Carnaps og Heideggers metafysikkritik - The Wittgenstein Network

"Logik og Intet: Carnaps og Heideggers metafysikkritik" af Jon Boiesen - Side 14 af 16
fuldstændige ”Entgötterung der Welt”. Hvad angår de to andre påstande er jeg ikke i stand til at sige
noget nærmere om Carnaps forhold til Sovjetunionen, andet end at konstatere at da han i 1935
flygter ud af Europa, flygter han til USA og ikke til Sovjet (det er et interessant kontrofaktisk
spørgsmål hvordan filosofihistorien i det 20. århundede havde udviklet sig hvis de logiske
positivister var frygtet til Sovjet.). Om at komme til USA skriver han i sig selvbiografi:
”I was not only relieved to escape the stifling political and cultural atmosphere and the danger of
war in Europe, but was also very gratified to see that in the United States there was a considerable
interest, especially among the younger philosophers, in the scientific method of philosophy, based
on moden logic, and that this interest was growing from year to year.” (Carnap 1963, s. 34, mine
kursiveringer.)
Her har vi det altså i en og samme sætning: Europa er på en gang politisk, kulturelt og filosofisk
kvælende, mens i man i USA ikke hænger fast i den gamle verdens dårligdomme. Heidegger er
netop en stor og vigtig del af hele denne kvælende atmosfære!
Der er dog også lige en interessant bemærkning at gøre om forholdet mellem
moderniteten á la Carnap og Sovjetunionen, hvor jeg mener Heidegger ser ganske korrekt ved at se
Sovjet som denne form for tænknings højdepunkt. Der er nemlig en påfaldende lighed mellem
Carnaps beskrivelse af det logisk korrekte sprog, i hvilket metafysikken er umulig, og George
Orwells beskrivelse af Nysprog i Sovjet-pastichen 1984 – en lighed jeg ikke ved om skyldes at
Orwell har læst Carnap, eller om det blot er fordi der er ligheder i tankegangene. Orwell skriver, og
jeg citererer i den danske oversættelse – beklager:
”Formålet med Nysprog var ikke blot at skabe et udtrykmiddel for den verdensanskuelse og de
politiske tanker, der sømmede sig for alle tilhængere af Engsoc [hvilket er det engelske
socialistparti i bogen, som er modelleret over det sovjetiske kommunistparti], men også at gøre
enhver anden form for tænkning umulig. [...] Nysprog var således konstrueret, at det indeholdt
nøjagtige og ofte meget skarpt definerede udtryk for enhver mening, som et partimedlem havde lov
til at fremsætte, mens det udelukkede alle andre meninger og også muligheden for at udtrykke dem
af direkte vej. Dette opnåedes dels ved at konstruere nye ord, men først og fremmest ved at afskaffe
uønskede ord og ved at berøve de ord, der blev tilbage, deres uortodokse betydninger samt, så vidt
det lod sig gøre, alle deres bibetydninger.” (Orwell 1984, s. 237)
Det er endnu engang rigtigt set af Heidegger, når han taler om logikkens herskab. Der er tale om en
modernitetens og rationalitetens magt, der udfra en viden om hvad der er det rigtige, hvad der
tilhører fremskridtet, undertrykker alt andet. Fordi med med forstanden er i stand til at se at man
tilhører fremtiden.