiveret for at låne materialer på skolebiblioteket

• kan færdes hensynsfuldt på biblioteket og behandle

materialerne korrekt

• kender skolebibliotekets indretning, bøgernes og de

øvrige materialers placering

• kender til skolebibliotekets låneregler og procedurer

• kender forskel på skøn- og faglitteratur

• kender til forskellige litterære genrer

• kender opstillingsregler for skønlitteratur

• foretager lettere søgninger på titel og forfatter på PUCs

søgeprogram

Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne oplever

PUC som et sted, hvor man både kan hente oplevelser og

hjælp. Eleverne skal kunne bruge PUC alene, sammen med

andre samt kunne begynde at blive selvhjulpne.

15. marts 2004 Side 6 af 67


Indholdet i undervisning skal være:

• præsentation af billedbøger og letlæsningsbøger

• drøftelse af hensigtsmæssig adfærd på PUC

• behandling af bøgerne både hjemme og på skolen, så

materialerne holder længere

• at kende den fysiske placering af billedbøger og

letlæsningsbøger

• drøftelse af låneregler, aflevering og udlån

• at kende forskel på skøn- og faglitteratur

• oplæsning af skøn- og faglitteratur

• alfabetiserings- og find-bogen øvelser

• øvelser i søgning af forfatter og titel i søgeprogrammet

efterfulgt af find-bogen øvelser.

Trinmål 2

4. – 6. klassetrin

Undervisningen skal lede frem til at eleverne:

• kender de forskellige opstillingssignaturer inden for

skøn- og faglitteratur

• kan vurdere og anmelde en skønlitterær bog

• kender til en fagbogs opbygning

• kender folkebibliotekets muligheder

• kender forskel på forskellige genrer

• har kendskab til – og kan søge i bibliotekets databaser

på Internettet

• har kendskab til anstændig brug af elektroniske medier,

herunder SMS, video- og billedtelefon.

Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne kan

skelne mellem de forskellige søgemuligheder – og foretage

valg og fravalg i brugen af disse. De skal opleve en

kombination af PUCs egen samling, folkebibliotekets samling

og diverse eksterne muligheder. Desuden skal de med

informations- og kommunikationsredskaber kunne foretage

global søgninger – bevæge sig i cyberspace.

Indholdet i undervisningen skal være:

• præsentation af PUCs profil med hyldelister, filialer,

afdelinger og opstillinger – dels i bøgerne, dels i

bibliotekssystemet

• præsentation af søgekatalog i www.DDE.dk

præsentation af diverse leksika, reportage, fiktion,

faktion m.v.

• brug af Cd-rom og informationer på selvvalgte

websider

• drøftelse af anstændig brug af elektroniske medier,

herunder SMS, video- og billedtelefon.

15. marts 2004 Side 7 af 67


Trinmål 3

7. – 9. klassetrin

Undervisningen skal lede frem til slutmålene

Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne gør sig

mere fri af voksenhjælp. Lærerne er konsulenter. Eleverne skal

selv planlægge og gennemføre arbejdsforløb. Desuden skal de

opsøge, vurdere og udvælge materialer fra interne og eksterne

samlinger – både elektronisk og rent fysisk. De skal kende og

udnytte mulighederne i de forskellige typer af samlinger.

Eleverne skal respektere de etiske regler for kontakter ”ud af

huset”. Og ikke mindst skal eleverne tænke i alsidige

udtryksformer.

Indholdet i undervisningen skal være:

• problemformulering – herunder data-, forståelses-,

vurderings- og handlingsspørgsmål

• planlægning og gennemførelse af projektarbejde ved

hjælp af logbog

• materialesøgning og udvælgelse i og uden for PUC

• brug af kataloger fra eksterne samlinger såsom

www.acu.fa.dk og www.bibliotek.dk

• øvelser i søgning i (SKODA)

• telefonopkald, forsendelse af FAX, virksomhedsbesøg

o. lign.

• layout- og præsentationsmuligheder.

15. marts 2004 Side 8 af 67


Medieundervisning

Slutmål

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne udvikler

kompetencer der sætter dem i stand til at:

• bruge analoge undervisningsmidler

• bruge analoge medieværktøjer

• forholde sig til mediebaserede arbejdsformer

• bruge sig selv sammen med medier

• bruge medier i projektorienterede processer

Trinmål 1

0. – 3. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:

• kan optage med og afspille en båndoptager

• kan lave egne tric-lyd

• kan lave lydreportager

• kan betjene overhead og kamera

Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne lærer at

”stille skarpt” med ørerne. At de oplever at lyde skaber

billeder og stemninger, samt at de udvikler kritisk sans og

kvalitet i samtalen.

Indholdet i undervisningen skal være:

• brug af lytteøvelser

• lydlege, lydkulisser

• arbejde med hørespil

• øvelser med samtale og interview

Analog: Video, båndoptager, overhead projektor, lysbilledapparat m.m.

Digital: Projektor, digitalkamera, diktafon, scanner m.m.

15. marts 2004 Side 9 af 67


Trinmål 2

4. – 6. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:

• kan betjene videokamera og kamera

• kan arbejde med videomediet

• kan udarbejde en drejebog (storyboard).

Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne

lærer at ”stille skarpt” med øjnene, oplever at billeder

skaber stemninger og fortællinger, at fantasi og grundigt

forarbejde er forudsætningen for et godt resultat, samt at

samarbejde er en nødvendighed.

Indholdet i undervisningen skal være:

• videokameraets funktioner

• billedreportager

• dramaøvelser

• brainstorm og skitser der ”oversættes” til

storyboard.

Trinmål 3

7. – 9. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne:

• kan mixe tale, musik og lydeffekter

• kan foretage enkel videoredigering

• kan analysere lyd og videoproduktioner som

reklamer, reportager og film.

Hensigten med undervisningen skal være, at eleverne lærer at

bruge video- og lydmediets muligheder på en

hensigtsmæssig måde, at anvende kritisk sans ved

færdiggørelse af egne produktioner og er bevidste

omkring mediernes påvirkningseffekter.

Indholdet i undervisningen skal være:

• enkel videoredigering med indlæg af lyde, tale,

musik og tekst

• analyse af video, reklame og film.

15. marts 2004 Side 10 af 67


IT undervisning

Her indgår ministeriets ”Junior PC kørekortet” for IT-delen.

Det medieunderstøttede udstyr er digitalt.

