You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Dyrehave</strong>ns tre hjortearter<br />
300 Krondyr<br />
Hind Hjort<br />
Kronhjorten er den største af hjortene. Hinder med deres kalve holder mest<br />
til i den sydlige del af <strong>Dyrehave</strong>n, mens hjortene hovedsagelig holder til i den<br />
nordlige del. Der findes også hvide krondyr, som ikke er albinoer.<br />
1600 Dådyr<br />
100 Sikaer<br />
Då Hjort<br />
Dåvildtet færdes ofte i meget store flokke på Eremitagesletten. Dåvildt forekommer<br />
i tre farver: sorte, hvide og røde.<br />
Hind Hjort<br />
Sikavildtet er lidt mindre end dåvildtet. Sommerpelsen er rødbrun med<br />
hvid gule pletter. Vinterpelsen er ensfarvet mørkebrun, som på tegningen.<br />
Se selv<br />
Hjortene former landskabet<br />
<strong>Dyrehave</strong>n ville ikke se ud, som den gør uden de mange dyr. Hjortevildtet<br />
spiser alle de planter, blade og små træer, som de kan komme til. Det giver<br />
frit udsyn under trækronerne og åbne sletter. Et mindre antal dyr i <strong>Dyrehave</strong>n<br />
ville betyde at de åbne sletter ville gro til. Flere ville derimod betyde, at landskabet<br />
ville blive mere åbent. Da Frederik d.III i sin tid skabte <strong>Dyrehave</strong>n, var<br />
det for at kunne gå på jagt. I dag fastholdes antallet af dyr for at fastholde et<br />
bestemt landskabspræg.<br />
Hjortene færdes i flokke<br />
Det giver tryghed, idet mange par øjne og ører opdager en fare hurtigere<br />
end et par. Flokkene varierer i størrelse fra nogle få dyr til flere hundrede.<br />
Tilsammen tæller de ca. 2000 dyr fordelt på tre forskellige hjortearter. Handyr<br />
og hundyr med kalve lever adskilt det meste af året undtagen i brunsttiden,<br />
hvor kønnene mødes.<br />
Pas på hjortene<br />
De fleste hjorte frygter mennesker. De flygter, når vi<br />
kommer for tæt på. Men pas på alligevel, for i sjældne<br />
tilfælde, kan en hjort føle sig så presset, at den går til<br />
angreb.<br />
Læs mere herom på: skovognatur.dk/ jaegers borg/oplev<br />
Få regler bør overholdes. Så er det helt trygt at gå tur i<br />
<strong>Dyrehave</strong>n året rundt.<br />
• Hold afstand til hjorte og forsøg aldrig at fodre dem<br />
• Medbring aldrig en løs hund<br />
• Rør aldrig ved nyfødte kalve<br />
Oplevelser med hjorte året rundt<br />
Februar-maj: Hjortene taber deres gevir (kastestænger) hvert år. I løbet af foråret<br />
vokser et nyt gevir frem. Hjortene kæmper i denne periode ofte med forbenene.<br />
Det nye gevir bliver større år for år. Kastestængerne er skovens ejendom.<br />
Maj-juni: Ca. 700 kalve fødes i denne periode. De første dage ligger kalvene gemt<br />
i højt græs indtil de er hurtige nok til at følges med flokken<br />
August: Hjortenes gevir er udvokset. Den beskyttende hud – basten, der har omgivet<br />
geviret i vækst løsner sig. Hjortene “fejer” deres gevir mod træer og buske<br />
og “renser” derved geviret for hud.<br />
September-oktober: Det er brunsttid for krondyr. <strong>Dyrehave</strong>ns sydlige del er<br />
skueplads for de fleste brunstkampe. De fuldvoksne hjorte opretter et brunstterritorium<br />
og fordriver andre hjorte herfra. Samtidig prøver de at lokke hinder<br />
ind i området.<br />
September-januar: Hjortevildtet afskydes. Hver sommer fødes ca. 700 kalve i<br />
<strong>Dyrehave</strong>n. For at holde antallet af dyr på 2000, må der om vinteren skydes et<br />
tilsvarende antal dyr. Det foretages under store sikkerhedshensyn af få rutinerede<br />
skytter, ansat på skovdistriktet. Det velsmagende kød sælges til private og<br />
til vildthandlere.<br />
