26.07.2013 Views

BRANCHEANAlysE - håndværkere - BDO

BRANCHEANAlysE - håndværkere - BDO

BRANCHEANAlysE - håndværkere - BDO

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

BRANCHEANALYSE<br />

håndværKere


iNDHOlD<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

KApitEl 1 - Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5<br />

KApitEl 2 - Branchesammenligninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9<br />

KApitEl 3 - Tømrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17<br />

KApitEl 4 - el-installatører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />

KApitEl 5 - Malere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29<br />

KApitEl 6 - vvS’ere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35<br />

KApitEl 7 - Murere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41<br />

KApitEl 8 - datagrundlaget for analysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47<br />

3


Ønsker du at få udarbejdet<br />

en regnskabsanalyse, hvor<br />

vi matcher din virksomheds<br />

tal med branchen, står vores<br />

revisorer gerne til rådighed.<br />

du kan booke et mØde på<br />

www.bdo.dk/brancher


KApitEl 1<br />

iNDlEDNiNg<br />

<strong>BDO</strong>’s brancheanalyse af <strong>håndværkere</strong><br />

Brancheanalysen af <strong>håndværkere</strong> er udarbejdet på baggrund<br />

af en systematisk analyse af alle vores håndværkerkunder<br />

i hele landet i perioden 2006 til 2010 .<br />

I BdO har vi specialiseret os i mindre og mellemstore virksomheder<br />

- også kaldet SMv’erne . vi udarbejder regnskaber,<br />

reviderer og rådgiver generelt SMv’erne om økonomi . det er<br />

den viden, der danner udgangspunkt for denne analyse .<br />

vi er landets fjerde største revisionsvirksomhed, og vi<br />

har en væsentlig andel af de danske <strong>håndværkere</strong> i vores<br />

kundeportefølje .<br />

vi kan på den baggrund give et godt billede af, hvordan<br />

økonomien for håndværkerne i danmark hænger sammen<br />

samt hvilke parametre, der påvirker resultatet for den<br />

enkelte håndværker .<br />

vi har lavet analysen, så den giver et billede af udviklingen og<br />

tilstanden for <strong>håndværkere</strong> i danmark generelt . vi kigger endvidere<br />

på branchekarakteristika samt de regionale forskelle .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

5<br />

Fokus på de klassiske fag<br />

I analysen har vi valgt at fokusere på de fem klassiske<br />

håndværksfag: murere, tømrere, el-installatører,<br />

vvS’ere og malere .<br />

vi håber, analysen kan være med til at give en dybere<br />

forståelse af håndværkerne i danmark - denne<br />

unikke gruppe af virksomheder, der har så afgørende<br />

effekt på den private jobskabelse - og samtidig være<br />

en inspirationskilde for nuværende og kommende<br />

<strong>håndværkere</strong> .<br />

Hvad gør de bedste?<br />

håndværkerne er særligt konjunkturfølsomme, men vi<br />

har via vores analyser identificeret, at der er stor forskel<br />

på, hvor gode de enkelte brancher er til at reagere på<br />

konjunkturudsving .<br />

nogle tilpasser sig hurtigt og klarer sig igennem med<br />

et fornuftigt resultat, mens andre er længere om at<br />

tilpasse sig og rammes hårdt af faldende konjunkturer .


www.bdo.dk/brancher


på vej mod bedre tider og med<br />

stabil omsæning<br />

Man kan roligt sige, at håndværkerne har været igennem<br />

en turbulent periode med store udsving . Som det ser ud,<br />

er håndværkerne nu på vej mod bedre tider, omsætningen<br />

har stabiliseret sig, og virksomheden har tilpasset sig<br />

aktivitetsniveauet .<br />

Overordnet fulgte alle håndværkerne den samme tendens<br />

og øgede omsætningen i takt med byggeboomet frem til<br />

2008 . Ikke alle brancher formåede dog at forplante dette<br />

til bundlinjen, hvilket vi kommer nærmere ind på i de<br />

efterfølgende analyser .<br />

efter 2008 har håndværkerne haft udfordringen at<br />

tilpasse aktivitetsniveauet til den nye markedssituation,<br />

hvilket lykkedes godt for nogle brancher og mindre godt<br />

for andre brancher .<br />

vi har i analysen sammenlignet branchens bedste med<br />

det samlede gennemsnit for branchen . her kan vi blandt<br />

andet se, hvilke fokuspunkter de bedste i branchen har, og<br />

hvad der gør, at de klarer sig bedre end de øvrige .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

7<br />

Overordnet kan vi sige, at god styring af mandskab,<br />

indkøb og øvrige omkostninger er det, der kendetegner de<br />

bedste i branchen . I enkelte brancher er der markante og<br />

tankevækkende forskelle mellem de bedste og resten af<br />

branchen, hvorved de opnår et bedre resultat .<br />

spørgsmål?<br />

har du spørgsmål eller kommentarer til analysen af generel<br />

karakter, er du velkommen til at kontakte din lokale<br />

revisor .<br />

Ønsker du at få udarbejdet en regnskabsanalyse, hvor vi<br />

matcher din virksomheds tal med branchen, står vores<br />

revisorer gerne til rådighed . du kan booke et møde på<br />

www .bdo .dk/brancher .<br />

venlig hilsen<br />

BdO


KApitEl 2<br />

Byggeboomet løftede omsætningen,<br />

men hvad nu?<br />

Omsætningsindekset toppede for de fleste håndværkerbrancher<br />

i forbindelse med byggeboomet i perioden<br />

2006-2008, hvorefter omsætningen faldt og landede på<br />

et lavere niveau end i 2006 .<br />

Gennemsnitsindekset fulgte en kurve, der toppede i 2008<br />

på indeks 127 og sluttede med en omsætning i 2010 under<br />

niveauet for 2006 .<br />

Omsætningsindekset viser, at <strong>håndværkere</strong>, hvor omsætningen<br />

i særlig grad er afhængig af nybyggeriet, har været<br />

hårdest ramt af finanskrisen .<br />

el-installatørerne afviger, som den eneste branche, fra<br />

den generelle tendens og toppede først i 2009 . det betyder<br />

samtidigt, at de landede på et højere niveau end de<br />

øvrige i 2010 .<br />

Malerbranchen har været mindst påvirket af byggeboomet<br />

og har ikke den samme variation på omsætningen<br />

som de øvrige brancher .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

BRANCHE-<br />

sAmmENligNiNgER<br />

9<br />

Største stigning i omsætning - og største fald - har<br />

murerne haft, da de i 2008 toppede med indeks 133 og i<br />

2010 sluttede på indeks 80 .<br />

tømrere og murere fløj højt,<br />

men ramte bunden<br />

når vi ser på, hvor de enkelte brancher ligger i 2010, er<br />

der to brancher, der ligger under de øvrige: tømrere og<br />

murere .<br />

I forbindelse med byggeri, er det typisk disse to brancher,<br />

der har det mest omfattende arbejde, og de bliver derfor<br />

mere følsomme, når konjunkturerne falder, og byggeintensiteten<br />

går ned .<br />

de er begge involverede fra starten af et byggeprojekt, og de<br />

har derfor kortere reaktionstid ved vigende konjunkturer .<br />

Omsætning for tømrere og murere adskiller sig ved, at de<br />

har de største udsving i indekset for omsætning . I 2008<br />

var det disse to brancher, der lå over de øvrige, hvorefter<br />

de fulgtes i et samlet fald frem mod 2010, hvor de landede<br />

som de to nederste .


<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

Kap 2 Branchesammenligninger<br />

Omsætningsindex over tid<br />

Kap 140 2 Branchesammenligninger<br />

Omsætningsindex Økonomisk udvikling over tid<br />

120<br />

100 140<br />

120 80<br />

100 60<br />

40 80<br />

60 20<br />

40 -<br />

20<br />

-<br />

indeks2006 indeks2007 indeks2008 indeks2009 indeks2010<br />

Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Murere<br />

Tømrere<br />

El-installation VVS- og blikkenslagerforretninger<br />

el-installatører<br />

indeks2006 indeks2007 indeks2008 indeks2009 indeks2010<br />

Malere<br />

Malerforretninger Indeks byggeri under opførelse (m2)<br />

vvS’ere<br />

Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Murere Murere<br />

Indeks byggeri under opførelse (m2 )<br />

El-installation VVS- og blikkenslagerforretninger<br />

Malerforretninger Indeks byggeri under opførelse (m2)<br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Alle <strong>håndværkere</strong> 100 118 127 108 92<br />

