BRANCHEANAlysE - håndværkere - BDO
BRANCHEANAlysE - håndværkere - BDO
BRANCHEANAlysE - håndværkere - BDO
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BRANCHEANALYSE<br />
håndværKere
iNDHOlD<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
KApitEl 1 - Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5<br />
KApitEl 2 - Branchesammenligninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9<br />
KApitEl 3 - Tømrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17<br />
KApitEl 4 - el-installatører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />
KApitEl 5 - Malere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29<br />
KApitEl 6 - vvS’ere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35<br />
KApitEl 7 - Murere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41<br />
KApitEl 8 - datagrundlaget for analysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47<br />
3
Ønsker du at få udarbejdet<br />
en regnskabsanalyse, hvor<br />
vi matcher din virksomheds<br />
tal med branchen, står vores<br />
revisorer gerne til rådighed.<br />
du kan booke et mØde på<br />
www.bdo.dk/brancher
KApitEl 1<br />
iNDlEDNiNg<br />
<strong>BDO</strong>’s brancheanalyse af <strong>håndværkere</strong><br />
Brancheanalysen af <strong>håndværkere</strong> er udarbejdet på baggrund<br />
af en systematisk analyse af alle vores håndværkerkunder<br />
i hele landet i perioden 2006 til 2010 .<br />
I BdO har vi specialiseret os i mindre og mellemstore virksomheder<br />
- også kaldet SMv’erne . vi udarbejder regnskaber,<br />
reviderer og rådgiver generelt SMv’erne om økonomi . det er<br />
den viden, der danner udgangspunkt for denne analyse .<br />
vi er landets fjerde største revisionsvirksomhed, og vi<br />
har en væsentlig andel af de danske <strong>håndværkere</strong> i vores<br />
kundeportefølje .<br />
vi kan på den baggrund give et godt billede af, hvordan<br />
økonomien for håndværkerne i danmark hænger sammen<br />
samt hvilke parametre, der påvirker resultatet for den<br />
enkelte håndværker .<br />
vi har lavet analysen, så den giver et billede af udviklingen og<br />
tilstanden for <strong>håndværkere</strong> i danmark generelt . vi kigger endvidere<br />
på branchekarakteristika samt de regionale forskelle .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
5<br />
Fokus på de klassiske fag<br />
I analysen har vi valgt at fokusere på de fem klassiske<br />
håndværksfag: murere, tømrere, el-installatører,<br />
vvS’ere og malere .<br />
vi håber, analysen kan være med til at give en dybere<br />
forståelse af håndværkerne i danmark - denne<br />
unikke gruppe af virksomheder, der har så afgørende<br />
effekt på den private jobskabelse - og samtidig være<br />
en inspirationskilde for nuværende og kommende<br />
<strong>håndværkere</strong> .<br />
Hvad gør de bedste?<br />
håndværkerne er særligt konjunkturfølsomme, men vi<br />
har via vores analyser identificeret, at der er stor forskel<br />
på, hvor gode de enkelte brancher er til at reagere på<br />
konjunkturudsving .<br />
nogle tilpasser sig hurtigt og klarer sig igennem med<br />
et fornuftigt resultat, mens andre er længere om at<br />
tilpasse sig og rammes hårdt af faldende konjunkturer .
www.bdo.dk/brancher
på vej mod bedre tider og med<br />
stabil omsæning<br />
Man kan roligt sige, at håndværkerne har været igennem<br />
en turbulent periode med store udsving . Som det ser ud,<br />
er håndværkerne nu på vej mod bedre tider, omsætningen<br />
har stabiliseret sig, og virksomheden har tilpasset sig<br />
aktivitetsniveauet .<br />
Overordnet fulgte alle håndværkerne den samme tendens<br />
og øgede omsætningen i takt med byggeboomet frem til<br />
2008 . Ikke alle brancher formåede dog at forplante dette<br />
til bundlinjen, hvilket vi kommer nærmere ind på i de<br />
efterfølgende analyser .<br />
efter 2008 har håndværkerne haft udfordringen at<br />
tilpasse aktivitetsniveauet til den nye markedssituation,<br />
hvilket lykkedes godt for nogle brancher og mindre godt<br />
for andre brancher .<br />
vi har i analysen sammenlignet branchens bedste med<br />
det samlede gennemsnit for branchen . her kan vi blandt<br />
andet se, hvilke fokuspunkter de bedste i branchen har, og<br />
hvad der gør, at de klarer sig bedre end de øvrige .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
7<br />
Overordnet kan vi sige, at god styring af mandskab,<br />
indkøb og øvrige omkostninger er det, der kendetegner de<br />
bedste i branchen . I enkelte brancher er der markante og<br />
tankevækkende forskelle mellem de bedste og resten af<br />
branchen, hvorved de opnår et bedre resultat .<br />
spørgsmål?<br />
har du spørgsmål eller kommentarer til analysen af generel<br />
karakter, er du velkommen til at kontakte din lokale<br />
revisor .<br />
Ønsker du at få udarbejdet en regnskabsanalyse, hvor vi<br />
matcher din virksomheds tal med branchen, står vores<br />
revisorer gerne til rådighed . du kan booke et møde på<br />
www .bdo .dk/brancher .<br />
venlig hilsen<br />
BdO
KApitEl 2<br />
Byggeboomet løftede omsætningen,<br />
men hvad nu?<br />
Omsætningsindekset toppede for de fleste håndværkerbrancher<br />
i forbindelse med byggeboomet i perioden<br />
2006-2008, hvorefter omsætningen faldt og landede på<br />
et lavere niveau end i 2006 .<br />
Gennemsnitsindekset fulgte en kurve, der toppede i 2008<br />
på indeks 127 og sluttede med en omsætning i 2010 under<br />
niveauet for 2006 .<br />
Omsætningsindekset viser, at <strong>håndværkere</strong>, hvor omsætningen<br />
i særlig grad er afhængig af nybyggeriet, har været<br />
hårdest ramt af finanskrisen .<br />
el-installatørerne afviger, som den eneste branche, fra<br />
den generelle tendens og toppede først i 2009 . det betyder<br />
samtidigt, at de landede på et højere niveau end de<br />
øvrige i 2010 .<br />
Malerbranchen har været mindst påvirket af byggeboomet<br />
og har ikke den samme variation på omsætningen<br />
som de øvrige brancher .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
BRANCHE-<br />
sAmmENligNiNgER<br />
9<br />
Største stigning i omsætning - og største fald - har<br />
murerne haft, da de i 2008 toppede med indeks 133 og i<br />
2010 sluttede på indeks 80 .<br />
tømrere og murere fløj højt,<br />
men ramte bunden<br />
når vi ser på, hvor de enkelte brancher ligger i 2010, er<br />
der to brancher, der ligger under de øvrige: tømrere og<br />
murere .<br />
I forbindelse med byggeri, er det typisk disse to brancher,<br />
der har det mest omfattende arbejde, og de bliver derfor<br />
mere følsomme, når konjunkturerne falder, og byggeintensiteten<br />
går ned .<br />
de er begge involverede fra starten af et byggeprojekt, og de<br />
har derfor kortere reaktionstid ved vigende konjunkturer .<br />
Omsætning for tømrere og murere adskiller sig ved, at de<br />
har de største udsving i indekset for omsætning . I 2008<br />
var det disse to brancher, der lå over de øvrige, hvorefter<br />
de fulgtes i et samlet fald frem mod 2010, hvor de landede<br />
som de to nederste .
