Bilag KB 08122010 - Herlev Kommune

Lynettefællesskabet I/S
Forslag til vedtægtsændringer
1. Baggrund
2. september 2010
Som det fremgik under punkt tre i dagsorden for bestyrelsesmødet den 9. december
2009 har diverse ændringer i rammerne for at drive virksomheden Lynettefællesskabet
gjort det aktuelt at ajourføre vores vedtægter på en række
punkter. Det drejer sig om følgende forhold:
• Vandsektorloven stiller på enkelte punkter krav til indholdet af vedtægterne.
Ligeledes betyder tidsforløbet for godkendelse af lovens prisloft, at
visse af terminerne omkring budgetbehandlingen skal ændres.
• Muligheden for at behandle spildevand, slam m.v. fra andre forsyningsselskaber
skal kunne indeholdes af vedtægternes bestemmelser. Selvom
det ikke mere er aktuelt i forhold til spildevand fra Tårnby Renseanlæg,
modtager vi allerede i dag slam fra eksterne til forbrænding på Lynetten.
• Fastfrysning af kommunernes ejerandele i en 5-årig periode, jf. beslutningen
på sidste bestyrelsesmøde.
I bilaget ”Oversigt over ændringer i vedtægterne for Lynettefællesskabet I/S” er
baggrunden for det enkelte forslag til ændring angivet.
Forslag til vedtægtsændringer skal godkendes enstemmigt på to bestyrelsesmøder
med mindst fire ugers mellemrum. Punktet vil således også blive sat på
dagsorden på bestyrelsesmødet i december.
Efterfølgende skal forslaget godkendes af Statsforvaltningen.
2. Indstilling
Bilag til pkt. 7
Direktionen indstiller til bestyrelsen, at den godkender forslaget til vedtægtsændringer
(første behandling).

Lynettefællesskabet I/S
Vedtægter for Lynettefællesskabet I/S – forslag til ændringer
Nuværende vedtægter Forslag til nye vedtægter
§ 1. NAVN § 1. NAVN
Interessentskabets navn er Lynettefællesskabet I/S. Interessentskabets navn er Lynettefællesskabet I/S.
§ 2. DELTAGERE § 2. DELTAGERE
Stk. 1: Interessentskabets deltagere er ved stiftelsen Frederiksberg,
Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Københavns, Lyngby-Taarbæk
og Rødovre kommuner.
Stk. 2: Yderligere deltagere kan optages i overensstemmelse med
nærværende vedtægts § 13, stk. 1 h.
16. september 2010
Stk. 1: Interessentskabets deltagere er ved stiftelsen Frederiksberg,
Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Københavns, Lyngby-Taarbæk
og Rødovre kommuner.
Stk. 2: Yderligere deltagere kan optages i overensstemmelse med
nærværende vedtægts § 13, stk. 1 h.
§ 3. HJEMSTED § 3. HJEMSTED
Interessentskabets hjemsted er Københavns Kommune. Interessentskabets hjemsted er Københavns Kommune.
§ 4. FORMÅL § 4. FORMÅL
Stk. 1: Interessentskabets formål er
a) at forestå og udføre afledning og rensning af spildevand, der tilføres
selskabets anlæg fra de deltagende kommuner, samt
b) at vedligeholde og udbygge interessentskabets anlæg til rensning
af spildevand.
Stk. 2: Selskabet kan i forbindelse med varetagelsen af de i stk. 1
angivne opgaver sælge konsulenttjenester og undervisning samt
eventuelle biprodukter fra driften af anlæggene.
Bilag til pkt. 7
Stk. 1: Interessentskabets formål er
a) at forestå og udføre afledning og rensning af spildevand, der tilføres
selskabets anlæg fra de deltagende kommuners geografiske område,
samt
b) at vedligeholde og udbygge interessentskabets anlæg til rensning
af spildevand.
Stk. 2: Selskabet kan i forbindelse med varetagelsen af de i stk. 1
angivne opgaver sælge konsulenttjenester og undervisning samt
eventuelle biprodukter fra driften af anlæggene. Selskabet kan modtage
spildevand, slam m.v. fra områder uden for de deltagende
kommuner.
Stk. 3: Selskabet kan deltage i anden virksomhed, som har nær
tilknytning til den i stk. 1 nævnte spildevandsforsyningsvirksomhed
inden for de begrænsninger, der følger af lov om vandsektorlovens
Side 1 af 10

§ 5. HÆFTELSE § 5. HÆFTELSE
Stk. 1: I forhold til tredjemand hæfter deltagerne direkte, solidarisk
og med hele deres formue for selskabets forpligtelser.
Stk. 2: Bestyrelsen kan dog beslutte, at lån optages helt eller delvist
uden solidarisk hæftelse, jf. § 13. stk. 1 c.
Stk. 3: Hver interessent hæfter indbyrdes i forhold til en fordeling,
der fastlægges som et gennemsnit af de sidste fem års driftsfordelingstal.
§ 6. KAPITALGRUNDLAG § 6. KAPITALGRUNDLAG
Stk. 1: Interessentskabet ejer Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg
Damhusåen. Interessenternes andele opgøres som nævnt i § 5, stk.
3.
Stk. 2: Interessentskabets anlægsvirksomhed finansieres ved kontante
indbetalinger og/eller ved låntagning og henlæggelser, jf. § 7
stk. 1 og 2.
Stk. 3: I det omfang bestyrelsen måtte anse det for nødvendigt at
præstere yderligere kapitalindskud, er deltagerne forpligtede hertil,
jf. § 13, stk. 1 g.
Stk. 4: En deltagers andel i selskabets aktiver kan ikke belånes,
tjene som grundlag for eksekution fra særkreditorers side, afhændes
eller på nogen anden måde være genstand for faktiske eller retlige
dispositioner uden samtlige deltageres samtykke.
organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven) § 18 og de i
medfør af denne bestemmelse udstedte regler. Interessentskabet
kan lade disse aktiviteter udføre i et af interessentskabet ejet aktie-
eller anpartsselskab, jf. vandsektorlovens § 18.
Stk. 4: Selskabet skal medvirke til at sikre spildevandsforsyning af
høj sundhedsmæssig og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til
forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der
er gennemsigtig for forbrugerne.
Stk. 1: I forhold til tredjemand hæfter deltagerne direkte, solidarisk
og med hele deres formue for selskabets forpligtelser.
Stk. 2: Bestyrelsen kan dog beslutte, at lån optages helt eller delvist
uden solidarisk hæftelse, jf. § 13. stk. 1 c.
Stk. 3: Hver interessent hæfter indbyrdes i forhold til en fordeling,
der svarer til de respektive kommuners ejerandele, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 1: Interessentskabet ejer Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg
Damhusåen. Interessenternes andele er opgjort pr. 31. december
2009 på grundlag af de seneste 5 års driftsfordelingstal, jf. bilag A.
Fordelingen gælder i en 5-årig periode til udgangen af 2014, hvorefter
ejerfordelingen genforhandles.
Stk. 2: Interessentskabets anlægsvirksomhed finansieres ved kontante
indbetalinger og/eller ved låntagning og henlæggelser, jf. § 7
stk. 1 og 2.
Stk. 3: I det omfang bestyrelsen måtte anse det for nødvendigt at
præstere yderligere kapitalindskud, er deltagerne forpligtede hertil,
jf. § 13, stk. 1g.
Stk. 4: En deltagers andel i selskabets aktiver kan ikke belånes,
tjene som grundlag for eksekution fra særkreditorers side, afhændes
eller på nogen anden måde være genstand for faktiske eller retlige
dispositioner uden samtlige deltageres samtykke.
Side 2 af 10

§ 7. DRIFTS- OG ANLÆGSUDGIFTER § 7. DRIFTS- OG ANLÆGSUDGIFTER
Stk. 1: Drifts- og anlægsudgifter til eksisterende anlæg betales af
deltagerne efter de til enhver tid af bestyrelsen vedtagne fordelingsprincipper.
jf. § 13. stk. 1 f.
Stk. 2: Drifts- og anlægsudgifter til nye anlæg fordeles mellem deltagerne
efter nærmere aftale, jf. § 13, stk. 1 f.
Stk. 3: Driftsudgifterne betales af deltagerne ved indbetaling af a
conto beløb i forhold til de budgetterede driftsudgifter for det pågældende
regnskabsår. Regulering i forhold til de faktiske driftsudgifter
sker to år efter regnskabsårets udløb.
Stk. 4: Anlægsudgifter opkræves medio kvartalerne. Opkrævningen
baseres på det forventede forbrug i kvartalet. Afvigelser i forhold til
det forventede forbrug i foregående kvartal medtages ved næste
kvartalsopkrævning.
Stk. 5: Bestyrelsen fastsætter regler for rettidig indbetaling af
drifts- og anlægsbidrag.
Stk. 6: Selskabets udgifter og indtægter forrentes svarende til markedsrenten.
Stk. 1: Drifts- og anlægsudgifter til eksisterende anlæg betales af
deltagerne efter de til enhver tid af bestyrelsen vedtagne fordelingsprincipper.
jf. § 13, stk. 1 f.
Stk. 2: Drifts- og anlægsudgifter til nye anlæg fordeles mellem deltagerne
efter nærmere aftale, jf. § 13, stk. 1 f.
Stk. 3: Drifts- og anlægsudgifterne, herunder ydelserne på optagne
lån, betales af deltagerne ved indbetaling af à conto beløb i forhold
til de budgetterede beløb for det pågældende regnskabsår. Regulering
i forhold til de faktiske udgifter sker 2 år efter regnskabsårets
udløb.
Stk. 4: Bestyrelsen fastsætter regler for rettidig indbetaling af
drifts- og anlægsbidrag.
§ 8. FORDELINGSPRINCIP
Stk. 5: Selskabets udgifter og indtægter forrentes svarende til markedsrenten.
Stk. 6: Drifts- og anlægsudgifter kan opkræves hos deltagernes
spildevandsselskaber, som betaler disse udgifter efter samme principper.
§ 8. FORDELINGSPRINCIP
Stk. 1: Fordelingsprincipperne behandles af bestyrelsen hvert fjerde Stk. 1: Fordelingsprincipperne behandles af bestyrelsen hvert fjerde
år, første gang i 1998 jf. § 13, stk. 1 f.
år, første gang i 1998, jf. § 13, stk. 1f.
Stk. 2: Hver interessent kan dog kræve en behandling af fordelings- Stk. 2: Hver interessent kan dog kræve en behandling af fordelingsprincipperne,
såfremt der sker væsentlige ændringer i mængden og principperne, såfremt der sker væsentlige ændringer i mængden og
beskaffenheden af det spildevand, som deltagerne udleder.
beskaffenheden af det spildevand, som udledes fra deltagerne eller
deres spildevandsselskaber.
§ 9. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING § 9. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING
Stk. 1: Bestyrelsen er interessentskabets øverste myndighed. Stk. 1: Bestyrelsen er interessentskabets øverste myndighed.
Stk. 2: Bestyrelsen består af 14 medlemmer, hvoraf deltagerne ud- Stk. 2: Bestyrelsen består af 14 medlemmer, hvoraf deltagerne udpeger:peger:
Frederiksberg Kommune 1 medlem
Frederiksberg Kommune 1 medlem
Gentofte Kommune 1 medlem
Gentofte Kommune 1 medlem
Gladsaxe Kommune 1 medlem
Gladsaxe Kommune 1 medlem
Herlev Kommune 1 medlem
Herlev Kommune 1 medlem
Hvidovre Kommune 1 medlem
Hvidovre Kommune 1 medlem
Københavns Kommune 7 medlemmer
Københavns Kommune 7 medlemmer
Side 3 af 10

Lyngby-Taarbæk Kommune 1 medlem
Rødovre Kommune 1 medlem
Lyngby-Taarbæk Kommune 1 medlem
Rødovre Kommune 1 medlem
Stk. 3: Bestyrelsens medlemmer udpeges for 4-årige perioder føl- Stk. 3: Bestyrelsens medlemmer udpeges for 4-årige perioder følgende
den kommunale valgperiode.
gende den kommunale valgperiode.
Stk. 4: For hvert medlem udpeger deltagerne på samme måde en Stk. 4: For hvert medlem udpeger deltagerne på samme måde en
suppleant, der kan give møde i det pågældende medlems midlertidi- suppleant, der kan give møde i det pågældende medlems midlertidige
forfald.
ge forfald.
§ 10. BESTYRELSENS KONSTITUTION § 10. BESTYRELSENS KONSTITUTION
Stk. 1: Der indkaldes til konstituerende bestyrelsesmøde inden 1. Stk. 1: Der indkaldes til konstituerende bestyrelsesmøde inden 1.
februar i hver ny kommunal valgperiode.
februar i hver ny kommunal valgperiode.
Stk. 2: Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstfor- Stk. 2: Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand.
Næstformanden varetager under formandens forfald dennes mand. Næstformanden varetager under formandens forfald dennes
opgaver.
opgaver.
§ 11. BESTYRELSESMØDER § 11. BESTYRELSESMØDER
Stk. 1: Ethvert bestyrelsesmedlem eller selskabets direktør kan for- Stk. 1: Ethvert bestyrelsesmedlem eller selskabets direktør kan forlange
indkaldelse af bestyrelsen, såfremt det angives, hvilke spørgslange indkaldelse af bestyrelsen, såfremt det angives, hvilke
mål, bestyrelsen skal behandle.
spørgsmål bestyrelsen skal behandle.
Stk. 2: Bestyrelsen indkaldes af formanden, der leder dens møder. Stk. 2: Bestyrelsen indkaldes af formanden, der leder dens møder.
Indkaldelse sker skriftligt med mindst to ugers varsel, med mindre Indkaldelse sker skriftligt med mindst 1 uges varsel, med mindre
formanden skønner, at presserende grunde nødvendiggør et kortere formanden skønner, at presserende grunde nødvendiggør et kortere
varsel. Med indkaldelsen skal følge en dagsorden.
varsel. Med indkaldelsen skal følge en dagsorden.
Stk. 3: Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlem- Stk. 3: Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlemmerne
er til stede.
merne er til stede.
Stk. 4: Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for sit virke, herunder
en forretningsorden. Bestyrelsens arbejde er ulønnet.
Stk. 5: I bestyrelsens møder kan der deltage to valgte medarbejderrepræsentanter
som observatører med taleret, men uden stemmeret.
Selskabets direktør bemyndiges til at udarbejde og fastlægge
valgregler. Selskabets direktion er ikke omfattet af valgregler for
medarbejderrepræsentation.
Stk. 4: Bestyrelsen fastsætter de nærmere regler for sit virke, herunder
en forretningsorden. Bestyrelsens arbejde er ulønnet.
Stk. 5: I bestyrelsens møder kan der deltage to valgte medarbejderrepræsentanter
som observatører med taleret, men uden stemmeret.
Selskabets direktør bemyndiges til at udarbejde og fastlægge
valgregler. Selskabets direktion er ikke omfattet af valgregler for
medarbejderrepræsentation.
§ 12. AFSTEMNING - SIMPELT FLERTAL § 12. AFSTEMNING - SIMPELT FLERTAL
Stk. 1: Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme. Stk. 1: Hvert bestyrelsesmedlem har en stemme.
Stk. 2: Til vedtagelse af de i bestyrelsen behandlede anliggender
kræves, at et flertal af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer
Stk. 2: Til vedtagelse af de i bestyrelsen behandlede anliggender
kræves, at et flertal af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer
Side 4 af 10

derfor, såfremt andet ikke følger af disse vedtægter. derfor, såfremt andet ikke følger af disse vedtægter.
Stk. 3: I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslags- Stk. 3: I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.givende.
§ 13. AFSTEMNING - KVALIFICERET FLERTAL § 13. AFSTEMNING - KVALIFICERET FLERTAL
Stk. 1: Til vedtagelse af følgende kræves, at mindst 10/14 af samt- Stk. 1: Til vedtagelse af følgende kræves, at mindst 10/14 af samtlige
bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor:
lige bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor:
a) Beslutning om større anlægsarbejder og udbygningsplaner. a) Beslutning om større anlægsarbejder og udbygningsplaner.
b) Erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom. b) Erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom.
c) Optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser.
c) Optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser.
d) Etablering af samarbejde med andre private eller offentlige sel- d) Etablering af samarbejde med andre private eller offentlige selskaber/virksomheder.skaber/virksomheder.
e) Udvidelse, indskrænkning eller udskydelse af selskabets aktivite- e) Udvidelse, indskrænkning eller udskydelse af selskabets aktiviter
i forhold til vedtaget udbygningsplan.
teter i forhold til vedtaget udbygningsplan.
f) Ændring af udgiftsfordelingen mellem deltagerne, jf. § 8, og for- f) Ændring af udgiftsfordelingen mellem deltagerne, jf. § 8, (og
deling af nye udgifter, jf. § 7, stk. 1 og 2.
dermed mellem deres spildevandsselskaber, jf. § 7, stk.6) og
g) Indbetaling af kapitalindskud.
fordeling af nye udgifter, jf. § 7, stk. 1 og 2.
h) Optagelse af nye deltagere og vilkårene herfor.
g) Indbetaling af kapitalindskud.
i) Udpegning af selskabets direktør og større organisationsmæssige h) Optagelse af nye deltagere og vilkårene herfor.
ændringer.
i) Udpegning af selskabets direktør og større organisationsmæssi-
j) Oprettelse af eller deltagelse i selskaber.
ge ændringer.
j) Oprettelse af eller deltagelse i selskaber.
k) Beslutning om modtagelse af spildevand mv. fra områder uden
for de deltagende kommuner.
Stk. 2: Vedtagelse af vedtægtsændringer, der ikke er en følge af Stk. 2: Vedtagelse af vedtægtsændringer, der ikke er en følge af
beslutninger i henhold til stk. 1 h, kræver, at samtlige bestyrelses- beslutninger i henhold til stk. 1h, kræver, at samtlige bestyrelsesmedlemmer
stemmer derfor.
medlemmer stemmer derfor.
Stk. 3: De i stk. 1 b, c og j, og i stk. 2 nævnte spørgsmål skal gøres Stk. 3: De i stk. 1b), c) og j), samt de i stk. 2 nævnte spørgsmål
til genstand for to behandlinger i bestyrelsen med mindst fire ugers skal gøres til genstand for 2 behandlinger i bestyrelsen med mindst
mellemrum. Et bestyrelsesmedlem kan kræve to behandlinger med 4 ugers mellemrum. Et bestyrelsesmedlem kan kræve 2 behandlin-
mindst fire uger mellemrum af de øvrige i § 13 nævnte spørgsmål. ger med mindst 4 uger mellemrum af de øvrige i § 13 nævnte
spørgsmål.
§ 14. UDVALG § 14. UDVALG
Stk. 1: Der nedsættes et embedsmandsudvalg til at forberede sager Stk. 1: Der nedsættes et embedsmandsudvalg til at forberede sager
om selskabets økonomi, anlæg og drift til forelæggelse for bestyrel- om selskabets økonomi, anlæg og drift til forelæggelse for bestyrelsen.
Udvalget omfatter selskabets direktør og hver deltagerkommusen. Udvalget omfatter selskabets direktør og hver deltagerkommune
udpeger et medlem, Københavns kommune dog tre medlemmer. ne udpeger 1 medlem, Københavns kommune dog 3 medlemmer.
Selskabets direktør leder udvalgets møder.
Selskabets direktør leder udvalgets møder.
Stk. 2: Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til behandling af særlige Stk. 2: Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til behandling af særlige
Side 5 af 10

spørgsmål. Bestyrelsen fastlægger udvalgenes sammensætning og spørgsmål. Bestyrelsen fastlægger udvalgenes sammensætning og
fastsætter regler for deres virksomhed.
fastsætter regler for deres virksomhed.
§ 15. DAGLIG LEDELSE M.V. § 15. DAGLIG LEDELSE M.V.
Stk. 1: Bestyrelsen ansætter og afskediger selskabets direktør. Stk. 1: Bestyrelsen ansætter og afskediger selskabets direktør.
Stk. 2: Direktøren varetager den daglige ledelse og refererer til be- Stk. 2: Direktøren varetager den daglige ledelse og refererer til bestyrelsen.styrelsen.
§ 16. OPLYSNINGSPLIGT § 16. OPLYSNINGSPLIGT
Stk. 1: Deltagerne er forpligtede til at drage omsorg for, at selska- Stk. 1: Deltagerne er forpligtede til at drage omsorg for, at selskabet
i fornødent omfang får adgang til at foretage undersøgelse og bet i fornødent omfang får adgang til at foretage undersøgelse og
målinger samt indhente oplysninger hos virksomheder m.v. i delta- målinger samt indhente oplysninger hos virksomheder m.v. i deltagerkommunerne.gerkommunerne.
§ 17. TEGNINGSRET § 17. TEGNINGSRET
Stk. 1: Interessentskabet tegnes af bestyrelsens formand i forening Stk. 1: Interessentskabet tegnes af bestyrelsens formand i forening
med selskabets direktør, eller af én af de nævnte i forening med to med selskabets direktør, eller af en af de nævnte i forening med 2
medlemmer af bestyrelsen.
medlemmer af bestyrelsen.
§ 18. TILSYNSMYNDIGHEDER § 18. TILSYNSMYNDIGHEDER
Stk. 1: Indenrigsministerens godkendelse kræves, jf. den kommu- Stk. 1: Statsforvaltningens godkendelse kræves, jf. den kommunale
nale styrelseslovs § 60, stk. 1, pkt. 2, ved optagelse af nye deltage- styrelseslovs § 60, stk. 1, ved optagelse af nye deltagere og vilkårere
og vilkårene herfor, jf. § 13, stk. 1 h, oprettelse af og deltagelse i ne herfor, jf. § 13, stk. 1h, oprettelse af og deltagelse i selskaber, jf.
selskaber, jf. § 13, stk. 1 j, og vedtægtsændringer, jf. § 13, stk. 2. § 13, stk. 1j, og vedtægtsændringer, jf. § 13, stk. 2.
Stk. 2: Selskabets lånoptagelse og påtagelse af garantier og lignen- Stk. 2: Selskabets låneoptagelse og påtagelse af garantier og ligde
skal ske i overensstemmelse med de af Indenrigsministeriet til nende skal ske i overensstemmelse med de herom til enhver tid
enhver tid fastsatte regler.
fastsatte regler.
19. BUDGET § 19. BUDGET
Stk. 1: Bestyrelsen skal fremlægge budget for det efterfølgende Stk. 1: Bestyrelsen skal senest den 15. juni vedtage foreløbigt bud-
regnskabsår tillige med flerårige budgetoverslag og foreløbigt regnget for det efterfølgende år tillige med flerårige budgetoverslag og
skab for det forudgående regnskabsår. Budgettet skal være god- foreløbigt regnskab for det forudgående regnskabsår. Budgettet
kendt senest den 1. maj.
godkendes endeligt, efter at selskabet har modtaget udmelding af
prisloft for det efterfølgende år. Endeligt budget skal være vedtaget
senest den 1. december for det efterfølgende år.
Stk. 2: Det godkendte budget tilsendes de deltagende kommuner, Stk. 2: Det godkendte budget tilsendes de deltagende kommuner
selskabets revisorer og indenrigsministeriet.
og selskabets revisor.
§ 20. REGNSKAB § 20. REGNSKAB
Stk. 1: Interessentskabets regnskabsår er kalenderåret. Stk. 1: Interessentskabets regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2: Regnskabet udfærdiges og aflægges i overensstemmelse Stk. 2: Regnskabet udfærdiges og aflægges i overensstemmelse
med det kommunale regnskabssystem.
med det kommunale regnskabssystem.
Stk. 3: Årsregnskabet opgøres således som god regnskabsskik tilsi- Stk. 3: Årsregnskabet opgøres således som god regnskabsskik tilsiger
og i øvrigt under hensyntagen til tilstedeværende af værdier og ger og i øvrigt under hensyntagen til tilstedeværende af værdier og
Side 6 af 10

forpligtelser, under foretagelse af fornødne afskrivninger og henlæggelser
samt i overensstemmelse med Indenrigsministeriets krav.
Stk. 4: Det påhviler direktøren posteringsmæssigt at afslutte årsregnskabet
inden den 1. april efter regnskabsårets udløb. Det endelige
regnskab forelægges bestyrelsen til godkendelse senest 1. oktober
efter regnskabsårets udløb.
forpligtelser, under foretagelse af fornødne afskrivninger og henlæggelser
samt i overensstemmelse med de for kommunal regnskabsaflæggelse
gældende krav.
Stk. 4: I det omfang det følger af vandsektorloven, skal selskabet
endvidere aflægge regnskab efter årsregnskabsloven.
Stk. 5: Det påhviler direktøren posteringsmæssigt at afslutte årsregnskabet
inden den 1.april efter regnskabsårets udløb. Det endelige
regnskab forelægges bestyrelsen til godkendelse, således at det
kan foreligge så betids, at regnskabet efter årsregnskabsloven kan
indsendes rettidigt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis selskabet
har pligt hertil, jf. stk. 4.
§ 21. REVISION § 21. REVISION
Stk. 1: Interessentskabets regnskab revideres af Revisionsdirektoratet
for Københavns kommune eller en af bestyrelsen antaget
statsautoriseret revisor. Såfremt revisor ikke er revisor for en af de
deltagende kommuner, skal revisor godkendes af indenrigsministeriet.
Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig
revisionsskik.
Stk. 2: Revisionens bemærkninger skal forelægges bestyrelsen til
afgørelse.
Stk. 3: Årsregnskabet med revisionsbemærkninger skal foreligge
tilgængeligt for offentligheden senest 31. december efter regnskabsårets
udløb. Årsregnskabet med revisionsbemærkninger skal tillige
med bestyrelsens afgørelse vedrørende revisionsbemærkningerne
tilsendes de deltagende kommuner og Indenrigsministeriet senest
samme dato.
§ 22. UDTRÆDEN § 22. UDTRÆDEN
Stk. 1: Deltagelse i selskabet er uopsigeligt indtil 31. december
2020, til hvilken eller senere 31. december opsigelse kan ske med
tre års skriftlig varsel, jf. dog § 23.
Stk. 2: En udtrædende deltager har ikke krav på nogen del af interessentskabets
formue.
Stk. 3: En udtrådt deltager vedbliver at hæfte i forhold til tredjemand
for interessentskabets på udtrædelsestidspunktet eksisterende
nettoforpligtelser, indtil disse er afviklet.
Stk. 1: Interessentskabets regnskab(-er) revideres af en af bestyrelsen
antaget statsautoriseret revisor. Såfremt revisor ikke er revisor
for en af de deltagende kommuner, skal revisor godkendes af
statsforvaltningen.
Stk. 2: Revisionens bemærkninger skal forelægges bestyrelsen til
afgørelse.
Stk. 3: Årsregnskabet med revisionsbemærkninger skal gøres tilgængeligt
for offentligheden. Årsregnskabet med revisionsbemærkninger
skal tillige med bestyrelsens afgørelse vedrørende revisionsbemærkningerne
tilsendes de deltagende kommuner.
Stk. 1: Deltagelse i selskabet er uopsigeligt indtil 31. december
2020, til hvilken eller senere 31. december opsigelse kan ske med 3
års skriftlig varsel, jf. dog § 23.
Stk. 2: En udtrædende deltager har ikke krav på nogen del af interessentskabets
formue.
Stk. 3: En udtrådt deltager vedbliver at hæfte i forhold til tredjemand
for interessentskabets på udtrædelsestidspunktet eksisterende
nettoforpligtelser, indtil disse er afviklet.
Side 7 af 10

§ 23. OPLØSNING § 23. OPLØSNING
Stk. 1: Interessentskabet kan opløses eller fusioneres med et andet
selskab, såfremt samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for forslaget
på to efter hinanden følgende bestyrelsesmøder, der skal afholdes
med mindst seks ugers mellemrum.
Stk. 2: Angående selskabets opløsning henvises endvidere til reglerne
i § 60, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 3: Samtidig med vedtagelse af opløsning skal bestyrelsen udpege
en eller flere likvidatorer til at afvikle selskabet.
Stk. 4: Såfremt opløsning vedtages inden en i henhold til § 22, stk.
1 afgivet opsigelse træder i kraft, deltager den udtrædende deltager
i likvidationen, som om opsigelse ikke var afgivet.
Stk. 1: Interessentskabet kan opløses eller fusioneres med et andet
selskab, såfremt samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for forslaget
på 2 efter hinanden følgende bestyrelsesmøder, der skal afholdes
med mindst 6 ugers mellemrum.
Stk. 2: Angående selskabets opløsning henvises endvidere til reglerne
i § 60, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 3: Samtidig med vedtagelse af opløsning skal bestyrelsen udpege
en eller flere likvidatorer til at afvikle selskabet.
Stk. 4: Såfremt opløsning vedtages inden en i henhold til § 22, stk.
1 afgivet opsigelse træder i kraft, deltager den udtrædende deltager
i likvidationen, som om opsigelse ikke var afgivet.
§ 24. VOLDGIFT § 24. VOLDGIFT
Stk. 1: Deltagerne er enige om, at enhver tvist i videst muligt om- Stk. 1: Deltagerne er enige om, at enhver tvist i videst muligt omfang
bør søges bilagt ved forhandling.
fang bør søges bilagt ved forhandling.
Stk. 2: Tvister, der måtte opstå - og som ikke kan bilægges ved Stk. 2: Tvister, der måtte opstå - og som ikke kan bilægges ved
forhandling - mellem interessentskabet og dets deltagere eller mel- forhandling - mellem interessentskabet og dets deltagere eller mellem
deltagerne indbyrdes vedrørende interessentskabets forhold lem deltagerne indbyrdes vedrørende interessentskabets forhold
eller parternes rettigheder eller forpligtelser - herunder om fortolk- eller parternes rettigheder eller forpligtelser - herunder om fortolkning
af nærværende vedtægter eller andre mellem parterne eller ning af nærværende vedtægter eller andre mellem parterne eller
mellem interessentskabet og en eller flere parter indgåede aftaler mellem interessentskabet og en eller flere parter indgåede aftaler
afgøres endeligt af en voldgiftsret.
afgøres endeligt af en voldgiftsret.
Stk. 3: Bestemmelser i stk. 2 medfører ingen indskrænkninger i Stk. 3: Bestemmelserne i stk. 2 medfører ingen indskrænkninger i
Indenrigsministeriets beføjelser.
statsforvaltningens beføjelser.
§ 25. VOLDGIFTSRET § 25. VOLDGIFTSRET
Stk. 1: Voldgiftsretten består af tre af Højesterets præsident udpe- Stk. 1: Voldgiftsretten består af 3 af Højesterets præsident udpegegede
højesteretsdommere, idet Højesterets præsident tillige træffer de højesterets-dommere, idet Højesterets præsident tillige træffer
bestemmelse om, hvem af disse, der skal fungere som voldgiftsret- bestemmelse om, hvem af disse, der skal fungere som voldgiftsrettens
formand.
tens formand.
Stk. 2: Voldgiftsretten kan tiltrædes af yderligere to medlemmer, Stk. 2: Voldgiftsretten kan tiltrædes af yderligere 2 medlemmer, der
der ligeledes udpeges af Højesterets præsident, såfremt de udpege- ligeledes udpeges af Højesterets præsident, såfremt de udpegede
de højesteretsdommere finder, at sagens karakter gør medvirken af højesteretsdommere finder, at sagens karakter gør medvirken af
særligt sagkyndige voldgiftsdommere ønskelig.
særligt sagkyndige voldgiftsdommere ønskelig.
Stk. 3: Såfremt tvistens karakter og omfang efter samtlige parters Stk. 3: Såfremt tvistens karakter og omfang efter samtlige parters
opfattelse gør det rimeligt, kan voldgiftsretten beklædes af kun én af opfattelse gør det rimeligt, kan voldgiftsretten beklædes af kun en af
Højesterets præsident udpeget højesteretsdommer. Denne skal have Højesterets præsident udpeget højesteretsdommer. Denne skal have
samme bemyndigelse som nævnt ovenfor i stk. 2 til at lade vold- samme bemyndigelse som nævnt ovenfor i stk. 2 til at lade vold-
Side 8 af 10

giftsretten tiltræde af to særligt sagkyndige voldgiftsdommere. giftsretten tiltræde af 2 særligt sagkyndige voldgiftsdommere.
Stk. 4: Voldgiftsretten fastsætter selv sin procedure og træffer afgørelse
om fastsættelse og fordeling af de med voldgiftssagen forbundne
omkostninger.
Stk. 4: Voldgiftsretten fastsætter selv sin procedure og træffer afgørelse
om fastsættelse og fordeling af de med voldgiftssagen forbundne
omkostninger.
Stk. 5: I øvrigt gælder lov om voldgift. Stk. 5: I øvrigt gælder lov om voldgift.
§ 26. IKRAFTTRÆDEN § 26. IKRAFTTRÆDEN
Nærværende vedtægt erstatter i det hele den oprindelige vedtægt Nærværende vedtægt erstatter i det hele den tidligere vedtægt fra
fra 1. januar 1998 og træder i kraft den 1. februar 2002.
1. februar 2002 og træder i kraft med virkning fra den 1. januar
2010.
Side 9 af 10

Fordeling af egenkapital på interessenter – gennemsnitlig fordeling i perioden 2005-2009
Interessent
Gennemsnit af
driftsfordeling
2005–2009 i %
Frederiksberg
11,78
Gentofte
8,57
Gladsaxe
4,31
Herlev
0,94
Hvidovre
4,04
København
67,61
Lyngby-Taarbæk
0,26
Rødovre
2,49
I alt 100,00
Bilag A
Side 10 af 10

Oversigt over ændringer i vedtægter for Lynettefællessskabet I/S
Ændring: Årsag:
§ 4, stk. 1: Nødvendig på grund af kommunernes selskabsgørelse af spildevandsselskaber.
§ 4, stk. 2: Mulighed for at modtage tilførsler fra andre områder ved udnyttelse af
overskydende kapacitet.
§ 4, stk. 3: Skaber hjemmelsgrundlag for sideordnede aktiviteter i overensstemmelse
med vandsektorloven.
§ 4, stk. 4: Krav efter vandsektorloven at miljøhensynet mv. skal indgå i vedtægternes
formålsbestemmelse.
§ 5, stk. 3, og § 6,
stk. 1:
K:\REFERAT\EMU\Vedtægt oversigt over ændringer.doc
Nødvendig for at undgå beskatning, der indføres ved vandsektorloven.
§ 7, stk. 3: Tillempning til nyt prisregime, hvor drifts- og anlægsudgifter opkræves
fælles.
§ 7, stk. 4: Den tidligere § 7, stk. 4, udgår, da unødvendig på grund af ændret
formulering af stk. 3.
§ 7, stk. 6: Nødvendig på grund af kommunernes selskabsgørelse af spildevandsselskaber.
§ 8, stk. 2: Nødvendig på grund af kommunernes selskabsgørelse af spildevandsselskaber.
§ 11, stk. 2: Tillempning af vedtægterne til den praktiske virkelighed.
§ 13, stk. 1, litra f): Nødvendig på grund af kommunernes selskabsgørelse af spildevandsselskaber.
§ 13, stk. 1, litra k): Skaber mulighed for at udnytte overskudskapacitet ved at modtage
spildevand uden for medlemskredsen, jf. § 4, stk. 2.
§ 13, stk. 3: Sproglig præcisering.
§ 18, stk. 1: Sproglig præcisering.
§ 18, stk. 2: På grund af ændret finansieringsform til lånefinansiering.
§ 19: Ændret på grund af ændret pris- og godkendelsesprocedure, og at
budgettet er uafhængigt af kommunens budget.
§ 20: Som følge af, at virksomheden er omfattet af årsregnskabsloven og de
kommunale regnskabsregler.
§ 21: Opdateret og sproglig præcisering.
§ 24, stk. 2: Opdatering.
§ 26: Opdatering.
Bilag til pkt. 7
Horten
Advokat «Sagsbeh_navn»
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
Tlf +45 3334 4000
Fax +45 3334 4001
J.nr. «Sagsnr»
Advokataktieselskabet Horten
CVR 16997404

Støjhandlings-
plan 2010-2012

Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2010-2012 er udarbejdet i løbet af 2009-2010 af:
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej.
Støjkortlægning 2007-2009, udvalgte beregninger, vurderinger og tekstbidrag i Støjhandlingsplan
2010-2012 er udført af:
ÅF-Ingemansson AB, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C for Herlev Kommune.
2

Forord
Trafik og trafikstøj er nogle bymæssige parametre, der både er nødvendig i en levende
by og som også er svært at undgå. Dette er også tilfældet i Herlev.
I Herlev Kommunes ”Støjhandlingsplan 2010-2012”, som er Herlevs første støjhandlingsplan,
sætter vi fokus på de nye ansvarsområder støjkortlægning og støjhandlingsplaner,
som vi og flere af vores nabokommuner har fået som følge af et EUdirektiv
(støjdirektivet) og en dansk bekendtgørelse (støjbekendtgørelsen).
Før kommunalreformen januar 2007 var det København Amt, der opstillede støjskærme
langs de store amtsveje efter en prioriteringsliste. I Herlev Kommune har vi gennem
årene fået flere støjskærme på strækninger af Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade
til glæde for beboerne bag de opstillede støjskærme.
For Staten opstiller Vejdirektoratet støjskærme langs statsveje rundt om i landet. Nogle
af de nyeste støjskærme står i dag langs Motorring 3 og de har været med til at
mindske støjgener i Herlev i både ”Eventyrkvarteret” og i ”Musikkvarteret”. Vejdirektoratet
har tillige også udlagt støjreducerende asfalt på både Motorring 3 og Ring 4,
hvilket også mindsker støjgener omkring disse to veje.
Vi kan reducere støjgener fra de større trafikerede veje i kommunen ved at arbejde
med støjreducerende asfalt og sænke bilernes hastigheder. Det vil vi søge at arbejde
videre med i de kommende år.
De mere regional-/landspolitiske trafikplaner som en letbane i Ring 3, en ny Frederikssundsmotorvej,
en ny Ring 5 vest om hovedstadsområdet og indførsel af brugerbetaling
pr. kørte bil kilometer. er alle tiltag, der vil kunne ændre og mindske trafikken
igennem Herlev. Disse trafikplaner må vi både søge at påvirke og samtidig afvente
udviklingen af.
Opstilling af nye støjskærme langs de store veje i Herlev vil flere steder kun blive aktuelt
i nye ”partnerskaber” mellem kommune, andre myndigheder, boligselskaber,
grundejerforeninger og/eller private husejere. Her kan vi dele den økonomiske udgift,
der er ved opstilling af støjskærme. For støjskærme er dyre at etablere, men gode i
deres støjreducerende virkning for dem, der bor bag en støjskærm.
Den endelige vedtagelse af ”Støjhandlingsplan 2010-2012” er sket i december 2010
efter forudgående politiske behandlinger, en lang høringsperiode fra 28. juni til 16.
september 2010 og indarbejdelse af få ændringer som følge af indkomne bemærkninger/høringssvar
fra myndigheder og borgere til udkastet under høringsperioden.
Kjeld Hansen
Borgmester
3

Indholdsfortegnelse
0. Kan vi tackle trafikstøjen i Herlev? .................................................................................. 6
1. De vigtigste punkter i støjhandlingsplanen for Herlev Kommune ................................ 8
2. Beskrivelse af det større samlede byområde Herlev Kommune .................................. 10
3. De ansvarlige myndigheder/aktører og det retlige grundlag ..................................... 11
4. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier ............................................................. 12
5. Resumé og opsamling på støjkortlægningen af Herlev ............................................... 14
6. Antal støjgenerede boliger og personer i Herlev ......................................................... 15
6.1 Støjgenerede boliger og personer langs de større veje i Herlev ............................... 15
6.2 Støjgenerede boliger og personer langs statsveje i Herlev ........................................ 17
6.3 Støjgenerede boliger og personer langs jernbanen i Herlev ..................................... 18
6.4. Hvor er trafikstøjen mest generende i Herlev ............................................................ 20
7. Nuværende støjbekæmpende tiltag i Herlev ................................................................ 24
8. Ansvarlige myndigheders mulige støjreducerende tiltag i Herlev .............................. 25
9. De støjreducerende effekter ved mulige tiltag i Herlev ............................................... 29
10. Mulige støjreducerende tiltag set over en længere årrække i Herlev ...................... 32
11. Finansielle oplysninger for støjbekæmpelse i Herlev ................................................. 34
12. Evaluering og resultater af støjhandlingsplanen i Herlev .......................................... 34
13. Den offentlige høring af udkastet til støjhandlingsplan i Herlev ............................. 35
5

0. Kan vi tackle trafikstøjen i Herlev?
I Herlev bor vi tæt på hinanden og tæt på ”alle ting” og vi færdes gerne dertil i bil.
Skal vi også det i fremtiden? Ja og nej.
Ja til at vi skal bo tæt på hinanden, for det har vi valgt og synes om. Ja til at bo tæt på
”alle ting”, som er butikker, skole, institutioner, idrætsfaciliteter, natur og skov. Ja til
et højere støjniveau end hvis man boede ude på landet og langt fra byen.
Nej til at det ”altid” skal ske i bil, da det ikke er nødvendigt.
Det støjer meget at køre i bil. Jo højere hastighed, jo mere støj. Jo bredere dæk, jo
mere støj. Jo mere start-stop kørsel, jo mere støj. Jo tungere køretøj, jo mere støj. Og
jo mere kørsel, jo mere støj.
Vi kan ”alle sammen” gøre ”noget” for, at mindske trafikstøjen i Herlev. ”Vi” er borgere,
trafikanter, myndigheder/aktører og ”fællesskabet”. Og hvad kan vi så gøre?
Som borger i Herlev kan man overveje:
- Hvor har jeg mit soveværelse? Da trafikstøj om natten kan være forstyrrende
for ens nattesøvn, kan man med fordel sove i rum, der vender væk fra vejen.
- Friskluftsventiler? Almindelige friskluftsventiler er bare et hul i væggen, mens
støjreducerende friskluftsventiler er forede ventiler med støjabsorberende materiale
på de indvendige sider af ventilerne og med et låg uden på åbningen.
- Er fuger og tætningslister omkring vinduer intakte?
- Er dit hegn omkring haven støjabsorberende? Ligustehækken støjabsorberer
ikke, men er det naturlige valg som hæk/hegn mod naboen. Til gengæld kan
man opstille et støjabsorberende hegn inde omkring ens terrasse.
- Skal man bygge et nyt hus på en tom byggegrund, kan man overveje at bruge
bygningen som skærm mod vejen og få en mere rolig baghave end omvendt.
Som trafikant i Herlev kan man overveje:
- Lad bilen stå og benyt cyklen, for cyklen støjer ikke.
- Kør jævnt og rolig i bilen, da opbremsning og acceleration støjer.
- Overhold hastighedsgrænser, da støjen stiger kraftigt, når hastigheden øges.
- Brede dæk larmer mere end smalle dæk, både inde og udenfor bilen.
- Valget af udstødningsrør gør om en bil larmer mere end nødvendig.
- Samkørsel med en kollega, ens nabo eller via en samkørselshjemmeside.
- Få en delebilsordning, så man kun har en bil når det er nødvendigt.
- Brug det offentlige kollektive trafiktilbud noget mere.
Som ansvarlig myndighed for støjkortlægning og støjhandlingsplan og som udførende
aktør kan Herlev Kommune for de kommunale veje arbejde med:
- Udlægning af støjreducerende asfalt i stedet for almindelig asfalt, som koster
op til 40% mere i anskaffelsespris pr. m².
- Lavere hastighedsgrænser på delstrækninger af de større veje som Herlev
Ringvej og Herlev Hovedgade.
- En pulje tilskudsordning til vinduesudskiftning af ikke-støjreducerende vinduer.
- Færre gennemkørende biler på vejene i Herlev
- Muligheden for etablering af nye støjskærme i samarbejde med private
grundejere, da anlægsudgiften for støjskærme er høj og effekten meget lokal.
Andre støjmæssige myndigheder (støjkortlægning/støjhandlingsplan) og udførende
aktører i Herlev er Staten (Vejdirektoratet) og Banedanmark:
- Vejdirektoratet kan udføre støjreduktionsmæssige tiltag på statens veje i og
ved Herlev, som er Ring 4, Hillerød Motorvejen og Motorring 3.
- Banedanmark kan udføre støjreduktionsmæssige tiltag på S-togslinier på Frederikssundsstrækningen,
som løber igennem Herlev.
6

Under ”fællesskabet” kan der ses på:
- Udbygningen af Herlev Hospital til et stort områdehospital for 425.000 borgere
vil betyde meget trafik til og fra hospitalet, hvormed et bevidst selektiv valg
af forskellige transportformer er vigtigt, for at ikke hele trafikudviklingen i
forbindelse med hospitalsudvidelsen ”bare” bliver flere biler igennem Herlev.
- En Letbane på Ring 3 fra Lyngby til Glostrup vil betyde et konkurrencedygtigt
kollektivt trafiktilbud, som kan overflytte bilister til letbane og dermed mindske
trafikstøjen igennem Herlev, da et letbanetog ikke larmer som biler.
- En ny Frederikssundsmotorvej vil betyde færre biler på Herlev Hovedgade
(Frederikssundsvej), hvilket vil betyde mindre trafikstøj.
- En Ring 5 forbindelse vest om hovedstadsområdet vil betyde færre biler på
Motorring 3 og har en afledt effekt med færre biler på Ring 3 gennem Herlev.
- Visionen om en lokal hovedgade omkring bymidten, hvor Herlev Hovedgade
tænkes ombygget til en mere rolig og lokal hovedgade.
- Landsdækkende brugerbetaling pr. kørte km i bil i stedet for den almindelige
registreringsafgift vil betyde, at flere bilister vil overveje at lade bilen stå noget
oftere, hvilket også vil betyde mindre trafikstøj.
Over en kortere årrække kan der ske en trafikmæssig udvikling i, igennem og tæt ved
Herlev, som kan betyde færre trafikstøjgener:
- Mere samkørsel.
- Færre biler og flere cykler.
- Mindre bilkørsel i hverdagen.
- Store virksomheders transportpolitiker.
- Et mere personligt selektivt valg af forskellige transportformer i hverdagen alt
efter afstand / mål / formål / tid / motion / sundhed.
Over en længere årrække kan der tegnes denne trafikale udvikling (for trafikstøjen) i
Herlev Kommune:
- En færdigudbygning af Herlev Hospital (belastning af Herlev Ringvej).
- En færdigudbygget Frederikssundsmotorvej (aflastning af Herlev Hovedgade).
- Opstart på etablering af letbane på Ring 3 (aflastning af Herlev Ringvej).
- Projektering af en Ring 5 (aflastning af Herlev Ringvej)
- Planlægning af indførsel af brugerbetaling pr. kørte km i bil i stedet for den
almindelige registreringsafgift (generelt mindre bilkørsel).
- Opstart på planlægning af en ombygning af Herlev Hovedgade til en mere lokal
hovedgade omkring bymidten (aflastning af trafikken i bymidten).
Hvilke forventninger kan man så have med hensyn til støjreducerende tiltag i Herlev
Kommune?
Den nye lovgivning med støjkortlægning og støjhandlingsplaner hvert femte år betyder,
at Herlev Kommune som myndighed arbejder med de støjmæssige problematikker,
der er fra trafikken i og omkring Herlev. Som udførende aktør må eventuelle støjreduktionsmæssige
tiltag dog altid følge en opstillet prioriteringsrækkefølge, aktuelle
budgetmæssige muligheder og politiske aftaler i Herlev Kommune.
De øvrige støjmæssige myndigheder/aktører i Herlev, Vejdirektoratet og Banedanmark
har i deres støjhandlingsplaner stillet i udsigt, at der ikke sker nævneværdige tiltag
indenfor deres forskellige planperioder.
Herlev Kommune vil gerne med Støjhandlingsplan 2010-2012 gå efter disse mål:
- Få et godt overblik over de støjmæssige gener i Herlev.
- Arbejde med lavere hastighedsgrænser på udvalgte vejstrækninger
- Indføre gradvis brug af støjreducerende asfaltbelægning
- Afvente de mere konkrete udspil for de overordnede trafikløsninger for hovedstadsområdet
før der planlægges nye støjskærme i Herlev.
7

1. De vigtigste punkter i støjhandlingsplanen for Herlev Kommune
Herlev Kommunes første støjhandlingsplan er udarbejdet som følge af et EU-direktiv
fra 2002 og en støjbekendtgørelse i 2006 fra Miljøstyrelsen, der anviser hvordan udvalgte
kommuner i Danmark (herunder Herlev blandt flere københavnske forstadskommuner)
dels skal støjkortlægge og dels skal udarbejde støjhandlingsplaner.
Miljøstyrelsens oprindelige tidsplan for de forskellige myndigheder/aktørers udarbejdede
støjhandlingsplaner var den 18. juli 2008. Herlev Kommune har tidligere meddelt
Miljøstyrelsen, at Herlev Kommunes endelig vedtaget støjhandlingsplan først vil foreligge
efter dette tidspunkt.
Herlev Kommunes første støjhandlingsplan afløses af den næste støjhandlingsplan,
der være politisk vedtaget senest den18. juli 2013 og således derefter hvert femte år
skal der udarbejdes nye støjhandlingsplaner for udpegede kommuner.
Forud for den anden støjhandlingsplan skal der være foretaget en ny støjkortlægning,
der skal være færdig og offentliggjort senest den 30. juni 2012 og således hvert femte
år skal der være udarbejdet nye støjkort for Herlev Kommune.
Alle afsnit i Herlevs støjhandlingsplan ligger tæt op af støjbekendtgørelsens forslag til
indhold i en støjhandlingsplan, på nær afsnit 0 som er et afsnit med afsæt i lokale
forhold i Herlev:
Afsnit 0 er en opsamling af støjhandlingsplanens indhold sat i relief til de lokale forhold
og muligheder i Herlev Kommune.
Afsnit 1 er et sammendrag af hele udkastet til støjhandlingsplanen.
Afsnit 2 er en beskrivelse af Herlevs infrastruktur. Skønsmæssigt kører der omkring
300.000 biler dagligt rundt på Herlevs veje. En betydelig del af biltrafikken er gennemkørende
trafik på regionale veje som Motorring 3, Ring 4, Ring 3 (Herlev Ringvej)
og Frederikssundsvej (Herlev Hovedgade).
Afsnit 3 omhandler de ansvarlige myndigheder/aktører for støjbekæmpelse i Herlev.
Nemlig Staten via Vejdirektoratet, BaneDanmark og Herlev Kommune, som alle tre
skal udføre støjkortlægning og støjhandlingsplaner gældende i perioder på 5 år.
Afsnit 4 er en kort gennemgang af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Ligeledes
omtales anvendelsen af den nye indikator for støj, Lden der er en sammenvejning
af støj i tidsperioderne dag (Lday), aften (Levening) og nat (Lnight) med forskellige genetillæg.
Afsnit 5 er et resumé af den strategiske støjkortlægning i 2007-09 af trafikstøj fra veje
både i og uden for Herlevs grænser med en årsdøgnstrafik (ÅDT) på mere end 500
køretøjer. Udarbejdelse af støjkort er sket i et samarbejde med flere af Herlevs nabokommuner.
Den strategiske støjkortlægning for et gennemsnitsdøgn for Herlev Kommune
viser følgende:
- 5.315 boliger og 10.703 personer er belastet med mere end Lden = 55 dB i højden
4,0 m over terræn (opgørelse til brug i EU-sammenhæng)
- 5.623 boliger og 11.299 personer er belastet med mere end Lden = 55 dB i højden
1,5 m over terræn (til brug i støjhandlingsplaner)
Opgøres støjbelastningen fra trafikken over døgnet i stedet efter Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdi på 58 dB, er der i alt 3.668 boliger og 7.352 personer belastet
med mere end Lden = 58 dB i højden 1,5 meter over terræn.
Afsnit 6 viser, at trafikken på kommuneveje står for ca. 87%, trafikken på statsveje
står for ca. 12% og S-togstrafikken på jernbane står for ca. 1% af de støjgenerede
boliger og personer i Herlev. 10 veje i og ved Herlev Kommune er årsagen til ca. 90 %
af det samlede antal støjgenerede boliger og personer i Herlev.
8

Afsnit 7 samler op på de nuværende støjreducerende foranstaltninger i Herlev, som er
støjskærme, støjvolde og anden afskærmning langs statsveje og de store kommunevej
(tidligere amtsveje).
Afsnit 8 fortæller dels om Vejdirektoratet og BaneDanmarks planer for støjreducerende
tiltag i Herlev, og dels om de tiltag som Herlev Kommune inden for en kortere
årrække kan give sig i kast med i forsøget på at reducere antallet af støjgenerede personer
og boliger i Herlev.
Afsnit 9 viser, at tiltag som støjreducerende asfalt og hastighedsreduktioner kan give
gode støjreducerende effekter med færre støjgenerede personer og boliger, og at
disse tiltag kan ske i en prioriteret rækkefølge.
Afsnit 10 fortæller om de mulige større støjreducerende tiltag i Herlev Kommune set
over en længere årrække.
Afsnit 11 er en økonomisk vurdering og overslag på, at de nævnte støjreducerende
tiltag i støjhandlingsplanen samlet set vil koste ca. 20 mill. kr. at udføre .
Afsnit 12 er den påtænkte evaluering af den første støjhandlingsplan for Herlev
Kommune.
Afsnit 13 er et resumé af den offentlige høring af udkastet til den første støjhandlingsplan
for Herlev Kommune. Planudkastet var i høring i perioden 28. juni til 16.
september 2010, og i den periode kom der i alt 5 input fra myndigheder (1), ejerboligforeninger
(1) og borgere (3). Disse input er via en hvidbog indarbejdet i støjhandlingsplanens
endelige udgave, der er vedtaget på Kommunalbestyrelsesmødet den 9.
december 2010.
9

2. Beskrivelse af det større samlede byområde Herlev Kommune
Herlev Kommune er ca. 12 km² stor og har ca. 12.500 boliger, ca. 26.500 indbyggere
og ca. 18.000 arbejdspladser koncentreret i bymidten og i erhvervsområdet ved Mileparken
/ Marielundvej.
På hverdage pendler 14.500 ind i kommunen og 9.500 ud af kommunen af det samlede
vejnet på 106 km (2 km statsvej, 89 km kommunevej, 15 km private fællesvej/veje).
En betydelig del af biltrafikken i Herlev er gennemkørende trafik på de store gennemgående
regionale veje som Motorring 3, Ring 4, Ring 3 (Herlev Ringvej), Frederikssundsvej
(Herlev Hovedgade) og Klausdalsbrovej. Motorring 3 og Ring 4 er statsveje og
bestyres af Vejdirektoratet.
Herlev Ringvej, Herlev Hovedgade og Klausdalsbrovej er tidligere amtsveje. Fra 1. januar
2007 er vejene kommuneveje og udgør ca. 8½ km af det samlede vejnet i Herlev.
Den meste trafikstøj i Herlev kommer fra disse fem veje, da de dagligt afvikler meget
store trafikmængder i og igennem Herlev (årsdøgnstrafik, ÅDT): Motorring 3 - 100.000
biler. Ring 4 – 21.000 biler. Herlev Ringvej - 35.000 biler. Herlev Hovedgade – 25.000
biler og Klausdalsbrovej – 16.000 biler. I alt næsten 200.000 biler. Skønsmæssigt kører
der omkring 300.000 biler dagligt på vejene i Herlev Kommune. Se figur 0.
En anden trafikforbindelse i Herlev Kommune er BaneDanmarks S-bane mellem Frederikssund
og Klampenborg/Østerport med stop på Herlev station. Her kører linie C og
linie H med 10-20 min. drift i begge retninger. Banestrækningen i Herlev er ca. 2,5 km.
I Herlev Kommune er der ingen flyvepladser/lufthavne, ikke udpeget stilleområder i
forbindelse med støjkortlægningen og ikke kortlagt nogen støjende IPPC virksomheder.
Figur 0. Herlev Kommune er beliggende i et større samlede byområde og har flere
store, gennemgående og regionale veje (vist med rødt).
10

3. De ansvarlige myndigheder/aktører og det retlige grundlag
I Støjbekendtgørelsen nr. 717 af 13. juni 2006 er det bestemt, at både Staten, Bane-
Danmark og udvalgte kommuner (herunder Herlev Kommune) i større byområder skal
udføre støjkortlægning og støjhandlingsplaner gældende over perioder på 5 år.
Støjkortlægningen skal indeholde kort og tabeller, der giver et overblik over antal
boliger og personer i kommunen opdelt og beregnet i 5 forskellige støjintervaller og i
2 højdeniveauer over terræn. Herlev Kommunes støjkortlægning for trafikstøj kan ses
på kommunens hjemmeside www.herlev.dk og på Miljøstyrelsens hjemmeside
www.mst.dk .
Herlevs støjkortlægning omfatter dels trafikstøj fra kommuneveje og statsveje inden
for Herlev Kommunes kommunegrænse og dels trafikstøj fra større kommuneveje og
statsveje uden for Herlev Kommunes kommunegrænse.
BaneDanmarks støjkortlægning af støj fra S-banen igennem Herlev kan ses på kommunens
hjemmeside www.herlev.dk og på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
I BaneDanmarks støjhandlingsplan er der omtalt eventuelle tiltag, der kan ske på Stogslinien
i Herlev Kommune i planens gældende tidsperiode.
Statens egen støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for statsveje med en
årsdøgnstrafik over 16.000 biler findes på Vejdirektoratets hjemmeside
www.vejdirektoratet.dk . I Vejdirektoratets støjhandlingsplan er der omtalt eventuelle
tiltag, der kan ske på statsveje i eller tæt ved i Herlev Kommune i planens gældende
tidsperiode.
Herlev Kommunes arbejde med en støjhandlingsplan er magen til det arbejde med
støjhandlingsplaner, som flere af Herlevs nabokommuner har udarbejdet eller er i
gang med at få udarbejdet. For at få en mulig koordination mellem eventuelle tiltag
på gennemgående veje blandt nabokommuner, har Herlev Kommune sendt sit udkast
til en støjhandlingsplan til høring blandt nabokommuner.
Herlev Kommunes støjhandlingsplan er koordineret med Herlev Kommunes øvrige
plangrundlag: Kommuneplan 2009-2017, Kommuneplanstrategi 2007, Tillæg til Hastighedsplan
2006-2012 og Hastighedsplan 2006-2012.
De ansvarlige myndigheder/aktører for eventuelle støjreducerende tiltag i Herlev er:
Kommunale veje i Herlev:
Herlev Kommune er ansvarlig myndighed for udarbejdelse og offentliggørelse af støjhandlingsplaner
for det kommunale vejnet og den udførende aktør for planlægning,
projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af støjreducerende tiltag.
Herlev Bygade 90
2730 Herlev Kommune
Statsveje i/ved Herlev Kommune:
Transportministeriet er den ansvarlige myndighed for udarbejdelse og offentliggørelse
af støjhandlingsplaner for statsvejnettet i Danmark og i/ved Herlev.
Vejdirektoratet har det direkte ansvar for planlægning, projektering, anlæg samt drift
og vedligeholdelse af statsvejnettet, herunder forebyggelse og bekæmpelse af støjgener
fra trafikken på statsvejene.
Vejdirektoratet
Niels Jules Gade 13
1059 Kbh. K.
Statslige jernbaner i Herlev Kommune:
Banedanmark har det direkte ansvar for planlægning, projektering, anlæg samt drift
og vedligeholdelse af de statslige jernbanestrækninger og for udarbejdelse og offentliggørelse
af støjhandlingsplaner for jernbanestrækninger i Danmark og i Herlev.
Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 Kbh. Ø.
11

4. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier
Der er vejledende støjgrænseværdier for vejtrafikstøj og jernbanetrafikstøj.
De vejledende støjgrænseværdier for vejtrafikstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning
nr. 4/2007 "Støj fra veje". Grænseværdier anvendes ved planlægning af nye boligområder
langs eksisterende veje og når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende
boliger langs eksisterende veje.
Miljøstyrelsen anbefaler, at der i planlægning af nye boligområder, nye vejanlæg og
ved vejudbygninger tages hensyn til støjens konsekvenser, og at der sikres det lavest
mulige støjniveau i eksisterende støjfølsomme områder. Miljøstyrelsens vejledning
4/2007 erstatter den gamle vejledning ”Trafikstøj i boligområder” fra 1984.
I vejledning 4/2007 anvendes en ny indikator for støj, Lden. Det er den samme indikator,
der er benyttet i EU-direktivets støjkortlægning i henhold til støjbekendtgørelsen
og Lden skal bruges i forbindelse med bestemmelse af vejstøj og togstøj i alle sammenhænge.
Støjindikatoren Lden er en sammenvejning af støj i tidsperioderne dag (Lday), aften (Levening)
og nat (Lnight), da der bruges et genetillæg på +5 dB til støjen i aftenperioden kl.
19-22 og et genetillæg på +10 dB til støjen i natperioden kl. 22-07. Dermed tages der
højde for menneskers særlige støjfølsomhed overfor uønsket støjpåvirkninger om aftenen
og natten.
Anvendelse af Lden vurderes at svare bedre til befolkningens opfattelse af støjgener
end den tidligere anvendte indikator, LAeq . Der ses over et gennemsnitsdøgn for samtlige
dage i et meterologisk referenceår, et tænkt år med gennemsnitligt vejr. Der regnes
blandt andet også med vindretninger, lufttemperatur, luftfugtighed.
Overgangen til den ny indikator har betydet, at de vejledende støjgrænser for vejstøj
og togstøj er justeret op, fordi den samme støj bliver udtrykt ved en højere talværdi,
når Lden benyttes som indikator i stedet for den hidtidige LAeq .
De nye vejledende grænseværdier for vejstøj i tabel 1 er dermed 3 dB højere end de
tidligere gældende støjgrænser. Efter Miljøstyrelsens vurdering giver de nye grænseværdier
samlet set et uændret beskyttelsesniveau, men der er lagt mere vægt på støjen
om aftenen og natten end hidtil, samt indvirkningen af meteorologiske forhold.
Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, camping- 53 dB
pladser o.l.
Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisnings- 58 dB
bygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs
opholdsarealer og parker.
Hoteller, kontorer mv. 63 dB
Grænseværdi
Tabel 1. Nye vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj, gældende ved etablering af nye boliger
og boligområder og ved eksisterende boliger og boligområder.
De vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner fremgår af et tillæg fra juli 2007
til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner". Se tabel 2.
Også de vejledende grænseværdier for jernbanestøj er primært baseret på planlægningsbrug,
og er ligesom grænseværdierne for vejstøj nu udtrykt ved indikatoren Lden .
De nye vejledende grænseværdier for jernbanestøj i tabel 2 er 4 dB højere end de tidligere
gældende støjgrænser som følge af den ændrede støjindikator. Dertil er der
krav om et maksimalt støjniveau (85 dB) og vibrationsniveau (75 dB) ved boliger.
Lden
12

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, cam- 59 dB
pingpladser o.l.
Boligområder, daginstitutioner, skoler og undervisningsbygnin- 64 dB
ger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs
opholdsarealer og parker.
Liberale erhverv (Hoteller, kontorer mv.) 69 dB
Grænseværdi
Tabel 2. Nye vejledende støjgrænser for togstøj, gældende ved etablering af nye boliger og
boligområder.
De tre kurver på grafen herunder viser virkningen af stigende støj fra bil-, tog- og flytrafik.
Støjens karakter og form har stor betydning for personers oplevelse og accept
af støjen.
Vejtrafikstøj (midterste kurve) virker meget mere generende end togstøj (nederst kurve),
da genevirkningen for togstøj er 6-7 dB lavere end støj fra vejtrafikken: Man høre
den enkelte bil køre ”larmende” forbi hele tiden, mens støjen fra toget kommer regelmæssigt
og er stopper igen inden for få sekunder.
Lden
Gengivet efter
Miedema,
H.M.E.: "Annoyance
from
transportation
noise: relationship
with
exposure
metrics DNL
and DENL and
their confidenceintervals",Environmental
Health Perspectives
109
(6) 2001 p.
409 - 416
Støjen fra biltrafikken (kilden) skyldes en blanding af flere støjende faktorer:
- Antallet af køretøjer, antallet af tunge køretøjer, aktuelle hastigheder
- Dækvalg, kørselsmønstre, køretidspunkter
- Valg af asfaltbelægning, asfaltbelægnings beskaffenhed, dæksler i kørebanen
Støjende faktorer ved kilden (biltrafikken) kan modvirkes ved forskellige tiltag:
- Færre biler (halvering af trafikmængde vil give en reduktion op til 3 dB)
- Færre tunge køretøjer (især om natten, det vil give en reduktion op til 1-2 dB)
- Lavere hastigheder (et fald på 5-10 km/t i snit vil give en reduktion på 1-2 dB)
- Smallere dæk (dækstøj ændres med ½ dB for ± 10 mm i dækbredden)
- Mere glidende kørsel (færre stop, færre de-/accelerationer, mindre støj)
- Færre biler om aften/natten (aften/nattrafikstøj får et genetillæg på 5/10 dB)
- Støjreducerende asfalt (en tyndlagsbelægning giver en reduktion på 1-2 dB)
- Jævne asfaltbelægninger (færre huler/ujævnheder, mindre slagstøj)
- Dæksler i niveau med kørebanen (færre ujævnheder, mindre støj)
Støjen fra biltrafikken (kilden) kan også dæmpes på strækningen mellem kilden og
modtageren (bolig) og ved modtager (ved/på bolig):
- Støjskærm (en reduktion på 10 dB lige bag skærm mod 5 dB lidt længere væk)
- Støjvold (samme reduktion som støjskærm ved samme højde af skærm/vold)
- Støjreducerende vinduer (forbedre vinduets støjreduktion med 4-8 dB)
- Lukning af åbne altaner (forbedringer magen til støjreducerende vinduer)
13

5. Resumé og opsamling på støjkortlægningen af Herlev
Som følge af støjdirektivet og støjbekendtgørelsen skal Herlev Kommune som en
kommune i et større samlede byområde med flere 250.000 indbyggere udarbejde en
støjkortlægning og en støjhandlingsplan hvert 5. år.
Herlev Kommune har i 2007-09 fået udarbejdet strategiske støjkort over støj fra vejtrafikken
på veje med mere end 500 biler pr. døgn (2006 trafiktal). Kortlægningen indeholder
støjbidrag dels fra veje (kommuneveje og statsveje) inden for kommunegrænsen,
dels fra veje (kommuneveje og statsveje) i nabokommunerne. Veje med under 500
biler i årsdøgnstrafik medtages ikke.
Den strategiske støjkortlægning medtager ikke detaljerede lokale forhold som for
eksempel tætte private plankeværk, mindre facadeåbninger eller særlige boliglejemål
(plejecenter) på en og samme adresse. Et givent og mere detaljeret støjbillede på et
lokalt specifikt sted kan derfor godt være anderledes end den strategiske støjkortlægning
viser og illustrerer.
Udarbejdelsen af Herlev Kommunes støjkort er sket i et samarbejde med flere af Herlevs
nabokommuner. Støjbidraget fra de statslige veje er selvstændigt kortlagt af Vejdirektoratet
og støjbidraget fra jernbanestøjen er kortlagt af Banedanmark.
Den strategiske støjkortlægning er foretaget i to højder på 4,0 m og 1,5 m over terræn
til brug i 2 støjindikatorer Lden og Lnight.
Højden 4,0 m over terræn er besluttet i EU og bruges rundt omkring i hele EU. Højden
1,5 m over terræn er valgt som supplement i Danmark, da denne højde anvendes i
Danmark.
Lden udtrykker det gennemsnitlige lydtrykniveau over døgnet og er delt på fem støjintervaller.
Disse er: 55-60 dB, 60-65 dB, 65-70 dB, 70-75 dB og >75 dB.
Lnight angiver det gennemsnitlige lydtrykniveau i natperioden kl. 22-07 og er delt på
fem støjintervaller: 50-55 dB, 55-60 dB, 60-65 dB, 65-70 dB og >70 dB.
Det skal bemærkes, at de anvendte støjintervaller til EU-kortlægningen er bestemt af
EU, hvilket ikke er de samme som de nye danske vejledende grænseværdier for vejtrafik
og jernbane. Et af EU’s formål med en koordineret optælling er, at det bliver muligt
at foretage samlede opgørelser af støjbelastningen i hele EU.
Den strategiske støjkortlægning over døgnet for Herlev Kommune viser, at i alt 5.315
boliger og 10.703 personer er belastet med mere end Lden = 55 dB i højden 4,0 m over
terræn. For højden 1,5 m over terræn er der tale om 5.623 boliger og 11.299 personer.
For natperioden Lnight viser den strategiske støjkortlægning, at i alt 3.196 boliger og
6.227 personer er belastet med mere end Lnight = 50 dB i højden 4,0 m over terræn. For
højden 1,5 m over terræn er der tale om 3.228 boliger og 6.573 personer.
Opgøres støjbelastningen fra trafikken over døgnet i stedet efter Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdi på 58 dB, er der i alt 3.668 boliger og 7.352 personer belastet
med mere end Lden = 58 dB i højden 1,5 meter over terræn.
Pr. 1. januar 2010 bor der 26.656 i Herlev. Set i forhold til det, er næsten 28% er Herlevs
borgere altså i dagligdagen støjgenerede med mere end end Lden = 58 dB i højden
1,5 meter over terræn.
De aktuelle støjkort kan ses på Herlev Kommunes hjemmeside www.herlev.dk og på
Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.
14

