Vestlig orientering eller kaos - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET 

Forsvarsakademiet Maj 2008 

Institut for Strategi 

Stabskursus 2007-2008 

Fra venstre: Den tyrkiske landsfader og første præsident Kemal Atatürk og til højre den 

nuværende præsident Abdullah Gül med hustru Hayrunisa. 


Af kaptajn Ulrik Skytte


Kaptajn Ulrik Skytte ved Hjemmeværnet, for tiden elev på Forsvarsakademiet, videreuddannelsestrin 

II/ledere, stabskursus hold 2007/08. 

VESTLIG ORIENTERING ELLER KAOS? 

Hvorledes udvikler demokratiseringsprocessen sig i Tyrkiet, og har religiøse tendenser i 

det tyrkiske samfund afgørende indflydelse på Kemalismen? 

• Udvikler demokrati og menneskerettigheder sig i Tyrkiet i retning af den vestlige opfattelse? 

• Er Kemalismen under et pres der vil ændre dens karakter og er den ved at blive erstattet 

af en religiøs styreform? 

II 

UKLASSIFICERET


ABSTRACT 

The problem to be analyzed in this thesis is how the process of democratization in Turkey 

is coping with the pressure from Islam and if the religious tendencies in (the) Turkish society 

are changing the nature of Kemalism. 

The analysis is focusing on evaluating whether Turkey is becoming a democracy and if so, 

will the new freedom result in the change of the Turkish society into an Islamic state as 

seen in some Middle East countries. 

The study shows that Turkey is changing into a more democratic country. However, there 

is a way to go before it matches the standard of the majority of the Western European 

countries. Furthermore, the study shows that the Turkish definition of secularism is changing, 

and that the fundamental relationship between the state and the civil society is changing, 

and that the civil society is gaining more power. 

The conclusion is that the state and religion can be separated to a certain extent. This 

separation allows religion to be expressed in more outspoken ways but at the same time 

being balanced by the secular state. 

As a result it is possible to wear a head-scarf and believe in democracy at the same time. 

III 

UKLASSIFICERET


INDHOLDSFORTEGNELSE 

Forside I 

Titelside II 

Abstract II I 

Indholdsfortegnelse IV-V 

Forkortelsesliste VI 

Resumé VII-VIII 

KAPITEL 1 INDLEDNING, MOTIVATION OG METODE................................................9 

1.1. INDLEDNING..................................................................................................................9 

1.2. MOTIVATION OG RELEVANS.......................................................................................9 

1.3. OPGAVEDISKUSSION...................................................................................................11 

1.4. PROBLEMFORMULERING............................................................................................11 

1.5. OPGAVESTRUKTUR .....................................................................................................11 

KAPITEL 2 TEORI, HYPOTESE OG ANALYSERAMME...............................................13 

2.1. HYPOTESE ....................................................................................................................13 

2.2. UNDERSØGELSESMETODE. .......................................................................................13 

2.3. TEORI.............................................................................................................................13 

2.4. RELIABILITET OG REPETERBARHED .........................................................................13 

2.5. FORMALIA .....................................................................................................................13 

2.6. KILDER...........................................................................................................................13 

2.7. TEORIVALG. ..................................................................................................................14 

2.8. DEMOKRATIDISKUSSIONEN. ......................................................................................14 

2.9. DEFINITION. ..................................................................................................................14 

2.10. ROBERT DAHL ............................................................................................................14 

2.11. RAYMOND DUNCAN GASTIL OG FREEDOM HOUSE. .............................................15 

2.12. KRITIK AF TEORIEN....................................................................................................16 

2.13. HABERMAS MODEL OM SAMFUNDETS SFÆRER. ..................................................17 

2.14. OPERATIONALISERING..............................................................................................19 

2.15. TYRKIETS OPTAGELSESPROCES TIL EU. ...............................................................20 

2.16. FORSKELLIGE ÅRSAGER TIL ØNSKET OM OPTAGELSE. ......................................21 

2.17. REFORMER I PERIODEN 1999-2007..........................................................................22 

2.18. BEGREBSDEFINITIONER ...........................................................................................22 

2.19. DEN TYRKISKE STAT. ................................................................................................22 

2.20. KEMALISME.................................................................................................................23 

2.21. SEKULARISME. ...........................................................................................................23 

2.22. POLITISK ISLAM PÅ TYRKISK....................................................................................24 

2.23. AFGRÆNSNING ..........................................................................................................24 

KAPITEL 3 ANALYSE AF DEN DEMOKRATISKE UDVIKLING I TYRKIET. ................26 

3.1. INDLEDNING..................................................................................................................26 

3.2. HISTORISK GENNEMGANG FRA 1923 TIL NUTIDEN, MED TYNGDE PÅ 

HVORLEDES POLITISK ISLAM INTRODUCERES I NYERE TYRKISK HISTORIE.............26 

3.3. DEN DEMOKRATISKE UDVIKLING I TYRKIET. ...........................................................27 

3.4. FREEDOM HOUSE VURDERING AF TYRKIETS DEMOKRATISKE UDVIKLING. .......27 

3.5. DELKONKLUSION PÅ DEMOKRATIANALYSEN. .........................................................29 

IV 

UKLASSIFICERET


KAPITEL 4 HABERMAS ANALYSE AF DET TYRKISKE SAMFUNDS SFÆRER........30 

4.1. MAGTKAMPEN MELLEM STAT OG CIVILSAMFUND ..................................................30 

4.2. CIVILSAMFUNDETS INDFLYDELSE PÅ STATEN........................................................30 

4.3. DE FØRSTE BETYDENDE ISLAMISKE PARTIER. .......................................................30 

4.4. EN RELIGIØS ORGANISATION: FRA MILLI GÖRÜŞ TIL AKP. ....................................31 

4.5. GRUNDLÆGGELSEN AF MILLI GÖRÜŞ. .....................................................................31 

4.6. MILLI GÖRÜŞ ROLLE I RP ............................................................................................32 

4.7. MILLI GÖRÜŞ’S ROLLE I DEN REGIONALE ADMINISTRATION.................................32 

4.8. RP OG ØNSKET OM AT LEDE DEN ”MUSLIMSKE VERDEN”. ....................................33 

4.9. MILLI GÖRÜŞ OG FØLGERNE AF ET POST-MODERNE KUP....................................33 

4.10. MILLI GÖRÜŞ’S TVUNGNE EUROPÆISERING. ........................................................34 

4.11. FP’S OPSPLITNING. ....................................................................................................34 

4.12. AKP OG ARVEN FRA MILLI GÖRÜŞ...........................................................................35 

4.13. DELKONKLUSION .......................................................................................................36 

4.14. ANALYSE AF BAGGRUNDEN FOR AKP’S OPNÅEDE JORDSKREDSAGTIGE 

SEJR VED DE TO SIDSTE VALG.........................................................................................36 

4.15. BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL POLITISK ISLAM OG POLITISK FRIHED...........37 

4.16. DELKONKLUSION .......................................................................................................37 

4.17. SAMLET DELKONKLUSION PÅ CIVILSAMFUNDSANALYSEN. ................................37 

4.18. EN ANALYSE AF MARKEDET.....................................................................................38 

4.19. INDLEDNING................................................................................................................38 

4.20. DEN TYRKISKE ØKONOMI .........................................................................................38 

4.21. DELKONKLUSSION.....................................................................................................39 

4.22. EN MERKANTIL ORGANISATION...............................................................................39 

4.23. AKP’S INVOLVERING I DEN GRØNNE ØKONOMI.....................................................40 

4.24. DELKONKLUSION. ......................................................................................................40 

4.25. ØKONOMISKE REFORMER........................................................................................41 

4.26. DELKONKLUSION. ......................................................................................................41 

4.27. DELKONKLUSSION PÅ MARKEDSANALYSEN .........................................................41 

4.28. ANALYSE AF STATENS KONTROL MED CIVILSAMFUNDET...................................42 

4.29. TYRKIET OG VEJEN MOD EU. ...................................................................................42 

4.30. ANALYSE AF KØBENHAVNERKRITERIERNE. ..........................................................42 

4.31. POLITISKE REFORMER..............................................................................................43 

4.32. DELKONKLUSION PÅ EU-ANALYSEN .......................................................................45 

4.33. ANALYSE AF STATENS KONTROL MED RELIGIONSUDØVELSE. ..........................45 

4.34. RELIGIØSE MINDRETAL (ALEVI). ..............................................................................46 

4.35. KONKLUSION PÅ HABERMASANALYSEN. ...............................................................47 

KAPITEL 5 KONKLUSION .............................................................................................48 

5.1. INDLEDNING..................................................................................................................48 

5.2. KONKLUSSION..............................................................................................................48 

5.3. PERSPEKTIVERING......................................................................................................49 

5.4. AFSLUTNING .................................................................................................................49 

5.5. KRITIK ............................................................................................................................49 

5.6. EFTERSKRIFT ...............................................................................................................50 

Tillæg A : Bibliografi. 

V 

UKLASSIFICERET


FORKORTELSESLISTE 

Forkortelse Tyrkisk Engelsk/dansk 

AKP Adalet ve Kalkınma Partisi Justice and Development Party/Retfærdigheds 

og Udviklingspartiet. 

CHP Cumuriyet Halk Partisi Republicans People’s Party/ Det Republikanske 

Folkeparti. 

DP Demokrat Parti Democrat Party/Det Demokratiske Parti. 

FP Fazilet Partisi Fazilet Partisi/Dydens Parti 

MGK Milli Güvenlik Kurulu National Security Council/Det nationale sikkerhedsråd. 

MHP Milliyetçi Hareket Partisi Nationalist Action Party/ Partiet for National 

Handling. 

RP Refah Partisi Welfare Party/Velfærdspartiet. 

TIS Turkish-Islamic Synthesis/Tyrkisk-Islamisk 

Syntese. 

VI 

UKLASSIFICERET


RESUMÉ 

I kapitel 1 præsenteres problemstillingen der lyder: Hvorledes udvikler demokratiseringsprocessen 

sig i Tyrkiet, og har religiøse tendenser i det tyrkiske samfund afgørende indflydelse 

på Kemalismen? Problemstillingen følger et ønske om at undersøge hvordan demokrati 

og Islam kan fungere sammen. 

Specialets formål er at afklare hvorvidt Islam i Tyrkiet, i kraft af demokratisering og generel 

øget frihed til befolkningen, er ved at tilkæmpe sig en central placering på bekostning af de 

nævnte vestlige værdier. 

Der gennemføres en kvalitativ undersøgelse af dele af staten, civilsamfundet og markedet 

for derved at afklare de indbyrdes magtforhold og udviklingstendenser. I kapitlet præsenteres 

tillige analyserammen der indeholder de skiftende regeringers holdning til religion, religiøse 

grupperinger i civilsamfundet og udvalgte del af det økonomiske marked. 

I kapitel 2 præsenteres arbejdshypotesen der lyder: Islamiske tendenser i det tyrkiske 

samfund er ved at ændre den tyrkiske stats natur, således at Kemalismen er under pres. 

Herudover præsenteres den teoretiske fremgangsmetode der først består af en demokratianalyse 

med baggrund i Robert Dahl og analyse af samfundets sfærer i perspektiv af 

Jürgen Habermas. Disse teoretiske baggrunde skal give mulighed for at gennemføre følgende 

analyseelementer i de følgende kapitler: Demokratisering, Måling af statens udvikling 

i retning af religiøs frihed ved hjælp af EU som måleinstrument (Københavnerkriterierne) 

og endelig en analyse af de skiftende regeringers holdning til religion og dermed at 

afklare hvorvidt et muligt skifte i magtforholdet mellem stat medfører en forøget eller formindsket 

Islamisering. 

Endvidere defineres centrale parametre såsom Kemalisme, sekularisme og Politisk Islam. 

I kapitel 3 gennemføres demokratianalysen i rammen af Freedom House og dermed anvender 

statistiske måleparametre til at afklare hvorvidt Tyrkiet udvikler sig i retning af mere 

eller mindre demokrati. 

Analysen viser at Tyrkiet udvikler sig positivt for så vidt angår demokratisk udvikling. Generelt 

betragtet er både politisk frihed og civil frihed øget i den målte periode, hvilket overordnet 

taler for at det tyrkiske samfund er blevet mere demokratisk og at friheden til udøvelse 

af religion er blevet større, samt at adskillelsen af stat og religion er blevet større. 

Tyrkiets ønskede optagelse i EU og landets udvikling i retning af efterlevelse af Københavnerkriterierne 

peger på at statens nuværende kontrol med religionens udøvelse udfordres. 

I kapitel 4 gennemføres en analyse af samfundets tre sfærer: civilsamfundet, markedet og 

staten i perspektiv af Habermas. Civilsamfundet analyseres ved at se på de mest betydende 

Islamiske partier fra ca. 1970 frem til nutiden. Der tages udgangspunkt i Milli Görüş 

som er en religiøs græsrodsorganisation og analysens mål er at afklare hvilken indflydelse 

denne organisation har haft på den førte politik i den nævnte tidsperiode. Analysen viste at 

Milli Görüş tidligere har manifesteret sig med typiske Islamiske pointer, såsom fokus på 

religiøs etik, moral, men også kampen mod korruption har haft stor fokus. Men bevægelsen 

har over tid ændret holdning således at sekularisme, demokrati og ytringsfrihed også 

er blevet en integreret del af bevægelsens fundament. 

Markedet undersøges ved at de på den generelle økonomiske situation og derudover foretage 

et nedslag i en merkantil organisation. Analysen viser at den tyrkiske stat ikke udnytter 

økonomien til fremme af religiøse formål. I stedet er der forhold der peger på at rege- 

VII 

UKLASSIFICERET


ringen nyttiggør den grønne økonomi til at sikre egen overlevelse og regeringsmedlemmers 

privatøkonomiske interesser. 

Afslutningsvis gennemføres analyse af statens kontrol med civilsamfundet, der indeholder 

analyse af Tyrkiets efterlevelse af Københavnerkriterierne. Denne analyse viser at demokrati 

og menneskerettigheder spiller en central rolle i den konstitutionelle stat og udfordringerne 

består ikke i indarbejdelse af love, men i evnen til at implementere disse. 

Dernæst analyseres statens kontrol med religionsudøvelsen med særlig fokus på den 

statslige myndighed for kontrol med religiøs udøvelse: Diyanet. Denne analyse viser at 

staten, trods EU’s ønske om at liberalisere religionsudøvelsen, stadig har et fast greb om 

religionsudøvelsen. 

Samlet er konklusionen at religionen spiller en mere central rolle i Tyrkiet i dag, men at 

den eksisterer sideordnet med demokratiet. 

I kapitel 5 gennemføres der konklusion og perspektivering. Konklusionen beskriver at der 

kan være tale om en ændring af sekularismen der betyder at forholdet mellem stat og civilsamfund, 

ændres og paradoksalt nok kan gå hånd i hånd med en sekularisme, altså 

eksistensen af en reel sekulær stat og dermed en vis adskillelse af stat og religion. 

VIII 

UKLASSIFICERET


KAPITEL 1 

INDLEDNING, MOTIVATION OG METODE. 

1.1. INDLEDNING. 

Forfatteren og digteren Henrik Nordbrandt, der til daglig bor i Tyrkiet, skrev i en kronik i 

Information i juni 2004, at forestillingen om at dette land skulle være en fredsbygger mellem 

øst og vest kan være en illusion. Han benægter i kronikken ikke at landet går mod 

større frihed, men udtaler: ”Friheden sætter alle kræfter fri –også de religiøse”. 

Friheden, som tyrkerne kan nyde godt af, er et gode der i høj grad er fulgt med tilnærmelsen 

til EU. En tilnærmelse der i Tyrkiets optik skal ende med fuld optagelse i EU og dermed 

i mange forhold en tilnærmelse til vesten. 

Denne opgave vil beskæftige sig med dette emne, nemlig spørgsmålet om hvorvidt Tyrkiet 

er på vej til at udvikle sig i vestlig retning mod mere frihed og demokrati og dermed magt til 

folket; eller hvorvidt Tyrkiet udvikler sig i retning af en mere Islamisk inspireret styreform. 

Regeringspartiet AKP, der 22. juli 2007 genvandt regeringsmagten og placerede medgrundlæggeren, 

den tidligere udenrigsminister og vice-premierminister Abdullah Gul i præsidentpaladset, 

med sin Tessetur klædte hustru, var for mange iagttagere beviset på at 

Islam havde vundet afgørende indflydelse i tyrkisk politik. 

Opgaven vil analysere både statens og organisationers indflydelse på den førte politik i 

den tyrkiske stat, med henblik på at afklare udviklingsretningen. 

Følgende spørgsmål vil blive besvaret: Hvorledes har de Islamiske rødder i det tyrkiske 

samfund indflydelse på den moderne tyrkiske stat? 

1.2. MOTIVATION OG RELEVANS. 

Tyrkiet har i mange år arbejdet for en tilnærmelse til vestlige værdier. Historien går tilbage 

til Kemal Atatürk der gennemførte dybtgående reformer i det tyrkiske samfund og målet 

var dengang verdsliggørelse af det tyrkiske samfund. 

Gennem de seneste år har Tyrkiet gennemgået en udviklingsproces der tilsyneladende 

driver landet mod demokrati, øjensynligt drevet af skiftende regeringers ønske om optagelse 

i EU. 

Tyrkiet har siden 1966 arbejdet mod optagelse i EF og i 1992 indgik Tyrkiet en samarbejdsaftale 

med EU, som i 1996 førte til en Toldunionsaftale. I 1999 opnåede landet EU 

kandidatstatus, hvilket dog ikke udmøntes i aktive tiltag fra EU’s side til at invitere Tyrkiet 

længere ind i varmen. 

Det ser ud som om at de skiftende regeringer i demokratiseringsprocesserne i høj grad 

anvender EU som en drivende kraft i opstilling af kriterierne for udvikling, samt at disse 

kriterier gør det lettere for regeringsmagten at håndtere intern opposition og modstand 

mod forandringer på samme tid som det udefrakommende pres skaber den nødvendige 

støtte fra civilsamfundet . 1 

Trods de mange reformer har mange i de vesteuropæiske lande har en udtalt modvilje 

imod Tyrkiets optagelse i unionen. En modvilje der er blevet næret ved en opfattet ændring 

af styreformen i mere religiøs retning, særligt siden AKP fik regeringsmagten i 2002. 2 

Denne opfattelse er i mange lande kædet sammen med indvandring fra Tyrkiet og pres på 

det europæiske arbejdsmarked. 3 

1 

Putnam, 1988: side 427-460. 

2 

Den tidligere franske præsident Valerie Giscard d'Estaing sagde eksempelvis, at ikke blot var Tyrkiet ikke 

et europæisk land, men hvis det blev optaget som medlem i EU, ville det føre til unionens opløsning. (i Kristeligt 

Dagblad, 19. januar 2007.) 

3 

Valerie Giscard d'Estaing i kronik i Kristeligt Dagblad 10. dec. 2004. 

9 

UKLASSIFICERET


Man kan argumentere at fortalere for politisk Islam fremmer demokratiseringsprocessen 

ved at mobilisere majoriteten af befolkningen ved dannelsen af AKP, men udfordringen for 

demokratiseringsprocessen er stor, hvis ikke endemålet er parlamentarisme og personlige 

friheder. 

I 2002 følte mange i Tyrkiet at landet blev udsat for double standards af EU, idet Letlands 

bedømmelse på det menneskeretslige område var dårligere end Tyrkiet og landet blev i 

2004 som bekendt optaget i EU. 4 

Der er argumenter for at Tyrkiet ikke udvikler sig i retning af en opfattelse af Islam som der 

ses andre steder eksempelvis i visse steder i mellemøsten. For det første er begge parter 

påvirkede af europæiske ideer og samfundsopbygning. 5 For det andet har Tyrkiet aldrig 

været en koloni. I modsætning til næsten alle andre steder hvor Islam er den største religion, 

har religion aldrig været brugt som redskab imod vestlig undertrykkelse. Den vestlige 

påvirkning som Tyrkiet er udsat for, er et resultat af landets eget ønske og ikke et resultat 

af uønsket påvirkning udefra. Vesten er, i modsætning til mange andre muslimske lande, 

normalt ikke portrætteret som fjender af Islam. 6 Den tyrkiske fjende har traditionelt været 

Rusland og senere sovjetunionen, hvilket resulterede i medlemskab af NATO og et tæt 

parløb med USA. For det tredje har Tyrkiet ikke været udsat for økonomiske problemer 

som øvrige muslimske lande. For det fjerde har utilfredshed altid kunnet manifestere sig 

gennem politisk udfoldelse og regeringer har kunnet fjernes fra magten ved almindelige 

valg. 7 

Der har været 16 almindelige valg siden 2. verdenskrig, hvoraf 13 har været frie. 8 For det 

femte har Tyrkiet, siden Kemalismens indførelse, udviklet en stor middelklasse der både er 

religiøse og samtidigt forlanger at blive hørt af staten. For det sjette har Sufi-bevægelsen, 

selvom den formelt er forbudt, betydet at denne bevægelses holdning til pluralisme og 

moderate holdninger, haft en betydende indflydelse på Islam i Tyrkiet. Til sidst kan man 

argumentere at der er tegn på det modsatte, for eksempel har den tyrkiske regeringskritiske 

avis Radikal i juni måned 2007, gennemført en undersøgelse der beskrev nogle af de 

problemer som Tyrkiet står overfor. For det første ønsker et flertal at tyrkere tørklædeforbuddet 

på universiteter afskaffet. Over halvdelen af befolkningen mener tillige at menneskerettighederne 

og politiske friheder bør begrænses af hensyn til nationens bedste og der 

er flertal for at begrænse turismen af moralske grunde. 9 

Årsagen til dette kan være, at friheden til at udtrykke sig med religiøse symboler blandt 

veluddannede yngre tyrkere, viser hvordan befolkningen begynder at anerkende Islam 

som en del af sin identitet. Disse mennesker bærer ikke nødvendigvis tørklæde for at udtrykke 

ønske om at vende tilbage til et middelalderligt samfund, men udtrykker alene deres 

religiøse identitet. 10 Ovenstående kan pege på at staten har tabt magten om at udtrykke 

fremskridt og modernitet. 