tømrere 100 119 128 107 84<br />

murere 100 118 133 101 80<br />

El-installatører 100 113 121 124 110<br />

VVs’ere 100 121 126 100 96<br />

malere 100 114 115 111 103<br />

indeks byggeri under opførelse (m 2 ) 100 121 125 112 84<br />

10


dette skyldes primært, at disse to brancher oftest<br />

forestår hovedentreprisen på nybyggerier, hvor muligheden<br />

for store opgaver er, og hvor der kan sælges<br />

mange timer på én opgave . når opgaverne ikke er der<br />

længere, har det derfor også en større negativ effekt,<br />

og brancherne oplever store fald i omsætningen .<br />

Sammenhængen til m 2 under opførelse er meget<br />

markant for disse to brancher, hvor de i hele perioden<br />

følger indekset med en maksimal afvigelse på 8<br />

point .<br />

El-installatører og malere klarer skærene<br />

To brancher slutter markant over de øvrige i 2010:<br />

malere og el-installatører .<br />

Malere og el-installatører baserer i højere grad deres<br />

omsætning på servicearbejder som renovering og<br />

vedligeholdelse, og i mindre grad på nye byggerier .<br />

deres afhængighed af og sammenhæng med m 2<br />

under opførelse er derfor ikke så markant .<br />

disse to brancher er relativt set ikke så følsomme over<br />

for konjunkturerne . de er oftest det sidste hold <strong>håndværkere</strong><br />

på nybyggerier, og de har derfor en længere reaktionstid<br />

i forhold til faldende konjekturer, hvor de kan<br />

tilpasse virksomheden og fokusere på andre opgaver .<br />

Som de eneste formåede disse to brancher at have<br />

en omsætning i 2010 højere end omsætningen i<br />

2006 .<br />

VVs’ere følger gennemsnittet<br />

vvS’ere følger gennemsnittet for alle <strong>håndværkere</strong> .<br />

de var med i toppen i 2008 og placerede sig i midten<br />

i 2010 .<br />

Servicearbejder er basisforretningen for den typiske<br />

vvS- og blikkenslagerforretning, og de har altid det<br />

at falde tilbage på .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

Udsvingene i omsætningen kommer udelukkende<br />

som en effekt af de øgede byggeaktiviteter, hvor også<br />

vvS’ere har en rolle . entreprisen for vvS’ere ved et<br />

nybyggeri er dog noget mindre end for tømrere og<br />

murere, og det kommer derfor aldrig til at udgøre den<br />

største del af forretningen .<br />

indekset for omsætning følger indekset<br />

for m 2 under opførelse<br />

Sammenligner vi håndværkernes omsætningsindeks<br />

med indekset for m 2 under opførelse, fremgår det,<br />

at der er en sammenhæng mellem håndværkernes<br />

omsætning og det antal m 2 , der er under opførelse<br />

(nybyggerier) .<br />

vi vil efterfølgende analysere dybere på den enkelte<br />

branches nøgletal og blandt andet kigge på, i hvor høj<br />

grad branchen er afhængig af antal m 2 under opførelse<br />

.<br />

I 2006 var der i danmark 13 .109 .298 m 2 under opførelse<br />

iflg . danmarks Statistik, mens det i 2010 var<br />

faldet til 11 .032 .461 m 2 . Altså et fald på godt 2 mio .<br />

m 2 under opførelse svarende til et fald på 16 % .<br />

11


140<br />

120<br />

100 Omsætningsudvikling<br />

140 80<br />

120 60<br />

100 40<br />

80 20<br />

60 -<br />

40<br />

20<br />

-<br />

140<br />

120<br />

100<br />

80<br />

140<br />

60<br />

120<br />

40<br />

100<br />

20<br />

80<br />

-<br />

60<br />

40<br />

20<br />

-<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Omsætningsindeks Vareforbrug indeks DG1 indeks Lønindeks<br />

2006 2007 2008 2009<br />

Omsætning<br />

vareforbrug<br />

Lønninger<br />

2010<br />

dækningsbidrag<br />

Omsætningsindeks Vareforbrug indeks DG1 indeks Lønindeks<br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Omsætningsindeks Vareforbrug indeks<br />

DG1 indeks Lønindeks<br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Omsætningsindeks Vareforbrug indeks<br />

DG1 indeks Lønindeks<br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Omsætning 100 118 127 108 92<br />

Vareforbrug 100 120 126 104 86<br />

lønninger 100 104 111 106 104<br />

Dækningsbidrag 100 115 118 111 102<br />

12


prisindeks<br />

125<br />

120<br />

115<br />

110<br />

105<br />

100<br />

95<br />

90<br />

115<br />

100<br />

95<br />

2006M01<br />

2006M03<br />

2006M05<br />

2006M07<br />

2006M09<br />

2006M11<br />

2007M01<br />

2007M03<br />

2007M05<br />

2007M07<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

2007M09<br />

2007M11<br />

2008M01<br />

2008M03<br />

2008M05<br />

2008M07<br />

Serie1<br />

leverandører og medarbejdere<br />

125<br />

tjente pengene under byggeboomet<br />

120<br />

- mestrene gjorde ikke<br />

2006M01<br />

2006M05<br />

2006M09<br />

2007M01<br />

2007M05<br />

2007M09<br />

2008M01<br />

2008M05<br />

2008M09<br />

2009M01<br />

2009M05<br />

2009M09<br />

2010M01<br />

2010M05<br />

2010M09<br />

Serie1<br />

2008M09<br />

2008M11<br />

2009M01<br />

2009M03<br />

For 110 alle brancher gælder, at indekset for vareforbrug<br />

105 i 2010 er lavere end indekset for omsætning i 2010 .<br />

vareforbruget faldt altså kraftigere end omsætningen .<br />

vi kan alle huske de lange leveringstider, der var på<br />

90<br />

byggematerialer, da byggeaktiviteterne var på sit<br />

højeste . Pressen var fyldt af det, og håndværkerne var<br />

i høj grad ramt af det .<br />

Forlængede leveringstider gjorde det vanskeligt for<br />

håndværkerne at planlægge opgaverne optimalt .<br />

håndværkerbranchen er i forvejen en branche, hvor<br />

vejrliget kan påvirke planlægningen og rentabiliteten<br />

på den enkelte opgave, og oven i det oplevede<br />

håndværkerne i perioden, at forsyningen af materialer<br />

var ustabil, hvilket gjorde det endnu vanskeligere at<br />

planlægge .<br />

Som en naturlig effekt af den øgede efterspørgsel, steg<br />

prisen på varer tilsvarende . da konjunkturerne vendte,<br />

og efterspørgslen på varer blev mindre, faldt også priserne<br />

på varerne dramatisk i sidste halvdel af 2008 .<br />

2009M05<br />

2009M07<br />

2009M09<br />

2009M11<br />

13<br />

2010M01<br />

2010M03<br />

2010M05<br />

2010M07<br />

2010M09<br />

2010M11<br />

Prisindeks,<br />

vareforsyning<br />

(kilde: danmarks Statistik)<br />

håndværkerne var i perioden 2006-2008 generelt<br />

gode til at tilpasse deres priser til de stigende priser<br />

på varer . efter 2008, hvor priserne på byggematerialer<br />

er faldet, har håndværkerne generelt kunnet<br />

bruge de faldende materialepriser til at fastholde<br />

dækningsgraden på deres opgaver . dækningsgraden<br />

har derfor ikke samme udsving som omsætningen og<br />

vareforbruget .<br />

Fordelingen mellem omkostninger til vareforbrug og<br />

omkostninger til lønninger varierer fra branche til<br />

branche . Samtidig er brancherne ikke i samme grad<br />

afhængige af vejrliget .<br />

Selv om håndværkerne overordnet følger de samme<br />

tendenser, er der store forskelle på, hvor fokus skal<br />

holdes, og på hvordan de enkelte nøgletal påvirker<br />

hinanden i perioden . det vil vi komme nærmere ind<br />

på i de efterfølgende kapitler, hvor vi kigger på den<br />

enkelte branches nøgletal samt på hvad branchen<br />

skal være særligt opmærksom på .