IT- og mediestøttede læreprocesser

Slutmål

Digitale undervisningsmaterialer:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge digitale undervisningsmaterialer

• bruge IT- og mediebaserede værktøjer i

procesorienterede arbejdsformer

• forholde sig til IT- og mediebaserede arbejdsformer.

Logbog og portfolio (mappe):

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at

• bruge en digital logbog

• bruge en digital portfolio

• forholde sig til en digital logbog og portfolio.

Eksperimenter og simulering (efterligning):

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge IT- og medieværktøjer til at eksperimentere og

simulere med som en del af et læreforløb

• programmere enkle forløb med IT- og medieværktøjer

• forholde sig til eksperimenter.

Elektroniske platforme:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge en elektronisk platform til læring og

kommunikation

• forholde sig til læreforløb på en elektronisk platform

• forholde sig til regler og adfærdsnormer på

elektroniske platforme.

15. marts 2004 Side 11 af 67


Trinmål 1

0. – 3. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet

sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede

arbejdsforløb med hjælp fra læreren

• bruge en logbog på en computer

• kende til at gemme IT- og medieprodukter i en digital

portfolio

• kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på

Internettet

• bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra

andre

• kende til, at forløb og processer kan simuleres ved

hjælp af en computer

• bruge enkle computerprogrammer til spil og

simuleringer

• kommunikere og samarbejde i elektroniske

konferencer.

Vejledning

Fra første dag i skolen kommer eleverne til at opleve, hvordan

IT bruges, når der skal skrives, tegnes og produceres. De

erfarer, at et produkt hele tiden kan ændres, når de

får respons på det, de har lavet. På den måde får de tidligt

lært, at IT er et værdifuldt redskab, når der skal arbejdes

procesorienteret. Computeren giver også rig lejlighed til

at eleverne kan eksperimentere med forskellige udtryk eller

arbejde med kvalificerede gæt.

Selv i de yngste årgange kan computeren hjælpe med at holde

styr på de ting, eleverne laver. I en enkel digital portfolio på

computeren kan eleverne og lærerne se på og snakke om,

hvad der er nået og hvad næste skridt i undervisningen skal

dreje sig om.

Der kan være forsøg og processer, der strækker sig over lang

tid eller er for farlige at gennemføre i skolen. Eleverne kan få

kendskab til, hvordan computerne kan simulere disse.

Både i skolen og i fritiden oplever eleverne, at computerspil

kan være en lærerig og underholdende aktivitet. Når eleverne

hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan spillet fungerer

og gennemføres, får de erfaring med, hvordan man kan lære

af hinanden og udnytte hinandens kompetencer.

I klassen kan lærerne og eleverne have deres eget websted

eller konferencerum, hvor de kan chatte, gemme filer, lægge

opgaver m.v. Det kan blive elevernes første møde med

15. marts 2004 Side 12 af 67


en fælles elektronisk platform, hvor de lærer, hvordan man

kommunikerer elektronisk med hinanden på en fornuftig og

acceptabel måde.

Trinmål 2

4. – 6. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet

sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• arbejde procesorienteret

• bruge IT- og medieværktøjer i procesorienterede

arbejdsformer

• bruge en digital portfolio

• vurdere egne produkter i en portfolio

• tage stilling til, hvem der skal have adgang til logbog

og portfolio

• bruge IT- og mediebaserede læremidler

• vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i

læreforløb

• arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb

• arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering

• alene og sammen med andre at analysere og vurdere

indhold og kommunikation på elektroniske platforme

• kende regler og adfærdsnormer på elektroniske

platforme.

Vejledning

Det er naturligt at fortsætte de procesorienterede

arbejdsformer ved computeren, hvor eleverne nu i stigende

grad kan være hinandens respondenter og vejledere.

Arbejdsformen bliver en naturlig måde at gribe tingene an på,

når der skal løses opgaver eller arbejdes med projekter.

Produkter og logbøger kan føres digitalt og blive værdifulde

redskaber i læreforløbene. Eleverne stifter bekendtskab med

metoderne til af føre logbog og gemme i en portfolio.

I arbejdet med computeren diskuterer lærere og elever

informationsteknologiens betydning for arbejdsprocessen, og

det udbytte eleverne får heraf. Bl.a. kan det kritiske

perspektiv på computeranvendelse være en konstruktiv

indgang til at vurdere det hensigtsmæssige i at bruge

computer i hvert enkelt tilfælde.

Kendskab til simuleringer kan udvides til at omfatte

eksperimenter med enkle programmeringsværktøjer. Det kan

dreje sig om både styringsprocesser med robotter eller

programmering af præsentationer. Disse processer diskuteres

og vurderes af lærere og elever. Den eksperimenterende

arbejdsform kan også på dette trin udvikles, når eleverne

bruger computer og net til spil.

15. marts 2004 Side 13 af 67


I større eller mindre omfang kan klassen have en fælles

platform på Internettet, hvor klassens arbejde kan samles. Den

kan bruges til at kommunikere mellem elever og lærere, til at

distribuere opgaver og til materialer. Eleverne arbejder med at

udvikle gode vaner og rutiner, så de kan udnytte

mulighederne for at arbejde fleksibelt.

Eleverne skal være bevidste om, at på nogle platforme kan

læreren registrere deres adfærd.

Trinmål 3

7. – 9. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet

sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede

arbejdsforløb

• analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og

portfolio i egne forløb

• analysere og tage stilling til egen brug af digitale

undervisningsmaterialer

• analysere, vurdere og tage stilling til simuleringer og

eksperimenter i læreforløb

• analysere, vurdere og tage stilling til læreforløb på en

samarbejdsplatform

• alene og sammen med andre at tilrettelægge

samarbejde på en elektronisk platform

(læringsplatform)

• analysere, vurdere og tage stilling til regler og

adfærdsnormer på en elektronisk platform.

Vejledning

Eleverne har på de tidligere trin fået erfaring med at bruge

computer og net i forskellige sammenhænge, når de skal lære

noget. Det giver fleksible muligheder for at tilrettelægge eget

arbejde, men det er ikke noget, der giver sig selv.

Når lærere og elever drøfter, hvordan et emne skal gribes an,

kan de diskutere, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt

for den enkelte at bruge de mange forskellige undervisningsmaterialer.