Samlet giver det anledning til at spørge om den igangsatte demokratiseringsproces i Tyrkiet 

betyder øget frihed for alle tyrkiske borgere i vestligt billede, eller om demokratiseringsbestræbelserne 

fremmer mere radikale elementer der søger at mindske de politiske 

friheder og måske sætte noget andet i stedet. 

I stedet for vestligt demokrati, kunne det være politisk Islam eller Islamisme. 11 

4 

Tayip Erdogan tre dage før optagelsesforhandlingerne i 2002. (I BBC news 9. december 2002) 

5 

Yavuz 2003: s 265-274. 

6 

The Netherlands Scientific Council for Government Policy, 2004: s 56. 

7 


8 

Zürcher og van der Linden, 2004: s.155. 

9 

Find ud af hvilken udgave der er tale om af RADIKAL juni 2007. 

10 

Göle, 2006: s 16-20. 

11 

'Political Islam' refererer til doktrinen om at Islamisk religion, politik og samfundsforhold konstituerer et 

sammenbygget spind: Ingen religion uden politik, ingen politik uden religion Transnational Political Islam: 

Religion, Ideology and Power London: Pluto Press, 2004, (forordet)) 

10 

UKLASSIFICERET


1.3. OPGAVEDISKUSSION. 

Indledningsvis kan det argumenteres at både eksterne og interne faktorer har indflydelse 

på udviklingen i Tyrkiet. Denne opgave vil primært beskæftige sig med de interne faktorer 

for derved at afklare hvilke forhold der har indflydelse på den mulige Islamisering (eller det 

modsatte) af de tyrkiske samfund. 

EU inddrages i det omfang at unionens udtrykte krav til forandringsprocessen som beskrevet 

i eksempelvis Københavnerkriterierne har betydning. 

Denne udbredelse af Islamisering der er foregået i dele af mellemøsten kan forstås som et 

forsvar for at imødegå vestlig sekularisering. 12 En anden opfattelse af årsagerne til Islamisering 

er den opfattede trussel ved demokratisering og personlig frihed. 

Hvis det sidste antages at være tilfældet må den heraf følgende konklusion være at undersøgelsen 

(og den efterfølgende dialog) ikke skal foretages på religiøse præmisser, men 

alene fokusere på de samfundsstrukturer der forhindrer denne udvikling. Dette taler for at 

undersøge magtforholdene i det tyrkiske samfund for derved at afklare holdningerne til 

fortsat udvikling i retning af demokrati i rammen af Kemalismen hvor systemverdenen fortsat 

er diskursstyrende; eller om Tyrkiet er på vej mod at dele af civilsamfundet forsøger, 

enten at overtage dele af magten i samfundet, eller at lade staten overtage dele af det religiøse 

værdisæt. 

Analysen kan derved tage afsæt i de skiftende regeringspartiers indstilling til demokratisering 

og sekularisme i Tyrkiet og mulige Islamisk prægede forsøg på at styre samfundsudviklingen. 

Analyseobjekter bør, for så vidt angår staten, fokusere på de skiftende regeringers beskrevne 

politik på det demokratiske og religiøse område. 

Hvad angår civilsamfundet bør der fokuseres på relevante interesseorganisationer, Primært 

religiøse. Markedet inddrages i forklaringen af eventuelle magtforskydninger i det 

omfang det økonomiske område har betydning for religionen. 13 Der inddrages centrale 

elementer af civilsamfundet i analysen. Det skal i denne forbindelse understreges at marked 

og civilsamfund ikke er enhedsaktører og der derfor vil være tale om et kvalificeret 

udpluk af enkeltaktører. 

Samlet giver det følgende problemstillinger: Udvikler Tyrkiet sig i retning af mere demokrati?, 

Giver optagelsesforhandlingerne og den følgende ændringsproces sig udslag i mere 

religiøs frihed?, Hvad ønsker de skiftende regeringer at anvende denne frihed til; er det 

mere eller mindre Politisk Islam? 

1.4. PROBLEMFORMULERING 

Hvorledes udvikler demokratiseringsprocessen sig i Tyrkiet, og har religiøse tendenser i 

det tyrkiske samfund afgørende indflydelse på Kemalismen? 

• Udvikler demokrati og menneskerettigheder sig i Tyrkiet i retning af den vestlige opfattelse? 

• Er Kemalismen under et pres der vil ændre dens karakter og er den ved at blive erstattet 

af en religiøs styreform? 

1.5. OPGAVESTRUKTUR 

Fig. 1: Opgavestruktur. 

12 

Her i den traditionelle opfattelse med adskillelse af stat og religion. Opgaven beskæftiger sig senere med 

den tyrkiske tolkning. 

13 

Stat og civilsamfund etc. defineres efterfølgende. 

11 

UKLASSIFICERET

Kapitel 1 

Indledning 

Motivation 

Relevans 

OpgavediskussionProblemformulering 

Kapitel 2 

Hypotese 

Teori, 

Analyseramme 

Teoridiskussion 

Analyseramme 

Afgrænsning. 


Kapitel 3 

Analyse af demokratiudviklingen 

i Tyrkiet med 

baggrund i Freedom 

House og Robert Dahl. 

Kapitel 4 

Analyse af civilsamfund, 

markedet og staten med 

baggrund i en central religiøs 

organisation, økonomiske 

reformer, Kombassan 

Holding og statens 

kontrol med religion og 

civilsamfundet, eksemplificeret 

af Diyanet og Aleviernes 

forhold. 

12 


Kapitel 5 

Konklusion, Perspektivering 

Kritik 

Efterskrift.


KAPITEL 2 

TEORI, HYPOTESE OG ANALYSERAMME. 

2.1. HYPOTESE 

I opgaven er den underliggende hypotese at de Islamiske tendenser i det tyrkiske samfund 

er ved at ændre den tyrkiske stats natur, således at Kemalismen er under pres. 

Regeringspartiet AFP søger at fastholde magten ved en glidende demokratiudvikling og 

kontrolleret at tillade religionen en mere betydende plads i samfundet, og derved på sigt 

adskille stat og religion. Den tyrkiske stat udvikler sig ikke til et Islamistisk styre efter mellemøstligt 

forbillede, men vil alligevel adskille sig fra et vestligt demokrati på centrale punkter. 

Hypotesen anvendes som en underliggende ledetråd til at styre analysen i opgaven og 

den vil blive genstand for evaluering i konklusionsafsnittet. 

2.2. UNDERSØGELSESMETODE. 

Sigtet med denne opgave er i højere grad at belyse empiriske elementer fra flere vinkler 

end at udfordre teorimodellen og der er tale om et Desk Study. 

I denne opgave anvendes en metode, som betegnes som kvalitativ, fordi data ikke kan 

måles men skal fortolkes ved hjælp af den valgte analysemetode. 

2.3. TEORI 

Teorien anvendes i denne metodeopgave som arbejdsredskab, der skal medvirke til at 

gøre behandlingen af empirien grundig, stringent og analytisk fyldestgørende. Målet er 

ikke at udvikle teorien. 

Afsættet i denne opgave er social-konstruktivistisk og udgangspunktet er derfor at alle sociale 

fænomener og herunder interaktion mellem stat og befolkning er socialt konstruerede 

og derfor mulige at ændre. 

I denne opgave anvendes en metode, som betegnes som kvalitativ, fordi data ikke kan 

måles men skal fortolkes ved hjælp af en valgt analysemetode. Opgaven er overordnet 

bygget op omkring anvendelse af en hypotese der efterfølgende falsificeres. 

2.4. RELIABILITET OG REPETERBARHED 

Denne undersøgelse bygger på skrevne kilder. 

2.5. FORMALIA 

Indhentning af kilder og materiale er afsluttet 01. marts 2008 af hensyn til redaktion af opgaven. 

2.6. KILDER 

Til brug for analysen indhentes relevant empiri i form af uklassificeret og alment tilgængelige 

materialer i form af afhandlinger, bøger, rapporter, statistikker og artikler. For at undgå 

bias vil jeg sprede indhentningen mest mulig for så vidt angår forfattere og publicister. Der 

er i betydeligt omfang anvendt empiri fra artikler, rapporter og afhandlinger, der er tilgængelige 

på Internettet. For at sikre at disse er objektive, og at de indestår for en vis faglig 

lødighed, er artiklernes hovedpointer, i hvert enkelt tilfælde, sammenlignet med anden og 

uafhængighed empiri, der understøtter indholdet. I den forbindelse er jeg opmærksom på 

at mine sproglige begrænsninger udi det tyrkiske gør at en stor del af kildematerialet ikke 

er til min disposition. Jeg har i kraft af et tyrkisk bekendtskab haft mulighed for at få oversat 

et begrænset materiale, men naturligvis ikke alt. 

13 

UKLASSIFICERET


Der er i opgaven primært anvendt sekundære kilder og kun i enkelte tilfælde er der tale om 

primærkilder, hvilket udgør en risiko for bias som jeg som førnævnt søger at tage højde 

for, enten ved at nævne det eller søge flere kilder der kan afbalancere et givet udsagn. 

2.7. TEORIVALG. 

2.8. DEMOKRATIDISKUSSIONEN. 

Opgavens ramme omkring analyse af magtbalancen i det tyrkiske samfund stiller først og 

fremmest krav om at afklare hvorvidt udviklingen bevæger sig imod magt til staten eller 

individerne. For at kunne gennemføre denne analyse er det nødvendigt at definere hvordan 

magten er fordelt og i hvilken retning udviklingen bevæger sig. Til dette har jeg valgt 

kort at undersøge udviklingen i det liberale demokrati. Denne undersøgelse vil holdes adskilt 

fra den konstruktivistiske del af opgaven der beskæftiger sig med de mere nuancerede 

udviklingstendenser efter at det er afklaret hvorvidt Tyrkiet udvikler sig i retning af mere 

eller mindre demokrati. 

2.9. DEFINITION. 

Begrebet demokrati stammer fra ordet Demos som er græsk og betyder folket og Kratos 

som betyder at styre. Jeg beskæftiger med i denne opgave med begrebet liberalt demokrati 

som fortolket af Dahl og Gastil. Gastil er medtaget for at kunne indarbejde Freedom 

House’s demokratievalueringer i analysen. 

2.10. ROBERT DAHL 

Den væsentligste forudsætning for forståelse af demokrati er ifølge Dahl at afklare hvorvidt 

man refererer til demokrati som ideal eller som virkelighed og han har efterfølgende udviklet 

to modeller med dette som præmis. 

IDEALMODELLEN 

Han opstiller kriterier som grundlag for idealmodellen. Denne idealmodel beskriver politisk 

lighed og danner grundlag for forståelsen af ideelt demokrati. 14 Han beskriver i denne bog 

at ægte demokrati ikke eksisterer og sandsynligvis aldrig vil komme til at eksistere. Dahl 

beskriver at ægte demokrati er for ineffektivt eftersom beslutningsprocessen bliver for 

langsommelig. 15 Med baggrund i ovenstående bliver idealmodellen ikke uddybet yderligere 

og realmodellen anvendes efterfølgende. 

REALMODELLEN. 

I bogen Polyarchy fra 1971 argumenterer Dahl at demokratisering ikke kan forklares med 

en årsagsmæssig sammenhæng, men at der skal tages en del forudsætninger med i forklaringen. 

Dahl bruger den virkelige verdens liberale demokrati til at udvikle sin realmodel 

som han kalder polyarki. 

Dahl opstiller en række faktorer der har indflydelse på hvordan det demokratisk system i et 

land udvikler sig og fastholdes. 16 

Hans kriterier for oprettelse og fastholdelse af polyarki er følgende: 17 

1. Valgte repræsentanter skal kontrollere offentlige beslutninger. 

2. Frie, retfærdige og hyppige valg. 

3. Alle voksne har ret til at stemme. 

4. Alle vælgere har ret til at stille op til valg. 

14 Dahl, 1989: forordet. 

15 Dahl, 1989: s 83-311. 

16 Vanhanen, 1997: s 14 

17 Dahl, 1998: s 222. 

14 

UKLASSIFICERET


5. Ytringsfrihed. 

6. Retten til alternative og uafhængige informationskilder. 

7. Forsamlingsfrihed. 

Fig 2: Demokratimodellen. 

Et regime kan ændre sig i forhold til en dimension uden at gøre det i forhold til den 

anden og eksempelvis vil en ændring langs linje 1 betyde at regimet bevæger sig mod 

øget konkurrence, men uden større deltagelse, som vil kræve bevægelse af linje 2. denne 

linje beskriver bevægelsen mod polyarki og dermed demokrati. Pointen er dermed at demokratier 

er integrerede og åbne for offentlig konkurrence. 18 

2.11. RAYMOND DUNCAN GASTIL OG FREEDOM HOUSE. 19 

Realmodellen vil I opgaven blive anvendt til at belyse I hvor høj grad magtforholdet i Tyrkiet, 

mellem staten, civilsamfundet og markedet ændrer sig i demokratisk retning og dermed 

mere indflydelse til befolkningen og dermed mindre til staten. 

De i foregående afsnit nævnte kriterier vil blive anvendt til måling af Tyrkiets politiske situation 

og målepunkterne vil være relevante dele af Københavnerkriterierne. Denne måling vil 

blive foretaget ved hjælp af oplysninger fra Freedom House (og dermed Raymond Duncan 

Gastil), som tillige anvender Dahls definition af demokrati som udgangspunkt. Raymond 

Gastil ser på politiske rettigheder og civile friheder, hvilket i denne opgaves perspektiv anskueliggør 

civilsamfundets frihedsgrader. 

Gastil arbejdede for Freedom House i perioden 1972-1989 og udarbejdede i denne periode 

hans teori og han har derfor ikke selv set på Tyrkiet i perioden efter 1989, men det vurderes 

ikke at være problematisk, idet teorien stadig ligger til grund for Freedom Houses 

analyser. 

I modsætning til Dahl, mener Gastil at socio-økonomiske forudsætninger kun er sekundære 

faktorer i processen af udbredelsen af demokrati. Han mener dog, i enighed med Dahl, 

at den demokratiske konsolidering sker ved at den demokratiske kultur spredes fra staten 

18 

Hagtvet, 1984: s 124. 

19 

Freedom House blev dannet i 1941 som en amalgamering af to eksisterende grupper, der var støttede af 

Præsident Roosevelt for at opnå befolkningens opbakning til amerikansk deltagelse i 2. Verdenskrig. (Kilde: 

www.freedomhouse.org . 

15 

UKLASSIFICERET


til samfundet, hvilket må siges at være i modsætning til en betydelig mængde forskere der 

mener at kultur og beliggenhedsmæssige faktorer i stedet er afgørende. 20 

Siden 1955 har Freedom House bedømt demokratiseringsniveauet I udvalgte lande og 

som tidligere nævnt udviklede Gastil en teori til dette. Målingerne er udarbejdet på baggrund 

af landenes politiske rettigheder og civile friheder. 

Freedom House vurderer borgernes politiske rettigheder og dermed retten til at opstille og 

stemme til frie valg. Herudover vurderes den civile frihed, der beskriver borgernes frihed 

og dermed statens evne til at respektere og beskytte borgernes religiøse, etniske, økonomiske, 

familiemæssige og sproglige rettigheder, og til sidst pressefriheden. 21 

Landet bliver placeret på en skala der løber fra 1 – 7 hvor højeste pointtal indikerer mindst 

frihed. 22 

Freedom Houses vurderinger er bredt anerkendte, ikke kun i videnskabelige kredse, men 

også blandt store organisationer såsom Verdensbanken. 23 Gastils metode er baseret på at 

borgeren skal have både politiske rettigheder og civile friheder som præmis for demokrati. 

Københavnerkriterierne kan efterfølgende anvendes til belysning af demokratiseringsdiskussionen 

og kriterium 1 vil blive berørt. Kriterium 1 omhandler de politiske krav der bliver 

stillet til Tyrkiet og en analyse af disse kan, i perspektiv af Dahls teori, afklare udviklingsretningen 

og dermed hvorvidt udviklingen går i retning af mere eller mindre frihed til befolkningen 

på relevante områder. 

2.12. KRITIK AF TEORIEN. 

Robert Dahls analyse af borgernes indflydelse på det politiske system kritiseres ofte for at 

være naiv og at der er i virkeligheden er mange elementer der holder borgerne uden for 

reel indflydelse. 24 Hans holdning til medierne afspejler heller ikke problematikken med privatejede 

medier og mere eller mindre skjulte aftaler mellem medier og magthavere. 25 Han 

kritiseres ofte for at negligere at der blandt interesseorganisationer tillige er konkurrence 

og det ikke altid er de rigtige der sejrer, men ofte den organisation der er bedst til at styre. 

26 I denne sammenhæng er det også relevant at diskutere om alle offentligt ansatte har 

en interesse i at afgive magt til befolkningen, da denne magt ofte er forbundet med privilegier 

og anseelse og vil ofte have en uforholdsmæssig magt i et demokrati. 27 

Freedom Houses bedømmelser er af og til blevet udsat for kritik. Undersøgelse af demokrati 

i den Islamiske verden viser at eksempelvis Saudi-Arabien scorer lavest på demokratimålingen 

og at der her overhovedet ikke kan erkendes demokrati. Målingen for Kuwait er 

bemærkelsesværdigt bedre og adskiller sig markant fra Saudi-Arabien på dette område. 

Eksempelvis viser der sig at være samme forskelle mellem Iran og Tyrkiet der ikke alene 

kan forklares med reelle forskelligheder i de berørte samfund. Freedom House er blevet 

kritiseret for at være behæftet med bias og inkonsistens. 28 Freedom Houses undersøgelser 

vurderes dog at være anvendelige, idet de i denne opgave alene skal belyse ændringer 

i et enkelt land og at der derfor ikke er risici forbundet med en eventuel bias. 

RELEVANS. 

20 

Vanhanen, 1997: s 53 

21 

Bookman, 1999: 24-28 

22 

Kriterierne kan ses på www.freedonhouse.org 

23 

Burkhart, 1994 

24 

Dunleavy, Patrick & Brendan O’Leary, 1987: s 159. 

25 

Dunleavy, Patrick & Brendan O’Leary, 1987: s 157. 

26 

Dunleavy, Patrick & Brendan O’Leary, 1987: s 154 – 155. 

27 

Dunleavy, Patrick & Brendan O’Leary, 1987: s 141 

28 Harik, 2006: s 466 

16 

UKLASSIFICERET


Ovennævnte demokratievalueringer vurderes, trods mangler, at være anvendelige, idet de 

som sagt anvendes inden for et snævert område og ikke i sammenligning med andre lande 

og en eventuel bias ikke vil komme til udtryk. 

2.13. HABERMAS MODEL OM SAMFUNDETS SFÆRER. 

Der er behov for en teorimodel der kan anvendes til at analysere delelementer i staten og 

deres indbyrdes betydning. Til dette vurderes Habermas model om Samfundets sfærer at 

være hensigtsmæssig. Han opdeler staten i tre sfærer: Stat, marked og civilsamfund. 

Opgaven kan med denne vinkel anskues som en intern magtkamp i Tyrkiet mellem systemverdenen 

og civilverdenen. 

Fig. 3: Samfundets sfærer. 

Habermas 29 beskriver konfliktfeltet mellem Stat, civilsamfund og markedet og disse tre 

felter udgør tilsammen samfundet. 

STAT. 

Den egentlige magt ligger hos en elite, der legitimerer sig selv og sine handlinger gennem 

brugen af den fragmenterede masse som er civilsamfundet. 30 Civilsamfundets opmærksomhed 

kan, med baggrund i at den ikke er en enhedsaktør, ikke fastholdes i længere tid 

af gangen, idet der ikke som helhed er interessesammenfald. 

Hvor civilsamfundet handler ud fra en forståelse, der nogle gange er fælles og andre gange 

ikke er det, handler staten ud fra strategiske overvejelser. Civilsamfundets ageren kontrolleres 

i modellens perspektiv gennem løfter eller trusler. 

CIVILSAMFUNDET 

Civilsamfundet defineres som socialt og kulturelt fællesgods og måden denne del af samfundet 

kan opretholdes, er ved hjælp af kommunikation. Denne kommunikation kan enten 

skabe fornyelse eller knytte an til nye traditioner. Civilsamfundets deltagere kan altså enten 

skabe fornyelse eller søge at skabe nye traditioner. 