6. Antal støjgenerede boliger og personer i Herlev
I dette afsnit er støjkortlægningen vist for det samlede vejnet af større veje i Herlev,
for statsvejene alene og for jernbanen alene, samt vist hvor trafikstøjen er mest generende
i Herlev.
6.1 Støjgenerede boliger og personer langs de større veje i Herlev
På støjkortet i figur 1 ses den samlede støjbelastning fra vejtrafikken (kommuneveje
og statsveje) i og ved Herlev Kommune beregnet for trafiktal år 2006. Kortet illustrerer
det gennemsnitlige støjniveau over døgnet Lden beregnet i 1,5 meters højde over
terræn.
Inden for de 5 viste støjintervaller er der foretaget en optælling af boliger og personer,
som er vist i tabel 3. Til orientering er der i tabel 3 også vist resultatet af optællingen
for højden 4.0 m over terræn.
Ring 4
Klausdalsbrovej
Herlev Ringvej
Herlev Hovedgade
Motorring 3
Figur 1. Støjkortlægning af kommune- og statveje i og ved Herlev Kommune. Beregnet
gennemsnitlig støjniveau over døgnet Lden i højden 1,5 m over terræn.
15

Parameter Støjinterval Antal Boliger Antal personer
Lden ,1,5 m > 75 dB 28 47
Lden ,1,5 m 70-75 dB 458 813
Lden ,1,5 m 65-70 dB 581 1213
Lden ,1,5 m 60-65 dB 1582 3067
Lden ,1,5 m 55-60 dB 2974 6159
Sum 5623 11299
Lden ,4,0 m > 75 dB 17 31
Lden ,4,0 m 70-75 dB 499 868
Lden ,4,0 m 65-70 dB 633 1337
Lden ,4,0 m 60-65 dB 1423 2686
Lden ,4,0 m 55-60 dB 2743 5781
Sum 5315 10703
Lnight ,1,5 m > 70 dB 0 0
Lnight ,1,5 m 65-70 dB 190 317
Lnight ,1,5 m 60-65 dB 425 809
Lnight ,1,5 m 55-60 dB 897 1751
Lnight ,1,5 m 50-55 dB 1816 3696
Sum 3328 6573
Lnight ,4,0 m > 70 dB 0 0
Lnight ,4,0 m 65-70 dB 76 131
Lnight ,4,0 m 60-65 dB 610 1151
Lnight ,4,0 m 55-60 dB 819 1610
Lnight ,4,0 m 50-55 dB 1691 3335
Sum 3196 6227
Tabel 3. Støjkortlægning af kommune- og statsveje i Herlev Kommune. Optælling af
støjgenerede boliger og personer for Lden og Lnight i højder 1,5 m og 4 m over terræn.
Støjkortet i figur 2 viser det gennemsnitlige støjniveau Lnight i natperioden kl. 22-07.
Figur 2. Støjkortlægning af kommune- og statsveje i og tæt ved Herlev Kommune.
Beregnet gennemsnit støjniveau Lnight i natperiode kl. 22-07, højde 1,5 m over terræn.
16

De mest støjgenerede områder i Herlev Kommune findes øst for Herlev Ringvej op
mod kommunens østlige kommunegrænse mod Gladsaxe og København, hvor den
store trafikmængde på Motorring 3 er den primære årsag til støjgenerne. Der er også
trafikstøj i Herlev fra de mange biler på Hillerødmotorvejen, selv om denne statsvej
løber længere inde i Gladsaxe.
Der er i støjberegningerne fra Vejdirektoratet for Motorring 3 regnet med skærmvirkningen
fra de nye 4 meter høje støjskærme langs motorvejen, men ikke med en støjreducerende
virkning af den nye støjreducerende asfaltbelægning.
Statsvejen Ring 4 i det nordlige Herlev er også en støjkilde, men har et begrænset antal
boliger tæt på vejstrækningen igennem Herlev.
Blandt Herlev Kommunes egne veje er det Herlev Hovedgade, Herlev Ringvej, Klausdalsbrovej
Hjortespringvej, Vindebyvej og Marielundvej, der bidrager mest til trafikstøjbelastningen
i kommunen.
6.2 Støjgenerede boliger og personer langs statsveje i Herlev
Resultatet af Vejdirektoratets støjkortlægning i og ved Herlev Kommune vist i figur 3.
Kortet illustrerer det gennemsnitlige støjniveau over døgnet Lden beregnet i 1,5 meters
højde over terræn.
De 5 støjintervallers optællinger af støjgenerede boliger og personer i højder 1,5 m og
4,0 m over terræn vist i tabel 4.
Ring 4
Hillerød Motorvej
løber inde i Gladsaxe
Kommune, men
trafikstøjen overskriderkommunegrænsen
Motorring 3
Figur 3. Støjkortlægning af statsveje i og tæt ved Herlev Kommune. Beregnet gennemsnitlig
støjniveau over døgnet Lden i højden 1,5 m over terræn.
17

Parameter Støjinterval Antal Boliger Antal personer
Lden ,1,5 m > 75 dB 0 0
Lden ,1,5 m 70-75 dB 4 8
Lden ,1,5 m 65-70 dB 23 46
Lden ,1,5 m 60-65 dB 221 442
Lden ,1,5 m 55-60 dB 401 802
Sum 649 1298
Lden ,4,0 m > 75 dB 0 0
Lden ,4,0 m 70-75 dB 13 26
Lden ,4,0 m 65-70 dB 30 60
Lden ,4,0 m 60-65 dB 266 532
Lden ,4,0 m 55-60 dB 358 716
Sum 667 1334
Lnight ,1,5 m > 70 dB 0 0
Lnight ,1,5 m 65-70 dB 0 0
Lnight ,1,5 m 60-65 dB 10 20
Lnight ,1,5 m 55-60 dB 58 116
Lnight ,1,5 m 50-55 dB 344 688
Sum 412 824
Lnight ,4,0 m > 70 dB 0 0
Lnight ,4,0 m 65-70 dB 4 8
Lnight ,4,0 m 60-65 dB 12 2
Lnight ,4,0 m 55-60 dB 75 150
Lnight ,4,0 m 50-55 dB 397 794
Sum 488 976
Tabel 4. Støjkortlægning af statsveje i og tæt ved Herlev Kommune. Optælling af støjgenerede
boliger og personer i højderne 1,5 m og 4 m over terræn.
Sammenholdes tabel 3 og tabel 4 ses det, at antallet af boliger og personer støjbelastet
alene med vejtrafikstøj fra statsvejene (tabel 4) i og tæt ved Herlev Kommune
udgør ca. 12-13 % i forhold til den samlede opgørelse for både kommune- og statsveje
(tabel 3).
Statens veje udgør i Herlev ca. 2 km og ”tæt ved Herlev” (under 2 km fra kommunegrænsen)
ca. 4,5 km. Her afvikles der op imod 150-200.000 biler i døgnet (årsdøgnstrafik).
Kommunens mest støjende veje Herlev Hovedgade, Herlev Ringvej, Klausdalsbrovej
(alle tidligere amtsveje), Hjortespringvej, Vindebyvej og Marielundvej er tilsammen ca.
12,5 km og afvikler tilsammen op imod 100.000 biler i døgnet.
Skal vejtrafikstøjen reduceres i Herlev, skal indsatsen rettes imod statsvejene (primært
Motorring 3), de store kommuneveje (primært Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej)
og kommuneveje som Hjortespringvej og Vindebyvej.
6.3 Støjgenerede boliger og personer langs jernbanen i Herlev
Resultatet af Banedanmarks støjkortlægning af jernbanestøj i Herlev Kommune er for
højden 1,5 m over terræn vist i figur 4. Støjkonturerne angiver det årsdøgnvægtede
støjniveau Lden .
De 5 støjintervallers optællinger af støjgenerede boliger og personer i højder 1,5 m og
4,0 m over terræn vist i tabel 5.
18

Figur 4. Støjkortlægning af den statslige jernbane i Herlev Kommune. Beregnet gennemsnitlig
støjniveau over døgnet Lden i højden 1,5 m over terræn.
Parameter Støjinterval Antal Boliger Antal personer
Lden ,1,5 m > 75 dB 0 0
Lden ,1,5 m 70-75 dB 0 0
Lden ,1,5 m 65-70 dB 4 8
Lden ,1,5 m 60-65 dB 24 50
Lden ,1,5 m 55-60 dB 55 110
Sum 83 168
Lden ,4,0 m > 75 dB 0 0
Lden ,4,0 m 70-75 dB 0 0
Lden ,4,0 m 65-70 dB 0 0
Lden ,4,0 m 60-65 dB 28 59
Lden ,4,0 m 55-60 dB 68 135
Sum 96 194
Lnight ,1,5 m > 70 dB 0 0
Lnight ,1,5 m 65-70 dB 0 0
Lnight ,1,5 m 60-65 dB 1 2
Lnight ,1,5 m 55-60 dB 7 17
Lnight ,1,5 m 50-55 dB 48 101
Sum 56 120
Lnight ,4,0 m > 70 dB 0 0
Lnight ,4,0 m 65-70 dB 0 0
Lnight ,4,0 m 60-65 dB 0 0
Lnight ,4,0 m 55-60 dB 10 19
Lnight ,4,0 m 50-55 dB 51 107
Sum 61 126
S-banen igennem
Herlev og Herlev
station
Tabel 5. Støjkortlægning af den statslige jernbane i Herlev Kommune. Optælling af
støjgenerede boliger og personer i højderne 1,5 m og 4,0 m.
19

Støjbelastningsbidraget fra togtrafikken i Herlev Kommune er meget begrænset. Der
er kun 4 boliger med et beregnet støjniveau Lden> 65 dB som følge af togtrafikken.
6.4. Hvor er trafikstøjen mest generende i Herlev
Den strategiske støjkortlægning i Herlev Kommune viser, at trafikken på kommuneveje
står for ca. 87%, trafikken på statsveje for ca. 12% og S-togtrafikken på jernbanen
står for ca. 1% af de støjgenerede boliger og personer (>55 dB, Lden, 1,5 m) i Herlev.
Ses der på samme fordeling om natten, står trafikken på kommuneveje for 86%, trafikken
på statsveje for 12% og S-togstrafikken på jernbanen for 2% af de støjgenerede
boliger og personer (>50 dB, Lnight, 1,5 m).
I tabel 6 er vist de 10 veje i og ved Herlev Kommune, hvor den daglige trafikafvikling
er årsagen til ca. 90% af det samlede antal støjgenerede boliger og personer i Herlev
Kommune.
De 10 veje i tabel 6 er inddelt i støjintervaller af 5 dB startende fra Lden = 58 dB, som er
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj for nye boliger og nyt boligbyggeri:
- Vejtrafikstøj under Lden = 58 dB er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel
i Danmark. Nye boligområder (og tilsvarende støjfølsom anvendelse) må
ikke udlægges langs veje, hvis trafikstøjen er højere end 58 dB. Generelt vurderes
det at ved mindst 58 dB vil 9% af beboere i en ejendom føle sig stærkt
generet af støjen.
- Ved vejtrafikstøj over Lden = 68 dB taler man om ”stærk støjbelastning”. Her er
det generelt vurderet, at 21% af beboere i en ejendom er stærkt generet og
hvor hver anden er generet af trafikstøjen. Det kan betyde øget risiko for forhøjet
blodtryk, hjertekar sygdomme og forringet indlæringsevner hos børn.
Antal Boliger, Lden 1,5 m
Vej 58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB 73-78 dB >78 dB sum>58 dB sum>68 dB SBT
1 Motorring 3 406 127 14 0 0 547 14 79
2 Herlev Ringvej 337 226 113 84 0 760 197 216
3 Herlev Hovedgade 335 276 261 164 0 1036 425 368
4 Ring 4 19 4 0 0 0 23 0 3
5 Klausdalsbrovej 152 28 2 1 0 183 3 25
6 Hjortespringvej 79 187 4 0 0 270 4 52
7 Marielundvej 22 6 0 0 0 28 0 4
8 Vindebyvej 56 124 0 0 0 180 0 33
9 Tvedvangen 138 5 0 0 0 143 0 16
10 Kantatevej 31 5 0 0 0 36 0 5
Sum 1575 988 394 249 0 3206 643
Antal Personer, Lden 1,5 m
Vej 58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB 73-78 dB >78 db sum>58 dB sum>68 dB SBT
1 Motorring 3 1071 330 44 0 0 1445 44 210
2 Herlev Ringvej 586 435 237 153 0 1411 390 409
3 Herlev Hovedgade 642 559 460 278 0 1939 738 659
4 Ring 4 44 12 0 0 0 56 0 7
5 Klausdalsbrovej 256 57 3 1 0 317 4 43
6 Hjortespringvej 162 345 14 0 0 521 14 100
7 Marielundvej 32 13 0 0 0 45 0 6
8 Vindebyvej 92 197 0 0 0 289 0 53
9 Tvedvangen 328 12 0 0 0 340 0 39
10 Kantatevej 72 16 0 0 0 88 0 11
Sum 3285 1976 758 432 0 6451 1190
Tabel 6. Tal fra støjkortlægningen for 10 udvalgte veje i Herlev Kommune. Rækkefølge
efter trafikmængder. Optælling af støjgenerede boliger og personer i højden 1,5 m
over terræn før eventuelle støjreducerende tiltag. Støjintervaller opdelt efter Miljøstyrelsens
vejlende grænseværdi Lden 58 dB for vejtrafik.
20

Tallet ”SBT” i tabel 6 er ”støjbelastningstallet”. SBT beskriver den samlede genevirkning
fra vejtrafikstøj på boliger i et givent område. Den gene som den enkelte person
oplever ved ekstern støj (trafikstøj) er individuel og kan variere meget. For at kunne
give en objektiv vurdering af hvilke vejstrækninger, som er mest støjbelastet, kan man
anvende støjbelastningstallet SBT.
Et støjbelastningstal på 0 angiver, at støjpåvirkningen er acceptabel, idet støjgenerne
langs en given vejstrækning for alle tilstødende boliger er under de vejledende støjgrænseværdier.
Mange boliger med et støjniveau lige over en given støjgrænseværdi
kan have samme SBT som få boliger, som har et støjniveau langt over samme støjgrænseværdi.
SBT anvendes til sammenligning af situationer før og efter støjreducerende tiltag og
bruges til prioritering af støjbekæmpelsen ud fra genevirkningen i stedet udelukkende
ud fra opgørelser af støjbelastede boliger/personer..
SBT anvendes normalt på antallet af støjgenerede boliger, men for at differentiere
forskellige løsningsforslag for støjdæmpning kan metoden også anvendes på antallet
af støjgenerede personer.
Som det ses i tabel 6 er Herlev Hovedgade den vej i Herlev, der er hårdest ramt støjmæssigt
(har det største SBT). Der bor mange (etageboliger) tæt på vejen og der kører
mange biler (over 24.000 i døgnet). Herlev Ringvej følger efter. Her bor der knap så
mange tæt på vejen, men til gengæld er trafikken større (over 37.000 biler i døgnet).
Så kommer Motorring 3 (statsvej), der har færre boliger (parceller) tæt ved (støjskræme),
men rigtig mange biler (over 100.000 biler i døgnet).
Hjortespringvej afvikler op til 10.000 biler i døgnet og binder kommunen sammen. Det
betyder desværre også, at trafikstøjen langs vejen er tydelig for dem der bor (parceller)
tæt ved vejen. Vindebyvej og Klausdalsbrovej har næsten ens SBT, men på forskellig
vis. Vindebyvej har 5.000 biler i døgnet og tætliggende etageboliger, mens Klausdalsbrovej
har 16.000 biler i døgnet og mere fjerntliggende (etage-) boliger.
Ring 4 (statsvej) er trods en stor trafikmængde (over 25.000 biler i døgnet) kendetegnet
ved, at der i Herlev bor få langs vejen og de fleste bag nuværende støjvolde.
Trafikstøj i Herlev Kommune er ikke til at undgå, da Herlev har flere store gennemgående
veje med meget trafik. Arbejdet med mulige støjreducerende foranstaltninger i
Herlev er som tidligere omtalt delt mellem de tre myndigheder/aktører: Herlev Kommune
for kommuneveje, Vejdirektoratet for statsveje i/tæt ved Herlev og Banedanmark
for jernbanen igennem Herlev.
Vejdirektoratets Støjhandlingsplan 2008-2013, som var i høring indtil 17. juli 2009
rummer ikke specifikke støjreduktionsmæssige tiltag for de to statsveje, Motorring 3
og Ring 4, der løber igennem Herlev Kommune.
Der er allerede udført nye og effektive støjskærme langs Motorring 3. Langs Ring 4 er
der tidligere støjskærme/-volde og kun få boliger i Herlev.
I afsnittet omkring Herlev nævner Vejdirektoratet ikke nye støjreduktionsmæssige
tiltag på Ring 4. For Motorring 3 nævnes der, at der udlægges støjreducerende asfaltbelægning
på hele Motorring 3 og dermed også i Herlev. Samt at særlig støjgenerede
boliger langs Motorring 3 kan blive tilbudt tilskud til facadeisolering. Dette gælder for
boliger med et støjniveau Lden > 68 dB 1,5 m over terræn. I Vejdirektoratets Støjhandlingsplan
er det i Herlev 10 boliger. I tabel 6 er det ca. 14 boliger (og ca. 44 personer).
Disse to statsveje og Hillerødmotorvejen løber også inde i Herlevs nabokommuner. Da
støj ikke kender til kommunegrænser, er det nødvendigt at kende til, hvad Vejdirektoratets
Støjhandlingsplan har af mulige støjreduktionsmæssige tiltag hos nabokommunerne,
da disse tiltag også bør give forbedringer inde i Herlev. Dette er påpeget i Herlevs
høringssvar til Vejdirektoratet.
21

Banedanmarks Støjhandlingsplan 2009, som blev vedtaget i august 2009 rummer nogle
mulige støjreduktionsmæssige tiltag på S-togslinien tur-retur Frederikssund.
Figur 5. Kortudsnit fra Banedanmarks Støjhandlingsplan 2009.
Kortudsnit figur 5 fra Banedanmarks Støjhandlingsplan 2009 Bilag II viser blandt andet
Frederikssundslinien og at linien igennem Herlev er farvet blå, hvilket betyder, at Herlev-strækningen
er med i Banedanmarks Støjprojekt fra 2008-2009.
Banedanmark Støjhandlingsplan 2009 omtaler blandt andet, at 14 boliger i Herlev
bliver tilbudt tilskud til støjisolering fra Banedanmarks Støjprojekt 2008-2009. 10 boliger
har taget imod et tilbud om 50% tilskud (hvor boligejeren selv betaler de øvrige
50%).
Banedanmarks Støjprojekt 2008 indeholder ud over tilbud til private boligejere om
tilskud til udskiftning af vinduer, isolering af lette ydervægge m.m. også skinneslibning
af slidte skinner (slidte skinner støjer op til 10 dB mere), men ikke nye støjskærme.
Evt. tilskud til støjisolering af boliger fra Banedanmark ydes kun til boliger, der er
støjbelastet af togstøj over støjniveau Lden > 64 dB i 1,5 m over terræn.
I forhold til støjkortlægningens støjintervaller (55-60, 60-65 dB etc.) og Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdi for togstøj (64 dB) skal støjgenerede boliger mellem 64-65 dB
med i beregninger af antallet af støjgenerede boliger af togstøj over Lden > 64 dB i 1,5
m over terræn.
Dette gøres ved af gange antallet af boliger (og personer) i intervallet 60-65 dB med
0,12 og lægge antallet til værdier for Lden > 65 dB i 1,5 m over terræn. I Banedanmarks
Støjhandlingsplan 2009 er det for Herlev 7 boliger. I tabel 5 er det ca. 7 boliger (og 14
personer).
Frederikssundsliniens
forløb gennem Herlev
22

Da over 80% af de støjgenerede borgere i Herlev bor langs de kommunale veje er det
naturligt at kigge på de mulige støjreduktionsmæssige tiltag, som en mindre kommune
som Herlev kan vælge at give sig i kast med set over en længere årrække:
- Støjreducerende asfaltbelægning
- Hastighedsreduktionstiltag
- Etablering af nye støjskærme via støjpartnerskaber mellem kommune og private
grundejere
- Mulig pulje tilskudsordning til udskiftning af ikke-støjreducerende vinduer
- Mindre gennemkørende biltrafik på de store regionale veje i bymidten
- Reducering af gennemkørsel med tung trafik.
Kortet i figur 6 over Herlev illustrerer ud fra EU-støjkortlægning hvilke boliger, der er
støjgenerede med Lden > 58 dB (gul) og Lden > 68 dB (rød) i højden 1,5 m over terræn.
Herlev Hovedgade
Figur 6. Støjkortlægning, Lden > 58 dB (gule boliger) og > 68 dB (røde boliger) for vejtrafik,
1,5 m over terræn, før eventuelle støjreducerende tiltag pr. vejstrækning.
De fleste ”røde boliger” ligger langs Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej, mens der er
færre tæt ved Motorring 3 og langs Hjortespringvej.
Herlev Ringvej
23
Motorringvej
3

7. Nuværende støjbekæmpende tiltag i Herlev
Nuværende støjbekæmpende foranstaltninger i Herlev er vist i figur 7:
- Langs Motorringvej 3 (statsvej) har Vejdirektoratet opstillet støjskærme (blå)
- Langs Ring 4 (statsvej) har Herlev Kommune en lavere jordvold (rød)
- Langs Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade har det tidligere Kbh. Amt opstillet
støjskærme, som nu er Herlev Kommunes (rød)
- Privat ”støjafskærmning” langs Ring 4, Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej (grøn).
Ring 4
Figur 7. Støjskærme i Herlev Kommune anno 2009.
Klausdalsbrovej
Herlev Ringvej
Herlev Kommune har ikke udført støjreducerende foranstaltninger langs de kommunale
veje. De udførte trafiksikkerhedsprojekter med fartdæmpende bump og lavere
hastighedsgrænser har dog haft en støjmæssig effekt på de enkelte vejstrækninger
med lavere hastigheder og dermed mindre trafikstøj.
I lokalplaner for byggerier er der altid krav til støjforhold med henvisning til Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier for støj på udendørs arealer og facader, og krav til
at de evt. støjdæmpende foranstaltninger skal udføres inde på privat grund.
Ifølge Banedanmarks Støjhandlingsplan 2009 er der ikke tidligere udført støjbekæmpende
foranstaltninger langs eller på strækningen i Herlev på S-togslinien mod Frederikssund.
Herlev Hovedgade
Motorringvej 3
24

8. Ansvarlige myndigheders mulige støjreducerende tiltag i Herlev
Der er tre myndigheder/aktører vedrørende trafikstøj i Herlev, nemlig Vejdirektoratet,
BaneDanmark og Herlev Kommune. Mulige nye støjbekæmpende foranstaltninger fra
Vejdirektoratet og Banedanmark er tidligere omtalt under afsnit 6.4.
Herlev Kommune kan som følge af kommunens første støjhandlingsplan arbejde mere
hen imod flere støjreducerende tiltag på egne større kommuneveje og samtidig være
opmærksom på, at de to andre støjmæssige myndigheder/aktører Vejdirektoratet og
Banedanmark ikke helt glemmer Herlev i deres planlægning omkring støjreduktionsmæssige
tiltag langs deres egne veje og jernbaner.
For at sandsynliggøre hvad der kan ske af mulige støjmæssige forbedringer langs vejene
i Herlev, er de 10 mest støjbelastede veje i Herlev udpeget som tilsammen har
90% af det samlede antal støjgenerede boliger og personer i Herlev. For hver vejstrækning
er der peget på to mulige støjreduktionsmæssige tiltag, som kan etableres
inden for en given årrække alt efter Herlev Kommunes budgetter.
Figur 8 viser de 10 udvalgte vejstrækninger og støjbelastningen for boliger langs vejstrækningerne
efter de to mulige støjreduktionsmæssige tiltag er udført. Støjbelastningen
er vist ved Lden > 58 dB (grønne boliger) og Lden > 68 dB (røde boliger) begge
støjniveauer i 1,5 m over terræn.
Ring 4
Klausdalsbrovej
Herlev Ringvej
Figur 8. 10 udvalgte vejstrækninger med to støjreducerende tiltag pr. vejstrækning,
Lden > 58 dB (grønne boliger) og > 68 dB (røde boliger) for vejtrafik, 1,5 m over terræn.
Herlev Hovedgade
25
Motorringvej
3

Tabel 7 viser de 10 vejstrækningers reducerede antal støjgenerede boliger og personer
efter de to støjreducerende tiltag er udført.
Antal Boliger, Lden 1,5 m
Vej 58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB 73-78 dB >78 db sum>58 dB sum>68 dB SBT
1 Motorring 3 291 55 7 0 0 353 7 47
2 Herlev Ringvej 300 116 112 7 0 535 119 115
3 Herlev Hovedgade 301 217 238 0 0 756 238 188
4 Ring 4 10 2 0 0 0 12 0 2
5 Klausdalsbrovej 78 10 1 0 0 89 1 11
6 Hjortespringvej 152 62 0 0 0 214 0 30
7 Marielundvej 25 1 0 0 0 26 0 3
8 Vindebyvej 148 0 0 0 0 148 0 16
9 Tvedvangen 81 0 0 0 0 81 0 9
10 Kantatevej 5 0 0 0 0 5 0 1
sum 1391 463 358 7 0 2219 365
Antal Personer, Lden 1,5 m
Vej 58-63 dB 63-68 dB 68-73 dB 73-78 dB >78 dB sum>58 dB sum>68 dB SBT
1 Motorring 3 748 139 25 0 0 912 25 124
2 Herlev Ringvej 569 229 217 17 0 1032 234 226
3 Herlev Hovedgade 612 396 425 0 0 1433 425 346
4 Ring 4 27 7 0 0 0 34 0 5
5 Klausdalsbrovej 130 18 1 0 0 149 1 19
6 Hjortespringvej 255 142 0 0 0 397 0 59
7 Marielundvej 41 1 0 0 0 42 0 5
8 Vindebyvej 234 0 0 0 0 234 0 26
9 Tvedvangen 182 0 0 0 0 182 0 20
10 Kantatevej 16 0 0 0 0 16 0 2
sum 2814 932 668 17 0 4431 685
Tabel 7. 10 udvalgte veje i Herlev Kommune. Rækkefølge efter trafikmængder. Optælling
af støjgenerede boliger og personer for Lden > 58 dB og > 68 dB for vejtrafik, 1,5 m
over terræn efter to støjreducerende tiltag.
Sammenlignes figur 6 (støj før de to mulige støjreduktionsmæssige tiltag) og figur 8
(støj efter de to mulige støjreduktionsmæssige tiltag) kan reduktionen i antallet af
støjgenerede boliger ses ved færre ”røde” boliger. Det kan også ses på et lavere SBTtal
pr. strækning i tabel 9.
De to støjreducerende tiltag, som Herlev Kommune har vurderet på for de 10 udvalgte
veje, er sammenfattet i tabel 8.
Støjreducerende tiltag for de 10 udvalgte veje i Herlev Kommune
Vej Tiltag 1 Tiltag 2
1 Motorring 3 Støjreducerende asfaltbelægning - (nye støjskærme kan ikke forhøjes, ikke lavere hastighedsgrænse)
2 Herlev Ringvej Støjreducerende asfaltbelægning Hastighedsreduktion, 10 km/t mellem Herlev Hospital - Herlev Hovedgade
3 Herlev Hovedgade Støjreducerende asfaltbelægning Hastighedsreduktion, 10 km/t mellem Stationsalleen - Marielundvej
4 Ring 4 Støjreducerende asfaltbelægning - (yderligere tiltag ikke realistisk i forhold til kortlagte støjforhold)
5 Klausdalsbrovej Støjreducerende asfaltbelægning Hastighedsreduktion, 10 km/t mellem Sortsøvej - Skinderskovvej
6 Hjortespringvej Støjreducerende asfaltbelægning Hastighedsreduktion, 5-10 km/t på hele vejstrækningen
7 Marielundvej Støjreducerende asfaltbelægning - (yderligere tiltag ikke realistisk i forhold til kortlagte støjforhold)
8 Vindebyvej Støjreducerende asfaltbelægning Hastighedsreduktion, 5-10 km/t på hele vejstrækningen
9 Tvedvangen Støjreducerende asfaltbelægning Hastighedsreduktion, 5-10 km/t på hele vejstrækningen
10 Kantatevej Støjreducerende asfaltbelægning Halvering af trafikmængden ved vejlukning
Tabel 8. 10 udvalgte veje i Herlev Kommune. Rækkefølge efter trafikmængder. To
mulige støjreducerende tiltag for hver vejstrækning. Tiltag 1 er for hele vejstrækninger
inde i og/eller tæt ved Herlev Kommune. Tiltag 2 er beregnet/vurderet ud fra de
angivne strækninger. Se endvidere afsnit 13.
26

Tiltag 1 er støjreducerende asfaltbelægning.
Støjreducerende asfalt kan med fordel udføres på de 10 udpegede veje og vil give en
støjreduktion på 1-2 dB ved hastigheder på 50-70 km/t og op til 3-4 dB ved hastigheder
på 80-130 km/h.
Fremskrives trafikken i Herlev frem mod 2017 med en årlig vækst på 1,5% pr. år vil
antallet af støjgenerede boliger og personer stige med 11% for Lden > 58 dB og med
10% for Lden > 68 dB i 1,5 m over terræn.
Men hvis der i samme tidsrum samtidig udlægges støjreducerende asfaltbelægning på
alle de veje i Herlev, som indgik i støjkortlægningen, vil stigninger blive til reduktioner
på 19% for Lden > 58 dB og på 18% for Lden > 68 dB i 1,5 m over terræn.
Hvis der allerede nu ”over night” kom støjreducerende asfaltbelægning på alle de
samme veje, ville det give reduktioner på 25% for Lden > 58 dB og på 23% for Lden > 68
dB i 1,5 m over terræn.
Som støjreducerende asfaltbelægning er der i beregninger anvendt en tyndlagsbelægning,
der er relativ ny blandt asfalttyper og velegnet i bymiljøer, da man opnår en
støjreduktion på 1-2 dB ved hastigheder 50-70 km/t.
En asfalt tyndlagsbelægning er meget jævn og godt komprimeret belægning med små
stenstørrelser og med ”store indbyggede” lufthuller/hulrum inde i overfladen, hvor
den opståede dækstøj lige som kan ”løbe sig træt”.
I forhold til en mere almindelig asfaltbelægning, der koster ca. 55-60 kr/m² er en tyndlagsbelægning
ca. 40% dyrere og koster ca. 80-85 kr/m² (2006 priser). Levetiden er ens
for begge belægninger og er ca. 15 år.
Tiltag 2 er hastighedsreduktioner og reduktioner i trafikmængder.
Hastighedsreduktioner på 5-10 km/t (alt efter udgangsniveauet) kan betyde en støjreduktion
på mellem 1-3 dB. Disse tiltag svarer godt overens med hensigter i Herlev
Kommunes Hastighedsplan 2006-2012 og Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012.
I hastighedsplanen omtales hastighedsreduktioner på de større veje som Hjortespringvej,
Marielundvej, Vindebyvej og Tvedvangen, mens Kantatevej indgår i en 40 km/h
hastighedszone i ”Musikkvarteret”. I tillægget omtales nedsættelse af hastigheder på
centrale strækninger af Herlev Ringvej, Herlev Hovedgade og Klausdalsbrovej.
Hastighedsnedsættelser er relative billige tiltag alt efter løsning.
For Hjortespringvej, Marielundvej, Vindebyvej og Tvedvangen planlægges der fartdæmpende
bump, der koster ca. 50.000 kr. pr. bump. Hastighedsnedsættelser udelukkende
ved skiltning alene er et billigere tiltag, men normalt ikke tilstrækkeligt hvis
ønsket er mere markante hastighedsreduktioner. Så skal skilte suppleres med tilpasninger
(indsnævring) af vejprofilet.
Det kan dog også overvejes, om en hastighedsreduktion for en vej som Herlev Ringvej
kan gøres dynamisk med variable hastighedsgrænser alt efter trafikmængder og tidspunkter
på døgnet. En dynamisk skiltning i retning af det, der ses på Motorring 3.
Dette vil gøre et skilteprojekt på Herlev Ringvej væsentligt dyrere, men måske hjælpe
den til tider træge trafikafvikling på Ring 3 (Herlev Ringvej) gennem Herlev.
For Kantatevej er der peget på reduktion i trafikmængden, hvilket kan give en støjreduktion
på op til 3 dB, hvis trafikmængden halveres.
For Marielundvej er der øst for vejen og nord for S-banen nogle boliger. Ellers er der
kun erhverv langs den øvrige offentlige del af vejen. Derfor er der ikke peget på et
tiltag 2.
27

For Motorring 3 og Ring 4 er der ikke peget på et tiltag 2, da det forekommer meget
urealistisk med yderligere støjreducerende forbedringer end støjreducerende asfaltbelægning.
Motorring 3 er lige istandsat efter et flerårigt motorvejsprojekt og langs
Ring 4 igennem Herlev er der få støjgenerede boliger/personer.
Tiltag 1 og 2 kan realiseres ved et øget budget til meromkostningen på ca. 40% til
støjreducerende asfalt og ved realisering af den øvrige planlægning i kommunen omkring
trafiksikkerhed (hastighedsnedsættelser).
Støjskærme er ikke nævnt blandt tiltag 1 eller 2, da støjskærme dels er meget dyre at
opstille, har en meget kortere udstrækning og dermed vil være et mere lokalt støjreducerende
tiltag ud for et givent boligbyggeri.
En støjskærm er dog meget effektiv. Lige bag en støjskærm kan støjen falde mere end
10 dB og på lidt længere større afstand typisk 5-6 dB, afhængig af skærmens højde og
placering. For boliger langs store veje med meget trafik vil en støjskærm give en stor
forbedring af livskvaliteten og nydelsen af de frie arealer mellem boligblokke, i haver
ved parcelhuse eller inde i selve bebyggelsen.
En støjskærm kan udføres på forskellig vis, som det er tilfældet i dag langs Herlev
Ringvej og Herlev Hovedgade:
- Gennemsigtige reflekterende glasskærme opstillet tæt ved kørebanen
- Ikke-gennemsigtige absorberende træskærme opstillet tæt ved kørebanen
- Ikke-gennemsigtige absorberende pil-/rockwoolskærme, der typisk opstilles i
skel og som har en sandwichkonstruktion med en kerne af støjabsorberende
stenuld med levende og tørret pil udenpå
Støjvolde er også en afskærmning af trafikstøj. Men hvor støjskærmen ikke fylder så
meget, så fylder en støjvolde meget mere, hvis højden på skærm og vold er den samme.
En støjvold har typisk ingen reel planlægningsmæssig rolle inde i et tættere bebygget
byområde på grund af en støjvolds store pladsbehov. I Herlev kan der dog ses en støjvold
langs Ring 4 ud for boligselskabet ”Hyldemosen” lidt nordøst for Skinderskovvej .
28

9. De støjreducerende effekter ved mulige tiltag i Herlev
Sammenlignes tabel 6 (støj før de to tiltag) og tabel 7 (støj efter de to tiltag) kan reduktionen
i antallet af støjgenerede boliger langs de 10 udvalgte veje i Herlev ses ved
lavere antal boliger/personer i de forskellige støjintervaller og ved lavere SBT-tal. Denne
sammenligning er vist i tabel 9 og viser tydeligt, at antallet af støjgenerede boliger
og personer reduceres hvis de to støjreducerende tiltag udføres.
Før-antallet af støjgenerede boliger/personer (>58 dB) formindskes med ca. 31%, mens
før-antallet af meget støjgenerede boliger/boliger (>68 dB) formindskes med ca. 43%.
En sammenligning af støjbelastningstal SBT før-efter viser også en klar forbedring ved
et lavere SBT for hver vejstrækning.
Antal boliger og personer samt SBT, før og efter to tiltag
Vej Før Før Før Efter Efter Efter Før - Efter
>58 dB >68 dB SBT >58 dB >68 dB SBT SBT
1 Motorring 3 - boliger 547 14 79 353 7 47 32
- personer 1445 44 210 912 25 124 86
2 Herlev Ringvej - boliger 760 197 216 535 119 115 101
- personer 1411 390 409 1032 234 226 183
3 Herlev Hovedgade - boliger 1036 425 368 756 238 188 180
- personer 1939 738 659 1433 425 346 313
4 Ring 4 - boliger 23 0 3 12 0 2 1
- personer 56 0 7 34 0 5 2
5 Klausdalsbrovej - boliger 183 3 25 89 1 11 14
- personer 317 4 43 149 1 19 24
6 Hjortespringvej - boliger 270 4 52 214 0 30 22
- personer 521 14 100 397 0 59 41
7 Marielundvej - boliger 28 0 4 26 0 3 1
- personer 45 0 6 42 0 5 1
8 Vindebyvej - boliger 180 0 33 148 0 16 17
- personer 289 0 53 234 0 26 27
9 Tvedvangen - boliger 143 0 16 81 0 9 7
- personer 340 0 39 182 0 20 19
10 Kantatevej - boliger 36 0 5 5 0 1 4
- personer 88 0 11 16 0 2 9
Sum 9657 1833 6650 1050
Tabel 9. 10 udvalgte veje i Herlev Kommune. Rækkefølge efter trafikmængder. Optælling
af støjgenerede boliger og personer for Lden > 58 dB og > 68 dB for vejtrafik, 1,5 m
over terræn og SBT-tal før støjreducerende tiltag og efter støjreducerende tiltag..
Tiltag for en vejstrækning, der giver et lavere støjbelastningstal SBT betyder altså, at
der opleves en støjmæssig forbedring langs den pågældende vejstrækning. Det vil
give beboerne langs vejene støjmæssige forbedringer i form af mere fredsommelige
omgivelser, men også forbedringer af boligernes salgsmæssige værdier.
29

Falder eller stiger et givent støjniveau øges eller reduceres tilsvarende en boligs ”herlighedsværdi”,
altså oplevelsen af stilhed. Det giver sig udtryk i en boligs salgsværdi.
Miljøstyrelsen oplyser, at huspriser på enfamilieshuse falder med 1,0% pr. dB trafikstøjen
stiger over 55 dB.
Støjreducerende tiltag kræver en investering og derefter vedligeholdelse. Vist i tabel
10 er de 10 udvalgte vejes tiltag 1 og 2 med et groft økonomisk anlægsoverslag:
Vejstrækning Støjreducerende tiltag Forventet levetid (år) Økonomisk overslag
mio. kr. u/ mons
(almindelig asfalt)
Motorring 3 (statsvej) Støjreducerende tyndlagsbelægning,
hele vejstrækningen
Herlev Ringvej Støjreducerende tyndlagsbelægning,
hele vejstrækningen
Hastighedsreduktion 10 km/t,
midterdel, alm. skiltning (dynamisk
skiltning)
Herlev Hovedgade Støjreducerende tyndlagsbelægning,
hele vejstrækningen
Hastighedsreduktion 10 km/t,
midterdel, alm. Skiltning
Ring 4 (statsvej) Støjreducerende tyndlagsbelægning,
hele vejstrækningen
Klausdalsbrovej Støjreducerende tyndlagsbelægning,
hele vejstrækningen
Hastighedsreduktion 10 km/t,
midterdel, ændret signalregulering
Hjortespringvej Støjreducerende tyndlagsbelægning,
hele vejstrækningen
Hastighedsreduktion 5 km/t, nye
side- og midterheller
Marielundvej Støjreducerende tyndlagsbelægning,
hele vejstrækning
Vindebyvej Støjreducerende tyndlagsbelægning,
hele vejstrækningen
Hastighedsreduktion 5 km/t,
fartdæmpende bump
Tvedvangen Støjreducerende tyndlagsbelægning,
hele vejstrækningen
Hastighedsreduktion 5 km/t flere
fartdæmpende bump, ændret
signalregulering
Kantatevej Støjreducerende tyndlagsbelægning,
hele vejstrækningen
Reduktion i antal biler, lukning for
gennemkørsel (og anlæg af ny
vejforbindelse*)
15 2,4 (1,7)
15 3,5 (2,5)
Ubegrænset (15) 0,1 (0,5)
15 4,3 (3,1)
Ubegrænset 0,1
15 1,4 (1,1)
15 2,1 (1,6)
15 1,8
15 2,0 (1,5)
15 0,9
15 1,1 (0,8)
15 0,5 (0,4)
15 0,1
15 1,4 (1,1)
15 0,9
15 0,6 (0,5)
Ubegrænset 0,3 (1,3*)
Tabel 10. 10 udvalgte veje i Herlev Kommune. Rækkefølge efter trafikmængder. Støjreducerende
tiltag 1 og 2 med et groft økonomisk overslag.
Merprisen for støjreducerende asfalt (tyndlagsbelægning) på de 10 udvalgte veje i
forhold til en traditionel asfalt slidlagsbelægning er ca. 5 mio. kr.
30

For at finde frem til den vejstrækning, hvor man vil få mest støjreducerende effekt ud
af en investeret krone, kan man sætte reduktionen af støjbelastningstallet for boliger
og personer i forhold til det økonomiske overslag for en given vejstrækning.
I tabel 11 er vist de to rækkefølge, der så fremkommer blandt de udvalgte veje:
Boliger Personer
Vej SBT/kr SBT/kr SBT/kr SBT/kr Vej
Herlev Hovedgade 4,24 7,37 Herlev Hovedgade
Vindebyvej 3,43 5,45 Vindebyvej
Herlev Ringvej 2,59* 2,91 5,28 4,70* Herlev Ringvej
Motorring 3 (statsvej) 1,45 3,89 Motorring 3 (statsvej)
Hjortespringvej 0,81 1,5 Hjortespringvej
Kantatevej 0,22** 0,5 1,12 0,49** Kantatevej
Klausdalsbrovej 0,36 0,89 Tvedvangen
Tvedvangen 0,33 0,62 Klausdalsbrovej
Marielundvej 0,1 0,16 Ring 4 (statsvej)
Ring 4 (statsvej) 0,08 0,1 Marielundvej
Tabel 11. 10 udvalgte veje i Herlev Kommune. Rækkefølge efter opnået SBT for boilger
og personer pr. investeret krone. Jo højere tal, jo større effekt pr. investeret kr.
Herlev Hovedgade er den vej, hvor det vil være mest fornuftigt og mest rentabelt at
begynde med støjreducerende tiltag.
Vindebyvej og Herlev Ringvej ligger tæt, når der regnes med almindelig skiltning på
Herlev Ringvej. Regnes der med dynamisk skiltning* på Herlev Ringvej er der større
forskel i Vindebyvejs favør.
Hjortespringvej efterfulgt af Kantatevej synes logisk, til trods for at det samlede anlægsoverslag
for Hjortespringvej er over 3 gange så stort som for Kantatevej. Men til
gengæld opnår flere beboere langs Hjortespringvej færre støjgener.
Regnes der for Kantatevej med både vejlukning og etablering af ny vejforbindelse
mod Herlev Hovedgade**, bliver det støjreduktionsmæssige værdital SBT/kr. meget
lavere.
Derefter følger Tvedvangen og Klausdalsbrovej. Det økonomiske overslag for Tvedvangen
er på ca. 55% i forhold til Klausdalsbrovej og da lige mange personer vil opleve
en reduktion i støjniveauet, må Tvedvangen vælges før Klausdalsbrovej.
Marielundvej er mest en erhvervsvej og er taget med blandt de 10 udvalgte veje, da
der er meget trafik og kun lidt boligbyggeri langs den nordøstlige delstrækning.
Motorring 3 kan i princippet pilles ud af rækkefølgen. Dels er det en statsvej og dermed
er Vejdirektoratet myndighed. Dels er tiltag 1 med støjreducerende asfaltbelægning
allerede udført i forbindelse med hele motorvejsprojektet.
Dermed afspejler støjtal for Motorring 3 i tabel 9 (antallet af støjgenerede boliger og
personer, samt SBTefter) de nuværende faktiske forhold for Motorring 3 i Herlev
Kommune.
Ring 4 kan i princippet også tages ud af rækkefølgen. Det er en statsvej, Vejdirektoratet
er myndighed og har i deres støjhandlingsplan ikke nævnt støjreducerende asfaltbelægning
som et tiltag i Herlev.
Men ikke desto mindre har Vejdirektoratet hen over sommeren 2010 valgt at udlægge
en nyt støjreducerende asfaltbelægning på Ring 4 igennem Furesø, Herlev og Ballerup
kommuner. Dermed afspejler støjtal for Ring 4 i tabel 9 (antallet af støjgenerede boliger
og personer, samt SBTefter) de nuværende faktiske forhold for Ring 4 i Herlev
Kommune.
31

10. Mulige støjreducerende tiltag set over en længere årrække i Herlev
Set over en kortere årrække kan disse støjreduktionsmæssige tiltag søges igangsat i
Herlev Kommune:
- Støjreducerende asfaltbelægning (tidligere omtalt)
- Hastighedsreduktionstiltag (tidligere omtalt)
Set over en længere årrække kan andre støjreduktionsmæssige tiltag måske vise sig
muligt i Herlev:
- Etablering af nye støjskærme via støjpartnerskaber mellem kommune og private
grundejere
- En pulje tilskudsordning til udskiftning af eksisterende ikke-støjreducerende
vinduer
- Mindre gennemkørende biltrafik på de store regionale veje i bymidten
- Reducering af gennemkørsel med tung trafik.
Støjskærme
Etablering af nye støjskærme i Herlev er et støjreducerende tiltag, der kræver store
økonomiske ressourcer. Erfaringsmæssigt koster en 1 m opstillet støjskærm incl. projektering,
levering og opstilling 10-15.000 kr./lbm.
For at en støjskærm skal være effektiv og give en god effekt, skal skærmen have en
længde på 100 m og opefter, samt have fornuftige afslutning, så trafikstøjen ikke
løber rundt om hjørnet og bag om skærmen. Dertil skal støjskærmen være 3 m høj, så
trafikstøjen heller ikke bare hopper hen over.
I Herlev Kommunes budgetter er der ikke i dag muligheder/ressourcer til opstilling af
nye støjskærme. For bedre at kunne virkeliggøre dette ud i fremtiden, vil det være
nødvendigt, at dette så sker i et støjpartnerskab mellem kommune og private grundejere.
Det er et finansielt partnerskab mellem myndigheder/aktører og boligejere til fælles
bekæmpelse af støj. Det finansielle partnerskab består i, at alle bidrager økonomisk til
samarbejdet – både kommunen og boligejerne.
Både kommune og boligejere kan tage initiativ til et støjpartnerskab. Man drøfter
blandt andet behovet og muligheden for opstilling af en støjskærm, organisation af
det fælles arbejde, anlægsøkonomi og drift/vedligeholdelse for opstilling af støjskærme.
Det sidst nævnte, drift/vedligeholdelse, kunne eventuelt være en opgave alene for
Herlev Kommune, da kommunen allerede i dag har flere støjskærme (fra amtets tid) at
vedligeholde.
Støjdæmpning som følge af en opstillet støjskærm vil medføre forøgelse af boligværdierne,
såvel brugsmæssigt som økonomisk. Herlev Kommune vil som sådan få flere
mere attraktive boligområder og boligejere en bedre livskvalitet i og ved deres bolig.
Pulje tilskudsordning
En pulje tilskudsordning er tilskudsordning fra kommunens side til udskiftning af eksisterende
ikke-støjreducerende vinduer til støjreducerende vinduer i boliger ud til de
mest støjbelastede vejstrækninger. En sådan tilskudsordning vil forudsætter nye økonomiske
midler i kommunens budget.
Et almindeligt vindue med 2-lags termorude vil under normale forhold typisk stoppe
30 dB af støjen. Bor man tæt ved en tæt trafikeret vej, hvor støjbelastningen typisk
ligger omkring 65-70 dB, vil støjbelastningen indendørs i mange tilfælde alligevel være
højere end Bygningsreglementets grænseværdi for indendørs trafikstøj på 33 dB.
Gode vinduesløsninger som udskiftning af rude til en lydenergirude, opsætning af
forsatsvinduer og/eller bedre tætningsplader omkring vinduet vil alt sammen medvirke
til lavere støjniveauer inde i boligen (under de 33 dB) og dermed være med til at
skabe bedre og sundere miljøer indendørs i boligen.
32

Som udgangspunkt med kommunal pulje tilskudsordning kan man søge tilskud i vekslende
tilskudsrater alt efter den udvendige støjbelastning på ens helårsboligfacade.
Har man over 70 dB i støjbelastning, kan man søge om tilskud på for eksempel 40% af
udgifterne inden for et givet maksimalt tilskudsberettiget beløb. Har man under 60 dB
i støjbelastning, ydes der for eksempel ikke tilskud.
Boligejeren har selv ansvaret for hele arbejdet og indhentning af mindst 2 tilbud. Et
tilskud udbetales først af kommunen efter en granskning af tilbud og en senere kontrol
på stedet af det udførte og aftalte arbejde.
Der vil være en ansøgningsfrist og der tildeles efter en prioriteringsnøgle størst effekt
i forhold til investering og omfang af støjbelastningen det pågældende sted.
Mindre gennemkørende biltrafik i Herlev
Når der kommer en højklasset kollektiv trafikforbindelse i Ring 3-korridoren, for eksempel
en letbane, forventes der et fald i biltrafikken på Ring 3 og dermed Herlev
Ringvej i størrelsesorden 4.000-7.000 biler i årsdøgnstrafik.
Trafikmængden på Herlev Ringvej er i 2009 ud for Herlev Hospital ca. 36.000 køretøjer
i årsdøgnstrafik. Forsvinder 4.000 biler, mindskes støjbelastningen med ca. 0,5 dB og
forsvinder 7.000 biler er støjreduktionen oppe på 1,0 dB. Dertil kommer, at en Letbane
med skinnebåren trafik slet ikke støjer lige så meget som biltrafik.
Kan der gøres et lignende tiltag på Herlev Hovedgade med bedre kollektive busforbindelser,
som MOVIA arbejder med for København Kommune på Frederikssundsvej
vest for Husum Torv, kan det måske føre til færre biler på Herlevs del af Frederikssundsvej
og dermed en lavere støjbelastning.
Noget lignende kan også ske for Hjortespringvej og Tvedvangen, hvor Herlev Kommune
indsætter en ny lokal buslinie med forbindelsen til Herlev Bygade og Gammel
Klausdalsbrovej. Får en sådan ny lokal buslinie succes = mange passagerer, kan det
samtidig betyde færre biler på disse veje, hvis bilejerne ind imellem skifter til bussen.
Reducering af den tunge trafik igennem Herlev
Lastbiler og busser har et markant højere støjniveau end personbiler. Tunge køretøjer
støjer i gennemsnit 8-10 dB mere end personbiler. Andelen af tunge køretøjer har
derfor stor betydning for støjbelastningen. Hvis det er muligt at reducere andelen af
tunge køretøjer på visse veje eller på visse tidspunkter af døgnet (eksempelvis om natten),
vil støjen kunne reduceres væsentligt og opleves positivt af beboerne.
På Herlev Ringvej (udfor Herlev Hospital) udgør den tunge trafik på hverdage ca. 18 %
af trafikken og ca. 8 % på lør-/søndage. I forhold til de 36.000 køretøjer talt samme
sted i årsdøgnstrafik udgør den tunge trafik ca. 3.000 - 6.500 tunge køretøjer. Kunne
andelen af de tunge køretøjer reduceres med 5 % på hverdage, ville støjbelastningen
kunne falde med ca. 0,5-1,0 dB.
Hvis den enkelte bilist oven i købet valgte nogle dage om ugen at cykle til og fra arbejde,
ville det også hjælpe på støjbelastningen, da en cyklist er støj-/CO2-neutral i
forhold til en bilist.
For at kunne reducere trafikstøjen er det nødvendigt med mange ”små” tiltag som
muligt, for der igennem at kunne nedsætte støjniveauet til glæde for alle.
33

11. Finansielle oplysninger for støjbekæmpelse i Herlev
I Herlev Kommunes budgetter frem til og med 2009 har der ikke været afsat specifikke
økonomiske midler til specifikke støjreducerende tiltag rettet imod trafikstøj, da de
mest støjende veje i Herlev var statsveje og de tidligere amtsveje.
Kun veje som Hjortespringvej og Vindebyvej kan siges, at have nogle trafikrelaterede
støjmæssige gener. Veje som Kantatevej og Tvedvangen i endnu mindre grad. Det
samme gælder for en erhvervsvej som Marielundvej med erhverv og kun få boliger.
Skal de trafikstøjmæssige forhold i Herlev Kommune forbedres for de 10 udvalgte veje
som omtalt i denne støjhandlingsplan, kan det økonomiske overslag gøres op til følgende
beløb i tabel 12:
Samlet økonomisk overslag (kr.) anno 2010 på nævnte mulige støjreducerende tiltag
i Herlev Kommune
Vejstrækning Støjreducerende Hastigheds- Trafikmængde I alt (kr.)
asfalt reduktion reduktion
Motorring 3 (statsvej) (2,4) - - (2,4)
Herlev Ringvej 3,5 0,5 - 4
Herlev Hovedgade 4,3 0,1 - 4,4
Ring 4 (statsvej) (1,4) - - (1,4)
Klausdalsbrovej 2,1 1,8 - 3,9
Hjortespringvej 2 0,9 - 2,9
Marielundvej 1,1 - - 1,1
Vindebyvej 0,5 0,1 - 0,6
Tvedvangen 1,4 0,9 - 2,3
Kantatevej 0,6 - 1,3 1,9
I alt (kr.) 15,5 4,3 1,3 21,1
Tabel 12. Samlet økonomisk overslag for markante støjreducerende tiltag for 10 udvalgte
veje i Herlev Kommune. Rækkefølge efter trafikmængder.
Vær opmærksom på, at det anslåede overslag er delt i mulige udgifter for Staten/Vejdirektoratet
sat i ( ) og for Herlev Kommune.
Herlev Kommune har taget et initiativ i den retning ved at der i budget 2010 er afsat
300.000 kr. øremærket til støjreducerende tiltag i 2010. Samt at der i ”Budgetoverslag
2011” for 2011-2014 er afsat 400.000 kr. årligt til støjreducerende tiltag.
12. Evaluering og resultater af støjhandlingsplanen i Herlev
Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2010-2012 skal i henhold til lovgivning (Bekendtgørelse
nr. 717 af 13. juni 2006) erstattes af en ny støjkortlægning, der skal være færdig
30. juni 2012 og derefter af en ny støjhandlingsplan, der skal være vedtaget senest
18. juli 2013.
I forbindelse med den nye kortlægning og nye plan vil der kunne ske en samlet evaluering
af Støjhandlingsplan 2010-2012.
Afsættes der økonomiske midler i Herlev Kommunes budgetter til støjreducerende
tiltag i Støjhandlingsplan 2010-2012, vil der hvert år ske en årlig vurdering og politisk
stillingtagen til udmøntning af de valgte tiltag.
34

13. Den offentlige høring af udkastet til støjhandlingsplan i Herlev
En tidsplan for den politiske proces og den offentlige høring er planlagt således:
Udkast på Teknik- og Miljø Udvalgsmøde den 17. juni 2010.
Udkast ud i offentlig høring fra den 28. juni til 16. september 2010.
Redigering af udkast i forhold til indkomne bemærkninger og kommentarer fra høringsperioden
til en endelig udgave af Støjhandlingsplan 2010-2012.
Endelig udgave på Teknik og Miljø Udvalgsmøde den 18. november 2010.
Endelig udgave på Kommunalbestyrelses møde den 9. december 2010.
Endelig udgave klar til offentliggørelse den 14. december 2010.
Udkastet til ”Støjhandlingsplan 2010-2012” har været annonceret i Herlev Bladet den
29. juni 2010, været fremlagt på kommunens biblioteker og lagt på kommunens
hjemmeside, samt udsendt til relevante interessenter.
Under høringsperioden indkom der i alt 5 høringssvar, som er samlet og behandlet i et
tilhørende høringsnotat (hvidbog), som også kan ses på kommunens hjemmeside.
Kort resumeret går de 5 høringssvar på følgende:
- Fra Banedanmark med nogle faktuelle rettelser vedr. togstøj i Herlev.
- Fra 3 borgere (i alt 6 personer) bosat tæt ved Herlev Hovedgade med nogle
enslydende bemærkninger og ønsker omkring trafikstøjen og fremtidsmuligheder
for mindre trafikstøj fra netop Herlev Hovedgade. Blandt andet, at
sænkning af hastighedsgrænsen på Herlev Hovedgade bør omfatte hele vejstrækningen
og ikke kun den centrale strækning som vist i tabel 8, side 26.
- Fra et privat boligselskab tæt ved Herlev Hovedgade med bemærkninger om
trafikstøjen fra Herlev Hovedgade (blandt andet en lavere hastighedsgrænse)
og med ønsket om at indlede et samarbejde med Herlev Kommune (Teknisk
Forvaltning) omkring etablering af et støjpartnerskab.
Der er ikke ingen høringssvar til statens veje i Herlev.
Herlev Kommune ønsker at sænke hastighedsgrænse på hele Herlev Hovedgade fra de
nuværende 70 m/t til 50 km/t. I første omgang til 60 km/t uden ændringer af vejprofil
(kun ændring af skiltning) og senere til 50 km/t i forbindelse med indsnævring af vejprofilet.
35

Indsigelser og bemærkninger under høringsperioden 28. juni – 16. september 2010 af udkast til
Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2010-2012 - Sagsnr. 36516 27. september 2010
Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
1 Banedanmark
v/ Jesper Asgaard,
Miljø & Energi,
Amerika Plads 15,
2100 Kbh. Ø.
jeas@bane.dk
Sendt på mail den
30. juni 2010.
2 Bo Mondrup de Fries,
Havfruevej 3,
2730 Herlev.
bomond@kff.kk.dk
Sendt på mail den
3. august 2010.
Fortsættes…
A
B
A
B
Har følgende rettelser i udkastet:
Side 13, tabel 2 ”Nye vejledende…” De
sidste 6 ord skal fjernes, da Miljøstyrelsens
grænseværdier ikke gælder for
eksisterende boliger og boligområder.
Side 22 (oplyst side 12), afsnit 3, ”mindst
12” rettes til ”14” ifølge opslag i støjdatabasen
og ”er eller bliver” rettes til ”bliver”
og ”Hvor mange boliger…” rettes til ”Ti
boliger har taget imod et tilbud…” resten
udforandret.
Har følgende bemærkninger og ønsker:
Ønsker et organ i Herlev Kommune (måske
under Teknisk Forvaltning), der kan
vejlede den enkelte grundejer i forhold til
egne støjforanstaltninger (støjhegn) imod
vej og hjælpe grundejerforeninger i forhold
lokale og nationale støtteordninger
samt tiltag og udførselsmuligheder af
støjforanstaltninger.
Ønsker at foreslåede hastighedsreduktion
70>60 km/t på midterdelen af Herlev
Hovedgade kommer til at omfatte hele
Herlev Hovedgade og at den foreslåede
hastighedsreduktion 70>60 km/t i stedet
bliver 70>50 km/t.
De påpegede rettelser A) og B) rettes ind i den endelig
udgave af Støjhandlingsplan 2010-2012, hvilket
er meddelt Banedanmark i svar-mail den 30. juni
2010.
Udkastet omtaler allerede muligheden for etablering
af støjpartnerskaber mellem kommune og private
grundejere, hvor man blandt andet kan drøfte støjskærme
langs de mest støjende veje. Både kommunen
og boligejere kan tage initiativ til drøftelse af et
muligt støjpartnerskab.
Både udstrækning af en lavere hastighedsgrænse
og valg af hastighedsreduktion skal godkendes af
politiet. Hvis der ikke foretages tilpasninger af vejprofilet
(blandt andet indsnævring af køresporsbredder)
kan det ikke forventes, at politiet tillader en hastighedsreduktion
på 70>50 km/t.
Rettes til i den endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
Muligheden for etablering af støjpartnerskaber
er allerede med i udkastet
og kommer med i den endelig udgave
af Støjhandlingsplan 2010-2012. Dette
medfører ikke ændringer i forhold til
den endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
Teknisk Forvaltning vil drøfte både
udstrækning og hastighedsreduktion
for Herlev Hovedgade med politiet i et
forventet trafiksikkerheds- og støjreduktionsmæssig
tiltag. Dette medfører
ikke ændringer i forhold til den endelig
udgave af Støjhandlingsplan 2010-
2012.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej 1/4

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
3 Steen og Kirsten Simonsen,
Herlev Hovedgade 153 1.tv.,
2730 Herlev.
karise@simonsen.mail.dk
Sendt på mail den
19. august 2010.
4 Peter Riedel,
Emtedalen 7, 2730 Herlev
og
Lars Granskov og Betina
Skovby,
Herlev Hovedgade 46,
2730 Herlev.
Sendt med brev og modtaget
den 13. september 2010.
C
A
B
A
Ønsker nogle forskellige forskønnelsesmæssige
og trafikreducerende tiltag for
Herlev Hovedgade som rundkørsler,
beplantning, færre kørespor, busbaner,
andet.
Har følgende bemærkninger og ønsker:
Trafikstøjen er blevet værre og værre de
senere år, specielt efter at der blev opstillet
støjskærm på den modsatte side af
Herlev Hovedgade (red., opstillet i foråret
2004 af Kbh. Amt).
Ønsker at den foreslåede hastighedsreduktion
på Herlev Hovedgade bliver fra
de nuværende 70 til 50 km/t.
Ser gerne en tilskudsordning til støjreducerende
vinduer.
Har følgende bemærkninger og ønsker:
Flot, gennemarbejdet og letlæselig planudkast,
men ikke ambitiøs og gennemgribende
nok.
Ønsker at den foreslåede hastighedsreduktion
70>60 km/t på midterdelen af
I Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 omtales visionen
om at ombygge Herlev Hovedgade til en mere
lokal hovedgade i Herlev. Hvilket blandt andet forudsætter
en mindre trafikmængde på strækningen og
Vejdirektoratets godkendelse af en mindre kapacitet
på hovedlandevej vejnr. 211 Frederikssundsvej.
Valg af hastighedsreduktion skal godkendes af politiet.
Hvis der ikke foretages tilpasninger af vejprofilet
(blandt andet indsnævring af køresporsbredder) kan
det ikke forventes, at politiet tillader en hastighedsreduktion
på 70>50 km/t.
Udkastet omtaler allerede muligheden for etablering
af en tilskudsordning til udskiftning af eksisterende
ikke-støjreducerende vinduer til støjreducerende
vinduer i boliger ud til de mest støjbelastede vejstrækninger.
Udstrækning af en lavere hastighedsgrænse skal
godkendes af politiet.
Teknisk Forvaltning forventer i de
kommende år at arbejde med muligheden
for at kunne ombygge Herlev
Hovedgade i retning af en mere rolig
og lokal hovedgade. Dette medfører
ikke ændringer i forhold til den endelig
udgave af Støjhandlingsplan 2010-
2012.
Teknisk Forvaltning vil drøfte hastighedsreduktion
for Herlev Hovedgade
med politiet i et forventet trafiksikkerheds-
og støjreduktionsmæssig tiltag.
Dette medfører ikke ændringer i forhold
til den endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
Muligheden for etablering af tilskudsordning
kommer med i den endelig
udgave af Støjhandlingsplan 2010-
2012. Dette medfører ikke ændringer i
forhold til den endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
Teknisk Forvaltning vil drøfte udstrækning
af en lavere hastigheds-
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej 2/4

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
5 Ejerlejlighedsforeningen
”Vindebyvej 1-5”,
v/ Formand Kaj Sørensen,
Vindebyvej 1, 2.tv.,
2730 Herlev.
Fremsendt med brev og
modtaget den 13. september
2010.
B
C
D
Herlev Hovedgade kommer til at omfatte
hele Herlev Hovedgade.
Ønsker at der anvendes støjreducerende
asfalt på hele Herlev Hovedgade efterhånden
som asfaltbelægningen skal udskiftes.
Ønsker opstilling af ”stærekasser” på
udvalgte steder/vejstrækninger, da det
erfaringsmæssigt betyder lavere hastigheder
på disse vejstrækninger.
Ønsker nogle forskellige forskønnelsesmæssige
og trafikreducerende tiltag for
Herlev Hovedgade som færre kørespor
og pæn beplantning som Frederikssundsvej
inde i Husum/Brønshøj.
Har følgende bemærkninger og ønsker:
Læst kommunens støjhandlingsplan med
glæde, da Herlev Hovedgade er et af de
allermest støjplagede steder i Herlev.
Den opstillede støjskærm på den modsatte
side af Herlev Hovedgade (red.,
opstillet i 2001 af Kbh. Amt) har ikke gjort
det bedre.
Udkastet omtaler allerede muligheden for anvendelse
af støjreducerende asfalt som en tyndlagsbelægning,
der er velegnet i bymiljøer, da man opnår en
støjreduktion på 1-2 dB ved hastigheder på 50-70
km/t.
”Stærekasser” er et udmærket tiltag men dyr i etableringsomkostninger
og i drift (hærværk). På landsplan
er det ikke endeligt bestemt hvem (politiet eller
andre), der skal betale for etablering af nye ”stærekasser”
og hvor nye ”stærekasser” skal opstilles. Det
er kun politiet, der betjener ”stærekasser” til hastighedskontrol.
I Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 omtales visionen
om at ombygge Herlev Hovedgade til en mere
lokal hovedgade i Herlev. Hvilket blandt andet forudsætter
en mindre trafikmængde på strækningen og
Vejdirektoratets godkendelse af en mindre kapacitet
på hovedlandevej vejnr. 211 Frederikssundsvej.
grænse for Herlev Hovedgade med
politiet i et forventet trafiksikkerheds-
og støjreduktionsmæssig tiltag. Dette
medfører ikke ændringer i forhold til
den endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
Muligheden for brug af støjreducerende
asfalt er allerede med i udkastet og
kommer også med i den endelig udgave
af Støjhandlingsplan 2010-2012.
Dette medfører ikke ændringer i forhold
til den endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
Teknisk Forvaltning vil drøfte brug af
”stærekasser” med politiet. Dette medfører
ikke ændringer i forhold til den
endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
Teknisk Forvaltning forventer i de
kommende år at arbejde med muligheden
for at kunne ombygge Herlev
Hovedgade i retning af en mere rolig
og lokal hovedgade. Dette medfører
ikke ændringer i forhold til den endelig
udgave af Støjhandlingsplan 2010-
2012.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej 3/4