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
Kap 2 Branchesammenligninger<br />
Omsætningsindex over tid<br />
Kap 140 2 Branchesammenligninger<br />
Omsætningsindex Økonomisk udvikling over tid<br />
120<br />
100 140<br />
120 80<br />
100 60<br />
40 80<br />
60 20<br />
40 -<br />
20<br />
-<br />
indeks2006 indeks2007 indeks2008 indeks2009 indeks2010<br />
Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Murere<br />
Tømrere<br />
El-installation VVS- og blikkenslagerforretninger<br />
el-installatører<br />
indeks2006 indeks2007 indeks2008 indeks2009 indeks2010<br />
Malere<br />
Malerforretninger Indeks byggeri under opførelse (m2)<br />
vvS’ere<br />
Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Murere Murere<br />
Indeks byggeri under opførelse (m2 )<br />
El-installation VVS- og blikkenslagerforretninger<br />
Malerforretninger Indeks byggeri under opførelse (m2)<br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Alle <strong>håndværkere</strong> 100 118 127 108 92<br />
tømrere 100 119 128 107 84<br />
murere 100 118 133 101 80<br />
El-installatører 100 113 121 124 110<br />
VVs’ere 100 121 126 100 96<br />
malere 100 114 115 111 103<br />
indeks byggeri under opførelse (m 2 ) 100 121 125 112 84<br />
10
dette skyldes primært, at disse to brancher oftest<br />
forestår hovedentreprisen på nybyggerier, hvor muligheden<br />
for store opgaver er, og hvor der kan sælges<br />
mange timer på én opgave . når opgaverne ikke er der<br />
længere, har det derfor også en større negativ effekt,<br />
og brancherne oplever store fald i omsætningen .<br />
Sammenhængen til m 2 under opførelse er meget<br />
markant for disse to brancher, hvor de i hele perioden<br />
følger indekset med en maksimal afvigelse på 8<br />
point .<br />
El-installatører og malere klarer skærene<br />
To brancher slutter markant over de øvrige i 2010:<br />
malere og el-installatører .<br />
Malere og el-installatører baserer i højere grad deres<br />
omsætning på servicearbejder som renovering og<br />
vedligeholdelse, og i mindre grad på nye byggerier .<br />
deres afhængighed af og sammenhæng med m 2<br />
under opførelse er derfor ikke så markant .<br />
disse to brancher er relativt set ikke så følsomme over<br />
for konjunkturerne . de er oftest det sidste hold <strong>håndværkere</strong><br />
på nybyggerier, og de har derfor en længere reaktionstid<br />
i forhold til faldende konjekturer, hvor de kan<br />
tilpasse virksomheden og fokusere på andre opgaver .<br />
Som de eneste formåede disse to brancher at have<br />
en omsætning i 2010 højere end omsætningen i<br />
2006 .<br />
VVs’ere følger gennemsnittet<br />
vvS’ere følger gennemsnittet for alle <strong>håndværkere</strong> .<br />
de var med i toppen i 2008 og placerede sig i midten<br />
i 2010 .<br />
Servicearbejder er basisforretningen for den typiske<br />
vvS- og blikkenslagerforretning, og de har altid det<br />
at falde tilbage på .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
Udsvingene i omsætningen kommer udelukkende<br />
som en effekt af de øgede byggeaktiviteter, hvor også<br />
vvS’ere har en rolle . entreprisen for vvS’ere ved et<br />
nybyggeri er dog noget mindre end for tømrere og<br />
murere, og det kommer derfor aldrig til at udgøre den<br />
største del af forretningen .<br />
indekset for omsætning følger indekset<br />
for m 2 under opførelse<br />
Sammenligner vi håndværkernes omsætningsindeks<br />
med indekset for m 2 under opførelse, fremgår det,<br />
at der er en sammenhæng mellem håndværkernes<br />
omsætning og det antal m 2 , der er under opførelse<br />
(nybyggerier) .<br />
vi vil efterfølgende analysere dybere på den enkelte<br />
branches nøgletal og blandt andet kigge på, i hvor høj<br />
grad branchen er afhængig af antal m 2 under opførelse<br />
.<br />
I 2006 var der i danmark 13 .109 .298 m 2 under opførelse<br />
iflg . danmarks Statistik, mens det i 2010 var<br />
faldet til 11 .032 .461 m 2 . Altså et fald på godt 2 mio .<br />
m 2 under opførelse svarende til et fald på 16 % .<br />
11
140<br />
120<br />
100 Omsætningsudvikling<br />
140 80<br />
120 60<br />
100 40<br />
80 20<br />
60 -<br />
40<br />
20<br />
-<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
140<br />
60<br />
120<br />
40<br />
100<br />
20<br />
80<br />
-<br />
60<br />
40<br />
20<br />
-<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Omsætningsindeks Vareforbrug indeks DG1 indeks Lønindeks<br />
2006 2007 2008 2009<br />
Omsætning<br />
vareforbrug<br />
Lønninger<br />
2010<br />
dækningsbidrag<br />
Omsætningsindeks Vareforbrug indeks DG1 indeks Lønindeks<br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Omsætningsindeks Vareforbrug indeks<br />
DG1 indeks Lønindeks<br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Omsætningsindeks Vareforbrug indeks<br />
DG1 indeks Lønindeks<br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Omsætning 100 118 127 108 92<br />
Vareforbrug 100 120 126 104 86<br />
lønninger 100 104 111 106 104<br />
Dækningsbidrag 100 115 118 111 102<br />
12
prisindeks<br />
125<br />
120<br />
115<br />
110<br />
105<br />
100<br />
95<br />
90<br />
115<br />
100<br />
95<br />
2006M01<br />
2006M03<br />
2006M05<br />
2006M07<br />
2006M09<br />
2006M11<br />
2007M01<br />
2007M03<br />
2007M05<br />
2007M07<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
2007M09<br />
2007M11<br />
2008M01<br />
2008M03<br />
2008M05<br />
2008M07<br />
Serie1<br />
leverandører og medarbejdere<br />
125<br />
tjente pengene under byggeboomet<br />
120<br />
- mestrene gjorde ikke<br />
2006M01<br />
2006M05<br />
2006M09<br />
2007M01<br />
2007M05<br />
2007M09<br />
2008M01<br />
2008M05<br />
2008M09<br />
2009M01<br />
2009M05<br />
2009M09<br />
2010M01<br />
2010M05<br />
2010M09<br />
Serie1<br />
2008M09<br />
2008M11<br />
2009M01<br />
2009M03<br />
For 110 alle brancher gælder, at indekset for vareforbrug<br />
105 i 2010 er lavere end indekset for omsætning i 2010 .<br />
vareforbruget faldt altså kraftigere end omsætningen .<br />
vi kan alle huske de lange leveringstider, der var på<br />
90<br />
byggematerialer, da byggeaktiviteterne var på sit<br />
højeste . Pressen var fyldt af det, og håndværkerne var<br />
i høj grad ramt af det .<br />
Forlængede leveringstider gjorde det vanskeligt for<br />
håndværkerne at planlægge opgaverne optimalt .<br />
håndværkerbranchen er i forvejen en branche, hvor<br />
vejrliget kan påvirke planlægningen og rentabiliteten<br />
på den enkelte opgave, og oven i det oplevede<br />
håndværkerne i perioden, at forsyningen af materialer<br />
var ustabil, hvilket gjorde det endnu vanskeligere at<br />
planlægge .<br />
Som en naturlig effekt af den øgede efterspørgsel, steg<br />
prisen på varer tilsvarende . da konjunkturerne vendte,<br />
og efterspørgslen på varer blev mindre, faldt også priserne<br />
på varerne dramatisk i sidste halvdel af 2008 .<br />
2009M05<br />
2009M07<br />
2009M09<br />
2009M11<br />
13<br />
2010M01<br />
2010M03<br />
2010M05<br />
2010M07<br />
2010M09<br />
2010M11<br />
Prisindeks,<br />
vareforsyning<br />
(kilde: danmarks Statistik)<br />
håndværkerne var i perioden 2006-2008 generelt<br />
gode til at tilpasse deres priser til de stigende priser<br />
på varer . efter 2008, hvor priserne på byggematerialer<br />
er faldet, har håndværkerne generelt kunnet<br />
bruge de faldende materialepriser til at fastholde<br />
dækningsgraden på deres opgaver . dækningsgraden<br />
har derfor ikke samme udsving som omsætningen og<br />
vareforbruget .<br />
Fordelingen mellem omkostninger til vareforbrug og<br />
omkostninger til lønninger varierer fra branche til<br />
branche . Samtidig er brancherne ikke i samme grad<br />
afhængige af vejrliget .<br />
Selv om håndværkerne overordnet følger de samme<br />
tendenser, er der store forskelle på, hvor fokus skal<br />
holdes, og på hvordan de enkelte nøgletal påvirker<br />
hinanden i perioden . det vil vi komme nærmere ind<br />
på i de efterfølgende kapitler, hvor vi kigger på den<br />
enkelte branches nøgletal samt på hvad branchen<br />
skal være særligt opmærksom på .
