Carnaps og Heideggers metafysikkritik - The Wittgenstein Network

"Logik og Intet: Carnaps og Heideggers metafysikkritik" af Jon Boiesen - Side 4 af 16
for de empiriske videnskaber. Det er i disse definitionen af de simple begreber ved observationer
foregår.
Ved på denne måde at fastsætte kriterierne for ords betydning, er alt hvad er der at
sige om betydning sagt. Hvis man derudover mener at et ord har en betydning, så er der tale om det
rent psykologiske fænomen at man forbinder bestemte følelser og forestillinger med ordet, men
disse har intet med ordets betydning at gøre – den kan bestemmes intersubjektivt gennem logisk
analyse.
Problemet med metafysikken er at den ikke holder sig dette for øje. I metafysikken
anvender man netop ord på en måde der gør, at man ikke kan føre dem tilbage til
observationssætninger. Og desværre er de naturlige sprog ikke opbygget logisk korrekt, så det kan
lade sig gøre at udtrykke sætninger, der overholder den grammatiske syntax, og således ser
meningsfulde ud, skønt de ikke overholder den logiske syntax. Den grammatiske syntax er altså
ufuldstændig, da det er muligt at udtrykke skinsætninger i den, der er grammatisk korrekte, selvom
de er meningsløse. Havde man blot et logisk korrekt opbygget sprog, ville det være en grammatisk
umulighed at udtrykke skinsætninger.
Det er hér kritikken af Heidegger sætter ind. Carnap citererer følgende, der hentet fra
forskellige steder i Was ist Metaphysik?:
”Erforscht werden soll das Seiende nur und sonst – nichts; das Seinende allein und weiter – nichts;
Das Seinende einzig und darüber hinaus – nichts. Wie steht es um dieses Nichts? ⎯ ⎯ Gibt es das
Nichts nur, weil das Nicht, d. h. die Verneinung gibt? Oder liegt es umgekehrt? Gibt es die
Verneinung und das Nicht nur, weil es das Nichts gibt? ⎯ ⎯ Wir behaupten: Das Nichts ist
ursprünglicher als das Nicht und die Veneinung .⎯ ⎯ Wo suchen wir das Nichts? Wie finden wir
das Nichts? ⎯ ⎯ Wir kennen das Nichts. ⎯ ⎯ Die Angst offenbart das Nichts. ⎯ ⎯ Wovor und
warum wir uns ängsteten, war ,egentlich’ – nichts. In der Tat: das Nichts selbst – als Solches – war
da. ⎯ ⎯ Wie steht es um das Nichts? ⎯ ⎯ Das Nichts selbst nichtet.” (Carnap 1932, s. 229.)
Wie steht es um dieses Nichts? spørger Carnap så. Og han svarer ikke overraskende, at Heidegger
laver sætninger der, selvom de overholder den grammatiske syntax, er meningsløse, da de ikke
overholder den logiske. Mere præcist: Heidegger har ikke forstået den logiske syntax for ordet intet.
Fejlen er, at Heidegger anvender ordet som et navneord, hvad det også godt kunne se ud til at være i
den grammatiske syntax, men i virkeligheden udtrykker brugen af ordet ’intet’ en negativ
eksistenssætning. Man kan således som svar på spørgsmålet: ”Was ist draußen?” svare: ”Draußen
ist Regen” eller ” Draußen ist nichts”. Begge sætninger er både grammatisk og logisk fuldt ud
korrekte sætninger. Problemet er, at det at de grammatisk har samme form, skjuler at de logisk er