Omsætningsudvikling, regionalt<br />

160<br />

140<br />

120<br />

100<br />

80<br />

60<br />

40<br />

20<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

”Det - er også de københavnere,<br />

Midtjylland, Sjælland og hovedstaden skiller sig<br />

der har haft 2006 så travlt…” 2007<br />

ud ved at have et højere aktivitetsniveau i perio-<br />

2008 2009 2010<br />

den 2007-2009 . herefter landede de på samme<br />

Ja, de havde en god omsætningsstigning i ho- niveau som de to øvrige regioner - Syddanmark og<br />

1081 Region Nordjylland 1082 Region Midtjylland 1083 Region Syddanmark<br />

vedstadsregionen under byggeboomet, men to nordjylland .<br />

andre regioner 1084 kunne Region også Hovedstaden være med: Sjælland 1085 og Region Sjælland<br />

Midtjylland .<br />

Syddanmark og nordjylland fulgtes ad i perioden .<br />

de toppede ligeledes i 2008; dog ikke på samme<br />

når vi ser på håndværkerne regionalt, og på hvordan<br />

deres omsætning har udviklet sig i perioden,<br />

ser vi, at alle regioner følger den samme tendens:<br />

Omsætningen toppede i 2008, og 2010 landede en<br />

smule under omsætningen i 2006 .<br />

niveau som de tre øvrige regioner .<br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Region Nordjylland 100 115 121 104 95<br />

Region midtjylland 100 119 134 116 92<br />

Region syddanmark 100 114 125 106 90<br />

Region Hovedstaden 100 126 133 109 89<br />

Region sjælland 100 127 131 116 96<br />

14<br />

region nordjylland<br />

region Midtjylland<br />

region Syddanmark<br />

region hovedstaden<br />

region Sjælland


<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

Resultat før renter, 2010<br />

2010 regnskabstal<br />

8.000.000<br />

6.000.000<br />

4.000.000<br />

2.000.000<br />

0<br />

-2.000.000<br />

-4.000.000<br />

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50<br />

Hvem tjener penge?<br />

Set på tværs af landet og på tværs af brancher er<br />

der en klar tendens, der viser, hvilke karakteristika<br />

håndværkerne skal have for at tjene penge .<br />

I ovenstående graf har vi opstillet sammenhængen<br />

mellem antal ansatte og resultatet før renter for<br />

regnskabsåret 2010 .<br />

vi har ligeledes analyseret de øvrige regnskabsår,<br />

og her tegner sig samme tendens .<br />

Grafen viser - ikke overraskende - at der er en sammenhæng<br />

mellem, hvor mange ansatte man har, og<br />

hvor mange penge man tjener .<br />

det interessante er, at det dog ikke er en direkte<br />

lineær sammenhæng .<br />

Som vi kan se på grafen, klarer håndværkerne sig<br />

fint til de har 7-10 ansatte . herefter er der et fald<br />

i resultatet, når de når 11-14 ansatte, hvorefter<br />

resultatet stiger igen .<br />

15<br />

den typiske håndværker kan håndtere at lede op til<br />

8-10 ansatte . når man når denne grænse, opstår<br />

behovet for at ansætte folk til ledelse, som ikke<br />

deltager direkte i produktionen .<br />

Af grafen kan aflæses, at denne ekstra administrative<br />

ledelsesressource påvirker resultatet negativt,<br />

frem til de igen har ansatte nok til at forrente den<br />

ekstra ledelsesressource .<br />

<strong>håndværkere</strong> skal altså være ekstra opmærksomme,<br />

når de når tidspunkterne, hvor ekstra ledelseskræfter<br />

skal sættes ind . I nogle tilfælde kan det<br />

være en overvejelse værd, om man skal undlade<br />

yderligere ansættelser .<br />

vores anbefaling er, at man har en strategi for<br />

fremtiden, herunder i hvilken takt og retning ens<br />

virksomhed skal udvikle sig .


”“tØmrere har været<br />

gode til at udnytte<br />

omsætningspotentialet<br />

- men har ikke styr på de<br />

faste omkostninger.”


KApitEl 3<br />

tØmRERE<br />

Omsætningspotentialet<br />

udnyttes godt<br />

Branchen var som helhed god til at følge byggeboomet<br />

under højkonjunkturerne . Omsætningen toppede i 2008<br />

- en smule bedre end gennemsnittet for alle håndværkerne .<br />

materialepriser styrer dækningsgraden<br />

Tømrere har et højt vareforbrug set i forhold til de øvrige<br />

brancher i analysen . dette gør dem ekstra følsomme over<br />

for ændringer i materialepriserne .<br />

Generelt har tømrerne haft et godt fokus på dette, og<br />

udviklingen for omsætning og vareforbrug følges parallelt<br />

i hele perioden . Branchen er altså god til at tilpasse<br />

priserne til de svingende varepriser .<br />

Indeks for vareforbrug, omsætning og lønninger følger<br />

hinanden frem til 2008, hvorefter indekset for lønninger ikke<br />

taber så meget i indeks som vareforbrug og omsætning .<br />

Mens det er lettere løbende at tilpasse materialeforbruget<br />

efter aktivitetsniveauet, er det straks sværere at tilpasse<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

17<br />

omkostningerne til lønninger . Omkostninger til lønninger<br />

styres af det generelle lønniveau samt af hvordan bemandingen<br />

er tilpasset det generelle aktivitetsniveau .<br />

Indekset for lønninger følger indekset for omsætningen<br />

frem til 2008, og det indikerer, at branchen formår at<br />

tilpasse priserne efter skiftende lønniveau .<br />

når omkostningerne til lønninger ikke faldt i samme takt<br />

efter 2008, betyder det, at branchen ikke var hurtig nok<br />

til at tilpasse bemandingen til aktivitetsniveauet, og at<br />

omkostningerne til løn derfor blev forholdsvist større .<br />

manglende styring på de faste<br />

omkostninger<br />

Som den eneste af de brancher, vi har analyseret, ligger<br />

indekset for dækningsgrad højere for tømrerne i 2010 end<br />

i 2006 .<br />

den store stigning i indekset for dækningsgrad for tømrer-<br />

og bygningssnedkervirksomheder skete i 2007 (+18)<br />

og 2008 (+16), og det var disse stigninger, der sikrede,


Kap 3 Tømrer & Bygningssnedkere<br />

Økonomisk udvikling<br />

160<br />

140<br />

120<br />

100<br />

80<br />

60<br />

40<br />

20<br />

-<br />

at tømrerne i dag har en større dækningsgrad end under<br />

højkonjunkturerne i 2006-2008 .<br />

Tømrerne havde altså muligheder for en højere indtjening,<br />

men formåede ikke at få dette til at afspejle sig i bundlinjen .<br />

den vigende bundlinje skyldes de øvrige omkostninger,<br />

som tømrere ikke har kunnet tilpasse i samme grad som<br />

materialer og antallet af ansatte . Som en samlet betragtning<br />

endte tømrerne derfor med et mindre positivt<br />

resultat i 2010 .<br />

markedet har ændret sig<br />

I 2006 lå andelen af vareforbrug på 66 % af omsætningen,<br />

mens den i 2010 faldt til 48 % (-18 %) . Faldet skyldes primært,<br />

at branchens marked har ændret sig i perioden . Under<br />

højkonjunkturerne - med mange m 2 under opførelse - kom<br />

den største del af omsætningen via nybyggerier . nybyggerier<br />

for branchen er karakteriseret ved en høj materialeandel<br />

i forhold til de timer, der anvendes på byggerierne .<br />

efter antallet af m 2 under opførelse er faldet, fylder dette<br />

en mindre del af den samlede omsætning . en større del<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Omsætning Vareforbrug Lønninger DG1 Resultat før renter<br />

18<br />

Omsætning<br />

vareforbrug<br />

Lønninger<br />

dækningsbidrag<br />

resultat før<br />

afskrivninger<br />

og renter<br />

af omsætningen i dag kommer fra servicearbejder, såsom<br />

renoverings- og vedligeholdelsesopgaver .<br />

renoverings- og vedligeholdelsesopgaver er karakteriseret<br />

ved, at materialeandelen er mindre, mens der bruges<br />

flere timer på projekterne forholdsmæssigt . I samme<br />

periode steg andelen af lønninger fra 20 % i 2006 til 33<br />

% i 2010, hvilket yderligere underbygger dette .<br />

Andelen af øvrige omkostninger fordoblet<br />

når vi sammenligner, hvor meget de øvrige omkostninger<br />

udgør af det samlede resultat, er der sket en fordobling<br />

siden 2006 .<br />

der er vidt forskellige fokuspunkter, når man driver en<br />

håndværksvirksomhed under højkonjunkturer sammenlignet<br />

med at drive en virksomhed under lavkonjunkturer .<br />

Under højkonjunkturer kommer man lettere til salget,<br />

mens produktionsapparatet og ressourcer er den knappe<br />

faktor . Biler, lokaler, medarbejdere og materialer er<br />

begrænsningen for, hvor meget man kan vækste virksomheden<br />

og hvor mange opgaver, man kan tage ind .


når konjunkturerne vender, vender også fokuspunkterne .<br />

nu er salget den knappe faktor, mens produktionsapparatet<br />

er ”overgearet”, og der er rigeligt adgang til ressourcer .<br />

det vanskelige er, når konjunkturerne skifter, især når<br />

det skifter fra høj- til lavkonjunktur . Man kommer fra en<br />

periode, hvor man har ansat alle de medarbejdere, man<br />

kunne få fat i og har sørget for, at der var biler og lokaler<br />

til rådighed, så det ikke skulle begrænse væksten . nu har<br />

man så et kapacitetsoverskud, og kapaciteten skal tilpasses,<br />

så den svarer til den nye markedssituation .<br />

Tømrere har generelt ikke tilpasset hurtigt nok, hvilket<br />

kan aflæses i resultatet før afskrivninger og renter .<br />

Mens materialeforbruget har tilpasset sig, har branchen<br />

ikke tilpasset antallet af medarbejdere og har heller ikke<br />

tilpasset de øvrige omkostninger i rette tid .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

tØmRERE 2006 2007 2008 2009 2010 tOp 25 (2010)<br />

Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100%<br />

vareforbrug -66% -61% -58% -58% -48% -41%<br />

Fremmed arbejde -4% -6% -5% -5% -8% -8%<br />

Bruttoavance 30% 33% 37% 37% 44% 51%<br />

Lønninger -20% -21% -24% -24% -33% -25%<br />

Dækningsgrad 10% 12% 14% 13% 11% 25%<br />

Øvrige omkostninger -4% -5% -6% -6% -10% -12%<br />

Resultat før afskrivninger og renter 6% 7% 8% 6% 1% 13%<br />

19<br />

”“godt begyndt er<br />

halvt fuldendt.”