Omsætningsudvikling, regionalt<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
”Det - er også de københavnere,<br />
Midtjylland, Sjælland og hovedstaden skiller sig<br />
der har haft 2006 så travlt…” 2007<br />
ud ved at have et højere aktivitetsniveau i perio-<br />
2008 2009 2010<br />
den 2007-2009 . herefter landede de på samme<br />
Ja, de havde en god omsætningsstigning i ho- niveau som de to øvrige regioner - Syddanmark og<br />
1081 Region Nordjylland 1082 Region Midtjylland 1083 Region Syddanmark<br />
vedstadsregionen under byggeboomet, men to nordjylland .<br />
andre regioner 1084 kunne Region også Hovedstaden være med: Sjælland 1085 og Region Sjælland<br />
Midtjylland .<br />
Syddanmark og nordjylland fulgtes ad i perioden .<br />
de toppede ligeledes i 2008; dog ikke på samme<br />
når vi ser på håndværkerne regionalt, og på hvordan<br />
deres omsætning har udviklet sig i perioden,<br />
ser vi, at alle regioner følger den samme tendens:<br />
Omsætningen toppede i 2008, og 2010 landede en<br />
smule under omsætningen i 2006 .<br />
niveau som de tre øvrige regioner .<br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Region Nordjylland 100 115 121 104 95<br />
Region midtjylland 100 119 134 116 92<br />
Region syddanmark 100 114 125 106 90<br />
Region Hovedstaden 100 126 133 109 89<br />
Region sjælland 100 127 131 116 96<br />
14<br />
region nordjylland<br />
region Midtjylland<br />
region Syddanmark<br />
region hovedstaden<br />
region Sjælland
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
Resultat før renter, 2010<br />
2010 regnskabstal<br />
8.000.000<br />
6.000.000<br />
4.000.000<br />
2.000.000<br />
0<br />
-2.000.000<br />
-4.000.000<br />
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50<br />
Hvem tjener penge?<br />
Set på tværs af landet og på tværs af brancher er<br />
der en klar tendens, der viser, hvilke karakteristika<br />
håndværkerne skal have for at tjene penge .<br />
I ovenstående graf har vi opstillet sammenhængen<br />
mellem antal ansatte og resultatet før renter for<br />
regnskabsåret 2010 .<br />
vi har ligeledes analyseret de øvrige regnskabsår,<br />
og her tegner sig samme tendens .<br />
Grafen viser - ikke overraskende - at der er en sammenhæng<br />
mellem, hvor mange ansatte man har, og<br />
hvor mange penge man tjener .<br />
det interessante er, at det dog ikke er en direkte<br />
lineær sammenhæng .<br />
Som vi kan se på grafen, klarer håndværkerne sig<br />
fint til de har 7-10 ansatte . herefter er der et fald<br />
i resultatet, når de når 11-14 ansatte, hvorefter<br />
resultatet stiger igen .<br />
15<br />
den typiske håndværker kan håndtere at lede op til<br />
8-10 ansatte . når man når denne grænse, opstår<br />
behovet for at ansætte folk til ledelse, som ikke<br />
deltager direkte i produktionen .<br />
Af grafen kan aflæses, at denne ekstra administrative<br />
ledelsesressource påvirker resultatet negativt,<br />
frem til de igen har ansatte nok til at forrente den<br />
ekstra ledelsesressource .<br />
<strong>håndværkere</strong> skal altså være ekstra opmærksomme,<br />
når de når tidspunkterne, hvor ekstra ledelseskræfter<br />
skal sættes ind . I nogle tilfælde kan det<br />
være en overvejelse værd, om man skal undlade<br />
yderligere ansættelser .<br />
vores anbefaling er, at man har en strategi for<br />
fremtiden, herunder i hvilken takt og retning ens<br />
virksomhed skal udvikle sig .
”“tØmrere har været<br />
gode til at udnytte<br />
omsætningspotentialet<br />
- men har ikke styr på de<br />
faste omkostninger.”
KApitEl 3<br />
tØmRERE<br />
Omsætningspotentialet<br />
udnyttes godt<br />
Branchen var som helhed god til at følge byggeboomet<br />
under højkonjunkturerne . Omsætningen toppede i 2008<br />
- en smule bedre end gennemsnittet for alle håndværkerne .<br />
materialepriser styrer dækningsgraden<br />
Tømrere har et højt vareforbrug set i forhold til de øvrige<br />
brancher i analysen . dette gør dem ekstra følsomme over<br />
for ændringer i materialepriserne .<br />
Generelt har tømrerne haft et godt fokus på dette, og<br />
udviklingen for omsætning og vareforbrug følges parallelt<br />
i hele perioden . Branchen er altså god til at tilpasse<br />
priserne til de svingende varepriser .<br />
Indeks for vareforbrug, omsætning og lønninger følger<br />
hinanden frem til 2008, hvorefter indekset for lønninger ikke<br />
taber så meget i indeks som vareforbrug og omsætning .<br />
Mens det er lettere løbende at tilpasse materialeforbruget<br />
efter aktivitetsniveauet, er det straks sværere at tilpasse<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
17<br />
omkostningerne til lønninger . Omkostninger til lønninger<br />
styres af det generelle lønniveau samt af hvordan bemandingen<br />
er tilpasset det generelle aktivitetsniveau .<br />
Indekset for lønninger følger indekset for omsætningen<br />
frem til 2008, og det indikerer, at branchen formår at<br />
tilpasse priserne efter skiftende lønniveau .<br />
når omkostningerne til lønninger ikke faldt i samme takt<br />
efter 2008, betyder det, at branchen ikke var hurtig nok<br />
til at tilpasse bemandingen til aktivitetsniveauet, og at<br />
omkostningerne til løn derfor blev forholdsvist større .<br />
manglende styring på de faste<br />
omkostninger<br />
Som den eneste af de brancher, vi har analyseret, ligger<br />
indekset for dækningsgrad højere for tømrerne i 2010 end<br />
i 2006 .<br />
den store stigning i indekset for dækningsgrad for tømrer-<br />
og bygningssnedkervirksomheder skete i 2007 (+18)<br />
og 2008 (+16), og det var disse stigninger, der sikrede,
Kap 3 Tømrer & Bygningssnedkere<br />
Økonomisk udvikling<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
-<br />
at tømrerne i dag har en større dækningsgrad end under<br />
højkonjunkturerne i 2006-2008 .<br />
Tømrerne havde altså muligheder for en højere indtjening,<br />
men formåede ikke at få dette til at afspejle sig i bundlinjen .<br />
den vigende bundlinje skyldes de øvrige omkostninger,<br />
som tømrere ikke har kunnet tilpasse i samme grad som<br />
materialer og antallet af ansatte . Som en samlet betragtning<br />
endte tømrerne derfor med et mindre positivt<br />
resultat i 2010 .<br />
markedet har ændret sig<br />
I 2006 lå andelen af vareforbrug på 66 % af omsætningen,<br />
mens den i 2010 faldt til 48 % (-18 %) . Faldet skyldes primært,<br />
at branchens marked har ændret sig i perioden . Under<br />
højkonjunkturerne - med mange m 2 under opførelse - kom<br />
den største del af omsætningen via nybyggerier . nybyggerier<br />
for branchen er karakteriseret ved en høj materialeandel<br />
i forhold til de timer, der anvendes på byggerierne .<br />
efter antallet af m 2 under opførelse er faldet, fylder dette<br />
en mindre del af den samlede omsætning . en større del<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Omsætning Vareforbrug Lønninger DG1 Resultat før renter<br />
18<br />
Omsætning<br />
vareforbrug<br />
Lønninger<br />
dækningsbidrag<br />
resultat før<br />
afskrivninger<br />
og renter<br />
af omsætningen i dag kommer fra servicearbejder, såsom<br />
renoverings- og vedligeholdelsesopgaver .<br />
renoverings- og vedligeholdelsesopgaver er karakteriseret<br />
ved, at materialeandelen er mindre, mens der bruges<br />
flere timer på projekterne forholdsmæssigt . I samme<br />
periode steg andelen af lønninger fra 20 % i 2006 til 33<br />
% i 2010, hvilket yderligere underbygger dette .<br />
Andelen af øvrige omkostninger fordoblet<br />
når vi sammenligner, hvor meget de øvrige omkostninger<br />
udgør af det samlede resultat, er der sket en fordobling<br />
siden 2006 .<br />
der er vidt forskellige fokuspunkter, når man driver en<br />
håndværksvirksomhed under højkonjunkturer sammenlignet<br />
med at drive en virksomhed under lavkonjunkturer .<br />
Under højkonjunkturer kommer man lettere til salget,<br />
mens produktionsapparatet og ressourcer er den knappe<br />
faktor . Biler, lokaler, medarbejdere og materialer er<br />
begrænsningen for, hvor meget man kan vækste virksomheden<br />
og hvor mange opgaver, man kan tage ind .
når konjunkturerne vender, vender også fokuspunkterne .<br />
nu er salget den knappe faktor, mens produktionsapparatet<br />
er ”overgearet”, og der er rigeligt adgang til ressourcer .<br />
det vanskelige er, når konjunkturerne skifter, især når<br />
det skifter fra høj- til lavkonjunktur . Man kommer fra en<br />
periode, hvor man har ansat alle de medarbejdere, man<br />
kunne få fat i og har sørget for, at der var biler og lokaler<br />
til rådighed, så det ikke skulle begrænse væksten . nu har<br />
man så et kapacitetsoverskud, og kapaciteten skal tilpasses,<br />
så den svarer til den nye markedssituation .<br />
Tømrere har generelt ikke tilpasset hurtigt nok, hvilket<br />
kan aflæses i resultatet før afskrivninger og renter .<br />
Mens materialeforbruget har tilpasset sig, har branchen<br />
ikke tilpasset antallet af medarbejdere og har heller ikke<br />
tilpasset de øvrige omkostninger i rette tid .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
tØmRERE 2006 2007 2008 2009 2010 tOp 25 (2010)<br />
Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100%<br />
vareforbrug -66% -61% -58% -58% -48% -41%<br />
Fremmed arbejde -4% -6% -5% -5% -8% -8%<br />
Bruttoavance 30% 33% 37% 37% 44% 51%<br />
Lønninger -20% -21% -24% -24% -33% -25%<br />
Dækningsgrad 10% 12% 14% 13% 11% 25%<br />
Øvrige omkostninger -4% -5% -6% -6% -10% -12%<br />
Resultat før afskrivninger og renter 6% 7% 8% 6% 1% 13%<br />
19<br />
”“godt begyndt er<br />
halvt fuldendt.”