Civilsamfundet er individernes egne opfattelser af verden, af værdier, holdninger og normer 

og er grundlaget for handlinger i fællesskabet. Individet kommunikerer på baggrund af 

fælles forståelse og kun når individer ikke er under indflydelse af stat og marked. 31 Menneskers 

ageren i civilsamfundet er med andre ord fælles aktiviteter der foregår uden for 

statens og markedets indflydelsessfære. Borgerne er dannede og i stand til at kunne føre 

en fornuftig debat og kan erkende fælles interesser og indgå i en fornuftig debat. Disse 

aktiviteter kaldes kommunikativ adfærd. 32 

29 

Thyssen, 1996: s 11-26. 

30 

Habermas, 1971: s. 181. 

31 

Holmström 1997, s. 27 og Sandberg, 2002: s. 108 

32 

Habermas, 1971: s 25. 

17 

UKLASSIFICERET


Ifølge Habermas forfalder civilsamfundet i takt med at staten tiltager magt og individet i sig 

selv eller i en gruppe kan ikke længere indgå i en meningsfyldt dialog med staten og 

grundlaget for, at individet kan deltage i den offentlige debat, er gået tabt. 33 

Magten bliver herefter, ifølge Habermas centreret om en elite der udnytter den fragmenterede 

masse 34 

MARKEDET. 

I et samfund er der flere elementer der er styrede af penge eller magt. Markedet søger i et 

endimensionelt spektrum at profitmaksimere og er derfor i Habermas verden kommunikationsløse. 

Det forhindrer dog ikke hverken individer eller stat i at udnytte markedet som 

redskab. 

SYSTEMETS KOLONISERING AF CIVILSAMFUNDET. 

Habermas hævder at statens strategiske handlinger over tid overtager og erstatter civilsamfundets 

kommunikative handlinger og herudover at individets adfærd kontrolleres af 

penge og magt og dermed af staten. 

Civilsamfundets værdier veksles til regler og penge og ansvar ændres til juridiske relationer. 

Habermas beskriver at denne situation med statens kolonialisering af individet har bærende 

betydning for individerne i civilsamfundet der ikke reelt oplever fællesskab og fælles 

værdier. 

Alternativet er efterfølgende at individer i civilsamfundet kan søge at etablere et interessefællesskab 

og fravriste staten dele af dens magt. 

Dvs. at interesseorganisationer, græsrodsorganisationer, lobbyister o. lign, skal formå at 

gøre lige netop deres interesseområde relevant for den brede befolkning for at opnå en 

offentlig debat og derved bringe magten tilbage til individet i civilsamfundet. 

Ifølge Habermas er ligevægt i et samfund alene mulig såfremt den etableres på civilverdenens 

præmisser omkring fornuft, enighed og fælles værdier. Alene på denne måde etableres 

herredømmefri dialog. 35 Der er med andre ord tale om symmetrisk kommunikation. 

KRITIK AF TEORIEN. 

En umiddelbar reaktion på Habermas teorier kan være at tolke den som uopnåelige idealer 

og at der er tale om en utopi. 

Man kan anfægte Habermas beskrivelse af konsensusidealet, at der i et samfund er mange 

forskellige rationaler og logikker i kommunikationen fra både stat og civilsamfund der 

udfordrer hans ideal. 

Offentligheden kan argumenteres at være en vekslende størrelse der med forskellige 

grupper går sammen om en fælles sag ud fra væsensforskellige bevæggrunde og er dermed 

ikke homogene. 

RELEVANS. 

Habermas forklaringsmodel kan anvendes, idet den giver forklaringskraft til statens handlemåde 

og forklarer modstillingen til civilsamfundet. Det vurderes at være muligt indenfor 

rammerne af Habermas teori, at behandle gruppers forhold til staten, selvom de indbyrdes 

ikke er homogene. 

Hvis dette skal overføres på Tyrkiet i dag kan Habermas teori anvendes til at forklare 

hvordan og hvorfor staten gennemfører reformer. Og den kan også forklare hvorfor og 

33 Habermas, 1971: s 160. 

34 Habermas, 1971: s 181. 

35 Andersen & Kaspersen, 1996: s. 369. 

18 

UKLASSIFICERET


hvordan individerne i civilsamfundet reagerer i forhold til stat, interesseorganisationer og 

græsrodsorganisationer. 

Teorien kan beskrive den nuværende magtbalance i samfundet og synliggøre ændringer i 

forhold til tidligere. 

Habermas’ model kan i et konstruktivistisk perspektiv tjene til en udfordring og en undersøgelse 

af statens magtudøvelse og dermed afklare i hvilken grad statens magt udfordres. 

Hans teori om systemverdenens gradvise overtagelse af civilverdenens opgaver kan anvendes 

til at belyse de interne forhold i Tyrkiet og her særligt forholdet mellem stat og religion. 

2.14. OPERATIONALISERING. 

Dette afsnit vil fokusere på at knytte forbindelsen mellem teorier og de elementer af det 

tyrkiske samfund jeg ønsker at måle. 

Jeg er opmærksom på at de to teorimodeller jeg anvender, er henholdsvis liberal og konstruktivistisk 

og de derfor skal adskilles stringent gennem hele analysen. 

Udgangspunktet i dette afsnit er hentet fra systemteorien og bygger på ideen om systemer 

som steder for formalisering og organisering. 36 

Denne formalisering har til opgave at knytte en sammenhæng og muliggøre anvendelsen 

af de to teorirammer under samme paraply. 

Knytningen mellem stat og civilsamfund sker, i den liberale forståelse, ved hjælp af demokratisering 

og i naturretstænkningen ved at moralprincippet har forrang for demokratiprincippet 

og dermed overfor hvad der kan kaldes folkets vilje. 37 

Formalisering kan i begge tilfælde ske ved demokratiseringsprincippet og dermed synes 

demokratiprincippet at udtrykke snitfladen og derved bør demokratiseringsbegrebet gøres 

til genstand for nærmere analyse i denne opgave. 

For at kunne analysere begreberne bør man i første omgang skille de to begreber ad, og 

dermed som Habermas, betragte dem som to systemer. Et retssystem og et demokratisystem. 

38 

Systemernes formalisering hviler på nogle forudsætninger som vi i vores samfund kalder 

principper. Retssystemet forudsætter et retsprincip og dermed lige rettigheder for individet 

og dette princip kan også kaldes menneskerettigheder, hvilket peger på at menneskerettighederne 

bør analyseres og herunder er det bl.a. relevant at se på kvinders rettigheder 

og retten til at udfolde sin religion frit. 

I forbindelse med at Habermas beskriver konflikten mellem stat og civilverden, vil statens 

udarbejdelse af strukturer og systemer gradvist overtage styringen overfor civilsamfundet. 

Efterhånden som disse systemer bliver mere selvstændige udvikler de mere og mere rationelle 

systemer. Disse rationelle systemers magt bør derfor i opgaven analyseres og dermed 

afklare hvorvidt staten udfordres og hvad der i givet fald sættes i stedet. Med andre 

ord undersøges de rationelle systemer der har indflydelse på religionsudfoldelsen og det 

kan være Militærets indflydelse, Kemalismen som begreb og herunder Diyanets indflydelse 

på religionsudfoldelsen. 

36 

Til inspiration for dette afsnit er anvendt elementer af Luhmanns systemteori. 

37 

Denne frakobling af de to elementer i i modsætning til hvad Rousseau mener, fordi han konsekvent forsøger 

at knytte de to principper sammen i form af en almenvilje. En anden tænker, der forsøger at sprænge det 

naturretslige paradigme er Hobbes. I modsætning til Rousseau tænker Hobbes imidlertid med sit suverænitetsprincip 

ind i en demokratisk ramme. En anden forskel er, at Hobbes søger at komme ud over moralprincippet. 

38 

Jeg støtter mig i det følgende på Habermas' analyse af de formelle operationer, som han udvikler dem i 

forbindelse med sin rets- og demokratiteori i J. Habermas: Faktizität und Geltung. Beiträge zur Diskurstheorie 

des Rechts und des demokratischen Rechtstaats. Frankfurt a/M: Suhrkamp 1992. 

19 

UKLASSIFICERET


Det kan i denne opgaves perspektiv undersøges om individer i civilsamfundets ønske om 

at etablere interessefællesskaber, som f.eks. religiøse med henblik på at fravriste staten 

dele af sin magt lykkes med deres forehavende og dermed bør den religiøse indflydelse 

på regeringsførelsen over tid analyseres. 

I dette perspektiv er det hensigtsmæssigt at undersøge skiftende regeringers adfærd og 

holdninger til religionsudfoldelsen, samt analysere udviklingsretningen og herunder afklare 

mulige tendenser til religiøs indflydelse på statens virke. Herunder at afklare hvorvidt denne 

indflydelse fører til forøget frihed til civilsamfundet? 

Modsat bør befolkningens holdning til religionsfrihed og religion som helhed også undersøges 

for at afklare hvorvidt der er tale om interessefællesskaber hos hele eller dele af 

civilsamfundet. 

EU’s indflydelse bør her inddrages, da den kan anvendes som målepunkt for de problemstillinger. 

Herunder kan skiftende regeringers holdning til EU bidrage til forståelsen af årsagerne 

til udviklingen. Anvendelsen af EU som målepunkt giver i Habermas perspektiv 

mulighed for beskrivelse af udviklingen i magtforholdet mellem stat og civilsamfund gør det 

betimeligt i analysen at indtænke tidsperspektivet og herunder at analysere ændringer i 

magtforholdene. 

For Habermas er det hele et spørgsmål om kommunikation og om hvordan staten begrænser 

den frie kommunikation og dermed den frie udfoldelse. Jeg mener ikke at Habermas 

beskriver noget om hvordan markedsøkonomien kan beskrives som et selvstændigt 

socialt fænomen og i det omfang han teoretiserer, er det primært i form af kommunikationsteori. 

39 Dermed er der intet teoretisk udgangspunkt, men jeg vurderer dog at det med 

udgangspunkt i en undersøgelse af hvorvidt markedet er værdiforladt, kan analyseres 

hvorvidt markedet reagerer i forhold til statens interesser eller om evt. religiøse interesser 

kan have indflydelse herpå. 

Overordnet peger dette på at der er tre analyseområder der skal arbejdes med: 

Demokratisering, Måling af statens udvikling i retning af religiøs frihed ved hjælp af EU 

som måleinstrument og endelig en analyse af de skiftende regeringers holdning til religion 

og dermed at afklare hvorvidt et muligt skifte i magtforholdet mellem stat medfører en forøget 

eller formindsket Islamisering. 

2.15. TYRKIETS OPTAGELSESPROCES TIL EU. 

KORT HISTORISK GENNEMGANG 

Tyrkiet ansøgte om medlemskab i 1987 og kommissionens første udtalelse i 1989, vurderer 

at der ikke for nærværende er mulighed for optagelse af Tyrkiet. 

I 1997 tages der for første gang substantiel stilling til Tyrkiets vanskeligheder med det politiske 

og økonomiske samarbejde mellem EU og Tyrkiet. I Agenda 2000 40 konstateres det 

tillige at den eksisterende toldunion fungerer godt. Der gives tillige tilsagn om hjælp til forbedring 

af menneskerettighederne. 

Det europæiske Råd bekræfter at Tyrkiet i 1997 søger om optagelse i EU. 

Derefter fremsætter Kommissionen den 4. marts en meddelelse om, at den europæiske 

strategi for at forberede Tyrkiet til tiltrædelsen skal føres ud i livet. Dette handlingsprogram 

koncentrerer sig om at uddybe toldunionen (der trådte i kraft den 31. december 1995) og 

udvide den til også at omfatte tjenesteydelser og landbrug, samt om at styrke samarbejdet 

inden for andre områder. 

39 

“In sum, Habermas’s attempt to reinterpret economic processes in light of his construction of his theory of 

communicative action distorts the actual workings of the capitalist economy”. Sitton 1998. 

40 

Agenda 2000 KOM(97) 2000 endelig udg. 

20 

UKLASSIFICERET


I sin rapport fra november 1998 stadfæster Kommissionen sin analyse fra Agenda 2000 41 

at sideløbende med udviklingen af en markedsøkonomi i landet må man konstatere en 

række ”uregelmæssigheder” i det politiske system, specielt indenfor den offentlige forvaltning 

og med hensyn til respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretalsrettigheder. 

Det Europæiske Råd i Helsinki fastslog, at Tyrkiet er et kandidatland, der vil kunne tiltræde 

EU på grundlag af Københavnskriterierne. 

Det besluttede desuden, at Tyrkiet ligesom de andre kandidatlande ville kunne nyde godt 

af en førtiltrædelses-strategi til at stimulere og understøtte dets reformer. 

Tillige blev Tyrkiets forbindelse til EU styrket i december 1999, da landet fik kandidatstatus. 

Den endelige optagelse ville blive betinget af en løsning af følgende problemstillinger: 

• En positiv udvikling i demokratiprocessen. 

• En løsning af kurderproblematikken. 

• En konstruktiv udvikling i territorialfarvandsproblemerne med Grækenland. 

• En løsning af Cypern problemerne. 

• En plan for overholdelse af Københavnerdeklarationen. 42 

Den 8. marts 2001 blev tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet vedtaget og der var i denne 

periode en betydelig optimisme i forholdet mellem EU og Tyrkiet. Europa-Kommissionens 

rapport om de enkelte ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse 43 understreger at 

der i Tyrkiet har fundet en betydelig udvikling sted på det lovgivningsmæssige område. 

Særligt skal nævnes de forfatningsændringer, der blev vedtaget af det tyrkiske parlament 

den 3. oktober 2001, som er et vigtigt skridt hen imod at styrke garantierne på områderne 

for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt begrænse dødsstraffen. 

Alt er vedtaget for at imødekomme Det Europæiske Råd som i Helsingfors fastslog, at 

Tyrkiet er et kandidatland, der vil kunne tiltræde EU på grundlag af Københavnskriterierne. 

Ovenstående peger på at det vil være hensigtsmæssigt at undersøge udviklingen i perioden 

fra 1999, hvor landet fik kandidatstatus frem til nu. 

2.16. FORSKELLIGE ÅRSAGER TIL ØNSKET OM OPTAGELSE. 

Tyrkiske Islamister er uenige omkring optagelse i EU. 44 Nogle ser Tyrkiets bevægelse 

mod Europa som et nederlag for Tyrkiets Islamiske ophav og en fornærmelse mod muslimske 

værdier. 

Andre ser det som en endelig af-kemalisering af Tyrkiet og dermed en mulighed for større 

religiøs frihed. 45 

AKP’s lederskab synes på samme tid at bekende sig til globalisering og på samme tid forsvare 

tyrkisk kultur. 46 

Erdoğan udtaler at Tyrkiet skal bidrage til den europæiske mosaik af kulturer, hvilket peger 

på at han ikke ønsker at Tyrkiet ukritisk skal optage vestlige værdier. 47 Overordnet peger 

det på at AKP støtter op om medlemskabet af EU af liberale årsager og ikke udelukkende 

med henblik på at blive betragtede som europæiske. AKP er betydeligt mere interesserede 

i at tilpasse sig EU’s krav end det etnisk-nationalistiske MHP var. Som regeringspartner 

fra 1999-2002, skabte partiet så mange vanskeligheder som overhovedet muligt. 48 

41 

Agenda 2000 KOM(97) 2000 endelig udg. 

42 

De med kursiv skrevne punkter vurderes ikke at være vedkommende for nærværende opgave. 

43 

En vellykket udvidelse. Strategidokument og Europa-Kommissionens rapport om de enkelte ansøgerlandes 

fremskridt i retning mod tiltrædelse [SEK (2001) 1744 - 1756] 

44 

Smith, 2005: s 319. 

45 

Dune´r og Deverell, 2001: s.6–7. 

46 

Erdogan udtalte i februar 2007 under et besøg i tyskland, at det var af afgørende betydning for det tyrkiske 

mindretal at de ikke assimilerede sig til tysk kultur, men derimod forblev tro mod deres tyrkiske ophav. 

47 

Heper og Toktas, 2003: s.163. 

48 

Smith, 2005: s 319-320. 

21 

UKLASSIFICERET


Hvor tidligere regeringer har fokuseret på makro-økonomiske reformer, har den tyrkiske 

regering i AKP’s regeringstid i betydeligt omfang fokuseret ligeligt på politiske reformer. 

2.17. REFORMER I PERIODEN 1999-2007. 

Tyrkiet har I perioden gennemført syv politiske reformer. 

Forud for den første reformpakke var der sket en ændring af forfatningen, som muliggjorde 

vedtagelse af reformer om politiske og civile rettigheder. De første to reformpakker kom 

umiddelbart efter forfatningsændringen. Det var dog først den tredje reformpakke vedtaget 

den 3. august 2002 af det tyrkiske parlament (som havde en mere vidtgående karakter). 

Reformpakken indeholdt blandt andet afskaffelse af dødsstraf i fredstid, lovliggørelse af tv- 

og radioudsendelser på kurdisk, legalisering af undervisning i kurdisk, øget regulering af 

politiet og større rettigheder til ikke-muslimske religiøse samfund, hvad angår religiøs 

ejendom. 

Afskaffelse af dødsstraf har været et kardinalpunkt i EU-Kommissionens kritik af Tyrkiet og 

samtidig været en politisk varm kartoffel i Tyrkiet. En af årsagerne til dette var, at lederen 

af det kurdiske arbejderparti PKK, Abdullah Öcalan, efter han kom i tyrkernes varetægt i 

1999, var blandt de dødsdømte. En afskaffelse af dødsstraffen ville indebære, at Öcalans 

dødsdom ikke skulle eksekveres, og det krænkede mange tyrkeres retsfølelse. Resultatet 

blev, at dødsdommen blev ændret til fængsel på livstid. 

Fjerde, femte, sjette og syvende reformpakke har fokuseret på følgende elementer: 

• Bekæmpelse af tortur og udvikling af et frit civilsamfund (ultimo 2002). 

• Forstærket adgang til fornyet domstolsprøvelse efter vundne sager ved Den Europæiske 

Menneskerettighedsdomstol (primo 2003). 

• Styrkelse af menneskerettighederne (juni 2003). 

• Yderligere reduktion af militærets indflydelse på det politiske liv. Det betyder blandt andet, 

at Det Nationale Sikkerhedsråd alene er rådgivende. Andre elementer i denne reformpakke 

vedrører tanke- og ytringsfrihed, forebyggelse af tortur, åbenhed i offentlige regnskaber, 

børns rettigheder, foreningsrettigheder, retten til forsamling og demonstration samt 

kulturelle rettigheder og friheder (juli 2003). 

Tyrkiets erklærede mål er nu at fokusere på forbedringer af implementeringen, ikke mindst 

set i lyset af, at kritikken primært omhandler implementering af lovgivningen (mere herom i 

næste afsnit). I den forbindelse har regeringen oprettet en »Reform Monitoring Group«. 

Empirien i opgaven bør derefter fokuseres omkring de syv reformpakker og herunder afdække 

hvorfra indflydelsen til lovændringerne kommer for derved at afdække om ændringerne 

i det tyrkiske samfund har grund i regeringens ønske om reformer eller hvorvidt det 

stammer fra dele af civilsamfundet. 

Udgangspunktet i reformarbejdet er kravene fra EU og i den forbindelse i særlig grad Københavnerkriterierne. 

2.18. BEGREBSDEFINITIONER 

2.19. DEN TYRKISKE STAT. 

Den tyrkiske stat er en konstruktion der af landet selv kaldes parlamentarisme, men der er 

forhold der ikke er fuldt demokratiske. 

Tyrkiet er et land der på den ene side har parlamentarisme med direkte valg til parlament 

og på den anden side et militær der griber ind i den demokratiske proces, hvis det føler for 

det. Et militær der ikke lever op til den rolle det ifølge den liberal-demokratiske model for 

civil-militær kontrol skulle have. Her burde militæret være underordnet den civile magt i 

49 50 

samfundet. 

49 Hale, 1994: s 308. 

50 Hale, 1994: s 308. 

22 

UKLASSIFICERET


Militæret ser det som dets rolle at vogte sekularismen og har fire gange i perioden 1960 – 

1980 grebet direkte ind. Endelig trådte Statsminister Erkaban tilbage i 1997 efter pres fra 

militæret. 

Det nationale sikkerheds råd (MGK) har forfatningssikrede rettigheder der efter den 7. reform 

fra juli 2004 skal give anbefalinger til regeringen i sikkerhedspolitiske emner. Militæret 

har dog stadig repræsentanter på civile institutioner og parlamentet har stadig ikke fuld 

kontrol over forsvarsudgifterne 51 . 

Den nylig tiltrådte Præsident Gül udtalte følgende: “Secularism, one of the basic principles 

of our republic, is a rule of social peace. 52 ” og han fastholder dermed Tyrkiet på det verdslige 

spor, hvilket umiddelbart burde tale for at militæret ikke føler deres interesser truede. 

Denne opgave vil ikke yderligere inddrage militæret i analysen, medmindre det har afgørende 

betydning for belysning af problemstillingen. 