Nogle vil have udbytte af at arbejde med

struktureret materiale, mens andre vil profitere af selv eller

sammen med andre at tilrettelægge opgaverne. Konkret kan

det resultere i, at nogle arbejder med lærerstyrede forløb på

bestemte tidspunkter, mens andre selv vælger tidspunkt og

arbejdsform. Eleverne skal blive bevidste om, hvordan de

bedst selv lærer.

En fleksibel arbejdsform på computer og net, fx på en

elektronisk platform, forudsætter, at man ud over at kende

15. marts 2004 Side 14 af 67


værktøjerne får erfaring og øvelse i at tilrettelægge arbejdet.

Eleverne kan få erfaring med arbejdsformen ved at deltage i

forløb, der er tilrettelagt af læreren. Mindre projekter og

forløb kan eleverne selv vælge at tilrettelægge og gennemføre

på en læringsplatform.

En læringsplatform kan også være et sted, hvor vidensdeling

udmøntes i praksis.

Eleverne udtrykker deres forståelse af et fagligt indhold, og

det kommenteres af kammerater og lærere. På den måde kan

den enkelte få præciseret og justeret sin viden gennem

diskussion med andre.

Når læreforløbene tilrettelægges mere individuelt, er det svært

at styre og få overblik over, hvad man skal, og hvad man har

nået. En logbog kan være et godt redskab til holde styr på

opgaver og aftaler. Samtidig er den et sted, hvor eleverne kan

notere spørgsmål, oplevelser, hændelser og overvejelser, som

har betydning for udbyttet. Til logbogen kan der knyttes en

portfolio, der indeholder produkter fra elevernes arbejde.

Tilsammen kan logbog og portfolio være udgangspunkt for

elevernes og lærernes evaluering.

Informationsindsamling

Slutmål

Internettet – søgning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge Internettet

• bruge hypertekster

• bruge forskellige søgetjenester

• gøre rede for principperne bag søgetjenester

• opstille og bruge en søgestrategi.

Internettet - vurdering og udvælgelse af information

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• forholde sig til søgeresultater

• udvælge information i søgeresultater

• analysere søgeresultater

• forholde sig til regler for copyright.

Databaser

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge digitale databaser.

15. marts 2004 Side 15 af 67


Digital dataopsamling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge digitale dataopsamlingsværktøjer.

Trinmål 1

0. – 3. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet

sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge Internettet

• bruge en søgetjeneste

• vide, at der kan være forskellige formål med en

hjemmeside

• vide, at der kan forekomme uønsket information ved en

søgning

• vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra

Internettet

• bruge digitale databaser, herunder databaser på

Internettet

• vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer.

Vejledning

Eleverne møder Internettet gennem websider, som læreren har

udvalgt og gjort tilgængelige for eleverne på fx klassens

hjemmeside. Her får de en fornemmelse af, at der kan søges

information på Internettet. I arbejdet med Internettet får

eleverne kendskab til browseren og de mest anvendte

funktioner som at bladre frem og tilbage i browseren, lave

bogmærker, kopiere tekst og billeder til et andet dokument,

gemme og udskrive websider fra Internettet.

På Internettet bruger man hyperlinks til at springe fra websted

til websted. Eleverne holder øje med websidernes adresse, og

får på den måde en fornemmelse af, at informationerne

kommer fra forskellige computere rundt om i verden.

Når eleverne bruger Internettet, skal de lære søgeværktøjerne

at kende, herunder lære at bruge nøgleord i en søgning. De

kommer til at opleve, at noget af det, søgemaskinerne

finder frem til, ikke svarer til deres forventninger. Endelig må

de erkende, at søgemaskinerne ikke kan finde informationer

om alt. De skal lære, at ikke alle informationer er, hvad de

giver sig ud for. Læreren sørger gennem samtale med

eleverne for, at de bliver klar over, at informationerne er lagt

på nettet af forskellige leverandører, og at disse har

forskellige hensigter med at offentliggøre ting på nettet.

De skal være med til at diskutere, om siderne er lavet med

henblik på reklame, information, underholdning, undervisning

osv.

15. marts 2004 Side 16 af 67


Når eleverne bruger et billede eller et lydklip, kan læreren i

det konkrete tilfælde tale med eleverne om, hvem der mon har

lavet billedet, og hvem der ejer retten til at bruge det.

Eleverne skal tidligt lære om ophavsret.

Eleverne diskuterer indholdet på websiderne med deres

kammerater. Læreren stiller spørgsmål, der får eleverne til at

tænke over, om det der står er rigtigt. Det er også en

interessant diskussion, om siden ser godt ud, og om det er

nemt at finde rundt på webstedet. I nogle tilfælde kommer

spørgsmålet, om man kan tillade sig at lave websider om alt.

Digital dataopsamling (datalogning) er praktisk, når man skal

lave målinger over lang tid, fx måle temperaturen i løbet af et

døgn i klasseværelset. De yngste elever skal vide, at der

findes sådan noget udstyr og se eksempler på, hvordan

computeren kan vise resultatet af sådanne målinger.

Trinmål 2

4. – 6. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet

sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• kende enkle principper for Internettets struktur

• bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi

• sammenligne og vurdere søgeresultater

• udvælge information i søgeresultater

• begrunde sit valg og fravalg af informationer

• gøre rede for princippet i en hypertekst

• gemme tekst, billede, lyd og video fra Internettet med

henblik på bearbejdning og produktion

• analysere og vurdere indhold på et websted

• forholde sig til regler om ophavsret

• bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for

undervisning

• bruge digitalt dataopsamlingsudstyr.

Vejledning

Efterhånden som eleverne får erfaring med at bruge

Internettet skal de lære, hvilke principper der ligger bag

opbygningen af websteder, og hvordan de kan forbindes ved

hjælp af hyperlink. De skal være klar over, at indholdet er

meget forskelligt, og at der kan være mange hensigter med at

offentliggøre information på Internettet. På dette trin skal de

være i stand til at analysere sig frem til et websteds

hovedside, og ud fra den tage stilling til, hvem afsenderen kan

være.

Hvis man skal have udbytte af at søge information på Internettet,

skal man have et solidt kendskab til søgeværktøjer og

15. marts 2004 Side 17 af 67


søgestrategier. Eleverne kan ved at eksperimentere med

søgeværktøjer få indsigt i forskelle og ligheder mellem de

forskellige værktøjer.