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
A
B
C
D
Til gengæld er virkningen af en støjskærm
nærmest forundrende.
Ønsker at der anlægges støjreducerende
/-dæmpende asfalt på Herlev Hovedgade.
Ønsker at hastighedsgrænsen på Herlev
Hovedgade sænkes fra 70>60 km/t, gerne
med dynamisk skiltning og en mere
glidende trafik med færre starter og accelerationer.
Vil meget gerne indlede / være interesseret
i et støjpartnerskab med det formål at
undersøge muligheden for at kunne opstille
en kort støjskærm mod Herlev Hovedgade
ud for ejerforeningen (red. menes
sandsynligvis haven vest for ejendommen).
Ønsker at kommunen vil prøve at undersøge
nærmere hvad en støjskærm ud for
ejendommen giver af støjreducerende
virkning.
Udkastet omtaler allerede muligheden for anvendelse
af støjreducerende asfalt som en tyndlagsbelægning,
der er velegnet i bymiljøer, da man opnår en
støjreduktion på 1-2 dB ved hastigheder på 50-70
km/t.
Valg af hastighedsreduktion skal godkendes af politiet.
Hvis der ikke foretages tilpasninger af vejprofilet
(blandt andet indsnævring af køresporsbredder) kan
det ikke forventes, at politiet tillader en hastighedsreduktion
på 70>50 km/t.
En god dynamisk hastighedsskiltning på Herlev Hovedgade
vil umiddelbart ikke kunne lade sig gøre, da
trafikafviklingen på Herlev Hovedgade hele tiden er
underlagt trafiksituationen på Herlev Ringvej, som er
den styrende part.
Teknisk Forvaltning kan mødes med ejerlejlighedsforeningen
og drøfte muligheder for et støjpartnerskab.
Kommunen kan prøve at vurdere virkningen af en
støjskærm i et oplæg til en dagsorden for et kommende
møde.
Muligheden for brug af støjreducerende
asfalt er allerede med i udkastet og
kommer også med i den endelig udgave
af Støjhandlingsplan 2010-2012.
Dette medfører ikke ændringer i forhold
til den endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
Teknisk Forvaltning vil drøfte hastighedsreduktion
for Herlev Hovedgade
med politiet i et forventet trafiksikkerheds-
og støjreduktionsmæssig tiltag.
Dette medfører ikke ændringer i forhold
til den endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
Muligheden for etablering af støjpartnerskaber
er allerede med i udkastet
og kommer også med i den endelig
udgave af Støjhandlingsplan 2010-
2012. Dette medfører ikke ændringer i
forhold til den endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
I en efterfølgende evaluering vil det
kunne evalueres om et støjpartnerskab
blev en realitet.
Dette medfører ikke ændringer i forhold
til den endelig udgave af Støjhandlingsplan
2010-2012.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej 4/4

Præciseringsbilag til Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2010-2012 - Sagsnr. 36516
På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. oktober 2010 godkendtes Støjhandlingsplan 2010-2012 til videre beslutning i Kommunalbestyrelsen.
Det har siden godkendelsen i Teknik- og Miljøudvalget vist sig nødvendigt med nogle præciseringer i støjhandlingsplanens ordlyd, som er beskrevet herunder.
Side 7, midt:
Planlægning af en ombygning af Herlev Hovedgade til en mere lokal hovedgade omkring
bymidten (aflastning af trafikken i bymidten).
Side 12, nederst:
Dertil er der krav til et maksimalt støjniveau (85 dB) og til et vibrationsniveau ved boliger.
Side 17, øverst:
De mest støjgenerede områder i Herlev Kommune findes øst for Herlev Ringvej op
mod den kommunens østlige kommunegrænse mod Gladsaxe og København. Statsvejen
Ring 4 i det nordlige Herlev er også en støjkilde, men har et begrænset antal
boliger tæt på vejstrækningen.
Groft sagt løber Motorring 3 på kommunegrænsen mellem Herlev og Gladsaxe / København
og sender trafikstøj ind de tre kommuner. Der er også trafikstøj fra de mange
biler på Hillerødmotorvejen, selv om denne statsvej ”kun” løber inde i Gladsaxe. Der er
i støjberegningerne for Motorring 3 fra Vejdirektoratet regnet med skærmvirkning fra de
nye 4 meter høje støjskærme langs motorvejen, men ikke med en støjreducerende
virkning af den støjreducerende asfaltbelægning.
Side 18, midt:
Statens veje udgør i Herlev ca. 2 km og ”uden for Herlev” ca. 4,5 km.
Side 26, under tabel 8:
10 udvalgte veje i Herlev Kommune. Rækkefølge efter trafikmængder. To mulige støjreducerende
tiltag for hver vejstrækning.
Side 27, nederst:
Langs Marielundvej er der boliger mod vest nord for S-banen. Ellers er der kun erhverv
langs den offentlige del af vejen.
11. november 2010
Ny ordlyd:
Opstart på planlægning af en ombygning af Herlev Hovedgade til en mere lokal hovedgade
omkring bymidten (aflastning af trafikken i bymidten).
Ny ordlyd:
Dertil er der krav om et maksimalt støjniveau (85 dB) og vibrationsniveau (75 dB) ved
boliger.
Ny ordlyd:
De mest støjgenerede områder i Herlev Kommune findes øst for Herlev Ringvej op
mod kommunens østlige kommunegrænse mod Gladsaxe og København, hvor den
store trafikmængde på Motorring 3 er den primære årsag til støjgenerne. Der er også
trafikstøj i Herlev fra de mange biler på Hillerødmotorvejen, selv om denne statsvej
løber længere inde i Gladsaxe.
Der er i støjberegningerne fra Vejdirektoratet for Motorring 3 regnet med skærmvirkningen
fra de nye 4 meter høje støjskærme langs motorvejen, men ikke med en støjreducerende
virkning af den nye støjreducerende asfaltbelægning.
Statsvejen Ring 4 i det nordlige Herlev er også en støjkilde, men har et begrænset
antal boliger tæt på vejstrækningen igennem Herlev.
Ny ordlyd:
Statens veje udgør i Herlev ca. 2 km og ”tæt ved Herlev” (under 2 km fra kommunegrænsen)
ca. 4,5 km.
Ny ordlyd:
10 udvalgte veje i Herlev Kommune. Rækkefølge efter trafikmængder. To mulige støjreducerende
tiltag for hver vejstrækning. Tiltag 1 er for hele vejstrækninger inde i
og/eller tæt ved Herlev Kommune. Tiltag 2 er beregnet/vurderet ud fra de angivne
strækninger. Se endvidere afsnit 13.
Ny ordlyd:
For Marielundvej er der øst for vejen og nord for S-banen nogle boliger. Ellers er der
kun erhverv langs den øvrige offentlige del af vejen. Der er derfor ikke peget på et
tiltag 2.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej 1/2

Præciseringsbilag til Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 2010-2012 - Sagsnr. 36516
Side 28, midt:
En støjvold har ingen reel planlægningsmæssig rolle inde i et tættere byområde typisk
grundet det store pladsbehov. I Herlev kan en støjvold ses langs Ring 4 ind mod boligselskabet
”Hyldemosen”.
Side 32, nederst:
… og dermed være med til at skabe bedre og sundere miljøer for den enkelte boligejer.
Side 34, midt:
Herlev Kommune har taget et initiativ i den retning ved at der i budget 2010 er afsat
300.000 kr. øremærket til støjreducerende tiltag. Samt at der i budgetoverslag for
2011-2013 ligeledes er afsat 300.000 kr. årligt til støjreducerende tiltag.
Side 35, midt:
Fra 3 borgere (i alt 6 personer) bosat tæt ved Herlev Hovedgade med nogle enslydende
bemærkninger og ønsker omkring trafikstøjen og fremtidsmuligheder for mindre
trafikstøj fra netop Herlev Hovedgade.
Fra et privat boligselskab tæt ved Herlev Hovedgade med bemærkninger om trafikstøjen
fra Herlev Hovedgade og med ønsket om at indlede et samarbejde med Herlev
Kommune (Teknisk Forvaltning) omkring etablering af et støjpartnerskab.
Side 35, nederst:
11. november 2010
Ny ordlyd:
En støjvold har typisk ingen reel planlægningsmæssig rolle inde i et tættere bebygget
byområde på grund af en støjvolds store pladsbehov. I Herlev kan der dog ses en støjvold
langs Ring 4 ud for boligselskabet ”Hyldemosen” lidt nordøst for Skinderskovvej.
Ny ordlyd:
… og dermed være med til at skabe bedre og sundere miljøer indendørs i boligen.
Ny ordlyd:
Herlev Kommune har taget et initiativ i den retning ved at der i budget 2010 er afsat
300.000 kr. øremærket til støjreducerende tiltag i 2010. Samt at der i ”Budgetoverslag
2011” for 2011-2013 er afsat 400.000 kr. årligt til støjreducerende tiltag.
Ny ordlyd:
Fra 3 borgere (i alt 6 personer) bosat tæt ved Herlev Hovedgade med nogle enslydende
bemærkninger og ønsker omkring trafikstøjen og fremtidsmuligheder for mindre
trafikstøj fra netop Herlev Hovedgade. Blandt andet, at sænkning af hastighedsgrænsen
på Herlev Hovedgade bør omfatte hele vejstrækningen og ikke kun den centrale
strækning om vist i tabel 8, side 26.
Fra et privat boligselskab tæt ved Herlev Hovedgade med bemærkninger om trafikstøjen
fra Herlev Hovedgade (blandt andet en lavere hastighedsgrænse) og med ønsket
om at indlede et samarbejde med Herlev Kommune (Teknisk Forvaltning) omkring
etablering af et støjpartnerskab.
Ny tekst tilføjet:
Herlev Kommune ønsker at sænke hastighedsgrænsen på hele Herlev Hovedgade fra
de nuværende 70 km/t til 50 km/t. I første omgang til 60 km/t uden ændringer af vejprofil
(kun ændring af skiltning) og senere til 50 km/t i forbindelse med indsnævring af
vejprofilet.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Park og Vej 2/2

Herlev Kommune
REGULATIV FOR
HUSHOLDNINGSAFFALD
Gældende fra d. 1. Januar 2011

Generelle bestemmelser:
§ 1 Formål ………………………………………………………………………………………….. 3
§ 2 Lovgrundlag…………………………………………………………………………………… 3
§ 3 Definitioner…………………………………………………………………………………….. 3
§ 4 Ordninger……………………………………………………………………………………… 6
§ 5 Pligter og rettigheder…………………………………………………………………………. 6
§ 6 Tilsyn…………………………………………………………………………………………… 7
§ 7 Gebyrer ………………………………………………………………………………………… 7
§ 8 Klage m.v………………………………………………………………………………………. 8
§ 9 Overtrædelse og straf…………………………………………………………………………. 9
§ 10 Bemyndigelse………………………………………………………………………………… 9
§ 11 Ikrafttrædelse………………………………………………………………………………… 9
Særlige bestemmelser:
§ 12 Ordning for dagrenovation…………………………………………………………………. 10
§ 13a Ordning for papiraffald fra enfamiliehuse………………………………………………. 13
§ 13b Ordning for papiraffald fra flerfamiliehuse..……………………………………………. 14
§ 14a Ordning for papaffald fra enfamiliehuse………………………………………………… 15
§ 14b Ordning for papaffald fra flerfamiliehuse……………………………………………….. 16
§ 15a Ordning for glasemballageaffald fra enfamiliehuse…………………………………….. 17
§ 15b Ordning for glasemballageaffald fra flerfamiliehuse…………………………………… 18
§ 16a Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald fra enfamiliehuse………………… 19
§ 16b Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald fra flerfamiliehuse………………. 20
§ 17 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald……………………………………….. 21
§ 18 Ordning for genbrugspladsen………………………………………………………………. 22
§ 19 Ordning for PVC-affald……………………………………………………………………… 23
§ 20 Ordning for imprægneret træ……………………………………………………………….. 25
§ 21a Ordning for farligt affald fra enfamiliehuse……………………………………………… 25
§ 21b Ordning for farligt affald fra flerfamiliehuse…………………………………………….. 26
§ 22a Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) fra enfamiliehuse 27
§ 22b Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) fra flerfamiliehuse 28
§ 23a Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer fra enfamiliehuse…………………… 29
§ 23b Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer fra flerfamiliehuse…………………. 30
§ 24 Ordning for uforurenet bygge- og anlægsaffald…………………………………………… 31
§ 25a Ordning for haveaffald fra enfamiliehuse………………………………………………….. 32
§ 26b Ordning for haveaffald fra flerfamiliehuse………………………………………………… 34
§ 27a Ordning for storskrald fra enfamiliehuse…………………………………………………… 34
§ 28b Ordning for storskrald fra flerfamiliehuse………………………………………………….. 35
Bilag 1: Krav til opsamlingsmateriel……………………………………………………………… 36

§ 1 Formål
Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald, jf. § 3, nr.
28, fra alle borgere og grundejere i Herlev Kommune med henblik på at forebygge forurening,
uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme
genanvendelse af affald.
Formålet er endvidere at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og
tilrettelæggelse m.v., jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4, med henblik på at etablere og skabe
rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i
forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen.
§ 2 Lovgrundlag
Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:
Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(Elskrotbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
(Batteribekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om sortering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald (Bygge- og
anlægsaffaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om visse krav til emballager (Emballagebekendtgørelsen).
§ 3 Definitioner
De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til
enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse.
1. Affald: ethvert stof og enhver genstand, jf. affaldsbekendtgørelsens bilag 2, som
indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig at med eller er forpligtet til at skille sig af
med. Som affald anses dog ikke stoffer eller genstande, som er resultatet af en
produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne
genstand, og hvis:
a) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes,
b) stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere for forarbejdning,
end hvad der er normal industriel praksis,
c) stoffet eller genstanden fremstilles som en interegrerende del af en produktionsproces,
og
d) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav
til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få
generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.
2. Affaldsdatasystemet: System for indberetning af affaldsdata.

3. Affaldsfraktion: Underopdeling af affald efter materiale, sammensætning og oprindelse,
herunder asfalt, papir, pap, dæk, affald i form af metal og elektriske og elektroniske
produkter, affald i form af batterier og akkumulatorer, PVC, plast, glas, shredderaffald,
jord og træ.
4. Affaldsindehaver: Producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i
besiddelse af affaldet.
5. Affaldsproducent: Enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige
affaldsproducent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som
medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning.
6. Affaldstype: Affald, som er opført på listen over affald, jf. affaldsbekendtgørelsens bilag 2,
og som er beskrevet med en EAK-kode.
7. Affaldstransportør: Transportør, som transporterer affald for fremmed regning.
8. Anvisningsordning: En ordning, hvor kommunalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt på
hvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg, affaldsproducenten skal sikre, at affaldet
bliver håndteret.
9. Behandling: Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, herunder forberedelse forud
for nyttiggørelse eller bortskaffelse.
10. Benyttelsespligt: Pligt for borgere og virksomheder til at
a) anvende en indsamlings- eller anvisningsordning fastsat i et regulativ eller
b) følge kommunalbestyrelsens konkrete anvisninger om håndtering af affald, der ikke er
omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning.
11. Blandet affald fra erhverv: Blandinger af forbrændingsegnet, deponeringsegnet eller
genanvendeligt affald, som ikke er kildesorteret, fra virksomheder.
12. Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som
sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse.
Affaldsbekendtgørelsens bilag 6 A indeholder en ikke-udtømmende liste over
bortskaffelsesoperationer.
13. Dagrenovation: Affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og
mindre emner af kasserede materialer, der typisk frembringes af private husholdninger,
herunder madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset
papir, pap og plast m.v., og som ikke er omfattet af andre ordninger.
14. Dagrenovationslignende affald: Affald, som er frembragt af virksomheder, og som i
sammensætning svarer til dagrenovation fra private husholdninger.
15. Deponeringsanlæg: Som defineret i bekendtgørelse om deponeringsanlæg.
16. Deponeringsegnet affald. Affald som ikke er egnet til genanvendelse eller til forbrænding.
17. Emballage: Som defineret i bekendtgørelse om visse krav til emballager.
18. Erhvervsaffald: Affald, som er frembragt af virksomheder, herunder
dagrenovationslignende affald, have-park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald,
produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald
kan enten være farligt eller ikke-farligt.
19. Farligt affald: Affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i
affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og som udviser egenskaber som angivet i
affaldsbekendtgørelsens bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser
egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag 4.
20. Flydende affald: Affald i flydende form, dog ikke slam.
21. Forbehandling: De fysiske, termiske, kemiske eller biologiske processer forud for
nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder sortering, knusning, sammenpresning,
pelletering, tørring,neddeling, konditionering, adskillelse, og forud for nyttiggørelse
endvidere demontering, ompakning, blending eller blanding, hvorved affaldets egenskaber

ændres med det formål atmindske dets omfang eller farlighed eller på anden måde, gøre
den videre håndtering lettere.
22. Forberedelse med henblik på genbrug: Enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol,
rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til
affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forbehandling.
23. Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til genanvendelse, og som kan
destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af
forurenende stoffer i uacceptabelt omfang. Forbrændingsegnet affald omfatter
dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra virksomheder men ikke:
a) affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde,
b) affald, der efter lovgivningen eller et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen skal
indsamles eller anvises til genanvendelse eller anden behandling, herunder deponering
c) olieforurenet jord, PVC-affald, f.eks. kloakrør, vinduer og gulvbelægning og
tungmetalbelastet affald, f.eks. fiskenet med blylodder og affald fra røntgenafdelinger samt
affald, der på lignende måde ved forbrænding kan give anledning til miljømæssige
problemer.
24. Forhandler: Enhver virksomhed, der optræder som hovedmand ved køb og efterfølgende
salg af affald, herunder forhandlere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse.
25. Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til
produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til
andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke
energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til
opfyldningsoperationer.
26. Genanvendelsesanlæg: Anlæg, hvorpå der foretages genanvendelsesoperationer, jf. nr. 25.
27. Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges
igen til samme formål, som de var udformet til.
28. Husholdningsaffald: Affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation,
haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger.
Husholdningsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.
29. Håndtering: Indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn
i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og
mægleres virksomhed.
30. Indsamling: Afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring
af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg.
31. Indsamlingsordning: En regulativbestemt ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for
affaldets videre håndtering ved opsamlingsstedet, og som er organiseret som en hente-
eller en bringeordning.
32. Indsamlingsvirksomhed for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald: En godkendt og
registreret virksomhed, som indsamler genanvendeligt erhvervsaffald, og som overtager
ansvaret for aflevering af affaldet på et registreret genanvendelsesanlæg og for
indberetning af data om affaldet til affaldsdatasystemet.
33. Indsamlingsvirksomhed for forbrændingsegnet, deponeringsegnet eller blandet affald: En
registreret virksomhed, som indsamler forbrændingsegnet, deponeringsegnet eller blandet
affald uden at overtage ansvaret for aflevering af affaldet til slutbehandling på et godkendt
anlæg.
34. Kildesortering: Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i genanvendeligt,
forbrændings og deponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og
anvendelsesform.

35. Kommunale genanvendelsesanlæg: Kommunale anlæg, som behandler genanvendeligt
affald, og hvor en eller flere kommunalbestyrelser til sammen ejer en væsentlig andel af
anlægget eller direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i det selskab eller
lignende, der ejer anlægget.
36. Mægler: Enhver virksomhed, der arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald på
andres vegne, herunder mæglere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse.
37. Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt
formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt
til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at
opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt.
Affaldsbekendtgørelsens bilag 6 B indeholder en ikke-udtømmende liste over
nyttiggørelsesoperationer.
38. Olieaffald: Enhver form for industriolie eller smøreolie af mineralsk eller syntetisk
oprindelse, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, såsom
olie fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt olie til maskiner, turbiner og
hydrauliske anordninger.
39. Uforurenet bygge- og anlægsaffald: Som defineret i bygge- og
anlægsaffaldsbekendtgørelsen.
40. Virksomhed: Enhver fysisk eller privat eller offentlig juridisk person, som er registreret i
Det centrale virksomhedsregister (CVR), og som derved har et CVR-nummer.
41. WEEE: Som defineret i elskrotbekendtgørelsen.
§ 4 Ordninger
Kommunalbestyrelsen har etableret forskellige ordninger for affald fra borgere og grundejere i
kommunen.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om klassificering af affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 4.
Af regulativets særlige del fremgår de enkelte indsamlings- og anvisningsordninger, som
kommunen har etableret.
§ 5 Pligter og rettigheder
§ 5.1 Benyttelse af affaldsordninger
Borgeren og grundejeren i Herlev Kommune skal benytte de af kommunalbestyrelsen etablerede
ordninger for affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 1.
Hvis en borger eller grundejer har affald, som ikke er omfattet af en ordning beskrevet i dette
regulativ eller i henhold til anden lovgivning, skal borgeren eller grundejeren kontakte Herlev
Kommune med henblik på en konkret anvisning af behandlingsmulighed for det pågældende
affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 24, stk. 4.
Borgeren og grundejeren skal følge den anvisning, der gives af kommunalbestyrelsen, og
borgeren og grundejeren er selv ansvarlige for den efterfølgende håndtering af affaldet, herunder
udgifterne til håndteringen, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 1.

Borgeren og grundejeren skal på anmodning fra kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet er
håndteret i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastsatte og etablerede ordninger
eller kommunalbestyrelsens konkrete anvisning, jf. affaldsbekendtgørelsens § 37, stk. 2.
Benyttelsespligten gælder ikke i akutte sager, hvor affald er opstået som følge af uheld og
lignende, og hvor affaldet skal håndteres øjeblikkeligt.
§ 5.2 Sortering
Borgeren og grundejeren skal kildesortere sit affald.
Borgeren og grundejeren skal sikre sortering af affald i overensstemmelse med de ordninger, der
fremgår af regulativets særlige del.
Hvis der er tvivl eller usikkerhed om, hvordan en affaldsfraktion skal sorteres eller klassificeres, er
det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse herom, jf. affaldsbekendtgørelsens § 4.
§ 5.3 Opbevaring af affald
Borgeren og grundejeren er ansvarlig for, at borgerens og grundejerens affald ikke opbevares på
en måde, så der opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 43.
Det er ikke tilladt at oplagre affald.
§ 5.4 Beholderkapacitet
Ved indsamlingsordninger i form af henteordninger påhviler det borgeren og grundejeren at sikre,
at beholderkapaciteten opfylder borgerens og grundejerens behov.
§ 5.5 Fælles opsamling og afhentning for flere borgere og grundejere
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en borger og grundejer kan have fælles beholdere med
andre borgere og grundejere. Borgere og grundejere med fælles beholdere er solidarisk
ansvarlige for at sikre benyttelse af de indsamlingsordninger, der er fastsat i regulativet.
Borgere og grundejere, der bor i etagebyggeri, skal, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer
andet for den enkelte affaldsordning, benytte fælles beholdere.
§ 6 Tilsyn
Kommunalbestyrelsen administrerer regulativet og fører tilsyn med, at affaldet håndteres og
opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og dette regulativs bestemmelser, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.
§ 7 Gebyrer
Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 48 samt
affaldsbekendtgørelsens kapitel 11.
§ 7.1 Gebyr for fælles formål (administration m.v.)
Kommunalbestyrelsen fastsætter et gebyr til dækning af kommunens udgifter til planlægning og
administration, herunder af kommunens regulativer, jf. affaldsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Gebyret til dækning af kommunens omkostninger til administration og planlægning af
indsamlings og anvisningsordninger for husholdninger samt konkret anvisning fastsættes på
baggrund af kommunens samlede udgifter hertil, jf. affaldsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.
Gebyrer opkrævet af Miljøstyrelsen og Miljøcenter Roskilde hos kommunen til dækning af
omkostninger til drift, vedligeholdelse og administration af regulativdatabasen og
affaldsdatasystemet indgår i gebyret for fælles formål, jf. affaldsbekendtgørelsens § 57, stk. 2.
Gebyret fastsættes som et gennemsnitsgebyr, jf. affaldsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.
§ 7.2 Gebyr for dagrenovation
Kommunalbestyrelsen fastsætter et gebyr for indsamlingsordninger for dagrenovation hos borgere
og grundejere i kommunen.
Gebyret for henteordninger for dagrenovation fastsættes på baggrund af den service, der med
ordningen stilles til rådighed for husholdningen, defineret ved enten vægten af det affald, der
hentes, beholdervolumen eller tømningsfrekvens eller en kombination af disse kriterier. I
gebyrfastsættelse kan indgå yderligere kriterier, der afspejler den enkelte husholdnings belastning
af ordningen.
Kommunalbestyrelsen kan i gebyrbladet, jf. § 7.5, bestemme at fastsætte et nedsat gebyr for
ejendomme, der ikke benyttes til helårsbeboelse, jf. affaldsbekendtgørelsens § 58, stk. 2.
§ 7.3 Gebyr for øvrige ordninger
Kommunalbestyrelsen fastsætter særskilte gebyrer for hver af de øvrige ordninger, jf.
affaldsbekendtgørelsens § 58, stk. 4-8, og der skal som minimum fastsættes gebyrer for
- papir, pap og glas,
- storskrald og haveaffald,
- farligt affald
- genbrugspladser, samt
- øvrige ordninger og anlæg.
Kommunalbestyrelsen kan i gebyrbladet, jf. § 7.5, bestemme at fastsætte et nedsat gebyr for
ejendomme, der ikke benyttes til helårsbeboelse, jf. affaldsbekendtgørelsens § 58, stk. 2.
§ 7.4 Særgebyr
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte særgebyr for de ekstraomkostninger, som kommunen
påføres, jf. affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 2, herunder
- omkostninger der følger af ukorrekt sortering, eller
- omkostninger til afhentning.
§ 7.5 Vedtagelse, offentliggørelse, opkrævning af gebyr m.v.
Kommunalbestyrelsen vedtager én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på
ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Herlev Kommunes hjemmeside, jf.
affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.
Gebyrer til dækning af de udgifter, der afholdes af kommunen i forbindelse med kommunens
affaldshåndtering m.v. efter dette regulativ, opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på
ejendommen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan ved opkrævning i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 6, hos
ejerforeninger, andelsboligforeninger o. lign. bestemme, om opkrævningen skal ske samlet hos
foreningen eller særskilt hos foreningens enkelte medlemmer.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at gebyrerne for hver enkelt ordning kan opkræves samlet,
jf. affaldsbekendtgørelsens § 57, stk. 5. Kommunalbestyrelsen udleverer på anmodning
oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3.
Alle borgere og grundejere skal meddele kommunalbestyrelsen, hvis der sker ændringer, som kan
påvirke fastsættelsen eller opkrævningen af gebyrerne.
§ 8 Klage m.v.
Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.
affaldsbekendtgørelsens § 101.
Efter § 47, stk. 1, jf. § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt
kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder
kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for
statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv,
om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i den kommunale styrelseslov.
§ 9 Overtrædelse og straf
Overtrædelse af regulativet straffes med bøde, jf. affaldsbekendtgørelsens § 102, stk. 1, nr. 2.
Efter affaldsbekendtgørelsens § 102, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:
1)voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
2)opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved
besparelser.
§ 10 Bemyndigelse
Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Teknisk Forvaltning til at træffe afgørelser efter dette
regulativ.
§ 11 Ikrafttrædelse
Regulativet træder i kraft den [Ikrafttrædelsesdato indsættes automatisk].
Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende:
Regulativ for husholdningsaffald i Herlev Kommune af 1. september 2006.
Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den [Godkendelsesdato indsættes automatisk].
borgmester teknisk direktør

Kjeld Hansen Heidi K. Stranddorf

§ 12 Ordning for dagrenovation
§ 12.1 Hvad er dagrenovation
Dagrenovation er affald, som er defineret som dagrenovation, jf. § 3, nr. 13.
§ 12.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen, hvor borgeren og
grundejeren frembringer dagrenovation, herunder dagrenovation fra eventuel tilknyttet
erhvervsvirksomhed.
Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen, hvor borgeren og
grundejeren frembringer dagrenovation.
§ 12.3 Beskrivelse af ordningen
Ordningen er en henteordning, hvor dagrenovation indsamles fra den enkelte husstand eller
bebyggelse.
Hjemmekompostering af vegetabilsk affald
Borgeren og grundejeren kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den
matrikel, hvor husholdningen er beliggende, jf. affaldsbekendtgørelsens § 25, stk. 4.
Såfremt hjemmekompostering giver anledning til forurening, uhygiejniske forhold eller tilhold af
skadedyr på ejendommen eller naboejendomme, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud
mod hjemmekompostering på den pågældende ejendom.
§ 12.4 Beholdere
Det påhviler borgeren og grundejeren at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen
anviste beholdere til dagrenovation.
Krav til beholderne fremgår af bilag 1.
Kommunalbestyrelsen kan i konkrete tilfælde fastsætte andre krav end de i bilag 1 nævnte,
herunder fastsætte krav om, at særskilte geografiske områder skal benytte en bestemt type
opsamlingsmateriel.
Borgere og grundejere er ansvarlig for køb og vedligeholdelse af beholderne.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at yde tilskud til køb af opsamlingsmateriellet, i de tilfælde hvor
en bestemt type kræves.
§ 12.5 Kapacitet for beholdere
Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er overfyldt.
Generelt gælder det, at der på enhver ejendom skal være tilstrækkelig opsamlingskapacitet til, at
overfyldning mellem to afhentninger ikke finder sted.
Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan kommunalbestyrelsen - efter forudgående
skriftlig varsel – på grundejerens vegne - tilmelde yderligere enheder eller ændre
beholderstørrelsen, således at overfyldning undgås.

§ 12.6 Anbringelse af beholdere
Borgere og grundejere skal placere beholderne således, at de er let tilgængelige for afhentning.
Det betyder at:
der ikke må være trapper op eller ned til sække/beholdere,
sække/beholdere skal være i terrænniveau på et vandret, stabilt underlag af fliser, asfalt
eller lignende,
skraldemanden skal kunne stå oprejst omkring sækkeholderen,
beholdere skal stå med hjul og håndtag udad.
Adgangsvejen skal:
have en frihøjde på 2,1 m og en bredde på mindst 90 cm,
være plan og jævn,
være belyst,
være ren, vedligeholdt og fri for cykler, barnevogne og lignende, og låger og døre skal
kunne fastholdes i åben position og
være ryddet for sne og gruset for is.
Afstand fra sække/beholdere til mulig holdeplads for komprimatorbil må maksimalt være
50 meter.
Såfremt anbringelsen af sække/beholdere eller adgangsvejen ikke kan overholde ovennævnte
forhold skal sække/beholdere anbringes ved skel/fortov senest kl. 7 på afhentningsdagen, dog
tidligst et døgn før afhentning.
§ 12.7 Anvendelse og fyldning af beholdere
Beholdere, herunder affaldssække, må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg.
Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i
beholderen.
Sod, aske og slagger skal være fuldstændig afkølet samt emballeret inden anbringelse i
beholderen.
Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal
være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen, så der hverken kan ske skade på
personer eller på affaldssækken/beholderen.
§ 12.8 Renholdelse af beholdere
Det påhviler grundejere selv at renholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, dog
foretager Herlev Kommune 1 gang årligt vask af alle minicontainere (400 l, 660 l og 800 l) til
dagrenovation.
§ 12.9 Afhentning af dagrenovation
Dagrenovation afhentes en gang ugentlig eller hver 14. dag, på en fast ugedag.
I boligselskaber og lignende bebyggelser kan indgås konkrete aftaler om anden
indsamlingsfrekvens.
Borgere og grundejere der er tilmeldt 14. dagsafhentning får indsamlet dagrenovation hver uge
i ugerne 27-33.

§ 12.10 Tilmelding/afmelding
Til- og afmelding foretages til kommunalbestyrelsen.

§ 13a Ordning for papiraffald fra enfamiliehuse
§ 13a.1 Hvad er papiraffald
Papiraffald er alle rene og tørre papirmaterialer, der er velegnede til genanvendelse. Ved
papiraffald forstås eksempelvis:
aviser
uge- og månedsblade
tryksager
adresseløse forsendelser/reklamer
telefonbøger
printerpapir
kuverter
§ 13a.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle enfamiliehuse i kommunen.
Ved et enfamiliehus forstås boliger med individuel afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 13a.3 Beskrivelse af ordningen
Papiraffald fra enfamiliehuse med individuel dagrenovationsløsning afleveres til én af følgende
ordninger:
opstillede kuber/genbrugsbeholdere
indsamlingsordningen for genbrugeligt affald og storskrald
§ 13a.4 Beholdere
Kommunalbestyrelsen anskaffer og vedligeholder kuber og genbrugsbeholdere til papiraffald.
Papiraffald til ordningen for genanvendeligt affald og storskrald skal være
bundtet med snor eller i åben pose, gennemsigtig sæk eller genbrugskasse i vejrbestandigt
materiale.
§ 13a.5 Afhentning af papiraffald
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af papiraffald.
§ 13a.6 Øvrige ordninger
Papiraffald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 13b Ordning for papiraffald fra flerfamiliehuse
§ 13b.1 Hvad er papiraffald
Papiraffald er alle rene og tørre papirmaterialer, der er velegnede til genanvendelse. Ved
papiraffald forstås eksempelvis:
aviser
uge- og månedsblade
tryksager
adresseløse forsendelser/reklamer
telefonbøger
printerpapir
kuverter
§ 13b.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle etageejendomme i kommunen.
Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen.
Ved flerfamiliehuse forstås boliger med fælles afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 13b.3 Beskrivelse af ordningen
Papiraffald fra flerfamiliehuse med fælles dagrenovationsløsning afleveres til én af følgende
ordninger:
opstillede kuber/genbrugsbeholdere
§ 13b.4 Beholdere
Kommunalbestyrelsen anskaffer og vedligeholder kuber og genbrugsbeholdere til papiraffald.
§ 13b.5 Afhentning af papiraffald
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af papiraffald.
§ 13b.6 Øvrige ordninger
Papiraffald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 14a Ordning for papaffald fra enfamiliehuse
§ 14a.1 Hvad er papaffald
Papaffald er alle rene og tørre papmaterialer, der er velegnede til genanvendelse. Ved papaffald
forstås eksempelvis:
papemballager
bølgepap
paprør fra toilet- og køkkenruller
æggebakker
§ 14a.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle enfamiliehuse i kommunen.
Ved et enfamiliehus forstås boliger med individuel afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 14a.3 Beskrivelse af ordningen
Papaffald fra enfamiliehuse med individuel dagrenovationsløsning afleveres til én af følgende
ordninger:
indsamlingsordningen for genbrugeligt affald og storskrald
§ 14a.4 Beholdere
Papaffald, der ønskes afleveret i ordningen for genanvendeligt affald og storskrald skal være
bundtet med snor.
§ 14a.5 Anbringelse af beholdere
Papaffald, der ønskes afleveret til ordning for genanvendeligt affald og storskrald, skal sættes frem
ved skel eller på fortov senest kl. 7.00 på afhentningsdagen, dog tidligst et døgn før afhentning.
§ 14a.6 Afhentning af papaffald
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af papaffald.
§ 14a.7 Øvrige ordninger
Papaffald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 14b Ordning for papaffald fra flerfamiliehuse
§ 14b.1 Hvad er papaffald
Papaffald er alle rene og tørre papmaterialer, der er velegnede til genanvendelse. Ved papaffald
forstås eksempelvis:
papemballager
bølgepap
paprør fra toilet- og køkkenruller
æggebakker
§ 14b.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle etageejendomme i kommunen.
Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen.
Ved en flerfamiliehuse forstås boliger med fælles afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 14b.3 Beskrivelse af ordningen
Papaffald fra flerfamiliehuse med fælles dagrenovationsløsning afleveres til én af følgende
ordninger:
opstillede kuber/genbrugsbeholdere
§ 14b.4 Beholdere
Grundejer anskaffer og vedligeholder de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til papaffald.
§ 14b.5 Anbringelse af beholdere
Beholdere skal anbringes så de er let tilgængelige for tømning.
§ 14b.6 Afhentning af papaffald
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af papaffald.
§ 14b.7 Øvrige ordninger
Papaffald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 15a Ordning for glasemballageaffald fra enfamiliehuse
§ 15a.1 Hvad er glasemballageaffald
Glasemballageaffald er emballageaffald af glas, der er omfattet af definitionen på emballageaffald
i emballagebekendtgørelsen.
§ 15a.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle enfamiliehuse i kommunen.
Ved et enfamiliehus forstås boliger med individuel afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 15a.3 Beskrivelse af ordningen
Glasemballageaffald fra enfamiliehuse med individuel dagrenovationsløsning afleveres til én af
følgende ordninger:
opstillede kuber/genbrugsbeholdere
indsamlingsordningen for genbrugeligt affald og storskrald
§ 15a.4 Beholdere
Kommunalbestyrelsen anskaffer og vedligeholder kuber og genbrugsbeholdere til
glasemballageaffald.
Glasemballageaffald til ordningen for genanvendeligt affald og storskrald skal
afleveres i åben pose eller genbrugskasse i vejrbestandigt materiale.
§ 15a.5 Anbringelse af beholdere
Glasemballageaffald til ordning for genanvendeligt affald og storskrald skal sættes frem ved skel
eller fortov senest kl. 7.00 på afhentningsdagen, dog tidligst et døgn før afhentning.
§ 15a.6 Afhentning af glasemballageaffald
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af glasemballageaffald.
§ 15a.7 Øvrige ordninger
Glasemballageaffald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 15b Ordning for glasemballageaffald fra flerfamiliehuse
§ 15b.1 Hvad er glasemballageaffald
Glasemballageaffald er emballageaffald af glas, der er omfattet af definitionen på emballageaffald
i emballagebekendtgørelsen.
§ 15b.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle etageejendomme i kommunen.
Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen.
Ved en flerfamiliehuse forstås boliger med fælles afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 15b.3 Beskrivelse af ordningen
Glasemballageaffald fra flerfamiliehuse med fælles dagrenovationsløsning afleveres til én af
følgende ordninger:
opstillede kuber/genbrugsbeholdere
§ 15b.4 Beholdere
Kommunalbestyrelsen anskaffer og vedligeholder kuber og genbrugsbeholdere til
glasemballageaffald.
§ 15b.5 Afhentning af glasemballageaffald
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af glasemballageaffald.
§ 15b.6 Øvrige ordninger
Glasemballageaffald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 16a Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald fra
enfamiliehuse
§ 16a.1 Hvad er genanvendeligt metalemballageaffald
Metalemballageaffald er emballageaffald af metal, der er omfattet af definitionen på emballage i
emballagebekendtgørelsen.
Metalemballager skal være skyllede og tomme.
Genanvendelige kasserede emner af jern og metal kan afleveres sammen med genanvendeligt
metalemballageaffald. Undtaget herfra er autodele.
§ 16a.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle enfamiliehuse i kommunen.
Ved et enfamiliehus forstås boliger med individuel afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 16a.3 Beskrivelse af ordningen
Metalemballageaffald fra enfamiliehuse med individuel dagrenovationsløsning afleveres til én af
følgende ordninger:
Indsamlingsordning for genbrugeligt affald og storskrald
§ 16a.4 Beholdere
Metalemballageaffald til ordning for genbrugeligt affald og storskrald skal
emballeres i gennemsigtig klar sæk.
§ 16a.5 Anbringelse af beholdere
Metalemballageaffald til ordning for genbrugeligt affald og storskrald skal sættes frem på
afhentningsdagen senest kl. 7.00, dog tidligst et døgn før afhentning.
§ 16a.6 Afhentning af genanvendeligt metalemballageaffald
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af metalemballageaffald.
§ 16a.7 Øvrige ordninger
Metalemballageaffald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 16b Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald fra
flerfamiliehuse
§ 16b.1 Hvad er genanvendeligt metalemballageaffald
Metalemballageaffald er emballageaffald af metal, der er omfattet af definitionen på emballage i
emballagebekendtgørelsen.
Metalemballager skal være skyllede og tomme.
Genanvendelige kasserede emner af jern og metal kan afleveres sammen med genanvendeligt
metalemballageaffald. Undtaget herfra er autodele.
§ 16b.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle etageejendomme i kommunen.
Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen.
Ved flerfamiliehuse forstås boliger med fælles afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 16b.3 Beskrivelse af ordningen
Metalemballageaffald fra flerfamiliehuse med fælles dagrenovationsløsning afleveres til en af
følgende ordninger:
opstillede genbrugsbeholdere
§ 16b.4 Beholdere
Grundejer anskaffer og vedligeholder de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til
metalemballage.
§ 16b.5 Anbringelse af beholdere
Beholdere skal anbringes så de er let tilgængelige for tømning.
§ 16b.6 Afhentning af genanvendeligt metalemballageaffald
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af metalemballageaffald.
§ 16b.7 Øvrige ordninger
Metalemballageaffald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 17 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald
§ 17.1 Hvad er genanvendeligt plastemballageaffald
Plastemballageaffald er emballageaffald af plast, der er omfattet af definitionen på emballage i
emballagebekendtgørelsen.
Plastemballager skal være skyllede og tomme, og må ikke have indeholdt kemikalier.
§ 17.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen.
§ 17.3 Beskrivelse af ordningen
Plastemballageaffald kan afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 18 Ordning for genbrugspladsen
Kommunalbestyrelsen har etableret Herlev Genbrugsstation til modtagelse af affald.
§ 18.1 Hvem gælder ordningen for
Genbrugspladsen er forbeholdt borgere, grundejere og virksomheder i Vestforbrændings
interessentkommunernes opland.
Borgere, grundejere og virksomheder i Herlev Kommune har ligeledes adgang til øvrige
genbrugspladser i Vestforbrændings interessentkommuner.
§ 18.2 Adgang til genbrugspladsen
Forud for benyttelse af genbrugspladsen skal borgeren eller grundejeren, hvis
kommunalbestyrelsen anmoder om det, dokumentere, at denne er bosiddende i Herlev Kommune
eller en af d øvrige interessentkommuner, hvilket eksempelvis kan ske ved forevisning af
sygesikringsbevis el.lign.
Køretøjer (med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg) med tilhørende trailer har adgang til
genbrugspladsen.
§ 18.3 Sortering på genbrugspladsen
På genbrugspladsen kan borgere og grundejere aflevere alle former for sorteret affald fra
borgere og grundejere. Undtaget herfra er dagrenovation og letfordærveligt affald, eksplosivt
affald samt klinisk risikoaffald.
Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på
genbrugspladsen. Anvisninger fra pladspersonalet skal følges.
Aflæsning må kun ske manuelt, uden brug af maskiner, kran eller lignende.
Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugspladsen skal anvendes klare plastsække, så
indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladsen, jf. affaldsbekendtgørelsens § 32, stk.
2.
Ordensreglementet for genbrugspladsen skal følges.
Pladspersonalet har ret til at afvise et læs, hvis der ikke er kapacitet til at modtage affaldet på
genbrugspladsen.
Det er ikke tilladt at fjerne genstande fra genbrugspladsen.

§ 19 Ordning for PVC-affald
§ 19.1 Hvad er PVC-affald
PVC-affald skal sorteres i genanvendeligt PVC og ikke-genanvendeligt PVC.
§ 19.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen.
§ 19.3 Beskrivelse af ordningen
PVC affald afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 20 Ordning for imprægneret træ
§ 20.1 Hvad er imprægneret træ
Ved imprægneret træ forstås træ, der er tryk- eller vacuumimprægneret og træ, der er helt eller
delvist behandlet med træbeskyttelsesmidler for at gøre det modstandsdygtigt over for svampe og
skadedyr.
§ 20.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen.
§ 20.3 Beskrivelse af ordningen
Imprægneret træ skal udsorteres med henblik på behandling.
Imprægneret træ afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 21a Ordning for farligt affald fra enfamiliehuse
§ 21a.1 Hvad er farligt affald
Farligt affald er affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i
affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og som udviser egenskaber som angivet i
affaldsbekendtgørelsens bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser
egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag 4.
§ 21a.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle enfamiliehuse i kommunen.
Ved et enfamiliehus forstås boliger med individuel afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 21a.3 Beskrivelse af ordningen
Farligt affald fra enfamiliehuse med individuel dagrenovationsløsning afleveres til én af følgende
ordninger:
miljøbil
Miljøbilen kører fire gange årligt og stopper på udvalgte steder i kommunen.
Oplysninger om miljøbilens stoppesteder kan fås på kommunens hjemmeside.
§ 21a.4 Øvrige ordninger
Farligt affald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 21b Ordning for farligt affald fra flerfamiliehuse
§ 21b.1 Hvad er farligt affald
Farligt affald er affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i
affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og som udviser egenskaber som angivet i
affaldsbekendtgørelsens bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser
egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag 4.
§ 21b.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle etageejendomme i kommunen.
Ved flerfamiliehuse forstås boliger med fælles afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 21b.3 Beskrivelse af ordningen
Farligt affald fra flerfamiliehuse med fælles dagrenovationsløsning afleveres til én af følgende
ordninger:
miljøbil
opstillede beholdere til farligt affald
Miljøbilen kører fire gange årligt og stopper på udvalgte steder i kommunen.
Oplysninger om miljøbilens stoppesteder kan fås på kommunens hjemmeside.
§ 21b.4 Beholdere
Grundejere anskaffer og vedligeholder de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til farligt
affald.
§21b.5 Anbringelse af beholdere
Beholdere skal anbringes så de er let tilgængelige for tømning.
§21b.6 Afhentning af farligt affald
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af farligt affald.
§ 21b.7 Øvrige ordninger
Farligt affald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 22a Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter
(WEEE) fra enfamiliehuse
§ 22a.1 Hvad er WEEE
WEEE er affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som det er defineret i elskrotbekendtgørelsen, jf.
§ 3, nr. 41.
§ 22a.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle enfamiliehuse i kommunen.
Ved et enfamiliehus forstås boliger med individuel afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 22a.3 Beskrivelse af ordningen
WEEE skal udsorteres med henblik på genanvendelse og afleveres til den kommunale ordning.
WEEE skal udsorteres i følgende fraktioner:
Store husholdningsapparater
Kølemøbler
Små husholdningsapparater
Skærme & monitorer
Lyskilder
Affald af elektriske og elektroniske produkter fra enfamiliehuse med individuel
dagrenovationsløsning afleveres til én af følgende ordninger:
indsamlingsordningen for genbrugeligt affald og storskrald
§ 22a.4 Beholdere
Affald af elektriske og elektroniske produkter, der ønskes afleveret i ordningen for genbrugeligt
affald og storskrald skal afleveres i en gennemsigtig klar sæk eller genbrugskasse i vejrbestandigt
materiale, når der er tale om små produkter.
§ 22a.5 Anbringelse af beholdere
Affald af elektriske og elektroniske produkter, skal stilles frem ved skel eller fortov senest kl. 7.00
på afhentningsdagen, dog tidligst et døgn før afhentning.
§ 22a.6 Afhentning af WEEE
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af elektrisk og elektronisk affald.
§ 22a.7 Øvrige ordninger
Elektrisk og elektronisk affald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.
Enhver kan aflevere WEEE til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr, og som tilbyder at
modtage affaldet.

§ 22b Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter
(WEEE) fra flerfamiliehuse
§ 22b.1 Hvad er WEEE
WEEE er affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som det er defineret i elskrotbekendtgørelsen, jf.
§ 3, nr. 41.
§ 22b.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle etageejendomme i kommunen.
Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen.
Ved flerfamiliehuse forstås boliger med fælles afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 22b.3 Beskrivelse af ordningen
WEEE skal udsorteres med henblik på genanvendelse og afleveres til den kommunale ordning.
WEEE skal udsorteres i følgende fraktioner:
Store husholdningsapparater
Kølemøbler
Små husholdningsapparater
Skærme & monitorer
Lyskilder
§ 22b.4 Beholdere
Grundejer anskaffer og vedligeholder de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til elektrisk
og elektronisk affald.
§ 22b.5 Anbringelse af beholdere
Beholdere skal anbringes så de er let tilgængelige for tømning.
§ 22b.6 Afhentning af WEEE
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af elektrisk og elektronisk affald.
§ 22b.7 Øvrige ordninger
Elektrisk og elektronisk affald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.
Enhver kan aflevere WEEE til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr, og som tilbyder at
modtage affaldet.

§ 23a Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer fra
enfamiliehuse
§ 23a.1 Hvad er bærbare batterier og akkumulatorer
Bærbare batterier og akkumulatorer er ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver
batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt, og ikke er et industribatteri
eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator, jf. batteribekendtgørelsens
§ 3, nr. 3.
§ 23a.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle enfamiliehuse i kommunen.
Ved et enfamiliehus forstås boliger med individuel afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 23a.3 Beskrivelse af ordningen
Poseordning:
Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer anbringes af borgere og grundejere i poser på låget af
borgerens og grundejerens beholder til dagrenovation.
§ 23a.4 Beholdere
Der skal anvendes en gennemsigtig plastpose til batterier.
§ 23a.5 Afhentning af bærbare batterier og akkumulatorer
Bærbare batterier og akkumulatorer tages med ved afhentning af dagrenovation.
§ 23a.6 Øvrige ordninger
Bærbare batterier og akkumulatorer kan også afleveres til miljøbilen, jf. § 21 og på
genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 23b Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer fra
flerfamiliehuse
§ 23b.1 Hvad er bærbare batterier og akkumulatorer
Bærbare batterier og akkumulatorer er ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver
batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt, og ikke er et industribatteri
eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator, jf. batteribekendtgørelsens
§ 3, nr. 3.
§ 23b.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle etageejendomme i kommunen.
Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen.
Ved flerfamiliehuse forstås boliger med fælles afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 23b.3 Beskrivelse af ordningen
Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer anbringes af borgere og grundejere i de til formålet
opstillede bokse/beholdere som boligselskabets vicevært eller ejendomsfunktionær anviser.
§ 23b.4 Beholdere
Borgere og grundejere anskaffer og vedligeholder de af kommunalbestyrelsen anviste
bokse/beholdere til bærbare batterier og akkumulatorer.
§ 23b.5 Afhentning af bærbare batterier og akkumulatorer
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af bærbare batterier og akkumulatorer.
§ 23b.6 Øvrige ordninger
Bærbare batterier og akkumulatorer kan også afleveres til miljøbilen, jf. § 21 og på
genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 24 Ordning for uforurenet bygge- og anlægsaffald
§ 24.1 Hvad er uforurenet bygge- og anlægsaffald
Uforurenet bygge- og anlægsaffald er affald, som er omfattet af definitionen af uforurenet bygge-
og anlægsaffald i bygge- og anlægsbekendtgørelsen, jf. § 3, nr. 39.
§ 24.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen.
§ 24.3 Beskrivelse af ordningen
Uforurenet bygge- og anlægsaffald afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 25a Ordning for haveaffald fra enfamiliehuse
§ 25a.1 Hvad er haveaffald fra enfamiliehuse
Haveaffald er organisk affald, som naturligt fremkommer ved havearbejde, dog ikke jord og sten.
§ 25a.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle enfamiliehuse i kommunen.
Ved et enfamiliehus forstås boliger med individuel afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 25a.3 Beskrivelse af ordningen
Haveaffald fra enfamiliehuse med fælles dagrenovationsløsning afleveres til én af følgende
ordninger:
ordning for indsamling af haveaffald
Haveaffald indsamles én gang ugentligt i perioden fra 1. april til 30. november.
Haveaffald kan afleveres på følgende måder:
bundtet, og med en længde på max. 1 meter,
grene må maksimalt have en diameter på 15 cm
i grøn 140 liter haveaffaldsbeholder, se krav i bilag 1
i papirsække
§ 25a.4 Beholdere
Borgere og grundejere er ansvarlige for køb, rengøring og vedligeholdelse af fast
opsamlingsmateriel.
§ 25a.5 Kapacitet for beholdere
Papirsække og beholdere må max. veje 15 kg.
På beholdere skal låget kunne lukkes.
§ 25a.6 Anbringelse af beholdere
Haveaffald fra enfamiliehuse skal være stillet frem til skel eller fortov senest kl. 7.00 på
Afhentningsdagen, dog tidligst et døgn før afhentning.
§ 25a.7 Afhentning af haveaffald fra enfamiliehuse
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af haveaffald.
§ 25a.8 Øvrige ordninger
Borgere og grundejere må afbrænde:
små mængder rent, tørt brænde på særligt indrettede bålpladser,
haveaffald Sankt Hans aften.
Haveaffald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18 eller hjemmekomposteres.

§ 26b Ordning for haveaffald fra flerfamiliehuse
§ 26b.1 Hvad er haveaffald fra flerfamiliehuse
Haveaffald er organisk affald, som naturligt fremkommer ved havearbejde.
§ 26b.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle etageejendomme i kommunen.
Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen.
Ved flerfamiliehuse forstås boliger med fælles afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 26b.3 Beskrivelse af ordningen
Haveaffald fra flerfamiliehuse med fælles dagrenovationsløsning afleveres til én af følgende
ordninger:
ordning for indsamling af haveaffald
Haveaffald indsamles hele året efter behov, jf. aftale med den enkelte bebyggelse.
§ 26b.4 Beholdere
Grundejer er ansvarlig for køb/leje, renholdelse og vedligeholdelse af opsamlingsmateriel.
Det påhviler borgere og grundejere at anskaffe og benytte det opsamlingsmateriel som opfylder
kravene i bilag 1.
§ 26b.5 Afhentning af haveaffald fra flerfamiliehuse
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af haveaffald.
§ 26b.6 Øvrige ordninger
Borgere og grundejere må afbrænde:
små mængder rent, tørt brænde på særligt indrettede bålpladser,
haveaffald Sankt Hans aften.
Haveaffald kan også afleveres på kommunens genbrugsstation, jf. § 18 eller hjemmekomposteres.

§ 27a Ordning for storskrald fra enfamiliehuse
§ 27a.1 Hvad er storskrald fra enfamiliehuse
Ved storskrald forstås eksempelvis:
Kasseret indbo: fx. møbler, gulvtæpper, porcelæn, springmadrasser
Jern og metal: fx. cykler, haveaffald, barnevognsstel mv.
Elektronikaffald: fx. hårde hvidvarer, computere, tv, musikanlæg og telefoner
Småt brændbart: Flamingo, snavsede emballager, kasseret indbo under 1 meter, bøger.
Storskrald omfatter ikke byggeaffald og autodele.
§ 27a.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle enfamiliehuse i kommunen.
Ved et enfamiliehus forstås boliger med individuel afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 27a.3 Beskrivelse af ordningen
Storskrald fra enfamiliehuse med individuel renovationsløsning til dagrenovation afleveres til én
af følgende ordninger:
ordning for indsamling af genanvendeligt affald og storskrald
Storskrald indsamles på faste afhentningsdage.
§ 27a.4 Beholdere
Såfremt storskraldet afleveres i sække skal disse være af gennemsigtig, klar plast.
§ 27a.5 Anbringelse af beholdere
Storskrald fra enfamiliehuse skal være stillet frem til skel eller fortov senest kl. 7.00 på
Afhentningsdagen, dog tidligst et døgn før afhentning.
§ 27a.6 Afhentning af storskrald fra enfamiliehuse
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af storskrald.
§ 27a.7 Øvrige ordninger
Storskrald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

§ 28b Ordning for storskrald fra flerfamiliehuse
§ 28b.1 Hvad er storskrald fra flerfamiliehuse
Ved storskrald forstås eksempelvis:
Kasseret indbo: fx. møbler, gulvtæpper, porcelæn, springmadrasser
Jern og metal: fx. cykler, haveaffald, barnevognsstel mv.
Elektronikaffald: fx. hårde hvidvarer, computere, tv, musikanlæg og telefoner
Småt brændbart: Flamingo, snavsede emballager, kasseret indbo under 1 meter, bøger.
Storskrald omfatter ikke byggeaffald og autodele.
§ 28b.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle etageejendomme i kommunen.
Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen.
Ved flerfamiliehuse forstås boliger med fælles afregning og tilmelding til den aktuelle
indsamlingsordning.
§ 28b.3 Beskrivelse af ordningen
Storskrald fra flerfamiliehuse med fælles renovationsløsning til dagrenovation afleveres til én af
følgende ordninger:
ordning for indsamling af genanvendeligt affald og storskrald
Storskrald indsamles efter behov, jf. aftale med den enkelte bebyggelse.
§ 28b.4 Beholdere
Grundejer er ansvarlig for køb/leje, renholdelse og vedligeholdelse af opsamlingsmateriel.
Det påhviler borgere og grundejere at anskaffe og benytte det opsamlingsmateriel, der opfylder
kravene i bilag 1.
§ 28b.5 Afhentning af storskrald fra flerfamiliehuse
Kommunalbestyrelsen fastsætter frekvens for afhentning af storskrald.
§ 28b.6 Øvrige ordninger
Storskrald kan også afleveres på genbrugsstationen, jf. § 18.

Bilag 1: Krav til opsamlingsmateriel
1. Dagrenovation
Enhver art af opsamlingsmateriel skal være udformet i overensstemmelse med Arbejdstilsynets
bestemmelser.
Alt opsamlingsmateriel skal funktionsmæssigt være udført til at kunne tømmes af kommunens
renovatør.
Beholdere:
80 l beholdere
140 l beholdere
240 l beholdere
Beholderne skal være med hjul, grå krop og bordeauxrød låg. Beholdere skal købes gennem
Herlev Kommunes Teknisk Forvaltning.
Øvrigt materiel kan benyttes efter aftale med Teknisk Forvaltning.
Mini- og maxicontainere:
400 l eller 660 l minicontainere
Maxi containere og komprimatorcontainere
Øvrigt materiel kan benyttes efter aftale med Teknisk Forvaltning.
Hvor der i dag anvendes 800 l containere kan disse stadig benyttes.
125 l papirsække i stativ:
Sækkestativer kan købes gennem Herlev Kommunes Teknisk Forvaltning.
Køb af renovationsstativer:
Ved køb af renovationsstativer er der nogle ting man skal være opmærksom på. Stativet skal være
udarbejdet til en 125 l sæk og lågen skal være ned om sikker at åbne og lukke. Herlev Kommune
godkender i øjeblikket følgende stativer:
Trådnetstativer af mærket B3 – kan købes hos byggemarkeder.
Træbeklædte firkantede stativer af mærket MIRI – kan købes gennem Teknisk Forvaltning.
Træbeklædte firkantede stativer af mærket B96 universal Miljøstativ med sækkering og
spændbånd – kan købes hos byggemarkeder.
Øvrigt materiel kan benyttes efter aftale med Teknisk Forvaltning.
2. Haveaffald
For husholdninger med individuel afhentning af dagrenovation.
Krav til opsamlingsmateriel:
Egnede papirsække
140 l grøn beholder
Øvrigt materiel kan benyttes efter aftale med Teknisk Forvaltning.
For husholdninger med fælles renovationsordning samt havekolonier.
Krav til opsamlingsmateriel:

Alle containertyper der passer funktionsmæssigt med renovatørens indsamlingsmateriel.
Containertype skal aftales med den vognmand der afhenter affaldet. Ved aftale med vognmanden
kan affaldet afhentes med grabvogn.
3. Genbrug og storskrald
For husholdninger med individuel afhentning af dagrenovation.
Krav til opsamlingsmateriel:
Ingen krav til egentlig opsamlingsmateriel. Der kan dog ved den enkelte fraktion være krav til
pakning, dvs. affaldet skal være bundtet, være pakket i åbne poser, klare gennemsigtige sække
eller genbrugskasser af vejrbestandigt materiale.
For husholdninger med fælles renovationsordning samt havekolonier.
Krav til opsamlingsmateriel:
Alle containertyper der passer funktionsmæssigt med renovatørens indsamlingsmateriel.
Containertype skal aftales med den vognmand der afhenter affaldet. Ved aftale med vognmanden
kan affaldet afhentes med grabvogn.

Herlev Kommune
REGULATIV FOR
ERHVERVSAFFALD
Gældende fra d. 1. januar 2011

Generelle bestemmelser:
§ 1 Formål m.v…………………………………………………………………… 3
§ 2 Lovgrundlag…………………………………………………………………. . 3
§ 3 Definitioner…………………………………………………………………… 3
§ 4 Ordninger……………………………………………………………………... 7
§ 5 Pligter og rettigheder……………………………………………………….... 7
§ 6 Tilsyn…………………………………………………………………………... 8
§ 7 Gebyrer ……………………………………………………………………….. 8
§ 8 Klage m.v. …………………………………………………………………….. 11
§ 9 Overtrædelse og straf………………………………………………………… 11
§ 10 Bemyndigelse………………………………………………………………… 11
§ 11 Ikrafttrædelse………………………………………………………………… 11
Særlige bestemmelser:
§ 12 Ordning for dagrenovationslignende affald……………………………… 12
§ 13 Ordning for genbrugspladsen……………….…………………………… 14
§ 14 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald…………………………. 15
§ 15 Ordning for klinisk risikoaffald…………………………………………… 18
§ 16 Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald…………………………… 20
§ 17 Ordning for forbrændingsegnet affald…………………………………… 21
§ 18 Ordning for deponeringsegnet affald……………………………………. 22

§ 1 Formål m.v.
Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra virksomheder, jf. § 3,
nr. 18, i Herlev Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø
og mennesker samt begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald.
Formålet er endvidere at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og
tilrettelæggelse m.v., jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4, med henblik på at etablere og skabe
rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i
forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen.
De beskrevne ordninger i regulativet omfatter ikke kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald,
som er reguleret i affaldsbekendtgørelsen, jf. affaldsbekendtgørelsens § 24, stk. 2. Hvis en
virksomhed benytter den kommunale genbrugsplads, skal bestemmelserne for denne ordning dog
overholdes.
§ 2 Lovgrundlag
Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:
Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(Elskrotbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
(Batteribekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (Deponeringsbekendtgørelsen).
§ 3 Definitioner
De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til
enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse.

1. Affald: ethverts stof og enhver genstand, jf. affaldsbekendtgørelsens bilag 2, som
indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af
med. Som affald anses dog ikke stoffer eller genstande, som er resultatet af en
produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne
genstand, og hvis:
a) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes, b) stoffet eller genstanden
kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal
industriel praksis, c) stoffet eller genstanden fremstilles som en integrerende del af en
produktionsproces, og d) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever
op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende
anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers
sundhed.
2. Affaldsdatasystemet: System for indberetning af affaldsdata.
3. Affaldsfraktion: Underopdeling af affald efter materiale, sammensætning og oprindelse,
herunder asfalt, papir, pap, dæk, affald i form af metal og elektriske og elektroniske
produkter, affald i form af batterier og akkumulatorer, PVC, plast, glas, shredderaffald,
jord og træ.
4. Affaldsindehaver: Producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i
besiddelse af affaldet.
5. Affaldsproducent: Enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige
affaldsproducent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som
medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning.
6. Affaldstype: Affald, som er opført på listen over affald, jf. affaldsbekendtgørelsens bilag 2,
og som er beskrevet med en EAK-kode.
7. Affaldstransportør: Transportør, som transporterer affald for fremmed regning.
8. Anvisningsordning: En ordning, hvor kommunalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt på
hvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg, affaldsproducenten skal sikre, at affaldet
bliver håndteret.
9. Behandling: Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, herunder forberedelse forud
for nyttiggørelse eller bortskaffelse.
10. Benyttelsespligt: Pligt for borgere og virksomheder til at
a) anvende en indsamlings- eller anvisningsordning fastsat i et regulativ eller
b) følge kommunalbestyrelsens konkrete anvisninger om håndtering af affald, der ikke er
omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning.
11. Blandet affald fra erhverv: Blandinger af forbrændingsegnet, deponeringsegnet eller
genanvendeligt affald, som ikke er kildesorteret, fra virksomheder.
12. Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som
sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse.
Affaldsbekendtgørelsens bilag 6 A indeholder en ikke-udtømmende liste over
bortskaffelsesoperationer.
13. Dagrenovation: Affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og
mindre emner af kasserede materialer, der typisk frembringes af private husholdninger,
herunder madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset
papir, pap og plast. m.v., og som ikke er omfattet af andre ordninger,
14. Dagrenovationslignende affald: Affald, som er frembragt af virksomheder, og som i
sammensætning svarer til dagrenovation fra private husholdninger.
15. Deponeringsanlæg: Som defineret i bekendtgørelse om deponeringsanlæg.
16. Deponeringsegnet affald: Affald som ikke er egnet til genanvendelse eller til forbrænding.
17. Emballage: Som defineret i bekendtgørelse om visse krav til emballager.

18. Erhvervsaffald: Affald, som er frembragt af virksomheder, herunder
dagrenovationslignende affald, have-park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald,
produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald
kan enten være farligt eller ikke-farligt.
19. Farligt affald: Affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i
affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og som udviser egenskaber som angivet i
affaldsbekendtgørelsens bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser
egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag 4.
20. Flydende affald: Affald i flydende form, dog ikke slam.
21. Forbehandling: De fysiske, termiske, kemiske eller biologiske processer forud for
nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder sortering, knusning, sammenpresning,
pelletering, tørring, neddeling, konditionering, adskillelse, og forud for nyttiggørelse
endvidere demontering, ompakning, blending eller blanding, hvorved affaldets egenskaber
ændres med det formål at mindske dets omfang eller farlighed eller på anden måde, gøre
den videre håndtering lettere.
22. Forberedelse med henblik på genbrug: Enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol,
rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til
affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forbehandling.
23. Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til genanvendelse, og som kan
destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af
forurenende stoffer i uacceptabelt omfang. Forbrændingsegnet affald omfatter
dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra virksomheder men ikke:
a) affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde,
b) affald, der efter lovgivningen eller et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen skal
indsamles eller anvises til genanvendelse eller anden behandling, herunder deponering
c) olieforurenet jord, PVC-affald, f.eks. kloakrør, vinduer og gulvbelægning og
tungmetalbelastet affald, f.eks. fiskenet med blylodder og affald fra røntgenafdelinger samt
affald, der på lignende måde ved forbrænding kan give anledning til miljømæssige
problemer.
24. Forhandler: Enhver virksomhed, der optræder som hovedmand ved køb og efterfølgende
salg af affald, herunder forhandlere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse.
25. Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til
produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til
andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke
energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til
opfyldningsoperationer.
26. Genanvendelsesanlæg: Anlæg, hvorpå der foretages genanvendelsesoperationer, jf. nr. 25.
27. Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges
igen til samme formål, som de var udformet til.
28. Husholdningsaffald: Affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation,
haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger.
Husholdningsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.
29. Håndtering: Indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn
i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og
mægleres virksomhed.
30. Indsamling: Afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring
af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg.