2.20. KEMALISME. 

Kemalismen udspringer fra Kemal Atatürks ideer om europæisering af Tyrkiet og herunder 

afskaffelse af Islam som statsreligion. 

Målet var verdsliggørelse og heri lå tillige forandring af retssystemet og befrielse af kvinderne. 

Staten skulle erobre en central rolle i borgerens liv. Efter at have været udfordret i 

de første år efter republikkens fødsel af religiøse ledere, der var oprørte over kalifatets 

opløsning, valgte man at stramme kontrollen med religionen. 53 Religionsdyrkelsen blev 

efterfølgende kontrolleret og religiøs autoritet blev erstattet af sekulære love og religiøse 

affærer kom under bureaukratisk kontrol. 54 Denne kontrol, der blev beskrevet som sekularisme 

var ikke reelt adskillelse mellem stat og religion, men i stedet var og er der tale om 

et underordnelsesforhold, hvor staten bestemmer over religionen. 

I Kemalismen lå også at religiøse symboler blev fjernet fra det offentlige rum og et eksempel 

på dette er tørklædeproblematikken der kort berøres senere i opgaven. 

Kemalismen som politisk doktrin er løseligt bundet op på seks principper der benævnes: 

dyrkelse af republikken, laicisme, nationalisme, populisme, statisme og reformisme. Denne 

opgave vil primært beskæftige sig med laicisme. 55 

2.21. SEKULARISME. 

Når man i Europa bruger udtrykket sekularisme, er der normalt tale om adskillelse af stat 

og religion. Denne opfattelse ligger sig tæt op af den traditionelle opfattelse i religionssociologien. 

I denne forståelsesramme er religion og modernitet modsætninger og der er tale 

om et nulsumsspil hvor enten rationalitet og sekularisering vil vinde frem på bekostning af 

religiøse værdier, eller omvendt. Denne opgave vil undersøge hvorvidt der kan argumenteres 

for denne forståelse, eller om der kan være tale om en både-og løsning. 

Tyrkiets forfatning beskriver i præamblen og i artikel 2, at Tyrkiet er en sekulær stat. Der er 

derfor ingen tvivl om, at det sekulære er et vigtigt begreb. 

Hvis man studerer den tyrkiske ambassades hjemmeside i Danmark beskrives Islam som: 

”the latest and most perfect religion”, og at man takket være Islam kan opnå ikke bare at 

”live in peace and happiness in this world”, men også at ”reach the eternal happiness in 

the next world after death”. Dette peger på at Islam i den sekulære stat har en betydelig 

rolle og sammenholdt med den tyrkiske forfatning er der tale om et paradoks. 

Sekularismen i Tyrkiet adskiller sig fra den europæiske opfattelse ved at stat og religion 

sammenkædes. 

51 

Europakommisionens fremskridtsrapport, 2004, p 43. 

52 

New York Times 28. AUG 2007. 

53 

White, 2002: s 34. 

54 

White, 2002: s 35. (Diyanet behandles senere i opgaven). 

55 

White, 2002: s 37. (Laicisme beskriver underordnelsesforholdet mellem stat og religion). 

23 

UKLASSIFICERET


Det tyrkiske ”religionsministerium” kaldes Diyanet og har betydelige beføjelser og har på 

deres hjemmeside en fortolkning af sekularisme 56 som beskriver af offentlige institutioner i 

Tyrkiet fortolker religionen. En af diyanets opgaver er, hver fredag at udarbejde og distribuere 

en autoriseret tekst 57 der skal læses op ved fredagsbønnen i godkendte moskeer i 

Tyrkiet og i lande hvor der er større tyrkiske mindretal. 

Sekularismen i den tyrkiske fortolkning kan beskrives som Tyrkiets måde at adskille sig fra 

øvrige muslimske lande. 

Eksempler på uoverensstemmelserne i befolkningen er på den ene side at den tyrkiske 

sekularisme er centraliseret. Årsagen til denne statskontrol var oprindeligt at sikre religionsfrihed 

for alle religiøse grupper, muslimer eller ikke-muslimer. På denne måde skulle 

religionen forblive et privat anliggende og Islam blev i moskeen. 

Dette er et problem 58 der er båret videre fra det osmanniske samfund og bunder i at den 

traditionelle osmanniske verdensopfattelse bød borgeren at leve efter regler og staten at 

håndhæve dem. Altså nogenlunde som den vestlige opfattelse af adskillelse af stat og religion. 

Dette medfører en opsplitning af samfundet, fordi mange tyrkiske borgere der er praktiserende 

muslimer, ønsker at Islam spiller en større rolle i Tyrkiets politiske og sociale liv. 59 

2.22. POLITISK ISLAM PÅ TYRKISK 

Når Islamisme i dag nævnes som begreb, er det normalt forstået som en ideologi, der ønsker 

at Islamisere staten. Begreberne Islam og Islamisme refererer i denne opgaves forståelse 

til to forskellige forståelseselementer af religionen. Den første er religionen som 

begreb og den heraf følgende historie. Det andet begreb er det skifte som individet eller 

gruppen, frivilligt eller ufrivilligt, aktivt har valgt til tolkning af religionen. 60 61 Denne opgave 

vil ikke yderligere analysere begrebet som sådan, men udelukkende fokusere på den tyrkiske 

tolkning af Islam og Islamisme. 

Reformer og udvikling er hjørnestene i Tyrkiets definition på politisk Islam. Majoriteten af 

politiske partier afslår anvendelse af vold til opnåelse af politiske mål. Der er enkelte eksempler 

på det modsatte og disse partier har ikke stor opbakning. Et eksempel på dette er 

Tyrkisk Hizbollah. 

Af afgørende betydning er, at politisk Islam i Tyrkiet i betydelig grad indtænker demokrati, 

menneskerettigheder og lighed for loven. Den tyrkiske forståelse af begrebet “tyrkisk Islam” 

er tillige baseret på begreber som tolerance, humanisme og sekularisme, hvilket er 

en kontrast til de mere radikale fortolkninger af Islam i den arabiske verden eller Pakistan. 

62 

2.23. AFGRÆNSNING 

MILITÆRETS ROLLE. 

Det tyrkiske militærs rolle er ikke som en traditionel hær, der er professionaliseret og afpolitiseret 

og underordnet den politiske magt. 63 Militærets rolle i Tyrkiet har, siden grundlæggelsen 

af den tyrkiske republik i 1923, set sig selv som vogter af Kemalismen. Militæret 

har interveneret i politikken når det har følt at grundlaget for den tyrkiske stat har været 

truet. 64 Militæret har siden oprettelsen af republikken haft et antal grundlovssikrede rettig- 

56 

http://www.diyanet.gov.tr/english/tanitim.asp?id=3 

57 

Østergaard, 2006: s 2. 

58 

Ünal og Akdamar, 1983: s 35. 

59 

Ocak, 1999: s 134-135. 

60 

Inspireret af Islam and Public Space redigeret af Nilüfer Göle og Ludwig Amman s 3. 

61 

Se også White, 2002: s 23. 

62 

Özdalga, 2005: s 22-28. 

63 

Hale, 1994: s 308. 

64 

Momayezi, 1998: s 19-22. 

24 

UKLASSIFICERET


heder, der efter den syvende reformpakke er blevet begrænset i betydeligt omfang. I forhold 

til demokratisering kan det argumenteres at EU i et vist omfang ser militæret som garant 

for en demokratisk udvikling og samtidigt ser dets rolle som begrænsende for den endelige 

optagelse i unionen. Det vurderes ikke at militærets rolle bør inddrages som centralt 

analyseobjekt, da det på kort sigt vil være imod Islamistisk indflydelse i Tyrkiet. Militære 

forhold inddrages alene når det er nødvendigt for at belyse problemfeltet. 

KLASSEANALYSE. 

Det er i rammen af Habermas muligt at analysere problematikken ved en klasseanalyse og 

analysere magtforholdene i Tyrkiet som den fattige del af samfundet der udfordrer eliten, 

eller de urale udfordrer eliten i byerne. 

Dette vurderes dog ikke at dække den religiøse side af sagen, hvorfor dette spørgsmål 

ikke behandles yderligere medmindre det naturligt indgår i analysen. 

KØBENHAVNERKRITERIERNE. 

EU’s kriterier for optagelse er fra flere sider internt i Tyrkiet blevet kritiseret for både at være 

uretfærdige og for at EU fastholder dobbeltstandarder i forholdet mellem Tyrkiet og andre 

optagelseslande. Dette forhold behandles såfremt det har med det religiøse aspekt at 

gøre. 

25 

UKLASSIFICERET


KAPITEL 3 

ANALYSE AF DEN DEMOKRATISKE UDVIKLING I TYRKIET. 

3.1. INDLEDNING 

Kapitlet indeholder først en kort historisk gennemgang af den nyere tyrkiske historie og 

formålet er at ridse de betydende elementer op inden analysen. Dette første afsnit skal 

tjene som indledning til både demokratianalysen og den efterfølgende af det tyrkiske samfunds 

sfærer. 

Dernæst analyseres den demokratiske udvikling med formål at afklare hvorledes det tyrkiske 

demokrati udvikler sig på relevante områder. 

Resultatet af analysen videreføres til Habermas analysen og danner grundlag for det videre 

arbejde. 

3.2. HISTORISK GENNEMGANG FRA 1923 TIL NUTIDEN, MED TYNGDE PÅ HVOR- 

LEDES POLITISK ISLAM INTRODUCERES I NYERE TYRKISK HISTORIE. 

Efter etableringen af Republikken Tyrkiet under Kemal Atatürk i 1923 blev magtapparatet 

eksemplificeret med de tre institutioner: Militæret, Centralforvaltningen og den ledende 

sekulære elite, der alle havde til fælles at afslå nogen formel rolle for Islam i tyrkisk politik. 

Den traditionelle hovedbeklædning Fez blev forbudt og alfabetet blev ændret fra det arabiske 

til det latinske. Endvidere blev de traditionelle ottomanske religiøse lærde (Ulma) fjernet 

til fordel for statsaffilierede intellektuelle (Cagdas), for at kontrollere den religiøse 

dagsorden. 

Efter kuppene i firserne accepterede militæret en politik der inddrog Islam i regeringsførelsen. 

65 

Eligur peger på tre relaterede faktorer hertil. For det første etableredes en ”Tyrkisk- 

Islamisk syntese” (TIS), der er en kombination af Sunni Islam og nationalisme og baggrunden 

var et behov fra militærets side for at samle befolkningen mod kommunismen. 

På denne baggrund fik det daværende ledende religiøse parti Velfærdspartiet mulighed for 

at styrke sit organisatoriske netværk og både den formelle og uformelle legitimitet. 

For det andet var der fra starten af halvfjerdserne og frem til halvfemserne store problemeriI 

den tyrkiske administration med korruption, nepotisme og fordelingspolitikken. Med andre 

ord var den sekulære stat i vanskeligheder og ideologisk motiverede grupperinger 

havde her mulighed for at beskrive et alternativ til den rent sekulære stat. 

For det tredje havde Velfærdspartiet et organisatorisk netværk der imødekom ønskerne fra 

den fattige del af både land- og bybefolkningen. 

Ud over TIS erkendte militæret i firserne, at det til en vis grad havde behov for legitimitet 

fra religiøse symboler og institutioner, for at inddrage den religiøse del af befolkningen og 

skabe et mere socialt homogent, og frem for alt mindre aktivt Islamisk samfund. 

I halvfemserne begyndte de Islamiske partier at blive mere aktive og daværende Præsident 

Özal inviterede pro-statslige reformvenlige teologer til at deltage i udviklingen af en ny 

fortolkning af Islam med henblik på at præsentere et alternativ til den tyrkiske befolkning til 

de Islamiske partier. 

Et eksempel herpå er Gülen bevægelsen der er en moderat ikke-voldelig Islamisk borgerrettighedsbevægelse 

der illustrerer statens politik overfor religiøse grupperinger i halvfemserne. 

65 

Eligur, 2004: http://www.allacademic.com/meta/p83675_index.html 

26 

UKLASSIFICERET


Gulen er opkaldt efter stifteren Fethallah Gülen og bevægelsen advokerer for dialog og 

afslår en hvilken som helst form for vold imod det etablerede sekulære system i Tyrkiet og 

dermed er i overensstemmelse med præmisserne for TIS. 

Forbindelsen mellem Gülen og staten blev i løbet af halvfemserne temmelig turbulent. 

Præsident Özal garanterede Fethallah Gülen beskyttelse af politiet og herudover accepterede 

Præsident Suleyman Demirel en pris fra Gülen organisationen. 

Imidlertid blev, i forbindelse med militærets udmanøvrering af Det Islamiske Velfærdsparti i 

1997, Gülen organisationen ikke længere tolereret. 66 

Denne proces, hvis afslutning blev betegnet som et “postmoderne” kup i Tyrkiet, begyndte 

med et møde i det nationale sikkerhedsråd den 28. februar 1997. På dette møde fremlagde 

militæret en 18-punkt-plan til at inddæmme den religiøse fundamentalisme, som generalerne 

krævede at Erbakan iværksatte. Den mere og mere trængte premierminister havde 

i juni 1997 ikke andet valg end at tage sin hat og gå. I januar 1998 blev RP så forbudt af 

forfatningsdomstolen og Erbakan forvist fra det officielle politiske liv. 67 

Regeringens forsøg på at inddrage Islam i den Kemalistiske sekularisme betød imidlertid 

at de Islamiske partiers legitimitet forøgedes betydeligt i disse år og Velfærdspartiet, der 

eksisterede i firserne, var det første parti i rækken af Islamiske partier der udnyttede den 

frihed som TIS implementerede. 

Partiets organisatoriske struktur med grene over hele Tyrkiet muliggjorde kontakt til de 

dele af befolkningen i både land og by, der var skadeligt påvirkede af elitens førte økonomiske 

politik. Herudover gjorde interne vanskeligheder i regeringspartiet med opnåelse af 

mål omkring retfærdighed, social sikkerhed, nepotisme, korruption og økonomisk fremgang 

at befolkningen søgte alternativer i form af Islamiske partier i stedet for den traditionelle 

Kemalistiske elite. 

3.3. DEN DEMOKRATISKE UDVIKLING I TYRKIET. 

I forbindelse med de afsluttede parlamentsvalg i 2007 blev 12 partier repræsenterede. 

Det begrænsede antal partier i parlamentet skal ses i lyset af at Tyrkiet har flertalssystem 

hvor den procentvise spærregrænse er 10 %. 

Dahls teorier omkring polyarkier prioriterer procentvis valgdeltagelse meget højt og det kan 

i denne forbindelse være paradoksalt at spærregrænsen i Tyrkiet vanskeliggør denne og 

dermed har mindre partier svært ved at få indflydelse. 68 

Robert Dahl beskriver endvidere en sondring mellem deltagelse og konkurrence og at et 

polyarkisk demokrati skal indeholde muligheden for at partier i opposition kan få mulighed 

for reel magt i parlamentet. Ud fra Dahls præmisser er den politiske frihed forbedret, idet 

restriktioner på partinavne og kandidater er blevet lempet og regeringens muligheder for at 

lukke politiske partier er formindskede. 

3.4. FREEDOM HOUSE VURDERING AF TYRKIETS DEMOKRATISKE UDVIKLING. 

Freedom Houses vurdering af de politiske rettigheder og civile friheder er efterfølgende 

illustreret: 

66 

Aras og Caha, 2000: http://meria.biu.ac.il/journal/2000/issue4/jv4n4a4.html 

67 

Jung, 2005:9 og Salt, 1999, s. 72-78. 

68 

Bollen,1993: s 1207-1230. 

27 

UKLASSIFICERET

Fig. 4: Udvikling af politisk og civil frihed i Tyrkiet. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Årstal 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 


2003 

2004 

2005 

2006 

28 


Politisk frihed 

Civil frihed 

Der er samlet sket en ændring på et skridt for civile rettigheder og to skridt for politisk frihed. 

Landet kan efter Freedom Houses inddeling beskrives som delvist demokratisk, idet 

en demokratisk stat skal opnå 1-2. Der kan dog tydeligt erkendes en udvikling fra før Københavnerkriterierne 

effektueredes. 

Hvis tallene indsættes i Dahls demokratimodel, ses det at Tyrkiet har bevæget sig opad og 

til højre og dermed nærmer sig den vestlige opfattelse af liberalt demokrati. Bevægelsen 

mod højre er sket som følge af ændringer i stemmeretten og bevægelsen opad viser at 

den politiske konkurrence er øget. 

Fig. 5: Tyrkiet indplaceret i demokratimodellen. 

Tyrkiet i 

2005 

Tyrkiet i 

1998 

Generelt betragtet er både politisk frihed og civil frihed øget i nævnte periode, hvilket overordnet 

taler for at det tyrkiske samfund er blevet mere demokratisk og at friheden til udøvelse 

af religion er blevet større, samt at adskillelsen af stat of religion er blevet større.


Tyrkiets ønskede optagelse i EU og landets udvikling i retning af efterlevelse af Københavnerkriterierne 

peger samlet på at statens nuværende kontrol over religionens udøvelse 

udfordres. 

3.5. DELKONKLUSION PÅ DEMOKRATIANALYSEN. 

Efter at det er ovenstående er sandsynliggjort at Tyrkiet indtil nu har bevæget sig i retning 

af polyarki og konkurrencen er stor, peger udviklingen i retning af mere demokrati. Efterfølgende 

skal analysen afklare hvilke kræfter der sættes frie og hvilken indflydelse de har 

på religionens indflydelse i Tyrkiet. 

I forlængelse af dette og med henblik på at binde an til den videre analyse i rammen af 

Habermas model, beskriver han at den funktionelle adskillelse af stat og religion er udgangspunkt 

for at religiøse grupperingers retfærdiggørelse. Det er dermed i rammen af 

liberal frihed, at religion kan opnå en politisk rolle i samfundet. Staten mister sin mulighed 

for at kontrollere religionen, når magten overdrages til et polyarkisk demokrati. 69 Det skal 

dermed i næste kapitel afklares i hvilken grad magtforholdene mellem stat og civilsamfund 

og marked har ændret sig. 

Såfremt den demokratiske udvikling fortsættes er det således i denne ramme at konfliktfeltet 

mellem den nuværende tyrkiske stat og Islam, i alle dens afskygninger skal afklares. 

69 Habermas, 1999: s 164. 

29 

UKLASSIFICERET


KAPITEL 4 

HABERMAS ANALYSE AF DET TYRKISKE SAMFUNDS SFÆRER. 

4.1. MAGTKAMPEN MELLEM STAT OG CIVILSAMFUND 

INDLEDNING 

I dette kapitel gennemføres analysen af det tyrkiske samfunds tre sfærer. Først er det civilsamfundets 

indflydelse på politikken ved konkret at analysere den religiøse bevægelse 

Milli Görüş og derved analysere den religiøse indflydelse på statens politik og samtidigt 

afklare hvordan staten reagerer på disse påvirkninger. Efter civilsamfundet er det markedet 

der analyseres med henblik på at afklare hvorvidt det har indflydelse på en mulig Islamisering 

af samfundet og afklare i hvilken grad stat og eller civilsamfund udnytter dette 

felt. 

Til sidst er det staten der analyseres med tyngde på statens regeringsførelse og målt 

igennem EU’s briller og derved afklare hvilke ændringer der sker på relevante områder. 

Analysen skal afklare hvorvidt regeringen som repræsentant for staten inkorporerer nye 

elementer af Islam i staten Tyrkiet og lader disse erstatte mere vestligt orienterede værdier. 

Resultatet af analysen skal med andre ord afklare hvorvidt Islam får en større eller 

mindre rolle i samfundet på bekostning af demokrati og vestlige værdier som f.eks. menneskerettigheder. 

Muligheden for at kunne skabe en Islamisk stat er til stede under det nuværende regime, 

hvor staten er stærk. Indførelsen af en Islamisk stat kræver en befolkning der er lydige 

overfor staten. 70 Hvis denne lydighed bliver undermineret, og der opstår en konkurrencesituation 

med pluralistiske alternativer, minimeres muligheden for indførelsen af en Islamistisk 

styreform. Dette kapitel skal afklare hvorvidt staten fortsat er stærk nok, om den har 

interesse i at indføre en Islamisk stat samt endeligt om det er i befolkningens interesse. 

4.2. CIVILSAMFUNDETS INDFLYDELSE PÅ STATEN. 

4.3. DE FØRSTE BETYDENDE ISLAMISKE PARTIER. 

Necmettin Erkaban etablerede det Nationale frelselsesparti i 1970, men efter militærkuppet 

i marts 1971 blev partiet forbudt efter dom ved den Konstitutionelle Domstol med begrundelse 

i af partiet udgjorde en betydelig trussel mod den sekulære styreform i Tyrkiet. 

Et tilsvarende parti der blev etableret af Necmettin Erkabans venner fik samme skæbne 

efter militærkuppet i 1980. 

I firserne blev Velfærdspartiet etableret af Ali Tiirkment og i 1984 opnåede partiet 4,4% af 

stemmerne under ledelse af Ahmed Tekdal. Efter 1984 er Velfærdspartiet kun gået fremad. 