Det hører også med, at eleverne efterhånden prøver sig frem

med forskellige strategier for, hvordan man søger effektivt.

Lærerens opgave er, at præsentere eleverne for

hensigtsmæssige måder at strukturere en søgning på, og at

give vejledning og råd om, hvordan man vælger i den

information, man har fundet, så det passer til det, man skal

bruge det til.

Når musen føres hen over et ord på en hypertekst, ved

eleverne, at man så kan klikke sig hen til noget andet. De skal

lære, at det både kan være til et andet sted i det dokument

man er i, til et andet dokument på samme websted eller til et

helt andet websted, der ikke har noget med det første at gøre.

Internettet indeholder mange websider, men store dele af

informationen ligger i databaser. Man skal kende de

grundlæggende principper for en database for at kunne

søge hensigtsmæssigt i den.

Når eleverne bruger informationerne fra Internettet, det være

sig databaser eller websteder, skal de kende og kunne

forholde sig til almindelige regler om ophavsret.

Både enkeltpersoner og store institutioner kan udgive på

Internettet. Nogle har 'public service' forpligtigelser, mens

andre kan have forretningsmæssige motiver. På Internettet

kan man også finde websteder med agiterende eller

propaganderende formål. I skolen skal lærere og elever

diskutere indhold og formål på forskellige informationsleverandørers

websteder, så de kan forholde sig kritisk til de

forskellige hensigter, der kan ligge bag.

Digital dataopsamling giver muligheder for at samle store

mængder data over tid. Eleverne skal stifte bekendtskab med

forskellige typer udstyr til datalogning på brugerniveau.

Trinmål 3

7. – 9. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet

sig kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• begrunde valg af søgestrategi

• kende enkle principper for søgetjenester

• bruge strategier til validering af informationer

• analysere og vurdere et materiales status mht.

ophavsret

15. marts 2004 Side 18 af 67


• analysere, vurdere og bearbejde data, der er opsamlet

med digitale dataopsamlingsværktøjer.

Vejledning

Når eleverne alene eller sammen med kammerater søger efter

informationer på Internettet, skal de kende forskellige

strategier for arbejdet for derved at kunne søge målrettet efter

information. De skal kunne forfine deres søgning, så de

undgår ligegyldige resultater af søgningen.

I vurderingen af søgeresultater indgår overvejelser om,

hvordan søgetjenesten har fundet dem frem. Eleverne skal

vide, at nogle søgetjenester udelukkende arbejder digitalt,

mens andre er redigeret af mennesker.

Eleverne skal kunne vurdere indholdet på et websted. Hvem

er afsender, og hvilke hensigter har der været med at lægge

det på nettet Eleverne skal kunne tage stilling til, hvordan

webstedets indhold er i forhold til egne holdninger og

synspunkter.

Medierne leverer et stigende antal og mere detaljerede

informationer gennem digitale kanaler. Eleverne skal arbejde

med og vurdere tekster, lyd og billedreportager fra Internettet.

De skal overveje, hvilken baggrund og hensigt, der er bag

offentliggørelsen, og de skal diskutere, hvordan indholdet

påvirker dem, deres kammerater og andre mennesker.

Dette skal sammenholdes med elevernes personlige

holdninger og værdier.

Når resultaterne fra søgningen skal bruges, fx til en

præsentation eller i en skoleavis, er det vigtigt, at eleverne er

opmærksomme på informationernes ophavsmæssige

status.

Eleverne skal kunne analysere, vurdere og bearbejde data fra

digitale opsamlingsværktøjer, og det er vigtigt, at eleverne har

erfaringer med både brugen af opsamlingsudstyr og

bearbejdning af data. Læreren bør gribe fat i søgeresultater,

der virker utroværdige eller mærkelige og med baggrund i

dem diskutere med eleverne, hvordan man kan vurdere data.

Produktion og analyse

Slutmål

Skabe og producere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• producere og arbejde med tekster på computeren

• arbejde med tal på computeren

• optage og arbejde med lyd på computeren

15. marts 2004 Side 19 af 67


• optage og arbejde med billeder på computeren

• optage og arbejde med video på computeren

• producere tekst-, lyd-, billeder, video- og

multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske

og etiske overvejelser.

Analyse og vurdering

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• forholde sig til tekst-, lyd-, billed-, video- og

multimedieprodukter ud fra kommunikative, æstetiske

og etiske overvejelser

• forholde sig til form, indhold og medie i en konkret

kommunikationssituation

• forholde sig til IT- og medieproducenters formål og

hensigt med deres produkter og kommunikation ud fra

demokratiske, æstetiske og etiske forhold.

Trinmål 1

0. – 3. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på

computeren

• formatere tekst og tal

• bruge et digitalt kamera

• bruge en digital lydoptager

• bruge IT- og medieværktøjer til at skabe og

eksperimentere med udtryk

• vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af

et programs funktioner

• vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et

umiddelbart indtryk.

Vejledning

De første erfaringer med computeren som et redskab til at

skabe udtryk med får eleverne i børnehaveklassen, hvor de

eksperimenterer i tegne og skriveprogrammer. Efterhånden

lærer eleverne grundlæggende funktioner på computeren og

programmer af hinanden, enten ved at læreren viser det, eller

ved at prøve sig frem.

Eleverne finder ud af, at man let kan ændre på de ting, man

skaber på computeren. Det er nemt at skifte farve eller ændre

noget på en tegning eller i en tekst. I nogle programmer,

herunder regneark, kan man også ændre på et tal, hvorefter

computeren regner et nyt resultat ud.

Eleverne skal have kendskab til at computeren kan bruges til

skabe udtryk med tekst og billeder, og at den kan bruges som

15. marts 2004 Side 20 af 67


åndoptager, så man kan eksperimentere med tale og lyd.

Eleverne er på den måde ikke så afhængige af at kunne skrive.

Når eleverne sidder ved computerskærmen og højttalerne og

eksperimenterer med forskellige udtryk, kommer de

automatisk til at diskutere, hvad der ser godt ud, lyder godt

eller er særligt spændende. På den måde får de mulighed for

at udvikle deres æstetiske sans. Det er ikke sikkert at

elevernes og lærerens opfattelse er den samme.

I skole og fritid har eleverne dagligt adgang til en række

medier. Dem diskuterer eleverne indbyrdes. I klassen kan

læreren diskutere mediernes udtryk med eleverne. De kan

sammenligne med deres egne erfaringer fra arbejdet med

eksperimenter ved computeren.