31. Indsamlingsordning: En regulativbestemt ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for
affaldets videre håndtering ved opsamlingsstedet, og som er organiseret som en hente-
eller en bringeordning.
32. Indsamlingsvirksomhed for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald: En godkendt og
registreret virksomhed, som indsamler genanvendeligt erhvervsaffald, og som overtager
ansvaret for aflevering af affaldet på et registreret genanvendelsesanlæg og for
indberetning af data om affaldet til affaldsdatasystemet.
33. Indsamlingsvirksomhed for forbrændingsegnet, deponeringsegnet eller blandet affald: En
registreret virksomhed, som indsamler forbrændingsegnet, deponeringsegnet eller blandet
affald uden at overtage ansvaret for aflevering af affaldet til slutbehandling på et godkendt
anlæg.
34. Kildesortering: Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i genanvendeligt,
forbrændings- og deponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og
anvendelsesform.
35. Kommunale genanvendelsesanlæg: Kommunale anlæg, som behandler genanvendeligt
affald, og hvor en eller flere kommunalbestyrelser til sammen ejer en væsentlig andel af
anlægget eller direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i det selskab eller
lignende, der ejer anlægget.
36. Mægler: Enhver virksomhed, der arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald på
andres vegne, herunder mæglere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse.
37. Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt
formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt
til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at
opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt.
Affaldsbekendtgørelsens bilag 6 B indeholder en ikke-udtømmende liste over
nyttiggørelsesoperationer.
38. Olieaffald: Enhver form for industriolie eller smøreolie af mineralsk eller syntetisk
oprindelse, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, såsom
olie fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt olie til maskiner, turbiner og
hydrauliske anordninger.
39. Uforurenet bygge- og anlægsaffald: Som defineret i bygge- og
anlægsaffaldsbekendtgørelsen.
40. Virksomhed: Enhver fysisk eller privat eller offentlig juridisk person, som er registreret i
Det centrale virksomhedsregister (CVR), og som derved har et CVR-nummer.
41. WEEE: Som defineret i elskrotbekendtgørelsen.
42. Bygge- og anlægsaffald: Som defineret i bygge- og anlægsbekendtgørelsen.
§ 4 Ordninger
Kommunalbestyrelsen har etableret forskellige ordninger for affald fra virksomheder i
kommunen.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om klassificering af affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 4.
Af regulativets særlige del fremgår de enkelte indsamlings- og anvisningsordninger, som
kommunen har etableret.
§ 5 Pligter og rettigheder

§ 5.1 Benyttelse af ordninger
Når en kommunal ordning for forbrændingsegnet og
deponeringsegnet affald er etableret under dette regulativ, skal virksomheden benytte ordningen
som foreskrevet, jf. affaldsbekendtgørelsens § 41, stk. 1.
Hvis virksomheden har affald, som ikke er omfattet af en ordning beskrevet i dette regulativ eller i
henhold til anden lovgivning, skal virksomheden kontakte Herlev Kommune med henblik på en
konkret anvisning af behandlingsmulighed for det pågældende affald, jf. affaldsbekendtgørelsens
§ 24, stk. 4.
Virksomheden skal følge den anvisning, der gives af kommunalbestyrelsen, og virksomheden er
selv ansvarlig for den efterfølgende håndtering af affaldet, herunder udgifterne til håndteringen, jf.
affaldsbekendtgørelsens § 41, stk. 1.
Når kommunalbestyrelsen giver en konkret anvisning efter affaldsbekendtgørelsens § 24, stk.4, er
virksomheden forpligtet til at følge anvisningen, jf. affaldsbekendtgørelsens § 41, stk. 1.
Hvis en virksomhed benytter muligheden for at aflevere kildesorteret genanvendeligt affald på
kommunale genbrugspladser, skal virksomheden benytte ordningen som foreskrevet.
Ved væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal
virksomheden straks underrette kommunalbestyrelsen herom med henblik på
kommunalbestyrelsens eventuelle fornyede klassificering eller anvisning, jf.
affaldsbekendtgørelsens § 43.
Virksomheden skal på anmodning fra kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet er håndteret i
overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastsatte og etablerede ordninger eller
kommunalbestyrelsens konkrete anvisning, jf. affaldsbekendtgørelsens § 41, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation fra benyttelsespligten af den kommunale
ordning for farligt affald, hvis virksomheden godtgør, at det farlige affald kan håndteres
miljømæssigt forsvarligt ved virksomhedens foranstaltning. En fritagelse kan højst meddeles for 4
år ad gangen, jf. affaldsbekendtgørelsens § 42.
Virksomheden har dog uanset, at der er etableret en kommunal ordning, ret til at eksportere sit
affald efter de gældende regler om eksport af affald.
Benyttelsespligten gælder ikke i akutte sager, hvor affald er opstået som følge af uheld og
lignende, og hvor affaldet skal håndteres øjeblikkeligt.
§ 5.2 Sortering
Virksomheden skal kildesortere sit affald.
Virksomheden skal sikre sortering i overensstemmelse med de ordninger, der fremgår af
regulativets særlige del.
Hvis der er tvivl eller usikkerhed om, hvordan en affaldsfraktion skal sorteres eller klassificeres, er
det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse herom, jf. affaldsbekendtgørelsens § 4.

§ 5.3 Opbevaring af affald
Virksomheden er ansvarlig for, at virksomhedens affald ikke opbevares på en måde, så der opstår
uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord, jf. miljøbeskyttelseslovens § 43.
Det er ikke tilladt at oplagre affald, medmindre der er meddelt tilladelse hertil efter
miljøbeskyttelseslovens § 19 eller godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
§ 5.4 Beholderkapacitet m.v.
Ved indsamlingsordninger i form af henteordninger påhviler det virksomheden at sikre, at
beholderkapaciteten opfylder virksomhedens behov.
§ 5.5 Fælles opsamling og afhentning for flere virksomheder
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eller flere virksomheder skal have fælles beholdere med
andre virksomheder. Virksomheder med fælles beholdere og håndtering af affald har alle pligt til
at sikre benyttelse af de indsamlings- og anvisningsordninger, der er fastsat i regulativet.
Virksomheden kan ikke overlade håndtering af affald til andre virksomheder, der benytter samme
beholdere.
§ 5.6 Registrering af udenlandske virksomheder
Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark, der udøver affaldsproducerende
aktiviteter, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen med henblik på opkrævning af
affaldsgebyr m.v.
§ 6 Tilsyn
Kommunalbestyrelsen administrerer regulativet og fører tilsyn med, at affaldet håndteres og
opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og dette regulativs bestemmelser, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.
§ 7 Gebyrer
Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 48 samt
affaldsbekendtgørelsens kapitel 11.
§ 7.1 Gebyr for fælles formål (administration m.v.)
Kommunalbestyrelsen fastsætter et gebyr til dækning af kommunens udgifter til planlægning og
administration, herunder af kommunens regulativer, jf. affaldsbekendtgørelsens § 59, stk. 1.
Gebyret til dækning af kommunens omkostninger til administration og planlægning af
indsamlings- og anvisningsordninger for virksomheder samt konkret anvisning fastsættes på
baggrund af kommunens samlede udgifter hertil, jf. affaldsbekendtgørelsens § 59, stk. 1.
Gebyrer opkrævet af Miljøstyrelsen og Miljøcenter Roskilde hos kommunen til dækning af
omkostninger til drift, vedligeholdelse og administration af regulativdatabasen og
affaldsdatasystemet indgår i gebyret for fælles formål, jf. affaldsbekendtgørelsens § 57, stk. 2.

Gebyret fastsættes som et gennemsnitsgebyr, jf. affaldsbekendtgørelsens § 59, stk. 1.
§ 7.2 Gebyr for adgang til at aflevere affald på genbrugspladser
Kommunalbestyrelsen fastsætter et gebyr for virksomheders adgang til at aflevere affald på
genbrugspladser, jf. affaldsbekendtgørelsens § 59, stk. 4.
Gebyret fastsættes i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens § 59, stk. 4, efter følgende
fordelingsnøgle samt det antal virksomheder, som findes i kategori 1-4 i kommunen:
1. Øvrige virksomheder m.v.: ½
2. Håndværkere og anlægsgartnere (0-1 ansatte): 4
3. Håndværkere og anlægsgartnere (2-10 ansatte): 6
4. Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte): 8
Kommunalbestyrelsen fastsætter i overensstemmelse ovennævnte fordelingsnøgle et gebyr for
udenlandske virksomheder, som ikke har fast adresse i Danmark, jf. affaldsbekendtgørelsens §
59, stk. 5.
§ 7.3 Gebyrer for indsamlingsordninger
Kommunalbestyrelsen fastsætter særskilte gebyrer for hver af de indsamlingsordninger, som
kommunalbestyrelsen etablerer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3.
Gebyrer fastsættes i overensstemmelse med de i affaldsbekendtgørelsen gældende regler herfor.
§ 7.4 Særgebyr
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte særgebyr for de ekstraomkostninger, som kommunen
påføres, jf. affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 2, herunder
- omkostninger der følger af ukorrekt sortering, eller
- omkostninger til afhentning.
§ 7.5 Fritagelse for gebyr
Virksomheder, der er omfattet af en af følgende undtagelser skal ikke betale gebyr efter §§ 7.1-7.3,
jf. affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 1 og 2:
1. Virksomhedens branchekode fremgår af affaldsbekendtgørelsens bilag 7, og virksomheden på
p-nummer adressen har 0-1 ansatte.
2. Virksomhedens virksomhedsform fremgår af affaldsbekendtgørelsens bilag 8, punkt 1, og
virksomheden på p-nummer adressen har 0 ansatte.
3. Virksomhedens virksomhedsform fremgår af affaldsbekendtgørelsens bilag 8, punkt 2.
Kommunalbestyrelsen kan dog opkræve gebyr hos virksomheder omfatter af nr. 1-3, såfremt
virksomhederne anvender en eller flere indsamlingsordninger i kommunen.
Virksomheder, der har en omsætning under 50.000 kr., skal ikke betale gebyr efter §§ 7.1-7.3.
Medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer, at alle virksomheder, der har en omsætning under
50.000 kr., skal fritages, påhviler det virksomheden at dokumentere, at omsætningen to år før
gebyråret var under 50.000 kr., jf. affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 3.

Virksomheder, der overfor kommunalbestyrelsen dokumenterer, at de selv håndterer deres affald
til nyttiggørelse, skal ikke betale gebyr efter § 7.2, jf. affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan dog opkræve gebyr hos virksomhederne, hvis de anvender en eller
flere indsamlingsordninger i kommunen.
Kommunalbestyrelsen kan fritage virksomheder fra et eller flere af gebyrerne efter §§ 7.1-7.3, hvis
kommunalbestyrelsen kan lægge til grund, at virksomheden ikke har en egentlig
affaldsproduktion, jf. affaldsbekendtgørelsens § 60, stk. 5.
§ 7.6 Vedtagelse, offentliggørelse, opkrævning af gebyr m.v.
Kommunalbestyrelsen vedtager én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på
ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Herlev Kommunes hjemmeside, jf.
affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.
Gebyrer til dækning af de udgifter, der afholdes af kommunen i forbindelse med kommunens
affaldshåndtering m.v. efter dette regulativ, opkræves hos den i CVR-registret registrerede ejer af
virksomheden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 7.
Opkrævningen sker hos hvert P-nummer, der er registret i CVR-registret som beliggende i
kommunen den 1. januar det foregående år, jf. affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 4 og 5.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at gebyrerne for hver enkelt ordning kan opkræves samlet,
jf. affaldsbekendtgørelsens § 57, stk. 5. Kommunalbestyrelsen udleverer på anmodning
oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3.
§ 8 Klage m.v.
Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regulativet kan ikke indbringes til anden
administrativ myndighed, jf. affaldsbekendtgørelsens § 101.
Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3.
Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser,
påklages til Miljøklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.
Efter § 47, stk. 1, jf. § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt
kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder
kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for
statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv,
om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i den kommunale styrelseslov.
§ 9 Overtrædelse og straf
Overtrædelse af regulativet straffes med bøde, jf. affaldsbekendtgørelsens § 102, stk. 1, nr. 2.

Efter affaldsbekendtgørelsens § 102, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:
1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
2. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved
besparelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel, jf. affaldsbekendtgørelsens § 102, stk.3.
§ 10 Bemyndigelse
Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Teknisk Forvaltning til at træffe afgørelser efter dette
regulativ.

§ 11 Ikrafttrædelse
Dette regulativ træder i kraft den [Ikrafttrædelsesdato indsættes automatisk].
Samtidigt med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende:
Regulativ for erhvervsaffald i Herlev Kommune af 16. december 2009
Således vedtaget af kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune den [Godkendelsesdato indsættes
automatisk].
borgmester teknisk direktør
Kjeld Hansen Heidi K. Stranddorf

§ 12 Ordning for dagrenovationslignende affald
§ 12.1 Hvad er dagrenovationslignende affald fra erhverv
Dagrenovationslignende affald er affald fra virksomheder, der er omfattet af definitionen af
dagrenovationslignende affald i § 3, nr. 14.
§ 12.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle virksomheder i Herlev Kommune.
§ 12.3 Beskrivelse af ordningen
Virksomheder kan håndtere dagrenovationslignende affald via virksomhedens småt
forbrændingsegnede affald. Ved sammenblanding skal affaldet klassificeres som
dagrenovationslignende affald. Affaldet skal køres direkte til forbrænding.
Dagrenovationslignende affald fra virksomheder i Herlev Kommune er omfattet af en
anvisningsordning.
Det betyder at virksomheder der frembringer dagrenovationslignende affald er forpligtiget til selv
at sørge for transport til modtagested. Transporten skal foregå med en transportør eller indsamler,
der er registreret i affaldsregistret.
Herlev Kommune anviser dagrenovationslignende affald til:
Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup
Afregning for håndtering og bortskaffelse af affaldet sker mellem virksomhed, transportør,
indsamler og Vestforbrænding.
§ 12.4 Beholdere
Dagrenovationslignende affald fra virksomheder skal opbevares i lukkede beholdere, containere
eller lignende opsamlingsmateriel, og således at der ikke opstår uhygiejniske forhold, spredning af
affald og/eller tiltrækning af skadedyr.
Virksomheden skal selv anskaffe og vedligeholde det nødvendige opsamlingsmateriel.
§ 12.5 Kapacitet for beholdere
Virksomheden skal sørge for tilstrækkelig volumen af opsamlingsmateriellet, så der ikke sker
overfyldning, og således at låg og låger kan lukkes tæt.
Som minimum skal beholdere, containere og lignende opsamlingsmateriel indeholdende
dagrenovationslignende affald tømmes hver 14. dag.
§ 12.6 Renholdelse af beholdere

Det påhviler virksomheden selv at renholde beholdere, containere og andet opsamlingsmateriel.
§ 12.7 Afhentning af dagrenovationslignende affald
Afhentning af dagrenovationslignende affald skal foregå med en transportør eller indsamler, der
er registreret i affaldsregistret.
§ 12.8 Tilmelding/afmelding
Virksomheden foretager selv til- og afmelding til ordningen hos transportør og/eller indsamler.

§ 13 Ordning for genbrugspladsen
Kommunalbestyrelsen har etableret Herlev Genbrugsstation til modtagelse af affald.
§ 13.1 Hvem gælder ordningen for
Genbrugspladserne er forbeholdt borgere, grundejere og virksomheder i Vestforbrændings
interessentkommuners opland.
Borgere, grundejere og virksomheder i Herlev Kommune har ligeledes adgang til øvrige
genbrugspladser i Vestforbrændings interessentkommuner.
§ 13.2 Adgang til genbrugspladserne
Forud for benyttelse af genbrugspladserne skal virksomheden, hvis personalet anmoder om det,
dokumentere, at denne er beliggende i en af Vestforbrændings interessentkommuner, hvilket
eksempelvis kan ske ved forevisning af udskrift fra CVR-registret eller lignende.
Køretøjer (med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg) med tilhørende trailer har adgang til
genbrugspladserne, jf. affaldsbekendtgørelsens § 38, stk. 2.
§ 13.3 Sortering på genbrugspladserne
På genbrugspladsen kan virksomheden aflevere alle former for sorteret affald fra virksomheden.
Undtaget herfra er dagrenovation og letfordærveligt affald, eksplosivt affald samt klinisk
risikoaffald.
Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på
genbrugspladserne. Anvisninger fra pladspersonalet skal følges.
Aflæsning må kun ske manuelt, uden brug af maskiner, kran eller lignende.
Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugspladserne skal anvendes klare
plastsække, så indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladserne, jf.
affaldsbekendtgørelsens § 38, stk. 3.
Ordensreglementet for genbrugspladserne skal følges.
Pladspersonalet har ret til at afvise et læs, hvis der ikke er kapacitet på genbrugspladsen til at
modtage affaldet.
Det er ikke tilladt at fjerne genstande fra genbrugspladsen.
§ 13.4 Vægtbegrænsning
Den enkelte virksomhed må maksimalt aflevere 200 kg farligt affald om året på
genbrugspladserne, jf. affaldsbekendtgørelsens § 38, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen udsteder kvittering for det modtagne farlige affald, jf.
affaldsbekendtgørelsens § 38, stk. 5.

§ 14 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald
§ 14.1 Hvad er ikke-genanvendeligt farligt affald
Ikke-genanvendeligt farligt affald er affald, som er omfattet af definitionen i § 3, nr. 19, og som er
ikke-genanvendeligt, bortset fra eksplosivt affald.
§ 14.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle virksomheder i Herlev Kommune.
§ 14.3 Beskrivelse af ordningen
Virksomheder, der frembringer farligt affald, skal sikre, at farligt affald er forsvarligt emballeret.
Særlige krav til emballering:
Emballagen skal være udformet efter følgende retningslinjer:
a) Emballagen skal være tæt, så indholdet ikke kan trænge ud.
b) Emballagen skal være så stærk, at den kan tåle transport
c) Emballagen skal være fremstillet af et materiale, der ikke angribes af, reagerer med eller
svækkes af det farlige affald.
d) Eventuelle lukkeanordninger skal være udført på en måde, så indholdet ikke kan træge ud.
e) Hvis det farlige affald kan udvikle eller frigive gasser, skal emballagen være forsynet med
sikkerhedsspuns.
Særlige krav til opbevaring:
Opbevaringen skal følge retningslinjerne:
f) Farligt affald, der afhentes emballeret, skal opbevares i egnede beholdere på tæt bund uden
mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand.
g) Oplagspladsen skal være under tag og indrettes således, at spild kan opsamles ved brud på
den beholder, der indeholder den største mængde. Kan oplagspladsen ikke tilkøres direkte,
skal virksomheden inden afhentningen selv bringe affaldet til det nærmeste sted på eller
ved virksomheden, som kan tilkøres.
h) Beholdere skal være løftet fra gulvet, så evt. utætheder opdages, og således at spild ikke
beskadiger andre beholdere.
i) Oplagspladsen skal være placeret på virksomhedens område, således at
indsamleren/transportøren kan køre direkte til stativet, beholderen eller containeren for at
foretage læsning.
Opbevaring af flydende uemballeret affald kan ske på følgende måder:
j) Affaldet kan opbevares i tankanlæg. Tanken skal være egnet til den pågældende
affaldstype og så tæt, at spild og fordampning undgås.
k) Tanken skal være udformet, så tømning kan foregå forsvarligt og være forsynet med
o sikkerhedsspuns, hvis der er risiko for overtryk.
l) Såfremt der benyttes overjordiske ståltanke, skal de(n) være placeret på en konstruktion,
hævet over underlaget således at inspektion af bunden kan finde sted. Afstanden fra
tanken til væg eller anden konstruktion skal være mindst 15 cm. Plasttanke, der er
godkendt til direkte placering på underlaget, skal etableres på et tæt underlag som
strækker sig mindst 10 cm uden om tanken.

Nedgravede tankanlæg må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Kan oplagspladsen ikke tilkøres direkte, skal virksomheden inden afhentningen selv bringe
affaldet til det nærmeste sted på eller ved virksomheden, som kan tilkøres.
Ordningen er tilrettelagt som en indsamlings- og en anvisningsordning bestående af både en
hente- og en bringeordning.
Indsamlingsordning organiseret som en henteordning for ikke genanvendeligt farligt olie- og
kemikalieaffald
Ikke genanvendeligt farligt olie- og kemikalieaffald, der ikke afleveres på genbrugsstationen, er
omfattet af en henteordning. Ordningen omfatter afhentning af det emballerede og uemballerede
farlige olie- og kemikalieaffald.
Ordningen administreres af:
SMOKA, Prøvestenen, U-Vej 7, 2300 København S
Afregning af affaldets håndtering og bortskaffelse sker mellem virksomhed og SMOKA.
Indsamlingsordning organiseret som en bringeordning for ikke genanvendeligt farligt affald
Hver virksomhed kan bringe op til 200 kg farligt affald om året til genbrugspladsen omfattet af §
13. Mængdebegrænsningen gælder dog ikke farligt affald omfattet af reglerne for
producentansvar.
Anvisningsordning organiseret som bringeordning for asbestaffald
Asbestaffald, der ikke afleveres på genbrugspladsen, er omfattet af en bringeordning.
Det betyder at virksomheder der frembringer asbestaffald er forpligtiget til selv at sørge for
transport til modtageanlæg. Transporten skal foregå med en registreret transportør eller
indsamler.
Herlev Kommune anviser asbestaffald til:
AV Miljø, Avedøreholmen 97, 2650 Hvidovre
Afregning af affaldets håndtering og bortskaffelse sker mellem virksomheden og AV Miljø.
Anvisningsordning organiseret som bringeordning for PCB-holdigt affald
PCB-holdigt affald, der ikke afleveres på genbrugspladsen, er omfattet af en bringeordning.
Det betyder at virksomheder der frembringer asbestaffald er forpligtiget til selv at sørge for
transport til modtageanlæg. Transporten skal foregå med en registreret transportør eller
indsamler.
Herlev Kommune anviser PCB-holdigt affald efter konkret ansøgning. Kontakt Herlev Kommune.
Afregning af affaldets håndtering og bortskaffelse sker mellem virksomheden og
modtageanlægget.
Mindre mængder af farligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres på Herlev
Kommunes genbrugsstation. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang
årligt.

Eksplosivt affald skal håndteres miljømæssigt forsvarligt ved en godkendt affaldsmodtager, jf.
affaldsbekendtgørelsens § 52.
Virksomheden skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af
farligt affald eller blandes med ikke farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 53.
Virksomheden skal sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret, jf. affaldsbekendtgørelsens
§ 54.
Virksomheden skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tilvejebringe dokumentation for, at
farligt affald er korrekt klassificeret i overensstemmelse med bilag 2 og 4 i affaldsbekendtgørelsen,
jf. miljø-beskyttelseslovens § 72, stk. 1.

§ 15 Ordning for klinisk risikoaffald
§ 15.1 Hvad er klinisk risikoaffald
Klinisk risikoaffald er affald, der pga. smittefare og anden sundshedsfare skal indsamles særskilt.
Ordningen omfatter klinisk risikoaffald fra alle producenter af klinisk risikoaffald i Herlev
Kommune.
Producenterne er bl.a. sygehuse, fødeklinikker og behandlingsinstitutioner, plejehjem,
hjemmeplejeordninger, læge- og tandlægeklinikker, praktiserende jordmødre, svineproducenter
m.fl.
§ 15.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle virksomheder i Herlev Kommune.
§ 15.3 Beskrivelse af ordningen
Virksomheden skal sortere klinisk risikoaffald ved kilden (ved produktionsstedet) og opsamle det
i egnede emballager.
Særlige krav til sortering:
Sorteringen skal ske efter følgende retningslinjer:
a) Smitteførende affald opsamles på produktionsstedet i plastposer, plastspande eller
lignende. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og lufttæt, før affaldet forlader
produktionsstedet.
b) Skærende og stikkende genstande, f.eks. kanyler, lægges straks efter brugen i
gennemsigtige egnede brudsikker beholdere. Beholderen skal være tør og må ikke
indeholde f.eks. desinfektionsvæske. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt, før
affaldet forlader produktionsstedet.
c) Vævsaffald, som med henblik på en tilstrækkelig forbrænding, skal indsamles særskilt
(større genkendelige vævsdele) og opsamles i plastposer, plastspande eller lignende. Den
anvendte emballage skal lukkes forsvarligt, før affaldet forlader produktionsstedet.
Ved tvivl om hvorvidt affald er klinisk risikoaffald, skal affaldet betragtes som klinisk risikoaffald
og håndteres i overensstemmelse med retningslinjerne herfor.
Virksomheden skal emballere klinisk risikoaffald i den endelige emballage.
Affaldet føres herefter til egnet opbevaringssted før afhentning til behandling.
Klinisk risikoaffald må ikke stå tilgængeligt for offentligheden.
Klinisk risikoaffald må ikke trykkes eller sammenpresses i emballagen, så der opstår risiko for
perforering.
Emballager må ikke fyldes mere, end at de kan lukkes uden sammenpresning af affaldet.
I tilfælde, hvor en emballage er blevet gennemvædet eller på anden måde beskadiget, skal

virksomheden sikre, at der sker omemballering af det kliniske risikoaffald.
Omemballeringen skal ske ved anvendelse af en større beholder af samme eller bedre kvalitet, så
den uegnede/beskadigede emballage ikke åbnes, men blot emballeres i en større, egnet
emballage.
Emballagen til klinisk risikoaffald må ikke være fremstillet af PVC, idet emballagen bortskaffes
sammen med affaldet til forbrænding.
Flergangsemballager skal holdes rene og hygiejniske. Ved anvendelse af flergangsemballager
skal renholdelsen tilrettelægges, så der ikke opstår risiko for smitteoverførsel og uhygiejniske
forhold.
Hos virksomheder med centrale opsamlingssteder (f.eks. sygehuse) skal de fyldte emballager
transporteres til det centrale opsamlingssted samme dag, de er fyldt. Vævsaffald skal
transporteres til et centralt opbevaringssted samme dag, som det er produceret.
Ordningen er tilrettelagt som en anvisningsordning.
Det betyder at virksomheder der frembringer klinisk risikoaffald er forpligtiget til selv at sørge for
transport til modtagested. Transporten skal foregå med en registreret transportør eller indsamler.
Herlev Kommune anviser klinisk risikoaffald til:
Amagerforbrænding, Kraftværksvej 31, 2300 København S
Større genkendelige vævsdele anvises dog til special forbrænding på:
SWS Special Waste System A/S, Herthdalvej 4 A, 4840 Nr. Alslev.
Afregning for håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald til forbrænding foregår mellem
virksomhed, transportør, indsamler og modtageanlæg.

§ 16 Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald
§ 16.1 Hvad er ikke-genanvendeligt PVC-affald
Ikke-genanvendeligt PVC-affald er affald, som er omfattet af definitionen i § 3, nr. 14, og som ikke
er genanvendeligt eller forbrændingsegnet.
§ 16.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle virksomheder i Herlev Kommune.
§ 16.3 Beskrivelse af ordningen
Ordningen er tilrettelagt som en anvisningsordning.
Det betyder at virksomheder der frembringer ikke-genanvendeligt PVC-affald er forpligtiget til
selv at sørge for transport til modtagested. Transporten skal foregå med en transportør eller
indsamler, der er registreret i Affaldsregistret.
Herlev Kommune anviser ikke-genanvendeligt PVC-affald til:
AV Miljø, Avedøreholmen 97, 2650 Hvidovre
Afregning for håndtering og bortskaffelse af ikke-genanvendeligt PVC-affald til deponering
foregår mellem virksomhed, transportør, indsamler og modtageanlæg.
Ikke-genanvendeligt PVC-affald kan også afleveres på genbrugspladserne, jf. reglerne i § 13.

§ 17 Ordning for forbrændingsegnet affald
§ 17.1 Hvad er forbrændingsegnet affald
Forbrændingsegnet affald er affald omfattet af definitionen, jf. § 3, nr. 23.
§ 17.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle virksomheder i Herlev Kommune.
§ 17.3 Beskrivelse af ordningen
Ordningen er tilrettelagt som en anvisningsordning.
Det betyder at virksomheder der frembringer forbrændingsegnet affald er forpligtiget til selv at
sørge for transport til modtagested. Transporten skal foregå med en transportør eller indsamler,
der er registret i Affaldsregistret.
Herlev Kommune anviser forbrændingsegnet affald til:
I/S Vestforbrænding, Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup.
Ved aflevering skal anlæggets modtageregler følges.
Hvis Vestforbrænding ikke kan modtage affaldet på grund af størrelsen af det
forbrændingsegnede affald anviser Herlev Kommune affaldet til neddelling på et godkendt
modtageanlæg i interessentkommunernes opland. Se liste på kommunens hjemmeside.
Afregning for håndtering og bortskaffelse af affald til forbrænding foregår mellem virksomhed,
transportør, indsamler og modtageanlæg.
Forbrændingsegnet affald kan også afleveres på genbrugspladserne, jf. bestemmelserne i § 13.

§ 18 Ordning for deponeringsegnet affald
§ 18.1 Hvad er deponeringsegnet affald
Deponeringsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen i § 3, nr. 16.
§ 18.2 Hvem gælder ordningen for
Ordningen gælder for alle virksomheder i Herlev Kommune.
§ 18.3 Beskrivelse af ordningen
Ordningen er tilrettelagt som en anvisningsordning.
Det betyder at virksomheder der frembringer deponeringsegnet affald er forpligtiget til selv at
sørge for transport til modtagested. Transporten skal foregå med en transportør eller indsamler,
der er registreret i Affaldsregistret.
Herlev Kommune anviser deponeringsegnet affald til:
AV Miljø, Avedøreholmen 97, 2650 Hvidovre
Afregning for håndtering og bortskaffelse af deponeringsegnet affald foregår mellem virksomhed,
transportør, indsamler og modtageanlæg.
Deponeringsegnet affald kan også afleveres på genbrugspladserne, jf. bestemmelserne i § 13.

Gladsaxe og Herlev kommune
Plejeplan for
Smør- og Fedtmosen
2010 - 2015
Oktober 2010
3

Forord
Selve moseområdet, omfattende ca. 70 ha af Smør- og Fedtmosen, blev fredet allerede tilbage i
1944. Senere, i år 1965, blev denne fredning fornyet for at give Gladsaxe Kommune mulighed for at
anvende de offentligt ejede arealer som parkanlæg.
Sidste er det fredede område blevet udvidet ved kendelse afsagt af Fredningsnævnets for
København, den 12. august 2003, således at det også omfatter Kildegårdens, Klausdals og
Holmegårdens jorde i Herlev Kommune. Det samlede fredede areal udgør i dag ca. 150 ha
bestående af bl.a. mose, enge- og græsarealer, agerland, parkområder samt flere søer og vandhuller.
Plejeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i bestemmelserne i fredningskendelsen af 2003 og er
blevet til i et samarbejde mellem Gladsaxe og Herlev Kommune. Det er fastlagt i kendelsen, at de to
kommuner skal udarbejde en fælles plejeplan for det fredede område, hvilket nærværende
plejeplan er udtryk for. Den foreliggende plejeplan erstatter tidligere plejeplan for Gladsaxe
Kommunes del og en udviklingsplan for de arealer i Herlev Kommune, som ikke tidligere var
omfattet af fredningen..
Plejeplanen beskriver plejen af det fredede område, således at fredningen formål opfyldes i den 5årige
planperiode fra 2010 til 2015.
5

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INDLEDNING ............................................................................................................... 9
1.1 Områdets beliggenhed ........................................................................................................................... 9
1.2 Områdets værdier ................................................................................................................................. 10
1.3 Plejeplanens formål og baggrund ....................................................................................................... 10
1.4 Plejeplanens principper ....................................................................................................................... 11
1.5 Hvad må man?....................................................................................................................................... 12
2 FREDNINGEN ............................................................................................................ 13
2.1 Områdets administrative status .......................................................................................................... 14
2.2 Fredningskendelse ............................................................................................................................... 14
2.3 Offentlighedens adgang til området ................................................................................................... 16
3 ANDRE LOVOMRÅDER ............................................................................................ 17
3.1 Hjortespringkilen................................................................................................................................... 17
3.2 Planloven ............................................................................................................................................... 17
3.3 Naturbeskyttelsesloven ........................................................................................................................ 17
3.4 Habitatdirektivet .................................................................................................................................... 18
3.5 Vandløbsloven....................................................................................................................................... 19
3.6 Museumsloven ...................................................................................................................................... 19
4 OMRÅDETS NATURVÆRDIER OG EKSISTERENDE UDNYTTELSE .................... 20
4.1 Geologi og landskab ............................................................................................................................. 20
4.2 Arkæologi og kulturhistorie ................................................................................................................. 22
4.3 Biologi .................................................................................................................................................... 23
4.4 Erhvervsmæssige interesser ............................................................................................................... 30
4.5 Rekreativ udnyttelse ............................................................................................................................. 30
4.6 Tekniske anlæg ..................................................................................................................................... 31
5 PLEJE AF OMRÅDET ............................................................................................... 33
5.1 Plejemålsætning................................................................................................................................... 33
6

5.2 Hidtidig pleje .......................................................................................................................................... 33
5.3 Områdeinddeling................................................................................................................................... 38
5.4 Særlige indsatsområder ...................................................................................................................... 39
6 DELOMRÅDER OG PLEJEBESKRIVELSER ........................................................... 41
6.1 Delområde 1: Smørmosens nordlige del ............................................................................................ 41
6.2 Delområde 2: Smørmosens centrale del ............................................................................................ 45
6.3 Delområde 3: Smørmosens sydlige del .............................................................................................. 50
6.4 Delområde 4: Træbanken ..................................................................................................................... 53
6.5 Delområde 5: Kildegårdens jorder ...................................................................................................... 56
6.6 Delområde 6: Boghvedeholm .............................................................................................................. 60
6.7 Delområde 7: Det åbne land syd for Fedtmosen ............................................................................... 63
6.8 Delområde 8: Holmeengen ................................................................................................................... 67
6.9 Delområde 9: Det åbne land syd for Smørmosen.............................................................................. 70
6.10 Delområde 10: Eng mellem Træbanken og Smørmosen .................................................................. 73
6.11 Delområde 11: Fedtmosens skovklædte del ...................................................................................... 75
6.13 Delområde 13: Cirkuspladsen ............................................................................................................. 81
6.14 Delområde 14: Bræmme langs Klausdalsbrovej ............................................................................... 83
6.15 Delområde 15: Vestfolden .................................................................................................................... 86
7 REFERENCER ........................................................................................................... 89
8 BILAG ........................................................................................................................ 91
7

1 Indledning
1.1 Områdets beliggenhed
Figur 1.1 Oversigtskort over det fredede område ved Smør- og Fedtmosen.
Denne plejeplan omfatter hele det fredede område, omfattende Smør- og Fedtmosen og jorderne
omkring Kildegården og Klausdal, som blev fredet ved kendelse afsagt af Fredningsnævnet den 13.
august 2003. Tipperup Å, private haver ved de to gårde samt nyttehaverne indgår ikke i plejebeskrivelserne.
Det fredede område er beliggende i landzone i den inderste del af Hjortespringkilen i Herlev og
Gladsaxe Kommuner og er på ca. 150 ha.
9

Figur 1.2 Smørmosen, oktober 2006.
1.2 Områdets værdier
Det fredede område er et værdifuldt bynært naturområde, som ligger i et smukt, kuperet og varieret
landskab. Landskabet indeholder områder med skove, krat, søer, moser, enge og åløb samt store
landskabsrum med overdrev og landbrug, som giver en god kontrast mellem det dyrkede og det
udyrkede.
På trods af intensiv rekreativ udnyttelse findes der stadig områder, som virker øde og næsten
uberørte. Især Smørmosen rummer den skovbevoksede tørvemose, som er en værdifuld flora og en
naturtype, der er internationalt prioriteret. Samtidig er en af mosens væsentligste værdier det rige
fugleliv, som kan være yderst følsomt overfor forstyrrelser fra færdsel og rekreativ udnyttelse.
1.3 Plejeplanens formål og baggrund
I forbindelse med fredningen skal der udarbejdes en 5-årig plejeplan for det fredede område.
Formålet med plejeplanen er, at sikre en langsigtet forvaltning der bevarer og udvikler de værdier,
som området indeholder.
Det er plejeplanens intention, at medvirke til at fremtidssikre det landskabsbillede vi ser i dag
igennem beskyttelse og forbedring af de nuværende natur-, kultur-, landskabelige og rekreative
værdier.
10

Plejeplanen tager udgangspunkt i områdets tilstand, beliggenhed, anvendelse, ønsker om
naturindhold og rekreative muligheder.
De naturmæssigt værdifulde og potentielt værdifulde elementer gør, at det er vigtigt, at plejeplanen
helhedsorienteret vægter både beskyttelse og benyttelse højt. Hermed kan det sikres, at
naturområdet gennem naturpleje i fremtiden beskyttes mod tilgroning, slid og forstyrrelser samt
forurening med næringsstoffer.
I plejeplanen beskrives de metoder, der kan styre naturens udvikling mod et ønsket mål. Plejeplanen
er udarbejdet med det mål, at den er handlingsorienteret og fleksibel, samtidig med at den hjælper
med til at skabe overblik over indsatsen i det fredede område i overensstemmelse med
fredningsbestemmelserne.
Plejeplanen skal sikre fredningens formål om:
At beskytte og forbedre områdets biologiske og landskabelige værdier,
At sikre almenhedens ret til færdsel i området,
At forbedre og regulere områdets anvendelse til fritidsformål under hensyn til naturen, og
At sikre Danmarks internationale forpligtigelser til at beskytte naturen.
Metode
For at målrette plejeplanen mod dette formål er anvendt en metode, hvor eksisterende og potentielle
naturværdier i det fredede område er registreret og beskrevet. Kortlægningen er primært baseret på
kommunernes data og erfaringer. Trusler bl.a. i form af tilgroning, forurening med næringsstoffer
og landskabsukrudt er herunder beskrevet og vurderet for at kunne målrette plejen.
Plejeplanen indeholder desuden en beskrivelse af juridiske bindinger i området og inddragelse af
tidligere indsamlet viden. Planen beskriver naturværdier, målsætninger, pleje og plejemuligheder i
de enkelte delområder. Hermed skal plejeplanen ifølge fredningen redegøre for de
plejeforanstaltninger, anlægsarbejder og eventuelle ændringer i almenhedens adgangsret, som
påtænkes udført i de følgende fem år.
1.4 Plejeplanens principper
Plejeplanen bygger på følgende principper:
• Plejeplanens fokus er at udstikke en ramme, inden for hvilken plejen kan ske.
• Plejen skal ske så enkelt som muligt og tage udgangspunkt i eksisterende forhold.
• Plejen skal udføres uden brug af gødskning og pesticider og på en måde, der tager størst muligt
hensyn til eksisterende dyre- og planteliv, men også fremme det naturlige dyre- og planteliv.
• Plejen skal understøtte såvel de natur- og kulturhistoriske værdier som de landskabelige værdier og
udsigter.
11

1.5 Hvad må man?
Plejeplanen er et redskab, der giver plejemyndighederne (Herlev – og Gladsaxe Kommune)
mulighed for, uden forudgående ansøgning om tilladelse fra Fredningsnævnet, at foretage indgreb
som er beskrevet i plejeplanen i det omfang der er redegjort for de ønskede foranstaltninger.
Foranstaltninger der ændrer tilstanden i et beskyttet naturområde, kan kun udføres efter særlig
tilladelser efter naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttede naturtyper).
Ændringer og tiltag som ikke er beskrevet i plejeplanen kræver dispensation efter Fredningsnævnet
og evt. naturbeskyttelsesloven.
12

2 Fredningen
Figur 2.1 Det fredede område Smør- og Fedtmosen inklusiv privatejede områder.
13

2.1 Områdets administrative status
Administrativt og planlægningsmæssigt ligger området Smør- og Fedtmosen i Herlev og Gladsaxe
Kommuner, Region Hovedstaden. Det meste af arealet er offentligt ejet af Herlev og Gladsaxe
Kommuner. Der er to private mindre landbrugsejendomme på Boghvedeholm, samt fem private
parceller i Fedtmosens nordvestlige del.
2.2 Fredningskendelse
Fredningsnævnet for København afsagde d. 13. august 2003 kendelse om fredning af Smør- og
Fedtmosen. Det fredede areal udgør i alt ca. 150 ha (Fredningsnævnet for København, 2003).
Omkring 70 ha af området, som bl.a. omfattede selve Smørmosen og Fedtmosen, blev oprindeligt
fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af d. 20. juli 1944. Fredningen fornyes i 1965 for at give
Gladsaxe Kommune mulighed for at anvende de offentligt ejede arealer som parkanlæg.
Med den nye fredning i 2003 er arealet blevet ca. dobbelt så stort, idet også Kildegårdens, Klausdals
og Holmegårds jorder i dag er omfattet af fredningen.
Området blev fredet for at bevare dets biologiske, landskabelige og rekreative værdier og for at
sikre områdets mosaikstruktur og kontraster mellem det dyrkede land og de udyrkede arealer.
Fredningens formål er (§1):
At beskytte og forbedre områdets biologiske og landskabelige værdier,
At sikre almenhedens ret til færdsel i området,
At forbedre og regulere områdets anvendelse til fritidsformål under hensyn til naturen, og
At sikre Danmarks internationale traktatmæssige forpligtigelser til at beskytte naturen.
14

Figur 2.2 Fredningen har bl.a. til formål at sikre de internationale beskyttelsesinteresser i området, fx
bevarelse af gunstig bevaringsstatus for spidssnudet frø, der er opført som særligt
beskyttelseskrævende på Habitatdirektivets bilag IV. Ovenfor ses foto fra området, til venstre er
det en spidssnudet frø og til højre en butsnudet frø.
For hele det fredede område gælder fredningens bestemmelser:
• De fredede arealer må ikke benyttes til motorbaner, skydebaner, flyveplads, oplags- eller
losseplads eller til henkastning af affald.
• Veje må ikke føres over det fredede areal.
• Der må ikke opstilles master, vindmøller, transformatorstationer og lignende på arealet.
• Der må ikke opsættes reklamer eller placeres lyskilder til gene for nattehimlen.
• Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres tekniske anlæg.
• Opstilling af telte, campingvogne, hytter, boder, skure, kolonihavehuse eller andre skæmmende
elementer må ikke finde sted.
• Der må ikke foretages udstykning og matrikulære ændringer, hvorved der fastlægges synlige
skel.
• Der må ikke anvendes pesticider på de fredede arealer. Gødskning må kun foretages i
Træbanken og på de landbrugspligtige arealer, og den skal opfylde gældende krav for
økologisk jordbrug.
• Der må ikke foretages foranstaltninger, der tilsigter yderligere afvanding af de fredede arealer.
Dog kan der foretages foranstaltninger til sikring af de eksisterende systemer for at opretholde
færdslen i området.
• Eksisterende grøfter må ikke uddybes, udvides eller rørlægges. Fredningen er dog ikke til
hinder for sædvanlig vedligeholdelse af eksisterende grøfter og dræn.
15

• Ved oprensning af småsøer og mosehuller kan det opgravede materiale spredes på arealet.
• Der må ikke foretages ændringer i terræn og vegetationsforhold, medmindre sådanne
tilstandsændringer er tilladt i de efterfølgende bestemmelser.
• Eksisterende beplantning skal ved genplantning erstattes med egnskarakteristiske arter. Det er
tilladt at plante solitære og spredte trægrupper i henhold til plejeplanen.
• Mindre, kortvarige teltlejre, primitive publikumsfaciliteter, læskure til dyr, den for
landbrugsdriften nødvendige bebyggelse og dyrehegn, der ikke forhindrer offentlighedens
adgang, kan tillades, når hensynet til naturværdierne respekteres, indenfor arealer der er udlagt
hertil i plejeplanen.
Plejemyndigheden kan, af hensyn til bevarelsen af plante- og dyrelivet fastsætte regler for
begrænsning af eller forbud mod offentlighedens færdsel i dele af området.
Plejemyndigheden kan i henhold til denne plejeplan foretage de foranstaltninger, der skønnes egnet
til at forbedre forholdene for dyre- og plantelivet eller findes hensigtsmæssige for at opretholde eller
forbedre de landskabelige og rekreative værdier.
Gladsaxe og Herlev Kommuner er pleje- og tilsynsmyndighed for det fredede område.
2.3 Offentlighedens adgang til området
Der er offentlig adgang til offentligt ejede arealer til fods og på cykel. Hunde må medbringes i snor
på nær i delområdet 4, hvor der er indhegnet areal for løse hunde. Der må ikke rides i området. Der
kan dog i plejeplanen udlægges ridestier omkring de dyrkede arealer.
I plejeplanen er fastlagt, at der kan opstilles kortvarige teltlejre og opstilles primitive
publikumsfaciliteter på cirkuspladsen, delområde 13.
I træbanken, delområde 4, er bålplads og shelter til brug ved primitiv overnatning.
Nyttehaverne langs Værebrovej bevares, men såfremt brugen ophører skal arealet inddrages som
naturområde.
Nyttehaverne langs Klausdalsbrovej omfattes først af fredningsbestemmelserne, når de ikke længere
benyttes som haveområde.
16

3 Andre lovområder
Smør- og Fedtmosen har ud over fredningsstatus også andre lov- og direktivmæssige bindinger med
betydning for naturforvaltningen.
3.1 Hjortespringkilen
Hjortespringkilen udgør én af syv grønne kiler på Københavns Vestegn, der blev udlagt som et
resultat af Fingerplanen i 1947. Når kilens ubebyggede områder i dag er langt mindre end det areal,
der i sin tid blev udpeget, skyldes det en kraftig byvækst, der har givet pres på kilens arealer, hvor
natur og landbrug har måttet vige for boliger, industri, transportkorridorer og tekniske anlæg. Derfor
blev Fingerplanen i 2007 revideret og opdateret samt fastslået som et landsplandirektiv.
Planlægning og forvaltning af kilen skal ske i overensstemmelse med Fingerplan 2007, der fastslår,
at kilen skal fastholdes som grøn kile og friholdes for yderligere bebyggelse til bymæssige formål.
3.2 Planloven
Regionplan 2005 har efter HUR’s nedlæggelse fået status af landsplandirektiv indtil Regionplanens
tidligere områder er blevet indarbejdet i nye kommuneplaner.
I Regionplan 2005 er Smør- og Fedtmosen udpeget som landskabeligt interesseområde og regionalt
friluftsområde. Formålet er at bevare værdifulde landskaber, så der er mulighed for at opleve
smukke og egnskarakteristiske landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb. Området er derfor
også udpeget til et areal, hvor skovrejsning er uønsket.
Moserne og de tilliggende arealer i Hjortespringkilen er udpeget som biologiske interesseområder
og har status som biologisk spredningskorridor. Her er målet at bevare og forbedre områder, hvor
der kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv. Gennem
udpegning af kerneområder og spredningskorridorer er det også målet at sikre stor artsrigdom
(biodiversitet) og at bevare truede og sårbare arter.
I Regionplan 2005 har søområdet i Herlev del af Smørmosen skærpet målsætning (A), hvilken er
noteret som opfyldt. Tibberup Å har generel målsætning (B).
I kommuneplanen for Herlev Kommune er området udlagt til offentligt grønt område med
rekreative funktioner og landbrug. Herlev Kommune vedtog i 1989 en strukturplan for
Kildegårdens jorder, Klausdal og Smørmosen. Kommuneplanerne 2009 for Gladsaxe og Herlev
Kommuner viderefører retningslinjerne for Smør- og Fedtmosen fra Regionplan 2005.
3.3 Naturbeskyttelsesloven
Smør- og Fedtmosen og småsøerne, vandhullerne og to engområder er omfattet af de generelle
bestemmelser om beskyttelse af moser og søer m.v. i Naturbeskyttelseslovens § 3. Der må derfor
som udgangspunkt ikke foretages ændringer i tilstanden, herunder terrænændringer eller
beplantning.
17

Figur 3.1 Oversigtskort over det fredede område og udbredelsen af § 3-arealer
3.4 Habitatdirektivet
EF-habitatdirektivet forpligter medlemsstater at beskytte og bevare naturtyper og arter, som er af
betydning for EU. Habitatdirektivet forskriver udpegning af særlig bevaringsområder – de
internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder. Derudover er der streng
18

eskyttelse af nogle særlige plante- og dyrearter. Disse strengt beskyttede arter fra
Habitatdirektivets bilag IV er implementeret i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper.
Området er ikke udpeget som internationalt naturbeskyttet område, men det indeholder en række af
de naturtyper, som EU ønsker at beskytte. I Smør- og Fedtmosen er der tale om følgende naturtyper:
(3160) Brunvandede søer og vandhuller
(7140) Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
(91D0) Skovbevokset tørvemose
(91E0) Elle- og askeskov
Der findes i området særligt beskyttede arter. De arter, som med sikkerhed findes i området, er: Stor
vandsalamander og spidssnudet frø (Amphi Consult 2005) og flere arter af flagermus (Orbicon
2007). Der er tidligere registreret markfirben i området.
Inden der foretages væsentlige ændringer i området, skal der screenes for eventuelle forekomster af
disse arter. Plejeplanen skal tilpasses, så de beskyttede arter får en gunstig bevaringstilstand/pleje.
Det vil sige, at de enkelte naturtyper skal være i god balance eller fremgang.
3.5 Vandløbsloven
Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand samt skal sikre
de miljømæssige forhold i vandløbene.
For det offentlige vandløb Tibberup Å findes et regulativ, som ikke må stride imod den målsætning,
som vandløbet har ifølge regionplanen. Tibberup Å er et mindre vandløb, som har sit udspring i det
fredede område. Åen afvander mod vest via Værebro Å-systemet til Roskilde Fjord. I Regionplan
2005 er Tibberup Å omfattet af generel målsætning (B), der skal sikres et upåvirket eller kun svagt
påvirket alsidigt dyre- og planteliv og gode hygiejniske forhold.
Regulativet for Tibberup Å indeholder en beskrivelse af vandløbets tilstand og beskriver desuden,
hvorledes vedligeholdelse med grødeskæring og oprensning skal ske. Fredningen berører ikke
forhold, der vedrører vandløbsregulativet, og plejen indgår ikke i plejeplanen.
Grøfter og dræn er tillige omfattet af reglerne i Vandløbsloven.
3.6 Museumsloven
Det lokale ansvarsmuseum Kroppedal skal høres i forbindelse med eventuel ansøgning om
terrænregulering, naturgenopretning og etablering af publikumsfaciliteter i det fredede område på
grund af muligheden for at støde på arkæologiske fund.
19

4 Områdets naturværdier og eksisterende udnyttelse
4.1 Geologi og landskab
Smør- og Fedtmosen ligger i bunden af en bred tunneldal og udgør resterne af den store Tibberup
Sø. Dalskråningerne varierer med 10 til 20 meter høje skrænter, som kan anes ved at stå i dalbunden
og se mod syd. Mosen ligger i et dødisområde opstået i de lavninger, der fremkom ved isens
afsmeltning i slutningen af sidste istid.
I dalbunden løber Tibberup Å, der har sit udspring i Smørmosen. Herfra løber åen i nordvestlig
retning mod Søndersø i Værløse, hvor den møder Jonstrup Å, der efter udløbet i Værebro Å ender i
Roskilde Fjord. Vandskellet mellem Tibberup Å og Kagsåen og ligger ca. hvor Klausdalsbrovej
forløber.
Arealet, som det opleves i dag, består af flere landskabstyper med småbiotoper, mosehuller og krat,
store landskabsrum med overdrevskarakter og agerland. Fra den højtliggende gård Klausdal i
områdets sydlige udkant er der udsigt over de græsklædte bakker til Smørmosen.
Området er omgivet af bebyggelse eller større, stærkt trafikerede veje på næsten alle sider. Denne
bynære beliggenhed betyder, at udsigten fra de fredede arealer mange steder præges af høje huse,
motorvej, trafik, vandtårn mm.
Moserne findes i den nordlige og østlige del af fredningen. Moseområdet er præget af forskellige
grader af tilgroning og er visse steder ikke tilgængeligt. Søerne i moseområderne er resultat af den
tørvegravning, som er foregået i området gennem århundreder og frem til 1950érne. Søerne er
brunvandede, hvilket skyldes, at humusstoffer fra tørvejorden farver vandet. De er alle lavvandede
med maksimale dybder på omkring 0,5 meter til 2 meter. Moseområdet er i konstant udvikling hen
mod skov, og alle stadier kan ses: søer med åbent vandspejl, rørmose med tagrør, dunhammer og
søkogleaks. Kratmose med overvejende birk og pil. Skovmose med birk, el og ask.
Af det åbne landskab udgør de overdrevslignende arealer ca. 40 ha. og findes i grænseområdet
mellem mosen i nord/øst og de dyrkede arealer mod syd og sydvest, samt på de private ejendomme
mellem Smørmosen og Fedtmosen. Det er arealer, der har været afgræsset eller holdt åbne ved
slåning. De dyrkede arealer udgør ca. 37 ha af det åbne landskab. Heraf er 70 % i omdrift som
dyrkede arealer, og 30 % er udlagt til afgræssede folde/enge.
Langs fredningsområdets udkant ligger reminiscenser af tidligere private haver. Disse adskiller sig
tydeligt fra det øvrige naturområde som følge af kulturpræg og plantevalg.
20

Figur 4.1 Udsigt mod Smørmosen fra Klausdal december 1998.
Figur 4.2 Omtrent samme udsigt februar 2008. Det lavvandede vandhul er tilgroet med tagrør og pil.
Højspændingsledningen er i dag kabellagt.
21

4.2 Arkæologi og kulturhistorie
Figur 4.3 Historisk målebordsblad fra 1900 med Smør- og Fedtmosens beliggenhed i det åbne land.
Mosen blev omkring midten af 1700-tallet udskiftet i små lodder, som herefter blev anvendt til jagt,
græsning og tørvegravning. De mange små mosehuller, der opstod, var typisk forbundet af små
vandløb og afvandingskanaler og adskilt af små forhøjninger i terrænet. Udskiftningen af mosen
skete over længere tid, hvilket sandsynligvis har haft betydning for graden af tilgroning, således at
de senest udskiftede lodder i dag er de mest vandfyldte. Op til 2. Verdenskrig, hvor tørvegravningen
ophørte, fremstod moseområdet åbent men under tilgroning.
Landskabet omkring var præget af de store fritliggende gårde med fritliggende landbrugsjord og
småsøer i dødishullerne. Igennem 1950'erne og 1960'erne forsvandt enkelte af vandhullerne. De
fleste er siden hen blevet retableret ved naturgenopretning, og enkelte nye er kommet til.
Gården "Klaaesdal" er angivet på Videnskabernes Selskabs Kort fra 1766. Klausdal var ejet af
frøfirmaet I: E. Ohlsens Enke og drevet som gartneri og blev overtaget af Herlev Kommune i 1979.
22

Gården ”Kildegården” er udstykket af Herregården Hjortespring i 1771 og husede fra 1814 til 1846
Hjortespring skole. I 1852 nedbrændte gården og blev genopført i 1853. Herlev Kommune
erhvervede Kildegården i 1987. Hovedbygningen er udlejet til beboelse, og Herlev Kommunes
Børne- og Naturcenter bor i den østlige længe. Den vestlige længe anvendes til skiftende formål.
Gården ”Holmegård” er udstykket af Herregården Hjortespring i 1771. Gården brændte i 1808 og
blev genopført samme år. Holmegården fra 1960 og frem til den nedbrændte igen i midten af 1980erne
og er ikke siden genopført. Herlev Kommune erhvervede Holmegårdens arealer 1987.
Der er gjort flere arkæologiske fund indenfor det fredede område:
• I Smørmosen er der fundet en boplads fra ældre stenalder samt en udhulet stammebåd, som i dag er
udstillet på Nationalmuseet, årer, lerkar, menneske- og dyreknogler fra jernalder.
• På Kildegårdes jorder er der fundet en tyknakket sleben økse fra tragtbægerkultur, bopladsgrube og
kogestensgruber fra yngre bronzealder eller ældre jernalder, brændte knogler, stumper af tegl og en
jerngenstand fra middelalder eller efterreformatorisk tid.
4.3 Biologi
Smør- og Fedtmosen ligger i den østlige del af den grønne kile - Hjortespringkilen, som strækker
sig fra Hjortespring via det åbne land mellem Ballerup og Egebjerg til Jonstrup Vang og Østerhøj
området ved Måløv. Fra Smørmosen er der en grøn korridor mod syd via Kagså til Kagsmose og
Vestvolden. Fedtmosen er forbundet til Lille Hareskov, Jonstrup Vang og Søndersø via
Hjortespringskilen og Tibberup Å. Alle disse spredningskorridorer er dog flere steder gennemskåret
af fysiske barrierer i form af store, stærkt trafikerede veje. Desværre er der ingen faunapassager ved
nogen af vejene.
Fugle
Området er af Dansk Ornitologisk Forening bedømt som værende af betydelig ornitologisk værdi,
især som ynglelokalitet med ynglende pungmejse, sorthalset lappedykker og andre lappedykkere.
Der er en stor bestand af ynglende sumpfugle. Tilgroning og færdsel i området nævnes som de
væsentligste trusler mod ynglefuglefaunaen (DOF 1998). Som træk- og rastelokalitet er området
udpeget som værende af national betydning. Der er dog gennem årene sket en tilbagegang i antallet
af ynglende fuglearter, hvilket skyldes en større grad af tilgroning i mosen. Denne udvikling er dog
ved at vende, efter at der for nylig (2003) er foretaget en rydning af krat og rørskov i Smørmosens
sydlige del.
Der er registreret omkring 200 forskellige fuglearter gennem tiden, hvoraf ca. 50 arter yngler årligt;
bl.a. 2-3 lappedykkerarter, en hel del andefugle og vandhøns - og, ikke mindst, masser af sangfugle,
herunder nattergal. Af mere fåtallige ynglefugle ses bl.a. spurvehøg, musvåge, tårnfalk, vibe,
skovskade, gøg, natugle, sanglærke, stor flagspætte, sumpmejse, halemejse, pungmejse, træløber,
grå og broget fluesnapper, stillits, dompap og kernebider. Herudover yngler landets måske
næststørste sjagger-koloni nær mosen. De senere år har også lille gråsisken etableret sig som fast
ynglefugl i mosen med 3-4 par.
23

Figur 4.4 Formidlingstavle om områdets dyreliv ved Fedtmosen.
Forår og efterår ses et betydeligt antal trækfugle over (eller raster i) mosen; det drejer sig bl.a. om
hel del rovfugle som fx musvåger, hvepsevåger, spurvehøge. Men også mere fåtallige arter ses
årligt; fiskeørn, duehøg, fjeldvåge, rød glente, blå kærhøg, rørhøg, lærke-, dværg- og vandrefalk.
Selv kongeørn og havørn er set over mosen få gange. Traner ses også årligt over mosen, primært
24

om foråret ved østenvind kan flokke passere mosen. Af småfugle trækker og raster mange
forskellige arter; på - og over markerne ses et betydeligt antal pibere, lærker, svaler, drosler,
stenpikkere og bynkefugle - samt flere tusinde finker etc. Der desuden altid en hel del rastende
småfugle i selve mosen.
Om vinteren er duehøg en årlig gæst med 1-2 individer, udover 3-6 faste musvåger, af og til
fjeldvåge og blå kærhøg. Visse år ses invasion af sjagger, vindrossel og silkehale - samt mange
småfugle - bl.a. mange farvestrålende finker. Herudover forefindes i udkanten af Fedtmosens
nordvestlige hjørne en overvintringsplads for skovhornugler.
Pattedyr
Området er levested for de mest almindelige arter af pattedyr. Det er muligt at finde rådyr, ilder,
flagermus, hare, ræv og forskellige arter af mus.
Der er i 2007 konstateret skimmelflagermus, vandflagermus og dværgflagermus flere steder i både
Smørmosen og Fedtmosen. Alle tre arter er almindelige i Danmark og er beskyttet ifølge EFhabitatdirektivet.
Skimmelflagermus findes dog primært i Nordøstsjælland og i områderne omkring
Århus. Flagermusene er sårbare overfor forstyrrelser i form af menneskelig færden omkring deres
overvintringssteder i vinterperioden.
Fisk
Ved undersøgelser i henholdsvis 1975 og 1979 af Gladsaxe Kommune blev der registreret skalle,
rudskalle, gedde, aborre, suder, ål og brasen i Smør- og Fedtmosens søer. I områderne nær tilløbene
fandtes stor set kun skalle, der kan klare sig ved lave iltkoncentrationer (Gladsaxe Kommune 1993).
Padder og krybdyr
Følgende arter af padder og krybdyr er ved forskellige undersøgelser gennem tiden blevet
registreret i moserne: alm. firben, markfirben, snog, hugorm, stålorm, lille- og storvandsalamander,
skruptudse, springfrø, butsnudet frø, spidssnudet frø og grøn frø.
Spidssnudet frø, stor vandsalamander og markfirben er beskyttet ifølge EF- habitatdirektivet. De to
paddearter er almindelige i Danmark, men er i tilbagegang, og er sjældne i dele af landet. De trues
især af tilgroning og næringsbelastning af ynglesteder, og afvanding af omkringliggende
vådområder. For spidssnudet frø og stor vandsalamander er en eller begge arter blev fundet i syv ud
af elleve undersøgte søer i Smørmosen. I Fedtmosen blev de fundet i 5 af 6 undersøgte søer i 2007.
Desuden er stor vandsalamander fundet i et enkelt vandhul ved Boghvedeholm og i en sø ved
Gråpilevej i 2008. Ifølge Hjortespring Naturplejeforening er disse to bestande i fremgang.
Markfirben er ikke fundet ved Gladsaxe Kommunes undersøgelser i 2007 og 2008.
25

Planter
Det anslås at omkring 400 arter af højere planter er fundet i området gennem tiden.
Smør- og Fedtmosen er de vigtigste botaniske lokaliteter i Hjortespringkilen. På grund af
forekomsten af vinget perikon, lav ranunkel og hjertegræs blev moserne ved en floristisk analyse i
1979-80 karakteriseret som overgangsrigkær (Thomsen 1980). I området som helhed blev der i
1979-80 fundet i alt 196 arter, hvoraf de 82 arter er repræsentanter for fugtigbundssamfundene. Af
specielle og sjældne arter kan nævnes: sump-hullæbe, krebseklo, almindelig blærerod og
forskelligbladet tidsel. I de muldrige skovområder kan man finde den fredede orkidé ægbladet
fliglæbe, som ofte vil kunne ses i store bestande, da den kan formere sig ved rodskudsdannelse.
Naturforholdene i nogle af søerne i Smør- og Fedtmosen blev undersøgt i 2007 i forbindelse med
udarbejdelsen af Orbicons rapport om Gladsaxe Kommunes vandområder. I to søer i den centrale
del af Fedtmosen blev der fundet liden blærerod, som er sjælden vandplante i det østlige Danmark.
Planten vokser i nærigsfattigt, klart vand. De sjældne planter, almindelig blærerod og kærmysse,
blev observeret i flere søer i Smørmosen. Almindelig blærerod blev fundet i fire søer i den centrale
del af mosen. Planten vokser gerne i tørvegrave med klart, næringsrigt vand. Kærmysse findes i
seks søer i Smørmosens nordlige og centrale del. Den vokser på næringsfattig tørvebund og kan
danne hængesæk ved søbredderne.
Gladsaxe og Herlev Kommune har foretaget floraregistreringer i området i 2008 og 2009.
Oplysningerne er tilgængelige på Miljøportalen.
Der findes ikke en fuldstændig floraliste for alle dele af området. I Amphi Consults florarapport fra
1999 kan man finde en floraliste, der medtager planter fra de tilgængelige skov- og vådområder.
Gul bartsie som tidligere var anset for forsvundet fra landet blev i 1999 af Dansk Botanisk Forening
blev kåret som "årets fund" på Sjælland. Arten tolkes at have fået en midlertidig opblomstring som
følge af nedgravning af højspændingsledninger gennem området. Gul bartsie voksede i et temporært
vådområde nord for Klausdal, muligvis det eneste sted i Danmark. Nu er dens levested igen vokset
til med tagrør, pil o.l. I 1999 var der 350 individer, i 2003 var der 13 individer og i 2004 var der 5
individer. Gul bartsie er en indslæbt art og derfor ikke vurderet på den danske rødliste.
Dele af Smør og Fedtmosen har gennem længere tid henligget som forladte private haver. Med
tiden har den oprindelige mose vegetation generobret haverne. Enkelte haveplanter har dog haft
evnen til ikke blot at overleve men også at sprede sig ud i andre dele af det fredede område på
bekostning af de oprindelige arter. Disse planter kaldes med en fællesbetegnelse for invasive arter.
Blandt de mest aggressive invasive arter der forekommer i Smør og Fedtmosen er kæmpebjørneklo,
sildig gyldenris, canadisk gyldenris, kæmpepileurt og japanpileurt. Flere af disse arter
har samme slægtsnavn som oprindelige danske plantearter. Derfor skal det for god ordens skyld
nævnes, at når bjørneklo, gyldenris og pileurt omtales i den resterende del af denne plejeplan
hentydes der kun til de invasive arter under disse slægtsnavne.
Svampe
Foreningen til Svampekundskabens fremme oplyser, at der de seneste år er fundet mere end 150
svampearter i området, bl.a. flere arter som er tilknyttet gamle træstammer. Således er der fundet
vellugtende læderporesvamp (rødlistet art) og svovlporesvamp på gråpil, stor krystalporesvamp og
blegblå kødporesvamp på ask, poppelporesvamp og tømmer-korkhat på seljepil, birkespejlporesvamp
på birk og elle-spejlporesvamp på rød-el. Desuden er der på mosens mange gamle
26

piletræer fundet almindelig ildporesvamp og enkelte forekomster af pile-ildporesvamp og forårs-
stilkporesvamp. Desuden har kommunerne kendskab til Svovlporesvamp på hvidpil.
Smør- og Fedtmosen omfatter følgende varierede plantesamfund:
• Søer i det fredede område findes både med åbent vandspejl og undervandsvegetation og som
brunvandede søer. Nogle af søerne er dødishuller mens andre er opstået som fælge af
tørvegravning eller som vandfyldte lavninger i det åbne land. Søerne varierer i surhedsgrad og
næringsindhold. Mange søer er domineret af liden andemad, stor andemad, kors-andemad,
vand-pileurt, butbladet vandaks, svømmende vandaks, hvid åkande, gul åkande og frøbid. I
enkelte søer ses vandrøllike og tornfrøet hornblad, alm. blærerod, liden blærerod og den
akvatiske levermos flydende stjernestøv.
Rørsumpe der tidligere var domineret af tagrør, bredbladet dunhammer, søkogleaks, kærsvovlrod,
lådden dueurt og bredbladet mærke. I dag dominerer tagrør og bredbladet og
smalbladet dunhammer i rørsumpene. Der findes også sø-kogleaks, manna-sødgræs, kærmangeløv,
dynd-padderok, bittersød natskygge, kærmysse, sværtevæld, kryb-hvene, dusk
fredløs, almindelig fredløs, gul iris, lodden dueurt, grenet pindsvineknop, kragefod, vejbredskeblad,
lyse-siv, glanskapslet siv, kær-svovlrod, vand-skræppe, kær-snerre, vandnavle, kærfladstjerne,
langbladet vandranunkel og flere star-arter.
Kratmose med f.eks. vorte-birk, rød-el, grå pil, femhannet pil, eng-rørhvene, alm. fredløs,
bittersød natskygge og alm. mjødurt. Store dele af Fedtmosen og i den østlige del af
Smørmosen domineres af birk og pil, og med tørvemos (sphagnum squrrosum), dusk-fredløs og
smalbladet mangeløv i bunden. En del af søerne i området er omgivet af sumpskov med elle-
og asketræer, som er en EF-prioriteret naturtype.
Sur, næringsfattig skovmose (skovbevokset tørvemose) der i 1979 havde planter som vortebirk,
tørst, kragefod, blåtop, mosebølle, tranebær og hedelyng. Sur skovmose kan på nuværende
tidspunkt findes i Smørmosens sydøstlige del. I dette område blev der blandt andet fundet
næbstar, trådstar, kragefod, blåtop, hedelyng og flere arter af tørvemos (S. palustre,
S.fimbriatum, S. papillosum, S. teres og S. squarrosum).
Skov domineret af ask med indslag af elm, hassel, mirabel og ahorn. Skovbundsvegetationen
bestod af næringskrævende arter som stor nælde, feber-nellikerod, alm. fuglegræs og
skvalderkål. I dag kan man finde hvid og gul anemone, ægbladet fliglæbe, knold-kulsukker og
spansk jordbær i de muldrige skovbunde.
Overdrev med f.eks. hvidtjørn, korbær, hindbær, pastinak, gyldenris, draphavre og alm.
knopurt.
Gammel frugtplantage eller have med æble, mahonie, vedbend, vinca, snebær og stor
tusindstråle.
Det åbne land består af engarealer og agerland. I engene findes bl.a. mosebunke, draghavre,
kær fladstjerne, fløjlsgræs, hjertegræs, vellugtende gulaks, hundegræs, rajgræs, krybhvene og
eng rørhvene, kløver, korsknap, mjødurt, krybende potentil, manna sødgræs, engnellikerod,
perikon, pil, engrottehale, almindelig syre, lancetbladet vejbred og ager tidsel. Agerlandet
består af marker udlagt til græsning af kvæg eller dyrkes med økologisk vekseldrift.
27