Senere overtog Erkaban lederskabet og opnåede en jordskredssejr ved parlamentsvalget I 

1995, hvilket medførte at partiet efterfølgende stod I spidsen for en koalition med partiet 

“Den Sande Vej”. 

Velfærdspartiets succes var for en stor dels vedkommende begrundet i dets evne til at 

tiltrække den Islamiske del af befolkningen. Endvidere lykkedes for partiets valgte borgmestre 

i betydelig grad at sænke graden af nepotisme og social uretfærdighed. 

I 1997 lykkedes det militæret at udmanøvrere Velfærdspartiet i noget der af kunne kaldes 

et De Facto militærkup og partiet blev af den Konstitutionelle Domstol forbudt. 

Fazilet etablerede i 1998 ”Dydens Parti” (min oversættelse) der søgte at videreføre arbejdet 

fra Velfærdspartiet og dette parti blev på samme vis forbudt i 2001. Den traditionalistiske 

fløj i Velfærdspartiet/Dydens parti etablerede herefter ”Lykkepartiet”. 

70 


30 

UKLASSIFICERET


Den tidligere borgmester I Istanbul Recep Tayyip Erdogan etablerede i samarbejde med 

reformister fra Velfærdspartiet ”Retfærdigheds og Udviklingspartiet” (AKP) i 2001 der søgte 

at distancere sig fra traditionalisterne i Velfærdspartiet/Dydens Parti og blev dermed et 

reformistisk alternativ til Lykkepartiet. 

Efterfølgende vil jeg analysere i hvilken grad en udvalgt religiøs organisation har haft indflydelse 

på både den indførte politik og dermed indflydelse på staten og den førte politik. 

4.4. EN RELIGIØS ORGANISATION: FRA MILLI GÖRÜŞ TIL AKP. 

I den nuværende tyrkiske debat er der overordnet tre forklaringsmodeller på AKP’s politik 

og de underliggende elementer. Dette afsnit vil analysere udviklingen fra Milli Görüş til 

AKP og derved pege på hvilken eller hvilke af nedenstående forklaringsmodeller der er 

plausible. 

Forklaringsmodeller: 

1. AKP anvender Takiye strategien og først når AKP er sikker på at kunne fastholde magten 

ved for eksempel at få en dato for EU-medlemskab, vil de begynde indførelsen af 

Sharia. 

71 72 

2. AKP står ikke i forbindelse med Islamister af nogen art, men snarere til konservative 

demokrater og er dermed et parti der kan sammenlignes med europæiske kristne demokrater. 

73 

3. AKP har som følge af 28. februar processen indset at der ikke er nogen fremtid i Islamisme 

og har derfor at opportunistiske årsager valgt at adoptere globalisering som politik 

i stedet. Det kan dog ikke forventes at AKP’s kadrer har samme opfattelse, hvorfor 

der er et modsætningsforhold mellem kadre og ledelse. 74 

4.5. GRUNDLÆGGELSEN AF MILLI GÖRÜŞ. 

Dette afsnit vil beskrive og analysere den mest betydende religiøse bevægelse i Tyrkiet fra 

dets start i 1967 til i dag, for derved at afdække bevægelsens indflydelse på regeringens 

førte politik på det religiøse område og derved afdække i hvilket omfang en religiøs organisation 

har haft indflydelse på staten. 

En af de vigtigste religiøse bevægelser i Tyrkiet er Milli Görüş. 

Milli Görüş blev grundlagt i 1967 og bevægelsen påbegyndte sin politiske kamp i 1969, 

hvor Necmettin Erkaban og en gruppe ligesindede blev valgt til parlamentet som uafhængige 

medlemmer. Et af Erkabans udsagn var, at han repræsenterede det ægte ”nationale”, 

hvorimod de øvrige partier i parlamentet repræsenterede det ”ikke-nationale” og det af 

Erkaban opfundne begreb ”ikke-nationale” blev hurtigt erstattet af begrebet ”imitator”. 

Begrebet ”national” blev brugt af Erkaban i en religiøs eller Umma 75 betydning, snarere 

end den traditionelle stats-centriske opfattelse. 

71 

http://www.learningpracticalturkish.com/turkish-newspaper-readers-dictionary-t.html#erdogan (05 feb. 

2008) 

72 

Takiye betyder at muslimer må lyve under særlige omstændigheder som f.eks. religionen trues. Endvidere 

må muslimer sige det modsatte af hvad de virkelig mener, såfremt det kan give en fordel overfor en vantro. 

73 

http://www.silkroadstudies.org/new/docs/publications/2007/0711SC-Turkey.PDF (05. februar 2008) 

74 

Argument for denne sidste er bl.a. statistiske forhold der peger på at vælgere der tidligere stemte på Islamiske 

partier nu i stort tal stemmer på AKP, hvorfor der indbygget i vælgerkorpset kan være et modsætningsforhold 

til ledelsen. Endvidere peger lejlighedsvise imødekommelser af ønsker fra den Islamiske vælgerbefolkning 

på at disse imødekommes og som følge af dette kan argumenteres at AKP har indset at der er 

et modsætningsforhold. 

75 

Umma er en betegnelse for et samfund for de rettroende, som enhver muslim er medlem af, uanset hvor i 

verden vedkommende er bosat. 

31 

UKLASSIFICERET


Bevægelsen fik hurtigt politisk indflydelse og opbakning i den brede befolkning og opnåede 

politisk indflydelse via skabelsen af et Islamisk netværk til støtte for tyrkiske gæstearbejdere 

i Europa. 

Bevægelsen har flere under- og sideordnede organisationer, og bevægelsen har været og 

er stadig repræsenteret i flere politiske partier i parlamentet. 

Bevægelsen havde indledningsvis opbakning fra selvstændige på landet og sunnikonservative 

fra lavindkomstgrupper. Bevægelsen voksede i halvfjerdserne og forenedes 

under ”det Islamiske Broderskab” og kulminerede i slutningen af halvfjerdserne og starten 

af firserne, da Islamisme så småt begyndte vinde indpas i den 3. verden. Denne uro bredte 

sig til Tyrkiet og var en af årsagerne til kuppet, hvor ledelsen slap fri, men store dele af 

bevægelsens struktur blev ødelagt. 

4.6. MILLI GÖRÜŞ ROLLE I RP 

RP blev grundlagt i 1983, da Militær juntaens forbud mod politisk aktivitet blev fjernet. RP 

blev imidlertid forbudt at stille op til parlamentsvalget i 1983 og Milli Görüş-bevægelsens 

politiske parti måtte derefter vente til 1991, hvor RP blev valgt ind med 16,2 % af stemmerne. 

Herefter ændrede partiet sin halvhemmelige struktur til en mere åben og gennemsigtig 

struktur. 

Målgruppen for RP ændrede sig efterfølgende, fra kun at være målrettet den befolkningsgruppe 

der regelmæssigt gik i moske, til at partiet gennemførte besøg ved næsten alle 

husstande i større byer. 

Partipropagandaen ændrede sig fra at være beskyldninger imod politiske modstandere til 

løfter om fremtidig velstand og fremgang. 

Fra begyndelsen at halvfemserne begyndte RP at ændres. Årsagen var at en fraktion i 

partiet, primært bestående at yngre medlemmer, begyndte at opponere mod de ældre 

medlemmer. Konflikten bestod i store træk at de yngre medlemmer (Reformister) beskyldte 

de ældre medlemmer (Traditionalister) for at hænge fast i fortiden og være for fokuserede 

på Islam og advokerede i højere grad for Liberalisme. 

Det kan dog argumenteres at denne interne konflikt i RP var metodisk og i mindre grad 

ideologisk. Baggrunden for dette argument er følgende: Reformisterne var for en stor dels 

vedkommende inspireret af den nye udvikling omkring Islamisme og var mere radikale i 

retorikken end traditionalisterne. 

Hovedforskellen var imidlertid at traditionalisterne udelukkende ønskede at bevare partiet 

som et ideologisk parti hvorimod reformisterne ønskede at udvikle partiet til et masseparti 

med en ideologisk kerne. 

Reformisterne ønskede at åbne partiet for alle der anerkendte principperne i Milli Görüş, 

og påbegyndte en kampagne der bredte sig til alle dele af samfundet. Der var mange eksempler 

på at hvervningen bredte sig til både bordeller og værtshuse, hvilket var utænkeligt 

før i tiden. Der var dog også uenighed blandt reformisterne og mere religiøst funderede 

der var uvillige til at åbne partiet for yngre konservative. Man frygtede først og fremmest 

liberale strømninger med holdninger omkring pluralisme, sekularisme og borgerlige rettigheder. 

4.7. MILLI GÖRÜŞ’S ROLLE I DEN REGIONALE ADMINISTRATION 

Reformisternes magt blev tydeliggjort under regionalvalgene i 1994, hvor partiet med 

Tayyip Erdoğan og mange andre reformister spillede en afgørende rolle i RP’s valgresultat 

med opnåelse af 19 % af stemmerne. Det var for mange tyrkere en overraskelse at opdage 

at RP vandt 327 kommuner, inklusive Ankara og Istanbul. Herudover havde RP betyde- 

32 

UKLASSIFICERET


lig succes i den kurdiske del af befolkningen og vandt mange kommuner i den syd-østlige 

del af Tyrkiet. 76 

Et af de betydelige resultater af 1994 valgene var at RP viste at partiet havde en betydelig 

opbakning i byerne og ikke kun i den landlige vælgerbefolkning. Særligt var det bemærkelsesværdigt 

at partiet opnåede så betydelig succes i Istanbul der traditionelt er en meget 

vestligt orienteret storby. 

Der var efter valgene i 1994 en udbredt skuffelse blandt majoriteten af den sekulært orienterede 

del af befolkningen med klager over at RP med 25 % af stemmerne, hvilket medførte 

at Kemalister og andre sekulære grupperinger begyndte at organisere sig i opposition til 

”den Islamiske trussel”. Selvom Erdoğan lovede at Istanbul ikke skulle forandres til en ”city 

of prohibitions”, lovede han samtidigt sine vælgere at fastholde den religiøst konservative 

linje. 

Det viste sig hurtigt at RP borgmestre over hele Tyrkiet var udmærket i stand til at lede 

byerne og de opnåede resultater der aftvang respekt i hele befolkningen. Særligt var kampen 

mod korruption succesrig og medførte at RP vandt 21,4 % af stemmerne ved parlamentsvalget 

i 1995 og blev dermed det største parti. 

4.8. RP OG ØNSKET OM AT LEDE DEN ”MUSLIMSKE VERDEN”. 

RP’s udenrigspolitik adskilte sig i sin udenrigspolitik væsentligt fra den normale diskurs. 

Partiet havde udprægede anti-vestlige holdninger og var imod Tyrkiets indtræden i Den 

Europæiske Toldunion og fremtidigt medlemskab af EU. Der var en udpræget antiamerikansk 

og anti-israelsk retorik der blandt andet direkte beskrev årsagerne til bogstaveligt 

talt ”alle verdens ulykker” som et resultat af en zionistisk sammensværgelse, bistået 

af frimurere som kontrollerede USA. Denne alliances formål var angiveligt at ødelægge 

den Islamiske verden. 

Den eneste redning ville være at lade RP lede Tyrkiet og dermed undgå at Tyrkiet bliver 

en vestlig lydstat. 

Erkaban havde fem ”drømme” for den muslimske verden: 

• De Islamiske Forenede Nationer. (FN) 

• Et Islamisk fælles militært forsvar. (NATO) 

• En Islamisk Union med fællesskab omkring told og handel. (EU). 

• Fælles Islamisk møntfod. (Euro). 

• En Islamisk forenet uddannelses, videnskabelig og kulturel organisation (UNESCO). 

Erkaban planlagde at grundlægge ovennævnte organisationer under lederskab af Tyrkiet. 

Dette lederskab skulle grundlægges som følge af særlige tyrkiske egenskaber såsom 

geografiske forhold, teknologisk udviklingsstade, historiske forhold og endeligt industriel 

udviklingsstade. 

Et vigtigt spørgsmål der kunne stilles til ovennævnte, var hvorvidt de øvrige muslimske 

lande i regionen var enige i ovennævnte plan. 

RP blev en anerkendt aktør i regionen og konkurrerede med Saudi-Arabien, Iran, og delvist 

Libyen om ledelsen af ”den Islamiske verden”. Resultatet blev at Milli Görüş efterhånden 

blev taget alvorligt som en betydende aktør. 

4.9. MILLI GÖRÜŞ OG FØLGERNE AF ET POST-MODERNE KUP. 

Et møde på Gölcük Navy Command Headquarters i januar måned 1997 med deltagelse af 

14 højtstående generaler blev begyndelsen til enden for RP. Efterfølgende afholdt det Nationale 

sikkerhedsråd (MGK) et møde den 28. februar, hvor afslutningstalen udtrykkede 

utilfredshed med den siddende regerings ”fundamentalistiske” politik. 

76 

En af årsagerne til dette var imidlertid at det kurdiske parti DEP boykottede 1994 valget. 

33 

UKLASSIFICERET


RP regeringens magt til at modstå presset viste sig mindre end forventet og det følgende 

år blev RP lukket som parti af konstitutionsdomstolen. 

Milli Görüş havde forudset dette og dannede partiet Fazilet Partisi (FP) hvor medlemmer, 

der ikke var fradømt retten til politisk arbejde, kunne melde sig ind. RP’s daværende leder 

Erkaban blev fradømt ret til politisk arbejde og ny partiformand blev Recai Kutan. 

Efter det der blev kaldt 28. februar-processen ændrede Milli Görüş sin politik således at 

begreber som demokrati, menneskerettigheder, lighed for loven etc. 

Denne ændring medførte at Milli Görüş blev udsat for betydelig kritik fra flere sider i det 

tyrkiske samfund. Denne kritik kom fra både den sekulære og fra den religiøse side. 

De sekulære beskyldte Milli Görüş for ikke at være ærlige omkring ændringen af partiprogrammet, 

idet argumentet fra de sekulære kræfter var at ændringen var sket som følge af 

ydre pres og ikke et reelt ønske fra Milli Görüş’s side. 

Fra de religiøse var der manglende forståelse for Milli Görüş adaption af værdier som Islamister 

havde modarbejdet i årtier. Dette medførte at mange religiøse enten tilnærmede 

sig mere demokratiske værdier, eller alternativt søgte over i mere radikale religiøse netværk. 

4.10. MILLI GÖRÜŞ’S TVUNGNE EUROPÆISERING. 

Efter 28. februar-processen 1997 ændrede ikke kun Milli Görüş, men også andre Islamiske 

organisationer og netværk deres retorik og programmer. Den før så almindelige antivestlige 

propaganda forsvandt og blev erstattet af en pro-europæisk politik, eksemplificeret 

ved FP’s program der var renset for kritik mod vesten og jøder etc. 

Den oprindeligt Islamistisk-orienterede gruppe i Milli Görüş blev marginaliserede og deres 

retorik blev modsat FP mere radikal. Det blev normalt at udtale at demokrati og personlig 

frihed var som udtryk for menneskeskabte ideologier et udtryk for moderne Jahiliya. 77 

Resultatet blev at tyrkiske Islamister efter 28. februar-processen blev voldsomt bekymrede 

over udsigten til egen udslettelse som bevægelse. Bevægelsen søgte derfor støtte udenfor 

Tyrkiet. 

Støtten blev søgt på steder hvor den ikke tidligere var hverken ønsket eller forventet, nemlig 

i USA. 

FP’s leder Recai Kutan ’s første udenlandsrejse som leder gik til USA, hvor han til et følge 

af journalister, udtalte at han var imod Sharia loven. Han deltog i flere møder og særligt 

møder med det jødiske samfund vakte opmærksomhed. 

Erdogan rejste i samme periode til England og argumenterede for internationalisering, globalisering 

og at Tyrkiet skulle favne forskellige samfundscirkler og lagde derved distance til 

egen tidligere politik. Han lagde sig dermed tættere på Turgut Özal end på egen tidligere 

politik. 

78 79 

Kutan rejste efter Erdogans tilbagekomst fra England til Brüssel og Strasburg, hvor temaet 

for møderne var at understrege at FP var garanten for Tyrkiets fortsatte vej mod EUoptagelse. 

4.11. FP’S OPSPLITNING. 

Der blev i 1999 afholdt parlamentsvalg og valg til administrative funktioner og FP gennemførte 

her en valgkampagne der fulgte den ændrede linje. Valgkamptemaerne fra FP var 

demokratisering, menneskerettigheder og lighed for loven, men valgresultatet viste sig 

ikke at leve op til FP’s forventninger. FP opnåede kun 15,4 % af stemmerne og der var i 

77 

McGregor, 2003: s 93. 

78 

Yesilada, 1993: s 169-192. 

79 

Premierminister (1983-89) og Præsident (1989-93). 

34 

UKLASSIFICERET


befolkningen en udbredt opfattelse af partiet var i opposition til ”systemet”, hvilket gjorde 

det utroværdigt. 

På partikongressen medførte valgresultatet at der på grund den interne splittelse i partiet 

blev opstillet to kandidater. Der var igen en reformist- og traditionalistfløj der kæmpede 

om ledelsen og det var traditionalistfløjen som løb af med sejren og Erkabans kandidat 

Kutan blev ny leder af FP. 

Taberen blev Abdullah Gül der efterfølgende sammen med Erdoğan hurtigt overvandt nederlaget. 

FP blev af Konstitutionsdomstolen lukket og traditionalisterne dannede SP under ledelse 

af Kutan og reformisterne dannede 14. juli 2001 AKP under ledelse af Erdoğan. 

Milli Görüş var ikke den bagvedliggende støtte for AKP og partiet præsenterede dermed et 

brud med linjen fra MNP-MSP-RP-FP. 

AKP’s politik var et klart brud med Islamisme, hvorimod SP vendte tilbage til den mere traditionelle 

Islamisme der var fremherskende under den kolde krig. 

4.12. AKP OG ARVEN FRA MILLI GÖRÜŞ. 

I perioden fra AKP’s stiftelse i juli 2001 til parlamentsvalgene i november 2002, lykkedes 

det at få fodfæste i befolkningen og ved valget opnå 34 % af stemmerne. Erdoğan, der i 

juli 2001 var forbudt deltagelse i politik, holdt sig i baggrunden, hvorfor det blev Abdullah 

Gül der indledningsvis blev valgt til premierminister. 

AKP fortsatte i årene frem til i dag sin fremgang og sidder i dag solidt på magten. 

Der er dog, særligt blandt tyrkiske intellektuelle sekularister udbredt mistro til AKP og i 

særlig grad Erdoğan. 

En af årsagerne til denne mistro er ikke så meget partiprogrammet, men i lige så høj grad 

vælgerne. Ved valget i 2002 opnåede AKP mere end 50 % af stemmerne i 6 afgørende 

anatolske provinser. 80 Med undtagelse af Düzce var alle Milli Görüş kerneområder, hvor 

de Islamiske partier traditionelt står stærkt. 

Argumentet kan føres videre ved at se nærmere på eksempelvis Erzurum, hvor AKP opnåede 

knap 56 % af stemmerne og sammenholde det med resultatet for 1973, hvor MSP 

også opnåede høje stemmetal. Denne argumentation anvendes af flere sekulære, idet dog 

at samfundsudviklingen i øvrigt ikke inddrages i forklaringen. 

Hvis man ser på resultaterne over en bred kam er det tydeligt at i de tidligere nævnte seks 

provinser opnåede Milli Görüş partierne tidligere meget høje stemmetal. 

Valganalyser peger endvidere på at AKP står stærkest i landområderne, hvor Milli Görüş 

tidligere opnåede høje stemmetal. 

Denne forklaringsmodel kan udfordres, idet den ikke kan forklare årsagerne til at regioner 

såsom den høje stemmeandel i den vestlige del af Tyrkiet og i provinserne langs kysten, 

der ikke tidligere har stemt på Milli Görüş partier. 

AKP håndterer i dag spørgsmål om hvorvidt det er et Islamisk parti med beskeden om at 

partier er konservative demokrater, hvilket kan være en noget uklar betegnelse. Overskriften 

i partiprogrammet er at partiet giver stemme til det tyrkiske folks værdier og slå bro 

mellem stat og folk. 81 

Partiet forfølger et “fælles værdisæt” og nogle vil dermed argumentere at partiet derved 

søger at træffe beslutning på vegne af folket uden at gør målet klart. 82 Et eksempel på 

80 

Erzurum, Konya, Kayseri, Kahramanmaras, Düzce, Yozgat, og Malatya. (Kilde: 

http://www.ntvmsnbc.com/modules/secim2002/genel.asp hentet 05. februar 2008) (øvrige valgresultater fra 

www.electionworld.org 

81 

Tepe, 2006: forordet. 

82 

Tepe, 2006: s 121-22. 

35 

UKLASSIFICERET


dette kunne være forsøget på at kriminalisere utroskab i 2005, samtidigt med at vestlige 

demokratiske værdier samtidigt implementeres i lovgivningen. 

4.13. DELKONKLUSION 

Religion har siden halvfjerdserne haft indflydelse på den tyrkiske politik. Milli Görüş har 

manifesteret sig med typiske Islamiske pointer, såsom fokus på religiøs etik, moral, men 

også kampen mod korruption har haft stor fokus. Men bevægelsen har over tid ændret 

holdning således at sekularisme, demokrati og ytringsfrihed også er blevet en integreret 

del af bevægelsens fundament. 