gennemsnit<br />
33%<br />
top 25<br />
12%<br />
25%<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
10%<br />
13%<br />
8%<br />
1%<br />
9%<br />
20<br />
48%<br />
41%<br />
Vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
Resultat før afskrivninger og renter<br />
Vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
Resultat før afskrivninger og renter<br />
vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
resultat før afskrivninger<br />
og renter
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
HVAD gØR DE BEDstE BEDRE?<br />
top 25 er bedre til<br />
at regne den ud<br />
kigger vi på, hvordan de 25 % bedste virksomheder<br />
(top 25) klarede sig i 2010 i forhold til gennemsnittet<br />
af alle tømrere, ser vi nogle markante<br />
forskelle .<br />
Top 25 har både lavere vareforbrug og lavere lønforbrug<br />
. Forskellen skal således ikke findes i, at Top<br />
25 har en større andel af servicearbejder end de<br />
øvrige i branchen .<br />
en af forskellene kan være, at top 25 i højere grad<br />
fokuserer på planlægning og styring af forretningen<br />
. de har ofte større lønomkostninger til administration<br />
og ledelse, hvilket kan være givet godt ud .<br />
en god byggeleder, der er i stand til at sikre udnyttelse<br />
af kapaciteten og opnå de rigtige opgaver, vil<br />
ofte være et godt valg .<br />
21<br />
det gamle mundheld; ”Godt begyndt er halvt fuldendt”<br />
kommer til sin ret, når vi kigger på tømrerne .<br />
Tømrerne, der bruger ekstra tid og energi på at<br />
kalkulere og planlægge projekterne, før det reelle<br />
arbejde begynder, er også de tømrere, der i sidste<br />
ende tjener flest penge .<br />
Forventninger til fremtiden<br />
vi forventer, at tømrerne fastholder omsætningen<br />
samtidig med de forbedrer deres resultat .<br />
de bør fortsat være fokuseret på planlægning og<br />
udnyttelsen af ressourcerne .
”“fortsat hØj<br />
dækningsgrad,<br />
men det kniber<br />
med resultatet.”
KApitEl 4<br />
El-installatører tager prisen for<br />
materialeforbrug<br />
el-installatører fulgte resten af håndværkerne på omsætningsbølgen<br />
frem til 2008 . vareforbrug fulgte omsætningen<br />
parallelt, dog i hele perioden under omsætningsindeks<br />
.<br />
To parametre påvirker indekset for vareforbruget: de<br />
generelle indkøbspriser, og hvor meget der skal købes ind .<br />
de er begge direkte knyttet til aktivitetsniveauet .<br />
når indeks for vareforbrug og omsætning er parallel,<br />
betyder det, at el-installatørerne i perioden har været<br />
gode til at lade de svingende priser afspejle sig i de priser,<br />
de har tilbudt kunderne, eller har været gode til at aftale<br />
priser med leverandører i forbindelse med større opgaver<br />
og projektsalg .<br />
Dækningsgraden fortsat høj<br />
el-installatører havde det højeste dækningsbidrag i 2008,<br />
og på trods af et stort dyk i 2009, formåede de stort set<br />
at fastholde dækningsgraden på niveau med 2006 .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
El-iNstAllAtØRER<br />
23<br />
Det kniber med resultatet<br />
Mens el-installatørerne har materialepriserne fuldstændigt<br />
under kontrol, er det noget andet med lønomkostningerne<br />
og de øvrige omkostninger .<br />
Indekset for lønninger tog et stort spring i 2007 og sluttede<br />
også på et højt niveau i 2010 .<br />
el-installatører er, i højere grad end de øvrige brancher,<br />
afhængige af faglært arbejdskraft, da deres arbejde typisk ikke<br />
må udføres af en ufaglært . det betyder, at under højkonjunkturer<br />
bliver den faglærte arbejdskraft en knaphedsfaktor,<br />
der gør, at lønniveauet vokser uforholdsmæssigt meget .<br />
Meget lig de øvrige brancher har el-installatørerne haft<br />
vanskeligt ved at tilpasse de øvrige omkostninger efter<br />
det ændrede aktivitetsniveau .<br />
Et år bagud<br />
Umiddelbart følger el-installatørerne tendenserne for de<br />
øvrige brancher, men de er et år senere . det vil sige, at elinstallatørerne<br />
kan lære af de øvrige brancher og reagere<br />
anderledes, end de andre har gjort .
Økonomisk udvikling<br />
Kap 4 El-installatører<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
-<br />
Faldende materialepriser og faldende<br />
vareforbrug<br />
vareforbruget faldt i hele perioden til trods for de udsving på<br />
materialepriser, som også el-installatørerne blev ramt af .<br />
el-installatørerne var bedre end de øvrige brancher til at<br />
tilpasse salgspriser til de skiftende materialepriser .<br />
Også ved el-installatørerne var de øvrige omkostninger<br />
steget . det kan være vanskeligt at tilpasse de øvrige<br />
omkostninger, hvis man er forpligtet af længerevarende<br />
leasingaftaler, lejemål og lignende .<br />
problematisk at styre lønomkostningerne<br />
Til trods for det stigende lønniveau i perioden 2006-<br />
2008, formåede el-installatørerne at holde lønnen i<br />
forhold til omsætningen konstant .<br />
der var et højt aktivitetsniveau, hvor de fik solgt de<br />
nødvendige timer på de ansatte . Anderledes ser det ud<br />
i perioden efter 2008, hvor andelen af lønninger var<br />
stigende .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Omsætningsindeks Vareforbrug og fremmed arbejde indeks<br />
Indeks lønninger<br />
Resultat før renter<br />
Indeks DG1<br />
24<br />
Omsætning<br />
vareforbrug<br />
Lønninger<br />
dækningsbidrag<br />
resultat før<br />
afskrivninger<br />
og renter<br />
når aktivitetsniveauet falder, er det vigtigt at se på, hvordan<br />
omkostningsstrukturen hænger sammen . el-installatører<br />
har typisk ikke de store værdier bundet i varelagre,<br />
og de kan hurtigt tilpasse vareforbruget til det aktuelle<br />
aktivitetsniveau, da de oftest køber ind til ordren .<br />
Anderledes så det ud med lønninger . den klassiske fejl er<br />
ikke at reagere hurtigt på ændringer i aktivitetsniveauet,<br />
men i stedet lige at ville ”se tiden an” . Ulempen ved dette<br />
er, at organisationen hurtigt tilpasser sig det nye aktivitetsniveau,<br />
og så er det svært at få effektiviteten hævet igen .<br />
el-installatørerne kom fra en periode, hvor det var svært<br />
at finde kvalificeret arbejdskraft, hvilket jo er en nødvendighed<br />
for, at de kan udføre deres arbejde . derfor er det<br />
forståeligt, at man holder på de gode medarbejdere, man<br />
har, selvom aktivitetsniveauet er faldet .<br />
desværre kan dette aflæses direkte af nøgletallene . Lønomkostninger<br />
i forhold til omsætningen stiger markant, når<br />
man ikke længere sælger de samme timer per medarbejder .
