Carnaps og Heideggers metafysikkritik - The Wittgenstein Network

Recommendations

Info

"Logik og Intet: Carnaps og Heideggers metafysikkritik" af Jon Boiesen - Side 12 af 16 alt, over det hele. Man forestiller sig billedet af at hoppe nyforelsket rundt på en blomstereng en høj, blå forårsdag, mens lærken så smukt sin trille slår! Men hvad så med Intet? I hvilken stemning afslører det sig? Og her kommer så svaret: ”Die Angst offenbart das Nichts.” Men hvad er så denne angst? Her kommer endnu en central distinktion ind, nemlig distinktionen mellem frygt og angst. Frygtet er frygt få noget – i Heideggers terminologi: et værende – men angsten er netop ikke angst for noget. For nu at oversætte det til dansk tv-serie-ternimologi, så siger man i angsten netop: ”Det er uhyggeligt!”, uden at kunne svare på hvad dette ’det’ som er uhyggeligt er. Som Heidegger skriver: Når man bagefter skal forklare hvad det var, svarer man: Det var egentligt – ja netop, intet! Men, siger Heidegger, dette Intet er netop ikke benægtelsen af det værende i dets helhed. I angsten, siger Heidegger, glider alting bort fra en, men netop idet det glider bort fra en, vender det sig mod en. Det er dette Heidegger betegner som intetgørelsen. Det er hvad ”Das Nichts selbst nichtet.” betyder. Og det er med denne intetgørelse at det værende viser sig som fremmed, som det andet overfor os. Og det er på denne måde at det værende viser sig som oprindeligt åbent. Netop denne åbenhed er hvad en tænkning der tænker det værende som værende tilslører i sin fastlæggelse af hvad det værende er. Men det er i kraft af denne oprindelige åbenhed at mennesket er i stand til at nærme sig det værende. Det er ifølge Heidegger nødvendigt at transcendere det værende for at nærme sig det, og denne transcendens sker ved at være holdt ud i Intet. Da Intet således er forudsætningen for at nærme sig det værende, er det altså oprindeligere end benægtelsen, og dermed kan Heidegger sige: ”Wenn so die Macht des Verstandes im Felde der Fragen nach dem Nichts und dem Sein gebrochen wird, dann entscheidet sich damit auch das Schicksal der Herrschaft der ,Logik’ innerhalb der Philosopie. Der Idee der ,Logik’ selbst löst sich auf im Wirbel eines ursprünglicheren Fragens.” (Heidegger 1928, s. 40) Og videre: ”Der vermeintlichen Nüchternheit und Überlegenheit der Wissenschaft wird zur Lächerlichkeit, wenn sie das Nichts nicht ernst nimmt.” (Heidegger 1928, s. 44) For som han fortsætter umiddelbart derefter: ”Nur weil das Nichts offenbar ist, kann die Wissenschaft das Seiende selbst zum Gegenstand der Untersuchung machen.” (Heidegger 1928, s. 44).
"Logik og Intet: Carnaps og Heideggers metafysikkritik" af Jon Boiesen - Side 13 af 16 At dette er et fuldstændigt angreb på et projekt som Carnaps, er Heidegger udmærket klar over. Det fremgår af det eneste direkte svar Heidegger har givet på Carnaps kritik, og her er direkte så meget sagt. Svaret forekommer nemlig i en klade til Heideggers forelæsningsrække Einführung in die Metaphysik, der blev afholdt i 1935. Men dette svar er ikke med i den publicerede version fra 1953, så det bliver først publiceret i 1983 i bind 40 af Gesamtausgabe (Friedman 2000, s. 21). Jeg skal ikke begive mig ud i de store gisninger om hvorfor svaret først bliver offentliggjort så sent, men vil blot konstatere at det først sker et godt stykke tid efter begge vore kamphaner er døde – det sker som bekendt i 1970 for Carnaps vedkommende, og i 1976 for Heideggers – så det er ikke et svar der får nogen betydning på denne tid – Carnap har ganske simpelt ikke kendt svaret – og det kommer heller ikke til en videre debat mellem de to. Med dette svar slutter denne historie! Hvis jeg skal komme med et lille bud på, hvorfor svaret ikke er med i 1953-udgaven af Einführung, så kunne det skyldes at debatten på det tidspunkt har mistet betydning. I mellemtiden har der været en verdenskrig, hvilket for filosofiens vedkommende har betydet at Carnap og de andre logiske positivister er flygtet til USA og er begyndt at skrive på engelsk. Med andre ord: På dette tidspunkt har splittelsen mellem analytisk og kontinental filosofi fundet sted. Heidegger kan ikke på dette tidspunkt blive anfægtet af Carnap – og det omvendte gælder for dens sags skyld også; Carnap skriver ikke mere om Heidegger. Men hvad er så Heideggers svar på Carnaps kritik? Jo, han er i et det store og hele enig med Carnap – blot med modsat fortegn! Han skriver om denne tænkeretning der har samlet sig om tidskriftet Erkenntnis – som altså var de logiske positivisters førende tidsskrift, og som var det Carnaps Überwindung-artikel blev publiceret i – denne tænkeretning, i hvilken man søger at skabe et ”logisk korrekt” – hvilket selvfølgeligt står i anførselstegn – sprog i hvilket metafysikken skal blive umulig, er den ultimative konklusion på en tænkning der fører til den fuldstændige profanisering (Entgötterung på tysk af verden). Og, siger Heidegger videre, det er intet tilfælde at denne slags ”filosofi” står i intern og ekstern forbindelse med den russiske kommunisme. Og – inden koldkrigerne begynder at glæde sig for meget – det er heller intet tilfælde at denne slags tænkning fejrer triumfer i Amerika (Heidegger 1983, s. 227-228). Hvad Heidegger ser og kritiserer her, er modernitetens triumf, både i den sovjetiske udformning og den amerikanske. På denne måde bekræfter Heidegger og Carnap gensidigt hinanden i at være hinandens antipoder: Heidegger bekræfter netop Carnap i at han tilhører ”die Strömungen auf Philosopisch-metaphysischem und auf religiösem Gebiet” som Carnap frygter og foragter, da de står i vejen for moderniteten, forstanden, videnskaben, logiken. Carnap vil altså omvendt villigt tilslutte sig at søge den
Page 1 and 2: "Logik og Intet: Carnaps og Heidegg
Page 11: "Logik og Intet: Carnaps og Heidegg

Carnaps og Heideggers metafysikkritik - The Wittgenstein Network

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?