AKP beskriver i dag partiet som et konservativt og demokratisk parti og søger ved hjælp af 

et ”fælles værdisæt” at slå bro mellem stat og folk. Det kan argumenteres at der er tale om 

en slingrekurs der på den ene side tilnærmer Tyrkiet til et vestligt værdisæt, samtidigt med 

at folket imødekommes på isolerede områder. 

Som nævnt er den tidligere polarisering mellem Islam og Kemalismen forsvundet fra 

AKP’s valgprogrammer og er erstattet af en stærk tilknytning til den konstitutionelle stat. 

AKP pointerer at staten er underlagt loven. Partiet skal være neutral i forhold til religionsudøvelse 

og til stadighed arbejde for demokratisering og menneskerettigheder. Centralt i 

dette er ytringsfriheden, der strategisk kan give det tyrkiske samfund mulighed for at overvinde 

afstanden mellem Islamisme og Kemalisme. Dermed er byggestenen lagt til en anden 

magtbalance mellem stat og civilsamfund. 

For så vidt angår de tre hypoteser, er der ikke forhold der taler for at hypotese 1 skulle være 

gældende, men det er ikke muligt at pege på hvorvidt hypotese 2 eller 3 er valide. 

Med baggrund i dette kan det yderligere argumenteres at de religiøse partier oplever at 

krydspresset mellem græsrødderne og ønsket om at blive en del af staten flere gange 

gjorde at partierne knækkede og dele af disse blev tilbage hos græsrødderne mens andre 

aspirerede til statsmagten. 

4.14. ANALYSE AF BAGGRUNDEN FOR AKP’S OPNÅEDE JORDSKREDSAGTIGE 

SEJR VED DE TO SIDSTE VALG. 

AKP’s ledere ser sig selv som ”konservative demokrater” 83 og partiets program understreger 

betydningen af demokrati, lighed for loven, et velfungerende civilsamfund, globalisering 

og Tyrkiets tilnærmelse til EU. 

I modsætning til tidligere Islamiske partier, foretrækker AKP’s ledere at arbejde indenfor 

det etablerede politiske system og ikke i modsætning hertil. Anti-vestlig propaganda anvendes 

ikke. 

I november 2007opnåede AKP 34 % af stemmerne ved parlamentsvalget og dermed regeringsmagten 

og succesen blev gentaget med 46,6 % i 2007. 

Årsager til den betydelige opbakning tolkes af mange iagttagere i Tyrkiet som primært begrundet 

i evnen til konkrete fremskridt på primært det sociale og økonomiske område. 

Opbakningen til partiet blev spredt til fattigere dele af befolkningen, mellemklassen og 

ungdommen. 

Øvrige årsager til opbakningen kan være i regeringens evne til at kontrollere inflationen, 

tiltrække udenlandske investeringer, reformer i sundheds- og uddannelsessystemet og 

demonstrere udvikling i forhold til optagelse i EU. 

83 

Tayyip Erdogan i interview i Turkey Today: "Vi finder det ikke hensigtsmæssigt at sammenblande religion 

og politik. Vi er ikke muslimske demokrater, vi er konservative demokrater. Hvis der er partimedlemmer, der 

praktiserer deres religion, og det generer folk, er der ikke meget, jeg kan gøre ved det. Det er akkurat som i 

den kristne verden, hvor det er normalt, at politikerne kan praktisere deres tro. Er det ikke netop i fin overensstemmelse 

med den sekulære stat?" 

36 

UKLASSIFICERET


Herudover er der argumenter for at den betydelige støtte til AKP for en stor dels vedkommende 

begrundes i frygten for militær intervention og støtten til AKP er en støtte til demokratisk 

udvikling og ikke til militæret. 

4.15. BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL POLITISK ISLAM OG POLITISK FRIHED. 

Nærværende afsnit skal afdække hvilke holdninger der ligger i befolkningen i forhold til 

ønsker om nuværende og fremtidig fordeling af magt mellem stat og civilsamfund. 

Undersøgelser af opbakningen til Sharia-loven I den tyrkiske befolkning er ikke ret stor. En 

undersøgelse af emnet peger på at 10-15 % af vælgerbefolkningen er interesserede i at 

religiøse love introduceres på f.eks. indgåelse af ægteskab og skilsmisse. 84 

De Hollandske forskere E.J. Zürcher og H. van der Linden argumenterer at baggrunden for 

at Islamister i Tyrkiet støtter menneskerettigheder, er at retten også giver religionsfrihed 

(Som Henrik Nordbrandt i indledningen). Dette rejser spørgsmålet om ønsket om lige rettigheder 

for alle, primært er begrundet i et egoistisk ønske om at fremme egne interesser 

og skabe et juridisk rum for bevægelsen, eller om der er tale om et solidarisk ønske der 

skal glæde kollektivet. 

Necmettin Erkaban skrev i sit manifest i 1975 at hans bevægelse var loyal overfor de i institutionen 

beskrevne frihedsrettigheder, men på same tid beskrev han at dette system 

tillod ikke-religiøse at bestemme over religiøse individer. 85 Erkaban ønskede dengang at 

den konstitutionelle styring af religion blev erstattet af menneskerettigheder. Dette antyder 

at kravet om menneskerettigheder i større er grad var motiveret i ønsket om at sikre rettigheder 

for hans organisation. 

Det nuværende regeringsparti, AKP, tydeliggør i modsætning til Erkaban i 1970’erne, at 

det tror på menneskerettigheder i universel forstand. Hvis man tager udgangspunkt i det 

nuværende partiprogram der udtrykker at forskellighed i religion bør tillades og det understreges 

at det ikke kun er indenfor muslimske retninger. Det understreges at forskellighed 

er en rigdom for samfundet. Herudover understreges det at ikke troende skal have samme 

rettigheder som troende. Hjørnestenen for dette er, ifølge partiprogrammet, menneskerettighederne. 

Partiprogrammet fortsætter at disse rettigheder ikke bør ses som en adgangsbillet til EU, 

men alene skal iværksættes af grunde der skal tilskrives ønsket om at modernisere det 

tyrkiske samfund. 

4.16. DELKONKLUSION 

Ovenstående taler for at AKP’s tilgang til menneskerettigheder i højere grad er inkluderende 

i forhold til religiøs pluralisme, og ikke alene til fordel for egne valgchancer. 

Fundamentet for denne ændring er en ændring i magtforholdet mellem stat og samfund, 

hvor den tidligere ”top-down” tilgang ændres til en statsform, hvor regeringen fungerer som 

samfundets tjener. Dette taler for at den tidligere nævnte hypotese 2 der beskriver AKP 

som et konservativt parti på dette tidspunkt i analysen er bedst underbygget. 

4.17. SAMLET DELKONKLUSION PÅ CIVILSAMFUNDSANALYSEN. 

Denne opsamling skal binde de to elementer af analysen sammen. For så vidt angår den 

demokratiske analyse er der sandsynliggjort at Tyrkiet går i retning af polyarki og at den 

demokratiske udvikling i Tyrkiet er fremadskridende. Denne analyse leder frem til den næste 

der beskriver hvilke kræfter der således sættes fri. 

84 Carkoglu & Toprak 2000, fra resume på: http://www.questia.com/googleScholar.qst?docId=5009436291 

85 Necmettin Erkaban. Manifestet blev første gang offentliggjort I 1975 og navnet betyder “den nationale 

vision”. 

37 

UKLASSIFICERET


En af de præmisserne for denne frihed er den funktionelle adskillelse af stat og religion, og 

Milli Görüş har længe advokeret for dette. Bevægelsen har imidlertid ændret fokus, således 

at udover traditionelle religiøse værdier, der primært har vundet opbakning på landet 

og enkelte steder i byerne, har bevægelsen i nyere tid fokuseret på vestlige værdier og har 

nu også demokrati og ytringsfrihed på programmet. Der er dermed ikke særlige forhold der 

taler for at det er en traditionel Islamisk stat der i nyere tid står højt på ønskesedlen for Milli 

Görüş. For så vidt at man forfølger præmissen om at AKP har rod i Milli Görüş må konklusionen 

derfor være at partiet og dermed rødderne forfølger en vestlig kurs og samtidigt 

imødekommer folkets krav om at religiøse symboler skal være mere synlige i alle dele af 

samfundet. 

AKP’s stærke tilknytning til den konstitutionelle stat peger på at grundstenen er lagt til en 

ændret magtbalance mellem stat og civilsamfund, således at individet får flere rettigheder 

og større indflydelse. Det ser dog ikke ud til at de analyserede dele af civilsamfundet ønsker 

at Islam skal erstatte demokrati og menneskerettigheder. 

4.18. EN ANALYSE AF MARKEDET. 


"The AKP is like a cancer. You feel fine, but then one day you start coughing blood. By the 

time you realize there's a problem, it's too far-gone." 86 Udtalelsen er givet til Michael Rubin 

der ikke nødvendigvis er kendt for sin upartiskhed men argumentationen er almen kendt i 

kredse der stiller sig kritisk overfor Islam. 

Udtalelsen faldt i et interview med en tyrkisk forretningsmand der udtrykte sin frygt for den 

grønne økonomi og sammenblanding mellem statsmagt og økonomi. 87 

Dette afsnit vil primært beskæftige sig med økonomiens rolle i opgavens problemstilling og 

særligt fokusere på hvorvidt der, som ovennævnte forretningsmand postulerer, er tegn på 

at denne sammenblanding truer tyrkisk sekularisme. Med andre ord søges det afklaret om 

staten eller dele af civilsamfundet udnytter markedet til fremme af egne interesser. 

4.20. DEN TYRKISKE ØKONOMI 

Den tyrkiske økonomi har et stort og stadig voksende gråt område. Ifølge Ilhan Kesici der 

er undersekretær i den statslige tyrkiske planlægning, er der en betydelig del af økonomien 

der ikke kommer staten i hænde i form af skatter eller afgifter. 88 

Under AKP’s ledelse er den grønne økonomi vokset fra 118 millioner dollars til 4,9 milliarder 

dollars og der har i op til valgene hvor AKP har været ved magten været en betydelig 

stigning af tilførsel af grønne midler til den tyrkiske økonomi. 89 

Der er argumenter fra tyrkiske aviser der antyder at den tyrkiske regering undlod at kontrollere 

tilførslen af midler til den tyrkiske økonomi for derved at udskyde recession før det 

sidste parlamentsvalg og de grønne midler i det tyrkiske samfund anslås på nuværende 

tidspunkt til 13 mia. dollars. 90 Erdoğan udnævnte kendte Islamister til nøglepositioner i den 

86 

Michael Rubin (redaktør af Middle East Quarterly) interview med tyrkisk forretningsmand, Istanbul, July 21, 

2004. 

87 

Green money er et mellemøstligt udtryk der beskriver økonomi der hidrører fra muslimske forretninger, 

banker og den religiøse sektor. En meget stor del af disse midler indgår ikke som skattegrundlag for staten. 

88 

Ilhan Kesici, I samtale med redaktøren, Istanbul, July 21, 2004. se ogsåYusuf Kanli, “And Green Capital Is 

under Scrutiny,” Turkish Daily News, March 31, 2005. 

89 

Türkiye Cumhuriyet Merkez Bankasi [Central Bank of the Republic of Turkey], “Balance of Payments-- 

Monthly Analytic Presentation (January 2005-November 2006),” table 1, på 

www.tcmb.gov.tr/odemedenge/table1.pdf. 

90 

Türkiye Cumhuriyet Merkez Bankasi, “Balance of Payments--Yearly Analytic Presentation (1975-2005),” 

table 3, på www.tcmb.gov.tr/odemedenge/table3.pdf. 

38 

UKLASSIFICERET


finansielle sektor. Først og fremmest har han udnævnt Kemal Unakıtan, der tidligere har 

været bestyrelsesmedlem af Islamiske finansielle selskaber, til finansminister. 91 Ahmet 

Erhan Çelik beskriver denne udnævnelse som værende religiøst funderet. Sat på spidsen 

kunne samme argumentation overføres til Danmark, da Thor Pedersen blev udnævnt til 

finansminister, hvilket skal anskueliggøre at det ikke udefra er let at pege på årsagerne til 

udnævnelser til offentlige embeder. Argumentationen kunne også være fagligt funderet. 

Generelt er den tyrkiske økonomi i en ugunstig udvikling. Samtidig med at den tyrkiske 

regering tillader midler fra den grønne økonomi at tilflyde den tyrkiske økonomi er underskuddet 

på statsfinanserne stadigt voksende. 

Underskuddet på statsfinanserne steg i første halvdel af 2005 til 13,7 mia. dollars, hvilket 

er en forøgelse på 38,3 % i forhold til første halvdel af 2004. 

Minister for industri og handel, Ali Çoskun, beskrev I 2005 at der ikke var behov for bekymring 

over underskuddet på statsfinanserne. 92 93 I 2006 steg underskuddet imidlertid med 

59 % til rekorden 34,8 mia. dollars for året. 94 Det blev i den forbindelse udregnet at underskuddet 

for AKP’s første tre år ved magten oversteg det samlede underskud for årene 

1970 – 2000, og såfremt den private gæld medregnes ville den overstige 200 mia. dollars. 

95 Konklusionen var ved samme lejlighed at hvis den grønne økonomi ikke bidrog og 

også i fremtiden vil bidrage vil Tyrkiet inden 2-3 år imødese en devaluering af samme størrelsesorden 

som 2001 og at ingen siddende regering vil kunne overleve dette. 96 

4.21. DELKONKLUSSION 

Overordnet set er den tyrkiske økonomi i elendig forfatning. Underskuddet er voksende og 

der er forhold der peger på at staten udnytter de frie midler i den grønne økonomi til at udskyde 

vanskelige økonomiske beslutninger. Det faktum at Islamiske finansfolk er indsat på 

nøglepositioner har ikke umiddelbart haft til formål at fremme religiøse interesser. Dermed 

peger det på at staten udnytter de grønne midler til at støtte egen eksistens og ikke til 

fremme af mulige religiøse interesser. 

4.22. EN MERKANTIL ORGANISATION. 

Nærværende afsnit skal tjene til at anskueliggøre hvordan elementer af den grønne økonomi 

er opstået og hvordan midlerne anvendes. 

KOMBASSAN HOLDING. 

Et af de mest berømte holdingselskaber i Tyrkiet er Kombassan Holding, der blev grundlagt 

af Hasim Bayram der er religiøs konservativ. 

91 Ahmet Erhan Çelik, “TMSF Başkanı Ahmet Ertürk komando kampında imamdı” [Savings Deposit Insurance 

Fund Chairman Ahmet Ertürk Was Serving as “Imam” in a Commando Camp], Milliyet, August 1, 2005, 

på www.milliyet.com.tr/2005/08/01/ekonomi/aeko.html. 

92 Selcuk Gokoluk, “Turkish C/A Deficit Merits Concern, Says Analysts,” Turkish Daily News, November 18, 

2005 

93 “Çoskun: There Is No Danger in Financing of Current Account Deficit,” Turkish Daily News, August 25, 

2005. 

94 “Turkey’s Current Account Deficit Rises,” NTV/MSNBC, January 12, 2007, available at 

www.ntv.com.tr/news/396778.asp. 

95 “Baykal Accuses Gov’t of Bankrupting Turkey,” Turkish Daily News, May 10, 2006. 

96 Michael Rubin: “Will turkey have an Islamist President”, Middle Eastern Outlook, 2. februar, 2007. 

39 

UKLASSIFICERET


Kombassan Holding voksede hurtigt efter sin grundlæggelse i 1989. 97 Selskabet blev 

grundlagt på økonomi fra tyrkiske gæstearbejdere der investerede deres penge i det tyrkiske 

holdingselskab. På sit højeste havde selskabet 30.000 medejere. 

Firmaet investerer i trykkerivirksomhed, automobilindustri, elektronik, tekstiler, etc. 

Firmaets størrelse blev omsat til politisk indflydelse, idet Bayram finansierede eksempelvis 

Erbakan's valgkampagne i 1996 og støttede AKP i forbindelse med sin grundlæggelse. 98 

I samme periode kritiserede Abdullah Gül staten for at forfølge den grønne økonomi, idet 

han hævde at staten I stedet for at sørge for at loven blev overholdt var der tale om en 

vendetta mod den grønne økonomi. 99 Det skal bemærkes i den forbindelse at Gül var ansat 

i Islamic Development Bank i Jeddah, fra 1983 til 1991 og havde derfor et indgående 

kendskab til problematikken. 100 

Deniz Baykal der var leder af oppositionen i 2004 anklagede AKP for at skabe en religiøst 

baseret økonomi. 101 

4.23. AKP’S INVOLVERING I DEN GRØNNE ØKONOMI. 

Flere af regeringens medlemmer er økonomisk involverede i den grønne økonomi. 

I august 2001 beskrev Rahmi Koç, bestyrelsesformand i Koç Holding, der er Tyrkiets største 

og ældste industrikonglomerat, på CNN türk at Erdoğan personligt har en formue på en 

milliard dollars og beskrev yderligere hvor disse midler er placerede. 102 Formuen er fordelt 

på tre selskaber. 103 Disse tre selskaber er af både det tyrkiske militær og efterretningstjenesten 

beskrevet som Islamiske selskaber. Erdoğan familien ejer 50 % af Emniyet Foods 

der sælger Ülker, som er det største slikselskab i Tyrkiet. Herudover ejes 12 % af 

Yenidoğan Foods Marketing der fremstiller ColaTurka, der er planlagt at skulle være en 

Tyrkisk pendant til Coca-Cola. 104 

4.24. DELKONKLUSION. 

Den nuværende tyrkiske regering beskyldes for at skabe en religiøst funderet økonomi. 

Denne beskyldning er der ikke fundet belæg for i analysen, men det ser ud til at flere regeringsmedlemmer 

og særligt Erdoğan har store formuer bundet i midler i den grønne økonomi. 

Det kan ikke udelukkes at regeringen skjult ønsker at fremme den grønne økonomi, men 

analysen peger i højere grad på at det er privatøkonomiske interesser der er styrende. 

Det kan argumenteres at regeringens ønsker om at tilgodese denne del af økonomien for 

en stor dels vedkommende kan begrundes i private interesser. 

Der ses imidlertid at være en betydelig risiko ved denne forfølgelse af private interesser. 

Som tidligere nævnt i civilsamfundsanalysen, er de religiøse partier historisk knækket over 

på midten når krydspresset mellem græsrøddernes ønsker og partiets ønske om at få 

statsmagten ikke har kunnet forenes. Denne analyse argumenterer for at dette krydspres 

forøges når ledende partimedlemmer anvender magten til fordel for privatøkonomiske interesser 

og afstanden til græsrødderne derved forøges i betydeligt omfang. 

97 

Detaljer om oprettelse og størrelse etc. Er fra 

http://www.kombassan.com.tr/webhomes_eng.asp?id=home_eng. 

98 

Turkish Daily News, Aug. 14, 2001. 

99 

Associated Press, 31. marts, 2001. 

100 

Gül’s egen webside: http://www.abdullahgul.gen.tr/EN/maiin.asp. 

101 

Turkish Daily News, Nov. 10, 2004. 

102 

Turkish Daily News, Aug. 7, 2001. 

103 

Sedat Ergin, "Have a Profitable Day," Hürriyet, Jan. 2, 2004. 

104 

Sedat Ergin, "Have a Profitable Day," Hürriyet, Jan. 2, 2004.. 

40 

UKLASSIFICERET


4.25. ØKONOMISKE REFORMER. 

Nærværende afsnit har til formål at afklare i hvor høj grad det økonomiske marked kan 

siges at udvikle sig i retningen af uafhængighed fra staten. 

Tyrkiet gennemlevede to økonomiske kriser i 1999 og 2001, hvilket resulterede i at den 

finansielle sektors sårbarhed blev tydeliggjort. Efter disse to kriser er misforholdet mellem 

indtægter og udgifter for den tyrkiske stat ikke bragt i balance. 

Tyrkiet indførte i 2001 en frit flydende valuta. Dette medførte store kursfald, men siden 

2002 er valutaen blevet styrket og der har endog været beskedne kursstigninger. 

Reformationer i den finansielle sektor er i høj grad blevet drevet frem af Verdensbanken 

og IMF og har foreløbigt medført at Turkish Central Bank og The Banking Regulation and 

Supervision Agency er blevet uafhængige institutioner. 

I forbindelse med at statens indflydelse er reduceret på statsbanker, samtidigt med en liberalisering 

af markeder såsom telekommunikation, sukker, tobak, petroleum og elektricitet, 

har det også medført at indblanding i stort omfang har været undgået og staten ikke har 

kunnet øge f.eks. pengemængden i samfundet efter behov. 

Der er ændret regler der skal fjerne bureaukratiske og lovmæssige forhindringer for udenlandske 

investeringer (FHI). 105 

Der blev i 2001 indført et reformprogram i samarbejde med IMF, der havde til hensigt at 

bedre overgangen fra tidligere politiske ad hoc beslutninger til en mere regelbaseret og 

langsigtet politik. 106 

Effektiviteten af denne politik hæmmes i væsentlig grad af at det økonomiske ansvar er 

splittet mellem fem ministerier. 