Vegetationsforandringer
Moserne har forandret sig en del i løbet af de sidste ca. 50 år.
Plantesamfundenes naturlige udvikling:
sø rørsump kratmose skovmose skov på tør bund overdrev
Søerne i moseområderne stammer alle fra tidligere tørvegravning i området. Nogle søer er ved en
ophobning af organisk materiale omdannet til rørsump. Når ophobningen bliver så stor at bunden
hæves helt op til vandoverfladen, vil der udvikles mose i området. Det første mosestadie vil være
dyndengen, der ved tilgroning vil udvikles til kratmose med kærplanter, mindre træer og buske, som
pil. Når højere træer som birk, el og ask etablerer sig bliver kratmoserne til skovmose. Skovmosen
kan udvikle sig til tørre skovområder ved sænkning af vandspejlet, som følge af træernes høje
vandforbrug, afvanding eller mindsket vandtilførsel. Overdrevene i området er skabt ved græsning
og hø-slet og vil naturligt udvikle sig mod skovområder, hvis ikke de vedligeholdes ved fortsat
græsning, høslet og træudtynding.
De åbne vandområder er moderat tilgroet med tagrør, men er udvidet grundet større oprensning af
Smørmosens sydlige del. Rørsumpene er især domineret af gråpil, skovmosen er ofte afløst af tørre
skove med el og ask, og overdrevene trues af stor nælde, gyldenris, skvalderkål, hindbær, kæmpebjørneklo
og bævreasp. Der ses også lokale forekomster af japansk pileurt.
I de indre dele af Smørmosen findes partier, der lever op til kriterierne for den prioriterede habitatnaturtype:
Skovbevokset tørvemose.
Nogle områder i Fedtmosen er i dag så tilgroede, at man ikke længere har fornemmelsen af at
færdes i et vådområde. Når vegetationen er høj, uigennemtrængelig og skyggende, vil de fleste
typiske kærplanter ikke længere blomstre eller forsvinde helt. Dyndengsamfundene er næsten helt
forsvundet, og vegetationen er blevet mere artsfattig og domineres af nogle få næringskrævende
arter.
Tilgroningen af åbne arealer med pilekrat eller skov er et led i den naturlige succession i området.
Udefrakommende påvirkninger, som tilledning af forurenet overfladevand, øget deposition af især
kvælstof fra atmosfæren og vandstandssænkning, har dog fremskyndet tilgroningsprocessen.
28

Figur 4.5 Skovbevokset tørvemose med birk, blåtop og tørvemosser i Smørmosen.
Det overfladevand, der tilledes Smørmosen fra Hillerødmotorvejen, har ikke en kvalitet, der
betinger opretholdelsen af en rig og varieret vegetation. På grund af eutrofiering må det forventes,
at udviklingen mod artsfattig skovmose med få næringskrævende arter vil fremskyndes yderligere.
Tilgroning med vedplanter ligeledes med til at fremme udviklingen mod skovagtige biotoper, da
træer har et højt vandforbrug og derved selv bidrager til sænkning af grundvandsstanden.
29

Figur 4.6 Tilløb fra Hillerød Motorvejen via en grøft i den nordøstlige del af området med bjørneklo og
næringskrævende arter.
4.4 Erhvervsmæssige interesser
Der er ingen væsentlige erhvervsmæssige interesser indenfor det fredede område.
4.5 Rekreativ udnyttelse
Smør- og Fedtmosen er et område, som primært benyttes af det uorganiserede friluftsliv. Moserne
er et vigtigt nærrekreativt naturområde og et regionalt udflugtsområde, hvor det er muligt for
brugeren at opleve et område rigt på landskabelige og biologiske kvaliteter. Området har gode
levevilkår for et varieret dyre- og planteliv og rummer således mange ornitologiske og botaniske
interesser.
Det meste af både Smør- og Fedtmosen henligger i naturtilstand og har et vildt præg, selvom der
findes et system af stier samt faciliteter i form af borde, bænke og skraldebøtter. I 1992 er der opført
et madpakkehus til brug for Gladsaxe Kommunes daginstitutioner. Huset er beliggende umiddelbart
udenfor fredningsområdet. I den nordlige og sydlige del af området findes nyttehaver henholdsvis
ved Værebrovej og Klausdalsbrovej. Langs Værebrovej findes tillige det parkprægede areal
"Cirkuspladsen" med plænegræs og spredte beplantninger, som bruges af omrejsende tivoli, cirkus
og lignende.
30

I Smørmosen fandtes et fugletårn med udsigt over mosens største sø. Tårnet brændte i sommeren
2009 og findes ikke mere.
I Træbanken findes et shelter, vandhane, borde, bænke og en bålplads samt et område, hvor hunde
må luftes uden snor. Ved Holmegård findes endvidere bålpladser, borde og bænke samt en
vandhane.
Kildegården, der ligger i den sydvestlige del af fredningen, er en af landsbyen Herlevs gamle
bøndergårde. I begyndelsen af 1800-tallet fungerede gården som skole for landbobørnene i
Hjortespring. Kildegården fungerer i dag bl.a. som børnenaturcenter med undervisnings- og
udstillingsfaciliteter, naturlegeplads, o. lign.
Adgangsforholdene er gode og stisystemet veludbygget vekslende mellem grus- og græsstier samt
asfalterede og trådte stier. Stisystemet er forbundet med det regionale stinet. Der er mulighed for
parkering i forbindelse med stisystemet og tillige god adgang til de rekreative kerneområder med
borde og bænke. Der er ikke adgang til de privatejede ejendomme, og visse områder i mosen er
vanskeligt tilgængelige.
4.6 Tekniske anlæg
Smør- og Fedtmosen modtager overfladevand fra befæstede arealer flere steder i området.
Smørmosen modtager overfladevand 3 forskellige steder fra de befæstede arealer i Bagsværd
Erhvervskvarter. Efter en omfattende undersøgelse af Smør- og Fedtmosen i 1979-80 af Gladsaxe
Kommune blev der etableret afværgeforanstaltninger i form af en ledning, der er indrettet så den
første mængde regnvand ved to af tilløbene bliver overført til kommunens spildevandssystem. Dette
er etableret for at nedsætte belastningen af miljøfremmede stoffer til mosen. Smørmosen modtager
desuden vejvand fra Hillerødmotorvejen. Smørmosens sydlige del modtager desuden regnvand fra
Klausdalsbrovej via en åben grøft. Fedtmosen modtager overfladevand 6 forskellige steder fra
befæstede boligarealer i Bagsværd.
I den nordøstlige del af fredningsområdet mod Hillerødmotorvejen ligger en pumpestation. I
forbindelse hermed løber en kloakledning med et deklarationsbælte på 5 meter. I deklarationsbæltet
gælder:
Ledningsejer skal til enhver tid skal have adgang til eftersyn og eventuel reparation af
ledningen
Et areal på 1,5 – 2,5 m på hver side af ledningens midte må ikke bebygges
Der må ikke forefindes større træer eller buske med dybtgående rødder på arealet
Der må ikke opsættes hegn af varig karakter
I den sydlige del af fredningsområdet findes et højspændingsjordkabel med et deklarationsbælte på
6 meter. I deklarationsbæltet må der ikke uden særlig tilladelse fra Dong Energi:
Opføres bygninger, etableres veje eller foretages terrænændringer
31

Foretages grubning, dræning, udgravning eller lignende
Etablering af beplantning eller rejsning af skov
Endvidere gælder at:
Jorden over kabelanlægget kan udnyttes til dyrkning af afgrøder, herunder behandling med
normale markredskaber
De begrænsninger i brugen af deklarationsarealet, som lovgivningen til en enhver tid
foreskriver skal respekteres
I den sydlige del af fredningsområdet løber en vandledning, ”Søndersøledningen”, med et
deklarationsbælte på 10 meter. Ledningen er en 120 mm trykledning, som ejes af Københavns
Energi.
På tværs af området hen over agerlandet ved Kildegården og videre syd for Smørmosen, findes en
gammel vandledning af beton. Ledningen ejes af Københavns Energi og bruges ikke længere til
drikkevand, men til stedvis afledning af overfladevand.
Især Smørmosen er kraftig præget af støj fra Hillerødmotorvejen.
32

5 Pleje af området
5.1 Plejemålsætning
Det fredede område Smør- og Fedtmosen indeholder mange interesser samt flere forskellige
naturtyper. De generelle plejemålsætninger som foreslås i dette afsnit, skal sikre at fredningens
formål kan opfyldes. Her er især lagt vægt på forpligtelsen til at beskytte og forbedre områdets
biologiske og landskabelige værdier og områdets anvendelse til fritidsformål. Mere specifikke mål
er omtalt under de enkelte delområder. For Gladsaxes del skal plejeplanen endvidere understøtte
den kommende Naturplan 2010’s visioner.
De her nævnte plejemål er generelle og gælder for hele det fredede område:
At bevare udsigterne over området.
At bevare og eventuelt forbedre udsigterne til vandet i området.
At sikre og forbedre områdets værdi som ynglelokalitet og levested for dyrelivet.
At bevare og fremme værdifulde naturtyper som skovbevoksede tørvemoser, rigkær, fattigkær,
ferske enge, overdrev, græsningsarealer m.fl.
At opretholde den typiske, artsrige, lavtvoksende og lyskrævende vegetation i enge og overdrev.
At opretholde landbrugsdriften som økologisk drift uden vedvarende braklægning.
At bevare gamle træer og gamle levende hegn.
At efterlade døde og døende træer af hensyn til dyrelivet, svampe mv., hvor de ikke er til fare eller
væsentlig gene for brugerne af området.
At udsætning af fisk i søer og åer ikke sker af hensyn til padder, så fiskefrie ynglelokaliteter sikres.
At vegetationen i området er spontan og indvandrer af sig selv. Der bør ikke udsås engblandinger
m.v., som giver området et uautentisk præg.
At invasive plantearter bekæmpes overalt i området.
At der ved en eventuel fremtidig etablering af stier så vidt muligt anvendes grus eller flis. Der
anlægges ikke nye asfalterede veje eller stier. Allerede asfalterede veje og stier bevares.
5.2 Hidtidig pleje
Moseområderne bliver i dag plejet af henholdsvis Gladsaxe og Herlev Kommuner. Senest er der
gennemført en stor rydning af moseområdet i den sydlige del af Smørmosen for at sikre den værdifulde
artsrige vegetation og for at sikre fortsat bevaring af et rigt fugleliv.
33

Kommunernes pleje har omfattet rydning af krat, bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, oprensning af
søer, rørskær, fjernelse af bygninger samt forbedring af adgangsmuligheder. Plejeniveauet er
varieret, således er der visse steder er en tilsigtet tilgroning omkring mosehuller, hvor naturen er
meget sårbar.
Plejeniveauet i fredningsområdet er forskelligt afhængigt af naturtype og anvendelse. Der findes
arealer med parkkarakter, som har et højt pasningsniveau, mens andre arealer i mosen slet ikke
plejes. Den generelle og overordnende pleje består af græsning, afslåning af græsarealer og rydning
af rørskov og opvækst.
I fredningsområdet er der enkelte ejendomme (landzone) med store haver og naturgrunde.
Fredningen er ikke til hinder for, at disse fortsat kan udnyttes som havearealer. Enkelte ejendomme,
herunder private, er underlagt landbrugspligt. Dog er det største samlede landbrugsareal, Kildegården,
ikke pålagt landbrugspligt.
Gladsaxe Kommunes del
Gladsaxe Kommune har i perioden 1965-88 foretaget oprensning af søer og vandløb i Smør- og
Fedtmosen. Kommunen har anlagt stier i området og foretaget beskæring af træer, når disse har
udgjort en fare for de besøgende. Plejen har i det væsentligste koncentreret sig om at tilgodese
friluftslivets interesser.
Skovområderne drives med tyndingshugst efter behov. Stød fra f.eks. gråpil og bævreasp har
tidligere været behandlet med glyphosat, men denne praksis er nu ophørt, da kommunen ikke har
brugt gift siden 1996.
De kommunalt ejede overdrev vedligeholdes med 1-2 årlige slåninger som gennemføres udenfor
fuglenes yngleperiode, typisk i august - september. Det afslåede materiale fjernes for opnå en
næringsfattig jord, og bævreasp bekæmpes konsekvent.
Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og anden uønsket vegetation har tidligere været gennemført ved
hjælp af sprøjtning med glyphosat. I dag har Gladsaxe Kommune en politik om ikke at anvende gift,
og bekæmpelsen foregår derfor manuelt/mekanisk med buskrydder eller le og indsamling af
blomsterstande. Gladsaxe Kommune har i 2010 igangsat en intensiv bekæmpelse af bjørneklo i hele
området. Udbredelsen af bjørneklo, gyldenris og pileurt er under kortlægning og kan ses på kommunens
hjemmeside.
Efter en omfattende undersøgelse af Smør- og Fedtmosen i 1979-80 af Gladsaxe Kommune blev der
etableret afværgeforanstaltninger i form af en ledning, der sikrer, at det tilledte overfladevand ved
små vandføringer bliver overført til kommunens spildevandssystem.
Herlev Kommunes del
Generelt er plejeniveauet i naturområderne lavt. Mere end halvdelen af de åbne arealer syd for
Smør- og Fedtmosen plejes ved økologisk dyrkning og afgræsning. De store vedvarende
græsarealer slås en gang hvert 3. eller 4. år, for at begrænse uønsket vegetation. Ved uønsket
34

vegetation menes opvækst af buske og træer. De mere publikumsorienterede områder, Kildegården,
Træbanken og Holmegårds have og søer, plejes mere intensivt af hensyn til områdets anvendelse.
I skov-/træbevoksede områder er plejen begrænset til en form for plukhugst. Målet med plejen af
plantningerne er at sikre tætte skovbryn udadtil og en stor artsrigdom både hvad angår træer, buske
og "skovbundsflora". I Smørmosen prioriteres bevarelsen af den centrale rørsump omgivet af en
blanding af lysåbne skovpartier og tæt skov og krat.
Figur 5.1 Søen sydvest for Kildegaarden; naturgenoprettet i efteråret 2005.
En stor del af naturplejen har været udført som anlægsarbejder og engangspleje i forbindelse med
udviklingen af området gennem snart 20 år. I 1987 erhvervede Herlev Kommune Kildegårdens
jorder og udsendte i 1988 til offentlig debat ”Kildegårdens jorder, Klausdal og Smørmosen –
idéoplæg til struktur- og plejeplan”. Efter høringsperioden blev ”Strukturplan for Kildegårdens
jorder, Klausdal og Smørmosen” vedtaget i 1989. Strukturplanen har været grundlag for udvikling
af området fra få store sammenhængende traditionelt dyrkede marker til den mosaik af økologiske
dyrkede marker, græsningsarealer og vedvarende græsflader der ses i dag. En væsentlig del af
strukturplanen er realiseret og har især for den nye del af fredningens vedkommende forbedret
området biologiske, landskabelige og rekreative værdier væsentligt.
35

Private initiativer
Hjortespring Naturplejeforening har etableret en kogræsserforening. De har deres dyr gående i tre
folde. En langs fredningsgrænsen mod vest, én sydvest for Kildegården og én på engen mellem
Træbanken og Smørmosen. Græsningen holder vegetationen lav og lysåben til gavn for både plante-
og dyrelivet. Ifølge Hjortespring Naturplejeforening har afgræsningen øget artsdiversiteten for både
planter og dyr. Samtidig er kogræsserforeningen en aktiv måde at inddrage borgere og brugere i
pleje af naturområder.
Figur 5.2 Ungkreaturer på ny fold med kraftig opvækst af tjørn.
36

Figur 5.3 Blomsterflora i den lave lysåbne græsvegetation.
37

5.3 Områdeinddeling
Med henblik på en praktisk og overskuelig plejebeskrivelse er det fredede område Smør- og
Fedtmosen inddelt i 15 delområder. Delområderne er inddelt og afgrænset ud fra forekomsten af
naturtyper, arealanvendelse, landskab og ejerforhold. Inddelingen kan ses på kortbilag 1.
Til hvert delområde hører en områdebeskrivelse indeholdende:
Administrativ status:
Om ejerforhold og andre særlige forhold.
Områdekarakteristik:
Beskrivelse af områdets naturelementer, rekreative værdi og anvendelse.
Naturværdier:
Om områdets særlige værdier, både naturmæssige og rekreative, samt eventuelle potentiale.
Målsætning:
Angiver de vigtigste natur- og rekreative værdier, som på sigt bør sikres eller forbedres.
Pleje:
Beskriver den pleje som udføres som regelmæssig pleje i perioden 2010 - 2015.
Plejebehov:
Beskriver de indgreb, der skal udføres for at forbedre de biologiske og landskabelige
værdier
Plejemuligheder:
Afsnittet er et idékatalog til fremtidig pleje og angiver de rammer indenfor hvilke plejen kan
udføres, så målsætningerne for fredningen opfyldes på langt sigt.
Flere steder i området findes der faciliteter til publikum, fx stier, borde, bænke, shelter, bålplads og
skilte. Vedligeholdelse heraf er ikke nærmere beskrevet i plejeplanen.
Inden for fredningsgrænsen findes desuden en række områder som ikke indgår plejebeskrivelserne.
Det er de private haver ved de to gårde i Herlev Kommune og nyttehaverne langs Værebrovej og
Klausdalsbrovej. Nyttehaverne i Herlev Kommunes del plejes efter de retningslinjer, som
fastlægges i Herlev Kommunes driftsplan og lokalplan nr. 33. I Gladsaxe Kommunes del er
daghaverne en del af de grønne hovedtræk og drives i henhold til kontrakt mellem
Byrådssekretariatet og Drifts-afdelingen.
38

5.4 Særlige indsatsområder
Kortlægning af delområder.
Planperioden 2010 – 2015 bruges til indsamling af yderligere viden om invasive arter og dyre- og
plantelivet i de enkelte delområder. Kommunernes registreringer indlægges i naturdatabasen under
Miljøportalen. Oplysningerne bruges til beslutning om eventuelle nye plejetiltag. Oplysningerne
indskrives i plejeplanen, når den revideres i 2015.
Bekæmpelse af invasive arter.
De invasive arter kæmpe-bjørneklo, gyldenris og kæmpe-pileurt findes spredt i det fredede område.
Kendskabet til forekomsten varierer for de tre arter. For kæmpe-bjørneklo og kæmpe-pileurt er de
forskellige lokaliteter med planterne under registrering. Gyldenris findes i stort omfang, og der
foreligger kun en ufuldstændig registrering.
Nuværende bekæmpelse
Bjørneklo bekæmpes på de kommunale arealer af begge kommuner og af frivillige fra DN-Herlev og
Gruppen til bekæmpelse af invasive plantearter under Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe. Hvor
bjørneklo forekommer på private arealer bliver ejeren kontaktet med opfordring til at bekæmpe planter,
hvilket også er sket.
Kæmpe-pileurt på de kommunale arealer bekæmpes i Herlev ved slåning hver måned i vækstsæsonen. I
Gladsaxe har der ikke været målrettet bekæmpelse af planten.
Gyldenris findes i hele området og nogle forekomster er meget store. Der er hidtil ikke været udført
målrettet bekæmpelse af planten.
Målsætning
I planperioden 2010 til 2015 er målsætningen for bekæmpelse af invasive arter at:
Kæmpe-bjørneklo på kommunale arealer er udryddet i 2015. På private arealer skal kæmpebjørneklo
være kraftigt reduceret i 2015.
Kæmpe-pileurt og japanpileurt skal i 2015 være kraftigt reduceret.
Gyldenris skal i 2015 være i markant tilbagegang. I 2011 laves en kortlægning af plantens
udbredelse, og det besluttes hvilke bekæmpelsesmetoder, der kan anvendes. Bekæmpelse af
planten starter i 2011 og resultatet vurderes frem til 2015, hvor plejeplanen skal revideres.
Stor tusindstråle registreres og udbredelsen følges i planperioden.
Bekæmpelse af invasive plantearter kan ske ved rodstikning, opgravning, flerårig slåninger eller anden
bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler.
Søer og vandhuller i det åbne land.
Søer og vandhuller i det åbne land omkring Kildegården varierer meget i kvalitet, hvilket fremgår af
”Tilstandsvurdering af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune”, maj – juli 2008. Herlev
Kommune vil i planperioden arbejde med følgende målsætning for søerne i det åbne land:
39

Pleje af de 5 bedste søer (Kildesøen (H), Valnæs Mose (N), Stadagersøen (O), Nattergalesøen
(P) og Tibberup Sø (Q)) prioriteres højest i den nuværende pleje med hensyn til tilgroning.
Sideløbende bruges planperioden til indsamling af yderligere viden. En fremtidig strategi for
naturgenopretning af søer og pleje indskrives ved planens revision i 2015.
Søer og vandhuller i moseområdet
Mange af søerne og vandhullerne i moseområdet er enten nuværende eller potentielle ynglesteder for
spidssnudet frø og stor vandsalamander der begge omtræder på Habitatsdirektivets bilag 4. De fleste af
søerne har dog gennem tiden gennemgået en voldsom tilgroning af skyggende træer. De skyggende
træer forhindrer vandet i at blive varmet op til den nødvendige yngletemperatur for padderne. Gladsaxe
Kommune vil i den kommende planperiode rydde skyggende træer på sydsiden af tre af de mest
tilgroede søer for at bevare eller genvinde gunstige yngleforhold for padderne og mange andre arter som
er afhængige af lys og en høj vandtemperatur for at trives.
Rydning af skyggende træer på sydsiden af sø AI, Ø og AB.
De lysåbne arealer i moseområdet
De lysåbne arealer i mosen har været i tilbagegang lige siden ophøret af privat tørvegravning og
dyrehold i 50erne. Siden da har kommunen forsøgt at vedligeholde de åbne arealer ved høslet og de
senere år også med fåregræsning. Nogle områder er dog alligevel groet til med årene på bekostning af
overdrevenes plante og dyreliv. Gladsaxe Kommune vil i den kommende planperiode forsøge at
genetablere overdrev på nogle at de tilgroede arealer. Plantefrø kan ofte ligge mange år i jorden og vente
på spiringsgunstige forhold. Der kan derfor hurtigere etablere sig et overdrev med en karakteristisk
overdrevsvegetation på en lokalitet, som tidligere har været et overdrev. Derfor har Gladsaxe Kommune
anvendt gamle luftfoto til at udvælge de områder, der senest er groet til med henblik på genetablering af
overdrev.
Rydning eller kraftig udtynding af træer og buske på arealer syd og øst for sø Ø, syd for
sø AB, øst for EA, øst for sø AH og nordvest for sø N.
40

6 Delområder og plejebeskrivelser
6.1 Delområde 1: Smørmosens nordlige del
Administrativ status
Arealet er ejet af Gladsaxe Kommune.
Områdekarakteristik
Området består primært af skov med et antal større og mindre vandfyldte tørvegrave. I områdets
nordlige og østlige del findes rester af gamle haver og et område med nyttehaver. Herudover ses der
omkring stierne nogle åbne græsarealer/lommer.
Denne del af mosen har fået sit eget delområde, fordi den er mere næringspåvirket end delområde 2.
Figur 6.1 En bro over en af de mange gamle tørvegrave i Smørmosens nordlige del.
Naturværdier
Skoven domineres primært af ask og er de fleste steder ret udtørret. Sydvest for sø Ø står en ca. 100
år gammel hvidpil. I den nordlige ende mod Værebrovej er der en meget næringspræget bundvegetation
domineret af skvalderkål. I den nordøstlige del ses større partier af stor tusindstråle
41

(Telekia speciosa), gyldenris og kæmpe-bjørneklo. I områdets mere centrale dele findes en flora
med bl.a. krybende læbeløs og ægbladet fliglæbe, der er typisk for næringsrige skove på muldbund.
Her findes også en del typiske sump- og kærplanter på de mere fugtige arealer. Skovene henstår de
fleste steder uberørt/svært gennemtrængelige og fremstår på enkelte mere fugtige steder som et fint,
naturnært skovsumpselement i mosaikken. På begge sider af stien mellem Hillerødmotorvejen og
Skildpaddesøen er i 2010 observeret Sankthansorm (Lampyris noctiluca) ved søerne AG og AF.
Der er otte undersøgte søer i området. Ingen af søerne i området har opfyldt deres generelle
målsætning om et artsrigt og alsidigt dyre- og planteliv. Søerne bærer generelt præg af at have en
næringsrig dyndbund, og være skygget af omkringstående træer. Det manglende sollys ved søerne
betyder at padderne og undervandsplanterne er fåtallige. I fire af de syv søer findes dog spidssnudet
frø og/ eller stor vandsalamander, som er beskyttet af EF-habitatdirektivets bilag IV. Desuden blev
den sjældne sumpplante kærmysse fundet i to af søerne.
Sø Ø (se kortbilag) vurderes at have en væsentlig rekreativ værdi, da den ligger tæt ved Værebroparken
i et område, der bruges flittigt til rekreative formål. Søen er ikke særlig artsrig med hensyn
til plante og dyreliv, som følge af en næringsrig bund og for mange skyggende træer. Ude i søen er
der desuden et område, der er relativt tæt bevokset med pil.
Der udover har sø Å også stor rekreativ værdi, da en stor del af søen er omkranset af sti. Søen er
ynglested for seks paddearter, heriblandt spidssnudet frø og stor vandsalamander.
Målsætning
Dette område ligger i forlængelse af mosens væsentligste kerneområder, og hovedformålet med
naturplejen er at fastholde og forbedre mosernes naturværdier.
De primære målsætninger for området er:
• At forhindre tilgroning af vådområder, søer og vandhuller. Generelt ønskes en begrænsning eller
fastholdelse af nuværende udbredelse af tagrørzonerne.
• At sikre eller forbedre udsigterne til vandflader.
• At opretholde naturlig vandstand og undgå yderligere udtørring af delområdet.
• At sikre stor artsrigdom, både hvad angår træer, buske og skovbundsflora i de skovbevoksede
områder.
• At skoven drives som naturskov, hvor kun træer, der rager ud over stierne eller er til fare for
publikum, fjernes.
• At sikre områdets rekreative anvendelse uden, at det medfører negative konsekvenser for naturen.
• At græsningsarealet i områdets midtvestlige del fortsat skal afgræsses for at opretholde en varieret
flora.
• At bekæmpe store forekomster af invasive plantearter mod øst for at forhindre tilgroning.
42

• At mindske næringsstoftilførslen til området, fx ved at undersøge muligheden for at rense vandet
der tilledes fra Hillerød Motorvejen i et bassin inden det ledes ud i mosen.
Pleje
På lysåbne arealer og græslommer langs stierne vedligeholdes med 1 årlig slåning inkl. opsamling,
som gennemføres udenfor fuglenes yngleperiode, typisk i august - september. Det afslåede
materiale fjernes for at opnå en næringsfattig jord. Den eksisterende fold afgræsses med får.
Langs stierne skal vegetationen vedligeholdes med slåning ca. 3 gange/år i vækstsæson og ved
inventar 2 gange/måned i vækstsæsonen. Der udføres mekanisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i
området.
Øvrig pleje udføres primært som éngangspleje. Behovet for éngangspleje vurderes ud fra områdets
tilstand og udvikling.
Plejebehov
Der er behov for følgende éngangsindgreb:
For at skabe bedre udsyn og for at give mere lys til fordel for padderne skal der ved sø Ø
fjernes pilekrat i søen og skyggende bevoksning af el, ask og birk på den sydlige bred ned til
bøgetræerne.
Syd for sø Ø ryddes opvækst af ahorn og birk samt ask omkring det gamle piletræ.
På arealet mellem sø Ø og stien til pumpestationen ryddes underskoven for opvækst af
ahorn, ask, hyld og snebær for at skabe et lysåbent areal og variation i rumoplevelsen.
Blivende træer markeres inden udtyndingen. Rydningen skal efterfølgende give mulighed
for at arealet kan plejes ved slåning.
Syd for pumpestationen på det åbne areal bekæmpes gyldenris ved slåning.
For at skabe udsyn over sø Å skal der for enden af stien fjernes krat bestående af el, birk og
hassel. Mellem stien og søens sydvestside ryddes underskoven for at skabe udsigt til søen
fra stien.
Ved sø AB ved bænkepladsen ryddes opvækst af ahorn og elm mellem søen og de store
birketræer syd for stien. Rydningen foretages for at give mere lys og højere temperatur til
fordel for padderne. Blivende træer markeres inden rydning.
Øst for sø AE fastholdes det eksisterende lysåbne areal ved at rydde yderligere ca. 5-10 m
krat mod nord.
Den skyggende bevoksning på sydsiden af sø AI ryddes for at give mere lys og højere
temperatur til fordel for padderne.
43

Afledt pleje som følge af éngangsindgreb:
Genvækst af krat og underskov beskæres hvert andet år.
De lysåbne arealer plejes ved slåning inkl. opsamling en gang årligt eller ved afgræsning.
Det lysåbne areal ved pumpestationen bekæmpes gyldenris ved slåning 1-2 gange årligt inkl.
opsamling.
Plejemuligheder
Tilgroningen af vådområder, søer og vandhuller kan bekæmpes ved oprensning/uddybning af søer,
ved rørhøst, og rydning af opvækst af pil, birk m.fl., når det skønnes påkrævet (omtrent hvert 10-15.
år). Opvækst af bævreasp kan dog bekæmpes ved årlig nedskæring.
Der kan ryddes krat og rørsump langs stien ved sø AE, og der kan fældes en gruppe skyggende
birketræer ved søbredden. Hvis vandhuller oprenses, skal det konkret vurderes, om det opgravede
materiale skal fjernes eller kan spredes ud i området. Grunden er, at materialet påfører arealet et
stort næringstilskud, som fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
Sikringen af tætte skovbryn og en stor artsrigdom af træer, buske og "skovbundsflora" i de nordlige
skov-/træbevoksede områder kræver en pleje, der består af plukhugst (bl.a. af bævreasp). I Smørmosen
prioriteres bevarelsen af ask med henblik på at skabe lysåbne askelunde. I udtørrede mosepartier
med uønsket træopvækst ryddes denne.
Den lyskrævende og artsrige urtevegetation kan sikres ved udtynding eller fjernelse af
trævegetationen kombineret med slåning af urtevegetationen eller afgræsning.
Utilgængeligt og tæt krat ønskes bevaret, dog kan rydning af enkelte bælter accepteres for at skabe
flere bryn og udsyn fra stierne.
Generelt langs stierne vil det øge den rekreative værdi, hvis der fortsat ryddes lommer hist og her,
som efterfølgende slås. Dette vil, udover at kunne benyttes til rekreativt opholdssted, også forstærke
mosaikken med åbne og de mere lukkede naturarealer og skabe nicher for en mere varieret natur.
Langs stien ind mod delområde 2 kan der med fordel ryddes nogle krat- og rørsumppartier for
derved at skabe kig ud over vandet.
Hvis der skal skabes en så naturlig hydrologi i området som muligt, skal det undersøges om
vedligehold af gamle afvandingsgrøfter kan stoppes uden risiko for oversvømmelse af private
ejendomme og tekniske anlæg.
Af hensyn til fuglelivet kan offentlighedens færdsel forbydes eller reguleres i fuglenes yngletid.
44

6.2 Delområde 2: Smørmosens centrale del
Administrativ status
Arealet er ejet af Gladsaxe Kommune bortset fra en enkelt parcel i områdets sydøstlige del, som
ejes af Vejdirektoratet.
Områdekarakteristik
Området består af det centrale parti af Smørmosen, som fremstår med vekslende partier af søer,
mose, skov, gamle tørvegrave og et græsareal i den vestligste del, der afgræsses af får. Langs
stierne, der løber i udkanten af arealet, ses enkelte mere lysåbne arealer. I det nordvestlige hjørne er
der fin udsigt ud over en gammel tørvegrav sø T (Skildpaddesøen) med åbent vandspejl. Idet
østligste område nær Hillerødmotorvejen kan ses rester af gamle haver og hegn fra tidligere
kolonihaver. Området er præget af megen støj fra Hillerødmotorvejen.
Figur 6.2 En af områdets mange vandfyldte tørvegrave. Nogle af dem, fx denne tæt ved Hillerød Motorvejen,
er omgivet af rester af rigkær.
45

Naturværdier
Området er sammensat af mange naturtyper. Der er partier med rester af rigkær med forekomst af
forholdsvis sjældne planter. Omkring grænsen til delområde 3 og nord herfor i de mere centrale dele
af området ses de flotte partier med skovbevokset tørvemose. Det store parti med høj naturkvalitet
er næringsfattigt og ikke tilgroet, men trues bl.a. af udtørring. Området er generelt sårbart overfor
påvirkninger fra færdsel i området, men da størstedelen af området virker ufremkommeligt, er
presset udefra ikke stort. Der etableres derfor ikke faciliteter eller adgange for publikum inde i
området, da den naturmæssige værdi går forud for den rekreative. Det mest sårbare parti er den
internationalt prioriterede naturtype, Skovbevokset tørvemose, med bl.a. forekomst af spagnum.
Færdsel i denne særlige naturtype skal begrænses mest muligt.
Langs stien i det vestlige skel ind til delområde 6 er der store partier med stor nælde og gyldenris. I
områdets sydøstlige hjørne langs stien ses et stort parti med gyldenris. Mod nordøst langs
motorvejen og omkring tidligere privathaver ses næringspåvirkede partier med rævehalespiræa,
kæmpebjørneklo og stor tusindstråle. Disse partier fremstår tilgroede, ensartede og med lav
naturkvalitet. I den nordøstlige del af området er et stort næringspåvirket areal, der tidligere har
været sommerhusgrund. Arealet rummer et stort naturmæssigt og rekreativt potentiale, ikke mindst
pga. det flotte kig, der kan skabes fra stien ned i rigkæret med planter såsom trævlekrone. Ved at slå
de tilgroede partier ca. en gang årligt vil der gives plads for en mere varieret og artsrig flora og
fauna. Områdets primære rekreative værdi ligger i oplevelsen af området fra stierne rundt langs
områdets yderzone.
Der er fire undersøgte søer i området. Alle søerne har opfyldt deres generelle målsætning om et
artsrigt og alsidigt dyre- og planteliv. Ved alle søerne yngler spidssnudet frø og stor
vandsalamander, som er beskyttet ifølge EF-habitatdirektivets bilag IV. I sø T blev der dog kun
fundet spidssnudet frø. Derudover voksede de sjældne planter almindelig blærerod, liden blærerod
og kærmysse i nogle af søerne. Alle søerne er moderat næringsrige, og skygges delvist af
omkringstående træer.
Sø AF og AG har forbindelse til hinanden og ligger ud mod stien mellem Skildpaddesøen og
Hillerødmotorvejen. Søerne er ynglested for både stor vandsalamander og spidssnudet frø, og
desuden er der observeret almindelig blærerod og kærmysse. For ikke at forringe artsrigdommen
ved sø AF og AG, og for at skabe et bedre udsyn over søerne fra stien, bør en mindre del af
rørsumpen ved stien langs søerne fjernes under hensyn til de registrerede Sankthansorme.
Sø AH er en artsrig sø, der er ynglested for bl.a. spidssnudet frø, stor vandsalamander. Desuden er
der fundet almindelig blærerod, liden blærerod og kærmysse. Søen har ikke behov for pleje, men
det vil være hensigtsmæssigt at skabe udsyn over søen fra den nærliggende sti.
46

Figur 6.3 Parti fra den internationalt beskyttede naturtype Skovbevokset tørvemose med birk, blåtop og
tørvemosser.
Målsætning
Dette område rummer et af de væsentligste kerneområder i fredningen, og hovedformålet med
naturplejen er at fastholde og forbedre mosens naturværdier. Hermed er det målet, at området skal
opretholdes som et primært moseareal.
De primære målsætninger for området er:
At bevare og fremme værdifulde naturtyper som skovbevoksede tørvemoser, rigkær og
fattigkær og dermed fremme den mosaik af naturtyper, som karakteriserer området.
At sikre eller forbedre udsigterne til vandflader.
At opretholde en naturlig høj vandstand.
At mindske næringsstoftilførslen til området, fx ved at undersøge muligheden for at rense
vandet der tilledes fra Hillerød Motorvejen i et bassin inden det ledes ud i mosen.
At sikre stor artsrigdom, både hvad angår træer, buske og skovbundsflora i de skovbevoksede
områder.
47

Pleje
At sikre områdets rekreative anvendelse, uden at det medfører negative konsekvenser for
naturen.
At græsningsarealet i den sydvestlige del fremover skal afgræsses for at opretholde en varieret
flora.
At de store forekomster af gyldenris og stor nælde langs grænsen til delområde 9, i den
nordøstlige del og langs stien i syd bekæmpes, så biologiske og rekreative værdier øges
væsentligt.
På lysåbne arealer og græslommer langs stierne vedligeholdes med 1 årlig slåning inkl. opsamling,
som gennemføres udenfor fuglenes yngleperiode, typisk i august - september. Det afslåede
materiale fjernes for at opnå en næringsfattig jord. Der afgræsses fortsat med får i den eksisterende
fold.
Langs stierne skal vegetationen vedligeholdes med slåning ca. 3 gange/år i vækstsæsonen og ved
inventar 2 gange/måned i vækstsæsonen.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i området.
Øvrig pleje udføres primært som engangspleje. Behovet for éngangspleje vurderes ud fra områdets
tilstand og udvikling.
Plejebehov
Der er behov for følgende førstegangsindgreb:
Mellem fårefolden og sø AF ryddes krat og underskov i et ca. 3m bredt bælte for at skabe
adgang og udsigt til søen.
Øst for sø AH ryddes et areal med krat og mindre trævækst for at skabe adgang til søen. Der
opsættes bord/bænk på arealet.
Afledt pleje som følge af éngangsindgreb:
Genvækst af krat og underskov beskæres hvert andet år.
De lysåbne arealer plejes ved slåning inkl. opsamling en gang årligt eller ved afgræsning.
48

Plejemuligheder
Tilgroningen af vådområder, søer og vandhuller kan bekæmpes ved oprensning/uddybning af søer,
ved rørhøst, og rydning af opvækst af pil, birk m.fl., når det skønnes påkrævet (omtrent hvert 10-15.
år). Opvækst af bævreasp kan dog bekæmpes årlig ved nedskæring.
Der kan beskæres en del af rørsumpen langs søerne T, AF og AG for at skabe udsigt til søerne.
Rørskæringen foretages i perioden november-februar (begge måneder inklusiv) og ryddet tagrør
fjernes fra området. Den lyskrævende og artsrige urtevegetation kan sikres ved udtynding eller
fjernelse af trævegetationen kombineret med slåning af urtevegetationen eller afgræsning.
Utilgængeligt og tæt krat ønskes bevaret, dog kan rydning af enkelte bælter accepteres for at skabe
udsyn fra stierne.
Langs stien ind mod delområde 1 kan der med fordel ryddes partier af krat og rørsump for derved at
skabe udsigt ud over vandet.
Hvis vandhuller oprenses, skal det konkret vurderes, om det opgravede materiale skal fjernes eller
kan spredes ud i naturområdet. Grunden er, at materialet påfører arealet et stort næringstilskud, som
fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
For at skabe en så naturlig hydrologi i området som muligt, bør det undersøges om vedligehold af
gamle afvandingsgrøfter kan stoppes uden risiko for oversvømmelse af private ejendomme og
tekniske anlæg.
Af hensyn til fuglelivet kan offentlighedens færdsel forbydes eller reguleres i fuglenes yngletid.
49

6.3 Delområde 3: Smørmosens sydlige del
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området er Smørmosens sydlige del med en blandet mosaik af moser, søer og gamle tørvegrave
med åbent vand, rørsump, pile- og birkekrat samt sumpede skovpartier. Der er ingen stier ind i
området, og der ses ikke udpræget slid på naturen. Tibberup Å har sit udspring i den vestlige del af
området.
Figur 6.4 De seneste års rydning af pilekrat og udgravning af kanaler i Smørmosens sydlige del, har skabt
frie vandflader.
50

Naturværdier
Området rummer udprægede naturværdier og er kerneområde for mosens rige vandfugleliv.
Naturtypen er generelt sårbar overfor påvirkninger, men da størstedelen af området er
ufremkommeligt, er presset udefra ikke stort. De mest sårbare partier ligger langs grænsefladen ind
til delområde 2. Her findes den internationalt prioriterede naturtype, Skovbevokset tørvemose, med
bl.a. forekomst af tørvemos (spagnum). Færdsel i denne særlige naturtype skal begrænses mest
muligt. Der etableres ikke faciliteter eller adgange for publikum inde i området, da den
naturmæssige værdi går forud for den rekreative.
Den igangværende tilgroning kan ændre områdets værdifulde flora og de forekommende naturtyper
såsom søer, rørsump, overdrev og kratmose.
De primære rekreative værdier ligger i oplevelsen af området fra dets yderzone. Oprensningen af
rørsump og pilekrat langs områdets sydgrænse har gjort det muligt at opleve en stor del af mosens
fugleliv på tæt hold, og udsigten ind i mosen er flot. Oprensningen har stoppet tilgroningen og de
lyskrævende vandplanter og urter har fået bedre vilkår igen.
I 1995-96 blev opført et fugletårn og tidligere private matrikler blev opkøbt af Herlev Kommune og
ryddet for bygninger m.m.
I 1995, 2003 og 2004 er gennemført oprensning af rørsump og pilekrat i områdets sydlige del og der er
skabt forbindelse til vandområderne sø S inde i mosen. Søen har skærpet målsætning (A) ifølge
Regionplan 2005.
Målsætning
Dette område rummer et af de væsentligste kerneområder i fredningen, og her foretages kun naturpleje
for at fastholde og forbedre mosernes naturværdier.
De primære målsætninger for området er:
• At forhindre tilgroning af området så mosaikken af forskellige naturtyper sikres.
• At mindske næringsstoftilførslen med tilledt vand til området.
• At sikre at Regionplan 2005’s A1-målsætning for Sømosens store sø fortsat opfyldes. Dette
omfatter krav om sigt til bunden samt total fosforindhold på max. 50 g/liter.
• At den rævesikre fugleø opretholdes, med mindst 5 m bred og 1m dyb kanal omkring.
• At bekæmpe invasive plantearter.
• At sikre områdets rekreative anvendelse, uden at det medfører negative konsekvenser for naturen.
• Herlev Kommune arbejder på at genopføre et mere hærværkssikret fugletårn indenfor planperioden.
51

Pleje
Græsset slås 2-3 gange årligt langs stier, ved publikumsfaciliteter, og hvor det er nødvendigt for
brugen af området. Langs stier og ved publikumsfaciliteterne gennemgås træer og buske for
nødvendig beskæring 1 gang årligt.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter.
Der udføres ikke yderligere faste plejerutiner i området. Øvrig pleje udføres primært som
engangspleje. Behovet for engangspleje vurderes ud fra områdets tilstand og udvikling.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Tilgroningen af vådområder, søer og vandhuller kan forhindres ved oprensning/uddybning af søer,
ved rørhøst, og rydning af opvækst af pil, birk m.fl., når det skønnes påkrævet (omtrent hvert 10-15.
år). Opvækst af bævreasp kan dog bekæmpes ved årlig nedskæring.
Den lyskrævende urtevegetation kan sikres ved udtynding af trævegetationen kombineret med
slåning af urtevegetationen eller afgræsning.
Når søer oprenses, skal det vurderes konkret om det opgravede materiale skal fjernes eller om det
kan spredes ud på nærliggende arealer. Opgravet materiale påfører arealet et stort næringstilskud,
som fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
Af hensyn til fuglelivet kan offentlighedens færdsel forbydes eller reguleres i fuglenes yngletid.
Der kan opsættes en informationstavle, som beskriver konsekvenser af overdreven andefodring og
udsætning af fisk i vandhullerne, så dette så vidt muligt undgås.
52

6.4 Delområde 4: Træbanken
Administrativ status
Arealet ejes af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området fremstår som en meget ekstensivt drevet park beliggende på en langstrakt bakke syd for
Tibberup Å.
I Træbanken findes en plantesamling af danske træer og buske med navneskilte ved de enkelte arter.
Det er planen, at området skal rumme flest mulige arter af de træer og buske, som er beskrevet i
Politikens bog "Træer og buske i landskabet". Ud af bogens ca. 130 arter er omkring 80 arter
repræsenteret, hvilket ser ud til at være de arter, som kan trives under de vækstbetingelser
Træbanken kan tilbyde.
Figur 6.5 Træbanken i vinterdragt set fra den vestlige indgang.
53

I Træbanken findes vandhane, borde, bænke, bålplads og shelter til brug ved primitiv overnatning.
Disse faciliteter giver Træbanken en rekreativ værdi som udflugtsområde. I Træbankens sydøstlige
del findes desuden et indhegnet areal (Hundeskoven), hvor hunde må løbe frit omkring.
Naturværdier
Træbankens naturmæssige værdier er ret begrænsede på grund af den noget mere intensive pleje og
rekreative brug. De væsentligste naturværdier er udsigten mod nord ud over Fedtmosen, samt de
mange forskellige arter af træer og buske. Træbanken har til gengæld en høj rekreativ værdi.
Etablering og udvikling af Træbanken med borde, bænke, hundeskov, vandpost, shelters og
træsamlingen er startet i 1995 og har løbet frem til omkring 2003 med udgivelse af folder og opsætning
af orienteringstavler.
Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At området er i overensstemmelse med Træbankens formål.
At bevare området som et vigtigt rekreativt støttepunkt med mulighed for primitiv overnatning samt
med mulighed for mindre teltlejr af kortere varighed i forbindelse med arrangementer og aktiviteter.
At sikre udsigten ud over Smør- og Fedtmosen.
At opretholde det lysåbne præg og undgå tilgroning.
At fortsat kunne fremvise ca. 80 arter af træer og buske.
At bekæmpe invasive arter.
Træbanken plejes lidt mere intensivt end resten af det fredede område. En del af græsarealerne
klippes op til 4 gange årligt, bl.a. for at markere stiforløbene, som leder rundt mellem træer og
buske. Resten klippes 1-2 gange årligt.
Træer, buske og hegnsplantninger gennemgås hvert 5. år for beskæring og udtynding.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter, herunder bjørneklo.
54

Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Større engangspleje med udtynding og beskæring af træer, omflytning på enkelte træarter og
efterplantning af manglende træer.
Opførelse af nyt shelter til erstatning af det nedbrændte.
55

6.5 Delområde 5: Kildegårdens jorder
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området er et åbent, let kuperet agerland med mange mindre søer, spredte træer og enkelte levende
hegn. Terrænet er faldende mod nord ned til Tibberup Å. Marker er udlagt til permanent græsning
eller dyrkes med økologisk vekseldrift. Adgangsmulighederne er gode med markveje og stier rundt
i området. Kildegården er en af 11 gårde, der blev udstykket af herregården Hjortespring i
begyndelsen af 1800-tallet. Kildegårdens østlænge er nu indrettet som Børnenaturcenter med
undervisnings- og udstillingsfaciliteter. Hovedbygningen rummer to boliger med tilhørende haver,
og vestlængen anvendes til skiftende formål.
Figur 6.6 Kildegårdens jorder drives som økologisk landbrug. Landskabet er let kuperet med mange
vandhuller.
56

Naturværdier
Naturværdien er stor med et varieret dyre- og planteliv knyttet til agerlandet og blandingen af de
økologisk dyrkede marker, græsningsarealer, søer og spredt beplantning.
Siden den naturrekreative udvikling af området påbegyndtes sidst i 1980-erne er artsantallet af dyr
og planter vokset jævnt. Den rekreative værdi er stor i kraft af fin tilgængelighed, variation med
græssende dyr, dyrkede marker, mange søer og en flot udsigt over det let kuperede terræn.
I 1991 er hovedparten af græsstierne anlagt, og der er plantet tre ”Kongeege”, fire ”Snogeege” og
syv ”Storkeege” af agern samlet fra de respektive træer indsamlet i 1980. I 1998 er plantet
yderligere 20 egetræer langs græsstierne. Oprensning af Kildesøen(H) er udført i 1993, Krebsekloen
(C) er etableret i 1995 i forbindelse med indretning af børnenaturcenteret og Vandtårnssøen (B) er
oprenset i 2005. Udearealer og folde omkring Kildegården er etableret i 1996 til brug for
børnenaturcenteret.
Vandtårnssøen, Krebsekloen, Kildesøen, Vibesøen (I) og Træbanksøen (K) er undersøgt ved
tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune fra maj til juli 2008 og fået
følgende karakterer:
Vandtårnssøen (B). Naturtilstanden er dårlig. Søen har højt næringsindhold og lav sigtdybde.
Kreaturpåvirkning er årsag til meget bred zone uden vegetation. Af negative af arter er observeret grå pil
og stor nælde. Ingen positive arter er observeret.
Krebsekloen (C). Naturtilstanden er ringe. Søen har relativt højt næringsindhold og er kraftigt tilgroet
med kildemos og krebseklo. Der er observeret grøn frø i søen, og området frekventeres af grågæs. Af
positive arter er observeret sump forglemmigej, gul iris, glanskapslet siv, vejbred skeblad og alm.
sumpstrå af og negative arter grå pil.
Kildesøen (H). Naturtilstanden er god til høj. Søen har spredt forekomst af trådalger. Området har risiko
for tilgroning med tagrør og dunhammer. Af positive strukturer er den udbredte forekomst af
undervandsvegetation. Af positive arter er observeret tornfrøet hornblad, vedbred skeblad og næb star
og af negative arter grå pil.
Vibesøen (I). Naturtilstanden er ringe til moderat. Søen er tilgroet, næringsniveauet højt og iltforholdene
dårlige. Spredt forekomst af padder og undervandsvegetation. Området frekventeres af mange grågæs.
Af positive strukturer er den spredte forekomst af padder og undervandsvegetation. Af negative
strukturer er tilgroning med tagrør og pil. Af positive arter er observeret alm. sumpstrå, butbladet
vandaks og vand ærenpris af negative arter grå pil.
Træbanksøen (K). Naturtilstanden er ringe til moderat. Søens bredzone er tilgroet, næringsniveauet højt,
iltforholdene dårlige og der er ingen undervandsplanter. Af positive arter er observeret gul iris og af
negative arter stor nælde og grå pil.
Vådområde L på kortbilag 1 er ikke undersøgt ved tilstandsvurderingen.
57

Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At sikre udsigten ud over Smør- og Fedtmosen og undgå tilgroning af de lysåbne partier.
At dyrkning og græsning på Kildegårdens jorde skal ske uden anvendelse af kunstgødning og
pesticider og uden vedvarende braklægning.
At bevare områdets karakter som åbent agerland med levende hegn, fritstående træer og delvis
afskærmende beplantning mod Klausdalsbrovej. Den fortsatte omdrift medvirker til at bevare den
karakteristiske mosaikstruktur i området, der veksler mellem natur-, halvkultur- og kultur-arealer.
At Kildegården fortsat kan anvendes til børnenaturcenter, beboelse og af kommunen kan stilles til
rådighed til foreningsvirksomhed. Gårdens nærområder anvendes til haver, samt lege- og
opholdsarealer, knyttet til bygningernes anvendelse.
At der rundt om vådområder og søer på de dyrkede arealer minimum skal være en dyrkningsfri
bræmme på 2 meter og gerne bredere.
At sikre og forbedre delområdets værdi som ynglelokalitet for padder.
At bevare gamle træer og gamle levende hegn.
At bekæmpe invasive plantearter
At der i området ved Kildegårdens haver er mulighed for mindre teltlejr af kortere varighed i
forbindelse med arrangementer og aktiviteter.
Jorderne drives landbrugsmæssigt både i form af omdrift og vedvarende afgræsning.
Græsstier, græsrabatter langs stier og veje slås 2-3 gange årligt. Græsstierne slås kun 1 gang årligt i
fuld bredde. Træer og hegnsplantninger gennemgås med ca. 10 års mellemrum for beskæring og
udtynding.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter.
Søer tilses en gang årligt for eventuel uønsket vegetation og kontrol af til- og afløb. Søerne med høj
eller god naturtilstand har plejemæssigt første prioritet så de ikke forringes.
Plejebehov
I plejeperioden udføres beskæring af bred- og søvegetation i Kildesøen (H) i nødvendigt omfang.
58

Plejemuligheder
Kildegården og dens omgivende marker og enge bør holdes, som det ses i dag, med økologisk
vekseldrift og vedvarende græsning.
Tilgroningen af vådområder, søer og vandhuller overvåges. Tilgroningen foregår hurtigst på lavt
vand og på skrånende brinker, hvorfor der også kan plejes ude i vandet i form af rørskær og en
eventuel fremtidig oprensning. Generelt ønskes det at fastholde et åbent vandspejl og forbedre
forholdene for padder. Når det skønnes påkrævet, kan der ske en rydning af opvækst omkring
vandhullerne.
Når søer oprenses, skal det vurderes konkret om det opgravede materiale skal fjernes eller om det
kan spredes ud på nærliggende arealer. Opgravet materiale påfører arealet et stort næringstilskud,
som fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
Der bør opsættes en informationstavle, som beskriver konsekvenser af overdreven andefodring og
udsætning af fisk i vandhullerne.
59

6.6 Delområde 6: Boghvedeholm
Administrativ status
Arealet er privatejet.
Områdekarakteristik
Det højtliggende areal mellem Fedtmosen og Smørmosen kaldes Boghvedeholm. Området fremstår
med åbne græsarealer, hvor den landskabelige værdi med et frit udsyn over småbakkede marker i et
velafgrænset landskabsrum er bevaret. Græsarealerne, hvor der hist og her vokser tjørne- og
rosenbuske samt bævreasp, pil og gyldenris, afgræsses delvis af heste. Området er fordelt på 2
private ejendomme. Havearealerne ved hver ejendom indgår ikke i plejebeskrivelsen (markeret på
kortbilag 1).
Figur 6.7 Afgræsset område med overdrevskarakter på Boghvedeholm. Området gennemskæres af grusvejen
Gråpilevej, hvor man har fornemmelsen af at være langt ude på landet, selvom man er i
Storkøbenhavn.
60

Naturværdier
Området består overvejende af overdrevskarakter, der afgræsses af heste. Hele området fremstår
med ekstensivt landpræg, en sjældenhed så tæt på byen. Hist og her ses der tjørn på arealerne. Der
ses en del kæmpe bjørneklo, specielt langs med el-hegn, hvor hestene ikke kan nå samt i
havearealerne. Området er noget næringspræget.
Sjaggere fra en nærliggende ynglekoloni ses ofte på det åbne græsareal på jagt efter insektlarver og
anden føde.
Der er tidligere fundet stor vandsalamander i et lille vandhul i området. Dette er dog ikke bekræftet
ved besigtigelsen i 2008. Vandhullet er ikke vist på kortbilag 1.
Vandhullet er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev
Kommune fra maj til juli 2008. Vandhullets naturtilstand er dårlig. Det har højt næringsindhold,
tilgroning og ingen undervandsplanter. Der er observeret snog og en art tudse. Af negative af arter
er observeret grå pil, gyldenris og stor nælde. Ingen positive arter er observeret.
Målsætning
Områdets afgræssede overdrev med spredte træer og buske af hjemmehørende arter og karakter af
ekstensivt landbrug fastholdes.
For de private ejendomme gælder, at den eksisterende anvendelse kan fortsætte uforandret og at
anvendelsen kan overgå til offentlige formål i tilknytning til Smør- og Fedtmosens anvendelse til
offentlige natur- og fritidsområder.
Den primære målsætning for delområdet er:
Pleje
At opretholde den typiske, artsrige, lavtvoksende og lyskrævende vegetation i enge og overdrev, og
dermed undgå tilgroning og næringsstofpåvirkning.
At bevare områdets ekstensive landpræg, hvilket giver både natur- og oplevelsesmæssig værdi til
Smør- og Fedtmosens mosaik af natur- og kulturarealer.
At eventuel ny beplantning med træer og buske skal ske med danske arter.
At vegetationen om det lille vandhul holdes lav og lysåben af hensyn til ynglende stor
vandsalamander.
Arealerne plejes primært ved afgræsning med heste.
61

Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Boghvedeholms overdrevskarakter med den artsrige, lavtvoksende og lyskrævende urtevegetation
kan fastholdes ved fortsat afgræsning, og ved slåningsmetoder hvor afklippet materiale fjernes 1-2
gange årligt. Det afslåede materiale fjernes for at gøre jorden mere næringsfattig. Slåninger
gennemføres udenfor fuglenes yngleperiode.
Tilgroningen af området kan bekæmpes ved rydning af uønsket træopvækst, når det skønnes
påkrævet (omtrent hvert 10.-15. år). Opvækst af bævreasp kan dog bekæmpes ved årlig nedskæring.
De næringskrævende arter såsom stor nælde, agertidsel og lignende, der udkonkurrerer de
lyskrævende plantearter kan slås en gang årligt.
62

6.7 Delområde 7: Det åbne land syd for Fedtmosen
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området består af en mosaik af vedvarende eng- og græsarealer, samt søer i forskellig størrelse med
tilhørende kratbevoksninger. Mellem Svanesøen (M) og Valnæs Mose (N) i den vestlige del er
opsat borde og bænke i tilknytning en af kommunens hovedstier ”Den gule sti”. Delområdet danner
en bufferzone som overgang mellem landbrugsarealerne omkring Kildegården og Fedtmosens
biologiske værdier. Området rummer publikumsfaciliteter.
Figur 6.8 Det åbne område rummer mange vandhuller og gennemkrydses af flere græsstier.
Naturværdier
De vedvarende græsarealer er generelt tilgroet med grove urter, og der er mange store forekomster
af gyldenrisgyldenris. Mellem Stadagersøen (O) og Nattergalesøen (P) og delområde 5 er der to
63

mindre græsarealer med mere varieret flora tilpasset lysåben og mere næringsfattig jordbund.
Søerne har god vandkvalitet og giver flere steder gode muligheder for rekreativ brug. Stadagersøen
er meget fin med en lavvandet sydvendt skråning og forekomst af kildemos. Søen er pga. en stor
bestand af skaller ikke optimalt for padder. I området er observeret spidssnudet frø.
Den rekreative værdi er koncentreret til søerne og klippede græsstier rundt i området. De store
græsflader er svært tilgængelige og indbyder ikke til rekreativ anvendelse pga. den meget grove
urtevegetation. Området har et stort naturmæssigt- og rekreativt potentiale, som vil kunne fremmes
ved naturgenopretning og en målrettet øget pleje.
Grusti fra Valnæsvej til området etableret i 1991. I 1992 blev de dyrkede marker ændret til de
nuværende græsarealer. Der blev etableret fold i den østlige del nord for Træbanken, men er sløjfet i
2000. Oprensning af Tibberup Sø (Q) er udført i 1992, og Stadagersøen (O) i 1994. 20 egetræer er
plantet spredt i området i 1998.
Svanesøen, Valnæs Mose, Stadagersøen, Nattergalesøen og Tibberup Sø er undersøgt ved
tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune fra maj til juli 2008 og
fået følgende karakterer:
Svanesøen (M). Naturtilstanden er ringe. Søen har relativt højt næringsindhold, tykt slamlag dårlige
iltforhold og ingen undervandsplanter. Positive strukturer er de omgivende naturarealer og negative
strukturer er den udbredte tilgroning med tagrør. Af positive arter er observeret sump forglemmigej,
gul iris, og dusk fredløs og af negative arter grå pil og stor nælde. Søen ligger i tilknytning til
moseområde med skovsump og rørsump, præget af udbredt tilgroning med træer og buske.
Valnæs Mose (N). Naturtilstanden er god til høj. Søen har spredt forekomst af trådalger, område
med risiko for tilgroning med tagrør. Der er observeret padder i søen. Positive strukturer er de
omgivende naturarealer og forekomst af undervandsplanter. Af positive arter er opserveret dusk
fredløs, gul iris, femhannet pil, langbladet ranunkel, kærtidsel, butbladet vandaks, vandrøllike og af
negative arter grå pil. Søen ligger i tilknytning til moseområde med skovsump og rørsump, præget
af udbredt tilgroning med træer og buske, samt gyldenris og japansk pileurt.
Stadagersøen (O). Naturtilstanden er god. Søen er områdevist tilgroet. Positive strukturer er de
omgivende naturarealer og forekomst af undervandsplanter. Negativ struktur er tilgroning med pil
og tagrør. Af positive arter er observeret sump forglemmigej, gul iris, butbladet vandaks og
vandrøllike og af negative arter grå pil.
Nattergalesøen (P). Naturtilstanden er god. Søen er omgivet af naturarealer, har udbredt forekomst
af undervandsplanter, men med risiko for tilgroning. Af positive arter er observeret gul iris og dynd
padderokke og af negative arter grå pil og stor nælde.
Tibberup Sø (Q). Naturtilstanden er god. Positive strukturer er de omgivende naturarealer samt
udbredte forekomst af undervandsplanter. Negative strukturer er risikoen for tilgroning. Af positive
arter er observeret sump forglemmigej, gul iris, femhannet pil, vejbrev skeblad, næbstar og
butbladet vandaks og af negative arter grå pil og gyldenris.
To mindre vådområder er undersøgt og har fået naturtilstanden dårlig og dårlig til ringe.
Vådområderne er ikke vist på kortbilag 1.
64

Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At sikre et kik ud over Smør- og Fedtmosen og undgå tilgroning af eng- og græsarealerne.
At opretholde en vekslen mellem åbne græsflader og vandhuller således, at området bidrager til den
mosaik af varierende natur og landskaber, som er værdifuld i Smør- og Fedtmosen og som
understøtter en varieret flora og fauna.
At området sammen med delområde 9 og 10 er et attraktivt areal, der tiltrækker publikum, således
at de mere følsomme naturtyper i selve Smør- og Fedtmosen skånes.
At de afløbsløse lavninger og temporære søer bevares og synliggøres gennem målrettet pleje.
At fremme den typiske, artsrige, lavtvoksende og lyskrævende vegetation i enge og
overdrevskarakterer, fx ved udvidet afgræsning.
At bekæmpe invasive plantearter.
Området skal kunne rumme publikumsfaciliteter, så mosens mere sårbare naturtyper skånes.
I området slås de vedvarende græsarealer en gang med 3 til 4 års interval for at begrænse uønsket
opvækst af vedplanter. På græsstier og rabatter langs stier samt ved borde og bænke slås græsset 2-3
gange årligt. Græsstierne slås kun 1 gang årligt i fuld bredde.
Træer og kratplantninger gennemgås med ca. 10 års mellemrum for beskæring og udtynding.
Søer tilses en gang årligt for eventuel uønsket vegetation og kontrol af til- og afløb. Søerne med høj
eller god naturtilstand har plejemæssigt første prioritet så de ikke forringes.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter.
Plejebehov
I plejeperioden udføres beskæring af bred- og søvegetation i Valnæs Mose (N), Stadagersøen (O),
Nattergalesøen (P) og Tibberup Sø (Q) i nødvendigt omfang.
Plejemuligheder
De vedvarende græsarealer kan plejes ved 1-2 årlige slåninger med eller uden opsamling af
afklippet materiale, ved afgræsning eller en kombination af dette.
65

De rekreative og naturmæssige værdier kan fremmes ved ændring af plejen og gennemførelse af
målrettet engangspleje. Flere græsslåninger, slåningsmetoder hvor afklippet materialer fjernes, eller
afgræsning vil dæmpe de næringskrævende eller invasive arter til gavn for den lavtvoksende og
lyskrævende vegetation.
Nogle af de naturlige lavninger kan uddybes til temporære vandhuller til levesteder for padder.
Når søer oprenses skal, det vurderes konkret om det opgravede materiale skal fjernes eller om det
kan spredes ud på nærliggende arealer. Opgravet materialet påfører arealet et stort næringstilskud,
som fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
Tilgroningen af vådområder, søer og vandhuller overvåges, og kan bekæmpes ved afgræsning,
oprensning/uddybning af søer, ved rørhøst, og rydning af opvækst af pil, birk m.fl., når det skønnes
påkrævet. På de lavvandede skrånende brinker kan der udføres rørskær ude i vandet for at fastholde
gode forhold for padder.
Forsøg med øget afgræsning. Afgræsning må ikke få et omfang, der væsentligt begrænser den fri
adgang til arealerne, hvorfor midlertidige hegn, færiste og låger er en mulig løsning.
66

6.8 Delområde 8: Holmeengen
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området består af tidligere haveareal, vedvarende græsarealer og søer. Havearealet fra den
nedbrændte gård Holmegård udgør den centrale del af området og omkranses af lægivende levende
hegn. Arealet er indrettet med borde, bænke og bålplads. Øst og vest for havearealet findes
vedvarende græsarealer med hver sin sø. I kratbevoksningen syd for havearealet findes en delvis
opfyldt og tilgroet sø.
Figur 6.9 Bålpladsen i områdets centrale del.
Naturværdier
Havearealets oprindelige beplantning af levende hegn, løv- og nåletræer, har væsentlig betydning
som levested og skjul for områdets dyreliv samt overvintringslokalitet for padderne i de
67

nærliggende vandhuller. Havearealet har enkelte gamle træer f.eks. et af de største og ældste
egetræer i Herlev Kommune. De gamle træer er mulige naturlige levesteder for hulrugende fugle og
flagermus.
Den lysåbne temporære sø, Salamandersøen (F) er levested for en population af stor
vandsalamander.
Ved Holme Sø (D) er den østlige brink reguleret, så søen er mere tilgængelig. Resten af søbrinken
er bevokset med en tæt bræmme af næringskrævende arter. Øget rekreativ værdi kan opnås ved at
åbne vegetationen, så søen bliver synlig. Det vil tillige være til fordel for bl.a. eventuelle padder i
søen, samt give plads for mere lyskrævende plantearter.
Den opfyldte og tilgroede sø E i krattet mod syd kan med fordel genskabes ved oprensning. Det vil
give området endnu større rekreative og biologiske værdier.
Området har som helhed stor rekreativ interesse, men de biologiske værdier er ikke uvæsentlige.
Ved naturgenopretning og målrettet pleje er der yderligere potentiale i området.
I 1988, 1990 og 1994 er gennemført oprydning af området, oprensning og regulering af Holme Sø (D),
græssåning opsætning af bord og bænke. I 1996 blev delområdet udvidet med arealet øst for Gråpilevej,
som tidligere har været dyrket. Salamandersøen (F) er oprenset i 2005.
Holmesø, Salamandersøen og sø E er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser
og enge i Herlev Kommune fra maj til juli 2008 og fået følgende karakterer:
Holme Sø (D). Naturtilstanden er ringe til moderat. Søen har meget højt næringsindhold, trådalger,
ingen undervandsplanter og tykt slamlag. Negative strukturer er tilgroningen. Af positive arter er
observeret sump forglemmigej, gul iris, og femhannet pil og af negative arter grå pil og stor nælde.
Søen ligger i tilknytning til moseområde med ringe naturtilstand. Mosen har udbredte tilgroning
med tagrør. Af negative arter er observeret lodden dueurt, stor nælde, kruset skræppe, gyldenris.
Sø E. Naturtilstanden er dårlig, som skyldes udtørring og tilgroning. Lokaliteten er helt eller delvis
tørlagt i lange perioder.
Salamandersøen (F). Naturtilstand er god. Positive strukturer er de omgivende naturarealer, et
alsidigt plante- og dyreliv samt undervandsplanter. Negativ struktur er den delvise tilgroning i
lavtvandszonen med tagrør. Dertil blev vurderet, at der er risiko for overfladeafstrømning fra det
nærliggende jordoplag øst for søen. Af positive arter er observeret glanskapslet siv, næb star,
lancetbladet ærenpris og vejbred skeblad og af negative arter grå pil og gyldenris. Søen er en fin,
men sårbar lokalitet, som skal overvåges. Der blev fundet stor vandsalamander.
Målsætning
De primære målsætninger for delområdet er:
At sikre og forbedre områdets værdi som ynglelokalitet for padder.
At bevare gamle træer af hensyn til bl.a. flagermus og hulrugende fugle.
At begrænse næringstilførslen til Salamandersøen (F).
68