gennemsnit<br />

33%<br />

top 25<br />

12%<br />

25%<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

10%<br />

13%<br />

8%<br />

1%<br />

9%<br />

20<br />

48%<br />

41%<br />

Vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

Resultat før afskrivninger og renter<br />

Vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

Resultat før afskrivninger og renter<br />

vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

resultat før afskrivninger<br />

og renter


<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

HVAD gØR DE BEDstE BEDRE?<br />

top 25 er bedre til<br />

at regne den ud<br />

kigger vi på, hvordan de 25 % bedste virksomheder<br />

(top 25) klarede sig i 2010 i forhold til gennemsnittet<br />

af alle tømrere, ser vi nogle markante<br />

forskelle .<br />

Top 25 har både lavere vareforbrug og lavere lønforbrug<br />

. Forskellen skal således ikke findes i, at Top<br />

25 har en større andel af servicearbejder end de<br />

øvrige i branchen .<br />

en af forskellene kan være, at top 25 i højere grad<br />

fokuserer på planlægning og styring af forretningen<br />

. de har ofte større lønomkostninger til administration<br />

og ledelse, hvilket kan være givet godt ud .<br />

en god byggeleder, der er i stand til at sikre udnyttelse<br />

af kapaciteten og opnå de rigtige opgaver, vil<br />

ofte være et godt valg .<br />

21<br />

det gamle mundheld; ”Godt begyndt er halvt fuldendt”<br />

kommer til sin ret, når vi kigger på tømrerne .<br />

Tømrerne, der bruger ekstra tid og energi på at<br />

kalkulere og planlægge projekterne, før det reelle<br />

arbejde begynder, er også de tømrere, der i sidste<br />

ende tjener flest penge .<br />

Forventninger til fremtiden<br />

vi forventer, at tømrerne fastholder omsætningen<br />

samtidig med de forbedrer deres resultat .<br />

de bør fortsat være fokuseret på planlægning og<br />

udnyttelsen af ressourcerne .


”“fortsat hØj<br />

dækningsgrad,<br />

men det kniber<br />

med resultatet.”


KApitEl 4<br />

El-installatører tager prisen for<br />

materialeforbrug<br />

el-installatører fulgte resten af håndværkerne på omsætningsbølgen<br />

frem til 2008 . vareforbrug fulgte omsætningen<br />

parallelt, dog i hele perioden under omsætningsindeks<br />

.<br />

To parametre påvirker indekset for vareforbruget: de<br />

generelle indkøbspriser, og hvor meget der skal købes ind .<br />

de er begge direkte knyttet til aktivitetsniveauet .<br />

når indeks for vareforbrug og omsætning er parallel,<br />

betyder det, at el-installatørerne i perioden har været<br />

gode til at lade de svingende priser afspejle sig i de priser,<br />

de har tilbudt kunderne, eller har været gode til at aftale<br />

priser med leverandører i forbindelse med større opgaver<br />

og projektsalg .<br />

Dækningsgraden fortsat høj<br />

el-installatører havde det højeste dækningsbidrag i 2008,<br />

og på trods af et stort dyk i 2009, formåede de stort set<br />

at fastholde dækningsgraden på niveau med 2006 .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

El-iNstAllAtØRER<br />

23<br />

Det kniber med resultatet<br />

Mens el-installatørerne har materialepriserne fuldstændigt<br />

under kontrol, er det noget andet med lønomkostningerne<br />

og de øvrige omkostninger .<br />

Indekset for lønninger tog et stort spring i 2007 og sluttede<br />

også på et højt niveau i 2010 .<br />

el-installatører er, i højere grad end de øvrige brancher,<br />

afhængige af faglært arbejdskraft, da deres arbejde typisk ikke<br />

må udføres af en ufaglært . det betyder, at under højkonjunkturer<br />

bliver den faglærte arbejdskraft en knaphedsfaktor,<br />

der gør, at lønniveauet vokser uforholdsmæssigt meget .<br />

Meget lig de øvrige brancher har el-installatørerne haft<br />

vanskeligt ved at tilpasse de øvrige omkostninger efter<br />

det ændrede aktivitetsniveau .<br />

Et år bagud<br />

Umiddelbart følger el-installatørerne tendenserne for de<br />

øvrige brancher, men de er et år senere . det vil sige, at elinstallatørerne<br />

kan lære af de øvrige brancher og reagere<br />

anderledes, end de andre har gjort .


Økonomisk udvikling<br />

Kap 4 El-installatører<br />

140<br />

120<br />

100<br />

80<br />

60<br />

40<br />

20<br />

-<br />

Faldende materialepriser og faldende<br />

vareforbrug<br />

vareforbruget faldt i hele perioden til trods for de udsving på<br />

materialepriser, som også el-installatørerne blev ramt af .<br />

el-installatørerne var bedre end de øvrige brancher til at<br />

tilpasse salgspriser til de skiftende materialepriser .<br />

Også ved el-installatørerne var de øvrige omkostninger<br />

steget . det kan være vanskeligt at tilpasse de øvrige<br />

omkostninger, hvis man er forpligtet af længerevarende<br />

leasingaftaler, lejemål og lignende .<br />

problematisk at styre lønomkostningerne<br />

Til trods for det stigende lønniveau i perioden 2006-<br />

2008, formåede el-installatørerne at holde lønnen i<br />

forhold til omsætningen konstant .<br />

der var et højt aktivitetsniveau, hvor de fik solgt de<br />

nødvendige timer på de ansatte . Anderledes ser det ud<br />

i perioden efter 2008, hvor andelen af lønninger var<br />

stigende .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Omsætningsindeks Vareforbrug og fremmed arbejde indeks<br />

Indeks lønninger<br />

Resultat før renter<br />

Indeks DG1<br />

24<br />

Omsætning<br />

vareforbrug<br />

Lønninger<br />

dækningsbidrag<br />

resultat før<br />

afskrivninger<br />

og renter<br />

når aktivitetsniveauet falder, er det vigtigt at se på, hvordan<br />

omkostningsstrukturen hænger sammen . el-installatører<br />

har typisk ikke de store værdier bundet i varelagre,<br />

og de kan hurtigt tilpasse vareforbruget til det aktuelle<br />

aktivitetsniveau, da de oftest køber ind til ordren .<br />

Anderledes så det ud med lønninger . den klassiske fejl er<br />

ikke at reagere hurtigt på ændringer i aktivitetsniveauet,<br />

men i stedet lige at ville ”se tiden an” . Ulempen ved dette<br />

er, at organisationen hurtigt tilpasser sig det nye aktivitetsniveau,<br />

og så er det svært at få effektiviteten hævet igen .<br />

el-installatørerne kom fra en periode, hvor det var svært<br />

at finde kvalificeret arbejdskraft, hvilket jo er en nødvendighed<br />

for, at de kan udføre deres arbejde . derfor er det<br />

forståeligt, at man holder på de gode medarbejdere, man<br />

har, selvom aktivitetsniveauet er faldet .<br />

desværre kan dette aflæses direkte af nøgletallene . Lønomkostninger<br />

i forhold til omsætningen stiger markant, når<br />

man ikke længere sælger de samme timer per medarbejder .