Denne ineffektivitet kombineret med et omstændigt bureaukratisk system, betyder at etablering 

af en virksomhed er omfattet af meget betydelige vanskeligheder. Såfremt en udenlandsk 

investor ønsker at åbne eksempelvis et privat hospital skal der indhentes tilladelser 

fra 217 forskellige instanser. En stor del af disse instanser giver udfordringer med korruption. 

107 

En anden udfordring på det økonomiske område er at den nødvendige administrative kapacitet 

ikke er til stede, således kan EU-lovgivningen ikke til fulde indarbejdes, hvilket 

medfører at der er et misforhold mellem regeringens ønsker og de faktisk gennemførte 

ændringer. 108 

4.26. DELKONKLUSION. 

Den tyrkiske økonomi udvikler sig generelt i retning af at der bliver færre muligheder for at 

staten kan kontrollere økonomien. Det sker primært på grund af de økonomiske reformer. 

Der er dog stadig betydelige vanskeligheder at overkomme før markedet bliver fuldstændigt 

frit, idet bureaukratiet er omstændigt i betydeligt omfang. 

4.27. DELKONKLUSSION PÅ MARKEDSANALYSEN 

Den tyrkiske stat udnytter generelt ikke økonomien til fremme af religiøse formål. I stedet 

er der forhold der peger på at regeringen nyttiggør den grønne økonomi til at sikre egen 

overlevelse og regeringsmedlemmers private økonomiske interesser. 

105 

FDI (Foreign Direct Investment): Udenlandske direkte investeringer, er investeringer, hvor en 

udenlandsk investor ejer over 10 % af stemmerettighederne. 

106 

Yeldan, A. Erinc, "On the IMF-Directed Disinflation Program in Turkey: A Program for Stabilization and 

Usterity or a Recipe for Impoverishment and Financial Chaos?" (September 2001).: 

http://ssrn.com/abstract=290539 

107 

Bülent Pirler, generalsekretær i den tyrkiske arbejdsgiverforening TISK, til ugebrevet Mandag Morgen, Nr 

5, FEB 2003. 

108 

Umut Ergezer fra Europa-Kommissionens kontor i Ankara, til ugebrevet Mandag Morgen, Nr 5, FEB 2003. 

41 

UKLASSIFICERET


Der er eksempler på at civilsamfundet har anvendt markedet til støtte for egne politiske 

interesser. 

Samlet set udvikler markedet sig i retning af mere frihed og mindre mulighed for kontrol fra 

staten, idet udenlandske investeringer breder sig langsomt men sikkert. 

Udfordringerne ses primært i det tyrkiske bureaukrati der medfører en betydelig inerti i systemet 

og samlet vanskeliggør udvikling i retning af mere frihed for markedet. 

4.28. ANALYSE AF STATENS KONTROL MED CIVILSAMFUNDET 

4.29. TYRKIET OG VEJEN MOD EU. 

EU´s “2007 progress Report” beskriver, i konklusionen omkring frihedsrettigheder og ret til 

udøvelse af religion, følgende: No major issue has been addressed and significant problems 

persist. Finally, the atmosphere in the country in particular as regards issues related 

to minorities and religion has not been conducive to the full respect of fundamental rights 

and might de facto restrict their exercise. 109 

Der skete i løbet af 1990’erne en ændring i holdningen til EU mellem visse dele af de religiøse 

partier og den daværende kemalistiske magtelite. Hvor det frem til midten af halvfemserne 

var sådan at religiøse partier for eller imod EU og den kemalistiske magtelite var 

for EU, ændrede dette forhold sig. 

Dele af eliten begyndte at se EU som en trussel mod deres magtbase med krav om stadig 

større frihed. Modsat så religiøse partier og den del af befolkningen der advokerede for 

politisk Islam, EU som garant for ægte sekularisme og dermed en form for sekularisme der 

ikke var set før i Tyrkiet. Denne gruppes ønske om demokratisering og menneskerettigheder 

kunne ses i det lys. 110 

Det er imidlertid paradoksalt at støtten til demokrati i befolkningen i Tyrkiet er større end i 

mange europæiske lande. I Tyrkiet er opbakningen til demokrati 88%, og til sammenligning 

er den i USA 87%, Storbritannien 78% og i Canada 87%. 111 

Dette forhold mellem statens evne til at levere reformer af samfundsstrukturen som til fulde 

lever op til befolkningens holdning til demokrati vil i dette kapitel blive behandlet. 

Herudover vil udviklingen i efterlevelsen af Københavnerkriterierne blive anvendt som målepunkt 

for balancen mellem civilsamfundet og staten. 

4.30. ANALYSE AF KØBENHAVNERKRITERIERNE. 

Dette afsnit skal kort redegøre for Københavnerkriterierne for derved at sætte rammen for 

forståelsen af Tyrkiets reformarbejde og dermed afklare udviklingsretningen og afklare i 

hvilken grad dette reformarbejde har betydning for magtforholdet mellem staten, civilsamfundet 

og markedet. 

Københavnerkriterierne har deres oprindelse i forbindelse med murens fald og EU’s ønske 

om at skabe en enhed inden for Europas grænser hvor ustabilitet blev tøjret og risikoen for 

112 113 

væbnede konflikter mindskes på baggrund af fælles værdier. 

109 “Turkey 2007 progress report,” Communication from the Commission to the European Parliament and the 

Council, p 58. 

110 Yavuz 2003: s 254-261. 

111 al-Braizat, Fares: Muslims and Democracy, An empirical critique of Fukuyama’s culturalist approach, 

World Value, Survey Publications, 2002. p. 16. (Udsagnet var følgende: “Democracy is better than any other 

form of government” og panelet skulle derefter erklære sig enige eller uenige. 

112 EU’s udvidelse - UM-tema, Udenrigsministeriet, Udenrigsministeriets informationssekretariat, 2000., side 

7-13 

113 1. Det politiske kriterium 

Landet skal have stabile institutioner (dvs. domstole, parlament og en offentlig administration), som garanterer 

demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og respekten for og beskyttelsen af mindretal. 

2. Det økonomiske kriterium 

42 

UKLASSIFICERET


Kriterierne skulle således udstikke retningslinjer for fremtidige ansøgningslande til EU og 

dermed anspore landene til gennemførelse af reformer og dermed implicit at ændre både 

lovgivning og praksis i landet. 114 

Københavnerkriterierne kan med baggrund i deres klare udtryk dermed give klare retningslinjer 

for hvornår Tyrkiet i givet fald kan gøre sig forhåbning om at indtræde i EU. 115 

4.31. POLITISKE REFORMER. 

Reformerne indeholder samlet set alt fra menneskerettigheder, over civil kontrol med militæret 

til økonomiske reformer. 

I nærværende afsnit vil reformerne blive gennemgået ud fra emne og ikke efter en streng 

kronologisk rækkefølge. Det er ikke alle reformer der har direkte indflydelse på magtforholdet 

mellem stat og civilsamfund eller marked, men alle emner er medtaget for at skabe 

et fuldstændigt billede af reformprocessens forløb. 

MENNESKERETTIGHEDERNE OG YTRINGSFRIHEDEN. 

Forfatningsreformen fra 2004 omhandlede primært menneskerettigheder og i denne reform 

er der bl.a. lighed mellem kønnene, afskaffelse af dødsstraffen, præcisering af pressefriheden, 

samt endeligt en forfatningsindlejret bestemmelse om at internationale regler 

overtrumfer nationale tyrkiske regler, såfremt det er frihedsrettigheder der er berørt. 116 

Endvidere er straffen for ikke-voldelige ytringer mod staten blevet afskaffet, medmindre 

den nationale sikkerhed er truet. Der er frihed til afholdelse af politiske møder, demonstrationer 

etc. Der er herudover nu tilladelse til stiftelse af foreninger med baggrund i seksualitet, 

religion og andre minoriteter. 

117 118 

EU-parlamentets kritik i 2007. 

Parlamentet henviser til Amnesty International’s rapport fra juli 2007 der beskriver at tortur 

og undertrykkelse af kvinder stadig finder sted i betydeligt omfang. 

MILITÆRETS ROLLE. 

Opbygningen af Det Nationale Sikkerhedsråd blev i 2004 ændret således at antallet af 

møder er blevet formindsket og beføjelserne blev indskrænket. Rådet har nu alene rådgivende 

kompetencer og kan ikke længere indlede sikkerhedsundersøgelser på eget initiativ. 

119 Tillige er militærets tilstedeværelse i RTUK fjernet. 120 

EU-parlamentets kritik i 2007. 

Parlamentet udtaler at det er foruroliget over de tyrkiske væbnede styrkers gentagne indblanding 

i den politiske proces og der er behov for yderligere tiltag for at sikre en fuld- 

Landet skal have en fungerende markedsøkonomi og evnen til at klare konkurrencepresset og de øvrige 

markedskræfter i Unionen. (Dvs. landene skal være i stand til at sælge deres varer og tjenester på nogenlunde 

samme niveau som resten af landene i EU. Alle skal kunne konkurrere på lige fod.) 

3. Kriteriet om overtagelse af ”acquis communautaire” 

Landet skal kunne leve op til de forpligtelser, der følger med medlemskab. Det vil blandt andet sige, at landet 

skal tilslutte sig Unionens politiske, økonomiske og monetære mål 

114 

EU’s udvidelse - UM-tema, Udenrigsministeriet, Udenrigsministeriets informationssekretariat, 2000: s 18. 

115 

EU’s udvidelse - UM-tema, Udenrigsministeriet, Udenrigsministeriets informationssekretariat, 2000: s 6. 

116 

Europakommisionens beretning om Tyrkiet, 2004: p 29. 

117 

EU-parlamentet udtrykker i denne forbindelse ikke kommissionens holdning, men alene en kritik vedtaget 

af et flertal af medlemmer af parlamentet. 

118 

EU-parlaments-beslutning af 24. oktober 2007 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Tyrkiet. 

119 

Europakommisionens beretning om Tyrkiet, 2004: s 21. 

120 

Radio- og TV-nævnet 

43 

UKLASSIFICERET


stændig og effektiv civil kontrol med militæret. Endvidere bør civile myndigheder overvåge 

udformningen af den nationale sikkerhedsstrategi og implementeringen heraf; kræver, at 

der indføres fuldstændig parlamentarisk kontrol med militæret og forsvarspolitikken. 

PRESSEN 

Presselovgivningen er i perioden ændret i betydelig grad og der er i lovgivningen indbygget 

frihedsrettigheder der ikke før var til stede. For det første har journalister nu ret til at 

hemmeligholde deres kilder. For det andet er der ikke længere fængselsstraf for overtrædelse 

af presselovgivningen men kun bødestraf. Retten kan heller ikke længere tvangslukke 

forlag og aviser eller på anden måde forhindre distributionen. 121 

LIGHED MELLEM KØNNENE. 

Her er det særligt at æresdrab straffes med livstid og seksuelle overgreb indenfor ægteskabet 

sidestilles med voldtægt og tvangsmæssig jomfruelighedskontrol nu kriminaliseres. 

122 

EU-parlamentets kritik i 2007 

Generelt er der fremskridt i antallet af kvinder i erhvervslivet, parlament og den akademiske 

verden som helhed. Parlamentet udtaler at der stadig er udfordringer for så vidt angår 

krænkelser af kvinders rettigheder, især de såkaldte "æresforbrydelser". 

DET JURIDISKE SYSTEM. 

Der blev i 2003 oprettet en særlig domstol der benævnes ”Retfærdighedsakademiet”. Opgaven 

for denne instans er at uddanne dommere og anklagere i de nye regler og procedurer. 

123 Herudover afholdes der seminarer og uddannelsesforløb for de førnævnte målgruppe 

for til stadighed at tilsikre tilnærmelsen til europæisk og international lov. 

KORRUPTION 

Tyrkiet har efter den finansielle krise ratificeret internationale og europæiske konventioner 

på anti-korruptionsområdet. I 2004 blev der nedsat et etisk Råd for offentligt ansatte og der 

er udarbejdet retningslinjer for minimering af disse problemstillinger. 

RELIGION 

EU’s vurdering af reformprocessen på det religiøse område 124 . 

EU’s vurdering af udviklingen i graden af religiøs frihed fokuserer bredt på den tyrkiske 

regerings fortsatte dialog med religiøse minoriteter og regeringens udtrykte bekymring 

over et stigende antal lokale overgreb på religiøse minoriteter. 

EU anerkender tillige at Indenrigsministeriet i juni fik flertal for en lov der garanterer religionsfrihed 

i Tyrkiet og ministeriet udtrykte efterfølgende at lokale myndigheder skulle tilsikre 

beskyttelsen af mindretallene. 

Implementeringen af loven omkring anvendelse af administrative dokumenter og ID-kort 

der muliggør at borgeren kan kræve at feltet hvorpå der normalt står angivet religion ikke 

udfyldes er påbegyndt. EU udtrykker i den forbindelse bekymring for at denne praksis i 

virkeligheden stadig vil føre til diskrimination, selvom det modsatte var tilfældet. 

121 

Europakommisionens beretning om Tyrkiet, 2004: s 33. 

122 

Europakommisionens beretning om Tyrkiet, 2004: s 45 

123 

Europakommisionens beretning om Tyrkiet, 2004: s 23 

124 

Afsnit bygger på Commission Staff Working Document, Turkey 2007 progress report 

Accompanying the communication from the commission to the European Parliament and the Council. 

Enlargement Strategy and Main Challenges 2007-2008 

44 

UKLASSIFICERET


Der udtrykkes bekymring for et stigende antal overfald på ikke-muslimer og at verbale angreb 

på disse minoriteter ikke straffes. 

Alevierne har betydelige vanskeligheder med at få tilladelse til at bygge deres religiøse 

tilbedelseshuse, kaldet Cemevi. Årsagen er både lokal uvilje og den manglende godkendelse 

af Alevi som værende en religion. 

For så vidt angår uddannelse er statskontrolleret skoling i religiøs kultur obligatorisk og 

tager ikke hensyn til den forskelligartede religiøsitet i Tyrkiet. 125 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 

har i en konkret sag udtalt at det religiøse undervisningsprogram 

ikke er i overensstemmelse med praksis for objektivitet og pluralisme i et moderne demokratisk 

samfund og at forældres religiøse overbevisning ikke respekteres. Retten kræver at 

Tyrkiet ændrer både dets uddannelsessystem og lokale regler, således at disse svarer til 

kravene stillet af domstolen. 

Samlet vurderes det af kravet om religionsfrihed ikke har været opfyldt til fulde. 

Særligt pointers det at religion ikke kan udøves uden overdreven kontrol og at der ikke ses 

tilstrækkelige fremskridt for Alevierne og ikke-muslimske mindretal. 

4.32. DELKONKLUSION PÅ EU-ANALYSEN 

Der er i Tyrkiet et udbredt ønske om demokrati i befolkningen. Det tyrkiske reformprogram 

fokuserer i nyere tid primært på politiske reformer, og imødekommer dermed befolkningens 

udtrykte ønske om dette. 

EU udtrykker generelt betragtet tilfredshed med det gennemførte reformarbejde. utilfredsheden 

fra unionens side går primært på statens evne til at implementere disse reformer 

både i bredden, men særligt i dybden er der betydelige udfordringer. 

Disse udfordringer eksemplificeres ved lokale overgreb på mindretal og manglende evne i 

lokalområderne til effektivt at implementer nye love. 

4.33. ANALYSE AF STATENS KONTROL MED RELIGIONSUDØVELSE. 

Christopher Houston argumenterer at Direktoratet for Religiøse Affærer (Diyanet) tiltvinger 

sig retten til fortolkning af religionen til støtte for sit nationsbygnings projekt. 126 Dermed 

argumenterer han videre med at dette er en indskrænkelse i muligheden for dannelse af et 

civilsamfund. Diyanet er officielt et neutralt bureaukrati, men kan bedre beskrives som Hanafi 

influeret. En udsending fra FN, med opgave at vurdere religionsfrihed, beskrev i 1999 

følgende: 

“A potential problem arises here, to the extent that nationalism is interpreted in the 

form of a militant policy of Turkization based on a restrictive concept of ethnic 

unity. Were nationalism of this kind to become official ideology it could be prejudicial 

to minority, non-Muslim communities, and even to Muslims themselves, 

if the banner of ethnic unity were associated with quasi-official status for the 

Hanafi conception of Islam and if the notion were thereby promoted that Turkish 

citizenship is exclusively for those who are ethnic Turks and who are Muslim, 

specifically of the Hanafi rite, by religion.” 127 

125 

Religiøs kultur er den af EU- kommissionen anvendte formulering der beskriver skoling i Islam. 

126 

Houston, 2001: s.85. 

127 

United Nations Special Rapporteur of the Commission on Human Rights. 2000. Interim Report of the 

Special Rapporteur of the Commission on Human Rights and the Elimination of all Forms of Intolerance and 

of Discrimination Based on Religion or Belief, Addendum 1: Situation in Turkey, A/55/280/Add.1 

,11 August, p.7. 

45 

UKLASSIFICERET


I forlængelse af ovenstående kan Diyanet kritiseres for direktoratets bureaukratisering af 

Islam, men ydermere har kritikken fokuseret på at direktoratet har været et talerør for 

mainstream Sunni-doktrin. 

Under de politisk omskiftelige 1970’ere og 1980’ere udbredte skiftende regeringer i betydeligt 

omfang antallet af statskontrollerede religiøse skoler (11-18 årige). Herudover udvidedes 

kontrollen med uddannelse af Imamerne i denne periode. 

Kritikken fra den del af samfundet der i denne periode advokerede for adskillelse af stat og 

religion, argumenterede at staten via sin kontrol skabte et ensrettet billede af Islam i Tyrkiet. 

128 

I et forsøg på at dæmpe radikalismen indførtes der i 1982-udgaven af forfatningen at alle 

elever i grundskoler skulle modtage ”religiøs og moralsk uddannelse og instruktion”, under 

statens (Diyanets) kontrol. Grækere, Armeniere og jøder er ikke omfattet af denne bestemmelse, 

hvorimod katolikker og protestanter er. 

Senere har Diyanet etableret en officiel tænketank med opgave at forske i Islamisk teologi. 

Diyanets ”bestyrelse” består af repræsentanter fra både moderne sunni-Islam og fra mere 

traditionelle religiøse. Et af resultaterne af dette er tidligere berørt, nemlig at budskaberne i 

både skoler og moskeer ikke i udpræget grad er nyskabende. Det er i overvejende grad en 

blanding af social-konservatisme, menneskerettigheder, patriotisme og frem for alt lydighed 

overfor staten. Fra den tyrkiske stats perspektiv adskiller dette ikke fra den øvrige model 

anvendt i andre europæiske lande, hvor kirken med institutionelle bånd også er bundet 

til staten. 

Under den forøgede religionsfrihed har Diyanet været udsat for et forøget politisk pres og 

institutionens eksistens overvejes af mange. 

Eksempelvis har det lille ”Özgürlük ve Demokrasi Partisi” sat spørgsmål ved Diyanets rolle 

og argumenteret for en mere neutral rolle for institutionen. Partiet blev efterfølgende 

tvangsopløst for dette forslag. 129 

Denne tvangsopløsning gav efterfølgende anledning til at Konstitutionsdomstolen med 

denne baggrund fjernede regeringens mulighed for arbitrært at tvangslukke partier der kritiserer 

Diyanet. 130 Man kunne principielt argumentere for at muligheden for reelt at kunne 

skabe en Islamisk stat, i højere grad er til stede under det nuværende regime, hvor staten 

er stærk. Indførelsen af en Islamisk stat kræver en befolkning der er lydige overfor staten. 

131 Når denne lydighed bliver undermineret, og der opstår en konkurrencesituation 

med pluralistiske alternativer, minimeres muligheden for indførelsen af en Islamistisk styreform. 

Dette kan medføre at Diyanets rolle ændres, så andre Islamiske retninger, eller måske 

andre religioner, inkluderes. Såfremt det sker vil det, alt andet lige, være vanskeligt at 

fastholde den stærke statskontrol med Diyanet. 

4.34. RELIGIØSE MINDRETAL (ALEVI). 

Diyanet har udfordret tyrkiske Alevier. Denne religiøse gruppe udspringer fra Shia og tilbeder 

med poesi, musik og dans. Alevierne beder ikke, de faster ikke og de anerkender ikke 

Sunniernes Sharia love. 

Efter at have været forbudt under det osmanniske styre tilsluttede Alevierne sig Atatürks 

reformer og fortsatte med at argumentere for adskillelse af religion og stat for derved at 

beskytte sig fra en Sunni-domineret regering. 132 Konflikten mellem Sunnier og Alevier er 

128 

Kushner, 1997: s.230. 

129 

Koçak 2004: s 24-28. 

130 

Koçak 2004: s 24. 

131 

The Netherlands Scientific Council for Government Policy, 2004 s 58. 

132 

Erman og Go¨ker, 2000: s.99–118; og se også Bruinessen, 1996: s 7–10. 

46 

UKLASSIFICERET


forstærket med tiden. 133 I 1970’erne blev hundredvis af venstreorienterede Alevier dræbt 

af sunni-nationalister. 

