Forskningsberetning 2004 - Nationalmuseet

Middelalderens og renæssancens arkæologi, historie og kultur
Kelstrup – en middelalderborg i Odsherred
I efteråret 2004 gennemførte Nationalmuseet en arkæologisk undersøgelse af et middelalderligt
voldsted i Odsherred. Borgen ligger ved den lille landsby Kelstrup, hvor man i dag kun kan se
ruinerne af hovedbygningen. Der er rester af et 10 x 6,5 m stort hus, som var bygget af munkesten
på en kraftig kampestenssokkel. Enkelte steder er murværket bevaret op til en højde på ca. 2 m
Borgen har ligget på et næs ud i en sø, der blev udtørret i slutningen af 1700-tallet, men på et kort
fra 1776 kan man stadig se søens oprindelige udstrækning.
Ruinen blev fredet allerede i 1810 som en af de tidligste Kancellifredninger. I Danmark er kun
bevaret ganske få stenhuse fra middelalderens adelsborge, og i forbindelse med en planlagt
istandsættelsen af ruinen blev det besluttet at foretage en mindre arkæologisk undersøgelse, der
forhåbentlig kunne kaste lys over borgens bygningshistorie. Selve istandsættelsen er led i de
fortløbende restaureringer af Danmarks historiske ruiner, som varetages af Nationalmuseet.
GLIMT
Fra enkelte bevarede dokumenter kender vi lidt til borgens historie, som falder i et dramatisk
periode af middelalderen. Den 6. juli 1393 skænkede dronning Margrete borgen Kelstrup med
tilliggende gods, skove og møller til Vor Frue kloster i Roskilde på den udtrykkelige betingelse, at
hovedbygningen straks skulle nedbrydes. Dronningen havde købt godset af ridderen Ture Knudsen
Dyre, der i sin tid hørte til oprørerne mod Valdemar Atterdag, og det er en nærliggende tanke, at
hun på denne måde ville mindske risikoen for nye oprør. Tre år efter udstedtes et generelt forbud
mod at opføre borge. Kelstrup er dog ikke blevet revet ned lige med det samme, for andre arvinger
gjorde krav på borgen. Først den 6. november 1397 kunne Erik af Pommern bekræfte donationen til
Vor Frue kloster, og brevet nævner udtrykkeligt, at dronningen havde købt Kelstrup af Ture
Knudsen ”og siden af hans arvinger, for at hun skulle have desto større ret dertil”. Fra senere
jordebøger ved vi, at der hørte et temmelig stort gods til borgen - ikke mindre end 56 gårde -
herunder tre landsbyer.
Udgravningen startede i midten af september, og i
første omgang blev der lagt en tværgående
søgegrøft inde i stenhuset for at finde det
oprindelige gulvlag og se hvor meget, der var
bevaret af murene under det tykke lag af jord og
møg, som gennem tidens løb havde samlet sig på
ruinen. Det oprindelige lergulv lå omkring 1 m
under den nuværende jordoverflade, dækket af et
markant trækulslag. Ved indgangen lå gulvlaget
0,5 m højere, og underetagen må således have
været delt i to rum. Udenfor kunne fundamentet
følges helt ned til 2 m under den nuværende
jordoverflade, og her blev endda ikke gravet i
bund. Efter alt at dømme har bygningen bestået af
en høj kælder, en hovedetage og et tagrum. I
vestgavlen findes rester af en såkaldt ”Hemmelighed”, dvs. en muret toiletskakt
26
Fig.1. Opmålingen af stenhusets nordmur er i fuld gang.
Der er stadig bevaret en del teglsten i murværket.