<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

El-iNstAllAtØRER 2006 2007 2008 2009 2010 tOp 25 (2010)<br />

Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100%<br />

vareforbrug -46% -45% -43% -43% -42% -31%<br />

Fremmed arbejde -1% -1% -1% -1% -1% -2%<br />

Bruttoavance 54% 54% 56% 56% 57% 67%<br />

Lønninger -33% -33% -32% -35% -37% -38%<br />

Dækningsgrad 20% 21% 23% 21% 20% 29%<br />

Øvrige omkostninger -8% -9% -9% -11% -12% -12%<br />

Resultat før afskrivninger og renter 12% 12% 14% 10% 8% 17%<br />

”“en egenskab, der kendetegner<br />

de dygtigste el-installatØrer,<br />

er, at de er gode kØbmænd.”<br />

25


gennemsnit<br />

top 25<br />

12%<br />

12%<br />

37%<br />

17%<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

8%<br />

38%<br />

1%<br />

26<br />

31%<br />

2%<br />

42%<br />

Vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

Resultat før afskrivninger og renter<br />

Vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

Resultat før afskrivninger og renter<br />

vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

resultat før afskrivninger<br />

og renter


<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

HVAD gØR DE BEDstE BEDRE?<br />

De bedste er bedre købmænd<br />

Ser vi på, hvordan de 25 % bedste virksomheder<br />

(top 25) klarede sig i 2010 i forhold til gennemsnittet<br />

af alle el-installatører, ser vi, at den store<br />

forskel ligger på andelen af vareforbrug, og denne<br />

forskel forplanter sig hele vejen ned i nøgletallene .<br />

kigger vi på 2010, er bruttoavancen for Top 25 10<br />

% højere end det gennemsnitlige for branchen . de<br />

har 1 % større andel af lønninger og afskrivninger,<br />

og ender med et resultat før renter, der er 8 %<br />

højere end det gennemsnitlige for branchen .<br />

Top 25 er ikke bedre til at tilpasse organisationen<br />

end resten af branchen, men de er bedre til at styre<br />

vareforbruget . når vareforbruget er så markant<br />

lavere for Top 25, betyder det ikke, at de anvender<br />

færre materialer, men at de er bedre til at indkøbe<br />

de rigtige materialer - til den rigtige pris .<br />

Man skal være en multikunster for at lede en håndværkervirksomhed:<br />

Man skal være en dygtig håndværker,<br />

kunne lede medarbejdere og holde styr på<br />

27<br />

økonomien . en anden egenskab, der kendetegner<br />

Top 25 ved el-installatørerne, er, at de også er gode<br />

købmænd .<br />

en forklaring kan dog også være det mix af opgaver,<br />

som den enkelte el-installatør har . hvis en<br />

el-installatør har mange opgaver for private, kan<br />

der opnås en god indtjening, hvis effektivitetsprocenten<br />

er høj, mens en el-installatør på større<br />

entreprisesager ikke tjener så meget pr . time . her<br />

er det i stedet mængden af timer, der gør en god<br />

forretning . de bedste indtjeninger ser vi dog på<br />

specialopgaver . de el-installatører, der har specialiseret<br />

sig - enten i typen af arbejde eller nicher, vil<br />

alt andet lige også kunne opnå større indtjening .<br />

Forventninger til fremtiden<br />

el-installatørerne er ikke branchen med de største<br />

stigninger og fald . vi er af den opfattelse, at el-installatørerne<br />

vil opnå en forbedret indtjening, da mange<br />

har haft fokus på omkostninger og effektiviseringer .<br />

Omsætningen forventes let stigende, og de dygtigste<br />

el-installatører vil kunne opnå en god indtjening .


”“malerne er ikke fulgt<br />

med så langt op som de<br />

Øvrige, og de er heller<br />

ikke faldet så dybt.”


KApitEl 5<br />

mAlERE<br />

malerne fastholder omsætningsniveauet<br />

Malerne har været forholdsvist upåvirket af konjunkturerne<br />

ogfastholdte i 2010 omsætningen på niveau med<br />

2006 .<br />

Opsvinget og byggeboomet har primært været på nybyggerier,<br />

og her er malernes engagement begrænset i<br />

forhold til de øvrige brancher .<br />

de er ikke fulgt med så langt op som de øvrige brancher,<br />

og de er heller ikke faldet så dybt .<br />

Dækningsgrad fastholdes<br />

Såvel lønninger som vareforbrug udviklede sig uafhængigt<br />

af omsætningen i perioden .<br />

Som ved alle andre <strong>håndværkere</strong> toppede omsætningen i<br />

2008, hvorefter den faldt .<br />

dækningsgraden er over årene fastholdt på samme<br />

niveau . Lønningerne er steget en smule, men dette er<br />

opvejet af lavere vareforbrug .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

29<br />

da materialepriserne og derved vareforbruget igen steg<br />

i 2010, tilpassede malerne organisationerne efter aktivitetsniveauet,<br />

og de formåede at forbedre dækningsgraden<br />

yderligere .<br />

store udsving i resultatet<br />

- men aldrig dårligt<br />

Ser vi på kurven for resultatet før renter, er der store<br />

udsving i perioden .<br />

resultatet kom dog aldrig under niveauet for 2006, hvilket<br />

er meget usædvanligt i forhold til de øvrige <strong>håndværkere</strong><br />

i analysen .<br />

Malerne har været dygtige i perioden til at reagere på<br />

de forskellige påvirkninger udefra . det er derfor ikke en<br />

faktor, der entydigt påvirker malernes resultat, men en<br />

dygtig balancegang mellem de forskellige faktorer .


Økonomisk udvikling<br />

Kap 5 Malerne<br />

140<br />

120<br />

100<br />

80<br />

60<br />

40<br />

20<br />

-<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Omsætningsindeks Vareforbrug og fremmed arbejde indeks<br />

Indeks lønninger<br />

Resultat før renter<br />

Indeks DG1<br />

”“malerne har<br />

været gode til<br />

at tilpasse virksomhederne<br />

til<br />

det skiftende<br />

aktivitetsniveau.”<br />

30<br />

små udsving i fordelingen<br />

Omsætning<br />

vareforbrug<br />

Lønninger<br />

dækningsbidrag<br />

resultat før<br />

afskrivninger<br />

og renter<br />

Andelen af vareforbruget er en lille del af en malers samlede<br />

omkostninger, og der er heller ikke de store udsving i<br />

andelen . de faldende priser generelt i 2009 kom malerne<br />

til gode, dog marginalt i forhold til de øvrige brancher .<br />

Lønninger udgjorde den største del af malernes omkostninger,<br />

men heller ikke her er der de store udsving .<br />

Andelen af de samlede omkostninger gør dog, at selv små<br />

udsving kan aflæses på resultatet, og det er her malerne<br />

skal have størst opmærksomhed . der var et lille opsving<br />

i andelen i 2009, hvor også malerne skulle tilpasse sig de<br />

nye tider, men opsvinget er minimalt sammenlignet med<br />

andre brancher, og allerede i 2010 var malerne tilbage på<br />

sporet .<br />

Generelt må siges, at malerne har været gode til at tilpasse<br />

virksomhederne det skiftende aktivitetsniveau . På<br />

øvrige omkostninger oplevede malerne også et opsving i<br />

andelen i 2009 . niveauet var uændret i 2010, så malerne<br />

formåede ikke at tilpasse øvrige omkostninger i samme<br />

takt som de øvrige omkostninger . Opsvinget var dog minimalt<br />

og belastede ikke malernes resultat nævneværdigt .


<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

mAlERNE 2006 2007 2008 2009 2010 tOp 25 (2010)<br />

Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100%<br />

vareforbrug -19% -19% -18% -17% -18% -16%<br />

Fremmed arbejde -4% -5% -4% -4% -4% -1%<br />

Bruttoavance 77% 77% 78% 79% 78% 83%<br />

Lønninger -56% -55% -55% -57% -55% -52%<br />

Dækningsgrad 21% 22% 23% 22% 23% 31%<br />

Øvrige omkostninger -11% -11% -11% -12% -12% -14%<br />

Resultat før afskrivninger og renter 10% 11% 12% 10% 11% 17%<br />

”“det er tankevækkende, at en<br />

branche, der generelt har godt<br />

styr på at tilpasse virksomhedernes<br />

aktivitetsniveau, stadig har plads til<br />

nogle, der gØr det markant bedre.”<br />

31


gennemsnit<br />

top 25<br />

14%<br />

12%<br />

17%<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

11%<br />

55%<br />

32<br />

16%<br />

52%<br />

18%<br />

1%<br />

4%<br />

Vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

Resultat før afskrivninger og renter<br />

Vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

Resultat før afskrivninger og renter<br />

vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

resultat før afskrivninger<br />

og renter


<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

HVAD gØR DE BEDstE BEDRE?<br />

planlægning er nøglen<br />

Mens der, når man ser på gennemsnittet, ikke er<br />

den store forskel fra år til år, er forskellene større,<br />

når man sammenligner med Top 25 .<br />

Top 25 ofrer mere på administration og øvrige<br />

omkostninger, der er 2 % større end gennemsnittet<br />

. Omvendt høster de frugterne i en lavere<br />

lønandel, der er 3 % lavere end gennemsnittet og<br />

en materialeandel, der er 2 % lavere .<br />

herudover er andelen af fremmed arbejde 3 %<br />

lavere for Top 25, hvilket samlet giver et forbedret<br />

resultat på 6 % .<br />

det er tankevækkende, at en branche, der generelt<br />

har godt styr på at tilpasse virksomhedernes<br />

aktivitetsniveau, stadig har plads til nogle, der gør<br />

det markant bedre .<br />

33<br />

Forventninger til fremtiden<br />

vi forventer ikke de store ændringer for malerne .<br />

de bør dog fortsat være fokuseret på deres effektivitet<br />

og udnyttelsen af ressourcerne .<br />

Malerne har ikke i samme grad som øvrige <strong>håndværkere</strong><br />

mulighed for en indtjening på materialer,<br />

hvorfor det er lønprocenten og effektiviteten, der<br />

er i højsædet .