Diyanet beskriver fortsat Alevi som en kulturel gruppe og ikke som en religiøs bevægelse, 

men samtidig prøver Diyanet at optage Alevierne i fællesskabet ved at tillade og endog 

opmuntre til kulturel udfoldelse og dermed prøve at afholde unge Alevier fra at følge mere 

radikale spor. 

Staten grundlagde i 2001 Det Republikanske Uddannelses og Kulturcenter som en paraply 

for tilladte Alevi-institutioner. 134 Efterfølgende blev ”Alevi Democratic Peace Movement” og 

kulturelle organisationer lukket ved dekret fra en statsdomstol i februar 2002 og Diyanet 

synes efterfølgende at placere Sunni-moskeer i Alevi-landsbyer. 135 

Alevierne udtrykker i dag stigende kritik af statskontrolleret religiøs undervisning i skolerne 

og argumentere at undervisningen alene bygger på Hanafi-læren. Diyanet kontroller adgang 

til minoritets-skoler og vice-skoleinspektøren, såvel som lærere i tyrkisk, geografi og 

samfundsfag er alle udpeget af staten. 136 Under pres fra Europa Parlamentet gennemførte 

Tyrkiet i august 2002 love der i fremtiden forbyder at staten beslaglægger religiøse mindretals 

besiddelser, hvilket skulle betyde at den ejendom der besiddes i øjeblikket skulle 

sikres i fremtiden. 

4.35. KONKLUSION PÅ HABERMASANALYSEN. 

Statens kontrol med religionen er ikke fjernet og det ser ud til at ønsket om at fastholde 

kontrollen fortsat er til stede i form af Diyanet. 

Sideordnet med Islam som centralt element i den tyrkiske stat er imidlertid kommet demokrati 

og menneskerettigheder. Disse nye elementer er nu centrale elementer i den konstitutionelle 

stat. 

I dag oplever Tyrkiet den situation at både demokrati og religion får forbedret vilkårene i 

samfundet. Denne situation er i fin overensstemmelse med Habermas beskrivelse af den 

funktionelle adskillelse af stat og religion som er udgangspunkt for at religiøse grupperingers 

retfærdiggørelse. 

Der er imidlertid ikke mange forhold der taler for at civilsamfundet i denne ramme har overtaget 

centrale magtpositioner og ladet Islam få en mere central rolle. Civilsamfundet ønsker 

over en bred kam både religion og demokrati. 

Der er udfordringer på eksempelvis markedet, primært funderet i et trægt bureaukrati og 

enkeltindividers ønske om at maksimere egen profit. 

Staten kontrollerer stadig centrale elementer i religionsudfoldelsen og Alevierne er stadig 

en central udfordring. Diyanet kontrollerer imidlertid stadig religionsudfoldelsen af flere årsager, 

både for at sikre Kemalismen men også for at tilsikre Sunni-Islam central indflydelse. 

En indflydelse der udfordres af EU og af interne tyrkiske kræfter. 

Konklusionen på afsnittet er at demokrati og menneskerettigheder spiller en central rolle i 

den konstitutionelle stat og det er i denne ramme at religionen indtil nu har udfoldet sig. 

Religionen spiller en mere central rolle i Tyrkiet, men den eksisterer sideordnet med demokratiet. 

133 Kieser, 2002: s.2. 

134 Oehring, 2002: s 14–16. 

135 Smith, 2005: s 314. 

136 Oehring, 2002: s 29. 

47 

UKLASSIFICERET


KAPITEL 5 

KONKLUSION 


Formålet dette kapitel er, at konkludere på den gennemførte analyse, samt at perspektivere 

denne. Til afslutning er der en kort kritik af opgavens gennemførelse og efterskrift. 

5.2. KONKLUSSION 

Først og fremmest var en af årsagerne til den tyrkiske befolknings krav om udvikling utilfredshed 

med militærkup og den stagnerende sociale og økonomisk udvikling, hvilket gjorde 

at den tyrkiske befolkning ønskede demokratisk udvikling, markedsøkonomi og retfærdighed 

for loven. 

Disse krav blev til en vis grad imødekommet i løbet af firserne, hvilket muliggjorde at marginaliserede 

Islamiske grupperinger kunne præsentere deres dagsorden for befolkningen. 

Dette skabte en ny Islamisk intellektuel elite der også på det økonomiske område søgte 

alternativer til den siddende regering. 

Som følge af denne bevægelse begyndte kvinder i byerne at bære ”Tesettur”, som er et 

tørklæde der dækker hår og nakke. Denne hovedbeklædning blev indledningsvis båret for 

at protestere mod den siddende sekulære elite, men ændrede sig over tid til at blive et 

symbol på at Islam var en fast bestanddel af den tyrkiske identitet og samtidigt vise at Islam 

kunne anvise en moderne og udviklingsorienteret vej for Tyrkiet. 

Dette symbol præsenterede også hvorledes kultur og politik kunne blandes og anvendes til 

mobilisering og ved parlamentsvalget i 1995 brugte kvinder Tessetur-tørklædet til at mobilisere 

kvinder til at stemme til fordel for Velfærdspartiet. 

Tyrkiske intellektuelle begyndte at udfordre eliten og argumentere for at pluralisme i stedet 

for ”state centric” styre, var betingelsen for at Tyrkiet videre kunne udvikles og den demokratiske 

stat kunne udvikles samtidig med at de Islamiske rødder ikke negligeres. 

Analysen viste imidlertid, at det er vanskeligt at afklare hvorvidt der er tale om afvikling af 

sekularismen som den er beskrevet i Kemalismen, eller om der blot er tale om ”den fortsatte 

beståen af nogle religiøse fællesskaber”, der ikke nødvendigvis står i modsætning til 

sekularismen. Årsagen til dette er at analysen viser at et religiøst parti ganske vist er 

kommet til magten, men regeringsførelsen peger ikke på at den i nævneværdig grad ønsker 

at lade religion få en større indflydelse på samfundsstrukturen, men snarere at den 

har adapteret demokratisering og menneskerettigheder som indlejrede værdier, samtidigt 

med at de religiøse kræfter imødekommes på begrænsede områder. 

Konklusionen må være at der dermed kan være tale om en ændring af sekularismen der 

betyder at forholdet mellem stat og civilsamfund, hvor religionens opblomstring eller fortsatte 

beståen i den offentlige sfære alligevel paradoksalt nok kan gå hånd i hånd med en 

sekularisme, altså eksistensen af en reel sekulær stat og dermed en vis adskillelse af stat 

og religion. 

AKPs regeringsovertagelse og indgåelsen i optagelsesforhandlinger med EU udgør en 

mulighed for at nedbryde den gamle grøftegravningsmentalitet hos de såkaldte sekularister 

og Islamister. Tyrkiets ”re-islamisering”, forstået som forekomsten af religiøst motiverede 

aktører i en pluralistisk organiseret tyrkisk offentlighed, kan dermed også fortolkes 

som et udtryk for landets fremadskridende europæisering. 

I forhold til arbejdshypotesen om at de Islamiske tendenser i det tyrkiske samfund er ved 

at ændre den tyrkiske stats natur, således at Kemalismen er under pres er svaret ja, men 

der er ikke fundet endegyldigt bevis for at religionen vinder frem overalt, snarere har det 

48 

UKLASSIFICERET


været nødvendigt at nuancere denne umiddelbare opfattelse af, at religionen vinder frem 

overalt, mens sekularisering og sekularisme er på tilbagetog. 

Demokratiet er ikke som i de fleste vestlige lande, men udvikler sig i positiv retning. 

Religionen fastholder en central plads i samfundet, og på afgrænsede områder som f.eks. 

i tørklædeproblematikken får de religiøse symboler en mere central placering. 

I forhold til optagelsesforhandlingerne beskriver virkeligheden i lovarbejdet, i den tyrkiske 

regering gode intentioner, men knap så gode evner til at implementere lovene. Disse 

prpblemer kommer til udtryk i de udfordringer som udenlandske firmaer står i, når de ønsker 

at investere i det tyrkiske samfund og i problematiske forhold for visse religiøse mindretal. 

I forhold til Henrik Nordbrandts udtalelse om at øget frihed til tyrkere vil betyde at også religiøse 

kræfter sættes frie og at det implicit ikke vil være muligt at kontrollere disse, har 

analysen ikke understøttet denne argumentation. Det ser snarere ud til at forholdet mellem 

stat og civilsamfund finder en balance hvor religionen tillades et større udtryk i det offentlige 

rum, i forståelse med de demokratiske rettigheder og menneskerettighederne. 

5.3. PERSPEKTIVERING 

Analysen viste at det tyrkiske samfund ikke endnu er et mønsterdemokrati efter vestlig 

opfattelse, men samtidig viste analysen at udviklingen i høj grad er på rette vej og at Tyrkiet 

udvikler sig i retning af demokrati med et religiøst islæt. Denne udvikling kan overfor 

andre Islamiske stater vise at det er muligt at udvikle sig i retning af demokrati samtidigt 

med at en betydelig tilknytning til Islam kan fastholdes og til en vis grad også udbygges 

som det sker i Tyrkiet. 

Henrik Nordbrandts udtalelse i indledningen om at alle kræfter sættes fri når demokratiet 

slår igennem er ikke underbygget i analysen og man kan argumentere at udtalelsen i meget 

fin grad viser den almindelige vestlige holdning til Islam i både Tyrkiet og andre lignende 

stater. En holdning der grænser til modvilje og en manglende evne til at skelne mellem 

Islam og Islamisme. En mangel der til en vis grad afspejler den vestlige verdens samarbejde 

med den Islamiske del af verden. 

EU ønsker at åbne sig mod verden og en optagelse af Tyrkiet vil kunne styrke EU i retning 

af at der ikke kun er tale om en klub for rige kristne i Europa. En optagelse vil bestyrke 

argumentationen overfor andre arabiske stater om at der ikke er tale om et sammenstød 

mellem civilisationer og religioner, men et ligeværdigt samarbejde. 

Til afslutning er det vigtigt at understrege at udviklingen ikke er en lineært fremadskridende 

proces. Der er tale om ”trial and error”. Dette er vigtigt at understrege, fordi der sandsynligvis 

vil komme tilbageskridt som for eksempel endnu et militærkup eller at forfatningsdomstolen 

forbyder AKP. Dette er vigtigt at understrege dette, fordi billedet af udviklingen i 

Tyrkiet skal tegnes over en lang tidshorisont. 

Denne langsigtede udvikling ser ud til at være fremadskridende for så vidt angår snitfladen 

mellem den tyrkiske stat og Islam, mens der stadig er udfordringer mellem stat og Islamisme. 

5.4. AFSLUTNING 

5.5. KRITIK 

49 

UKLASSIFICERET


Denne opgave har taget udgangspunkt i demokratiteori og Habermas teorimodel omkring 

forholdet mellem stat, marked og civilsamfund. 

Analysen har ikke berørt et centralt element omkring statens offentligt ansatte. De ønsker 

ikke altid at afgive magt til civilsamfundet, selvom en regering måtte ønske dette. Med andre 

ord kan det betyde at selvom en regering med et parlamentarisk flertal i ryggen bestemmer 

at magt skal overdrages til civilsamfundet vil dele af staten kun modstræbende 

efterkomme dette krav fordi det betyder at den selv skal afgive magt. Dette spørgsmål er 

ikke fuldstændigt belyst i opgaven. 

Endvidere har den valgte analysemodel med kun tre hovedaktører i samfundet, staten, 

civilsamfundet og markedet, betydet at analysen kun i begrænset omfang har berørt emner 

der ligger i yderkanten af disse. 

Det tyrkiske militær har ikke haft en central placering i analysen. Dette kan udfordres fordi 

det kan diskuteres om militæret på længere sigt vil kunne fastholde sin sekulære position. 

Der er tendenser indenfor militæret der peger på, at det også er under indflydelse af 

strømninger i det omkringliggende samfund. Der er dermed en intern forandringskraft som 

på sigt kan få afsmittende virkning på den resterende del af Tyrkiet. 

Der kan rettes kritik mod dele af opgavens konklusion, idet analysen til dels forudsætter at 

det er muligt at adskille stat og civilsamfund. Denne adskillelse er i praksis vanskelig at 

foretage og derfor er virkeligheden den at stat og civilsamfund til en vis grad smelter sammen. 

Endvidere er de valgte eksempler på aktører i civilsamfundet alene eksempler, og en 

bredere analyse, der indtænker flere elementer i civilsamfundet, sandsynligvis give et både 

bredere og dybere billede af virkeligheden. 

5.6. EFTERSKRIFT 

Det har været formålet med denne opgave at give læseren en indsigt i, hvorledes de mangeartede 

relationer i det tyrkiske samfund har betydning for udviklingen mellem Kemalisme 

og religion. Den valgte teoretiske model kan naturligvis ikke stå alene i beskrivelsen af den 

religiøse udvikling i det tyrkiske samfund, men har evnet at skabe en ramme der muliggør 

en balanceret analyse. 

50 

UKLASSIFICERET

Tillæg A 

Bibliografi 


Agenda 2000 KOM(97) 2000, endelig udgave. 

Andersen & Kaspersen: An Intersubjective and a Social Systemic Public Relations Paradigm, 

Journal of Communications Management, København 1996. 

Aras, Bulent og Caha, Omer: Fethullah Gülen and his liberal “Turkish Islam” movement i 

Middle East Review of International Affairs, Vol. 4 nr. 4, December 2000. 

http://meria.biu.ac.il/journal/2000/issue4/jv4n4a4.html 

Bookman, Adam: Human Rights and Democracy in Latin America: A Cross- 

Sectional Time-Series Analysis, Political Science Working Paper, 1999. 

Bollen, Keneth: American Journal of Political Science, New York, 1993. 

Burkhart, Ross E. og Lewis-Beck Michael S.: Comparative Democracy: The 

Economic Development Thesis, the American Political Science Review, 1994. 

Braizat, Fares: Muslims and Democracy, An empirical critique of Fukuyama’s culturalist 

approach, World Value, Survey Publications, 2002. 

Carkoglu, Ali og Toprak Binnaz: .Turkiye'de Din, Toplum Ve Siyaset, Istanbul, 2000. 

Dahl, Robert: On Democracy, Yale University press, 1998. 

Dahl, Robert: Democracy and it’s critics, Yale University press 1989. 

Duner, Bertil and Deverell, Edward: Country Cousin: Turkey, the European Union and 

Human Rights, Turkish Studies, Vol.1 2001. 

Dunleavy, Patrick & Brendan O’Leary: Theories of the State. Macmillan, London, 1987. 

Eligur, Banu. The Rise of Political Islam in Turkey Paper presented at the annual meeting 

of the The Midwest Political Science Association, Palmer House Hilton, Chicago, Illinois, 

Apr 15, 2004 .http://www.allacademic.com/meta/p83675_index.html 

Erman, Tahire and Goker, Emrah: ‘Alevi Politics in Contemporary Turkey’, Middle Eastern 

Studies, Vol.34, October 2000. 

EU-Commission: Staff Working Document, Turkey 2007 progress report, 2007. 

EU-kommissionen: En vellykket udvidelse. Strategidokument og Europa-Kommissionens 

rapport om de enkelte ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse, 2001. 

Europakommisionens fremskridtsrapport af nov. 2004 

51 

UKLASSIFICERET


Göle, Nilüfer og Amman: Islam in Public. Turkey, Iran and Europe. Istanbul Bilgi University 

Press, Istanbul, 2006. 

Habermas, Jürgen: Borgerlig offentlighet, Gyldendal, 1971. 

Habermas, Jürgen: Faktizität und Geltung. Beiträge zur Diskurstheorie des Rechts und 

des demokratischen Rechtstaats. Frankfurt a/M: Suhrkamp, 1992. 

Hagtvet, Bernt: Demokrati og demokratisering; Aschehoug & Co., 1984. 

Hale, William: Turkish Politics and the Military, Routledge, London, 1994. 

Harik, Iliya: Democracy, ‘Arab Exceptionalism,’ and Social Science, Middle East Journal, 

Vol. 6, No. 40, 2006. 

Heper, Metin and Toktas, Sule: Islam, Modernity and Democracy in Contemporary Turkey: 

The Case of Recep Tayyip Erdogan, Muslim World, Vol.93 April 2003. 

Holmström, Susanne: PR på svenska., Lund, 1997 

Ocak, A.Y.: Türkler, Türkiye ve İslam, Istanbul 1999. 

Houston, C., Islam: Kurds and the Turkish Nation State New York: Berg, 2001. 

Jung, Dietrich, DIIS rapport 2005:9, København, 2005. 

Kieser, Hans-Lukas: The Alevis’ Ambivalent Encounter with Modernity: Islam, Reform and 

Ethnopolitics iTurkey (19th–20th cc.)’, på www.hist.net/kieser/pu/Wales.pdf , 2002. 

Kocak, Mustafa og Andic, Fuat: Governance and the Turkish Constitutions: Past and Future, 

Istanbul, 2004 

Kushner, David: Self-Perception and Identity in Contemporary Turkey, Journal of Contemporary 

History, Vol.32, 1997. 

McGregor, Andrew: Ignorance of the truths of religion” “Jihad and the Rifle alone”: ‘Abdullah 

‘Azzam and the Islamist Revolution 2003. 

Momayezi, Nasser: Civil-military relations in Turkey, International Journal on World Peace. 

New York: Vol. 15, Sep 1998. 

The Netherlands Scientific Council for Government Policy: The European Union, Turkey 

and Islam, (wrr) December 2004. 

Oehring, O., Human Rights in Turkey: Secularism = Religious Freedom?, Aachen: Internationales 

Katholisches Missionswerk, 2002. 

Putnam, Robert D: Diplomacy and Domestic Politics: The Logic of Two-Level Games. International 

Organization. Nr. 42 1988. 

52 

UKLASSIFICERET


Salt, Jeremy: Turkey’s Military ‘Democracy.” I Current History, February 1999. 

Sandberg, Helena: Formbar målgrupp eller kritisk dialogpartner?, Publiken 2002. 

Smith, Thomas W: Between Allah and Atatürk: Liberal Islam, in Turkey, The International 

Journal of Human Rights, Vol. 9, No. 3, 307–325, September 2005. 

Tepe, See Sultan, A Pro-Islamic Party? Promises and Limits of Turkey’s Justice and Development 

Part”, i M. Hakan Yavuz (ed.), The Emergence of a New Turkey: Democracy 

and the AK Parti, Salt Lake City: University of Utah Press, 2006. 

Thyssen, Ole: Kommunikation, kultur og etik, 2. udg., København, 1996. 

Transnational Political Islam: Religion, Ideology and Power, London: Pluto Press, 2004, 

Udenrigsministeriet: EU’s udvidelse - UM-tema, Udenrigsministeriets 

Informations sekretariat, 2000 

Ünal, S.T. og A. Akdamar: Türkiye'de Laiklik İlkesi ve Yehova'nın Şahitleri, Istanbul 1983. 

Vanhanen, Tatu: Prospects of Democracy, Routledge. London og New York, 1997. 

White, Jenny B.: Islamist mobilization in turkey, Washington, 2002. 

Yavuz, M. H.: The Gulen Movement: The Turkish Puritans. I bogen: M. H. & Esposito, J. L. 

(Ed.). Turkish Islam and the Secular State: The Gulen Movement, (s. 19-47). Syracuse: 

Syracuse University Press. 2003. 

Yesilada, Birol: Turkish Foreign Policy toward the Middle East, i Atila Eralp et al. 

(eds.) The Political and Socioeconomic Transformation of Turkey, Chavport, CT: Praeger, 

1993. 

Zürcher, E.J. and van der Linden, H.: Searching for the Fault-Line, Amsterdam 

University Press, 2004 

Østergaard, Uffe: Tyrkiet i EU, DIIS, 2006. 

Özdalga, Elisabeth: Islam in the Service of Nationalism. Reflections on the Notion of Turkish 

Islam, Lecture, Swedish Research Institute in Istanbul, 2005. 

Aviser og Internet: (samtlige internetkilder er kontrolleret 15. april 2008, medmindre andet 

er angivet i fodnoten). 

• Kristeligt Dagblad 

• BBC news 

• New York Times 

• Middle East Quarterly 

• Associated Press 

• Turkish Daily News. 

• Ugebrevet Mandag Morgen. 

53 

UKLASSIFICERET


• Den tyrkiske avis Radikal. 

• Middle Eastern Outlook 

• http://www.kombassan.com.tr/webhomes_eng.asp?id=home_eng. 

• http://www.abdullahgul.gen.tr/EN/maiin.asp. 

• www.freedomhouse.org . 

• www.tcmb.gov.tr 

• www.ntv.com.tr 

• www.diyanet.gov.tr/english/tanitim.asp?id=3 

• www.youropa.dk 

• http://www.learningpracticalturkish.com/turkish-newspaper-readers-dictionaryt.html#erdogan 

• http://www.silkroadstudies.org/new/docs/publications/2007/0711SC-Turkey.PDF. 

• http://www.ntvmsnbc.com/modules/secim2002/genel.asp 

• www.electionworld.org 

54 

UKLASSIFICERET

Vestlig orientering eller kaos - Forsvarsakademiet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?