Oktober-november: Det er brunsttid for dådyr. De største og stærkeste hjorte<br />
indfinder sig på en fælles brunstplads nogle hundrede meter sydvest for Eremitageslottet.<br />
Hver hjort forsvarer sit lille territorium. Dåerne opsøger brunstpladsen<br />
og vælger sig en mage. Hold afstand til dyrene.<br />
November-april: Hjortevildtet fodres hver dag med hø, havre, majs og roer, som<br />
fordeles til dyrene på foderpladser flere steder i <strong>Dyrehave</strong>n.<br />
Velkommen til <strong>Jægersborg</strong> <strong>Dyrehave</strong><br />
Offentlig transport til <strong>Dyrehave</strong>n<br />
S-tog: Klampenborg st. • Kystbanen: Klampenborg st. - Skodsborg st.<br />
Buslinier: Se på www.movia.dk<br />
Ridning er tilladt, når der medbringes gyldigt ridekort.<br />
Ridekort løses ved henvendelse til <strong>Jægersborg</strong> Statsskovdistrikt.<br />
Hunde skal føres i snor af hensyn til vildtet og publikum.<br />
Telte, bål og grills i selve <strong>Dyrehave</strong>n er ikke tilladt. Se kortet for at finde<br />
bålpladser uden for <strong>Dyrehave</strong>n. Øvrige retningslinier for færdsel og<br />
ophold: se www.skovognatur.dk<br />
Naturvejledere arrangerer ture og står til rådighed med forslag til aktiviteter<br />
på Skov- og Naturstyrelsen/<strong>Jægersborg</strong>s arealer. Ring på tlf.<br />
39 97 39 10. Bedst tirsdag, onsdag og torsdag kl.13-15. Se tilbuddene<br />
på www.skovognatur.dk/Jaegersborg og naturnet.dk<br />
Læs om <strong>Dyrehave</strong>n på www.skovognatur.dk/jaegersborg. Reserver<br />
lejrpladser og andre friluftsmuligheder på www.friluftskortet.dk<br />
<strong>Dyrehave</strong>n forvaltes af Skov- og Naturstyrelsen/<strong>Jægersborg</strong>, Skov-<br />
ridergården, <strong>Dyrehave</strong>n 6, 2930 Klampenborg, tlf. 39 97 39 00. I uopsættelige<br />
tilfælde i weekender ringes på tlf. 23 73 02 00.<br />
<strong>Jægersborg</strong> <strong>Dyrehave</strong><br />
Serien »Vandreture« er foldere over udvalgte naturområder.<br />
De kan fås på biblioteker og tu rist bureauer,<br />
samt ved indgangene til mange af områderne.<br />
Se også www.skovognatur.dk<br />
Miljøministeriet<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
– forvalter statsejede skove og andre naturom råder i hele landet<br />
– tager ved driften hensyn til befolk ningens friluftsliv, produktion af<br />
træ og beskyttelse af natur- og kulturværdier.<br />
Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 541 006<br />
022-0709 (1. udgave 1970, rev. 2003) Layout og kort: Parabole ApS. Tegninger: Poul Andersen. Hjortetegninger: Jeppe Ebdrup. Tryk: Scanprint<br />
<strong>Jægersborg</strong><br />
<strong>Dyrehave</strong><br />
Miljøministeriet<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
Vandreture nr. 22
Wessels<br />
minde<br />
Mølleaen<br />
Hjortekær<br />
port<br />
Stampe<br />
marken<br />
Hjortekærsvej<br />
Fortunparke<br />
Slettestien<br />
Langs Hegnet<br />
Mandehovedvej<br />
Fortun<br />
port<br />
Tjørnevej<br />
Hjorte<br />
kær<br />
Mines<br />
høj<br />
Vesthus<br />
port<br />
Hotel<br />
Fortunen<br />
A<br />
Stampe<br />
dam<br />
Hjorte<br />
dam<br />
Ermelunds<br />
sletten<br />
Stampen<br />
Stampesti<br />
Stampeskov<br />
Radvadsti<br />
Dronningevej<br />
Fortunstien<br />
Svenskevej<br />
Hegnsvej<br />
Kastanie Alle<br />
Markvej<br />
B<br />
Vandrer<br />
hjem<br />
Hjortekærvej<br />
Vesthussti<br />
Kastanie<br />
Alle<br />
Grams plantage<br />
Rådvad<br />
Kro<br />
Engvej<br />
Iglehul<br />
Fortunvej<br />
Rødeport<br />
Skovvej<br />
Hjerte<br />
hul<br />
Golfbane<br />
Flade Vand<br />
Københavns Alle<br />