”“de bedste har styr på<br />

omkostningerne, men<br />

vvs’erne har ikke været<br />

gode nok til at prisfastsætte<br />

projekter på<br />

nybyggeri.”


KApitEl 6<br />

VVs’ERE<br />

Udnytter omsætningspotentialet<br />

Også vvS’erne fulgte med, da konjunkturerne toppede,<br />

og de har efter 2008 tillige kunnet fastholde noget af<br />

aktivitetsniveauet .<br />

vvS’erne er ikke i samme grad så følsomme over for<br />

konjunkturerne, da det kun er en mindre andel af deres<br />

omsætning, der er bundet op på nybyggerier, mens en<br />

større del kommer fra servicearbejder, renovering og<br />

vedligeholdelse .<br />

Har ikke styr på lønninger<br />

Indekset for omsætning, vareforbrug og lønninger følges<br />

ad frem til 2008, hvorefter indekset for lønninger fastholder<br />

sit høje niveau, mens indekset for omsætning og<br />

vareforbrug falder .<br />

Mens omsætnings- og vareforbrugsudvikling var nogenlunde<br />

parallelt i perioden, var niveauet for omkostninger<br />

til lønninger kun parallelt i de første år . I 2009 og 2010<br />

fulgte niveauet for omkostningerne til lønninger ikke med<br />

aktivitetsniveauet, men lå fortsat i et højt leje .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

35<br />

Mens det er lettere løbende at tilpasse materialeforbruget<br />

efter aktivitetsniveauet, er det straks sværere at tilpasse<br />

omkostningerne til lønninger . Omkostninger til lønninger<br />

styres af det generelle lønniveau samt af, hvordan<br />

bemandingen er tilpasset det generelle aktivitetsniveau .<br />

Indekset for lønninger fulgte indekset for omsætningen<br />

frem til 2008, og det indikerer, at branchen formåede at<br />

tilpasse omsætningen til skiftende lønniveau .<br />

når omkostningerne til lønninger ikke faldt i samme takt<br />

efter 2008, betyder det, at branchen ikke var hurtig nok<br />

til at tilpasse bemandingen til aktivitetsniveauet, og at<br />

omkostningerne til løn derfor blev forholdsvist større .<br />

tager ikke nok for nybyggerier<br />

når vvS’erne havde faldende dækningsgrad og resultat i hele<br />

perioden med højkonjunkturer, er det fordi, vvS’erne ikke var<br />

gode nok til at prissætte projekter på nybyggerier i perioden .<br />

vvS-arbejde er af et sådant omfang på et nybyggeri, at<br />

også mindre vvS’ere kan byde på større entrepriser . det


Økonomisk udvikling<br />

Kap 6 VVS<br />

140<br />

120<br />

100<br />

80<br />

60<br />

40<br />

20<br />

-<br />

betyder, at der er flere om buddet på opgaverne, og at<br />

priserne derfor bliver presset .<br />

vi ser ikke den samme tendens i de øvrige brancher,<br />

hvor der er en mere udtalt sammenhæng mellem størrelsen<br />

af virksomheden og størrelsen af de opgaver, man<br />

kan byde på .<br />

nybyggerier udgør en mindre del af den samlede omsætning,<br />

end den gør for eksempelvis tømrere og murere . det<br />

betyder, at indekset for omsætningen ikke falder i samme<br />

takt som for disse to brancher .<br />

da vvS’erne ikke har været gode nok til at prissætte nybyggerier,<br />

påvirker det resultatet positivt, at antallet af nybyggerier<br />

er faldende . efter et år, hvor vvS’erne skulle tilpasse<br />

virksomheden til aktivitetsniveauet, har de nu knækket<br />

kurven, og resultatet udvikler sig i den rigtige retning .<br />

Kurven peger opad<br />

I 2009, hvor konjunkturerne vendte, led vvS’erne samme<br />

tort som de øvrige brancher, og de fik ikke tilpasset<br />

aktivitetsniveauet hurtigt nok, hvor såvel omkostningerne<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Omsætningsindeks Vareforbrug og fremmed arbejde indeks<br />

Indeks lønninger<br />

Resultat før renter<br />

Indeks DG1<br />

36<br />

Omsætning<br />

vareforbrug<br />

Lønninger<br />

dækningsbidrag<br />

resultat før<br />

afskrivninger<br />

og renter<br />

til lønninger samt øvrige omkostninger steg i forhold til<br />

aktivitetsniveauet .<br />

kurven knækkede efter 2009, og resultatet for vvS’erne<br />

viser en fremgang i 2010 for første gang i perioden .<br />

kurven knækkede, fordi omsætningen faldt mindre end<br />

lønningerne, vareforbruget faldt i samme periode, og der<br />

var derfor mere tilbage til bundlinjen .<br />

det kan tyde på, at vvS’erne er blevet bedre til at prissætte<br />

opgaverne og nu har vendt udviklingen den rigtige<br />

vej .<br />

Alt stiger - undtagen resultatet<br />

vareforbrug i forhold til omsætningen ligger, bortset fra<br />

2008, jævnt i hele perioden . vvS’erne var, på linje med<br />

de andre brancher, ramt af de forhøjede priser i 2008 og<br />

formåede ikke at få omsætningen tilpasset tilsvarende .<br />

det øgede vareforbrug i 2007 og 2008 skal ses som en<br />

direkte konsekvens af de øgede priser på materialer, som<br />

branchen ikke formåede at konvertere til øgede priser ud<br />

mod kunderne .


<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

VVs’ERNE 2006 2007 2008 2009 2010 tOp 25 (2010)<br />

Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100%<br />

vareforbrug -49% -52% -55% -50% -50% -40%<br />

Fremmed arbejde -5% -6% -5% -5% -5% -2%<br />

Bruttoavance 46% 42% 39% 45% 45% 58%<br />

Lønninger -31% -29% -27% -33% -32% -32%<br />

Dækningsgrad 15% 13% 13% 13% 13% 26%<br />

Øvrige omkostninger -9% -8% -9% -11% -11% -13%<br />

Resultat før afskrivninger og renter 6% 4% 3% 2% 2% 13%<br />

efter 2008, hvor aktivitetsniveauet og priserne på materialer<br />

faldt, steg omkostningerne til løn forholdsmæssigt<br />

for vvS’erne . når omkostningerne til løn steg i forhold til<br />

omsætningen, skyldtes det, at vvS’erne ikke var hurtige<br />

nok til at tilpasse organisationen til det faldende aktivitetsniveau<br />

.<br />

Som alle andre <strong>håndværkere</strong>, lever vvS’ere af at sælge<br />

timer, og efter 2008 solgte de ikke længere så mange<br />

timer per ansat . de bør derfor overveje at se på antallet<br />

af ansatte .<br />

Ser man på andelen af lønninger i forhold til omsætningen<br />

i den samme periode, er kurven modsatrettet med<br />

det laveste niveau i 2008 og højt i starten og slutningen<br />

af perioden .<br />

37<br />

”“vvs’erne bØr<br />

overveje at se<br />

på antallet af<br />

ansatte.”


gennemsnit<br />

32%<br />

top 25<br />

13%<br />

11%<br />

32%<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

13%<br />

5%<br />

2%<br />

38<br />

2%<br />

50%<br />

40%<br />

Vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

Resultat før afskrivninger og renter<br />

Vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

Resultat før afskrivninger og renter<br />

vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

resultat før afskrivninger<br />

og renter


<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

HVAD gØR DE BEDstE BEDRE?<br />

De bedste har styr<br />

på omkostningerne<br />

når vi sammenligner hele branchen med Top 25,<br />

kan vi se, at der er to steder, hvor Top 25 afviger:<br />

på omkostningerne til vareforbrug og på øvrige<br />

omkostninger . Top 25 har en væsentlig lavere andel<br />

af vareforbrug og anvender ikke så meget fremmed<br />

arbejde som gennemsnittet af hele branchen .<br />

Forskellen skyldes, at Top 25 ofrer mere på administration<br />

af forretningen, og at de i højere grad fokuserer<br />

på planlægning og styring af forretningen .<br />

Overraskende har Top 25 også lavere omkostninger<br />

til fremmed arbejde . det, vi har set i de andre<br />

håndværkerbrancher, er, at Top 25 bruger ”fremmed<br />

arbejde” til at kapacitetsudjævne, og andelen<br />

er her større . når den ikke er større ved vvS’erne,<br />

kan det skyldes, at de bedre selv kan planlægge,<br />

39<br />

hvornår deres arbejde kan og skal udføres og ikke<br />

er afhængige af vejrforhold og andre ubekendte<br />

faktorer .<br />

”Godt begyndt er halvt fuldendt” gælder også for<br />

vvS’erne . Top 25 har lidt større administrationsomkostninger<br />

og bruger lidt ekstra tid og energi<br />

på at kalkulere og planlægge projekterne, før det<br />

reelle arbejde begynder, men det hentes hjem ved<br />

væsentligt lavere materialeomkostninger og forplanter<br />

sig derfor positivt ned på resultatet .<br />

Hvordan går det VVs’erne i fremtiden?<br />

vi tror, at vvS’erne har læst på lektien og forsætter<br />

den gode tendens . I lighed med andre håndværkerbrancher,<br />

vil en god styring af mandskab, indkøb og<br />

omkostninger også kunne aflæses på bundlinjen . vi<br />

tror, der er fremgang for vvS’erne, men det er dog<br />

en af de brancher, der skal kæmpe for det .