Pleje
At genskabe den lavtvoksende og lyskrævende vegetation omkring Holme Sø (D) og samtidig åbne
for udsigt til søen.
Naturgenopretning af sø E ved oprensning og delvis rydning af kratbevoksning.
Området skal rumme publikumsfaciliteter og kunne benyttes til mindre arrangementer og aktiviteter
så mosens mere sårbare naturtyper skånes.
At der i området er mulighed for mindre teltlejr af kortere varighed i forbindelse med arrangementer
og aktiviteter.
At bekæmpe invasive plantearter, herunder bjørneklo.
Græsset slås en gang årligt for at begrænse uønsket opvækst af vedplanter og 2-3 gange årligt, hvor
det er påkrævet for arealets brug.
Træer og hegnsplantninger gennemgås med 5-10 års mellemrum for beskæring og udtynding.
Søer tilses en gang årligt for eventuel uønsket vegetation. Søerne med høj eller god naturtilstand har
plejemæssigt første prioritet så de ikke forringes.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter, herunder bjørneklo.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
De rekreative og naturmæssige værdier kan fremmes ved ændring af plejen og gennemførelse af
målrettet engangspleje. Flere græsslåninger eller slåningsmetoder, hvor afklippet materialer fjernes,
vil dæmpe de næringskrævende eller invasive arter til gavn for den lavtvoksende og lyskrævende
vegetation. Der kan opsættes fuglekasser til gavn for hulrugende fugle.
Brinkerne ved Holme Sø (D) kan plejes ved rydning af pil og tagrør i randområderne, således at der
åbnes ud til vandspejlet.
Salamandersøen (F) skal bevares som levested for stor vandsalamander. Det kræver at søen bevares
lysåben ved rørskær i og omkring søen. Næringsstofbelastning af søen fra omgivelserne søges
reduceret ved at næringsholdige materialer på oplagspladsen placeres længst væk fra søen og den
dyrkningsfri zone mod marken syd for søen udvides.
Sø E kan naturgenoprettes med oprensning af søen og kraftig rydning af krattet omkring søen.
69

6.9 Delområde 9: Det åbne land syd for Smørmosen
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Under denne områdebeskrivelse er kun medtaget de aspekter, der adskiller sig fra delområde 7. Der
henvises derfor til beskrivelsen af delområde 7.
Området består af græsarealer, med få træer og enkelte kratbevoksninger. Langs grænsen mod vest
findes et flot levende hegn af seljerøn og mirabelle/slåen. Området danner en bufferzone som
overgang mellem Klausdal samt nyttehaverne mod syd og Smørmosens biologiske værdier.
Området rummer publikumsfaciliteter. I områdets sydligste del mellem Klausdal og nyttehaverne er
etableret et hegnet hundetræningsområde.
I områdets nordøstlige del fører en sti ind til en mere tør eng og delvis kratbevokset del af
Smørmosen. Her er borde og bænke placeret med fint indkik til mosen og de åbne vandflader.
Figur 6.10 Den flotte udsigt fra Klausdal mod nordvest med det gamle rønnehegn.
70

Naturværdier
Området rummer mod syd ikke de store naturværdier, men har et stort potentiale for indvandring af
arter med større botanisk værdi. Det vil også forbedre levevilkårene for områdets fauna. Den
forholdsvis lille artsdiversitet skyldes, at området er brugt til udlægning af opgravet materiale fra
oprensninger i Smørmosen og Salamandersøen (F) i delområde 8. Vegetationen er derfor høj og
domineret af næringskrævende arter, der udkonkurrerer de mere nøjsomme planter. Det gamle og
meget flotte hegn af seljerøn og mirabelle har stor betydning som spredningskorridor, levested og
fødegrundlag for faunaen i området. Det danner tillige en meget markant visuel oplevelse af
landskabet. Den sydligste del ligger hævet i terræn og herfra er en flot udsigt ud over Smør- og
Fedtmosen.
Den væsentlige rekreative værdi ligger primært i den flotte udsigt ud over Smør- og Fedtmosen og
videre ud mod Hareskoven.
Oprensning af gammel losseplads og rydning af bævreasp i og ved sø R er udført i 1990-91.
Grusstien fra Klausdal til Smørmosen og Nyttehaverne er etableret i 1990-92.
Engen er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune
fra maj til juli 2008 og har fået følgende karakterer: Naturtilstanden er ringe. Engen er meget tør og
i fare for tilgroning. Af positive arter er kun observeret to, mens der er mere end 10 negative arter.
Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At skabe et sammenhængende lysåbent græsareal på hele delområde 9, hvorved der gives mere
plads til en varieret, lysåben og med tiden karakteristisk eng- og overdrevsvegetation.
At bevare udsigten ud over Smør- og Fedtmosen fra det højtliggende punkt i syd.
At området sammen med delområde 07 og 10 er et attraktivt areal, der tiltrækker publikum, således
at de mere følsomme naturtyper i selve Smør- og Fedtmosen skånes.
At bekæmpe invasive plantearter.
Området skal kunne rumme publikumsfaciliteter og kunne benyttes til mindre arrangementer og
aktiviteter, så mosens mere sårbare naturtyper skånes.
At der i områdets sydlige del mellem Klausdal og Nyttehaverne er mulighed for mindre teltlejr af
kortere varighed i forbindelse med arrangementer og aktiviteter.
Omkring lunden af bævreasp i den østlige del af området slås græsset 1 – 2 gange årligt, så lunden
af bævreasp ikke breder sig yderligere.
71

Øvrig pleje som delområde 7.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Som for delområde 7.
72

6.10 Delområde 10: Eng mellem Træbanken og Smørmosen
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune. Udpeget som § 3-beskyttet fersk eng.
Områdekarakteristik
Afgræsset fersk eng med enkelte spredte træer og buske. Engen har tidligere været helårsafgræsset
med punktvis ophobning af foderrester m.v. til følge. Disse næringsforureninger blev afgravet i
2005. Græsningen varetages nu af Hjortespring Naturplejeforening. Folden er i 2007 suppleret med
ekstra elhegn så den kan opdeles og græsningstrykket hermed kan reguleres. Folden er også udvidet
mod stien langs Smørmosen for et hindre opvækst af bævreasp, gyldenris m.m. og så engen kan
opleves fra stien.
Figur 6.11 Den afgræssede ferske eng set fra Tibberup Å og mod syd.
73

Naturværdier
Området skal fastholdes som fersk eng. Engen afgræsses nu ved sommergræsning med får og
ungkvæg, og der er tegn på at engen er i god udvikling mod en mere artsrig flora. De grove urter og
invasive arter er i kraftig tilbagegang. Den rekreative værdi er primært oplevelse af de græssende
dyr og oplevelsen af blomsterfloraen. Hegningen begrænser dog muligheden for at komme tæt på
blomsterfloraen.
Folde er etableret i 1996, udvidet og opdelt i 2007.
Engen er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune
fra maj til juli 2008 og har fået følgende karakterer: Naturtilstanden er moderat. Det nordøstlige
hjørne er meget fugtigt og med flere karakter- og positivarter. Fugtigbundsplanter er spredt
forekommende.
Målsætning
De primære målsætninger for området er:
Pleje
At området bevares og plejes som naturtypen fersk eng.
At adgang til arealet fremmes.
At området sammen med delområde 07 og 09 er et attraktivt areal, der tiltrækker publikum, således
at de mere følsomme naturtyper i selve Smør- og Fedtmosen skånes.
Engen plejes ved sommerafgræsning med får og ungkreaturer uden fodertilskud.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Den ferske eng kan plejes ved sommerafgræsning uden fodertilskud, 1-2 gange høslet årligt eller
kombination heraf.
74

6.11 Delområde 11: Fedtmosens skovklædte del
Administrativ status
Arealet er ejet af Gladsaxe Kommune bortset fra de sydligste tørvegrave, som ligger i Herlev
Kommune og fem private parceller i delområdets nordvestlige del.
Områdekarakteristik
Området består af blandet skov og mose, noget ligger højt og tørt og andet lavere og mere fugtigt.
Der går flere stier igennem området, og der er enkelte søer med åbent vandspejl.
Umiddelbart udenfor fredningsgrænsen i Fedtmosens nordlige ende ligger daginstitutionernes
udflugtshus "Madpakkehuset", som tilhører Gladsaxe Kommune. I tilknytning hertil er opstillet en
friluftsudstilling med informationsmateriale om mosens planter og dyreliv.
Figur 6.12 Fedtmosen er generelt meget tilgroet - flere steder har området naturskovspræg.
75

Naturværdier
Delområdet rummer nogle uforstyrrede områder med tæt krat og rørsump til gavn for mange
fuglearter, bl.a. nattergal og sumpmejse. Området er generelt tilgroet, ret udtørret og flere steder
næringspåvirket. Der ses partier med snebær og gyldenris samt kæmpe-bjørneklo flere steder.
Der er to søer Y og U i området, som er undersøgt i 2007. Begge søer er privat ejet, og Y er en lille
dam der ligger i en villahave. Den lille dam modtager om sommeren næringsrigt vand fra flere
haver, og har derfor stor opblomstring af blågrønalger om sommeren. Sø U er næringsrig, men
opfylder sin generelle målsætning om et artsrigt og alsidigt dyre- og planteliv. Der yngler seks arter
af padder ved søen, bl.a. bilag IV arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Derudover er
søen ynglested for en del fugle, f.eks. vandrikse som er en ualmindelig ynglefugl.
Målsætning
Hovedformålet med naturplejen er at fastholde og forbedre mosernes naturværdier.
De primære målsætninger for området er:
Pleje
At sikre uforstyrrede områder i Fedtmosen med tæt krat og rørsump til gavn for mange fuglearter
bl.a. nattergal og sumpmejse.
At sikre eller forbedre udsigterne til vandflader.
At sikre stor artsrigdom både hvad angår træer, buske og "skovbundsflora" i de skov- og
træbevoksede områder.
At sikre og forbedre områdets værdi som ynglelokalitet for padder og fugle.
At bekæmpe invasive plantearter.
At undgå yderligere udtørring af området.
På lysåbne arealer og græslommer langs stierne vedligeholdes med 1 årlig slåning inkl. opsamling,
som gennemføres udenfor fuglenes yngleperiode, typisk i august - september. Det afslåede materiale
fjernes for at opnå en næringsfattig jord.
Området plejes ved slåning langs stier 3 gange/år i vækstsæsonen og ved inventar 2 gange/måned i
vækstsæsonen.
Træer og grene, der rager ud over stierne til gene for færdslen eller udgør en sikkerhedsrisiko,
fjernes.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i området.
Øvrig pleje udføres primært som éngangspleje. Behovet for éngangspleje vurderes ud fra områdets
tilstand og udvikling.
76

Plejebehov
Der er behov for følgende éngangsindgreb:
På et areal i delområdets nordøstlige hjørne bekæmpes gyldenris ved slåning.
Der ryddes opvækst af elm og ahorn på den cirkelformede forhøjning omkring den nordsydgående
sti til Værebrovej. Rydningen skal ske for at fremhæve forhøjningen og øge den
rumlige oplevelse langs stien. Blivende træer markeres inden rydning.
I delområdets sydvestlige ende mod Værebro Å genetableres et tidligere overdrev ved
rydning af krat og andet opvækst. I forbindelse med rydningen vurderes om enkelte større
træer kan bevares. Adgangen til overdrevet vest for området synliggøres ved rydning af
underskov. Rydningen vil modvirke en endelig tilgroning og samtidig understrege
landskabets topografi. Derudover vil rydningen tydeliggøre åen og skabe visuel landskabelig
sammenhæng over kommunegrænsen. Af hensyn til den fremtidige pleje af overdrevet ved
høslet eller afgræsning etableres en forbindelse over den lille bæk vest for det genskabte
overdrev.
Afledt pleje som følge af éngangsindgreb:
På arealet i det nordøstlige hjørne bekæmpes gyldenris ved slåning 1-2 gange årligt inkl.
opsamling.
Genvækst af krat og underskov på den cirkelformede forhøjning beskæres hvert andet år og
eller plejes ved slåning en gang årligt.
Det genskabte overdrev plejes ved slåning inkl. opsamling en gang årligt eller ved afgræsning.
Plejemuligheder
I den nordvestlige del af området, langs den sti der går op til daginstitutionernes ”Madpakkehus”,
kan snebær og gyldenris bekæmpes.
Der kan foretages rørskæring/opgravning af tagrør på udvalgte steder for at skabe udsigt til vandflader.
Rørskæringen foretages i perioden november-februar (begge måneder inklusiv) og ryddet
tagrør fjernes fra området.
Der kan opsættes en informationstavle, som beskriver konsekvenser af overdreven fodring af ænder
og udsætning af fisk i vandhullerne.
Der kan ryddes hyld og pil ind mod Cirkuspladsen(delområde 13) for at skabe udsigt til vådområdet
fra Cirkuspladsen.
77

6.12 Delområde 12: Fedtmosens centrale del
Administrativ status
Arealet er ejet af Gladsaxe Kommune.
Områdekarakteristik
Området fremstår som en åben lokalitet med parkpræg langs stierne og et centralt skov- og
sump/søområde. Området er flot vedligeholdt til rekreativ brug, med fine bænke og udsigter. Der
går flere stier igennem området, som benyttes flittigt af besøgende.
Figur 6.13 Fedtmosen rummer mange åbne områder med muligheder for rekreativ udnyttelse.
Naturværdier
Områderne er næringspåvirkede flere steder samt fremstår med opvækst af gyldenris. Arealerne
langs stierne slås flere gange årligt og giver en god afveksling og variation til de centrale sø-, mose-
, krat- og skovpartier. De centrale partier er generelt uforstyrrede med tæt krat til gavn for mange
fuglearter bl.a. nattergal og sumpmejse.
78

Der er fire søer i delområdet. Alle søerne har opfyldt deres målsætning om et artsrigt og alsidigt
dyre- og planteliv, og er alle ynglested for bilag IV arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander.
Dog er søerne præget af skygge som følge af træbevoksning ved bredderne.
Sø Z (se placering på kortbilag) er en artsrig sø, hvor der vokser den ualmindelige vandplante liden
blærerod. Søen har ikke behov for pleje, men der kan med fordel ryddes for krat på begge sider af
stien og ved bænkene, for at skabe bedre udsyn over søen.
Sø Æ er også en artsrig sø, som naturmæssigt ikke har behov for pleje. Men det vil være
hensigtsmæssigt at fjerne en del træer ved bredden for at åbne op for udsyn over søen. Den invasive
art gyldenris har spredt sig til et større område omkring søen.
Målsætning
Hovedformålet med naturplejen er at fastholde og forbedre mosernes naturværdier.
De primære målsætninger for området er:
Pleje
At sikre uforstyrrede områder i Fedtmosen med tæt krat til gavn for mange fuglearter bl.a. nattergal
og sumpmejse.
At forhindre tilgroning af vådområder, søer og vandhuller.
At sikre eller forbedre udsigterne til vandflader.
At sikre stor artsrigdom både hvad angår træer, buske og "skovbundsflora" i de skov- og
træbevoksede områder.
At bekæmpe invasive plantearter.
At undgå yderligere udtørring af delområdet.
At fastholde områdets rekreative værdier og bevare eksisterende faciliteter for friluftslivet.
At der åbnes for indblik til delområde 6.
På lysåbne arealer og græslommer langs stierne vedligeholdes med 1 årlig slåning inkl. opsamling i
vækstsæsonen, udenfor fuglenes yngletid, typisk i august – september. Det afslåede materiale
opsamles. Dette gøres for at fjerne næringsstoffer fra arealet og dermed med tiden at opnå en
næringsfattig jord, der kan danne grundlag for stor artsrigdom.
Langs stierne plejes med slåning 3 gange/år i vækstsæsonen og ved inventar 2 gange/måned i
vækstsæsonen.
79

Træer og grene, der rager ud over stierne til gene for færdslen eller udgør en sikkerhedsrisiko,
fjernes.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i området.
Øvrig pleje udføres primært som engangspleje. Behovet for engangspleje vurderes ud fra områdets
tilstand og udvikling.
Plejebehov
Der er behov for følgende éngangsindgreb:
Ved sø Z skal der ryddes pilekrat langs stien for at skabe udsigt til søen og give bedre
livsbetingelser for padderne. Birketræer bevares.
Langs kanten af det lysåbne areal nordøst for sø V ryddes bævreasp.
Ved sø Æ ryddes krat og beskæring af rørsump langs stien på søens østside for at skabe
udsigt til søen.
Ved sø X ryddes bevoksning af pil og tjørn langs søens sydlige bred for at øge udsigten
udover søen.
Der skal skabes visuel kontakt til det åbne landskab i Herlev ved udtynding i bevoksningen
langs kommunegrænsen mod syd.
Afledt pleje som følge af engangsindgreb:
Genvækst af krat og bævreasp beskæres hvert andet år.
Arealerne med udtyndet bevoksning plejes ved slåning inkl. opsamling 1 gang årligt. Det
skal sikres, at pileurt ikke spredes i området i forbindelse med slåning.
Plejemuligheder
Næringspræget opvækst, der breder sig ud over arealerne fra skovbrynene kan bekæmpes med
kratrydder 1-2 gange pr. vækstsæson i 2-3 år.
Et tidligere overdrev omkring stien i delområdet vest og syd for sø V kan genskabes ved rydning af
krat og andet opvækst. Delområdet vil således fremtræde som en ”skovø” omkranset af overdrev.
På udvalgte steder langs stierne kan med fordel ryddes beplantning således, at adgang og udsigt fra
stierne til søerne/vandfladerne i området forbedres.
80

6.13 Delområde 13: Cirkuspladsen
Administrativ status
Arealet er ejet af Gladsaxe Kommune.
Områdekarakteristik
Området fremstår som park med plænegræs samt et par bænke og en bålplads. Arealet er i skarp
kontrast til den tilgrænsende tætte skovsump. Området har en stor rekreativ værdi grundet
tilstedeværelsen af en bålplads, bænke og muligheden for at afholde forskellige arrangementer for
børn og voksne. Området anvendes til cirkus, omrejsende tivoli og lignende.
Figur 6.14 Cirkuspladsen - åbent græsareal langs med Værebrovej.
Naturværdier
Området rummer ikke de store naturværdier pga. det udprægede parkpræg med plænegræs og højt
plejeniveau.
81

Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At fastholde området i sin nuværende tilstand med enkeltstående træer og buske i græsarealet.
At forhindre tilgroning med træer og buske samt fastholde et slidstærkt græstæppe, så området
bliver attraktivt for et aktivt og varieret friluftsliv.
At sikre at området fortsat kan anvendes til cirkus, omrejsende tivoli og lignende.
At bekæmpe invasive plantearter
Området plejes som brugsplæne med græsslåning ca. 20 gange pr. vækstsæson og ujævnheder
fjernes mekanisk efter behov. Græsset gødes ikke.
Der kratryddes langs skovbrynene 1-2 gange/år, så vedplanter og høje urter ikke breder sig ud over
arealet.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i området.
Plejebehov
Der er ikke behov for éngangsindgreb.
Plejemuligheder
Der peges ikke på nye muligheder.
82

6.14 Delområde 14: Bræmme langs Klausdalsbrovej
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området består af en lang, smal bræmme langs Klausdalsbrovej og langs Sortsøvej samt en mindre
sø, Sortsø (A). Søen fungerer som regnvandsbassin for bebyggelsen Sennepshaven 5-107. Den har
afløb til Tibberup Å via de nord for liggende søer. Søen er ret dyb og fremstår fint med klart vand.
Fra Sennepshaven løber en grussti vestpå og videre mod nord op langs delområde 15 til
Stadagervej. Langs Klausdalsbrovej mellem indkørslen til Kildegården og Gråpilevej og ved
Sortsøvej er der en skærmende beplantning af egetræer. Området er påvirket af støj fra trafikken på
Klausdalsbrovej. Fra de nærliggende haver sker en udflytning af private havemøbler og
blomsterkummer, der signalerer "privat område".
Figur 6.15 Området set fra Klausdalsbrovej med Sortsø (A) i forgrunden.
83

Naturværdier
Området rummer ikke de store naturværdier, primært grundet det tætte naboskab til
Klausdalsbrovej. De invasive arter, kæmpe-bjørneklo og gyldenris, findes i området. Sortsø (A) har
forekomst af både padder og fisk. Potentialet som levested for padder er begrænset pga.
fiskebestanden.
I 1992 er plantet 71 egetræer langs Klausdalsbrovej og 39 ved Sortsøvej. Sortsø (A) er etableret i 1992
som regnvandsbassin. Afvandes via regnvandsledning til Stadagersøen (O). Grusstien fra Sennepshaven
til Stadagervej etableret 1993-94.
Sortsø er undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune fra
maj til juli 2008 og fået følgende karakterer: Naturtilstanden er ringe. Der forekommer både padder og
fisk. Padder blev dog ikke observeret ved besigtigelsen i 2008. Positiv struktur er det omgivende
naturareal. Negativ struktur er tilgroningen. Af positive plantearter er observeret femhannet pil, vejbred
skeblad og almindelig sumpstrå og ingen negative arter.
Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At udvide den afskærmende beplantning langs Klausdalsbrovej.
At forhindre tilgroning af søen (Sortsø).
At bekæmpe invasive plantearter, herunder bjørneklo.
At forhindre at der sker en "privatisering" af det offentlige, fredede areal.
Græsstierne og græsrabatten langs stierne slås 2-3 gange årligt. Græsstierne slås kun 1 gang årligt i
fuld bredde. Øvrige græsarealer slås en gang med 3 til 4 års interval for at begrænse uønsket
opvækst af vedplanter. Træer, buske og hegnsplantninger gennemgås hvert 5-10 år for beskæring og
udtynding.
Søen tilses en gang årligt for eventuel uønsket vegetation og kontrol af til- og afløb.
Der udføres mekanisk bekæmpelse af invasive plantearter, herunder bjørneklo.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
84

Plejemuligheder
Den afskærmende beplantning af egetræer langs Klausdalsbrovej kan udvides. Hermed kan den
visuelle påvirkning fra trafikken og etagehusene syd for dæmpes. Udsigt over området skal dog
fortsat være mulig.
Tilgroningen af Sortsø (A) overvåges og kan bekæmpes ved oprensning og rydning af opvækst af
pil, birk m.fl., når det skønnes påkrævet. På de lavvandede skrånende brinker kan der udføres
rørskær ude i vandet for at fastholde gode forhold for padder.
De vedvarende græsarealer kan plejes ved 1-2 årlige slåninger med eller uden opsamling af
afklippet materiale. De rekreative og naturmæssige værdier kan fremmes ved ændring af plejen.
Flere græsslåninger eller slåningsmetoder, hvor afklippet materialer fjernes vil dæmpe de
næringskrævende eller invasive arter og gavne den lavtvoksende og lyskrævende vegetation.
Lodsejerne langs fredningsgrænsen bør informeres om nødvendigheden af at fjerne deres private
havemøbler og lignende.
85

6.15 Delområde 15: Vestfolden
Administrativ status
Arealet er ejet af Herlev Kommune.
Områdekarakteristik
Området er et åbent let kuperet græsningsareal med spredt kratbevoksning langs øst- og
vestgrænsen. Centralt i området findes en vandlidende lavning. Den nordlige fold er etableret i
sommeren 2007 og har en tæt opvækst af tjørn. På skråningen langs Sortsøvej er plantet solitære
egetræer for at dæmpe den visuelle påvirkning fra villaområdet. Afgræsningen varetages af
Hjortespring Naturplejeforening.
Naturværdier
Vestfolden afgræsses nu ved sommergræsning med får og ungkvæg og fremstår med en høj
naturværdi. Der er tegn på, at engen er i god udvikling mod en mere artsrig flora. De grove urter og
invasive arter er i kraftig tilbagegang. Flere års afgræsning har bevirket en fjernelse af
næringsstoffer, så der gives plads og nicher til en mere varieret flora, der er tilpasset lysåbne og
mere næringsfattige naturarealer.
Den rekreative værdi er primært oplevelse af de græssende dyr og oplevelsen af blomsterfloraen.
Hegningen begrænser dog muligheden for at komme tæt på blomsterfloraen.
Folden er etableret i 1998 og opdelt samt udvidet mod nord i 2007.
Vandhul G er ikke undersøgt ved tilstandsvurderingen af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev
Kommune fra maj til juli 2008.
Målsætning
Den primære målsætning for området er:
Pleje
At området skal bevares og udvikles som afgræsset overdrev.
At adgang til arealet fremmes.
At den naturlige lavning uddybes til temporært vandhul og levested for padder.
Græsningsarealerne plejes ved sommerafgræsning med får og ungkreaturer uden fodertilskud.
86

Græsstier, græsrabatter langs stier og veje slå 2-3 gange årligt. Græsstierne slås kun 1 gang årligt i
fuld brede.
Træer og hegnsplantninger gennemgås med ca. 10 års mellemrum for beskæring og udtynding.
Plejebehov
Der er ikke taget stilling til yderligere plejebehov.
Plejemuligheder
Græsningsarealet kan plejes ved sommerafgræsning uden fodertilskud, 1-2 gange høslæt årligt eller
kombination heraf.
Når lavningen oprenses skal det vurderes om det opgravede materiale skal fjernes eller om det kan
spredes ud på nærliggende arealer. Opgravet materiale påfører arealet et stort næringstilskud, som
fremmer næringskrævende arter på bekostning af en mere varieret flora.
Opvæksten af tjørn i den nordlige fold kan udtyndes, så der opnås overdrev med spredte solitære
tjørn.
Figur 6.16 Den nordlige fold inden afgræsning blev startet.
87

7 Referencer
Overfredningsnævnet 1944. Fredning af Smør- og Fedtmosen. Udskrift af nævnets
kendelsesprotokol.
Fredningsnævnet for København, 13. august 2003. Kendelse vedrørende fredning af Smørmosen og
Fedtmosen.
Gladsaxe Kommune 1993. Smør- og Fedtmosen. Struktur- og plejeplan.
Herlev Kommune 1998. Strukturplan for kildegårdens jorder Klausdal og Smørmosen.
Københavns Amt 1995a. På tur i Hjortespringkilen - vest. Brochure.
Københavns Amt 1995b. På tur i Hjortespring. Brochure.
Herlev Kommune 1995. Smørmosen. Notat om pleje og Nyanlæg.
Københavns Amt 1998. Hjortespringkilen. Landskab og naturværdier. Rapport udarbejdet af
COWI.
Københavns Amt. Forslag til Plejeplan for Smør- og Fedtmosen. Udkast dateret 01.12.99.
Dansk Ornitologisk Forening 1998. Fuglelokaliteterne i Københavns Amt.
Thomsen, J. 1980. Floristisk analyse af Smør- og Fedtmosen. Udarbejdet for Gladsaxe Kommune.
Herlev Kommune. Grænser for fredningsplan, plejeplan dyrkede områder og egetræer. Kort dateret
9.5.2005
Københavns Amt 2006. Ture i Københavns omegn.
Amphi Consult 2005. Naturovervågning af padder i Københavns Amt 2005.
Hjortespring Naturplejeforening 2004. Registreringer af værdifulde arter og forslag med henblik på
udarbejdelse af en biodiversitetsfremmende plejeplan for Smør og Fedtmosen.
Herlev Kommune 2005. Plejeplan for Sømosefredningens områder.
Gladsaxe Kommune 1979-80. Økotoxikologisk undersøgelse af Smør- og Fedtmosen.
Herlev Kommune, Miljøundersøgelser i Smørmosen. Vurdering af oprensningseffekter i
Smørmosen. Carl Bro A/S. Januar 2004.
Amphi Consult i 1999. Smør- og Fedtmosen 1999, Florarapport som en del af Københavns Amts
naturovervågningsopgaver.
CB Vand og Miljø. Tilstandsvurdering af søer, vandhuller, moser og enge i Herlev Kommune, majjuni
2008.
Orbicon 2008. Vandområder i Gladsaxe Kommune 2007.
89

COWI 2006. Plejeplan for Smør- og Fedtmosen, Teknisk rapport udarbejdet for Københavns Amt
Foreningen til Svampekundskabers fremme. Liste over svampefund i Smør- og Fedtmosen 2005 –
2007, modtaget med notat 14. august 2010 fra Henrik Mathiassen.
90

8 Bilag
Bilag 1 Oversigtskort - delområder og søer
Gladsaxes del
Bilag 2 Nuværende pleje
Bilag 3 Éngangsindgreb
Bilag 4 Fremtidig pleje
91

Høringssvar til forslag til Plejeplan for Smør- og Fedtmosen 2010-2015
Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
Harald Bertram
Værebrovej 12
Bagsværd
Henrik Kailow
Byskovvej 42
Herlev
Fugletårnet gav et pragtfuldt blik over et
stort naturområde. Man kunne se og
høre fugle i stort tal. Det foreslås, at genopføre
og vedligeholde et fugletårn.
Dertil bør vedligeholdelse af bordebænke
i Gladsaxe Kommune nævnes
udtrykkeligt.
Der mangler initiativer til fremme af harens
levevilkår i området. I dag bliver
haren bl.a. jagtet af løse hunde.
Herlev Miljøforening Det bør understreges ved skiltning at
hunde skal føres i snor.
Enig i plejeplanens overordnede målsætning
om at arbejde for at skabe de bedste
vilkår for beskyttelse og forbedre
udviklingen af de forskellige landskabstyper
i området. Såfremt der tildeles tilstrækkelige
ressourcer til at opfylde plejemålsætningen,
pkt. 5.1 er plejeplanen
et godt redskab til at fremme dette mål.
Genopbygning af det brændte fugletårn er fremsat
som ønske i flere høringssvar. Tårnet har været
meget besøgt gennem årene.
Ifølge fredningsbestemmelserne er der mulighed for
at opstille f.eks. borde og bænke, men det er ikke et
krav, at vedligeholdelsen heraf er beskrevet i plejeplanen.
Inventaret vedligeholdes løbende over
driftsbudgettet.
Ifølge fredningskendelsen må hunde kun medbringes
i snor, undtagen i områder, som i plejeplanen er
godkendt til løse hunde. I plejeplanens område 4,
Træbanken, er der beskrevet, at der findes et indhegnet
et areal (Hundeskoven), hvor hunde må løbe
frit omkring.
Kravet om hunde i snor fremgår af ordensreglementet,
som er opsat på skilte i området. De opsatte
ordensreglementer og piktogrammer renoveres i
efterår 2010.
Ifølge Miljøministeriet er haren i tilbagegang og er i
2010 placeret på rødlisten over truede og sårbare
arter i Danmark. Dertil findes f.eks. fugle som lever
eller yngler, hele eller dele af året i området. Disse
dyr og deres unger er også sårbare overfor at blive
jaget af f.eks. løse hunde.
Løse hunde: Se afsnittet overfor.
Ingen bemærkninger.
Tilføjelse til Delområde 3 –
Målsætning
”Herlev Kommune arbejder på at genopføre
et mere hærværkssikret fugletårn
indenfor planperioden.”
Ingen ændringer.
Teknisk Forvaltning vil gennemføre en
informationskampagne om sammenhængen
mellem løse hunde og sårbare
dyrearter i det fredede område
Løse hunde. Se afsnittet overfor.
Ingen ændringer.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, 29. September 2010, 40948 1/8

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
Når man ser på de enkelte delområder er
miljøforeningen bekymret for om der er
vilje og ressourcer til at opfylde målene.
Under de enkelte delområder nævnes
plejebehov og muligheder, alle steder
som et kan, men bør rettes til skal.
I forslaget er der modsætning mellem
den overordnede målsætning og de ting
der nævnes i mulighederne, fx at gyldenris
kan bekæmpes. I målsætningen står
skal invasive arter bekæmpes.
Planten gul bartsie er nævnt i plejeplanens
generelle beskrivelse af områdets
biologi. Om muligt bør der skabes forhold
i området der kan give planten fornyede
muligheder.
Tilførsel af næringsstoffer fra Hillerødmotorvejen
til Smørmosen bør mindskes.
Overfladevand fra asfalterede trafikarealer
indeholder vejsalt fra vintervedligeholdelse.
Planens beskrivelse af plejen er opdelt mellem regelmæssig
pleje og éngangsindgreb i perioden
2010-2015 på den ene side og plejemuligheder, som
er et idékatalog til fremtidig pleje på den anden side.
Under afsnittene plejemuligheder skrives der derfor i
planen ”kan”, mens den regelmæssige pleje og éngangsindgreb
er beskrevet som ”skal”.
Under plejemuligheder beskrives forslag til forskellige
metoder til bekæmpelse af invasive arter, herunder
gyldenris. Forslagene kan uden problemer flyttes
til afsnit 5.4 om særlige indsatsområder. Mål om at
bekæmpe invasive arter bibeholdes ligesom beskrivelserne
om pleje heraf i de enkelte delområder.
Gul bartsie er en indslæbt art og derfor ikke vurderet
på den danske rødliste. Planten voksede temporært
i område 9 i en 6-årig periode, som følge af jordarbejder
i forbindelse med nedgravning af højspændingskabler.
Et mål i Kommuneplanen er at sikre en varieret natur
med biologisk mangfoldighed. Biologisk mangfoldighed
og naturkvalitet forudsætter naturligt hjemhørende
dyre- og plantearter.
Teknisk Forvaltning har på denne baggrund ikke
beskrevet specielle tiltag overfor denne plante.
I delområde 1 og 2 i Gladsaxe Kommune findes 3
tilløb af overfladevand fra Hillerødmotorvejen og
Bagsværd Erhvervskvarter.
Gladsaxe Kommunes målsætning for delområde 2
er, at mindske næringsstoftilførslen til delområdet,
f.eks. ved at undersøge muligheden for at rense
vandet der tilledes fra Hillerødmotorvejen inden det
ledes i mosen.
Smørmosen tilledes kun vand ved store regnhændelser,
da regnvand ved mindre vandføringer og first
fluss føres til spildevandssystemet. Tidligere undersøgelser
af regnvandet fra de 3 udløb, viste at de
forurenende stoffer hovedsagelig opsamles umiddelbart
omkring udløbene. Tilløbene til Smørmosen
er etableret før fredningskendelsen fra 1965. Kendelsen
omfatter ikke krav til de 3 tilløb til Smørmo-
Ingen ændringer.
Sætningen: ”Bekæmpelse af invasive
plantearter kan ske ved rodstikning,
opgravning, flerårig slåning eller anden
bekæmpelse uden brug af spørjtemidler”
flyttes til afsnit 5.4 om særlige
indsatsområder.
Teksten ” Gul bartsie er en indslæbt
art og derfor ikke vurderet på den
danske rødliste” tilføjes afsnit 4.3 om
planter.
Ingen ændringer.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, 29. September 2010, 40948 2/8

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
Træbankens naturmæssige værdier beskrives
som ret begrænsede. Uden at
have undersøgt området nærmere, mener
Miljøforeningen ikke at man bør afvise
muligheden for at Træbanken bidrager
med levesteder for insekter og redepladser
og (delvist) fødeunderlag for fugle.
Miljøforeningen ønsker, at der bliver arbejdet
på at skaffe midler til en erstatning
for det nedbrændte fugletårn, så der igen
kan blive udsyn over nogle af de utilgængelige
steder i mosen.
Plejeplanen nævner intet om diversiteten
af svampe. Fremme af livsbetingelserne
for svampe vil fremme livsbetingelser for
insekter og igen fuglelivet i moserne.
Miljøforeningen har kontaktet Henrik
Mathiasen fra Foreningen til Svampekundskabens
Fremme, som bl.a. har
indsendt en liste over svampefund i
Smørmosen. Han oplyser, at der de seneste
år er fundet mere end 150 svampearter
i det fredede område, bl.a. flere
sjældne og truede (rødlistede) arter, som
netop er tilknyttet gamle stammer.
Man bør undgå at fælde ældre træer med
mindre at de udgør en trussel for publikum
og anbefaler, at man efterlader alle
større stammer på stedet til naturligt henfald.
Desuden bør man kun fjerne afskårne
grene og kviste i det omfang, de er i
sen. En konsulentrapport fra 2004 peger på, at en af
forudsætningerne for bevarelse af Smørmosen er
tilførsel af overfladevand som supplement til nedbør
over mosearealerne.
Træbanken (Område 4) plejes som en ekstensivt
drevet park og har sammenlignet med de omkringliggende
arealer i området mindre naturmæssig
værdi. Træbanken bidrager, om end i mindre omfang,
som levested for dyre- og plantelivet.
Se tidligere bemærkninger.
Kommunerne har ikke haft oplysninger om svampefund
i det fredede areal under udarbejdelsen af forslaget
til plejeplanen. Svampe er en vigtig del af
biodiversiteten og det biologiske kredsløb.
Det er et generelt mål i plejeplanen ”at efterlade
døde og døende træer af hensyn til dyrelivet, svampe
mv., hvor det ikke er til fare eller væsentlig gene
for brugerne af området.” Selvom det ikke er specificeret
i de enkelte delområder følges målet i forbindelse
med plejen af arealerne.
Ingen ændringer.
Se tidligere bemærkninger.
Afsnit 4.3 om områdets Biologi tilføjes
”Foreningen til Svampekundskabernes
fremme oplyser, at der de seneste år
er fundet mere end 150 svampearter i
området, bl.a. flere som er tilknyttet
gamle træstammer. Således er fundet
Vellugtende læderporesvamp (rødlistet
art) og Svovlporesvamp på gråpil,
Stor krystalporesvamp og Blegblå
kødporesvamp på ask, poppelporesvamp
og Tømmer-korkhat, Birkespejlporesvamp
og ellespejlporesvamp.
Desuden er der på
mange gamle piletræer forekomst af
Almindelig ildporesvamp og enkelte
forekomster af Pile-ildporesvamp og
Forårs-stilkporesvamp.”
Ingen ændringer.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, 29. September 2010, 40948 3/8

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
vejen for andre biotoper.
Biodiversitetsgruppen og
Gruppen til bekæmpelse af
invasive plantearter under
Foreningen Lokal Agends 21 i
Gladsaxe
Henrik Mathiassen mener, at kreaturpleje
af enge og overdrev kun bør omfatte
kvæg, da får er for hårde ved vegetationen.
Under beskrivelsen af hidtidig pleje er
ikke nævnt, at man efter decemberstormen
i 1999 fjernede næsten alt væltet
ved uanset at det meste ikke udgjorde
nogen ”fare eller væsentlig gene for brugeren
af området”. Det vides at der forinden
var podet østershatte på et udvalg af
de liggende stammer. Håber at man
fremover vil leve op til plejemålsætningen
(pkt. 5.1)
Foreningen skriver, at deres høringssvar
kun omfatter arealer i Gladsaxe Kommune.
Følgende bemærkninger omfatter
dog også forhold i Herlev Kommune:
Ordet ”udpines” bør undgås og erstattes
med formuleringer om næringsfattig jord.
Indsamling af yderligere viden skal præciseres,
med typen af viden og om viden
fra borgere kan bruges.
Foreningerne opfordrer til at genetablere
fugletårnet ved Smørmosen af ikke
Pleje ved afgræsning og valg af dyr skal tilpasses de
enkelte områder og målet for deres udvikling. Anvendelse
af forskellige dyr til afgræsning og varieret
græsningstryk bør indgå i pleje ved afgræsning.
Omfanget af oprydningen efter stormen kendes ikke,
da der ikke var tale om et planlagt tiltag i udviklingen
af området. Oprydningen skete i øvrigt før området
blev fredet. Plejeplanens målsætning om at efterlade
døde og døende træer vil blive efterlevet.
Initiativer som f.eks. podning af Østershatte bør ikke
ske uden forudgående forespørgsel hos Teknisk
Forvaltning, for at sikre at det ikke strider mod fredningen
og anden lovgivning.
I Herlev Kommune, delområde 6, plejemuligheder er
ordet ”udpines” brugt. Teknisk Forvaltning bemærker,
at formuleringen kan ændres uden problemer.
I plejeplanens afsnit 5.3 står, at ”planperioden bruges
til indsamling af yderligere viden om de enkelte
delområder til udarbejdelse af detailkort over hvert
delområde og beslutning om plejetiltag. Materialet
indskrives i forbindelse med revision af planen i
2015.” Teknisk Forvaltning bemærker, at indsamling
af viden bl.a. omfatter oplysninger om udbredelse af
invasive arter, naturtilstand af græs- og engarealer
omkring Kildegården samt fredede og særligt beskyttede
dyre- og plantearter. Viden fra borgere
benyttes allerede i nærværende plejeplan. F.eks.
observationer af stor vandsalamander og liste med
svampearter. Teksten kan uden videre flyttes til afsnit
5.4, særlige indsatsområder.
Se tidligere bemærkninger.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Delområde 6, plejemuligheder:
”Det afslåede materiale fjernes for at
gøre jorden mere næringsfattig”.
Teksten flyttes til afsnit 5.4 med følgende
formulering. ”Planperioden
2010-2015 bruges til indsamling af
yderligere viden om invasive arter og
dyre- og plantelivet i de enkelte delområder.
Kommunernes registreringer
indlægges i naturdatabasen under
Miljøportalen. Oplysningerne bruges til
beslutning om eventuelle nye plejetiltag.
Oplysningerne indskrives i plejeplanen,
når den revideres i 2015”.
Se tidligere bemærkninger.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, 29. September 2010, 40948 4/8

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
brændbare materialer og gerne i let konstruktion.
Plejeplanen bør give mulighed for bekæmpelse
af ibirisk skovsnegl (Dræbersnegl).
Foreningerne anbefaler, at opgravet sømateriale
kun spredes på agerland i vekseldrift.
Foreningerne foreslår, at der opsættes
informationstavler i Smør- og Fedtmosen
som løbende beskriver f.eks. plejen,
vandområderne, invasive arter eller dyrelivet.
Ordensregler bør skiltes tydeligere og
overtrædelser sanktioneres, f.eks. ridning
og løse hunde.
Foreningerne mener, at der for søer af
dårlig kvalitet i delområde 5 angives, at
der skal foretages en oprensning, hvis
søerne er tilgroede.
En af metoderne til bekæmpelse af dræbersnegl er,
at de naturligt bl.a. spises af skrubtudser. Der findes
skrubtudser i området.
Fredningskendelsen giver mulighed for at sprede
opgravet sømateriale i området.
Erfaringer viser, at sømateriale tilfører arealer, hvor
det spredes, et stort næringstilskud, som fremmer
næringskrævende planter, herunder invasive arter,
på bekostning af mere varieret flora. Derfor har Teknisk
Forvaltning i plejeplanen skrevet, at det konkret
skal vurderes om det opgravede materiale skal fjernes
eller kan spredes på omkringliggende arealer. I
øvrigt er spredning af opgravet sømateriale på markerne
problematisk i forhold til reglerne om økologisk
dyrkning.
Initiativer omkring information er ikke et krav i fredningsbestemmelserne,
men Teknisk Forvaltning er
opmærksom på information i det fredede område,
herunder løse hunde. Under plejemuligheder er der
for nogle delområder beskrevet, at der kan opsættes
information om konsekvenserne ved overdreven
andefodring og udsætning af fisk. Udenfor plejeplanens
rammer vil Teknisk Forvaltning undersøge
muligheden for information om naturen i det fredede
område.
Se bemærkninger fra
Henrik Kailow, Byskovvej 42, Herlev
Den eneste sø i delområde 5, Kildegårdens jorde,
som har dårlig naturtilstand, er Vandtårnssøen. Søen
er oprenset i 2005, men har fortsat højt næringsindhold,
som måske skyldes for stor adgang for
kvæget på den omkringliggende mark. Det kan forsøges,
at afgrænse kvæget adgang til søen i perioder.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, 29. September 2010, 40948 5/8

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
Dansk Ornitologisk Forening
I Gladsaxe og Herlev
I delområde 14 bør opsættes borde og
bænke, informationstavler om Sortsø,
som alt i alt signalerer at der er et offentligt
område.
Overordnet mener, foreningen, at det er
en udmærket plejeplan, men at det er
afgørende at der afsættes de fornødne
midler, især til effektiv vegetationspleje.
Foreningen ser gerne, at der i planens
afsnit 1.4 indføjes, at pleje ikke alene
skal tage hensyn til eksisterende dyre- og
planteliv, men også fremme det naturlige
dyre- og planteliv. Tilsvarende at plejen
skal understøtte såvel de natur- og kulturhistoriske
værdier som de landskabelige
værdier og udsigter.
Foreningen ønsker at der lægges vægt
på to forhold:
1) Indsatsen for bekæmpelse af invasive
arter, især gyldenris og bjørneklo, bør
fremhæves tydeligere i plejeplanen.
2) De åbne arealer i delområderne 5,7 og
9 bør drives med årligt høslet eller græsning.
Søen hvor gul bartsie voksede, er næsten
”værdiløs” på grund af tilgroning.
At området bruges ”privat” bør løses ved dialog med
de implicerede, hvilket fremgår af plejemulighederne.
Foreningens forslag til afsnit 1.4 om planens principper,
betragter Teknisk forvaltning som en præcisering
af fredningens formål, beskrevet i afsnit 1.3
samt beskrivelser af naturværdier i afsnit 4. Teknisk
Forvaltning vurderer, at gennemførelse af forslagets
plejetiltag allerede opfylder fredningskendelsens og
plejeplanens formål også på de områder foreningen
foreslår tilføjet. Teknisk Forvaltning bemærker, at
foreningens forslag kan tilføjes afsnit 1.4 uden øvrige
ændringer.
Indsatsen for at bekæmpe invasive arter er i forslaget
til plejeplan beskrevet i et særskilt afsnit, 5.4
Særlige indsatsområder. Desuden fremgår initiativer
hertil af de enkelte delområder som mål og beskrivelse
af pleje.
Fredningskendelsen beskriver, at områderne omkring
Kildegården (delområde 5) er omfattet for at
sikre områdets mosaikstruktur og kontraster mellem
dyrkede og udyrkede arealer. Delområdet er udlagt
til permanent græsning og dyrkning ved økologisk
vekseldrift.
I delområderne 7 og 9 er der åbnet for, at der kan
foretages årlig slåning/høslet eller forsøg med afgræsning.
Initiativerne er ikke omfattet af plejen,
men beskrevet under plejemuligheder.
”Søen” er en tidvis våd lavning og ikke en sø. Se
endvidere tidligere bemærkning om gul bartsie.
Ingen ændringer.
I afsnit 1.4 om planens principper rettes
teksten: ”Plejen skal udføres uden
brug af gødning og pesticider og på en
måde, der tager størst muligt hensyn
til eksisterende dyre- og planteliv, men
også fremmer det naturlige dyre- og
planteliv.
Planen skal understøtte såvel de natur-
og kulturhistoriske værdier som de
landskabelige værdier og udsigter.”
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, 29. September 2010, 40948 6/8

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
Steen Carstensen og
Pernille Fortmeier
Kildemosen 32
Bagsværd
Bent Jacobsen
Sortsøvej 6
Herlev
Det grønne Råd
I Gladsaxe
For at kvalificere den fremtidige naturpleje
og fremme formidlingen af værdierne i
området, bør der i den kommende planperiode
ske en øget registrering og kortlægning
af særlige fund af dyr, planter og
svampe i mosen.
Borgerne er enige i alle punkterne i den
primære målsætning for delområde 7,
men er bekymrede for Svanesøen, da
plejen af søen ikke er prioriteret i planen.
Tidligere fandtes orkidéen majgøgeurt,
men de er nu fjernet (opgravet) fra området.
Dertil findes et rigt fugleliv og søen
har stor rekreativ værdi med fint udsyn
nogle steder og mange daglige besøgende.
Borgerne opfordrer kraftigt til at Svanesøen
inddrages i plejeplanen med samme
plejeindsats og på lige fod med de
andre søer i område 7.
Borgeren bifalder meget at disse smukke
naturområder vedligeholdes og at der
foretages en aktiv naturpleje, som vil
understøtte de landskabelige værdier og
udsigter.
Borgeren anmoder om, at plejeplanen får
opsættende virkning indtil hans sag med
Herlev Kommune har fundet en afslut-
ning.
Det grønne råd har indsendt forslag om
indhegning af områder, hvor køer kan
græsse,
anvendelse af kvæg til bekæmpelse af
bjørneklo og
informationstavler om områdets natur og
dyreliv.
I Herlev Kommune er vandhuller, søer og to enge
undersøgt i 2008 og alle planter på de udyrkede
græsarealer er i 2010 registreret og data skrives i
den offentlige database Miljøportalen. Disse registreringer
vil, jf. plejeplanen, sammen med løbende
oplysninger om dyre- og planteliv indarbejdes i den
kommende plejeplan.
Naturtilstanden af Svanesøen er markant dårligere
end de nærmeste søer på grund af mange næringsstoffer,
tykt lag bundslam og tilgroning med tagrør.
Dertil findes mange fisk, men ingen vandplanter.
Søen har forbindelse til Tibberup Å mod nord og
omgivet af et moseområde mod syd, hvorfra den
modtager vand.
Som plejetiltag for Svanesøen kunne gennemføres
fjernelse af bundslam og tagrør. Teknisk Forvaltning
vurderer, at et sådant initiativ bør følges op af information
om at undgå fodring af fugle samt eventuelt
opfiskning af skidtfisk, men at denne biomanipulation
ikke kan garantere, at søens tilstand
fremover vil forbedres markant, da den modtager
vand fra områderne mod syd via moseområdet.
Teknisk Forvaltning vurderer, at borgerens sag ikke
har opsættende virkning for vedtagelse af plejeplanen.
Se bemærkninger fra Herlev Miljøforening.
På arealer, hvor bjørneklo findes i dag i Herlev
Kommune, er det kun i så få bestande, at bekæmpelse
med brug af dyr ikke betragtes som relevant.
Teknisk Forvaltning bemærker, at bekæmpelsen af
de resterende forekomster af bjørneklo fortsætter og
som manuel bekæmpelse.
Se bemærkninger fra Biodiversitetsgruppen.
Se tidligere bemærkninger til præcisering
af afsnit 5.4
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, 29. September 2010, 40948 7/8

Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, 29. September 2010, 40948 8/8

Notat
Den 27. oktober 2010 Journal nr. 163-2010-50691
Til Fra
Teknik- og Miljøudvalget Teknisk Forvaltning
Rettelsesblad
Tillæg 4 til Kommuneplan 2009 – 2021 er i den endelige version rettet følgende
steder:
Oprindelig tekst Ny tekst
Planændringens indhold
For rammeområde C10 ændres rammebestemmelse Ac
Al ny bebyggelse skal opføres som
lavenergiklasse 1.
Nye rammebestemmelser
For rammeområde C10 ændres rammebestemmelse Ac
Al ny bebyggelse skal opføres som
lavenergiklasse 1.
Al ny bebyggelse skal opføres som
lavenergibebyggelse i henhold til gældende
lovgivning.
Al ny bebyggelse skal opføres som
lavenergibebyggelse i henhold til gældende
lovgivning.
Side 1 af 1

Tillæg 3
- til Kommuneplan 2009 - 2021
Teknisk Forvaltning, Plan & Byg

2
Redegørelse
Baggrund for Planændring
Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme boligudviklingen
i Herlev Kommune. Boligselskaberne har
samtidig et ønske om at bygge Almenbolig+ i Herlev,
bl.a. på Gl. Klausdalsbrovej i rammeområde C3.
Boligerne er fastlagt på landsplan og kan derfor
ikke tilpasses kommuneplanen fuldt ud.
Planændringens indhold
Rammebestemmelserne for bebyggelsesprocenten,
genbrug af tagvand til toiletskyl og tøjvask ændres
for rammeområde C3. (Området er vist på kortbilag
1).
Bebyggelsesprocenten forhøjes fra 40% til 50%.
Rammeområdet undtages fra bestemmelser om
krav til genbrug af tagvand til toiletskyl og tøjvask.
Forhold til anden planlægning
Statslige planer
Ændringen vedrør ikke kommuneplanens forhold til
vand- og råstofplaner.
Planloven
I forhold til Planlovens § 11e er der taget hensyn til
rækkefølgen.
I forhold til Planlovens § 23c er ændringerne ikke i
strid med kommuneplanens hovedprincipper.
Kommuneplan 2009 - 2021
Af rammebestemmelse Ad fremgår det, at ny bebyggelse
skal genbruge tagvand til toiletskyl og tøjvask.
En sådan løsning kan ikke etableres i det allerede
projekterede Almenbolig+ byggeri.
For rammeområde C3 gælder en bebyggelsesprocent
på 40%, hvilket ændres til 50%, da boligenhederne
er relativt store, og der samtidig skal reserveres
plads til minimum 60 boliger.
Risiko
Papyro-Tex, Skinderskovvej 32 er omfattet af
bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer (Bek. 1666 af 14/12 2006)
og er kategoriseret som en kolonne 2 virksomhed
pga. oplag af giftige stoffer.
I Kommuneplanen står der ”Lokalplanlægning kan
ikke ske før de risikomæssige forhold på Skinderskovvej
32 er fundet acceptable.”
Retsvirkninger
I henhold til Planlovens § 12
skal Kommunalbestyrelsen
virke for kommuneplanens
gennemførelse, herunder
ved at udøve sine beføjelser
i medfør af lovgivningen.
Inden for byzoner kan Kommunalbestyrelsen
modsætte
sig udstykning og bebyggelse,
som er i strid med kommuneplanensrækkefølgebestemmelser.
Forbud kan
dog ikke nedlægges, når
det pågældende område er
omfattet af en detaljeret
byplanvedtægt eller lokalplan,
der er tilvejebragt før
kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder
kan Kommunalbestyrelsen
modsætte
sig, at bebyggelse opføres,
og at anvendelsen af bebyggelse
eller ubebyggede
arealer ændres, når bebyggelsen
er i strid med bestemmelserne
i kommuneplanens
rammedel. Forbud
kan dog nedlægges, når
det pågældende område er
udlagt til offentligt formål
i Kommuneplanen. Forbud
kan ikke nedlægges , når
området er omfattet af en
byplanvedtægt eller en lokalplan.

For at afdække hvilke risici, der er i forbindelse
med oplaget af farlige stoffer på Papyro-Tex udarbejdes
et sikkerhedsdokument, der beskriver risici
og foranstaltninger for at modvirke og begrænse
uheld. De farlige stoffer der opbevares på Papyro-
Tex opbevarede i store tankanlæg. Skulle der ved
et uheld spildes nogle af de giftige stoffer er damptrykket
for stofferne så lavt, at der ikke er risiko for
at stoffet fordamper i mængder, der udgør en sundhedsmæssig
risiko. Herlev Kommune vurderer derfor,
at Papyro-Tex oplag af farlige stoffer ikke udgør
en risiko for lokalplanområde 88.
Miljøvurdering
Tillæg 3 skal ikke miljøvurderes, da det hører til den
detaljerede Lokalplan 88, som er behandlet iht. lov
om miljøvurdering. Beslutning herom er offentliggjort
i forbindelse med planforslagenes offentliggørelse.
3

4
Bestemmelser
I henhold til lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 936 af 24. juni 2009, med de ændringer,
der følger, foretages følgende ændringer af Kommuneplan
2009 - 2021 for Herlev Kommune.
Tillæg 3 til Kommuneplan 2009 - 2021
Nye rammebestemmelser
Rammeområde C3 ændres på tre punkter:
1) For matrikel nr. 22d og 22d i rammmeområde C3
fastlægges bebyggelsesprocenten til 50%.
2)Matrikel nr. 22d og 22n i rammeområde C3 undtages
fra rammebestemmelse Ad om brug af tagvand
til toiletskyl og tøjvask.
3). For matrikel 22d og 22n i rammeområde C3 ændres
rammebstemmelse C3 til følgende:
Al ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse
i henhold til gældende lovgivning.
Vedtagelsespåtegning
Tillæg 3 til Kommuneplanen er i henhold til planlovens
§ 27 vedtaget af Herlev Kommunalbestyrelse
den 8. december 2010.
På vegne af kommunalbestyrelsen den 8. december
2010
Kjeld Hansen Heidi K. Stranddorf
borgmester teknisk Direktør
Tillæg 3 er som forslag offentligt bekendtgjort den
14. december 2010.
D17
C3
E5
E8
E7
B16
B21
B17
C19
B3
Lokalplanområdets (matr. nr. 22d og 22n) placering i
rammeområde C3.
D22
B22

Indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslag nr. 87 for en boligbebyggelse på Hørkær
Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
1 Teknisk Forvaltning A
2 Annelise Holm
Stumpedal 15, 1. Tv.
2730 Herlev
3 Svend M. Pedersen
Susan Baerens
Engskolevej 36
2730 Herlev
4 Ib Lützhøft
Sussi W. Nielsen
Harpevej 10
2730 Herlev
5 Banedanmark
v/Dorte K. Christiansen
Areal og Miljø
Amerika Plads 15, E
2100 Kbh. Ø
B
A
B
A
Mener ikke, at parkeringsarealer bør
asfalteres, når de laves medvandgennemtrængelig
belægning.
Træer og planter bør ikke begrænses til
hjemmehørende arter, da der ikke er tale
om et naturnært område.
Er nervøs for, at et støjhegn langs den
sydlige del af S-banen vil kaste lyden
over til boligområdet nord for banen.
Ønsker et bevokset metalstakit.
Ønsker, at der tilføjes et afsnit til ”eksisterende
forhold” om spejderhytten, dens
beliggenhed og dens historie.
B Vil gerne sikre, at en ny placering lever
op til de nuværende ugenerte forhold, og
at en ny hytte står klar inden den nuværende
skal fraflyttes.
A Gør indsigelse mod det planlagte byggeri
i 7 etager, da det ikke fremgår af forslaget,
hvor det placeres. De er bange for
skyggevirkninger fra bygninger på 25-30
m højde ligesom i lokalplan 27.
A
B
Ønsker, at der i god tid før broen etableres
tages kontakt til Banedanmark.
Ang. overholdelse af støjgrænser bør det
fremgå, at det både er støj fra vej og bane.
Det bør præciseres, hvilke af Miljøstyrelsens
vejledninger og tillæg der skal over-
Enig.
Stammer fra en misforståelse.
Nogle typer støjskærme vil ikke kaste lyden tilbage,
det er vigtigt, at det er en sådan type skærm, der
etableres.
Hvis det virker efter hensigten, vil det tages med i
overvejelserne.
Spejderhytten er en del af de eksisterende forhold og
den vil blive skrevet ind i lokalplanen.
Der er indledt samarbejde om en ny placering og om
udarbejdelse af en tidsplan.
Der er ikke nogen præcis placering, men der er indtegnet
et delområde midt på grunden parallelt med
Ringvejen, hvor der kan bygges i 7 etager. Lokalplan
27 gav mulighed for bebyggelse i XX etager. Den
efterfølgende lokalplan 60 gav mulighed for bebyggelse
i 8 etager og den nuværende lokalplan giver
kun mulighed for bebyggelse i 7 etager, hvilket må
se som en forbedring af planforholdene.
Det er noteret.
Der er sat nye skemaer om støjgrænser ind i lokalplanen
for henholdsvis støj fra virksomheder, veje
og jernbaner. Det er præciseret i bestemmelserne
præcis hvilke vejledninger og tillæg der skal over-
Tages til efterretning.
Tages til efterretning.
Tages til efterretning.
Tages delvist til efterretning.
Tages til efterretning.
Tages til efterretning.
Tages ikke til efterretning.
Tages til efterretning.
Tages til efterretning.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, 27-10-2010, sagsident 163 - 2010 - 10442 1/2

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
6 G/F Toftegården
v/ Henrik T. Scheuer
Obovej 21
2730 Herlev
7 Spejdergruppen Myretuen
v/ Carl Høgstedt
Gavlbakken 9
2730 Herlev
C
D
A
B
A
B
holdes. Det bør tjekkes om støjgrænserne
i det indsatte skema er relevante. Vibrationsproblematikken
bør også håndteres.
Gør opmærksom på, at støjskærm skal
rejses uden for banearel. Der kan evt.
opnås aftale om placering i skel.
Det skal sikres, at beslysningsplanen
tager højde for banen og ikke virker forstyrrende
på driften.
Er bekymrede for, at et væsentligt byggeri
kan for konsekvenser for boligområdet
ved Toftegården. Ringvejkrydset ved
Kantatevej kan ikke bære mere trafik.
Der er mange u-vendinger og anden
form for lovløshed.
Der er stor bekymring for børns færdsel.
Er bekymrede for, at forøgelse af byggeriet
vil medføre en yderligere belastning
af kloaknettet. Med en afledningskoefficient
0,17 % er der bekymring for en væsentlig
øget risiko for oversvømmelser.
Er skuffede over, at de ikke er nævnt i
forslaget. Håber på, at det beror på en
forglemmelse og ser frem til et konstruktivt
samarbejde
Håber de kan integreres i planerne eller
placeres et andet sted i nærområdet.
holdes. Overholdelse af grænserne for vibrationer er
ligeledes skrevet ind i bestemmelserne.
Det er noteret.
Det er noteret.
Der ændres ikke ved plangrundlaget. Bebyggelsesprocenten
er ligesom i den tidligere lokalplan 60
stadig 100 %, hvilket vil give ca. samme antal boliger.
Kommunen er opmærksom på problematikken
omkring Ringvejskrydset ved Kantatevej og problemstillingen
vil fortsat indgå i overvejelserne om
den generelle trafikplanlægning.
Der ændres ikke ved plangrundlaget. Bebyggelsesprocenten
er ligesom i den tidligere lokalplan 60
stadig 100 %. Området har dog ikke som først antaget
en afledningsret på 0,17 %, men på 0,25 %. Lokalplanen
stiller krav om reservation af areal til
forsinkelsesbassin.
Spejderhytten burde have været med i forslaget.
Den vil blive skrevet ind i lokalplanen.
Der er indledt samarbejde om en ny placering i nærområdet.
Tages til efterretning.
Tages til efterretning.
Håndteres i Vejafdelingen.
Er håndteret i lokalplanen.
Tages til efterretning.
Tages til efterretning.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, 27-10-2010, sagsident 163 - 2010 - 10442 2/2

Lokalplan 87
For en boligbebyggelse på Hørkær
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
derlundvej
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær Hørkær
lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej lmvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej mvej
Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Herlev Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej Ringvej
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej Fagotvej
Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand
Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand Mand
Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe Harpe
Teknisk Forvaltning

Offentliggørelse
Dato: xxxx
Steder: Herlev Bladet
Lokalplanen er udarbejdet af
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning.
Skitse til boligbebyggelse samt
tilhørende illustration er udarbejdet
af Tegnestuen Vandkunsten
Der er anvendt udsnit af luftfotooptagelser
udtegnet i kort og
skråfotos, copyright BlomInfo,
samt udsnit af matrikeloversigt,
copyright Kort- og Matrikelstyrelsen.
Rettighederne til andre kort tilhører
alene Herlev Kommune.