Badevej<br />
Radvad<br />
port<br />
Tingstedet<br />
Ulvedalsvej<br />
Kors<br />
hul<br />
I<br />
Ulvedals eg<br />
Kongekilden<br />
Enghaven<br />
Svenskevej<br />
Chausseen<br />
Åsti<br />
Eremitage<br />
slottet<br />
Stokkerup kær<br />
D<br />
Hjortekildevej<br />
Fuglesangsø<br />
Ordrup<br />
krat<br />
Mathildebro<br />
Mathildestien<br />
Kandelabereg<br />
Nordre Skovvej<br />
Hjortekilden<br />
Skydeeg<br />
Kongevej<br />
Mørkesti<br />
Præstesletten<br />
Tøjreslags<br />
vildthus<br />
Studenter<br />
kilden<br />
Vildthus<br />
Kæmpegravsvej<br />
Hjorte<br />
kilde<br />
eg<br />
Rådvadvej<br />
Vorteeg<br />
H<br />
Vildthussti<br />
Golfklubhus<br />
Kirsten Pils<br />
kilde<br />
Piil & Co<br />
Røde<br />
bro<br />
E<br />
Re<br />
Bla<br />
Bomme<br />
Kilde sø<br />
Ravneeg<br />
Kristiansholmsvej<br />
Klampenborg<br />
Galopbane<br />
Skodsborg st. 1,5 km.<br />
Rødebrovej<br />
Eremitage Chr.V.<br />
vildthus<br />
eg<br />
Teatersti<br />
F<br />
Ndr. Eremitagevej<br />
Englændereg<br />
Magasin<br />
dam<br />
Dalvej<br />
Stille<br />
vand<br />
Dyrehavs<br />
Bakken<br />
Strandmølle<br />
port<br />
C<br />
Sdr. Eremitagevej<br />
Spring-forbi<br />
port<br />
Hvidtjørnesletten<br />
G<br />
Kronprins<br />
Frederiks<br />
eg<br />
Schimmelmanns<br />
Vildthus<br />
Dousbad<br />
mose<br />
Kirsebær Alle<br />
Dronninge<br />
port<br />
Klampenborgvej<br />
Strandmøllekro<br />
Springforbivej<br />
Peter<br />
Lieps<br />
hus<br />
Trepilevej<br />
Stokkerup<br />
eg<br />
Chausseen<br />
Fodervejs<br />
eg<br />
Dousbad<br />
vildthus<br />
Mathildesti<br />
Materiale<br />
plads<br />
Skovridergård<br />
Peter Liepsvej<br />
Konge<br />
port<br />
Fem ture til <strong>Dyrehave</strong>n<br />
<strong>Jægersborg</strong> <strong>Dyrehave</strong> Fem områder til fem forskellige ture er beskrevet her.<br />
Tvende<br />
hus<br />
Kuppel<br />
eg<br />
Blinde Allé<br />
Fort<br />
eg<br />
Christiansholmsvej<br />
Stokkerup<br />
Trepile port<br />
Trepile<br />
eg<br />
Tarbæksti<br />
Røde<br />
Cottage<br />
Cottage Parken<br />
Gule<br />
Cottage<br />
Klampenborg port<br />
S<br />
København<br />
Re<br />
Tarbæk port<br />
1 ha<br />
0 0,5 km 1 km<br />
Strandvejen<br />
Herlev<br />
<strong>Jægersborg</strong><br />
Hegn<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
Vandreture i Statsskovene nr. 49<br />
For <strong>Jægersborg</strong><br />
Hegn<br />
findes Vandretursfolder<br />
nr. 49<br />
16<br />
Farum<br />
Ballerup<br />
19<br />
Birkerød<br />
Signaturforklaring<br />
Virum<br />
Offentlig vej,<br />
-åben for motorkørsel<br />
Skovvej<br />
-motorkørsel IKKE tilladt<br />
Skovspor, sti<br />
Ridesti<br />
Skov<br />
Mose / rørsump<br />
Slette / eng<br />
Dyrket mark<br />
Sø / vandløb<br />
Bebygget område<br />
Grillområde<br />
<strong>Dyrehave</strong>hegn<br />
Parkering<br />
Bålplads<br />
Primitiv overnatningsplads<br />
Lejrplads (reserveres)<br />
Toilet<br />
Restaurant / traktørsted<br />
Gravhøj<br />
Statsejede ejendom<br />
Privatejet ejendom<br />
De røde porte<br />
Hørsholm<br />
Øresund<br />
E55<br />
E47<br />
Trørød<br />
Holte<br />
<strong>Jægersborg</strong><br />
Hegn<br />
<strong>Jægersborg</strong><br />
<strong>Dyrehave</strong><br />
Gentofte<br />
København<br />
Mølleåen og møllebyerne<br />
Mølleåen snor sig gennem skoven på sit sidste stræk ud til Øresund.<br />
(A) Stampedam, (B) Raadvaddam og (C) Strandmølledam er opdæmninger af<br />
Mølleåen. Ved mølledammene findes folderen “Mølleådalen fra Lyngby til Øresund”<br />
og forklarende skilte til en tur langs Mølleåen - en spændende historie om,<br />