”“vareforbrug og<br />

lØnomkostninger<br />

ude af kontrol.”


KApitEl 7<br />

mURERE<br />

Højeste omsætningsindeks af alle<br />

<strong>håndværkere</strong><br />

når vi ser på hele perioden, har murerne det højeste omsætningsindeks<br />

- og det laveste .<br />

da byggeriet var på sit højeste i 2008, nåede murerne<br />

også det absolut højeste niveau blandt alle håndværkerne<br />

. Tilsvarende var det også murerne, der nåede det<br />

absolut laveste niveau i 2010, hvor byggeriet også var på<br />

det laveste niveau .<br />

Vareforbrug ude af kontrol<br />

Indekset for vareforbrug blev halveret fra 2008 til 2010 .<br />

I 2007 steg indekset for vareforbrug med 34 %, mens<br />

indekset for omsætningen ”kun” steg 18 % . dette havde en<br />

direkte effekt på indekset for dækningsbidrag, der faldt 5 % .<br />

året efter i 2008 fulgtes de bedre ad . Indekset for vareforbrug<br />

steg 17 %, og indekset for omsætning steg 15 % .<br />

Samtidig faldt indekset for lønninger 3 %, hvilket forplantede<br />

sig ned i et øget indeks for dækningsbidrag på 12% .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

41<br />

I 2009 udlignedes forskellene, da omsætningsindekset<br />

faldt 32 % . Indekset for vareforbrug faldt 53 % . Og indekset<br />

for lønninger faldt 18 % .<br />

en af årsagerne til den høje vareforbrugsprocent i 2008<br />

var også prispresset på sten . efterspørgslen efter sten og<br />

øvrige materialer var stor, hvorfor priserne også steg .<br />

Nybyggerier er roden til alt ondt…<br />

en væsentlig del af murernes aktiviteter er bundet op på nybyggerier<br />

og byggeri i det hele taget . dette gør dem ekstra<br />

følsomme over for konjunkturerne, der dels styrer, hvor meget<br />

der bygges, men har også en effekt på materialepriserne .<br />

På nybyggerier er det typisk murerne, der har hovedentreprisen<br />

og derfor dem, der indgår aftale med kunderne .<br />

en aftale om et nybyggeri indgås oftest som en fastprisaftale<br />

og indgås, før byggeriet går i gang . Byggeriet af<br />

et hus strækker sig over en længere periode, og det gør<br />

murerne ekstra følsomme over for stigende materialepriser<br />

og mangel på byggematerialer, som vi oplevede under<br />

byggeboomet i 2006-2008 .


Økonomisk udvikling<br />

Kap 7 murere<br />

160<br />

140<br />

120<br />

100<br />

80<br />

60<br />

40<br />

20<br />

-<br />

det kan være svært for murerne at kalkulere en fast pris<br />

på et byggeri, når der er så mange ubekendte faktorer . Og<br />

vi kan da også aflæse af kurverne, at det først er i 2008,<br />

at murerne formår at knække kurven for dækningsgraden .<br />

Murerne er generelt blevet bedre til at indgå aftaler om<br />

fast pris på materialer med deres underleverandører i forbindelse<br />

med, at de indgår aftale om et nybyggeri . dette<br />

er en tendens, som vi tror, vil blive endnu mere udbredt i<br />

de kommende år, da murerne herved får mindsket deres<br />

risiko for svingende materialepriser .<br />

efter 2008 fik konjunkturerne den modsatte effekt .<br />

Murerne kunne få materialerne billigere end kalkuleret og<br />

skulle nu alene koncentrere sig om at tilpasse arbejdsstyrken<br />

til kapacitetsniveauet .<br />

Resultatet også højeste og laveste<br />

det bedste resultat lavede murerne samtidig med, at<br />

byggeriet var på sit højeste . her fandt murerne balancen<br />

mellem salgsprisen, omkostninger til materialer, løn og<br />

øvrige omkostninger .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

2006 2007 2008 2009 2010<br />

Omsætningsindeks Vareforbrug og fremmed arbejde indeks<br />

Indeks lønninger<br />

Resultat før renter<br />

Indeks DG1<br />

42<br />

efter kurven knækkede, var det primært omkostningerne<br />

til lønninger, der påvirkede resultatet negativt . Murerne<br />

formåede ikke at tilpasse niveauet hurtigt nok og betalte<br />

prisen på bundlinjen . Samtidig voksede andelen af<br />

øvrige omkostninger, der ligeledes påvirkede resultatet<br />

negativt .<br />

Vareforbruget tårnhøjt<br />

Omsætning<br />

vareforbrug<br />

Lønninger<br />

dækningsbidrag<br />

resultat før<br />

afskrivninger<br />

og renter<br />

Murere har generelt en høj andel af vareforbrug i forhold<br />

til omsætning . dette gør, at murere er særlig følsomme<br />

over for udsving i prisindekset for vareforsyning . da prisindekset<br />

for vareforsyning faldt, tog andelen af vareforbrug<br />

i forhold til omsætningen et dramatisk dyk fra 62 %<br />

til 56 % af omsætningen .<br />

en faktor, der forstærkede faldet, var, at markedet for<br />

murerne ændrede sig i perioden . Under højkonjunkturerne<br />

med mange m 2 under opførelse, kom den største<br />

del af omsætningen via nybyggerier . nybyggerier<br />

for murere er, blandt andet, karakteriseret ved en høj<br />

materialeandel i forhold til de timer, de anvender på<br />

byggerierne .


efter faldet i antallet m 2 under opførelse fylder dette en<br />

mindre del af den samlede omsætning . en større del af<br />

omsætningen i dag kommer fra servicearbejder, såsom<br />

renoverings- og vedligeholdelsesopgaver .<br />

renoverings- og vedligeholdelsesopgaver er karakteriseret<br />

ved, at materialeandelen er mindre, mens der bruges<br />

flere timer på projekterne forholdsmæssigt . I samme<br />

periode steg andelen af lønninger fra 21 % i 2006 til 30<br />

%, hvilket yderligere underbygger dette .<br />

lønomkostninger steget 58 %<br />

Omkostningerne til lønninger i forhold til omsætningen<br />

var konstant, så længe indekset for omsætningen var<br />

stigende, men steg markant, da omsætningen faldt . Fra at<br />

have udgjort en andel på 19 % i 2008 steg andelen til at<br />

udgøre 30 % i 2010 . det svarer til en stigning på 58 % .<br />

Stigende lønninger kan ikke alene forklare dette . Murerne<br />

var ikke gode nok/hurtige nok til at kapacitetstilpasse i<br />

organisationen og fik derfor for høje lønomkostninger i<br />

forhold til omsætningen .<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

mURERE 2006 2007 2008 2009 2010 tOp 25 (2010)<br />

Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100%<br />

vareforbrug -60% -61% -62% -56% -51% -47%<br />

Fremmed arbejde -4% -4% -4% -4% -5% -2%<br />

Bruttoavance 36% 35% 35% 40% 44% 50%<br />

Lønninger -21% -21% -19% -24% -30% -25%<br />

Dækningsgrad 15% 14% 16% 16% 14% 26%<br />

Øvrige omkostninger -6% -6% -6% -8% -8% -9%<br />

Resultat før afskrivninger og renter 9% 9% 10% 8% 6% 17%<br />

43<br />

Øvrige omkostninger steg ligeledes i 2009 og 2010 primært<br />

på omkostningerne til autodrift og administration .<br />

I forhold til de øvrige brancher er det en lille stigning -<br />

murerne var altså bedre til at tilpasse de øvrige omkostninger<br />

til aktivitetsniveauet .<br />

”“nybyggerier<br />

er roden til<br />

alt ondt...”