Hvad er en lokalplan?
Ifølge planloven skal der tilvejebringes
en lokalplan med
tilhørende redegørelse,
1) når det er nødvendigt for at
sikre kommuneplanens virkeliggørelse,
og
2) før der gennemføres større
udstykninger, større bygge- og
anlægsarbejder og væsentlige
ændringer i anvendelsen af
bygninger eller ubebyggede
arealer. Afgørende er blandt
andet, om de påtænkte forandringer
medfører sådanne ændringer
i det bestående miljø,
at de bør ses i en større sammenhæng,
og at borgerne bør
tages med på råd.
Lokalplanens bestemmelser
Bestemmelserne i lokalplanen
tinglyses på de ejendomme,
som planen omfatter, og de er
bindende for den enkelte borger.
I henhold til planloven er
det strafbart at overtræde bestemmelserne.
En lokalplan fastlægger bestemmelser
for den fremtidige
anvendelse, bebyggelse og udformning
af det pågældende
område i kommunen. Den medfører
dog ikke handlepligt. Eksisterende,
lovlige forhold må
fortsætte uforandrede, men
enhver ændring af de eksisterende
forhold skal være i overensstemmelse
med lokalplanen.
I kapitlet om lokalplanens retsvirkninger
kan man læse mere
om lokalplanens betydning,
herunder om mulighederne for
dispensation, ekspropriation og
erstatning.
Redegørelse
I redegørelsen kan man bl.a.
læse om den planmæssige begrundelse
for planen.
Lokalplanens kort- og tegningsbilag.
Lokalplanens kort- og tegningsbilag
er en grafisk fremstilling
af lokalplanens bestemmelser.
Matrikelvisninger er
kun vejledende.
Vejledende bemærkninger
Består af illustrationer og bemærkninger,
som står ved siden
af lokalplanteksten. De
skal supplere læsningen af bestemmelserne,
men er ikke bindende.
Indhold
Lokalplan 87 for en boligbebyggelse på Hørkær i
Herlev Kommune.
Redegørelse
Baggrunden for lokalplanen 2
Placering af område 2
Eksisterende forhold 2
Indhold 3
Forhold til øvrig planlægning 5
Tilladelser 7
Bestemmelser
1. Formål 8
2. Områdets afgrænsning og zone status 8
3. Områdets anvendelse 8
4. Udstykning 8
5. Vej, sti, parkering 9
6. Teknik 9
7. Omfang og placering af bebyggelse 10
8. Bebyggelsens ydre fremtræden 11
9. Ubebyggede arealer 11
10. Støjdæmpning 13
11.Tilsyn 13
12. Forudsætninger for ibrugtagning 13
13. Forpligtende samarbejde 14
14. Servitutter/deklarationer 14
15. Retsvirkninger af lokalplanen 15
Kortbilag
1. Placering af område
2. Områdets afgrænsning
3. Byggelinier m.m.
4. Fjernvarmeledninger
Tegningsbilag
5. Bebyggelsesplan
6. Byggefelter
7. Delområde A1 og A2
8. Veje og stier
1

2
Redegørelse
Baggrunden for lokalplanen
Med denne lokalplan ønsker Herlev Kommune at
fremme en boligbebyggelse med almene boliger
i udkanten af erhvervsområdet. Lokalplanen omhandler
det nordøstlige hjørne af erhvervsområdet
ved Marielundvej.
Placering af område
Lokalplanområdet ligger i den sydvestlige del af
Herlev. Mod syd og øst ligger erhvervskvarteret med
asfaltfabrikken og mod syd ligger blandt andet El-
Giganten. Nord for ligger først S-banen og bagved
den boligblokke og enkeltstående boliger ved Sønderlundvej.
Mod øst afgrænses grunden med en
skrænt op mod Herlev Ringvej. Lokalplanområdet
ligger inden for det stationsnære kerneområde. Fra
lokalplanområdet er der ca. 300 m til Herlev S-togsstation
og ca. 500 m til bymidten.
Eksisterende forhold
Lokalplanens område omfatter matriklerne 4s og
del af 4ev. Matriklerne udgør tilsammen ca. 30.000
m². Fra 1955 til 2010 har en del af matrikel 4ev været
udlejet til Det Danske Spejderkrops Myreturen
Gruppe. Det udlejede areal er placeret langs med Snanen
og aktiviteter har givet ideele udfoldelsesmuligheder
uden gener for naboer. Spejderhytten skal
i kraft af nærværende lokalplan flyttes til en anden
lokalitet i nærområdet. Fra 1960 – 1989 har matrikel
4s rummet industrivirksomheden Nordisk Glødelampe
Industri, hvorefter Højgaard og Schultz erhvervede
grunden og rev bygningerne ned. I 1989 blev
der oprenset en olieforurening efter 2 tanke. I dag
ses dette område som 2 søer som qua deres størrelse
er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. I marts
1990 blev der vedtaget en lokalplan 27 for matrikel
4s og 4aø, der muliggjorde en anvendelse til kontor-,
edb-, laboratotium- og undervisningsformål.
Planen gav mulighed for 2 relativt høje kontorbygninger
på op til 31 m og med en bebyggelsesprocent
på 100. Lokalplanen blev ikke udnyttet. I 2006 blev
der vedtaget en lokalplan 60 for matrikel 4s og del
af 4ev. Lokalplanen udlagde området til centerformål;
boliger og serviceerhverv. Denne lokalplan havde
ligeledes bestemmelser om en bebyggelsesprocent
på 100 men højst 8 etager. Heller ikke denne
lokalplan blev udnyttet.
Grunden set mod syd
Grunden set mod nord

Projektet
Redegørelse
Bymæssig kontekst
Glødelampegrunden er omringet af trafikal infrastruktur
og erhvervsbyggeri helt uden bymæssige
træk. Bebyggelsen skal således selv producere sine
bymæssige kvaliteter uden at kunne indgå i samspil
med anden bebyggelse. I denne egenskab af typisk
forstadsbebyggelse kan bebyggelsen dårligt undgå
at blive en enklave – men skal blive en oase.
Social mangfoldighed
Bebyggelsen er lagt ind i en fleksibel gridstruktur,
som giver mulighed for forskelligartet byggeri, der
kan tiltrække forskellige beboersegmenter, således
at bebyggelsen får den sociale forskellighed, der
skal til for at skabe et levende boligkvarter.
Indhold
Lokalplanen muliggør at der kan bygges ca. 300 boliger
i en variation af højt og tæt/lavt byggeri.
Det overordnede mål med planen er at sikre områdets
anvendelse til boligområde med mulighed for
fælleshus / lokale, daginstitution og dagligvarebutik,
samt at bebyggelse opføres som lavenergibebyggelse
i henhold til gældende lovgivning.
Bebyggelsesprocenten for området som helhed er
fastsat til 100 %. Der må bebygges i op til 4 etager,
med undtagelse af et bælte ned gennem midten af
lokalplanområdet, hvor der må bygges i op til 7 etager.
Udstykning og forpligtende samarbejde
Der er mulighed for at lokalplanområdet kan udstykkes
i flere storparceller med ét tilhørende fællesområde,
herunder gadekær, veje, parkering m.m.
For at kunne tage hånd om en eventuel udstykning,
med flere ejere, inden for lokalplanområdet, stilles
der krav om etablering af et forpligtende samarbejde.
Det forpligtende samarbejde skal varetage etablering
og drift af fællesarealer samt forestå fordelingen
af byrder, pligter og fordele, herunder ved
udstykning. Kommunalbestyrelsen skal godkende
det forpligtende samarbejdes vedtægter og ændringer
heri.
Adgangsforhold
Bebyggelsen forsynes trafikalt ved hjælp af en gennemgående
intern fordelingsvej langs med henholdsvis
S-banen og Herlev Ringvej og med indkør-
3

4
Redegørelse
sel fra Hørkær i grundens sydligste og nordvestligste
hjørne. Vejadgang til området kommer til at foregå
fra Hørkær.
Bebyggelsen skal bindes sammen af interne stier,
hvilket skal sikre sammenhæng og helhed i bebyggelsen.
Den eksisterende stiforbindelse, der forbinder
lokalplanområdet med Mandolinvej, skal opretholdes,
så der fortsat er adgang for gående og
cyklister til Herlev Station. Der skal til stadighed
være adgang fra stiforbindelsen til Mandolinvej og
op til Herlev Ringvej, eksempelvis i form af den eksisterende
trappe.
Der udlægges areal til en stibro over S-banen. Broen
skal sikre adgang fra lokalplanområdet til bymidten
og skal samtidig forbinde kulturaksen til erhvervskvarteret.
Parkering
Da lokalplanområdet er stationsnært nedsættes
parkeringsnormen til, at der skal anlægges areal til
1 parkeringsplads pr. bolig. For hver påbegyndt 25.
parkeringsplads skal der etableres mindst 1 handicapplads.
Der skal anlægges parkeringspladser svarende
til 1 pr. 40 m 2 butiksareal og en pr. 50 m 2 institutionsareal.
Da området er stationsnært, og der
dermed er krav om færre parkeringspladser, stilles
der til gengæld krav om etablering af 2 cykelparkeringspladser
pr. bilparkeringsplads.
Friarealer
Der skal udlægges areal til et fælles grønt område
med ”gadekær” til brug for leg og rekreation. Da
det er bebyggelsens fælles mødeplads skal der desuden
etableres siddefacilitetter. Gadekæret kan anlægges
som forsinkelsesbassin.
Bebyggelsen skal opleves som et grønt område.
Skrænten op mod Herlev Ringvej skal forsat være
beplantet, ligesom hegn og afgrænsning af interne
områder skal ske med beplantning.
Støjforhold
Området er belastet af støj. Miljøstyrelsens grænseværdier
for støj skal overholdes. Det skal håndteres
med støjvolde / støjskærme mod Herlev Ringvej og
S-banen suppleret lokalt med lyddæmpende vinduer
/ ruder.
De vejledende grænseværdier der skal overholdes,
gælder støj fra virksomheder og veje samt støj og vibrationer
fra jernbaner.

Lokalplanens område ligger i
Kommuneplanens enkeltområde
C10 .
Forhold til øvrig planlægning
Redegørelse
Kommuneplanen
Området ligger i kommuneplanens rammeområde
C10.
C10 er udlagt til centerformål (boliger) og i begrænset
omfang, detailhandel, liberale erhverv, kontor,
kulturformål, service, undervisning, og håndværk.
Den maksimale etagehøjde er 8 og bebyggelsesprocenten
er 100 %. Parkringsnormen er 1 1/2 pr.
bolig og 1 pr. 40 m2 butiksareal.
For at nærværende lokalplan kan vedtages, skal der
udarbejdes et kommuneplantillæg. Til områdets
anvendelse tilføjes institution og parkeringsnormen
for boliger sættes ned til 1 pr. bolig. Området
tilsluttes fjernvarme, hvilket ikke understøttes af
rammebestemmelse Ac som stiller krav om lavenergiklasse
1. For det kommende rammeområde C10
ændres rammebestemmelse Ac til følgende; al ny
bebyggelse skal opføres som lavenergiklasse 1. Der
kan dog gives tilladelse til at anvende fjernvarme,
hvis det samfundsøkonomisk viser sig at være den
bedste løsning. Dette kan besluttes på baggrund af
et varmeplansprojekt udarbejdet i henhold til varmeforsyningsloven.
Hørkær er i Kommuneplan 2009-2021 udlagt til
grøn vej der skal plantes med Spidsløn.
Stationsnærhed
Lokalplanområdet er beliggende i bymidten inden
for det stationsnære kerneområde.
Zonestatus
Grunden er og forbliver beliggende i byzone.
Byplanvedtægt/lokalplan
Området er omfattet af lokalplan 60 som omhandler
et større indre parkrum omkranset af en sluttet
karrébebyggelse med boliger og udadvendte
byfunktioner. Lokalplanen tillader 300 boliger, der
må bygges i højst 8 etager og med en bebyggelsesprocent
på 100 %. Byggefeltet til den planlægte
bebyggelse er i nærværende lokalplan ikke i overensstemmelse
med lokalplan 60, hvorfor denne lokalplan
er blevet udarbejdet.
Byggelinjer
Der er fastlagt en byggelinie 4 m fra vejskel fra den
østlige side Hørkær og 10 m fra vejskel fra den nordlige
side af Hørkær. Langs Herlev Ringvej er der en
5

6
Redegørelse
byggelinie på 25 m fra vejmidte. Desuden ligger der
en fjernvarmeledning hen over den nordlige del af
matriklen og en ned langs med Herlev Ringvej. Der
må ikke bygges ovenpå fjernvarmeledningerne og i
en afstand af 2 m på hver side af ledningerne, se bilag
3 og 4.
Langs grønne veje skal fjernvarmeledninger og træer
have en indbyrdes afstand på 3 m målt fra siden
af ledningen og til midt på stammen.
Jordforurening
Der er konstateret jordforurening på grunden, og
der skal indhentes en § 8 gravetilladelse, i henhold
til lov om jordforurening, for at kunne gå i gang
med gravearbejdet. Der er foretaget en historisk
kortlægning af grunden i 2007, hvor grunden også
er blevet kortlagt af regionen på V1-niveau.
Ejeren er forpligtet til at standse bygge- og jordarbejde,
hvis der konstateres yderligere jordforurening.
Miljøbeskyttelsesloven forpligter desuden til
at underrette kommunen.
Inden der kan opnås byggetilladelse, skal der redegøres
for at jordforholdene lever op til kravene for
følsom anvendelse.
Spildevandsplan
Lokalplanområdet er udlagt i spildevandsplanen
som seperatkloakeret, og der er ret og pligt til at
aflede regn- og spildevand til det offentlige system.
Fra den enkelte matrikel er det tilladt at aflede
vand fra omfangsdræn til afløbssystemet for at
beskytte bygninger. Samlet set må afledningsretten
af overfladevand ikke overskride den mængde, der
er fastsat i landvæsenskomissionens kendelse afsagt
i forbindelse med dimensionering af det omkringliggende
afløbssystem. Den enkelte grundejer har ansvaret
for tilstrækkelig forsinkelse af overfladevand,
før det ledes til det offentlige afløbssystem. På denne
baggrund skal der på forhånd reserveres areal til
etablering af rekreative regnvandsbassiner til opsamling
af regnvand fra tage og overflader, hvis afledningskoefficienten
overskrides.
Vandforsyningsplan
Området er tilsluttet den kommunale vandforsyning.
Der ligger en offentlig spildevandledning ca.
13 m fra det østlige matrikelskel på matrikel 4s. Traceét
omkring spildevandledningen er pålagt en servitut
med en byggelinie på 1,5 - 2,5 m på hver side af
ledningen. Nævnte areal må ikke bebygges og skal
Mulige punkter til fremme af
bæredygtighed:
- orientering af bebyggelsen
mod syd
- befæstede arealer som permeable
belægninger
- fælleshuse
- regnvandsbassiner
- arealer til kompost
- solceller oa.
- hjemmehørende træarter

friholdes fra træer og større buske med dybtgående
rødder. På arealet må der heller ikke opsættes hegn
af varig karakter, se bilag 3.
Varmeplan
Området er i varmeplanen udlagt til fjernvarmeområde.
Affaldsplan
Der skal anlægges kollektive affaldsøer til opsamling
af affald i 7 fraktioner.
Miljøvurdering
Planen er screenet efter lov om Miljøvurdering af
planer og programmer 936 af 24. september 2009.
Lokalplanen er screenet og det er vurderet, at planen
ikke ikke er omfattet af lovens krav om miljøvurdering.
Dette begrundes med, at planen omfatter
et et mindre lokalt område, og at der ingen
miljømæssige konsekvenser er ved lokalplanens
gennemførelse Screeningen har været i forudgående
høring hos Banedanmark, Erhvervs- og Byggestyrelsen,
Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden,
Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening,
DSB S-tog, Vestforbrænding og Kroppedal
Museum. Der er kommet én henvendelse fra Vestforbrænding,
der argumenterer for, hvorfor det er
oplagt, at tilslutte grunden til fjernvarme.
VVM
Planen er ikke omfattet af VVM.
Tilladelser
Museumsloven
Findes der fortidsminder under et jordarbejde inden
for lokalplanens område, vil de i givet fald være omfattet
af Museumslovens § 27 (lov nr. 473 af 7. juni
2001). Jordarbejdet skal standses, i det omfang det
berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes
til Kroppedal Museum.
Naturbeskyttelseslovens § 3
Realisering af lokalplanen forudsætter dispensation
fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til at nedlægge to §
3 beskyttede søer. Det forventes, at dispensationen
kan gives mod, at der etableres én eller to erstatningssøer
andetsteds i området.
Jordhåndtering
Flyttes jord over matrikelgrænsen, skal det anmeldes
til Herlev Kommune, uanset om det er forurenet.
7

8
Bestemmelser
Lokalplan 87
I henhold til lov om planlægning, jf. Lovbekendtgørelse
nr. 937 af 24. august 2009 og senere ændringer,
fastsættes hermed følgende bestemmelser for
området i lokalplanens §2.1.:
1. Formål
- At fastlægge anvendelsen til boligområde med
mulighed for tilhørende børneinstitution og dagligvarebutik.
- At afstemme forholdet mellem parkering, friareal,
og boligareal.
- At bebyggelse opføres som lavenergibebyggelse i
henhold til gældende lovgivning.
2. Områdets afgrænsning og zone status
2.1. Området afgrænses som vist på bilag 2 og omfatter
matr.nr. 4s og del af 4ev, Herlev.
2.2 Området er beliggende i byzone og har et
samlet areal på ca. 30.000m².
3. Områdets anvendelse
3.1. Området udlægges til centerformål; boliger
(helårsbeboelse), fælleshus / lokale, detailhandel
(dagligvarebutik), og offentlige formål (børneinstitution).
3.2 Der skal udlægges parkeringsarealer/friarealer
til bebyggelsen samt reserveres arealer til støjvold
og/eller støjskærm mod Herlev Ringvej og mod S-banen.
Der skal desuden reserveres areal til en stibro
over S-banen samt til forsinkelse af regnvand i form
af rekreative forsinkelsesbassiner/kanaler.
4. Udstykning
4.1. Området skal bebygges i sin helhed.
Længdeparkering
Skråparkering 30˚
Skråparkering 45˚
Skråparkering 60˚
Målene i parentes bør ikke anvendes ved parkeringspladser med stor udskiftning f.
butikscentre. Målene i parentes anvendes sammen, og ved vinkelret parkering angi
Vinkelparkering
smallere båsbredde medfører større manøvreareal.
Kilde: Vejdirektoratet
Målene i http://www.vejregler.dk/pls/
parentes bør ikke anvendes ved parkeringspladser med stor udskiftning f.eks. i forbi
4.2 Den del af matrikel 4ev der er omfattet Målene af nær- butikscentre. i parentes vrdad/vr_indh.se_indh?p_gren_
Målene bør ikke i parentes Figur anvendes 4.3 anvendes Anbefalede ved sammen, parkeringspladser dimensioner og ved vinkelret for parkering parkeringsgader med stor angiver udskiftn målene for
værende lokalplan, jf. bilag 2, skal overføres butikscentre. til ma- smallere id=2767 båsbredde Målene medfører i parentes større anvendes manøvreareal. ne er i konflikt
sammen,
med de
og
gældende
ved vinkelret
regler
parkering
i Bekend
trikel 4s.
Vejafmærkning
smallere båsbredde medfører Figur 4.3 større Anbefalede manøvreareal.
dimensioner for parkeringsgader for personbiler
Målene i parentes bør ikke anvendes ne er i konflikt ved parkeringspladser med de gældende regler med i stor Bekendtgørelse udskiftning omf
4.3 Området kan udstykkes til fællesområde butikscentre. og Målene Figur i parentes Vejafmærkning
4.3 anvendes Anbefalede sammen, dimensioner og ved vinkelret for parkeringsgade
parkering ang
storparceller efter en samlet plan som skal godken- smallere båsbredde medfører større ne manøvreareal.
er i konflikt med de gældende regler i Be
BLN_VRA-V223-v11b_H9_Parkeri
des af Kommunalbestyrelsen.
Målene i parentes bør ikke anvendes ved parkeringspladser med stor udskiftning f.eks. i forbindelse med
36
Vejafmærkning
butikscentre. Målene i parentes anvendes sammen, og ved vinkelret parkering
Figur 4.3
angiver
Anbefalede
målene
dimensioner
i parentes,
for
at
parkeringsgader
en
for
smallere båsbredde medfører større manøvreareal.
BLN_VRA-V223-v11b_H9_Parkering_KS+rett(ende
36
ne er i konflikt med de gældende regler i Bekend
Vejafmærkning
Figur 4.3 Anbefalede dimensioner for parkeringsgader for personbiler – Dimensionerne
er i konflikt med de gældende regler i Bekendtgørelse om anvendelse af
BLN_VRA-V223-v11b_H9

Afledningskoefficient:
En afledningskoefficient på
0,17 betyder, at der kun må afledes
overfladevand til kloaken
fra et areal svarende til 17% af
grunden set fra luften. Afledes
der fra større arealer skal vandet
enten forsinkes eller nedsives.
5. Vej, sti, parkering
5.1. Der skal etableres vejadgang fra Hørkær jf. bilag
8. Vejene skal etableres som fartdæmpede veje.
5.2 Der skal anlægges interne stier, der forbinder
bebyggelsen inden for området, i princippet som
vist på bilag 8.
5.3 Den offentlige stiforbindelse, der forbinder
Hørkær med Mandolinvej, skal opretholdes i princippet
som vist på bilag 8.
5.4 Der skal til stadig hed være adgang fra stiforbindelsen
til Mandolinvej og op til Herlev Ringvej,
eksempelvis i form af den eksisterende trappe jf. bilag
5.
5.5 Der udlægges areal til en stibro fra lokalplanområdet
over S-banen til Sønderlundvej, jf. bilag 5.
5.6. Der skal anlægges parkeringspladser svarende
til 1 pr. bolig. Der etableres mindst 1 handicapplads
for hver påbegyndt 25. parkeringsplads.
5.7 Der skal derudover anlægges parkeringspladser
svarende til 1 pr. 40 m². butiksareal og 1 pr. 50 m²
institutionsareal. Pladserne skal udlægges som korttidsparkering.
5.8 Der skal anlægges cykelparkeringspladser svarende
til 2 pr. bolig.
5.9 Der skal derudover anlægges cykelparkeringspladser
svarende til 2 pr. 50 m² institutionsareal og 2
pr. 40 m². butiksareal.
6. Teknik
Bestemmelser
6.1. Lokalplanområdet er seperatkloakeret. Der
må afledes overfladevand til kloakken svarende til
en afledningskoefficient på 0,25.
6.2. Bebyggelse i området skal tilsluttes kollektiv
opvarmning. Varmekilde skal besluttes på baggrund
af et varmeplansprojekt udarbejdet i henhold til
varmeforsyningsloven.
6.3. Forsyningsledninger fremføres i jorden.
6.4. Overfladevand fra parkeringsarealer skal forsynes
med olieudskiller.
9

10
Bestemmelser
6.5 Bebyggelse skal sikre lokal afledning af spildevand
ved genbrug af tagvand til toiletskyl og tøjvask,
grønne tage eller andre lignende tiltag.
6.5 Eventuelle nedgravede olietankene i jorden
skal lokaliseres og opgraves for før påbebygyndelse
af byggeriet.
6.6 Inden for lokalplanområdet kan der opføres
de for området nødvendige tekniske anlæg eksempelvis
transformerstationer mv.
7. Omfang og placering af bebyggelse
7.1 Afstanden til naboskel for faste anlæg er 2,5m
dog 5m til naboskel.
7.2 Der er fastlagt en byggelinie 4 m fra vejskel fra
den østlige side Hørkær og 10 m fra vejskel fra den
nordlige side af Hørkær. Langs Herlev Ringvej er der
en byggelinie på 25 m fra vejmidte, se bilag 3.
7.3 Der ligger en offentlig vandledning ca. 13 m
fra det østlige matrikelskel på matrikel 4s. Traceét
omkring vandledningen er pålagt en servitut med
en byggelinie på 1,5 - 2,5 m på hver side af ledningen.
Nævnte areal må ikke bebygges og skal friholdes
fra træer og større buske med dybtgående rødder.
På arealet må der heller ikke opsættes dyrere
hegn af varig karakter, se bilag 3.
7.4 Der ligger en fjernvarmeledning hen over den
nordlige del af matriklen og en ned langs med Herlev
Ringvej. Der må ikke bygges ovenpå fjernvarmeledningerne
og i en afstand af 2 m på hver side af
ledningerne, se bilag 4.
7.5 Bebyggelsesprocenten for området i sin helhed
fastsættes til 100 %.
7.6 Boligbebyggelsen skal opføres i en variation af
høj og tæt-lav bebyggelse. Bebyggelsen skal opføres
i princippet som vist på bilag 5.
7.7 Bebyggelse kan ske inden for de på bilag 6 anviste
byggefelter.
7.8 Boliger, altaner, overdækninger, udhuse, redskabsskure,
mm. skal opføres efter en samlet plan,
som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
7.9 Børneinsttution med tilhørende facilitetter og
udearealer skal opføres efter en samlet plan, som

skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Omfanget
af selve huset til børneinstitutionen må maksimalt
være på 800 m².
7.10 Dagligvarebutik med tilhørende facilitetter,
såsom varegård mm. skal opføres efter en samlet
plan, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
Delområde A1
7.11 Inden for delomåde A1 kan der opføres byggeri
i op til 4 fulde etager, jf. bilag 7.
Delområde A2
7.12 Inden for delomåde A2 kan der opføres byggeri
i op til 7 fulde etager, jf. bilag 7.
8. Bebyggelsens ydre fremtræden
8.1 Boliger, altaner, overdækninger, udhuse, redskabsskure,
mm. skal udføres efter en samlet plan
som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
8.2. Der må kun finde almindelig husnummerskiltning
sted. Anden form for skiltning inden for lokalplanområdet
kan kun finde sted efter godkendelse
af Kommunalbestyrelsen.
8.3 Børneinsttution med tilhørende facilitetter og
udearealer skal opføres efter en samlet plan, som
skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
8.4 Dagligvarebutik med tilhørende facilitetter,
såsom varegård mm. skal opføres efter en samlet
plan, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
8.5. Der må ikke etableres antenner på bygningerne.
Antenner skal enten føres frem i kabel til de enkelte
bygninger, eller etableres som et fællesantenneanlæg
til bebyggelsen.
9. Ubebyggede arealer
Bestemmelser
9.1. Fællesarealer skal beplantes. Hvis befæstelse
er nødvendig udføres denne som vandgennemtrængelig
belægning bortset fra vejadgangene, der asfalteres.
9.2 Skrænten op mod Herlev Ringvej skal forsat
være beplantet. Nyplantning, pleje og beskæring
skal ske på baggrund af en plejeaftale med Herlev
Kommune.
11

12
Bestemmelser
9.3 Der skal udlægges et grønt fællesareal med
gadekær, siddepladser og mulighed for fysisk udfoldelse,
i princippet som vist på bilag 6. Gadekæret
kan anlægges som forsinkelsesbassin.
9.4 Der skal udlægges areal til forsinkelsesbassin
jf. § 6.1.
9.5 Der skal etableres støjskærm mod Herlev Ringvej
og S-banen jf. §§ 10.1 og 10.3 samt bilag 5.
Hegn og beplantning
9.6 Afgrænsning mellem haver skal foretages med
beplantning.
9.7 Langs med Hørkær skal der plantes spidsløn i
overensstemmelse med folderen ”Grønne byrum”.
Langs grønne veje skal fjernvarmeledninger og træer
have en indbyrdes afstand på 3 m målt fra siden
af ledningen og til midt på stammen.
Belysning
9.8 Offentlige stier skal belyses.
9.9 Belysning skal udføres på baggrund af en samlet
belysningsplan der skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
Lyskilder må ikke give blændende
virkninger.
Affaldshåndtering
9.10 Der skal i lokalplanområdet udlægges tilstrækkeligt
areal til at opfylde de til enhver tid gældene
krav til opsamling og kildesortering i de relevante
fraktioner.
Det bør af hensyn til trafiksikkerheden sikres, at renovationsvogne
ikke skal bakke ind til containere i
boligområder. Afhentning af affald skal foregå på
jævn, fast belægning.
Brandredning
9.11 Alle veje og anlæg i lokalplanområdet skal tillade,
at et 12 m langt brandredningskøretøj med
sædvanlige drejeradier kan nå frem og vende til
max. 40m fra bebyggelsens indgange.
9.12 Til bebyggelse hvor underkanten af redningsåbninger
ligger mere end 10, 8 m over terræn skal
der anlægges brandredningsarealer.
Terrænregulering
9.13 Inden for lokalplanområdet må terrænregulering
på mere end +/- 0,5 i forhold til det eksisterende
Mandag - fredag
kl. 07 -
18, lørdag kl.
07 - 14
Mandag - fredag
kl. 18 - 22,
lørdag kl. 14
- 22, søn- og
helligdag kl.
07 - 22.
Alle dage kl.
22 - 07
1. Erhvervs- og industriområder 70 dB 70 dB 70 dB
2. Erhvervs- og industriområder med
forbud mod generende virksomheder
3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse,
centerområder
(bykerne)
60 dB 60 dB 60 dB
55 dB 45 dB 40 dB
4. Etageboligområder 50 dB 45 dB 40 dB
5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse
6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige
rekreative områder
45 dB 40 dB 35 dB
40 dB 35 dB 35 dB
Miljøministeriets grænseværdier for støj fra virksomheder
fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984
Grænseværdierne er angivet
som det A-vægtede ækvivalente
korrigerede støjniveau, støjbelastningen.
Det ækvivalente
støjniveau er støjens middelværdi
over et længere tidsrum
(om dagen 8 timer, om aftenen
1 time og om natten ½ time).
Hvis støjen indeholder tydeligt
hørbare toner eller impulser
skal man lægge 5 dB til det
ækvivalente støjniveau for at
bestemme støjbelastningen.
Støjgrænserne i et støjvilkår
skal overholdes i alle punkter
udendørs i det pågældende
område, og altså ikke kun i
nærheden af bygningerne.
For områder med boliger er
der en yderligere vejledende
grænseværdi for det højeste
øjebliksniveau af støjen om
natten, støjens maksimalværdi.
Grænseværdien for maksimalniveauet
er 50 eller 55 dB.

Rekreative områder i det åbne land
(sommerhusområder, grønne områder,
campingpladser)
Rekreative områder i eller nær byområder
(parker, kolonihaver, nyttehaver,
turistcampingpladser)
Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner
m.v., udendørs opholdsarealer)
Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner,
skoler)
Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer
m.v.)
53 dB
58 dB
58 dB
58 dB
63 dB
Miljøministeriets vejledende
grænseværdier for vejtrafikstøj
fra Miljøstyrelsens vejledning nr.
4/2007 ”Støj fra veje”.
Støjgrænserne er til forskel fra
tidligere angivet som L den, der
er støjens døgnvægtede middelværdi.
Støjen fra aftenperioden
(kl. 19 – 22) tillægges et
genetillæg på 5 dB, og støjen
i natperioden (kl. 22 – 07) får
et genetillæg på 10 dB, inden
middelværdien regnes ud.
Rekreative områder i det åbne land
(sommerhusområder, campingpladser)
Rekreative områder i eller nær byområder
(bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver,
turistcampingpladser)
Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner
m.v., udendørs opholdsarealer)
Offentlige formål (hospitaler, skoler
o.l.)
Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer)
59 dB
64 dB
64 dB
64 dB
69 dB
Miljøministeriets vejledende
grænseværdier for støj fra jernbaner
fremgår af et tillæg fra juli
2007 til Miljøstyrelsens vejledning
nr. 1/1997 ”Støj og vibrationer
fra jernbaner” / Tillæg til
vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer
fra jernbaner.
Vejledende grænseværdier for
jernbanestøj er ligesom grænseværdierne
for vejstøj nu udtrykt
ved indikatoren L den.
Bestemmelser
terræn, kun ske efter Kommunalbestyrelsen godkendelse.
Oplag
9.14 Oplag af fritidsbåde, campingvogne og uindregistrerede
køretøjer må ikke finde sted.
10. Støjdæmpning
10.1. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for
støj skal overholdes: vejledning nr. 5 / 1984, vejledning
nr. 4/2007 ”Støj fra veje” og vejledning nr.
1/1997 ”Støj og vibrationer fra jernbaner” samt Tillæg
til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra
jernbaner.
Der gælder desuden krav til både det maksimale
støjniveau og vibrationsniveauet ved de enkelte boliger.
Den vejledende grænseværdi for maksimalniveauet
er 85 dB, og grænseværdien for vibrationer
er 75 dB KB-vægtet accelerationsniveau.
10.2 Inden der kan gives byggetilladelse skal der
fremsendes en skriftlig redegørelse for at grænseværdierne
nævnt i § 10.1 kan overholdes.
10.3 Støjafskærmning mod S-banen skal være støjabsorberende,
så lyden ikke kastes tilbage mod boligområderne
ved sønderlundvej.
11.Tilsyn
Før noget byggeri påbegyndes eller en ejendoms
hidtidige anvendelse ændres, skal der forelægges
Kommunalbestyrelsen tegninger, der viser bygningens
størrelse, form og placering på grunden, så
Kommunalbestyrelsen kan påse, om der er overensstemmelse
med lokalplanen.
12. Forudsætninger for ibrugtagning
Bebyggelse må ikke tages ibrug, før nedenstående
bestemmelser er opfyldt:
- Arealoverførsel af del matrikel 4ev til matrikel 4s.
- Arealudlæg til forsinkelse af regnvand, jvf. bestemmelse
6.1 og 9.4.
- Vejadgang, jvf. bestemmelse 5.1.
- Stier, jvf.bestemmelse 5.2 og 5.3.
- Parkeringspladser, jvf. bestemmelse 5.6, 5.7, 5.8 og
5.9.
- Opholdsarealer, jvf. bestemmelse 9.1, 9.3 og 9.8.
- Beplantning, i henhold til plantesæson
- Hegn, jvf. bestemmelse 9.6.
- Brandvej, jvf. bestemmelse 9.11 og 9.12.
13

14
Bestemmelser
- Affaldsøer, jvf. bestemmelse 9.10.
- Støjafskærmning, jvf. bestemmelse 9.5.
- Tilslutning til kollektiv varmeforsyning jvf. bestemmelse
6.2
- Tilslutning til offentlig kloakforsyning
- Tilslutning til offentlig vandforsyning
13. Forpligtende samarbejde
13.1. Der skal oprettes et forpligtende samarbejde
med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme
inden for lokalplanens område jf. bilag 2.
13.2 Det forpligtende samarbejde skal oprettes, når
Kommunalbestyrelsen kræver det.
13.3. Det forpligtende samarbejde skal forestå etablering,
drift og vedligeholdelse af fællesarealer. Foreningen
skal yderligere forestå fordeling af byrder,
pligter og fordele herunder fordelingsnøgler ved
udstykning af lokalplanområdet til fællesområde og
storparceller.
13.4 Det forpligtende samarbejde skal i øvrigt udføre
de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges
til foreningen.
13.5 Det forpligtende samarbejde er pligtig til efter
udstykning inden for lokalplanområdet at tage skøde
på fællesarealer.
13.6 Det forpligtende samarbejdes vedtægter og
ændringer heri skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
14. Servitutter/deklarationer
14.1 Med den endelige vedtagelse af nærværende
lokalplan, aflyses lokalplan 60 i sin helhed.
14.2 Ved arealoverførsel af del af matrikel 4ev medfølger
følgende servitutter:
• 16.06.1976 - dok. om fjernvarme/anlæg mm.
• 19.02.1982 - dok. om for egen regning at udføre
forsinkelsesbassin eller andre foranstaltninger til
udledning af større vandmængder.
• 29.02.1984 - dok. om forsynings/afløbsledninger
mv.
14.3 Private tilstandsservitutter, der er uforenelige
med lokalplanens indhold, fortrænges af planen.

Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med
lokalplanens formål, ophæves af lokalplanen, hvis
ophævelsen udtrykkeligt er anført i planen.
Andre private servitutter kan eksproprieres, når det
vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen
af planen.
15. Retsvirkninger af lokalplanen
En lokalplan medfører ikke handlepligt. Eksisterende,
lovlige forhold på de ejendomme, som lokalplanen
omfatter, kan fortsætte som hidtil. Men ved
ændring af ejendommenes anvendelse, ved opførelse
af ny bebyggelse eller nye anlæg og ved større
om- og tilbygninger får lokalplanen virkning.
Retsvirkninger af vedtagne lokalplan
Når lokalplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen
og offentliggjort, må der hverken
retligt eller faktisk etableres forhold, der strider
mod planens bestemmelser på de ejendomme, som
planen omfatter. Det følger af Planlovens § 18.
Dispensation
I henhold til Planlovens § 19 kan Kommunalbestyrelsen
meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser,
hvis dispensationen ikke vil komme i
strid med principperne i planen. Dispensationer må
således ikke stride mod planens formål eller mod
de bestemmelser, der er fastsat ud fra formålet.
Disse bestemmelser er typisk bestemmelserne om
områdets anvendelse, om fordelingen mellem bebyggelse
og friarealer og hovedtrækkene i områdets
fysiske udformning.
Afvigelser fra planens principper kan kun gennemføres
ved en ny lokalplan.
I henhold til Planlovens § 20 kan Kommunalbestyrelsen
dog som hovedregel først udnytte sin mulighed
for at dispensere, når den har indkaldt de
bemærkninger til dispensationen, som ejere og
brugere af ejendomme i lokalplanområdet, naboer
til den pågældende ejendom og andre med interesse
i sagen, måtte have til dispensationen. Denne
naboorientering skal have en varighed af mindst 2
uger.
Ekspropriation
I henhold til § 47 i Planloven kan Kommunalbestyrelsen
ekspropriere private ejendomme eller private
rettigheder over ejendomme. En forudsætning
er dog, at ekspropriationen har væsentlig betydning
for virkeliggørelsen af lokalplanen.

16
I henhold til § 48 i Planloven kan private ejendomme,
der udlægges til offentlige formål, imidlertid
forlanges overtaget af kommunen mod erstatning.
En forudsætning er dog, at den pågældende ejendom
ikke længere kan udnyttes på en økonomisk
rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske
udnyttelse af de omliggende ejendomme. Ved
uenighed afgøres kommunens overtagelses- og erstatningspligt
af taksationsmyndighederne.
16. Foreløbig vedtagelse
Lokalplanen er endeligt vedtaget af Herlev Kommunalbestyrelse
den xxxx
På vegne af Kommunalbestyrelsen den xxxx.
Kjeld Hansen Heidi K. Stranddorf
borgmester teknisk direktør
Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den xxxx.

Tegnforklaring
Lokaplanområde
m
0 500
1000
Herlev
Kommune
DDO®, ©COWI - ©Kort og Matrikelstyrelsen
Sag: Lokalplan 87
Bilag 1
Emne: Lokalplanområdets afgrænsning
Dato: 07-07-2010 Mål:1:25000 Initialer:AHD

2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bg
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
2bm
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
3as
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4aa
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ad
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah
4ah 4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ak
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4ap
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4et
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4eu
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ey
4ey
4ey
4ey
44ey
4ey
4ey
4ey
44ey
4ey
4ey
4ey
44ey
4ey
4ey
44ey
4ey
4ey
4ey
44ey
4ey
4ey
4ey
44ey
4ey
4ey
4ey
44ey
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
4t
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5dz
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg
5eg 5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5e
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5er
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ey
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5ez
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fb
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fk
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fm
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fq
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fv
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5fx
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5ga
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gb
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5go
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gp
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gq
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gr
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gu
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5gv
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5g
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5gø
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5ha
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hb
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hd
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hf
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hh
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hi
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hk
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hl
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hv
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hx
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hy
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hz
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ia
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5ib
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kp
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kq
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5kr
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5ks
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kt
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kz
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kæ
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5kø
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5lg
5
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17e
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
17ræ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eæ
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
28i
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bn
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
7000bo
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Stumpedal
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Gåseholmvej
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Baneløkken
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Kantatevej
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Lyskær
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Obovej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fløjtevej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpevej
Harpeve
Harpeve
Harpeve
Harpeve
Harpeve
Harpeve
Harpeve
Harpevej
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
Man
G
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Mileparken
Sag: Lokalplan 87
Emne: Lokalplanområdets afgrænsning
Dato: 18-05-2010 Initialer:AHD
Mål:1:2500
Herlev
Kommune
DDO®, ©COWI - ©Kort og Matrikelstyrelsen
Tegnforklaring
Lokalplanområdets afgrænsning
Bilag 2

Bilag 3
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4en
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4er
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4es
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4ev
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
4s
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5ae
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5eq
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5fi
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5gm
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5hg
5
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5hø
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
5id
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
19eø
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
73a
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Herlev Ringvej
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Hørkær
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Sønderlundvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Fagotvej
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
Ba
pedal
pedal
pedal
pedal
mpedal
mpedal
mpedal
pedal
pedal
pedal
pedal
mpedal
mpedal
mpedal
pedal
pedal
pedal
pedal
mpedal
mpedal
mpedal
pedal
pedal
pedal
mpedal
mpedal
mpedal
pedal
pedal
pedal
pedal
mpedal
mpedal
mpedal
pedal
pedal
pedal
pedal
mpedal
mpedal
mpedal
pedal
pedal
pedal
pedal
mpedal
mpedal
mpedal
pedal
55555
777
999
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13A
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
13B
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
18
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
24
111111111111
222222222222222
3
444444444
66666666
8
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
11
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12A
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12B
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
12C
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
13
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
15B
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
26
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
28
Sag: Lokalplan 87
Emne: Byggelinier m.m.
Dato: 07-07-2010 Initialer:AHD
Mål:1:1500
Herlev
Kommune
DDO®, ©COWI - ©Kort og Matrikelstyrelsen
Tegnforklaring
Lokalplanområde
25 m byggelinie
4 m byggelinie
Offentlig kloakledning
Grøft
10 m byggelinie

8
DN500
11 11
DN80
900x600
Bygværk 10a
Bygværk Bygværk 10a 10a
1100x740
900x600
900x600
DN80
DN80
DN150 DN150
DN150 DN150
S2
DN500 DN500
B2
1100x740 1100x740
1100x740
B2
S2
DN150
B2
B2 S2
B2
S2
2100x1240
B2
S2
DN80
Bygværk 100a
DN150
DN150 DN150
2100x1240 2100x1240
DN500 DN500
1100x740 1100x740
B2
B2 B2
S2
1100x740
DN150 DN150
Bygværk 100a
DN500
DN150 DN150
Bygværk 10
Bygværk Bygværk 10 10
Bygværk Bygværk 100b 100b
DN150
DN150
1100x740 1100x740
1100x740
Bygværk 100b
Bygværk 100c
DN150 DN150
DN150
1100x740 1100x740
Bygværk 100c
920x620
Hedtvand ø88.9mm
DN500 DN500
DN80
DN80
920x620
920x620
Bygværk 100d
Bygværk 100d
Hedtvand ø76.1mm
12B 12B
DN65
DN65
900x600
900x600
Hedtvand ø76.1mm
900x600
HERLEV RINGVEJ
HERLEV RINGVEJ
920x620
12C
12C
DN80 DN80
920x620 920x620
18
18
FAGOTVEJ
FAGOTVEJ
Hedtvand ø88.9mm
920x620
Hedtvand ø88.9mm
7
7
11.90
DN500 DN500
920x620 920x620
2100x1240
2100x1240 2100x1240
Bygværk 100e 100e
DN80 DN80
12A
12A
16
16
Hedtvand ø88.9mm
9
9
1000x730
DN500
DN80 DN80
1000x730 1000x730
Bilag 4
Hedtvand Hedtvand ø48.3mm
Sag: Lokalplan 87
20
16 16
10 10
Ejby Mosevej 219
2600 Glostrup
Tlf: 44 85 70 00
Placering af fjernvarme tracé
er vejledende!
Dato: 19.05.2010
Gyldig til: 19.06.2010
Mål: 1 : 1000
Format: 420 x 297 mm
17 17
28 28
vestfor@vestfor.dk
www.vestfor.dk
10 20 30 40 50
m
Betonkanal - Hedt vand
Betonkanal - Varmt vand
Prærør
Rør i bygning
Emne: Fjernvarmeledninger
1000x730
20
Herlev
Dato: 21-05-2010 Mål: ikke målfast Initialer:
AHD
Kommune

Bilag 5
lokalplanafgrænsning
AREALUDLÆG TIL STIBRO
ILLUSTRATIONSPLAN, EKSEMPEL
lokalplanafgrænsning
HØRKÆR, OPLÆG TIL KORTBILAG TIL LOKALPLAN vandkunsten 21.10.2010

BYGGEFELT
Bilag 6
HØRKÆR, OPLÆG TIL KORTBILAG TIL LOKALPLAN vandkunsten 21.10.2010

Bilag 7
A1
A1
A2
DELOMRÅDE A1: BLANDET FORMÅL: BOLIGER, INSTITUTION, BUTIK
OP TIL 4 ETAGER
RESERVATION AF AREAL TIL OFFENTLIGT GRØN PLADSRUM
DELOMRÅDE A2: MULIGHED FOR BYGGERI I OP TIL 7 ETAGER
vandkunsten 27.10.2010

OFFENTLIG GANG OG CYKELSTI
BYGGELINIE
INTERN FARTDÆMPET (20 KM/T) KØREVEJ, PARKERING OG BRANDADGANG
INTERN STI, OFFENTLIG TILGÆNGELIG
INTERN STI, FRIAREAL, ÆRINDEKØRSEL OG BRANDADGANG
BYGGEFELT
LEDNINGSTRACE
STØJSKÆRM
MULIGHED FOR BRO
Bilag 8
vandkunsten 25.06.2010

Notat
Den 27. oktober 2010 Journal nr. 163-2010-10442
Til Fra
Teknik- og Miljøudvalget Teknisk Forvaltning
Rettelsesblad for lokalplan 87 for en boligbebyggelse på Hørkær
Lokalplan 87 er i den endelige version rettet følgende steder:
Oprindelig tekst Ny tekst
Redegørelse
Eksisterende forhold
Indhold
Det overordnede mål med planen er at sikre
området kan anvendelse til boligområde med
mulighed for fælleshus / lokale,
daginstitution og dagligvarebutik, samt at
bebyggelse opføres som lavenergiklasse 1.
Udstykning og grundejerforening
Fra 1955 til 2010 har en del af matrikel 4ev
været udlejet til Det Danske Spejderkrops
Myreturen Gruppe. Det udlejede areal er
placeret langs med S-banen og aktiviteter har
givet ideelle udfoldelsesmuligheder uden
gener for naboer. Spejderhytten skal i kraft af
nærværende lokalplan flyttes til en anden
lokalitet i nærområdet.
Det overordnede mål med planen er at sikre
området kan anvendelse til boligområde med
mulighed for fælleshus / lokale, daginstitution
og dagligvarebutik, samt at bebyggelse opføres
som lavenergibebyggelse i henhold til
gældende lovgivning.
Der er mulighed for at lokalplanområdet kan
udstykkes i flere storparceller med ét
tilhørende fællesområde, herunder gadekær,
veje, parkering m.m. For at kunne tage hånd
om en eventuel udstykning, med flere ejere,
inden for lokalplanområdet, stilles der krav om
etablering af en grundejerforening.
Grundejerforening skal varetage etablering og
drift af fællesarealer samt forestå fordelingen
Side 1 af 5

Adgangsforhold
Den eksisterende trappe, fra
lokalplanområdets nordøstlige hjørne og op til
Herlev Ringvej, må ikke nedlægges.
Friarealer
Der skal udlægges areal til et fælles grønt
område med ”gadekær” til brug for leg og
rekreation. Da det er bebyggelsens fælles
mødeplads, skal der desuden etableres
siddefacilitetter. Det skal beplantes med
hjemmehørende arter, der kan bidrage til en
økologisk balance og være til fælles gavn.
Gadekæret kan anlægges som
forsinkelsesbassin.
Støjforhold
Området er belastet af støj. Miljøstyrelsens
grænseværdier for støj skal overholdes. Det
skal håndteres med støjvolde / støjskærme
mod Herlev Ringvej og S-banen suppleret
lokalt med lyddæmpende vinduer / ruder.
Bestemmelser
1. Formål
af byrder, pligter og fordele, herunder ved
udstykning. Kommunalbestyrelsen skal
godkende Grundejerforeningens vedtægter og
ændringer heri.
Der skal til stadig hed være adgang fra
stiforbindelsen til Mandolinvej og op til Herlev
Ringvej, eksempelvis i form af den
eksisterende trappe.
Der skal udlægges areal til et fælles grønt
område med ”gadekær” til brug for leg og
rekreation. Da det er bebyggelsens fælles
mødeplads, skal der desuden etableres
siddefacilitetter. Gadekæret kan anlægges som
forsinkelsesbassin.
De vejledende grænseværdier der skal
overholdes, det gælder støj fra virksomheder
og veje samt støj og vibrationer fra jernbaner.
- At bebyggelse opføres som lavenergiklasse 1. - At bebyggelse opføres som
lavenergibebyggelse i henhold til gældende
lovgivning.
4. Udstykning
4.3 Eventuel udstykning skal overholde
mindstegrundstørrelse på 400 m² incl. andel i
fællesarealer.
5. Vej, sti, parkering
5.4 Den eksisterende trappe, fra
lokalplanområdets nordøstlige hjørne og op til
Herlev Ringvej må ikke nedlægges.
6. Teknik
4.3 Området kan udstykkes til fællesområde
og storparceller efter en samlet plan som skal
godkendes af Kommunalbestyrelsen.
5.4 Der skal til stadig hed være adgang fra
stiforbindelsen til Mandolinvej og op til Herlev
Ringvej, eksempelvis i form af den
eksisterende trappe jf. bilag 5.
Side 2 af 5

6.1. Lokalplanområdet er seperatkloakeret.
Der må afledes overfladevand til kloakken
svarende til en afledningskoefficient på 0,17.
6.5 Bebyggelse skal genbruge tagvand til
toiletskyl og tøjvask.
7. Omfang og placering af bebyggelse
Delområde A3
7.12 Inden for delområde 3 kan opføres en
dagligvarebutik på maksimalt 600 m², jf. bilag
7.
8. Bebyggelsens ydre fremtræden
8.2. Der må kun finde almindelig
husnummerskiltning sted.
9. Ubebyggede arealer
9.1. Fællesarealer skal beplantes. Hvis
befæstelse er nødvendig udføres denne som
vandgennemtrængelig belægning bortset fra
parkeringspladserne og vejadgangene, der
asfalteres.
9.2 Den eksisterende beplantning langs
Herlev Ringvej skal bevares. Pleje, herunder
udtynding og beskæring skal ske på baggrund
af en plejeaftale med Herlev Kommune.
Hegn og beplantning
9.7 Beplantning skal foretages med
hjemmehørende arter herunder frugttræer.
Brandredning
Terrænregulering
6.1. Lokalplanområdet er seperatkloakeret.
Der må afledes overfladevand til kloakken
svarende til en afledningskoefficient på 0,25.
Bebyggelse skal sikre lokal afledning af
spildevand ved genbrug af tagvand til
toiletskyl og tøjvask, grønne tage eller andre
lignende tiltag.
6.6 Inden for lokalplanområdet kan der
opføres de for området nødvendige tekniske
anlæg eksempelvis transformerstationer mv.
8.2. Der må kun finde almindelig
husnummerskiltning sted. Anden form for
skiltning inden for lokalplanområdet kan kun
finde sted efter godkendelse af
Kommunalbestyrelsen.
9.1. Fællesarealer skal beplantes. Hvis
befæstelse er nødvendig udføres denne som
vandgennemtrængelig belægning bortset fra
vejadgangene, der asfalteres.
9.2 Skrænten op mod Herlev Ringvej skal
forsat være beplantet, nyplantning, pleje og
beskæring skal ske på baggrund af en
plejeaftale med Herlev Kommune.
9.12 Til bebyggelse hvor underkanten af
redningsåbninger ligger mere end 10, 8 m over
terræn skal der anlægges
brandredningsarealer.
Side 3 af 5

Oplag
10. Støjdæmpning
10.1. Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier for støj skal overholdes.
13. Forpligtende samarbejde
9.13 Inden for lokalplanområdet må
terrænregulering på mere end +/- 0,5 i forhold
til det eksisterende terræn, kun ske efter
Kommunalbestyrelsen godkendelse.
9.14 Oplag af fritidsbåde, campingvogne og
uindregistrerede køretøjer må ikke finde sted.
10.1. Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier for støj skal overholdes:
vejledning nr. 5 / 1984, vejledning nr. 4/2007
”Støj fra veje” og vejledning nr. 1/1997 ”Støj og
vibrationer fra jernbaner” samt Tillæg til
vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra
jernbaner.
Der gælder desuden krav til både det
maksimale støjniveau og vibrationsniveauet
ved de enkelte boliger. Den vejledende
grænseværdi for maksimalniveauet er 85 dB,
og grænseværdien for vibrationer er 75 dB KBvægtet
accelerationsniveau.
10.3 Støjafskærmning mod S-banen skal være
støjabsorberende, så lyden ikke kastes tilbage
mod boligområderne ved sønderlundvej.
13.1. Der skal oprettes et forpligtende
samarbejde med medlemspligt for samtlige
ejere af ejendomme inden for lokalplanens
område jf. bilag 2.
13.2 Det forpligtende samarbejde skal
oprettes, når Kommunalbestyrelsen kræver
det.
13.3. Det forpligtende samarbejde skal forestå
etablering, drift og vedligeholdelse af
fællesarealer. Foreningen skal yderligere
forestå fordeling af byrder, pligter og fordele
herunder fordelingsnøgler ved udstykning af
lokalplanområdet til fællesområde og
storparceller.
13.4 Det forpligtende samarbejde skal i øvrigt
udføre de opgaver, som i medfør af
Side 4 af 5

lovgivningen henlægges til foreningen.
11.5 Det forpligtende samarbejde er pligtig til
efter udstykning inden for lokalplanområdet at
tage skøde på fællesarealer.
11.6 Det forpligtende samarbejdes vedtægter
og ændringer heri skal godkendes af
Kommunalbestyrelsen.
Side 5 af 5

Tillæg 3
- til Kommuneplan 2009 - 2021
Teknisk Forvaltning, Plan & Byg

2
Redegørelse
Baggrund for Planændring
Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme boligudviklingen
i Herlev Kommune. Boligselskaberne har
samtidig et ønske om at bygge Almenbolig+ i Herlev,
bl.a. på Gl. Klausdalsbrovej i rammeområde C3.
Boligerne er fastlagt på landsplan og kan derfor
ikke tilpasses kommuneplanen fuldt ud.
Planændringens indhold
Rammebestemmelserne for bebyggelsesprocenten,
genbrug af tagvand til toiletskyl og tøjvask ændres
for rammeområde C3. (Området er vist på kortbilag
1).
Bebyggelsesprocenten forhøjes fra 40% til 50%.
Rammeområdet undtages fra bestemmelser om
krav til genbrug af tagvand til toiletskyl og tøjvask.
Forhold til anden planlægning
Statslige planer
Ændringen vedrør ikke kommuneplanens forhold til
vand- og råstofplaner.
Planloven
I forhold til Planlovens § 11e er der taget hensyn til
rækkefølgen.
I forhold til Planlovens § 23c er ændringerne ikke i
strid med kommuneplanens hovedprincipper.
Kommuneplan 2009 - 2021
Af rammebestemmelse Ad fremgår det, at ny bebyggelse
skal genbruge tagvand til toiletskyl og tøjvask.
En sådan løsning kan ikke etableres i det allerede
projekterede Almenbolig+ byggeri.
For rammeområde C3 gælder en bebyggelsesprocent
på 40%, hvilket ændres til 50%, da boligenhederne
er relativt store, og der samtidig skal reserveres
plads til minimum 60 boliger.
Risiko
Papyro-Tex, Skinderskovvej 32 er omfattet af
bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer (Bek. 1666 af 14/12 2006)
og er kategoriseret som en kolonne 2 virksomhed
pga. oplag af giftige stoffer.
I Kommuneplanen står der ”Lokalplanlægning kan
ikke ske før de risikomæssige forhold på Skinderskovvej
32 er fundet acceptable.”
Retsvirkninger
I henhold til Planlovens § 12
skal Kommunalbestyrelsen
virke for kommuneplanens
gennemførelse, herunder
ved at udøve sine beføjelser
i medfør af lovgivningen.
Inden for byzoner kan Kommunalbestyrelsen
modsætte
sig udstykning og bebyggelse,
som er i strid med kommuneplanensrækkefølgebestemmelser.
Forbud kan
dog ikke nedlægges, når
det pågældende område er
omfattet af en detaljeret
byplanvedtægt eller lokalplan,
der er tilvejebragt før
kommuneplanen.
Inden for byzoner og sommerhusområder
kan Kommunalbestyrelsen
modsætte
sig, at bebyggelse opføres,
og at anvendelsen af bebyggelse
eller ubebyggede
arealer ændres, når bebyggelsen
er i strid med bestemmelserne
i kommuneplanens
rammedel. Forbud
kan dog nedlægges, når
det pågældende område er
udlagt til offentligt formål
i Kommuneplanen. Forbud
kan ikke nedlægges , når
området er omfattet af en
byplanvedtægt eller en lokalplan.

For at afdække hvilke risici, der er i forbindelse
med oplaget af farlige stoffer på Papyro-Tex udarbejdes
et sikkerhedsdokument, der beskriver risici
og foranstaltninger for at modvirke og begrænse
uheld. De farlige stoffer der opbevares på Papyro-
Tex opbevarede i store tankanlæg. Skulle der ved
et uheld spildes nogle af de giftige stoffer er damptrykket
for stofferne så lavt, at der ikke er risiko for
at stoffet fordamper i mængder, der udgør en sundhedsmæssig
risiko. Herlev Kommune vurderer derfor,
at Papyro-Tex oplag af farlige stoffer ikke udgør
en risiko for lokalplanområde 88.
Miljøvurdering
Tillæg 3 skal ikke miljøvurderes, da det hører til den
detaljerede Lokalplan 88, som er behandlet iht. lov
om miljøvurdering. Beslutning herom er offentliggjort
i forbindelse med planforslagenes offentliggørelse.
3

4
Bestemmelser
I henhold til lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 936 af 24. juni 2009, med de ændringer,
der følger, foretages følgende ændringer af Kommuneplan
2009 - 2021 for Herlev Kommune.
Tillæg 3 til Kommuneplan 2009 - 2021
Nye rammebestemmelser
Rammeområde C3 ændres på tre punkter:
1) For matrikel nr. 22d og 22d i rammmeområde C3
fastlægges bebyggelsesprocenten til 50%.
2)Matrikel nr. 22d og 22n i rammeområde C3 undtages
fra rammebestemmelse Ad om brug af tagvand
til toiletskyl og tøjvask.
3). For matrikel 22d og 22n i rammeområde C3 ændres
rammebstemmelse C3 til følgende:
Al ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse
i henhold til gældende lovgivning.
Vedtagelsespåtegning
Tillæg 3 til Kommuneplanen er i henhold til planlovens
§ 27 vedtaget af Herlev Kommunalbestyrelse
den 8. december 2010.
På vegne af kommunalbestyrelsen den 8. december
2010
Kjeld Hansen Heidi K. Stranddorf
borgmester teknisk Direktør
Tillæg 3 er som forslag offentligt bekendtgjort den
14. december 2010.
D17
C3
E5
E8
E7
B16
B21
B17
C19
B3
Lokalplanområdets (matr. nr. 22d og 22n) placering i
rammeområde C3.
D22
B22

Notat
Den 4. november 2010 Journal nr. 163-2010-51701
Til Fra
Sagen Birgitte Beenfeldt
Notat om genbrug af tagvand - lokalplan 88
Forvaltningen har afklaret muligheder for genbrug af tagvand til
husholdningen i drøftelser med bygherre. Udbuddet for Almenbolig+
indeholder en tilvalgsordning efter en udtømmende liste med faste priser.
De ovenstående anlæg indgik ikke i tilvalgslisten. Den omfatter derimod
ovenlys, depotskure, træterrasse og altaner. Som tagbelægning er valgt
tagpap, som ikke kan bruges til genbrug af tagvand.
Tilvalgene er foretaget i forbindelse med projekteringen, og projektet kan
ikke realiseres inden for det gennemførte udbud, hvis der skal ske
ændringer i tilvalgslisten. Boligprojektet må i givet fald sendes i udbud i
sin helhed.
Side 1 af 1

Indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslag nr. 88 for boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej
Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
Teknisk Forvaltning Redegørelsen side 3 – det er for kraftig
binding, at skrive, at det grønne areal
skal beplantes med hjemmehørende
arter – og at der også kan plantes urtehave
med jordbær, ærter og lignende.
Næste afsnit i redegørelse – støjvold –
Der skal opføres en grøn støjskærm og
ikke vold som der står i teksten.
§ 9.3 tilføjes signalnet …. skal der graves
½ meter jord af, placeres et signalnet og
derefter fyldes ½ meter ren jord på.
§ 9.5 i sidste sætning tilføjes ”en isoleret
begrønnet støjskærm”
§ 9.6 Terrænregulering må hvad angår
påfyldning ikke overstige 0,25 meter fra
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning 1/3
Vi er enige i at det er for kraftig en binding. Teksten
foreslås ændret til: det grønne areal skal beplantes….
Teksten ændres til en grøn støjskærm.
Tekst om signalnet indføjes i lokalplanen.
Teksten i § 9.5 ændres til:
Der skal opføres en beplantet grøn støjvold ud mod
Klausdalsbrovej. Den skal have en minimum højde
på 3 meter og anlægges med en maksimal hældning
til begge sider på 1:2 eventuelt i kombination med
støttemur på sydsiden ind mod bebyggelsen.
Alternativt kan der etableres en isoleret begrønnet
støjskærm af pileflet.
Teksten i § 9.6 ændres til:
Terrænregulering må hvad angår påfyldning ikke
Teknisk Forvaltning foreslår, at teksten
i redegørelse side 3 ændres til:
Nordøst og vest for bebyggelsen skal
der udlægges et fælles grønt areal til
leg og rekreation. Det skal beplantes -
gerne med frugttræer, der kan bidrage
til en økologisk balance og være til
fælles gavn.
Teknisk Forvaltning foreslår at teksten
ændres fra: en grøn støjvold til en
grøn støjskærm.
Teknisk Forvaltning foreslår, at § 9.3
ændres til:
På fællesarelaer, der benyttes til ophold
og leg, og hvor der er konstateret
jordforurening, skal der graves ½ meter
jord af, placeres et signalnet og
derefter fyldes ½ meter ren jord på.
Græs eller anden belægning skal vedligeholdes,
så det danner et beskyttelseslag.
Teknisk Forvaltning foreslår, at § 9.5
ændres til:
Der skal opføres en beplantet grøn
støjvold ud mod Klausdalsbrovej. Den
skal have en minimum højde på 3
meter og anlægges med en maksimal
hældning til begge sider på 1:2 eventuelt
i kombination med støttemur på
sydsiden ind mod bebyggelsen.
Alternativt kan der etableres en isoleret
begrønnet støjskærm af pileflet.
Teknisk Forvaltning foreslår, at § 9.6
ændres til:

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
Miljøcenter Roskilde, Dana
Østergaard
eksisterende koter. Se bilag 5.
Ved afgravning skal der tages hensyn til
helheden.
§ 9.8 bør udgå, da det er en meget voldsom
begrænsning.
Tilføjelse til § 9.9 – sortsvalg og placering
skal foretages i samarbejde med Herlev
Kommune.
Oplyste pr. telefon at vi i lokalplanen ikke
har forholdt os til risikovirksomheden
Papyrotex. Hun ville være tilfreds med at
vi sender en mail om, at vi vil indarbejde
vores vurderinger i den endelige lokalplan
om, at det ikke vurderes at udgøre
et problem at etablere boliger indenfor
det udpegede område. Det skal selvfølgelig
kunne dokumenteres.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning 2/3
overstige 0,25 meter fra eksisterende koter. Se bilag
5.
Ved afgravning skal der tages hensyn til helheden.
Teksten forslås taget ud af lokalplanen og paragraf
numrene konsekvensrettes.
Teksten foreslås tilføjet lokalplanen.
Forvaltningen har udarbejdet en vurdering til lokalplanen,
som Miljøcenter Roskilde har godkendt.
Terrænregulering må hvad angår påfyldning
ikke overstige 0,25 meter fra
eksisterende koter. Se bilag 5.
Ved afgravning skal der tages hensyn
til helheden.
Teknisk Forvaltning foreslår, at § 9.8
udgår af lokalplanen.
Teknisk Forvaltning foreslår, at § 9.9
(9.8 efter konsekvensrettelse) tilføjes:
sortsvalg og placering skal foretages i
samarbejde med Herlev Kommune.
I lokalplanen tilføjes på side 4 i redegørelsen:
Risiko
Papyro-Tex, Skinderskovvej 32 er
omfattet af bekendtgørelsen om kontrol
med risikoen for større uheld med
farlige stoffer (Bek. 1666 af 14/12
2006) og er kategoriseret som en kolonne
2 virksomhed pga. oplag af giftige
stoffer.
I Kommuneplanen står der ”Lokalplanlægning
kan ikke ske før de risikomæssige
forhold på Skinderskovvej 32
er fundet acceptable.”
For at afdække hvilke risici, der er i
forbindelse med oplaget af farlige stoffer
på Papyro-Tex udarbejdes et sikkerhedsdokument,
der beskriver risici
og foranstaltninger for at modvirke og
begrænse uheld. De farlige stoffer der
opbevares på Papyro-Tex opbevarede
i store tankanlæg. Skulle der ved et
uheld spildes nogle af de giftige stoffer
er damptrykket for stofferne så lavt, at
der ikke er risiko for at stoffet fordam-

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag:
per i mængder, der udgør en sundhedsmæssig
risiko. Herlev Kommune
vurderer derfor, at Papyro-Tex oplag
af farlige stoffer ikke udgør en risiko
for lokalplanområde 88.
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning 3/3

Lokalplan 88
Boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej
Luftfoto fra syd - gl klausdalsbro
visualisering - forslag B
3B - ALMEN BOLIG+ KLAUSDALSBROVEJ, KØBENHAVN TEAM SKANDIBYG ONV ARKITEKTER 12.05.2010
Teknisk Forvaltning, Plan & Byg

Offentliggørelse
Dato: 14. december 2010
Steder: Herlev Bladet
Lokalplanen er udarbejdet af
Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning,
Plan & Byg.
Projekt for boligbebyggelse
samt tilhørende illustrationer er
udarbejdet af ONV Arkitekter.
Der er anvendt udsnit af luftfotooptagelser
udtegnet i kort og
skråfotos, copyright BlomInfo,
samt udsnit af matrikeloversigt,
copyright Kort- og Matrikelstyrelsen.
Rettighederne til andre kort tilhører
alene Herlev Kommune.