hvordan den første industri i Danmark opstod.<br />
Eremitagesletten – åben slette fra Hjortekær til Øresund<br />
Eremitagesletten var tidligere marker til landsbyen (D) Stokkerup, som blev<br />
nedlagt da Chr.V. skulle bruge området til parforcejagt. (E) Eremitageslottet er<br />
opført i 1736 under Chr.VI til hvilestunder under de anstrengende parforcejagter.<br />
Skulpturer af forskellige mytologiske figurer pryder slottets facader bl.a. Diana,<br />
som er jagtens gudinde. (F) Ved Chr.V´s Eg (forsiden) fik kongen i 1698 måske<br />
et dødbringende slag af en hjort, da han ville dræbe den med sin hirschfænger.<br />
(G) På Hvidtjørnesletten vokser tjørnebuske, som er flere hundrede år gamle.<br />
Buskene er forvredne og deforme af hjortenes bid - et meget specielt landskab.<br />
Fortunens Indelukke uden hjortevildt<br />
Fortunens Indelukke er adskilt fra den del af <strong>Dyrehave</strong>n, hvor vildtet færdes. Her<br />
er skoven mere tæt og ufremkommelig, fordi træer, buske og andre planter kan<br />
vokse i fred for vildtet. Indelukket giver en spændende kontrast til en tur i den<br />
øvrige <strong>Dyrehave</strong>.<br />
Ulvedalene – bakker, dale og masser af gravhøje<br />
Ulvedalene er <strong>Dyrehave</strong>ns mest kuperede terræn, dannet i istiden. Her ligger<br />
(H) gravhøjene tæt. (I) Djævlebakken er et attraktivt sted, når der er faldet sne.<br />
Sommerhalvåret byder indimellem på friluftsteater ved Ulvedalsegen. Se hvornår<br />
der spilles næste gang på www.skovognatur.dk/jaegersborg.<br />
Von Langens Plantage – det mest besøgte hjørne af <strong>Dyrehave</strong>n<br />
Von Langen var en tysk skovekspert, som i 1764 tog initiativ til at plante ny<br />
skov. I <strong>Dyrehave</strong>n og i hele Nordsjælland var skovene ved at forsvinde. Under de<br />
mere end 240 år gamle træer, som Von Langen plantede, er der nu plantet nye<br />
generationer af træer fordelt i flere store hegn. Hegnene skal stå i ca. 50 år før<br />
træerne kan modstå hjortevildtets bid og fejning med gevirerne.<br />
Ælde og forfald<br />
Når man går tur i <strong>Dyrehave</strong>n<br />
ser man mange<br />
træer, der er døde af alderdom,<br />
og som er fyldt<br />
med huller og svampe.<br />
<strong>Dyrehave</strong>n er udpeget<br />
som naturskov og her<br />
går beskyttelse af natu-<br />
ren forud for at dyrke<br />
træ. Gamle træer fældes<br />
kun, hvis de er til fare<br />
for publikum. Mange<br />
væltede træer, som ikke<br />
ligger i vejen, får også<br />
lov at ligge. Derfor kan<br />
man i <strong>Dyrehave</strong>n opleve<br />
mange hul rugende fugle,<br />
svampe og insekter<br />
af den slags, som kun<br />
findes i gamle træer. De<br />
ældste levende træ er er<br />
mere end 400 år gamle.<br />
En konge på parforcejagt<br />
En stor flok hunde jager afsted med et vildt og skrækslagent dyr. Efter<br />
hundene følger rytterne. Det jagede dyr segner af udmattelse efter flere<br />
timers jagt. Kongen stiger af hesten og dræber byttet med en lang dolk<br />
– en hirschfænger. Det er parforcejagt. I 1669 besluttede Frederik d.III,<br />
at der skulle indhegnes et stykke skov og hjortevildt fra nær og fjern blev<br />
drevet til skoven, som nu hed <strong>Jægersborg</strong> <strong>Dyrehave</strong>. Veje som ovenfra<br />
set mødes i stjerneformation blev anlagt. Det skulle blive kongernes private<br />
jagtområde de næste hundrede år, men samtidig starten<br />
på en skov, hvis særpræg alle besøgende sætter stor pris<br />
på i dag. Der har været offentlig adgang til <strong>Dyrehave</strong>n<br />
siden år 1756.
Change language