Trinmål 2

4. – 6. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge formaterings- og redigeringsværktøjer

• bruge et digitalt videokamera

• vælge IT- og medieværktøjer i en produktionsproces

• bearbejde et produkt med henblik på kommunikation

eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler

• analysere et IT- og medieprodukt ud fra

kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser.

Vejledning

IT- og medieværktøjerne omfatter de traditionelle ITværktøjer

som tekstbehandling, regneark,

billedbehandlingsprogrammer, web-editorer m.v. Det nye ved

medieværktøjerne er, at de er blevet digitale. Det betyder at

det er nemmere for både elever og lærere at arbejde med lyd-

og videoredigering. Eleverne får ved selv at producere med

disse medier indsigt i, hvordan informationsformidling og

kommunikation bliver til.

Eleverne bruger IT- og medieværktøjer til at skabe, bearbejde

og producere udtryk og indhold. På dette trin bliver brugen

mere målrettet og begrundet. Når de skal fremstille et

produkt, overvejer de formålet med det og vælger

præsentationsform og IT- og medieværktøjer til processen.

I undervisningen indgår overvejelser og diskussion om, hvilke

virkemidler der er til rådighed, og hvordan de bruges og

virker i en konkret situation. Når eleverne fremstiller

produkter med henblik på at kommunikere, skal de overveje,

15. marts 2004 Side 21 af 67


hvem afsender og modtager er, samt hvordan det virker på

valg af den form produktet får.

Eleverne forbruger medier, og de skal arbejde med at

analysere de produkter, der distribueres via Internettet og

andre digitale informationskanaler. Det drejer sig fx om

cd-produktioner, dvd-udgivelser samt radio- og tvudsendelser.

Ved at producere og diskutere deres egne

produkter kan eleverne udvikle en kritisk holdning til

medierne.

Gennem diskussioner og drøftelser med lærere og kammerater

skal eleverne vurdere, hvilken æstetisk virkning et produkt

har på dem. Ligesom de skal kunne vurdere, hvordan det kan

forventes at blive set på af andre. Når eleverne selv får

erfaring med at producere, lærer de sammen med deres

kammerater at finde frem til de elementer, der har betydning

for produktionen. De vil også finde ud af, at der er nogle ting,

de fleste kan være enige om, mens der er andre ting, som

opfattes meget forskelligt.

Ved at stifte bekendtskab med forskellige typer af IT- og

medieproduktioner, finder eleverne ud af, om et produkt har

til hensigt at reklamere, informere eller blot at underholde.

Det sker gennem diskussioner om, hvilken hensigt der er med

de forskellige produktioner.

Trinmål 3

7. – 9. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• planlægge og tilrettelægge en produktion af et it- og

medieprodukt

• forholde sig til IT- og medieprodukter ud fra

kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser

• forholde sig til IT- og medieprodukters troværdighed.

Vejledning

På de foregående trin har eleverne fået erfaring med at bruge

IT- og medieværktøjer til at skabe og producere indhold og

udtryk.

Nu skal de lære at planlægge og tilrettelægge en produktion

fra idé til det færdige resultat og efterbehandling. Det første

udkast til et produkt kan være i form af nogle skitser eller

stikord, der senere bliver til en synopse, et manuskript eller et

storyboard.

15. marts 2004 Side 22 af 67


I processen indgår overvejelser om, hvordan indholdet skal

formidles til den givne målgruppe. Valget af medie er også

afhængig af, hvem der skal modtage informationen.

Ved at gennemgå hele processen opdager eleverne, at hver

enkelt delproces er utrolig vigtig for helheden. Ikke mindst vil

de opdage, hvor vigtigt det er, at få gjort produktet

helt færdigt og klart til distribution. I arbejdet med hele

produktioner er det nødvendigt at samarbejde. Man kan ikke

skabe fx en film alene. Eleverne vil opleve at være meget

afhængige af hinanden, når de skal lave et produkt sammen.

IT- og medieværktøjer gør det muligt at manipulere indhold

og udtryk, så de formidler en bestemt holdning. Eleverne skal

gennem arbejdet med egne produktioner og i arbejdet med

andres og professionelle producenters produkter lære at

analysere og gennemskue disse. På den baggrund skal de

opstille vurderingskriterier, så de kan tage personlig stilling

til, hvad de synes om et produkt og hvordan de kan bruge

det.

IT- og medieprodukterne er med til at forme vores meninger

og tanker om os selv og vores omverden. Det er vigtigt, at

eleverne diskuterer, hvordan den påvirkning kan have

indflydelse på både det personlige, sociale og almene plan,

samt i relationer til jævnaldrende og voksne.

Medieproducenterne har ofte flere og forskellige hensigter

med et produkt. Analyse af produktet i forhold til

demokratiske, æstetiske og etiske forhold kan give indsigt i

dette.

15. marts 2004 Side 23 af 67


Kommunikation

Slutmål

Offentliggørelse - publicering

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge IT- og medieværktøjer til at offentliggøre

digitale produkter

• forholde sig til elektronisk offentliggørelse af digitale

produkter.

Kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge elektroniske platforme på Internettet

• bruge regler og normer for acceptabelt sprogbrug og

adfærd på nettet

• vurdere konsekvenser af elektronisk offentliggørelse til

alle eller specifikke målgrupper

• forholde sig til information og kommunikation i

netbaserede fællesskaber.

Kommunikation og samfund

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• forholde sig til IT- og mediebaserede

kommunikationsværktøjers betydning for den enkelte

og samfundet.

Trinmål 1

0. – 3. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet

• modtage og sende en e-mail

• vide, at der er flere former for kommunikation på

Internettet

• bruge grundlæggende regler for kommunikation på

Internettet

• vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på

Internettet.

Vejledning

Når eleverne begynder i børnehaveklasse ved de fleste godt,

at man kan finde mange ting på Internettet. De skal imidlertid

have opbygget en forståelse af, at enhver kan lave en

hjemmeside og på den måde udgive information. Det kan ske

ved, at klassen har sin egen hjemmeside, som følger eleverne

15. marts 2004 Side 24 af 67


gennem skolen. Her ser de, hvordan tekst, billeder og lyd kan

sendes ud på Internettet. De oplever, hvordan deres egne

produkter med hjælp fra andre kan gøres offentlige.