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
El-iNstAllAtØRER 2006 2007 2008 2009 2010 tOp 25 (2010)<br />
Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100%<br />
vareforbrug -46% -45% -43% -43% -42% -31%<br />
Fremmed arbejde -1% -1% -1% -1% -1% -2%<br />
Bruttoavance 54% 54% 56% 56% 57% 67%<br />
Lønninger -33% -33% -32% -35% -37% -38%<br />
Dækningsgrad 20% 21% 23% 21% 20% 29%<br />
Øvrige omkostninger -8% -9% -9% -11% -12% -12%<br />
Resultat før afskrivninger og renter 12% 12% 14% 10% 8% 17%<br />
”“en egenskab, der kendetegner<br />
de dygtigste el-installatØrer,<br />
er, at de er gode kØbmænd.”<br />
25
gennemsnit<br />
top 25<br />
12%<br />
12%<br />
37%<br />
17%<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
8%<br />
38%<br />
1%<br />
26<br />
31%<br />
2%<br />
42%<br />
Vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
Resultat før afskrivninger og renter<br />
Vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
Resultat før afskrivninger og renter<br />
vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
resultat før afskrivninger<br />
og renter
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
HVAD gØR DE BEDstE BEDRE?<br />
De bedste er bedre købmænd<br />
Ser vi på, hvordan de 25 % bedste virksomheder<br />
(top 25) klarede sig i 2010 i forhold til gennemsnittet<br />
af alle el-installatører, ser vi, at den store<br />
forskel ligger på andelen af vareforbrug, og denne<br />
forskel forplanter sig hele vejen ned i nøgletallene .<br />
kigger vi på 2010, er bruttoavancen for Top 25 10<br />
% højere end det gennemsnitlige for branchen . de<br />
har 1 % større andel af lønninger og afskrivninger,<br />
og ender med et resultat før renter, der er 8 %<br />
højere end det gennemsnitlige for branchen .<br />
Top 25 er ikke bedre til at tilpasse organisationen<br />
end resten af branchen, men de er bedre til at styre<br />
vareforbruget . når vareforbruget er så markant<br />
lavere for Top 25, betyder det ikke, at de anvender<br />
færre materialer, men at de er bedre til at indkøbe<br />
de rigtige materialer - til den rigtige pris .<br />
Man skal være en multikunster for at lede en håndværkervirksomhed:<br />
Man skal være en dygtig håndværker,<br />
kunne lede medarbejdere og holde styr på<br />
27<br />
økonomien . en anden egenskab, der kendetegner<br />
Top 25 ved el-installatørerne, er, at de også er gode<br />
købmænd .<br />
en forklaring kan dog også være det mix af opgaver,<br />
som den enkelte el-installatør har . hvis en<br />
el-installatør har mange opgaver for private, kan<br />
der opnås en god indtjening, hvis effektivitetsprocenten<br />
er høj, mens en el-installatør på større<br />
entreprisesager ikke tjener så meget pr . time . her<br />
er det i stedet mængden af timer, der gør en god<br />
forretning . de bedste indtjeninger ser vi dog på<br />
specialopgaver . de el-installatører, der har specialiseret<br />
sig - enten i typen af arbejde eller nicher, vil<br />
alt andet lige også kunne opnå større indtjening .<br />
Forventninger til fremtiden<br />
el-installatørerne er ikke branchen med de største<br />
stigninger og fald . vi er af den opfattelse, at el-installatørerne<br />
vil opnå en forbedret indtjening, da mange<br />
har haft fokus på omkostninger og effektiviseringer .<br />
Omsætningen forventes let stigende, og de dygtigste<br />
el-installatører vil kunne opnå en god indtjening .
”“malerne er ikke fulgt<br />
med så langt op som de<br />
Øvrige, og de er heller<br />
ikke faldet så dybt.”
KApitEl 5<br />
mAlERE<br />
malerne fastholder omsætningsniveauet<br />
Malerne har været forholdsvist upåvirket af konjunkturerne<br />
ogfastholdte i 2010 omsætningen på niveau med<br />
2006 .<br />
Opsvinget og byggeboomet har primært været på nybyggerier,<br />
og her er malernes engagement begrænset i<br />
forhold til de øvrige brancher .<br />
de er ikke fulgt med så langt op som de øvrige brancher,<br />
og de er heller ikke faldet så dybt .<br />
Dækningsgrad fastholdes<br />
Såvel lønninger som vareforbrug udviklede sig uafhængigt<br />
af omsætningen i perioden .<br />
Som ved alle andre <strong>håndværkere</strong> toppede omsætningen i<br />
2008, hvorefter den faldt .<br />
dækningsgraden er over årene fastholdt på samme<br />
niveau . Lønningerne er steget en smule, men dette er<br />
opvejet af lavere vareforbrug .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
29<br />
da materialepriserne og derved vareforbruget igen steg<br />
i 2010, tilpassede malerne organisationerne efter aktivitetsniveauet,<br />
og de formåede at forbedre dækningsgraden<br />
yderligere .<br />
store udsving i resultatet<br />
- men aldrig dårligt<br />
Ser vi på kurven for resultatet før renter, er der store<br />
udsving i perioden .<br />
resultatet kom dog aldrig under niveauet for 2006, hvilket<br />
er meget usædvanligt i forhold til de øvrige <strong>håndværkere</strong><br />
i analysen .<br />
Malerne har været dygtige i perioden til at reagere på<br />
de forskellige påvirkninger udefra . det er derfor ikke en<br />
faktor, der entydigt påvirker malernes resultat, men en<br />
dygtig balancegang mellem de forskellige faktorer .
Økonomisk udvikling<br />
Kap 5 Malerne<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
-<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Omsætningsindeks Vareforbrug og fremmed arbejde indeks<br />
Indeks lønninger<br />
Resultat før renter<br />
Indeks DG1<br />
”“malerne har<br />
været gode til<br />
at tilpasse virksomhederne<br />
til<br />
det skiftende<br />
aktivitetsniveau.”<br />
30<br />
små udsving i fordelingen<br />
Omsætning<br />
vareforbrug<br />
Lønninger<br />
dækningsbidrag<br />
resultat før<br />
afskrivninger<br />
og renter<br />
Andelen af vareforbruget er en lille del af en malers samlede<br />
omkostninger, og der er heller ikke de store udsving i<br />
andelen . de faldende priser generelt i 2009 kom malerne<br />
til gode, dog marginalt i forhold til de øvrige brancher .<br />
Lønninger udgjorde den største del af malernes omkostninger,<br />
men heller ikke her er der de store udsving .<br />
Andelen af de samlede omkostninger gør dog, at selv små<br />
udsving kan aflæses på resultatet, og det er her malerne<br />
skal have størst opmærksomhed . der var et lille opsving<br />
i andelen i 2009, hvor også malerne skulle tilpasse sig de<br />
nye tider, men opsvinget er minimalt sammenlignet med<br />
andre brancher, og allerede i 2010 var malerne tilbage på<br />
sporet .<br />
Generelt må siges, at malerne har været gode til at tilpasse<br />
virksomhederne det skiftende aktivitetsniveau . På<br />
øvrige omkostninger oplevede malerne også et opsving i<br />
andelen i 2009 . niveauet var uændret i 2010, så malerne<br />
formåede ikke at tilpasse øvrige omkostninger i samme<br />
takt som de øvrige omkostninger . Opsvinget var dog minimalt<br />
og belastede ikke malernes resultat nævneværdigt .
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
mAlERNE 2006 2007 2008 2009 2010 tOp 25 (2010)<br />
Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100%<br />
vareforbrug -19% -19% -18% -17% -18% -16%<br />
Fremmed arbejde -4% -5% -4% -4% -4% -1%<br />
Bruttoavance 77% 77% 78% 79% 78% 83%<br />
Lønninger -56% -55% -55% -57% -55% -52%<br />
Dækningsgrad 21% 22% 23% 22% 23% 31%<br />
Øvrige omkostninger -11% -11% -11% -12% -12% -14%<br />
Resultat før afskrivninger og renter 10% 11% 12% 10% 11% 17%<br />
”“det er tankevækkende, at en<br />
branche, der generelt har godt<br />
styr på at tilpasse virksomhedernes<br />
aktivitetsniveau, stadig har plads til<br />
nogle, der gØr det markant bedre.”<br />
31
gennemsnit<br />
top 25<br />
14%<br />
12%<br />
17%<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
11%<br />
55%<br />
32<br />
16%<br />
52%<br />
18%<br />
1%<br />
4%<br />
Vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
Resultat før afskrivninger og renter<br />
Vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
Resultat før afskrivninger og renter<br />
vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
resultat før afskrivninger<br />
og renter
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
HVAD gØR DE BEDstE BEDRE?<br />
planlægning er nøglen<br />
Mens der, når man ser på gennemsnittet, ikke er<br />
den store forskel fra år til år, er forskellene større,<br />
når man sammenligner med Top 25 .<br />
Top 25 ofrer mere på administration og øvrige<br />
omkostninger, der er 2 % større end gennemsnittet<br />
. Omvendt høster de frugterne i en lavere<br />
lønandel, der er 3 % lavere end gennemsnittet og<br />
en materialeandel, der er 2 % lavere .<br />
herudover er andelen af fremmed arbejde 3 %<br />
lavere for Top 25, hvilket samlet giver et forbedret<br />
resultat på 6 % .<br />
det er tankevækkende, at en branche, der generelt<br />
har godt styr på at tilpasse virksomhedernes<br />
aktivitetsniveau, stadig har plads til nogle, der gør<br />
det markant bedre .<br />
33<br />
Forventninger til fremtiden<br />
vi forventer ikke de store ændringer for malerne .<br />
de bør dog fortsat være fokuseret på deres effektivitet<br />
og udnyttelsen af ressourcerne .<br />
Malerne har ikke i samme grad som øvrige <strong>håndværkere</strong><br />
mulighed for en indtjening på materialer,<br />
hvorfor det er lønprocenten og effektiviteten, der<br />
er i højsædet .
