Forskningsberetning 2004 - Nationalmuseet

Midddelalderens og renæssancens arkæologi, historie og kultur
Middelalderens og renæssancens arkæologi, historie og kultur
Forskningsaktiviteter
Perioden omfatter i Nationalmuseets danske sammenhæng tiden fra vikingetidens slutning i
starten af 1000-årene og frem til Enevældens indførelse i 1660. I praksis rækker flere af
basisaktiviteterne dog væsentligt ud over denne ramme. Runologien arbejder med indskrifter
allerede fra romersk jernalder. Også de undersøgelser, der beskæftiger sig med våben og
krigskunst samt magtens fremtræden, tager udgangspunkt før år 1000; men i kraft af
sammenhængen med de middelalderlige borge og voldsteder samt renæssancens bygningskunst
udgør de en vigtig del af basis. Dette gælder i høj grad også arbejdet med de danske kirker og
med kristendommens forskellige kulturpåvirkninger. Enhedens varetagelse af den antikvariskhistoriske
rådgivningsforpligtelse vedrørende folkekirkens bygninger og kirkegårde m.v.
inddrager tillige tiden helt frem til i dag. Samlingspunktet for den viden, der opbygges på disse
og flere andre områder, er Antikvarisk-Topografisk Arkiv, som også danner udgangspunkt for
udviklingen af bygningsantikvarisk forskning og rådgivning uden for det rent kirkelige område.
Potentialet i Antikvarisk-Topografisk Arkiv i tilknytning til den arkitekturhistoriske forskning
illustreres af det igangværende projekt om en betydelig dansk 1700-tals arkitekt.
Geografisk beskæftiger enheden sig med hele Danmark inklusive dets rigsfællesskaber, dog i
denne forbindelse med hovedvægten på Grønland, hvor udforskningen af den norrøne kultur i
middelalderen udgør et selvstændigt forskningsområde.
Enheden har tradition for at integrere de arkæologiske, historiske, kunsthistoriske, arkitektoniske
og filologiske problemstillinger, som varetages af de videnskabelige medarbejdere. Dette sker på
baggrund af museets samlinger og under anlæggelse af et såvel nationalt som internationalt
perspektiv. Overordnet set vedrører arbejdet kulturlandskabet og dets organisering i tid og rum.
Et fremstående eksempel herpå er den løbende forskning, som ligger til grund for udarbejdelsen
af bogværket Danmarks Kirker. Værket nærmer sig afslutningen af udgivelsen af Århus Amt og
har i 2004 påbegyndt udgivelsen af Vejle Amt.
I Runologisk Laboratorium varetages den primære videnskabelige undersøgelse og publicering
af nyfund fra det gammeldanske område samt Færøerne og Grønland. Samtidig arbejdes der
løbende med at inddrage ny viden og med at tilvejebringe og opdatere oversigter over
runeindskrifterne. Et ph.d.-stipendium, der er påbegyndt i januar 2004 inden for runologien, har
til hensigt at skabe forskningsmæssig bredde og kontinuitet på området.
Udforskningen af den materielle kultur på overgangen mellem vikingetid og middelalder er
videreført, og på borgforskningsområdet er der fortsatte undersøgelser både af selve anlæggene
og af den materielle kultur, som knytter sig til de kredse, som stod bag borgene. I forbindelse
hermed søges etableret et forskningsbaseret registreringsprojekt for voldsteder og borge i det
middelalderlige Danmark. Grundlaget for disse aktiviteter udgøres i stor udstrækning af ældre
fund i museets samling, som belyses yderligere ved gennemførelse af nye punktundersøgelser.
Enheden udgiver det nationale bogværk Danmarks Kirker, og medarbejdere deltager i
redaktionen af skriftrækken Castella Maris Baltici.
65