Ud over hjemmesiderne ved eleverne også, at man kan sende

og modtage e-mail på Internettet. Den funktion kan eleverne

hurtigt lære, når de har deres egen adresse på skolens

postsystem. I det tidlige skoleforløb kan de udveksle tekst, lyd

og billeder med fx venskabsklasser. Det kan være en

motiverende aktivitet i læse- og skriveundervisningen.

Eleverne skal vide, at der er flere former for kommunikation

på Internettet. De skal stifte bekendtskab med chatrum og

netfællesskaber fx i form af klassens egen konference på

en elektronisk platform. De kan undersøge og bruge

websteder med diskussionsrum, spørgekasser, brevkasser m.v.

Der er vigtigt at skærpe børnenes opmærksomhed på, hvilke

personlige oplysninger, man lægger på nettet.

Trinmål 2

4. – 6. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• sende en vedhæftet fil

• udgive enkle websider

• bruge et konference-system

• bruge et chatprogram

• bruge regler for elektronisk offentliggørelse

• bruge netetiske retningslinier

• vide, at adgang til websteder kan kontrolleres

• vide, at brugernes adfærd på websteder kan registreres

• være kritisk over for at afgive personlige oplysninger

på Internettet

• være opmærksom på, at personer ikke altid er dem de

giver sig ud for på Internettet.

Vejledning

Kendskabet til, hvordan man bruger nettet til at kommunikere

med udbygges, så eleverne kan sende og dele både tekst,

billede og lyd. De skal kunne arbejde sammen med andre i et

enkelt konferencesystem, hvor deltagerne udgør et fællesskab,

fx en klasse. De skal være bevidste om, hvem der kan se den

information, de sender ud på nettet, både i form af mail og

websider.

Eleverne skal afprøve og eksperimentere med de

kommunikationsformer, der findes fx chat. Det kan finde sted

på nogle af de åbne steder på Internettet, eller det kan finde

sted i mere lukkede rum, hvor man kender deltagerne.

Gennem disse aktiviteter skal eleverne lære at kende og bruge

15. marts 2004 Side 25 af 67


de normer og regler, der er for at kommunikere, både når det

drejer sig om personlig kommunikation og kommunikation i

offentlige eller lukkede rum.

Når eleverne selv begynder at udgive websider på nettet, skal

de kende de regler, der gælder for udgivelse både lokalt og

generelt. Det gælder også, hvorvidt det, der sendes ud på

nettet, er etisk forsvarligt.

Som udgangspunkt skal eleverne lære, at man ikke afgiver

personlige oplysninger på nettet, men det afhænger af

situation og formål. Man skal vurdere, om de kan misbruges

eller senere vil være til gene for ens adfærd på nettet.

Eleverne får kendskab til adgangskontrol, når de prøver at

komme ind på en side, der kræver en adgangskode. De skal

vide, hvorfor nogle steder er lukkede og andre åbne. De skal

vide, at nogle websteder finansieres ved, at der kræves

betaling for at bruge dem fx i form af abonnementsordninger.

Endvidere skal de være bevidste om, hvordan deres aktiviteter

på nettet kan registreres enten i form at et 'spor', en cookie på

deres egen computer eller ved hjælp af computerens adresse.

Trinmål 3

7. – 9. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge IT- og medieværktøjer til at udgive på Internettet

• bruge regler for elektronisk offentliggørelse

• analysere, vurdere og tage stilling til elektronisk

offentliggørelse ud fra kvalitative, æstetiske og etiske

overvejelser

• analysere, vurdere og tage stilling til brugen af digitale

kommunikationsværktøjer

• analysere og vurdere netbaserede tjenester.

Vejledning

Eleverne producerer forskellige produkter med IT og medier i

arbejdet med det faglige stof i skolens fag. Det drejer sig både

om analoge og digitale produktioner. Sidstnævnte kan fx være

websider eller multimedie-produktioner med tekst, lyd og

video. Det er kendetegnende for disse, at de forholdsvis let

kan distribueres til andre, enten på Internettet eller på cd, dvd.

I de situationer, hvor eleverne udgiver deres produktioner,

kommer de til at arbejde med begreberne afsender og

modtager. De skal drøfte, hvordan de to parter i

kommunikationen opfatter sig selv og tilrettelægge

15. marts 2004 Side 26 af 67


udgivelsen derefter. Herunder drøfter de bl.a. hvilken

udgivelsesform, der passer bedst til indhold og målgruppe.

Når eleverne selv kan udgive på nettet, skal de være i stand til

at kunne vurdere, hvorvidt indholdet på en side egner sig til

udgivelse. Det kan ske i en diskussion i klassen, hvor forhold

om kvalitet, æstetik og etik inddrages. Når eleverne udgiver

elektroniske produktioner, skal de naturligvis overholde de

regler, der gælder for offentliggørelse fx vedr. copyright.

Internettet giver eleverne en række muligheder for at

kommunikere hurtigt, til enhver tid og til mange. Eleverne

skal lære, at Internettet giver mulighed for hurtig

udveksling af information, samt udnytte muligheden for

vidensdeling. Her skal de arbejde med forskellige nettjenester

som fx nyhedsdatabaser (fx avisdatabaser),

biblioteksdatabaser (fx Forfatterweb, Nobis), debat og

ekspertfora (fx Eksperten, Kandu).

Efterhånden er begrebet 'netetikette' blevet almindelig kendt.

Eleverne skal ikke blot kende dette, men også kunne diskutere

og tænke over, hvilken betydning det har for en rationel brug

af elektronisk kommunikation.

De skal ligeledes lære, at der også er en risiko for, at

informationer kan bruges forkert, og at der kan være risiko for

at forkert information let spredes via de elektroniske medier.

Arbejdet i skolen med at kommunikere og udgive på nettet

skal være med til at give eleverne redskaber, så de kan tage

stilling til deres egen og andres brug af nettet til disse formål.

Eleverne skal, primært ud fra egne erfaringer og situation,

kunne forholde sig til medierne, men skal samtidig kunne

inddrage større samfundsmæssige perspektiver i deres

overvejelser.

Computere og netværk

Slutmål

Computeren som arbejdsplads

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge en computer som et personligt arbejdsredskab

• bruge et lokalt netværk.