”“de bedste har styr på<br />
omkostningerne, men<br />
vvs’erne har ikke været<br />
gode nok til at prisfastsætte<br />
projekter på<br />
nybyggeri.”
KApitEl 6<br />
VVs’ERE<br />
Udnytter omsætningspotentialet<br />
Også vvS’erne fulgte med, da konjunkturerne toppede,<br />
og de har efter 2008 tillige kunnet fastholde noget af<br />
aktivitetsniveauet .<br />
vvS’erne er ikke i samme grad så følsomme over for<br />
konjunkturerne, da det kun er en mindre andel af deres<br />
omsætning, der er bundet op på nybyggerier, mens en<br />
større del kommer fra servicearbejder, renovering og<br />
vedligeholdelse .<br />
Har ikke styr på lønninger<br />
Indekset for omsætning, vareforbrug og lønninger følges<br />
ad frem til 2008, hvorefter indekset for lønninger fastholder<br />
sit høje niveau, mens indekset for omsætning og<br />
vareforbrug falder .<br />
Mens omsætnings- og vareforbrugsudvikling var nogenlunde<br />
parallelt i perioden, var niveauet for omkostninger<br />
til lønninger kun parallelt i de første år . I 2009 og 2010<br />
fulgte niveauet for omkostningerne til lønninger ikke med<br />
aktivitetsniveauet, men lå fortsat i et højt leje .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
35<br />
Mens det er lettere løbende at tilpasse materialeforbruget<br />
efter aktivitetsniveauet, er det straks sværere at tilpasse<br />
omkostningerne til lønninger . Omkostninger til lønninger<br />
styres af det generelle lønniveau samt af, hvordan<br />
bemandingen er tilpasset det generelle aktivitetsniveau .<br />
Indekset for lønninger fulgte indekset for omsætningen<br />
frem til 2008, og det indikerer, at branchen formåede at<br />
tilpasse omsætningen til skiftende lønniveau .<br />
når omkostningerne til lønninger ikke faldt i samme takt<br />
efter 2008, betyder det, at branchen ikke var hurtig nok<br />
til at tilpasse bemandingen til aktivitetsniveauet, og at<br />
omkostningerne til løn derfor blev forholdsvist større .<br />
tager ikke nok for nybyggerier<br />
når vvS’erne havde faldende dækningsgrad og resultat i hele<br />
perioden med højkonjunkturer, er det fordi, vvS’erne ikke var<br />
gode nok til at prissætte projekter på nybyggerier i perioden .<br />
vvS-arbejde er af et sådant omfang på et nybyggeri, at<br />
også mindre vvS’ere kan byde på større entrepriser . det
Økonomisk udvikling<br />
Kap 6 VVS<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
-<br />
betyder, at der er flere om buddet på opgaverne, og at<br />
priserne derfor bliver presset .<br />
vi ser ikke den samme tendens i de øvrige brancher,<br />
hvor der er en mere udtalt sammenhæng mellem størrelsen<br />
af virksomheden og størrelsen af de opgaver, man<br />
kan byde på .<br />
nybyggerier udgør en mindre del af den samlede omsætning,<br />
end den gør for eksempelvis tømrere og murere . det<br />
betyder, at indekset for omsætningen ikke falder i samme<br />
takt som for disse to brancher .<br />
da vvS’erne ikke har været gode nok til at prissætte nybyggerier,<br />
påvirker det resultatet positivt, at antallet af nybyggerier<br />
er faldende . efter et år, hvor vvS’erne skulle tilpasse<br />
virksomheden til aktivitetsniveauet, har de nu knækket<br />
kurven, og resultatet udvikler sig i den rigtige retning .<br />
Kurven peger opad<br />
I 2009, hvor konjunkturerne vendte, led vvS’erne samme<br />
tort som de øvrige brancher, og de fik ikke tilpasset<br />
aktivitetsniveauet hurtigt nok, hvor såvel omkostningerne<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Omsætningsindeks Vareforbrug og fremmed arbejde indeks<br />
Indeks lønninger<br />
Resultat før renter<br />
Indeks DG1<br />
36<br />
Omsætning<br />
vareforbrug<br />
Lønninger<br />
dækningsbidrag<br />
resultat før<br />
afskrivninger<br />
og renter<br />
til lønninger samt øvrige omkostninger steg i forhold til<br />
aktivitetsniveauet .<br />
kurven knækkede efter 2009, og resultatet for vvS’erne<br />
viser en fremgang i 2010 for første gang i perioden .<br />
kurven knækkede, fordi omsætningen faldt mindre end<br />
lønningerne, vareforbruget faldt i samme periode, og der<br />
var derfor mere tilbage til bundlinjen .<br />
det kan tyde på, at vvS’erne er blevet bedre til at prissætte<br />
opgaverne og nu har vendt udviklingen den rigtige<br />
vej .<br />
Alt stiger - undtagen resultatet<br />
vareforbrug i forhold til omsætningen ligger, bortset fra<br />
2008, jævnt i hele perioden . vvS’erne var, på linje med<br />
de andre brancher, ramt af de forhøjede priser i 2008 og<br />
formåede ikke at få omsætningen tilpasset tilsvarende .<br />
det øgede vareforbrug i 2007 og 2008 skal ses som en<br />
direkte konsekvens af de øgede priser på materialer, som<br />
branchen ikke formåede at konvertere til øgede priser ud<br />
mod kunderne .
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
VVs’ERNE 2006 2007 2008 2009 2010 tOp 25 (2010)<br />
Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100%<br />
vareforbrug -49% -52% -55% -50% -50% -40%<br />
Fremmed arbejde -5% -6% -5% -5% -5% -2%<br />
Bruttoavance 46% 42% 39% 45% 45% 58%<br />
Lønninger -31% -29% -27% -33% -32% -32%<br />
Dækningsgrad 15% 13% 13% 13% 13% 26%<br />
Øvrige omkostninger -9% -8% -9% -11% -11% -13%<br />
Resultat før afskrivninger og renter 6% 4% 3% 2% 2% 13%<br />
efter 2008, hvor aktivitetsniveauet og priserne på materialer<br />
faldt, steg omkostningerne til løn forholdsmæssigt<br />
for vvS’erne . når omkostningerne til løn steg i forhold til<br />
omsætningen, skyldtes det, at vvS’erne ikke var hurtige<br />
nok til at tilpasse organisationen til det faldende aktivitetsniveau<br />
.<br />
Som alle andre <strong>håndværkere</strong>, lever vvS’ere af at sælge<br />
timer, og efter 2008 solgte de ikke længere så mange<br />
timer per ansat . de bør derfor overveje at se på antallet<br />
af ansatte .<br />
Ser man på andelen af lønninger i forhold til omsætningen<br />
i den samme periode, er kurven modsatrettet med<br />
det laveste niveau i 2008 og højt i starten og slutningen<br />
af perioden .<br />
37<br />
”“vvs’erne bØr<br />
overveje at se<br />
på antallet af<br />
ansatte.”
gennemsnit<br />
32%<br />
top 25<br />
13%<br />
11%<br />
32%<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
13%<br />
5%<br />
2%<br />
38<br />
2%<br />
50%<br />
40%<br />
Vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
Resultat før afskrivninger og renter<br />
Vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
Resultat før afskrivninger og renter<br />
vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
resultat før afskrivninger<br />
og renter
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
HVAD gØR DE BEDstE BEDRE?<br />
De bedste har styr<br />
på omkostningerne<br />
når vi sammenligner hele branchen med Top 25,<br />
kan vi se, at der er to steder, hvor Top 25 afviger:<br />
på omkostningerne til vareforbrug og på øvrige<br />
omkostninger . Top 25 har en væsentlig lavere andel<br />
af vareforbrug og anvender ikke så meget fremmed<br />
arbejde som gennemsnittet af hele branchen .<br />
Forskellen skyldes, at Top 25 ofrer mere på administration<br />
af forretningen, og at de i højere grad fokuserer<br />
på planlægning og styring af forretningen .<br />
Overraskende har Top 25 også lavere omkostninger<br />
til fremmed arbejde . det, vi har set i de andre<br />
håndværkerbrancher, er, at Top 25 bruger ”fremmed<br />
arbejde” til at kapacitetsudjævne, og andelen<br />
er her større . når den ikke er større ved vvS’erne,<br />
kan det skyldes, at de bedre selv kan planlægge,<br />
39<br />
hvornår deres arbejde kan og skal udføres og ikke<br />
er afhængige af vejrforhold og andre ubekendte<br />
faktorer .<br />
”Godt begyndt er halvt fuldendt” gælder også for<br />
vvS’erne . Top 25 har lidt større administrationsomkostninger<br />
og bruger lidt ekstra tid og energi<br />
på at kalkulere og planlægge projekterne, før det<br />
reelle arbejde begynder, men det hentes hjem ved<br />
væsentligt lavere materialeomkostninger og forplanter<br />
sig derfor positivt ned på resultatet .<br />
Hvordan går det VVs’erne i fremtiden?<br />
vi tror, at vvS’erne har læst på lektien og forsætter<br />
den gode tendens . I lighed med andre håndværkerbrancher,<br />
vil en god styring af mandskab, indkøb og<br />
omkostninger også kunne aflæses på bundlinjen . vi<br />
tror, der er fremgang for vvS’erne, men det er dog<br />
en af de brancher, der skal kæmpe for det .
