Carnaps og Heideggers metafysikkritik - The Wittgenstein Network

"Logik og Intet: Carnaps og Heideggers metafysikkritik" af Jon Boiesen - Side 2 af 16
snart skal se – nok kan være store modsætninger i opfattelsen af filosofiens mål og metode, så læser
man endnu hinanden og diskuterer med hinanden. Carnap føler sig anfænget af Heidegger, og
mener det nødvendig at kritisere ham. Kunne man have forestillet sig Quine føle sig provokeret til
at skrive en sønderlemmende kritik af Gadamer? I 1930’erne er der endnu ikke tale om at filosofien
eksisterer i to lukkede rum, hvor man ikke interesserer sig for hinanden. Carnap tager Heidegger
alvorligt nok til at skrive en kritik af ham, og Heidegger tager Carnap alvorligt nok til at forholde
sig til kritikken. Hvorfor de tager hinanden så alvorligt skal jeg komme meget mere ind på!
Kritikken optræder som sagt i en artikel betitlet ”Überwindung der Metaphysik durch
logische Analyse der Sprache”. Kritikken findes i et afsnit kaldet ”Metaphysische Scheinsätze”.
Carnap vil i dette afsnit vise hvordan metafysikken, selvom den ser ud til at være meningsfuld, blot
indeholder skinsætninger, der ser ud til at være meningsfulde, men ikke er det, og som eksempel på
sådanne skinsætninger vælger Carnap ”einige Sätze aus derjeningen metaphysischen Lehre, die
gegenwärtig in Deutschland den stärksten Einfluß ausübt.” (Carnap 1932, s. 229). Denne lære er
Heideggers Was ist Metaphysik?, der jo som bekendt er Heideggers tiltrædelsesforlæsning ved
universitetet i Freiburg, afholdt 25. juli 1929 og udkommet senere samme år. Carnap skriver i en
fodnote om sit valg: ”Wir hätten ebensogut Stellen aus irgendeinem anderen der zahlreichen
Metaphysiker der Gegenwart oder der Vergangenheit entnehem könnnen” (Carnap 1932, s. 229n).
Disse udsagn antyder en skødesløshed og tilfældighed i valget af netop Heidegger, som jeg snart
skal vise ikke har noget på sig. Heidegger er ikke blot en tilfældig metafysiker blandt mange, men
på snart sagt næsten enhver måde Carnaps fuldstændige modpol, så der står meget på spil for
Carnap her.
Først dog til selve kritikken. For at forstå denne, er det nødvendig først at se lidt
nærmere på Carnaps position som han har udviklet den i hovedværket Der logische Aufbau der
Welt fra 1928, og som den som sagt også findes i Überwindung-artiklen. Og her er nøglebegrebet
som det fremgår af både titlen på hovedværket og på artiklen logikken. Vi har ifølge Carnap med
udviklingen af den moderne logik endeligt fået det redskab vi skal bruge for at gøre filosofien
videnskabelig – i sammen forstand som at det var udviklingen af integral- og differentialregningen
der muliggjorde det naturvidenskabelige gennembrud gennem en matematisering af
naturforståelsen. Endeligt er vi også i logikken kommet ud over Aristoteles, vi har med den nye
logik, som den er udviklet af Frege, Russell/Whitehead og Wittgenstein, fået et langt mere
kraftfuldt og omfattende redskab. I modsætning til den klassiske aristoletenske logik, der kun var i
stand til at operere med forhold mellem enkeltting og almenbegreber, har vi med den moderne logik