Sikkerhed

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

15. marts 2004 Side 27 af 67


• forholde sig til sikkerhedsforhold ved brug af

computere og netværk

• bruge værktøjer i forbindelse med sikkerhedsforhold

• forholde sig til regler og etik ved computerarbejde.

Fysisk arbejdsmiljø

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• bruge en rigtig arbejdsstilling ved computerarbejde

• vide, hvordan man forebygger ergonomiske

arbejdsskader som følge af computerarbejde.

Trinmål 1

0. – 3. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• kende de forskellige dele af et skærmbillede

• kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige

enheder

• begynde og afslutte arbejde på en computer

• logge på et lokalt netværk

• gemme og hente filer på en computer og på et lokalt

netværk

• tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med

fremmede filer

• indtage en god arbejdsstilling ved computeren

• bruge begge hænder på tastaturet.

Vejledning

Når eleverne begynder i børnehaveklassen har de fleste

allerede stiftet bekendtskab med en computer, men deres

erfaringer og begreber vil være ustrukturerede. Derfor gælder

det om at lære dem de rigtige navne og begreber at kende,

samt at lære dem en hensigtsmæssig måde at bruge

programmer og udstyr på.

Bl.a. skal de kunne begynde og afslutte arbejde ved

computeren og i programmer korrekt. De skal lære at logge

ind på skolens netværk og vide, hvad det vil sige at være

bruger på et netværk. På dette trin skal eleverne lære, at det

man arbejder med på skærmen er en kopi af noget, der kan

gemmes på en computers harddisk, lokalt eller på eksternt

netværk.

I løbet af første trin lærer eleverne at skabe enkle produkter.

De skal være klar over, at nogle produkter bedst kan iagttages

på skærmen og høres gennem højttaler, mens andre bedst kan

skrives ud på papir.

Allerede på dette trin skal eleverne kunne tage enkle

forholdsregler vedr. virus og angreb på datasikkerhed. Det

15. marts 2004 Side 28 af 67


sker ved at være opmærksom på omgang med personlige

koder og fremmede filer på computeren.

Hvis man skal arbejde længe ved computeren skal man lære

hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Eleverne skal lære at skabe

fornuftige arbejdsbetingelser som for eksempel at rejse sig

med jævne mellemrum, sørge for at kigge væk fra skærmen

ind imellem og kende til betydningen af ordentlig belysning.

Læreren bør derfor have en dialog med sine elever om

arbejdsforholdene ved computeren, hvor eleverne fx kommer

med egne erfaringer om dette.

Herunder hører at opøve en god og sikker skriveteknik, hvor

man ikke blot bruger en pegefinger på tastaturet.

Trinmål 2

4. – 6. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• kende de grundlæggende udtryk og begreber i

forbindelse med computerarbejde

• navigere på computerens harddisk og på et

lokalnetværk

• kende de mest almindelige filtyper

• vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre

• kende til problemstillinger mht. licenser

• kende betydningen af at bruge en korrekt

arbejdsstilling ved computerarbejde.

Vejledning

Eleverne udbygger deres kendskab til begreber og udtryk, når

de arbejder med computere og netværk.

For at kunne arbejde effektivt med digitale ressourcer skal

man have kendskab til, hvordan man gemmer og organiserer

sine filer i mapper, uanset om det er på sin arbejdscomputer,

et lokalt netværk eller på et websted, der giver mulighed for at

opbevare filer.

På dette trin udbygges elevernes kendskab til de mange

muligheder, der er for at arbejde med lyd og billeder. De skal

kende de filtyper, der benyttes i dette arbejde. Hertil hører

viden om, hvilke forskelle der er på disse, fx forholdet

mellem kvalitet og størrelse på billedfiler.

Risikoen for at eleverne utilsigtet får adgang til ødelæggende

filer og materialer er større, når arbejdet i skolen er

netbaseret. De skal derfor selv være i stand til at vurdere,

hvornår deres computer kan blive udsat for at få virus eller på

anden måde blive angrebet af ødelæggende angreb fra nettet.

15. marts 2004 Side 29 af 67


Når eleven begynder at bruge særlige programmer på skolen,

kan det være, at der opstår et ønske om også at kunne benytte

disse hjemme. Det er derfor vigtigt, at problemstillingen med

hensyn til licenser tages op. Eleverne bør kende til de

almindeligste typer licensbestemmelser, herunder begreberne

shareware, freeware og adware.

Arbejdet med en produktion kan blive så spændende, at man

bliver så grebet af det, at man ikke får skiftet arbejdsstilling

eller holdt pause. Hvis man indarbejder uheldige vaner i

forbindelse med computerarbejdet, kan det være vanskeligt at

ændre dem senere.

Trinmål 3

7. – 9. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har udviklet

kompetencer, der sætter dem i stand til at:

• lære sig nye funktioner i et program

• kende forskellige lagringsmetoder

• kende regler for digital overførsel og opbevaring af

personlige oplysninger

• analysere, vurdere og tage stilling til det fysiske

arbejdsmiljø.

Vejledning

Det er ikke altid man lige ved, hvordan man udfører en bestemt

funktion i et program.

Eleverne skal lære at eksperimentere sig frem på en kvalificeret

måde. De skal vænne sig til sammenligne med funktioner i andre

programmer med samme eller lignende funktioner. Eleverne skal

kende til, hvordan hjælpefunktioner kan bruges både til at skabe

overblik og søge efter specifik information om funktioner eller

brugsområder.

Når man arbejder digitalt, er det fornuftigt at tage forholdsregler,

så man altid er sikker på, at de vigtige data er til at få fat i, når

man skal bruge dem. Eleverne skal være klar over betydningen

af at have en sikkerhedskopi af sit arbejde.

Digitale informationer kan let distribueres på Internettet og mellem

computere. Men de kan også let komme i hænderne på nogen, der

ikke skal have adgang til dem. Eleverne skal være bevidste om,

hvilke oplysninger, fx om personlige forhold, der skal sikres mod, at

andre uretmæssigt får fat i dem. I den forbindelse bør eleverne

kende til begreberne digital signatur og kryptering.

Arbejdsmiljøet ved computeren indebærer ikke alene en

fornuftig arbejdsstilling. Placering og indstilling af de forskellige

udstyrsdele skal overvejes. Det kan ske ved at diskutere

15. marts 2004 Side 30 af 67


arbejdsstilling, møbler og arbejdspladsens indretning, som den

er indrettet både på skolen og derhjemme.

