December 2012 (902KB) - Grøndalslund Kirke

More documents

Recommendations

Info

10 Duften af gran I skrivende stund er vi begyndt at lægge gran på gravstederne. Klimaet har desværre vanskeliggjort processen en del. Det er gennem de senere år blevet varmere om efteråret, hvilket bevirker, at planterne går i vinterdvale senere. Da det stadig har været varmt, når grannet er blevet klippet, er grannet ikke gået i vinterdvale. Det har stadig travlt med at suge vand og fordampe gennem nålene. Det gør, at grangrenene opfører sig som afskårne blomster. Blomster bliver sat i vand, og så holder de mere eller mindre en uge. Grangrenene får ikke Kirkegården i den mørke tid – af gartnerformand Charlotte Nordman vand, og derfor må de nøjes med den saft, der er i grenene for at holde sig friske. Normalt ville grannet være gået i vinterdvale og altså stoppet med at trække vand op til nålene. Og nålene ville ikke lave en fordampning. Men varmen og den manglende vinterdvale gør, at de opfører sig som afskårne blomster og langsomt begynder at visne. Ser vi på sidste år, var der flere steder, hvor grannet blev gult allerede inden jul. Der måtte derfor udskiftes gran flere steder. Frosten var god, da den kom, da den jo frøs grannet ned. De senere års varme efterårsmåneder har også givet optimale vækstbetingelser for svampe. End ikke nåletræer slipper for forskellige svampeangreb. Vi har heldigvis været skånet for svamp hos vores leverandør, men selv han meddeler, at han ikke kan garantere næste års resultat. I år har vi valgt at få leveret lidt senere end ellers, i håb om at undgå for tidligt klippet gran. Vi kan blot krydse fingre for, at det går godt i år. Grannet forventer vi at tage af igen fra 11. marts 2013, men det er til syvende og sidst vejret, der bestemmer. Udvidelse af afdeling O Gennem de sidste par år har et projekt fyldt meget på tegnebrættet. Nemlig udvidelsen af afdeling O, den afdeling der ligger til venstre for kirkens indgang. Projektet er blevet godkendt på menighedsrådsmødet i oktober, så nu kan alle se frem til, at der kommer gravsteder på ydersiden af afdelingens runde cirkelform. Nærmere information omkring udvidelsen vil komme i forårsnummeret af kirkebladet, så hold øje med bladet. Vinterarbejde Når vinteren for alvor har lagt sig over land og by, vil vi på kirkegården udføre en masse beskæring af buske og træer. Hvis vinteren tilsmiler os med milde vinde, vil der og- så blive mulighed for at lave en del belægningsarbejde. Bænkene skal efterses, nogle skal males, andre repareres. Der bliver ryddet op, og diverse maskiner og værktøjer, stier og begravelsesudstyr får et eftersyn. Der laves nye løsninger indenfor arbejdsmiljø, så vi hele tiden forsøger at lave fremskridt og sikre medarbejdernes arbejdsforhold. Lys og luft til kirken Det er blevet vedtaget, at pladsen foran kirken trænger til forandring, lys og luft. Projektet ligger på tegnebrættet, men de første forandringer sker forhåbentlig allerede i vinter. De store fyrretræer bliver fjernet, og nåletræerne på den modsatte side bliver ligeledes fjernet. Også dette projekt vil blive nærmere beskrevet i det næste nummer af kirkebladet, så det er bare med at vente spændt på, at det udkommer. Kirkegårdens personale ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Hvorfor er det, at vi nogle gange står op under gudstjenesten, mens vi på andre tidspunkter sidder ned? Og hvorfor er det, at præsten vender ryggen til menigheden? Og hvad siger og gør vi hver søndag, og hvad bliver skiftet ud? Hermed følger en lille gennemgang af nogle af de elementer i gudstjenesten, som kan virke sære, eller hvor en forklaring trænger sig på. Den roterende præst Præsten kan vende to veje. Med ansigtet mod alteret og dermed med ryggen til menigheden. Eller med ansigtet mod menigheden og ryggen til alteret. Når præsten vender ansigtet mod alteret, så er det for at markere, at han fungerer som en del af menigheden. At han er repræsentant for menigheden. Typisk vender præsten mod alteret under bøn og påkaldelse. På denne måde markerer præstens retning, hvem der tales til. Om gudstjenestens gang – af Simon Møller Olesen Når præsten vender ansigtet mod menigheden, så er det for at markere, at præsten fungerer som en slags talerør for Gud. At han er repræsentant for Gud. Typisk vender præsten mod menigheden, når der læses bibeltekst og ved velsignelse og hilsen. Det er altså ikke for at virke uforskammet, at præsten vender ryggen til menigheden. Det er derimod med til at signalere, hvad der sker. Indgangsbønnen Når klokkerne har ringet og orgelet har spillet, er gudstjenesten i gang. Den begynder med, at kordegnen beder indgangsbøn. Bønnen skifter fra søndag til søndag. I dens indhold er den med til at slå gudstjenestens tema an. Den markerer, hvad gudstjenestens bibeltekster og prædiken handler om. Som udtrykt i det gamle Kirkeritual så knæler præsten ”med den gandske Menighed…beder sagte for sig selv”. Præsten knæler for at markere, at han går med ind i bønnen som en del af menigheden. Hilsen – salutation Efter den første salme, under hvilken præsten vender ansigtet mod alteret, hilser præsten menigheden med ”Herren være med jer.” Hilsenen, som har sit forlæg i bibelen, er et ønske om, at Gud må være med menigheden. Samtidig er det også en art ”kirkens goddag”. Tekstlæsninger I løbet af gudstjenesten er der to læsninger fra bibelen, hvoraf den ene – evangeliet – er prædikentekst. Tekstlæsningerne skifter fra søndag til søndag. Der findes to tekstrækker: en til lige og en til ulige år. Præsten er således ikke fri til at bestemme, men bundet af, hvad andre forud har bestemt. Under læsningerne står menigheden op. Det gør vi for at markere, at her modtager vi. Vi modtager Ordet, som bliver læst op. Som en tommelfingerregel gælder, at vi står op, når det dre- jer sig om bibeltekst. Både når det er tekstlæsning, velsignelse og hilsenen efter prædikenen. Eneste undtagelse er altså den føromtalte salutation. Nadversang Som en af de mere markante ændringer i forhold til den tidligere anvendte liturgi, så er nadversangen O du Guds Lam ændret. Hvor den tidligere blev sunget siddende forud for nadverbønnen og indstiftelsesordene, så synges den nu i procession op til alteret. Og hvor det tidligere var alle tre vers, så er det nu kun det sidste. Når menigheden går op under sangen, bliver sangen menighedens svar på nadverens indstiftelse – en art takke- og lovsang. At der kun synges det sidste vers skyldes et pragmatisk hensyn. Det handler om tiden, fra at vi går op og til uddelingen, ikke skal blive for lang. 11
Page 1 and 2: GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 10.
Page 3 and 4: Efter at have været præst i to å
Page 5 and 6: Der blev ”fredsvalg” i Grøndal
Page 7 and 8: Hvis man ønsker sin aske badet i
Page 9: Gallakoncert Gallakoncert Lørdag d
Page 13 and 14: Den 1. januar 2013 er det 25 år si
Page 15 and 16: Kirkekontor/kordegn Ole Steenberg T

December 2012 (902KB) - Grøndalslund Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?