gennemsnit<br />

30%<br />

top 25<br />

9%<br />

25%<br />

8%<br />

17%<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

6%<br />

5%<br />

2%<br />

44<br />

51%<br />

47%<br />

Vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

Resultat før afskrivninger og renter<br />

Vareforbrug<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

vareforbrug<br />

Resultat før afskrivninger og renter<br />

Fremmed arbejde<br />

Lønninger<br />

Øvrige omkostninger<br />

resultat før afskrivninger<br />

og renter


<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

HVAD gØR DE BEDstE BEDRE?<br />

De bedste er bare bedre<br />

Sammenlignet med Top 25 kan vi se, at alle har en<br />

høj materialeandel, men at Top 25 er 4 % lavere .<br />

Samtidig har Top 25 5 % lavere omkostninger til<br />

lønninger, hvilket samlet giver forskellen på resultatet<br />

. Så kunne man forvente, at øvrige omkostninger<br />

ville være markant større, som vi ser det på andre<br />

brancher, men det er ikke tilfældet for murerne .<br />

”de bedste er bare bedre” . Top 25 er de murere,<br />

der løbende sikrer sig at have de rigtige aftaler på<br />

materialekøb, og som løbende tilpasser organisationen<br />

til aktivitetsniveauet .<br />

når vi går bag tallene, kan vi se, at Top 25 er karakteriseret<br />

ved, at det generelt er mindre virksomheder<br />

med 2-4 ansatte . Mindre virksomheder har den<br />

fordel, at de generelt er mere omstillingsparate,<br />

ikke i samme omfang er bundet op på store entrepriser<br />

og derfor lettere kan sadle om, når konjunkturerne<br />

vender .<br />

45<br />

Forventninger til fremtiden<br />

det er vores forventning, at murerne fortsat skal<br />

kæmpe for omsætningen . der har på grund af<br />

tilbageholdenhed inden for nybyggerier været faldende<br />

omsætning i branchen . Murerne har dog ikke<br />

været ramt så hårdt på indtjeningen i forhold til<br />

andre brancher, hvilket giver den et godt udgangspunkt<br />

for den fremtidige indtjening .<br />

I forhold til andre brancher formår murerne at<br />

holde en acceptabel indtjening, og det forventer vi<br />

også, at de vil gøre fremover, da de har formået at<br />

styre lønninger og andre omkostninger tilfredsstillende<br />

.


Ønsker du at få udarbejdet<br />

en regnskabsanalyse, hvor<br />

vi matcher din virksomheds<br />

tal med branchen, står vores<br />

revisorer gerne til rådighed.<br />

du kan booke et mØde på<br />

www.bdo.dk/brancher


KApitEl 8<br />

Datagrundlag<br />

datagrundlaget for analysen har vi hentet i vores regnskabssystemer<br />

. vi udarbejder årligt godt 30 .000 regnskaber,<br />

og det er blandt disse, vi har hentet data blandt alle<br />

vores håndværkskunder .<br />

Analysen er opbygget, så ingen kunder udstilles i vores data .<br />

I brancheanalysen ser vi på håndværkerbranchen generelt,<br />

hvorefter vi lader tallene tale for hhv . tømrere,<br />

el-installatører, malere, vvs-firmaer og murere . For at<br />

sikre, at data er direkte sammenlignelige, har vi taget de<br />

personligt ejede virksomheder ud af dataene . dette er<br />

sket for at gøre virksomheder i selskabsform sammenlignelige<br />

med personligt ejede virksomheder .<br />

Branchesammenligninger<br />

I kapitel 2 - Branchesammenligninger - fokuserer vi på udviklingen<br />

for de udvalgte brancher . Udviklingen illustrerer<br />

vi ved hjælp af indekstal .<br />

I den første figur har vi beregnet indekstallene ved at<br />

summere omsætningen årligt for hver enkelt branche, der<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

DAtAgRUNDlAgEt<br />

FOR ANAlysEN<br />

47<br />

indgår i analysen, hvorefter vi har indekseret omsætningen<br />

ved at sætte summen for 2006 til indeks 100 .<br />

efterfølgende har vi taget en total sum - årligt - på tværs<br />

af brancherne og indekseret efter samme metode .<br />

I samme figur har vi indsat indeks for m 2 under opførelse<br />

. Indekset er beregnet på baggrund af en opgørelse<br />

fra danmarks Statistik på summen af m 2 under opførelse<br />

i den samme periode . denne sum har vi efterfølgende<br />

indekseret efter samme model som de øvrige<br />

indekstal .<br />

top 25<br />

Top 25, som vi anvender i flere analyser, udgør gennemsnittet<br />

af de 25 % bedst indtjenende virksomheder .<br />

I figuren på side 14 laver vi en ny beregning af indekstallene<br />

for omsætningen . I denne figur har vi erstattet<br />

branchedimensionen med en dimension, der angiver<br />

<strong>håndværkere</strong>ns regionstilknytning jf . hjemstedsadressen<br />

. Beregningen af indekstallene er herefter udført efter<br />

samme model som beskrevet herover .


www.bdo.dk/brancher


I figuren prisindeks på side 15 illustrerer vi, på baggrund af<br />

regnskabstallene for 2010, sammenhængen mellem antal<br />

ansatte (X-aksen) og årets resultat før renter (Y-aksen) .<br />

årets resultat før renter er udvalgt som nøgletal, for at<br />

gøre data sammenlignelige, så virksomhedernes finansieringsforhold<br />

ikke påvirker analysen .<br />

De enkelte brancher<br />

kapitlerne 3 til 7 er alle udarbejdet efter den samme<br />

analysemodel . I hvert enkelt kapitel er data filtreret, så vi<br />

kigger på én branches nøgletal i hele kapitlet .<br />

I kapitel 3 dækker tallene både over tømrere og bygningssnedkere<br />

.<br />

Første figur i kapitlet omhandler udviklingen i perioden for<br />

udvalgte nøgletal . vi har opstillet udviklingen som indekstal<br />

for at gøre dem sammenlignelige over perioden . Alle<br />

indekstallene er beregnet ved at summere årligt på det udvalgte<br />

nøgletal, og efterfølgende indeksere det med udgangspunkt<br />

i summen for 2006, som vi har sat til indeks 100 .<br />

I første tabel i kapitlerne har vi opstillet sammenligningen<br />

mellem de enkelte ”hvor bliver omsætningen af”-omkost-<br />

<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />

49<br />

ningsposter i resultatopgørelsen frem til og med omkostningerne<br />

til renter .<br />

efter den metode vil omsætningen altid være 100 %, og<br />

de enkelte omkostningsposter angives derefter som en<br />

procentvis andel af omsætningen, slutteligt vil vi nå frem<br />

til en rest, der udgør resultatet før renter - i forhold til<br />

omsætningen .<br />

de første fem kolonner beskriver den gennemsnitlige<br />

håndværker i branchen, mens kolonnen yderst til højre<br />

beskriver Top 25 i branchen . Top 25 er identificeret ved at<br />

kigge på regnskabstallene for regnskabsåret 2010 og herefter<br />

sortere regnskaberne i analysen efter dækningsgrad .<br />

herefter opdeles regnskaberne i fire lige store mængder,<br />

hvor de 25 % med den højeste dækningsgrad 1, defineres<br />

som Top 25 . nøgletallene, der kendetegner Top 25,<br />

fremkommer ved at beregne nøgletal på gennemsnittet<br />

af Top 25 .<br />

Sidste figur viser, hvordan omsætningen fordeler sig<br />

procentuelt mellem de enkelte omkostningsposter og<br />

resultatet før renter . den ene del viser fordelingen gennemsnitligt<br />

for hele branchen i 2010, den anden viser<br />

fordelingen for Top 25 i 2010 .


<strong>BDO</strong> // BENCHmARK ANAlysE - <strong>håndværkere</strong><br />

Copyright © BdO Statsautoriseret revisionsaktieselskab<br />

Oktober 2011<br />

Alle rettigheder forbeholdes . Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller<br />

mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BdO’s skriftlige samtykke ifølge<br />

gældende dansk lov om ophavsret . Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale .<br />

denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning .<br />

Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden<br />

at have fået professionel rådgivning . kontakt venligst BdO for at drøfte de specifikke problemstillinger .<br />

BdO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling,<br />

der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation .


KontaKt<br />

www.bdo.dk/brancher<br />

<strong>BDO</strong> Statsautoriseret revisionsaktieselskab og <strong>BDO</strong> Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge<br />

danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af <strong>BDO</strong> International Limited - et UK-baseret selskab<br />

med begrænset hæftelse - og dele af det internationale <strong>BDO</strong> netværk bestående af uafhængige medlems firmaer. <strong>BDO</strong><br />

er varemærke for både <strong>BDO</strong> netværket og for alle <strong>BDO</strong> medlemsfirmaerne. <strong>BDO</strong> i Danmark beskæftiger godt 1.100<br />

medarbejdere, mens det verdensomspændende <strong>BDO</strong> netværk har næsten 47.000 medarbejdere i 119 lande.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!