Evaluering og dokumentation

- hvornår har eleven IT- og mediekompetencer på et bestemt trin?

Eleverne skal arbejde med IT og medier integreret i faglige og tværfaglige

sammenhænge. IT- og mediekompetencerne er beskrevet i forhold til fagenes slut-

og trinmål. De er således indeholdt i arbejdet i skolen og fagene.

Junior PC-kørekortet sætter særlig fokus på IT- og mediekompetencerne samt

evaluering, dokumentation og vurdering af disse. Her skal evaluering ses som en

del af den fælles proces, hvor lærere og elever drøfter mål, indhold, metoder og

udbytte af undervisningen. I forhold til Junior PC-kørekortet kan

dokumentationen bestå af elevens produkter, samt elevens og lærerens noter om

undervisningen.

Lærere og elever i en klasse kan sammen med IT-vejlederen bestemme, hvornår

det skal vurderes, om den enkelte elev har udviklet IT- og mediekompetencer på

et bestemt trin.

ElevIntra benyttes til den digitale portfolio, der er elevens og klassens

dokumentation for gennemførte forløb i undervisningen.

Vurderingen sker på grundlag af den evaluering og dokumentation, der er sket

undervejs i processen.

IT- og mediekompetencerne består af forskellige slags kompetencer; betjening,

færdigheder, indsigt, handling, vurdering og refleksion. Evaluering og

dokumentation er derfor en kompleks sag, der kan ske på flere måder.

Junior PC-kørekortet beskriver en række metoder til evaluering og dokumentation

af IT- og mediekompetencer.

Evaluerings- og dokumentationsformer

Lærerteamet beslutter sammen med IT-vejlederen ud fra undervisningens indhold

og form, hvilke evaluerings- og dokumentationsformer, der passer bedst i det

aktuelle forløb.

Samtale med eleverne

Det kan dreje sig om individuelle, gruppe- eller klassesamtaler, hvor formålet er at

få overblik over den enkelte elevs niveau i forhold til de opstillede mål.

Problemløsning

Efter et afsluttet forløb stilles eleverne over for en opgave, der løses med de IT-

og medieredskaber og tilhørende færdigheder og kompetencer, der har været i spil

i forløbet.

Digital portfolio

Elev og lærere udvælger i fællesskab produkter til en mappe i ElevIntra (digital

portfolio), der beskriver og dokumenterer elevens arbejdsproces.

15. marts 2004 Side 31 af 67


Procesbeskrivelse i logbog

I logbogen kan eleven opleve sin egen kompetenceudvikling, når eleven

beskriver, hvad vedkommende vil lære, hvilke succeser og vanskeligheder eleven

har haft, samt hvilket udbytte der har været af forløbet.

Afprøvning af kompetencer

Elevernes kompetencer kan afprøves i form at test, der kan være lærerfremstillede,

eller prøver der er baseret på færdige, standardiserede materialer.

Vurdering af IT- og medieprodukter

I læreforløb med IT og medier kan slutmålet være et produkt, som formidles ved

en præsentation, en rapport, en videofilm m.v. Ved fremlæggelse og evaluering

kan elever og lærere her tage udgangspunkt i indhold, design, proces, anvendte

metoder osv.

Dagligt indtryk

I det daglige arbejde med klassen får lærerne et indtryk af elevernes IT- og

mediekompetencer. Ikke mindst kompetencer, der indeholder elementer af

vurdering og refleksion kommer især til udtryk i de daglige diskussioner og

aktiviteter.

.

15. marts 2004 Side 32 af 67


Idekatalog

Informationsundervisning

Skønlitteratur bilag B1

Faglitteratur bilag B2

Forskel på skøn- og faglitteratur bilag B3

20 spørgsmål til professoren bilag B4

Lav en udstilling bilag B6

Søgning bilag B7

Søgning bilag B8

Fagbog bilag B9

Opslag i leksikon bilag B10

Fagbogsspil bilag B11

Fagbogsspil bilag B12

Fagbogsspil bilag B13

Medieundervisning

Lydjagt, lydrejse bilag M1

Lydeffekter, hørespil bilag M2

Lydreportage, interview bilag M3

Stillbillede m. videokamera bilag M4

Stillbillede, billedserie bilag M5

Dramaøvelser, video-sketchen bilag M6

Storyboard, klip i kamera bilag M7

Skoleradio bilag M8

IT-undervisning

Selvportræt bilag IT1

Klippe klistre bilag IT2

Enkle tegninger i et maleprogram bilag IT3

Søgning på Internettet bilag IT4

Klassens fagbog bilag IT5

Vejrstatistik bilag IT6

Bearbejdning af data fra Internet bilag IT7

Lav en folder om din by bilag IT8

Fremstilling af større publikationer bilag IT9

Billedbehandling bilag IT10

Multimedie bilag IT11

Hjemmesider bilag IT12

Elektronisk kommunikation bilag IT13

15. marts 2004 Side 33 af 67


15. marts 2004 Side 34 af 67


15. marts 2004 Side 35 af 67


15. marts 2004 Side 36 af 67


15. marts 2004 Side 37 af 67


15. marts 2004 Side 38 af 67


15. marts 2004 Side 39 af 67


15. marts 2004 Side 40 af 67


15. marts 2004 Side 41 af 67


15. marts 2004 Side 42 af 67


15. marts 2004 Side 43 af 67


15. marts 2004 Side 44 af 67


15. marts 2004 Side 45 af 67


15. marts 2004 Side 46 af 67


15. marts 2004 Side 47 af 67


15. marts 2004 Side 48 af 67


15. marts 2004 Side 49 af 67


15. marts 2004 Side 50 af 67


15. marts 2004 Side 51 af 67


15. marts 2004 Side 52 af 67


15. marts 2004 Side 53 af 67


15. marts 2004 Side 54 af 67


15. marts 2004 Side 55 af 67


15. marts 2004 Side 56 af 67


15. marts 2004 Side 57 af 67


15. marts 2004 Side 58 af 67


15. marts 2004 Side 59 af 67


15. marts 2004 Side 60 af 67


15. marts 2004 Side 61 af 67


15. marts 2004 Side 62 af 67


15. marts 2004 Side 63 af 67


15. marts 2004 Side 64 af 67


15. marts 2004 Side 65 af 67


15. marts 2004 Side 66 af 67


15. marts 2004 Side 67 af 67

More magazines by this user
Similar magazines