”“vareforbrug og<br />
lØnomkostninger<br />
ude af kontrol.”
KApitEl 7<br />
mURERE<br />
Højeste omsætningsindeks af alle<br />
<strong>håndværkere</strong><br />
når vi ser på hele perioden, har murerne det højeste omsætningsindeks<br />
- og det laveste .<br />
da byggeriet var på sit højeste i 2008, nåede murerne<br />
også det absolut højeste niveau blandt alle håndværkerne<br />
. Tilsvarende var det også murerne, der nåede det<br />
absolut laveste niveau i 2010, hvor byggeriet også var på<br />
det laveste niveau .<br />
Vareforbrug ude af kontrol<br />
Indekset for vareforbrug blev halveret fra 2008 til 2010 .<br />
I 2007 steg indekset for vareforbrug med 34 %, mens<br />
indekset for omsætningen ”kun” steg 18 % . dette havde en<br />
direkte effekt på indekset for dækningsbidrag, der faldt 5 % .<br />
året efter i 2008 fulgtes de bedre ad . Indekset for vareforbrug<br />
steg 17 %, og indekset for omsætning steg 15 % .<br />
Samtidig faldt indekset for lønninger 3 %, hvilket forplantede<br />
sig ned i et øget indeks for dækningsbidrag på 12% .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
41<br />
I 2009 udlignedes forskellene, da omsætningsindekset<br />
faldt 32 % . Indekset for vareforbrug faldt 53 % . Og indekset<br />
for lønninger faldt 18 % .<br />
en af årsagerne til den høje vareforbrugsprocent i 2008<br />
var også prispresset på sten . efterspørgslen efter sten og<br />
øvrige materialer var stor, hvorfor priserne også steg .<br />
Nybyggerier er roden til alt ondt…<br />
en væsentlig del af murernes aktiviteter er bundet op på nybyggerier<br />
og byggeri i det hele taget . dette gør dem ekstra<br />
følsomme over for konjunkturerne, der dels styrer, hvor meget<br />
der bygges, men har også en effekt på materialepriserne .<br />
På nybyggerier er det typisk murerne, der har hovedentreprisen<br />
og derfor dem, der indgår aftale med kunderne .<br />
en aftale om et nybyggeri indgås oftest som en fastprisaftale<br />
og indgås, før byggeriet går i gang . Byggeriet af<br />
et hus strækker sig over en længere periode, og det gør<br />
murerne ekstra følsomme over for stigende materialepriser<br />
og mangel på byggematerialer, som vi oplevede under<br />
byggeboomet i 2006-2008 .
Økonomisk udvikling<br />
Kap 7 murere<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
-<br />
det kan være svært for murerne at kalkulere en fast pris<br />
på et byggeri, når der er så mange ubekendte faktorer . Og<br />
vi kan da også aflæse af kurverne, at det først er i 2008,<br />
at murerne formår at knække kurven for dækningsgraden .<br />
Murerne er generelt blevet bedre til at indgå aftaler om<br />
fast pris på materialer med deres underleverandører i forbindelse<br />
med, at de indgår aftale om et nybyggeri . dette<br />
er en tendens, som vi tror, vil blive endnu mere udbredt i<br />
de kommende år, da murerne herved får mindsket deres<br />
risiko for svingende materialepriser .<br />
efter 2008 fik konjunkturerne den modsatte effekt .<br />
Murerne kunne få materialerne billigere end kalkuleret og<br />
skulle nu alene koncentrere sig om at tilpasse arbejdsstyrken<br />
til kapacitetsniveauet .<br />
Resultatet også højeste og laveste<br />
det bedste resultat lavede murerne samtidig med, at<br />
byggeriet var på sit højeste . her fandt murerne balancen<br />
mellem salgsprisen, omkostninger til materialer, løn og<br />
øvrige omkostninger .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Omsætningsindeks Vareforbrug og fremmed arbejde indeks<br />
Indeks lønninger<br />
Resultat før renter<br />
Indeks DG1<br />
42<br />
efter kurven knækkede, var det primært omkostningerne<br />
til lønninger, der påvirkede resultatet negativt . Murerne<br />
formåede ikke at tilpasse niveauet hurtigt nok og betalte<br />
prisen på bundlinjen . Samtidig voksede andelen af<br />
øvrige omkostninger, der ligeledes påvirkede resultatet<br />
negativt .<br />
Vareforbruget tårnhøjt<br />
Omsætning<br />
vareforbrug<br />
Lønninger<br />
dækningsbidrag<br />
resultat før<br />
afskrivninger<br />
og renter<br />
Murere har generelt en høj andel af vareforbrug i forhold<br />
til omsætning . dette gør, at murere er særlig følsomme<br />
over for udsving i prisindekset for vareforsyning . da prisindekset<br />
for vareforsyning faldt, tog andelen af vareforbrug<br />
i forhold til omsætningen et dramatisk dyk fra 62 %<br />
til 56 % af omsætningen .<br />
en faktor, der forstærkede faldet, var, at markedet for<br />
murerne ændrede sig i perioden . Under højkonjunkturerne<br />
med mange m 2 under opførelse, kom den største<br />
del af omsætningen via nybyggerier . nybyggerier<br />
for murere er, blandt andet, karakteriseret ved en høj<br />
materialeandel i forhold til de timer, de anvender på<br />
byggerierne .
efter faldet i antallet m 2 under opførelse fylder dette en<br />
mindre del af den samlede omsætning . en større del af<br />
omsætningen i dag kommer fra servicearbejder, såsom<br />
renoverings- og vedligeholdelsesopgaver .<br />
renoverings- og vedligeholdelsesopgaver er karakteriseret<br />
ved, at materialeandelen er mindre, mens der bruges<br />
flere timer på projekterne forholdsmæssigt . I samme<br />
periode steg andelen af lønninger fra 21 % i 2006 til 30<br />
%, hvilket yderligere underbygger dette .<br />
lønomkostninger steget 58 %<br />
Omkostningerne til lønninger i forhold til omsætningen<br />
var konstant, så længe indekset for omsætningen var<br />
stigende, men steg markant, da omsætningen faldt . Fra at<br />
have udgjort en andel på 19 % i 2008 steg andelen til at<br />
udgøre 30 % i 2010 . det svarer til en stigning på 58 % .<br />
Stigende lønninger kan ikke alene forklare dette . Murerne<br />
var ikke gode nok/hurtige nok til at kapacitetstilpasse i<br />
organisationen og fik derfor for høje lønomkostninger i<br />
forhold til omsætningen .<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
mURERE 2006 2007 2008 2009 2010 tOp 25 (2010)<br />
Omsætning 100% 100% 100% 100% 100% 100%<br />
vareforbrug -60% -61% -62% -56% -51% -47%<br />
Fremmed arbejde -4% -4% -4% -4% -5% -2%<br />
Bruttoavance 36% 35% 35% 40% 44% 50%<br />
Lønninger -21% -21% -19% -24% -30% -25%<br />
Dækningsgrad 15% 14% 16% 16% 14% 26%<br />
Øvrige omkostninger -6% -6% -6% -8% -8% -9%<br />
Resultat før afskrivninger og renter 9% 9% 10% 8% 6% 17%<br />
43<br />
Øvrige omkostninger steg ligeledes i 2009 og 2010 primært<br />
på omkostningerne til autodrift og administration .<br />
I forhold til de øvrige brancher er det en lille stigning -<br />
murerne var altså bedre til at tilpasse de øvrige omkostninger<br />
til aktivitetsniveauet .<br />
”“nybyggerier<br />
er roden til<br />
alt ondt...”
gennemsnit<br />
30%<br />
top 25<br />
9%<br />
25%<br />
8%<br />
17%<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
6%<br />
5%<br />
2%<br />
44<br />
51%<br />
47%<br />
Vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
Resultat før afskrivninger og renter<br />
Vareforbrug<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
vareforbrug<br />
Resultat før afskrivninger og renter<br />
Fremmed arbejde<br />
Lønninger<br />
Øvrige omkostninger<br />
resultat før afskrivninger<br />
og renter
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
HVAD gØR DE BEDstE BEDRE?<br />
De bedste er bare bedre<br />
Sammenlignet med Top 25 kan vi se, at alle har en<br />
høj materialeandel, men at Top 25 er 4 % lavere .<br />
Samtidig har Top 25 5 % lavere omkostninger til<br />
lønninger, hvilket samlet giver forskellen på resultatet<br />
. Så kunne man forvente, at øvrige omkostninger<br />
ville være markant større, som vi ser det på andre<br />
brancher, men det er ikke tilfældet for murerne .<br />
”de bedste er bare bedre” . Top 25 er de murere,<br />
der løbende sikrer sig at have de rigtige aftaler på<br />
materialekøb, og som løbende tilpasser organisationen<br />
til aktivitetsniveauet .<br />
når vi går bag tallene, kan vi se, at Top 25 er karakteriseret<br />
ved, at det generelt er mindre virksomheder<br />
med 2-4 ansatte . Mindre virksomheder har den<br />
fordel, at de generelt er mere omstillingsparate,<br />
ikke i samme omfang er bundet op på store entrepriser<br />
og derfor lettere kan sadle om, når konjunkturerne<br />
vender .<br />
45<br />
Forventninger til fremtiden<br />
det er vores forventning, at murerne fortsat skal<br />
kæmpe for omsætningen . der har på grund af<br />
tilbageholdenhed inden for nybyggerier været faldende<br />
omsætning i branchen . Murerne har dog ikke<br />
været ramt så hårdt på indtjeningen i forhold til<br />
andre brancher, hvilket giver den et godt udgangspunkt<br />
for den fremtidige indtjening .<br />
I forhold til andre brancher formår murerne at<br />
holde en acceptabel indtjening, og det forventer vi<br />
også, at de vil gøre fremover, da de har formået at<br />
styre lønninger og andre omkostninger tilfredsstillende<br />
.
Ønsker du at få udarbejdet<br />
en regnskabsanalyse, hvor<br />
vi matcher din virksomheds<br />
tal med branchen, står vores<br />
revisorer gerne til rådighed.<br />
du kan booke et mØde på<br />
www.bdo.dk/brancher
KApitEl 8<br />
Datagrundlag<br />
datagrundlaget for analysen har vi hentet i vores regnskabssystemer<br />
. vi udarbejder årligt godt 30 .000 regnskaber,<br />
og det er blandt disse, vi har hentet data blandt alle<br />
vores håndværkskunder .<br />
Analysen er opbygget, så ingen kunder udstilles i vores data .<br />
I brancheanalysen ser vi på håndværkerbranchen generelt,<br />
hvorefter vi lader tallene tale for hhv . tømrere,<br />
el-installatører, malere, vvs-firmaer og murere . For at<br />
sikre, at data er direkte sammenlignelige, har vi taget de<br />
personligt ejede virksomheder ud af dataene . dette er<br />
sket for at gøre virksomheder i selskabsform sammenlignelige<br />
med personligt ejede virksomheder .<br />
Branchesammenligninger<br />
I kapitel 2 - Branchesammenligninger - fokuserer vi på udviklingen<br />
for de udvalgte brancher . Udviklingen illustrerer<br />
vi ved hjælp af indekstal .<br />
I den første figur har vi beregnet indekstallene ved at<br />
summere omsætningen årligt for hver enkelt branche, der<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
DAtAgRUNDlAgEt<br />
FOR ANAlysEN<br />
47<br />
indgår i analysen, hvorefter vi har indekseret omsætningen<br />
ved at sætte summen for 2006 til indeks 100 .<br />
efterfølgende har vi taget en total sum - årligt - på tværs<br />
af brancherne og indekseret efter samme metode .<br />
I samme figur har vi indsat indeks for m 2 under opførelse<br />
. Indekset er beregnet på baggrund af en opgørelse<br />
fra danmarks Statistik på summen af m 2 under opførelse<br />
i den samme periode . denne sum har vi efterfølgende<br />
indekseret efter samme model som de øvrige<br />
indekstal .<br />
top 25<br />
Top 25, som vi anvender i flere analyser, udgør gennemsnittet<br />
af de 25 % bedst indtjenende virksomheder .<br />
I figuren på side 14 laver vi en ny beregning af indekstallene<br />
for omsætningen . I denne figur har vi erstattet<br />
branchedimensionen med en dimension, der angiver<br />
<strong>håndværkere</strong>ns regionstilknytning jf . hjemstedsadressen<br />
. Beregningen af indekstallene er herefter udført efter<br />
samme model som beskrevet herover .
www.bdo.dk/brancher
I figuren prisindeks på side 15 illustrerer vi, på baggrund af<br />
regnskabstallene for 2010, sammenhængen mellem antal<br />
ansatte (X-aksen) og årets resultat før renter (Y-aksen) .<br />
årets resultat før renter er udvalgt som nøgletal, for at<br />
gøre data sammenlignelige, så virksomhedernes finansieringsforhold<br />
ikke påvirker analysen .<br />
De enkelte brancher<br />
kapitlerne 3 til 7 er alle udarbejdet efter den samme<br />
analysemodel . I hvert enkelt kapitel er data filtreret, så vi<br />
kigger på én branches nøgletal i hele kapitlet .<br />
I kapitel 3 dækker tallene både over tømrere og bygningssnedkere<br />
.<br />
Første figur i kapitlet omhandler udviklingen i perioden for<br />
udvalgte nøgletal . vi har opstillet udviklingen som indekstal<br />
for at gøre dem sammenlignelige over perioden . Alle<br />
indekstallene er beregnet ved at summere årligt på det udvalgte<br />
nøgletal, og efterfølgende indeksere det med udgangspunkt<br />
i summen for 2006, som vi har sat til indeks 100 .<br />
I første tabel i kapitlerne har vi opstillet sammenligningen<br />
mellem de enkelte ”hvor bliver omsætningen af”-omkost-<br />
<strong>BDO</strong> // <strong>BRANCHEANAlysE</strong> - <strong>håndværkere</strong><br />
49<br />
ningsposter i resultatopgørelsen frem til og med omkostningerne<br />
til renter .<br />
efter den metode vil omsætningen altid være 100 %, og<br />
de enkelte omkostningsposter angives derefter som en<br />
procentvis andel af omsætningen, slutteligt vil vi nå frem<br />
til en rest, der udgør resultatet før renter - i forhold til<br />
omsætningen .<br />
de første fem kolonner beskriver den gennemsnitlige<br />
håndværker i branchen, mens kolonnen yderst til højre<br />
beskriver Top 25 i branchen . Top 25 er identificeret ved at<br />
kigge på regnskabstallene for regnskabsåret 2010 og herefter<br />
sortere regnskaberne i analysen efter dækningsgrad .<br />
herefter opdeles regnskaberne i fire lige store mængder,<br />
hvor de 25 % med den højeste dækningsgrad 1, defineres<br />
som Top 25 . nøgletallene, der kendetegner Top 25,<br />
fremkommer ved at beregne nøgletal på gennemsnittet<br />
af Top 25 .<br />
Sidste figur viser, hvordan omsætningen fordeler sig<br />
procentuelt mellem de enkelte omkostningsposter og<br />
resultatet før renter . den ene del viser fordelingen gennemsnitligt<br />
for hele branchen i 2010, den anden viser<br />
fordelingen for Top 25 i 2010 .
<strong>BDO</strong> // BENCHmARK ANAlysE - <strong>håndværkere</strong><br />
Copyright © BdO Statsautoriseret revisionsaktieselskab<br />
Oktober 2011<br />
Alle rettigheder forbeholdes . Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller<br />
mangfoldiggørelse af denne folder eller dele heraf er ikke tilladt uden BdO’s skriftlige samtykke ifølge<br />
gældende dansk lov om ophavsret . Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale .<br />
denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning .<br />
Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden<br />
at have fået professionel rådgivning . kontakt venligst BdO for at drøfte de specifikke problemstillinger .<br />
BdO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling,<br />
der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation .
KontaKt<br />
www.bdo.dk/brancher<br />
<strong>BDO</strong> Statsautoriseret revisionsaktieselskab og <strong>BDO</strong> Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge<br />
danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af <strong>BDO</strong> International Limited - et UK-baseret selskab<br />
med begrænset hæftelse - og dele af det internationale <strong>BDO</strong> netværk bestående af uafhængige medlems firmaer. <strong>BDO</strong><br />
er varemærke for både <strong>BDO</strong> netværket og for alle <strong>BDO</strong> medlemsfirmaerne. <strong>BDO</strong> i Danmark beskæftiger godt 1.100<br />
medarbejdere, mens det verdensomspændende <strong>BDO</strong> netværk har næsten 47.000 medarbejdere i 119 lande.