Hvad er en lokalplan?
Ifølge planloven skal der tilvejebringes
en lokalplan med
tilhørende redegørelse,
1) når det er nødvendigt for at
sikre kommuneplanens virkeliggørelse,
og
2) før der gennemføres større
udstykninger, større bygge- og
anlægsarbejder og væsentlige
ændringer i anvendelsen af
bygninger eller ubebyggede
arealer. Afgørende er blandt
andet, om de påtænkte forandringer
medfører sådanne ændringer
i det bestående miljø,
at de bør ses i en større sammenhæng,
og at borgerne bør
tages med på råd.
Lokalplanens bestemmelser
Bestemmelserne i lokalplanen
tinglyses på de ejendomme,
som planen omfatter, og de er
bindende for den enkelte borger.
I henhold til planloven er
det strafbart at overtræde bestemmelserne.
En lokalplan fastlægger bestemmelser
for den fremtidige
anvendelse, bebyggelse og udformning
af det pågældende
område i kommunen. Den medfører
dog ikke handlepligt. Eksisterende,
lovlige forhold må
fortsætte uforandrede, men
enhver ændring af de eksisterende
forhold skal være i overensstemmelse
med lokalplanen.
I kapitlet om lokalplanens retsvirkninger
kan man læse mere
om lokalplanens betydning,
herunder om mulighederne for
dispensation, ekspropriation og
erstatning.
Redegørelse
I redegørelsen kan man bl.a.
læse om den planmæssige begrundelse
for planen.
Lokalplanens kort- og tegningsbilag.
Lokalplanens kort- og tegningsbilag
er en grafisk fremstilling
af lokalplanens bestemmelser.
Matrikelvisninger er
kun vejledende.
Vejledende bemærkninger
Består af illustrationer og bemærkninger,
som står ved siden
af lokalplanteksten. De
skal supplere læsningen af bestemmelserne,
men er ikke bindende.
Indhold
Lokalplan 88 for en boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej
i Herlev Kommune.
Redegørelse
Baggrund for lokalplanen 2
Placering af område 2
Eksisterende forhold 2
Indhold 2
Forhold til øvrig planlægning 3
Tilladelser 5
Bestemmelser
1. Formål 6
2. Områdets afgrænsning og zone status 6
3. Områdets anvendelse 6
4. Udstykning 6
5. Vej, sti, parkering 6
6. Teknik 7
7. Omfang og placering af bebyggelse 7
8. Bebyggelsens ydre fremtræden 8
9. Ubebyggede arealer 8
10. Støjdæmpning 9
11. Tilsyn 9
12. Forudsætninger for ibrugtagning 9
13. Servitutter/Deklarationer 10
14. Retsvirkninger af lokalplanen 10
15. Foreløbig vedtagelse/vedtagelse 12
Kortbilag
Kort bilag 1: Lokalplanområdets placering i kommunen
Kort bilag 2: Lokalplanområdets afgrænsning
Kort bilag 3: Principiel bebyggelsesplan
Kort bilag 4: Vejbyggelinier
Kort bilag 5: Koter
Tegningsbilag
Perspektiv i bebyggelsen
Snit med perspektiv
1

2
Redegørelse
Baggrund for lokalplanen
I forbindelse med en ny form for almennyttigt boligbyggeri
med mere ejerlignende forhold, herunder
større haver til det enkelte lejemål samt større
grad af frihed til at indrette individuelt, er området
ved Gl. Klausdalsbrovej fundet egnet til denne boligform.
Derfor udarbejdes en lokalplan til realisering
af det koncept, der kaldes Almenbolig+, som
er et prisbilligt, standardiseret byggeri med høj arkitektonisk
kvalitet.
Almenbolig+ konceptet kan opføres i 1-3 etager og
opføres altid i sammenhængende rækker af min. 6
rækkehuse. Der kan desuden opføres udhus, indgangsportal,
etc.
Placering af område
Området ligger syd for Klausdalsbrovej og nord for
Gl. Klausdalsbrovej. Overfor Gl. Klausdalsbrovej ligger
der nogle kolonihaveforeninger. Øst for området
ligger Herlev Privatskole og vest for er der
åbent land med få boliger. Se kortbilag 1.
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet udgøres idag af et tilvokset stykke
jord. Øst for området ligger Herlev Privatskole,
som er sammensat af flere forskellige bygninger,
hvor den mest dominerende bygning er i 2 etager
og hvidspudset med sorte tegltag.
Grunden er egnet til boliger, og hvis der etableres
støjvold mod Gl. Klausdalsbrovej, kan hele grunden
udnyttes.
Indhold
Overordnede mål
Det overordnede mål med planen er at sikre områdets
anvendelse til boligområde, at sikre en god udnyttelse
af grunden og afstemme forholdet mellem
parkering, friareal og boligareal samt at fremme
bæredygtighed.
Boliger
Boligerne opføres i denne sammenhæng i 2 etager
og rækker med fælles adgangsareal. Parkering udlægges
i to områder henholdsvis øst og vest for bebyggelsen
og som 15km/t zone, hvilket betyder at
Gl. Klausdalsbrovej
Gl. Klausdalsbrovej
Eksisterende forhold
Eksisterende forhold

Mulige punkter til fremme af
bæredygtighed:
- orientering af bebyggelsen
mod syd
- befæstede arealer som permeable
belægninger
- fælleshuse
- regnvandsbassiner
- arealer til kompost
- solceller oa.
- hjemmehørende træarter
Redegørelse
zonen også kan bruges til legeareal, som skal udformes,
så arealet får et grønt præg.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocenten for området som helhed fastsættes
til max. 50%.
Vej
Vejadgang til området bliver etableret fra Gl. Klausdalsbrovej.
Der etablerers 2 overkørsler. En i den østlige
ende og en i den vestlige ende med adgang til
de 2 parkeringsområder. Ved hver overkørsel skal
der etablereres en hævet flade til dæmpning af trafikken
på Gl. Klausdalsbrovej.
Der skal endvidere etableres fortov og reserveres
arealudlæg til cykelsti på den nordlige side af Gl.
Klausdalsbrovej langs lokalplanområdet. Derudover
skal der være træer langs Gl. Klausdalsbrovej. Enten
i form af eksisterende træer eller ved plantning af
nye Lindetræer.
Fællesareal
Nordøst og vest for bebyggelsen skal der udlægges
et fælles grønt areal til leg og rekreation. Det skal
beplantes - gerne med frugttræer, der kan bidrage
til en økologisk balance og være til fælles gavn.
Der etableres både forhave og baghave til boligerne.
Derudover skal der etableres 2 belagte torve indenfor
bebyggelsen.
Støjvold
Der skal opføres en grøn støjskærm ud mod Klausdalsbrovej.
Regnvandsbassin
Der kan etableres rekreative regnvandsbassiner til
håndtering og opsamling af regnvand fra tage og
overflader.
Bebyggelsen opføres som lavenergiklasse 1.
Forhold til øvrig planlægning
Interkommunal planlægning
Almenbolig+ bliver opført i andre kommuner udfra
samme byggesystem. Forskellen kommunerne imellem
ligger primært i tilpasningen til omgivelserne
og i boligselsakabernes forskellige ønsker.
3

4
Redegørelse
Kommuneplanen
Området ligger i kommuneplanens rammeområde
C3, som fastsætter områdets anvendelse til centerformål
med mulighed for butikker, liberale erhverv,
samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne, boligbebyggelse og
offentlige formål, institutionsbyggeri, servicefunktioner,
kirke, skole, grønt område, park, beplantningsbælte,
støjafskærmning samt parkeringsareal/
parkeringshus.
Risiko
Papyro-Tex, Skinderskovvej 32 er omfattet af bekendtgørelsen
om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer (Bek. 1666 af 14/12 2006)
og er kategoriseret som en kolonne 2 virksomhed
pga. oplag af giftige stoffer.
I Kommuneplanen står der ”Lokalplanlægning kan
ikke ske før de risikomæssige forhold på Skinderskovvej
32 er fundet acceptable.”
For at afdække hvilke risici, der er i forbindelse med
oplaget af farlige stoffer på Papyro-Tex udarbejdes
et sikkerhedsdokument, der beskriver risici og foranstaltninger
for at modvirke og begrænse uheld.
De farlige stoffer der opbevares på Papyro-Tex opbevarede
i store tankanlæg. Skulle der ved et uheld
spildes nogle af de giftige stoffer er damptrykket
for stofferne så lavt, at der ikke er risiko for at stoffet
fordamper i mængder, der udgør en sundhedsmæssig
risiko. Herlev Kommune vurderer derfor, at
Papyro-Tex oplag af farlige stoffer ikke udgør en risiko
for lokalplanområde 88.
Zonestatus
Området ligger i landzone og vil med denne lokalplan
blive overført til byzone.
Byplanvedtægt/lokalplan
Området er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Byggelinier
Mod Gl. Klausdalsbrovej ligger der en vejbyggelinie
på 12,5 meter fra vejmidte. Denne ophæves for området
med denne lokalplan, og der fastsættes en ny
vejbyggelinie på 4 meter fra vejskel.
Derudover ligger der en tinglyst vejbyggelinie for
Klausdalsbrovej. Da vejen blev etableret, blev den
placeret i et andet tracé end det projekterede. Dette
betyder, at der i matrikelskellet mellem matrikel 22d
D17
C3
E5
E8
E7
B16
B21
B17
Lokalplanens område ligger i
Kommuneplanens enkeltområde
C3.
C19
B3
D22
B22

Redegørelse
og 22n er tinglyst en vejbyggelinie, som ikke er aktuel.
Denne ophæves via denne lokalplan, da den
ikke har noget formål længere. Derimod fastlægges
en ny vejbyggelinie på den eksisterende Klausdalsbrovej,
som fastsættes til 6,5 meter fra vejskel
på den sydlige vejside.
Jordforurening
Der må generelt forventes lettere forurening på
jordoverfladen i byområder. Derudover er der konstateret
forurening på grunden i hotspots og ejendommen
er registreret, som forurenet jord.
Ejeren er forpligtet til at standse bygge- og jordarbejde,
hvis der konstateres yderligere jordforurening.
Miljøbeskyttelsesloven forpligter desuden til
at underette kommunen.
Bebyggelsen i området skal placeres så den ikke
kommer i konflikt med de registrede jordforureninger,
som er klassificeret som kl. 3 og 4 jord. På
arealer, der skal benyttes til rekreative arealer til
ophold og leg, og hvor der er konstateret jordforurening,
skal der graves ½ meter jord af, placeres
et signalnet og derefter fyldes ½ meter ren jord på.
Græs eller anden belægning skal vedligeholdes, så
det danner et beskyttelseslag.
Spildevandsplan
Ejendommene matr.nr 22d og 22n af Hjortespring
er optaget i kommunens spildevandsplan som delopland
707E. Husspildevand fra ny bebyggelse skal
tilsluttes det kommunale afløbssystem. Regnvand
skal håndteres lokalt, således at det bidrager til
grundvandsdannelsen eller søges udnyttet til rekreative
interesser. Tagvand kan bruges til toiletskyl
og tøjvask.
Vandforsyningsplan
Området er ikke tilsluttet den kommunale vandforsyning.
Traceét omkring offentlige vandledninger
vil blive pålagt en servitut. Der er pt. ingen ledninger
på grunden.
Varmeplan
Området er i varmeplanen udlagt til naturgasområde.
Affaldsplan
Der skal anlægges kollektive affaldsøer til opsamling
af affald i 7 fraktioner.
5

6
Redegørelse
Miljøvurdering
Planen er screenet efter lov om Miljøvurdering af
planer og programmer vedtaget den 21. juli 2004.
Afgørelsen om miljøvurdering offentliggøres samtidig
med planforslaget. Der udarbejdes ikke miljøvurdering.
VVM
Planen er ikke omfattet af VVM.
Tilladelser
Museumsloven
Findes der fortidsminder under et jordarbejde på
arealet, vil de i givet fald være omfattet af
museumslovens § 27 (Lovbekendtgørelse nr. 1505 af
14. december 2006). Jordarbejdet skal standses, i
det omfang det berører fortidsmindet, og fundet
straks anmeldes til Kroppedal – Museum for Astronomi.
Deantikvariske myndigheder anbefaler, at
området udgraves arkæologisk forud for anlægsarbejders
iværksættelse.
Jordhåndtering
Flyttes jord over matrikelgrænsen, skal det anmeldes
til Herlev Kommune, uanset om det er forurenet.

Længdeparkering
Vinkelparkering
Skråparkering
Skråparkering
Skråparkering
Kilde: Vejdirektoratet
http://www.vejregler.dk/pls/
vrdad/vr_indh.se_indh?p_gren_
id=2767
Bestemmelser
Lokalplan 88
I henhold til lov om planlægning fastsættes hermed
følgende bestemmelser for området i lokalplanens
§2.1:
1. Formål
- At fastlægge anvendelsen til boligområde.
- At afstemme forholdet mellem parkering, friareal,
og boligareal.
- At sikre en bæredygtig udnyttelse af området.
- At sikre, at området langs Gl. Klaudsalsbrovej får et
grønt landskabeligt præg.
2. Områdets afgrænsning og zone status
2.1 Området afgrænses, som vist på kortbilag 2 og
er beliggende i landzone. Det omfatter matr.nr. 22
d og 22 n, Hjortespring.
2.2 Området overføres med denne lokalplan fra
landzone til byzone.
3. Områdets anvendelse
3.1 Området udlægges til helårsbeboelse i form af
tæt-lav bebyggelse. Der udlægges desuden parkeringsarealer/frialrealer
til bebyggelsen samt reserveres
arealer til støjvold. (Se kortbilag 3). Der skal
desuden reserveres areal til forsinkelse af regnvand
i form af rekreative forsinkelsesbassiner/kanaler.
4. Udstykning
4.1 Området kan ikke udstykkes matrikulært.
5. Vej, sti, parkering
5.1 Der skal etableres 2 vejadgange fra Gl. Klausdalsbrovej
til parkeringsarealerne i områdets østlige og
vestlige del. Se kortbilag 3.
5.2 Ved begge vejadgange skal der etableres en
hævet flade på hele G. Klaudsalsbrovejs bredde. Se
kortbilag 3.
7

8
Bestemmelser
5.3 Der skal etableres fortov og og udlægges areal
til cykelsti langs med Gl. Klausdalsbrovej.
5.4 Der sikres niveaufri adgang fra adgangsstier til
bolig.
5.5 Der skal udlægges parkeringspladser svarende til
2 pr. bolig og anlægges 1 pr. bolig. Der etableres
mindst 1 handicapplads for hver påbegyndt 25. parkeringsplads.
Kommunalbestyrelsen kan til enhver
tid kræve, at de udlagte p-pladser etableres.
5.6 Parkeringsarealer skal beplantes og i det hele
taget gives et grønt udseende, der indbyder til leg
o.lign.
5.7 Der fastsættes en vejbyggelinie på 4 meter fra
vejskel på den nordlige side af Gl. Klausdalsbrovej.
Se bilag 4.
5.8 Der fastsættes en vejbyggelinie på 6,5 meter
langs Klausdalsbrovejs sydlige vejskel. Se bilag 4.
6. Teknik
6.1 Bebyggelse ligger i naturgasområdet, og medmindre
der kan godkendes en alternativ energiform
som min. lavenergiklasse 1 er det naturgas der er
forsynes med i området.
6.2 Regnvand skal håndtereres lokalt. Der kan etableres
bassiner til opsamling af lokalt regnvand, hvis
ikke regnvandet er håndteret på anden vis.
6.3 Hvis der etableres regnvandsbassiner skal de
etableres nedstrøms den kraftige forurening i det
nordøstlige hjørne.
Bilfrit gårdrum - Kvistgård - tegnestuen Vandkunsten
6.4 Forsyningsledninger fremføres i jorden.
6.5 Overfladevand fra parkeringsarealer, som ikke
nedsives, skal forsynes med olieudskiller.
7. Omfang og placering af bebyggelse
7.1 Bebyggelsesprocenten i området fastsættes til
maksimalt 50%.
Karens 7.2 Minde Der - interiør kan - ONV opføres Arkitekter bebyggelse inden for lokalplan- Skiferbeklædning - AART Arkitekter
Karens Minde - interiør - ONV Arkitekter Eksempel fra Karensminde på Almenbolig+.
området i to fulde etager med uudnyttet tagetage.
Ski
UDKAST I princippet, 22.03.2010som vist på kortbilag 3.
Karens Minde - forhave mv - ONV Arkitekter
Karens Minde - interiør - ONV Arkitekter
UDKAST 22.03.2010
referencer
Karens Minde - interiør - ONV Arkitekter
Eksempel fra Karensminde på Almenbolig+.
Karens Minde Bilfrit gårdrum - forhave - / Kvistgård indgang - ONV - tegnestuen Arkitekter Vandkunsten
HERLEV BOLIGSELSKAB - KAB - ALMEN BOLIG+ HJORTESPRINGVEJ, HERLEV TEAM SKANDIBYG ONV ARKITEKTER 22.03.10
HERLEV BOLIGSELSKAB - KAB - ALMEN BOLIG+ HJORTESPRINGVEJ, HERLEV
Kar

Bestemmelser
7.3 Altaner, overdækninger, udhuse, redskabshus,
mm. skal udføres efter en samlet plan for bebyggelsen.
8. Bebyggelsens ydre fremtræden
8.1 Arkitekturen skal udføres som beskrevet i byggesystemet
Almenbolig+, hvad angår materialer,
farver og stil.
8.2 Der må kun finde almindelig husnummerskiltning
sted.
8.3 Der må ikke etableres antenner på bygningerne.
Antenner skal enten føres frem i kabel til de enkelte
bygninger, eller etableres som et fællesantenneanlæg
til bebyggelsen.
9. Ubebyggede arealer
9.1 Der skal etableres to grønne fællesarealer nordøst
og vest for bebyggelsen samt 2 interne torve, i
princippet, som vist på kortbilag 3.
9.2 Opholdsarealer skal beplantes. Hvis befæstelse
er nødvendig udføres denne som permeabel belægning
bortset fra parkeringspladsen og vejadgangen,
der asfalteres.
9.3 På fællesarelaer, der benyttes til ophold og leg,
og hvor der er konstateret jordforurening, skal der
graves ½ meter jord af , placeres et signalnet og derefter
fyldes ½ meter ren jord på. Græs eller anden
belægning skal vedligeholdes, så det danner et beskyttelseslag.
9.4 Alle boliger skal have for- og baghave og direkte
adgang til fællesarealerne.
9.5 Der skal opføres en beplantet grøn støjvold ud
mod Klausdalsbrovej. Den skal have en minimum
højde på 3 meter og anlægges med en maksimal
hældning til begge sider på 1:2 eventuelt i kombination
med støttemur på sydsiden ind mod bebyggelsen.
Alternativt kan der etableres en isoleret begrønnet
støjskærm af pileflet.
9.6 Terrænregulering må, hvad angår påfyldning
ikke overstige 0,25 meter fra eksisterende koter. Se
bilag 5.
9

10
Bestemmelser
Ved afgravning skal der tages hensyn til helheden.
Hegn og beplantning
9.7 Afgrænsning mellem haver skal foretages med
hækbeplantning.
9.8 Langs med Gl. Klausdalsbrovej skal der være træer
med en afstand af 12 - 15 meter. Det kan enten
være eksisterende træer, eller nye Lindetræer. Hvis
de eksisterende træer fældes, skal der plantes nye.
Sortsvalg og placering skal foretages i samarbejde
med Herlev Kommune.
Belysning
9.9 Belysning udføres på baggrund af en samlet belysningsplan.
Lyskilder må ikke give blændende virkninger.
Affaldshåndtering
9.10 Der skal i lokalplanområdet udlægges tilstrækkeligt
areal til at opfylde kravene til opsamling og
kildesortering i de relevante fraktioner. I rækkehuse
skal der oftes afsættes plads til i alt 7 fraktioner:
Dagrenovation, småt brændbart, jern og metal, pap,
haveaffald, papir og flasker samt elektronik.
Det bør af hensyn til trafiksikkerheden sikres, at renovationsvogne
ikke skal bakke ind til containere i
boligområder. Afhentning af affald skal foregå på
jævn, fast belægning.
Brandredning
9.11 Alle veje og anlæg i lokalplanområdet skal tillade,
at et 12 m langt brandredningskøretøj med sædvanlige
drejeradier kan nå frem og vende til max. 40
m fra bebyggelsens indgange.
10. Støjdæmpning
10.1 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for
støj skal overholdes.
11. Tilsyn
11.1 Før noget byggeri påbegyndes eller en ejendoms
hidtidige anvendelse ændres, skal der forelægges
Kommunalbestyrelsen tegninger, der viser
bygningens størrelse, form og placering på grunden,
så Kommunalbestyrelsen kan påse, om der er
overensstemmelse med lokalplanen.
Ugedage
Tidsrum
Man– kl.
fredag 07.00 –
18.00
Lørdag kl.
07.00 –
14.00
Lørdag kl.
14.00 –
18.00
Søn – kl.
07.00 –
og 18.00
helligdage
Alle dage kl.
18.00 –
22.00
Alle dage kl.
22.00 –
0.700
Vejl. grænseværdier,
boligområder for
åben og lav
boligbebyggelse
45 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
40 dB(A)
40 dB(A)
35 dB(A)
Vejl. grænseværdier,
områder for blandet
bolig- og
erhvervsbebyggelse
55 dB(A)
55 dB(A)
45 dB(A)
45 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier
for støjbelastning og
for maksimale værdier af støjniveauer
målt udendørs.

Bestemmelser
12. Forudsætninger for ibrugtagning
12.1 Bebyggelse må ikke tages ibrug, før nedenstående
bestemmelser er opfyldt:
- Arealudlæg til forsinkelse af regnvand, jvf. bestemmelse
3.1.
- Vejadgang, jvf. bestemmelse 5.1.
- Fortov/cykelsti jvf. bestemmelse 5.3
- Parkeringspladser, jvf. bestemmelse 5.5.
- Forsinkelsesbassin eller anden form for håndtering
af regnvand, jvf. bestemmelse 6.2 og 6.3.
- Opholdsarealer, jvf. bestemmelse 9.1, 9.2 og 9.3
- Beplantning, i henhold til plantesæson
- Hegn, jvf. bestemmelse 9.7.
- Støjafskærmning, jvf. bestemmelse 9.5.
- Affaldsøer, jvf. bestemmelse 9.11.
- Brandvej, jvf. bestemmelse 9.12.
- Tilslutning til offentlig kloakforsyning
- Tilslutning til offentlig vandforsyning
13. Servitutter/deklarationer
13.1 Private tilstandsservitutter, der er uforenelige
med lokalplanens indhold, fortrænges af planen.
Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med
lokalplanens formål, ophæves af lokalplanen, hvis
ophævelsen udtrykkeligt er anført i planen.
Andre private servitutter kan eksproprieres, når det
vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen
af planen.
13.2 Deklaration af 2. juli 1970 om vejbyggelinier i
forbindelse med udbygning af Klausdalsbrovej aflyses
for lokalplanområdet med denne lokalplan.
13.3 Deklaration af 6. oktober 1932 om vejbyggeliner
langs offentlige sognevej i Herløv Kommune aflyses
for lokalplanområdet med denne lokalplan.
14. Retsvirkninger af lokalplanen
En lokalplan medfører ikke handlepligt. Eksisterende,
lovlige forhold på de ejendomme, som lokalplanen
omfatter, kan fortsætte som hidtil. Men ved
ændring af ejendommenes anvendelse, ved opførelse
af ny bebyggelse eller nye anlæg og ved større
om- og tilbygninger får lokalplanen virkning.
11

12
Bestemmelser
Retsvirkninger af vedtaget lokalplan
Når lokalplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen
og offentliggjort, må der hverken retligt
eller faktisk etableres forhold, der strider mod planens
bestemmelser på de ejendomme, som planen
omfatter. Det følger af planlovens § 18.
Dispensation
I henhold til planlovens § 19 kan kommunalbestyrelsen
meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser,
hvis dispensationen ikke vil komme i strid
med principperne i planen. Dispensationer må således
ikke stride mod planens formål eller mod de bestemmelser,
der er fastsat ud fra formålet. Disse bestemmelser
er typisk bestemmelserne om områdets
anvendelse, om fordelingen mellem bebyggelse og
friarealer og hovedtrækkene i områdets fysiske udformning.
Afvigelser fra planens principper kan kun gennemføres
ved en ny lokalplan.
I henhold til planlovens § 20 kan kommunalbestyrelsen
dog som hovedregel først udnytte sin mulighed
for at dispensere, når den har indkaldt de bemærkninger
til dispensationen, som ejere og brugere af
ejendomme i lokalplanområdet, naboer til den pågældende
ejendom og andre med interesse i sagen,
måtte have til dispensationen. Denne naboorientering
skal have en varighed af mindst 2 uger.
Ekspropriation
I henhold til § 47 i planloven kan kommunalbestyrelsen
ekspropriere private ejendomme eller private
rettigheder over ejendomme. En forudsætning er
dog, at ekspropriationen har væsentlig betydning
for virkeliggørelsen af lokalplanen.
I henhold til § 48 i planloven kan private ejendomme,
der udlægges til offentlige formål, imidlertid
forlanges overtaget af kommunen mod erstatning.
En forudsætning er dog, at den pågældende ejendom
ikke længere kan udnyttes på en økonomisk
rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske
udnyttelse af de omliggende ejendomme. Ved
uenighed afgøres kommunens overtagelses- og erstatningspligt
af taksationsmyndighederne.

15. Endelig vedtagelse
Lokalplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 8.
december 2010 og offentligt bekendtgjort i Herlev Bladet
den 14. december 2010.
Kjeld Hansen Heidi K. Stranddorf
borgmester teknisk direktør
13

14
m
0 500
1000
Herlev
Kommune
Sag: Lokalplan 75
Emne: Områdets placering i kommunen
Dato: 02-09-2009 Mål:1:25000 Initialer:BBE
Kortbilag 1

15
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Gammel Klausdalsbrovej
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalb
Dalb
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalb
Dalb
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalb
Dalb
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalb
Dalb
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalb
Dalb
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalb
Dalb
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalbu
Dalb
Dalb
Dalbu
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Bøgebakken
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
14
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
16
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
17
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
19
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
22
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
23
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
33333333
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
38
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
39
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
40
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
41
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
42
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
43
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
44
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
49
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
53
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
54
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
55
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
56
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
57
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59
59 60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
60
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
61
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
63
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
65
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
69
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
502
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
507
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
515
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
519
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
521
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
536
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
537
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
541
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
543
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
545
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
551
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
500
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
21
2
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
291
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
29
Sag: Lokalplan 88 Kortbilag 2
Emne: Afgrænsning af lokalplanområde
Dato: 26-05-2010 Initialer:BBE
Mål:1:2000
DDO®, ©COWI - ©Kort og Matrikelstyrelsen
Herlev
Kommune

16
35 p-pladser
i udlæg
forurening
omr 1,2,3
36
lydvold og
bevoksning
55 p pladser
Fællesareal
Herlev
Kommune
104 - st
104 - st
104 - st
125 - st
125 - st
36
85 - st
85 - st
104 - st
35
125 - st
104 - gavl 2 - st
36
104 - st
85 - st
104 - st
brandvej
104 - st
104 - st
104 - st
104 - st
torv
Klausdalsbrovej
104 - st
125 - st
indkørsel
104 - st
104 - st
104 - gavl 2 - st
104 - gavl 2 - st
37
104 - st
104 - st
85 - st
125 - st
104 - st
104 - st
38
affald
34,5
Hævet flade
85 - st
104 - st
torv
104 - st
104 - st
104 - gavl 2 - st
125 - st
104 - gavl 2 - st
104 - st
85 - st
104 - st
104 - st
104 - gavl 2 - st
125 - st
125 - st
104 - st
85 - st
85 - st
104 - st
36
104 - gavl 2 - st
lydvold og
bevoksning
104 - gavl 2 - st
104 - st
37
34,5
GL.Klausdalsbrovej
104 - st
104 - st
torv
125 - st
125 - st
34,75
Sag: Lokalplan 88
35
85 - st
85 - st
35,25
104 - gavl 2 - st
36
104 - st
35,5
35,75
36
104 - st
20 p pladser
36,25
104 - gavl 2 - st
(+ 10 i udlæg)
36,5
Fællesareal
bebyggelsesregulerende
linje - 6,5 m fra skel
Emne: Principiel bebyggelsesplan
36,5
36,25
36
35.75
35.5
bebyggelsesregulerende
35.25
nord
35.25
35.5
Kortbilag 3
Dato: 17. maj 2010 Initialer: BBE
35.5
linje - 4 m fra skel Hævet flade
sitplan 1:1.000
vist med eksisterende koter, 25 cm
60 boliger i 2 plan - udnyttelsesprocent ca 44 %
matr nr 22d og 22n, Hjortespring, Herlev Kommune
3B - ALMEN BOLIG+ KLAUSDALSBROVEJ, KØBENHAVN TEAM SKANDIBYG ONV ARKITEKTER 07.05.10

DDO®, ©COWI - ©Kort og Matrikelstyrelsen
Herlev
Kommune
Vejbyggelinie til
Klausdalsbrovej
6,5 meter fra vejskel.
Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel Gammel GammelKlausdalsbrovej Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
ebakken ebakken ebakken ebakken ebakken ebakken ebakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken bakken
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Klausdalsbrovej
Sag: Lokalplan 88 Kortbilag 4
Emne: Vejbyggelinier
Vejbyggelinie til
Gl. Klausdalsbrovej
4 meter fra vejskel.
Dato: 11-05-2010 Mål:Ikke målfast Initialer:BBE
17

Tegningsbilag
Lokalplan 88
Perspektiv i bebyggelsen
Sag:
Emne:
Dato: 18-05-10 Mål: - Initialer:
BBE
Herlev
Kommune
19

20
Tegningsbilag
Lokalplan 88
Snit med perspektiv
Sag:
Emne:
Dato: 18-05-10 Mål: - Initialer:
BBE
Herlev
Kommune

Kvalitetsrapport 2010
Rapport over skoleåret 2009/2010

Indhold
Kvalitetsrapport 2010
Afsnit 1.1 - Indledning til kvalitetsrapport 2010 ........................................................................................ 4
Afsnit 1.2 - Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen ................................................................. 6
Elverhøjens skoles kvalitetsrapport ......................................................................................................... 11
Afsnit 2.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008 ............................................... 12
Afsnit 2.2 – Rammebetingelser .................................................................................................................. 13
Afsnit 2.3 – Elverhøjens skoles beretning ................................................................................................. 18
Afsnit 2.4 – Resultater ................................................................................................................................ 24
Afsnit 2.5 – Forvaltningens statusnotat for Elverhøjens skole ................................................................ 27
Engskolens kvalitetsrapport ...................................................................................................................... 31
Afsnit 3.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008 ............................................... 32
Afsnit 3.2- Rammebetingelser ................................................................................................................... 33
Afsnit 3.3 – Engskolens beretning ............................................................................................................. 39
Afsnit 3.4 – Resultater ................................................................................................................................ 44
Afsnit 3.5 – Forvaltningens statusnotat for Engskolen ............................................................................ 47
Gl. Hjortespring skoles kvalitetsrapport ................................................................................................ 51
Afsnit 4.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008 ............................................... 52
Afsnit 4.2 – Rammebetingelser .................................................................................................................. 53
Afsnit 4.3 – Gl. Hjortespring skoles beretning .......................................................................................... 58
Afsnit 4.4 – Resultater ................................................................................................................................ 66
Afsnit 4.5 – Forvaltningens statusnotat for Gl. Hjortespring skole ......................................................... 68
Hammergårdskolens kvalitetsrapport ..................................................................................................... 71
Afsnit 5.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008 ............................................... 72
Afsnit 5.2 - Rammebetingelser .................................................................................................................. 73
Afsnit 5.3 – Hammergårdskolens beretning ............................................................................................. 79
Afsnit 5.4 – Resultater ................................................................................................................................ 88
Afsnit 5.5 – Forvaltningens statusnotat for Hammergårdskolen ............................................................ 91
Hjortesprings skoles kvalitetsrapport ..................................................................................................... 95
Afsnit 6.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008 ............................................... 96
Afsnit 6.2 – Rammebetingelser .................................................................................................................. 99
Afsnit 6.3 – Hjortespringskolens beretning ............................................................................................ 105
Afsnit 6.4 – Resultater .............................................................................................................................. 108
Afsnit 6.5 – Forvaltningens statusnotat for Hjortespring skole............................................................. 111
Lindehøjskolens kvalitetsrapport .......................................................................................................... 115
Afsnit 7.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008 ............................................. 116
Afsnit 7.2 - Rammebetingelser ................................................................................................................ 117
Afsnit 7.3 – Lindehøjskolens beretning ................................................................................................... 123
Afsnit 7.4 – Resultater .............................................................................................................................. 130
Afsnit 7.5 – Forvaltningens statusnotat for Lindehøjskolen .................................................................. 132
Bilag 1 - Timefordelingsplan for skoleåret 2010-2011 ........................................................................ 135
3

Kvalitetsrapport 2010
1.1 - Indledning til kvalitetsrapport 2010
Hermed præsenteres kvalitetsrapporten 2010, der er udarbejdet på baggrund af oplysninger om
skoleåret 2009/2010.
Efter at Herlev Kommune i 2009 fik dispensation fra Undervisningsministeriet til at nøjes med at
udarbejde en light-udgave af kvalitetsrapporten, lever kvalitetsrapporten 2010 helt op til
bekendtgørelsens krav.
Kvalitetsrapporten er lovbestemt og udarbejdes 1 gang årligt med det formål, at give et
statusbillede af faktuelle og pædagogiske forhold på kommunens folkeskoler.
I Herlev Kommune har vi konstrueret et koncept for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten, der dels
skal give læseren et billede af, hvordan der arbejdes fagligt og pædagogisk på kommunens
folkeskoler, men som også skal bidrage til en konstruktiv dialog og åbenhed mellem skolerne,
politikerne og kommunens borgere.
Kvalitetsrapporten består af to dele. Dels en beskrivende del, hvor skolerne selv har bidraget med
de fleste oplysninger, og dels en vurderende del, hvor Børne- og Kulturforvaltningen på baggrund
af interview på skolerne har udarbejdet et vurderende statusnotat for hver skole. Desuden har
forvaltningen udarbejdet en overordnet vurdering af det samlede skolevæsen i Herlev kommune.
Der er i år foretaget 2 interview på hver skole med 5 -6 lærere og pædagoger til hvert interview. De
interviewede har først og fremmest udtalt sig på egne vegne, og giver dermed ikke nødvendigvis
udtryk for samtlige lærere og pædagogers praksis og holdninger. Hvert interview har haft fokus
på hver sit emne.
Det ene emne er Undervisningsdifferentiering. Ifølge folkeskoleloven skal undervisningen
tilrettelægges, så den rummer udfordringer for alle elever, og varieres, så den svarer til den enkelte
elevs behov og forudsætninger. Dette er en udfordring for skolerne og kan gøres på mange
forskellige måder. Vi har spurgt ind til lærernes og pædagogernes praksis og udfordringer
omkring dette emne.
Det andet emne er implementeringen af HELP. I skoleåret 2007/2008 i gang satte Herlev
Kommune et projekt for at implementere HELPmodellen på kommunens 6 folkeskoler.
HELP er et pædagogisk udgangspunkt, der tager afsæt i lærernes teamsamarbejde og derigennem
udvikler det pædagogiske arbejde på skolerne. HELP er inspireret af den norske LP-model (LP står
for læringsmiljø og pædagogisk analyse), men tilpasset de lokale forhold på skolerne i Herlev.
HELPmodellen er en metode til at analysere en problemstilling omkring et barn på. Den bygger på
en systemisk tænkning, der arbejder med relationer og sammenhænge mellem de forskellige
aktører og institutioner.
Herlev Kommune har indtil nu udannet et antal tovholdere, som skal bidrage til, at skolernes team
arbejder struktureret med HELP. Antallet af tovholdere svarer til ca. 1 tovholder pr. årgang på
hver skole. Der er både uddannet tovholdere blandt lærere og pædagoger. Derudover har de
enkelte skoler holdt kurser og øveaftener for de resterende lærere og pædagoger.
4

Kvalitetsrapport 2010
HELP har eksisteret i 3 år nu, men da HELP indebærer en kulturændring på skolerne, kan 3 år
ikke betragtes som ret lang tid. En så omfattende kulturændring som HELP, hvor lærere og
pædagoger skal vænne sig til at betragte problemstillinger på en ny måde, tager flere år, og er
noget der ligeså stille skal vokse frem. Dermed ikke sagt at det sker af sig selv – slet ikke – men det
tager tid, og vi kan derfor i denne kvalitetsrapport ikke forvente at HELP er fuldt implementeret
på alle skoler. HELP er derfor vurderet på de tegn, der indikerer at en kulturændring er på vej.
God læselyst med dette års kvalitetsrapport
5

Kvalitetsrapport 2010
1.2 - Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen
Denne overordnede vurdering er foretaget på baggrund af skolernes egne beskrivelser af de
pædagogiske processer de arbejder med, de faktuelle oplysninger om rammebetingelser samt de to
interview foretaget på hver skole.
Implementering af HELP
Det er forvaltningens overordnede vurdering, at HELP er godt på vej til at blive implementeret
som en del af den fælles skolekultur på de fleste skoler i Herlev. På nogle skoler er det blot små
tegn vi har opfattet, såsom at lærerne husker hinanden på at bruge metoden, eller en enkelt lærer
for sig selv noterer, hver gang hun henvender sig positivt til en elev. På andre skoler er det
tydeligere tegn vi har opfattet, såsom at snakken på lærerværelset har ændret sig fra at tale om
irriterende elever til nu at tale om ressourcerne hos eleverne, eller et team, der hver gang starter
med en kort HELPseance.
Vi har på alle skoler oplevet en vilje til at få HELP implementeret og en grundlæggende tro på, at
HELPtankegangen kan være med til at få hul på mange problemstillinger og dermed være en
hjælp i det daglige for lærere og pædagoger.
Vi har dog også oplevet, at HELPmodellen opfattes som meget tidskrævende, og at dette kan være
med til at hindre en fuld implementering af metoden. Vi vurderer derfor, at det vil være relevant
at modellen hele tiden vurderes i forhold til den konkrete situation, og at hovedfokus lægges på de
dele af HELPmodellen der giver mening i den givne situation.
Undervisningsdifferentiering
Differentiering i undervisningen foregår hele tiden på kommunens skoler i større eller mindre
grad. Det er vores indtryk, at det i de fleste tilfælde ligger så fast på rygraden, at lærere og
pædagoger i det daglige slet ikke tænker over, at der undervisningsdifferentieres. De interviewede
har fortalt, at der efterhånden er meget lidt traditionel klasseundervisning, hvor læreren
underviser klassen samlet. Typisk foregår timerne ved en kort gennemgang samlet i klassen,
hvorefter klassen splittes op og der arbejdes videre individuelt eller i grupper. Flere skoler har
erfaring med cooperative learning - Metodiske principper for tilrettelæggelse af undervisningen,
hvor eleverne sammensættes i hold på baggrund af forskellige forudsætninger - Både lærere og
elever er meget glade for metoderne, og vurderer at det vil styrke eleverne fagligt og socialt på
sigt.
På en enkelt skole har man erfaring med at køre et meget tæt samarbejde mellem to klasser på
trinnet. Således kan lærerressourcerne udnyttes bedre, og undervisningen kan i højere grad
imødekomme den enkelte elevs behov. Dette er et meget spændende projekt, som forvaltningen
ser frem til at følge fremover.
Ofte er pædagogerne med i forløbene, hvor der holddeles. Pædagogerne oplever, at kunne bidrage
med en viden om den enkelte elevs sociale forudsætninger når der skal dannes hold.
Et godt kendskab til eleverne er forudsætningen for, at der kan undervisningsdifferentieres
optimalt, og lige netop dette er en udfordring på mange skoler. Det er forvaltningens vurdering, at
undervisningsdifferentiering i højere grad bør være en del af det der drøftes i teamene, således at
kendskabet til eleverne udbredes og giver de lærere, der ikke har klassen så ofte bedre
forudsætninger for at undervisningsdifferentiere.
6

Kvalitetsrapport 2010
Ligeledes er det vores opfattelse at organiseringen af undervisningsdifferentiering ofte er en
udfordring for mange lærere og pædagoger. Forvaltningen ser derfor et behov for, at ledelsen
sætter undervisningsdifferentiering på dagsordenen og drøfter organiseringen af dette med
personalet.
Nationale test
Efter i flere år at have været aflyst pga. tekniske problemer har undervisningsministeriet i år valgt
at gennemføre de nationale test. På de fleste skoler har man oplevet mindre tekniske problemer,
men testene er dog gennemført. Resultaterne af testene er fortrolige ifølge Folkeskoleloven §55b,
men overordnet ligger resultaterne for Herlev Kommune samlet set lige omkring gennemsnittet. I
Biologitest for 8. klasserne ligger Herlev et pænt stykke over gennemsnittet. Omvendt ligger
resultaterne for Herlev i matematik for 3. klasserne et stykke under gennemsnittet. I de resterende
test ligger Herlev lige omkring gennemsnittet med + /- 2 point.
Læseprøver
Som sædvanligt i Herlev har der været gennemført læseprøver for 1., 2., 3 og 4. klasserne i
skoleåret 2009/2010. Resultaterne af disse test er ligeledes fortrolige ifølge Folkeskolelovens § 55b,
men overordnet kan det for 1. klasserne siges, at A+ B-læserne (De sikre læsere) ligger på niveau
med sidste år. Der er et fald i A-læserne på næsten 5 %, men til gengæld en stigning af B-læsere på
ca. 5 %. Restgruppen, dvs. gruppen af mangelfulde læsere er på 10% som de foregående år. Sættes
dette i forhold til landsnormen ligger summen af A og B læsere næsten 20%point højere end
landsnormen, mens restgruppen ligger knap 15%point under landsnormen. Dette er et meget flot
resultat.
Resultaterne for 2. klasserne viser, at eleverne følger landsnormen. Herlev har ca. 7 % flere A
læsere end landsnormen, til gengæld ca. 5 % færre B- læsere. Resten af grupperne følger
landsnormen.
Resultaterne for 3. klasserne viser ligeledes, at de overordnet set følger landsnormen. Herlev har
lidt færre A-læsere end landsnormen, mens der tilsvarende er flere B-læsere. Samlet set er der dog
en smule flere usikre eller mangelfulde læsere blandt 3. klasserne i Herlev end landsnormen.
Resultaterne for 4. klasserne viser, at A+B læserne ligger et pænt stykker under landsnormen.
Ligesom gruppen af usikre og mangelfulde læsere er større end landsnormen. Samlet set har der
dog siden 2006 været en fremgang i antallet af sikre læsere.
Alt i alt må det vurderes, at læseresultaterne særligt for 1. klasserne, men også 2. klasserne er rigtig
flotte, mens der for 3. og 4. klasserne ses et behov for øget fokus. Der vil derfor fra skoleåret
2011/2012 sættes fokus på området, således at den fremgang, der trods alt er sket siden 2006,
forstærkes.
7

Kvalitetsrapport 2010
Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne
Nedenstående tabel viser den samlede overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne for Herlev
Kommune og udviklingen siden 2008.
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
ATU - Herlev Kommune
Sammenligning 2008, 2009, 2010
Ikke uddannelse
Anden Uddannelse
Gymnasial
Erhvervsuddannelser
10. klasse/efterskole
2008
2009
2010
Kilde: UU-Nord 2010
Tabellen viser, at der i forhold til sidste år er sket en markant stigning i antallet af elever, der
vælger gymnasiet efter folkeskolen. Dette tal er nu oppe på 44 % Tilsvarende er der dog sket et
fald i elever, der vælger en erhvervsuddannelse. De elever der ikke umiddelbart vælger en
uddannelse direkte efter folkeskolen ligger på niveau med sidste år. Dette tal er 2 %.
Hvis disse tal sammenlignes med de øvrige Kommuner i UU-Nords område (Gentofte, Gladsaxe
og Lyngby-Taarbæk Kommuner) kan vi se, at Herlev Kommune har en mindre andel, der vælger
en gymnasial uddannelse end de øvrige kommuner, til gengæld er der i Herlev en større andel,
der vælger en erhvervsuddannelse. Andelen af elever, der ikke vælger uddannelse ligger på
niveau med de øvrige kommuner.
Specialundervisning og Undervisning i Dansk som andetsprog
Skolerne har organiseret specialundervisningen og tosprogsundervisningen i et ressourcecenter,
hvor lærerne har kompetencer indenfor de forskellige områder. På flere skoler er
specialundervisningslærerne tilknyttet de enkelte klassetrin og deltager i samarbejdet om
målsætning, planlægning og evaluering for klassen og de enkelte elever med særlige behov.
Dermed er der fokus på kontinuerlige forløb, så specialundervisningslæreren får et godt kendskab
til eleverne og deres behov.
Holdningen på skolerne er, at et veludviklet sprog er vejen til faglig læring. Der arbejdes derfor
seriøst med undervisning i dansk som andetsprog for de elever, der har behov for det.
Undervisningen tilrettelægges f.eks. som værkstedsaktiviteter for hele klassen, hvor hvert
værksted indeholder skriftsproglige aktiviteter, som støtte i danskundervisningen eller som timer
efter skoletid.
8

Kvalitetsrapport 2010
Nedenstående tabel viser, hvor mange børn i Kommunen der er henvist til undervisning i
specialtilbud i og uden for Kommunen:
Antal børn i specialklasser eller
specialskoler Antal
elever
budget
2010
Egne specialgrupper 48,0
Egne specialskoler:
Villa/Hjortborg (1 udenbys) 11,0
Kompetencen/lejligheden 20,0
Betaling til andre kommuner
Regionale specialskoler 3,0
Kommunale specialskoler 48,0
Plejeanbragte og anbragte på
opholdssteder ') 26,0
I alt 156,0
Rammebetingelser
I forhold til de faktuelle data vil vi igen i år fremhæve den meget høje gennemførelsesprocent for
antal planlagte timer. På alle skolerne er det under 3 % timer der må aflyses, og på de fleste skoler
er det under 1%. Dette ser vi som en meget stor kvalitet, at eleverne ikke går glip af undervisning i
tilfælde af sygdom eller andre former for lærermangel.
Elevernes fraværsprocent ligger samlet set på mellem 3-6 %. Vi ved at hovedparten af denne
fravær ligger i de ældste klasser. Dette er derfor et vigtigt fokusområde, da fravær i folkeskolen
har betydning for den unges videre fastholdelse i uddannelsessystemet. Forvaltningen har i år haft
fokus på i samarbejde med skolerne at udarbejde procedure for tidlig indgriben ved ulovlig
fravær. Disse procedurer virker fra skoleåret 2010-2011.
Klagesager
I skoleåret 2009-2010 har der i alt været 2 klagesager. Den ene omhandler Gl. Hjortespring skole og
drejer sig om transportgodtgørelse. Den anden omhandler Elverhøjens skole og drejer sig om
samarbejdet mellem to klasser.
9

Kvalitetsrapport 2010
Opsummering af anbefalinger til skolerne.
På baggrund af interviewene om HELP og Undervisningsdifferentiering på skolerne har
forvaltningen vurderet, at følgende kan ses som udviklingsfelter for skolerne i Herlev:
Elverhøjens skole
Engskolen
I højere grad at arbejde med at inddrage klubpædagogerne i tilknytning til undervisningen
At Bruge HELPtovholderne, og tydeliggøre hvem der er tovholdere
At have fokus på erfaringsudveksling omkring HELPmetoden og projektet om at køre tæt
samarbejde mellem klasserne på et trin
Fortsætte de gode tiltag med at udvikle formerne for undervisningsdifferentiering
Udbrede tovholdernes begejstring for HELP – særligt i udskolingen
Tilpasse HELPmodellen til den givne situation for på den måde at gøre den brugbar og
overkommelig
Gl. Hjortespring skole
Fokusere på at tilpasse HELPmodellen til den enkelte situation, så den ikke bliver så
tidskrævende.
Fortsætte med øveaftener i HELP
Bringe elevernes sociale læring i spil med den faglige læring
Hammergårdskolen
At de gode tiltag der er i gang i forbindelse med HELP videreudvikles
At fokus holdes på at bruge tanken bag HELP frem for at lade sig begrænse af den lange
model
I højere grad at arbejde med at inddrage klubpædagogerne i tilknytning til undervisningen
Hjortespring skole
At ledelsen hjælper lærerne med at organisere holddelingsforløb
Fortsat at have fokus på at satte HELP på dagsordenen
Fortsætte med at iværksætte HELPseancer og brug tovholderne
Lindehøjskolen
At synliggøre HELPtovholderne og arrangere flere øveaftner
At ledelsen hjælper lærerne med at organisere holddelingsforløb
At ledelsen drøfter undervisningsdifferentiering med lærerne
10

Elverhøjens skoles
Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
Afsnit 2.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008
Dette afsnit er skolens egen beskrivelse af, hvordan de har fulgt op på de udviklingsfelter
forvaltningen pegede på i kvalitetsrapporten 2008.
UEA- undervisning.
For, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og
indser værdien af at gennemføre en uddannelse, arbejder vi med UEA undervisning. Alt efter
elevernes alder tilrettelægges undervisningen af lærerteamene. I indskolingen og på mellemtrinnet
vil UEA typisk indgå i arbejdet med tværfaglige forløb f. eks. virksomhedsbesøg. Temaer som: Mig
selv og min familie, lokalmiljøet el. lign. er læringsforløb, som har øget elevernes bevidsthed om
eget liv og drømme.
I udskolingen tilrettelægges UEA af lærerteamet og UU- vejlederen. Her er fokus, at eleverne får
mulighed for at forberede deres uddannelses- og erhvervsvalg. Der er blevet afholdt
uddannelsesaften og introduktions kurser. Derudover har elever og forældre deltaget i åbent hus
arrangementer på uddannelsesstederne.
Lærere fra udskolingen har deltaget i lærerkurser, som UU- Nord har afholdt. Kurserne har
understøttet lærernes arbejde, og sikret at vi blev opdateret mht. ændringer i lovgivningen.
Vi oplever, at UEA – undervisningen kvalificerer samtalerne i forbindelse med udarbejdelse af
uddannelsesplanen i 9. klasse.
Brugen af fællesrummene
Arbejdet med at kvalificere undervisningen har medvirket til øget brug af holddannelse.
Fællesrummene er en del af undervisningsmiljøet og bliver aktivt brugt når eleverne: arbejder
individuelt, har makkerarbejde og undervises på mindre hold. Nogle uger om året har
afdelingerne temaforløb på tværs af årgang og klasser, og også her indgår fællesrummene som
ramme for læring og udvikling. Det er ligeledes i fællesrummene, der er udstillinger af produkter,
billedcollager og anden dokumentation. Fællesrummene er rammen for fester f.eks. Karneval og
Gallafest.
Derudover benytter vi fællesrummene til personale- og forældremøder.
Udvikle lærer/pædagogsamarbejdet.
Vi har fra ledelsens side prioriteret, at møder afholdes for det samlede pædagogiske personale, når
det er relevant. Dette har medført, at vi udover Pædagogisk Rådsmøder også har fælles
pædagogiske dage/aftener, Help - kursus og fælles julefrokost og personalefest.
Vi oplever, en øget bevidsthed om professionernes kompetencer og vi arbejder målrettet på at
kvalificere arbejdet med klasse- og relationsledelse.
I indskolingen samarbejder SFO- pædagoger og lærere om fælles børn og fælles rum og på
mellemtrinnet samarbejder klubpædagoger og lærere med afsæt i fælles børn samt brugen af
klubbens nye hus.
12

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
Afsnit 2.2 – Rammebetingelser
I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Elverhøjens skole. Dataene er oplysninger fra
henholdsvis skolen og fra forvaltningen.
1. Hvilke klassetrin
udbyder skolen?
(pr. 5. september 2009)
2. Hvor mange spor er der
på hvert klassetrin inkl.
børnehaveklasser?
(pr. 5. september 2009)
3. Hvor mange elever har
skolen samlet set?
(pr. 5. september 2009)
4. Hvor mange elever
modtager
specialpædagogisk
bistand i specialklasser?
(pr. 5. september 2009)
5. Hvor mange elever
modtager undervisning i
dansk som andetsprog?
(pr. 5. september 2009)
6. Hvor mange % af det
samlede antal
indskolingselever går i
SFO
(pr. 5. september 2009)
Fra 0. til og med 9. klassetrin
Skolen har 2 normalklassespor pr. klassetrin
Dog kun 1 spor på 0.kl.
370
Udfyldes kun af Gl. Hjortespringskole, Engskolen og
Lindehøjskolen
20
Der var indmeldt 141 ud af 144 børn svarende til
97,9 % af indskolingseleverne
13

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
7. Hvad er den
gennemsnitlige udgift pr.
elev?
8. Hvor mange ressourcer
er afsat til
specialpædagogisk
bistand pr. elev?
9. Hvor mange ressourcer
er afsat til undervisning i
dansk som andetsprog pr
elev?
10. Hvad er den
gennemsnitlige
klassekvotient?
11. Hvor mange elever er
der pr. lærer? (eksklusiv
elever i specialtilbud,
specialklasse mv.)
(pr. 5. september 2009)
12. Hvad er elevernes
totale fravær opgjort for
perioden:
1. januar – 30.april 2010?
59.221 kr. pr. elev
6.514 kr. pr. elev
1.210 kr. pr. elev
19,5 elever pr. klasse
12 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere
950 dage fordelt på 242 elever
Svarer til 3,9 dage i gennemsnit pr. elev
14

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
13. Hvor mange elever er
der pr. nyere computer
(under fem år gamle) med
internetopkobling?
(pr. 5. september 2009)
14. Hvad er den
gennemsnitlige udgift til
undervisningsmidler pr.
elev?
15. Hvor stor en
procentandel af lærernes
arbejdstid anvendes til
undervisning?
(pr. 5. september 2009)
Antallet af
fuldtidsstillinger defineres
som antal stillinger minus
ledelse og konsulenter.
16. Skolens
timefordelingsplan
17. I hvilket omfang bliver
planlagte timer
gennemført?
Planlagte timer er
gennemført, når de læses
af fast lærer eller vikar.
Opgørelsen foretages for
perioden 1.1. til 30.4. 2010.
6 elever pr. PC
2.161 kr. pr. elev
29,9 fuldtidsstillinger
19426 undervisningstimer
649 timer undervisning svarende til 38,7 % af
nettotimetal
Se bilag 1
97,5 % af det samlede antal planlagte timer
Antal dage fra 1/1 til 30/4 er: 73
Planlagte timer er 19426 klokketimer i 200 dage
Ikke læste timer : 233*0,75 klokketimer (lektioner
*0,75)
Gennemført : 7090 – 175 = 6915
6915/7090*100= 97,5%
15

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
17.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner generelt / i
forhold til bestemte fag?
18. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af lærere med
linjefagsuddannelse i faget
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
18.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
19. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af børn, hvis udvikling
kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, af
lærere med
linjefagsuddannelse i
specialpædagogik eller
kompetencer svarende til
linjefagsuddannelse?
Nej
Dansk: __100_ %
Samfundsfag: _100__ %
Historie: _50__ %
Engelsk: 100___ %
Tysk: _100__ %
Fransk: 100___ %
Religion/kristendom: 63___ %
Natur/teknik: _17__ %
Fysik/kemi: _100__ %
Matematik: 95___ %
Biologi: __17_ %
Geografi: _17__ %
Idræt: _78__ %
Svømning: _100__ %
Billedkunst/P-fag: _92__ %
Sløjd: _100__ %
Hjemkundskab: _100__ %
Håndarbejde: 100___ %
Musik: __75_ %
Nej
25 % af det planlagte undervisningstimetal til børn
med særlige pædagogiske behov
16

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
19.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
20. I hvilket omfang
varetages undervisningen
i dansk som andetsprog af
lærere med
linjefagsuddannelse i
dansk som andetsprog
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
20a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
21. I hvilket omfang er der
anvendt midler på
efteruddannelse eller
kompetenceudvikling i
øvrigt af lærerne?
Nej
50 % af det planlagte undervisningstimetal til
undervisning i dansk som andet sprog
Nej
I alt er der anvendt 225.800 kr. til efteruddannelse eller
kompetenceudvikling i øvrigt
Dette svarer til 7.553kr. i gennemsnit pr. lærer
Definition:
For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at
forbedre/forøge og udvide kvalifikationer.
Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der
er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og
personlige holdninger.
17

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
Afsnit 2.3 – Elverhøjens skoles beretning
Dette afsnit er Elverhøjens skoles egen beretning, der beskriver den pædagogiske udvikling og de
pædagogiske processer der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både
til kommunale og lokale indsatsområder.
På Elverhøjens Skole fokuseres på Værdien – Fællesskab, herunder den gode tone. Vi ønsker at samværet
mellem børn og voksne er sådan, at trivsel mærkes i hverdagen.
Med udgangspunkt i den enkelte elev gives en alsidig undervisning af høj faglig kvalitet i overensstemmelse
med såvel den pædagogiske som den samfundsmæssige udvikling. Læringsmiljøet understøtter udviklingen
samt udfordrer og inspirerer børn og voksne.
Arbejdet med de kommunale indsatsområder i 09/10
Help
Arbejdet med Help (LP- modellen) har udviklet sig. På nuværende tidspunkt er 9 lærere og 6
pædagoger uddannet tovholdere. Tovholderne har til opgave at styre og fastholde analyse- og
indsatsdelene i LP- arbejdet. Skolen har løbende holdt kursusgange, hvor de nyuddannede
tovholdere i deres respektive team afprøvede modellen dels for at blive fortrolig med
fremgangsmåden dels for at opnå erfaringen med udbyttet af metoden. Souschefen i PPR har på en
pædagogisk aften holdt oplæg om tankegangen bag LP- modellen, dette har vi prioriteret for at
sikre kontinuitet og tydelig meningsledelse i organisationen. Det er ledelsens opfattelse, at den
systemiske tankegang bag LP- modellen er ved at få rodfæste, men at det fortsat kræver stor
ledelsesopbakning at få Help implementeret i hverdagen. –
For at understøtte arbejdet er der fokus på
Klasseledelse og lærerens struktur på undervisningen
Relationen mellem lærer og elev
Forholdet mellem eleverne i skolen og i klassen
Krav og forventninger til eleverne
Klub- Skolesamarbejdet
I indeværende skoleår er Klub Elverhøjen blevet indviet, og vi har nu i tilknytning til skolen
dejlige lokaler med: Bold- og dansesal, værksteder, IT- miljø, cafe m.m. At klubben fysisk er
kommet så tæt på skolen, har været anledning til, at vores tætte samarbejde er blevet tættere. Vi
har afholdt fælles ledelsesmøder, hvor værdier, forventninger og diverse tiltag er blevet italesat
med målet om samklang mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Vi er bevidste om, at der er
forskel på hverdagen i skole- og fritidsdelen, men fælles er elevernes læring og trivsel.
I perioden frem til Påske har der været tilknyttet en pædagog 10 timer om ugen til
undervisningsdelen, og efter Påske har Klub Elverhøjen kunnet afse lidt flere timer til skoledelen.
Pædagogernes arbejde i skoledelen udspringer af arbejdet i det tværfaglige sundhedsteam. I
skoleåret 09/10 har pædagogen været tilknyttet eleverne på 4. klassetrin frem til jul og efter jul har
pædagogen været tilknyttet 3. klassetrin. Ved at anvende denne struktur støtter vi arbejdet med
relationer og understøtter brobygningen fra SFO til Klub.
18

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
Elverhøjens Skoles egne indsatsområder i 09/10
At fremme arbejdet med de fem værdier ved at skabe tryghed, ansvarlighed og
styrke fællesskabet. (overordnet)
Styrke fællesskabsfølelsen på den samlede skole- med fokus på trinsamarbejde og
holddannelse.
Arbejde inkluderende
Skabe betingelser for at styrke samarbejdet på alle niveauer
Kvalificere kommunikationen
Have fokus på Sundhed og bevægelse
Vi vil implementere nye Fælles Mål med fokus på den internationale dimension
Arbejde med løbende evaluering
Arbejde med den specialpædagogiske indsats
Arbejde med Dansk som andetsprog
Uddybning af indsatsområderne
Venskabsklasser
For at understøtte arbejdet med værdierne: tryghed, ansvarlighed og fællesskab fastholder vi den
relativt nye tradition med, at alle klasser har venskabsklasser på skolen. Nogle uger om året bliver
udnævnt til venskabsuger og klasserne mødes og samarbejder om f.eks. ture, værksteder,
højtlæsning, leg og bevægelse.
Til jul mødes alle elever og forældre og afholder venskabsjul med optræden, luciaoptog og fælles
hygge. Dette er en 50 år gammel tradition, som vi ønsker at fastholde.
Holddannelse og tværfaglige forløb
Med afsæt i den samlede skoles mål og tiltag for skoleåret udarbejder teamene på trinnene
årsplaner for målene for skoleårets arbejde. Alle klassetrins professionelle team – lærere og
pædagoger er forpligtet på at tilrettelægge holddannelsesforløb på tværs af klasserne. Målet med
holddannelsesforløbene er, at understøtte arbejdet med elevernes læring. Vi oplever at
muligheden for at differentiere optimeres, når de professionelle samarbejder.
I alle tre afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling) har vi afholdt forløb, hvor eleverne i de
tre afdelinger har samarbejdet. Følgende temaer er blevet tilrettelagt for at understøtte læringen:
Miljølære, globalisering, krop og sundhed, Harry Potter og menneskerettighederne. Evalueringen
på alle forløbene tilkendegiver, at dette er en arbejdsform, som mange elever profiterer af og
fællesskabsfølelsen på skolen styrkes ved denne arbejdsform. De elever, som har svært ved at
magte sammenhæng, som ikke er overskuelige og forudsigelige, har fået pædagogisk støtte af
resursepersoner. Dette gør vi for at understøtte elevernes kompetencer til at opnå tryghed og
overskuelighed.
19

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
Help
Help understøtter målet med at se barnet i problemer og ikke med problemer. Modellen tager
udgangspunkt i den systemiske teori, hvor en elevgruppe/en klasse kan betragtes som et socialt
system. Det vil sige, at det enkelte barn er i interaktion med sine omgivelser, og at disse gensidigt
påvirker hinanden. Vi har på Elverhøjens skole uddannet tovholdere og alle øver sig i at bruge
modellen til analyse og løsning af adfærdsproblemer gennem forståelse af de faktorer, der udløser,
påvirker og opretholder uhensigtsmæssig adfærd. Teamsamarbejdet er omdrejningspunkt for at
kvalificere arbejdet, og en ledelsesmæssig beslutning om at understøtte arbejdet med fælles
kompetenceudvikling opleves som en nødvendighed for at sikre implementeringen af HELP.
Specialpædagogisk indsats
Arbejdet med den specialpædagogiske indsats tager afsæt i udviklingen af læringsmiljøer. Skolen
har et samlet resursecenter, hvor opgaverne overordnet kan opdeles således:
Fag - faglig undervisning - herunder læsekurser,
Dansk som andetsprog (DSA)
Adfærd kontakt og trivsel (AKT)
Enkeltintegrerede børn med diagnoser som ADHD, autisme m.m.
Grundlæggende håndteres opgaverne af ressourcepersoner, som i samarbejde med
lærer/pædagog teamene på skolen arbejder ud fra at understøtte intentionen om at udvikle
inkluderende læringsmiljøer.
Vores mål er: En inkluderende skole, hvor alle elever oplever sig selv og hinanden som en naturlig
del af fællesskabet, hver elev gør det på sin måde alle elever gør ikke det samme hele tiden. Vi
opfatter ikke, at det er inkluderende praksis, at alle elever skal være sammen hele tiden, for at føle
sig som en del af fællesskabet har alle elever brug for i perioder at lære alene- i par - på hold ,hvor
undervisningsaktiviteten er en del af et tema en ide, som er fælles for eleverne.
Kommunikation
Elverhøjens Skole er bruger af Skoleintra fra Uni-C. Vores gamle hjemmeside er afløst af
Skoleporten og efter en proces med kurser for alle interessenter er implementeringen af elev-
forældre- og personaleintra iværksat. Vi oplever, at vores nye børn og forældre i indskolingen
”vokser op med intra” Ugesedler, nyhedsbreve, kontaktbog m.m. er elektroniske. Vi har få
familier, som ønsker at få information i papirform.
De elektroniske kommunikationskanaler giver muligheder og udfordringer. Vi har derfor
formuleret en kommunikationspolitik, som understøtter de professionelle og andre brugere i
arbejdet.
Interkulturelle dimension
Vi har prioriteret at have en interkulturel tovholder, som sikrer og understøtter arbejdet med den
interkulturelle dimension. Tovholderen skal etablere internationale kontakter, samarbejde med
klasser/ forældre, implementere dimensionen i skolens Pædagogiske servicecenter (PSC) og
generelt informere kolleger og ledelse.
20

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
Arbejdet i 09/10 har medført, at vi PSC har etableret ”English Corner” – med udstilling af
materialer m.m. Effekten er, at lån af engelsksprogede bøger er steget markant. Koordinatoren har
på forældremøder orienteret om den interkulturelle dimension og sikret, at skolens nuværende
team 6. klasse har haft besøg af venskabsklasse fra Holland samt, at elever i indskolingen har
venskabsklasser i Sverige.
SF0
Vi har i sfo’en arbejdet målrettet med yderligere implementering af den pædagogiske rammeplan
for 0-10 årige. Denne har været det direkte afsæt i formuleringen af vores mål- og
indholdsbeskrivelser, hvilket har gjort det pædagogiske arbejde meget konkret. Vi har arbejdet
fokuseret med formålspædagogik, hvilket i praksis betyder, at de af os tilbudte aktiviteter, altid
har et formuleret formål i sigte. Pædagogerne trænes i højere grad i skriftlighed, og skal derfor
beskrive både pædagogiske mål med en aktivitet og generelle observationer af børn på skrift.
Vi har i det forgangne år haft en vis personaleomsætning. Vi har fået ny sfo-leder, hvilket har
medført en tid med tilpasning og kulturændring. Der har efterfølgende været afgang fra et par
pædagoger, hvilket har medført, at de tilbageblevne personaler har løbet stærkt for at få
hverdagen til at hænge sammen. Ved udgangen af skoleåret er der faldet mere ro på denne
samlede udfordring, og den nye kultur er godt i gang med at blive etableret, hvilket har medført
en større tilfredshed og ro hos personalet.
Der er taget hul på en ny måde at årsplanlægge aktiviteterne i sfo’en på. Vi har besluttet, at vi
fremover skal arbejde mere tematiseret og struktureret frem mod en egentlig profilering af vores
specifikke kompetencer.
Sundhed og bevægelse
Skolebestyrelsens princip om ”Den sunde skole” udmøntes i hverdagen med øget fokus på kost og
motion. Der spises som hovedregel sundt, f.eks. er indtagelse af kager og slik ved fødselsdage og
fester er minimeret. Vi forsøger at præsentere eleverne for sunde alternativer til usunde vaner. I
løbet af skoledagen får eleverne mulighed for fysisk udfoldelse.
Det brede sundhedsbegreb tænkes ind og vi har i hverdagen fokus på trivsel og udvikling, med
afsæt i Børnepolitikken – Alle børn har ret til et godt børneliv.
Den løbende evaluering
Vi følger den kommunale plan for evaluering af elevernes læseniveau, og har i år gennemført de
Nationale test. Det vil sige, at vi har en plan for diverse test, hvem der har ansvaret og placering i
løbet af året. Resultaterne af testene bruges til, at de professionelle i samarbejde med skolens
resursecenter, forældre og elever udarbejder en strategi for det videre arbejde.
Det er de enkelte professionelle team, der med afsæt i målene for elevernes læring, tilrettelægger
evaluering af de forskellige læringsforløb. SNU- cirklen, SMTTE – model, portfolio samt diverse
evalueringstest indgår i arbejdet.
21

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
Planer for kommende skoleår 2010-2011
Styrke fællesskabsfølelsen:
Featureuge for hele skolen med temaet kunst og kultur i uge 39. Feature-
ugen afsluttes med fernisering for forældre, elever og professionelle.
Dette er et fælles forløb for Undervisning, SFO og KLUB.
Traditionen med julefest for hele skolen fastholdes.
Venskabsklasse - tankegangen videreudvikles.
De 3 afdelinger arbejder med tværfaglige læringsforløb med fokus på holddannelse på
trinnene og i afdelingerne.
Legepatruljer i et frikvarter om dagen i indskolingen.
Arbejde med inkluderende læringsmiljøer:
Personalet arbejder med Help
Specialpædagogisk indsats ved resursepersoner, som i samarbejde med teamene –
varetager faglige og sociale udfordringer.
Afsættet er, at alle elever har brug for i perioder at lære alene - i par - på hold, hvor
undervisningsaktiviteter er en del af et tema en ide, som er fælles for eleverne.
Fokus på læsning i alle fag, med inddragelse af læsevejledere.
Styrke samarbejdet på alle niveauer:
Årsplansarbejdet kvalificeres med fokus på Trinmål og Fokusmål.
Personalets samarbejde kvalificeres med fokus på kompetenceudvikling af relations- og
klasseledelse.
Alle elever på trinnene skal have ansvarsområder, som bidrager til fællesskabets trivsel.
Udskudt klassedannelse dvs. at vi først danner 0. klasserne, når vi har kendskab til børnene
og har arbejdet pædagogisk med de små 1. maj børn.
Rammeplaner:
Rammeplanen for de 0-10 årige revitaliseres med fokus på dokumentation.
Rammeplanen for de 10-14 årige vitaliseres med fokus på medborgerskab og læsning i alle
fag.
Interkulturel dimension.
Tovholder giver inspiration og koordinerer arbejdet. Fokus på medborgerskab og
udvikling af ”værktøjskasse” i samarbejde med integrationsministeriet.
Målet er, at elevernes lejrskoler har pædagogiske afsæt i det interkulturelle møde
Informationsteknologi.
Informationsteknologien og de IT- relaterede kompetencer vil til stadighed være i fokus. Skolen vil
derfor indenfor de økonomiske muligheder sikre:
At den digitale infrastruktur løbende optimeres
Læring omkring etik, sortering og sikkerhed af informationer
22

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
At skolens hardware har en rimelig standard så billeder, kunst-, video- materiale og lign.
kan anvendes i undervisningen, og
At elevernes egen teknologi (bærbare, mobiltelefoner m.v.) som supplement til skolens
udstyr kan anvendes i skolens netværk m.v.
23

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
Afsnit 2.4 – Resultater
I dette afsnit følger faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne
oplysninger og forvaltningens.
1. Hvad er den
gennemsnitlige karakter
ved folkeskolerne
afgangsprøver for hvert
fag?
Prøvefag 9. klasse:
Dansk:
1. Læsning: 5,6
2. Retskrivning: 5,6
3. Skriftlig fremstilling: 6,3
4. Orden: 5,2
5. Mundtlig: 8,7
Matematik:
1. Mat. færdigheder: 6,8
2. Mat. problemløsning: 5,3
Engelsk:
1. Skriftlig: 6,0
1. Mundtlig: 6,7
Fysik/Kemi:
1. Praktisk – Mundtlig: 4,4
Biologi online: 8,8
Geografi online: 6,3
Udtræk.
Kristendom: 8,7
Obl. Projektopgave 8,4
24

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
2. Hvad er resultatet af
de nationale tests?
3. Hvad er
overgangsfrekvensen til
ungdomsuddannelse?
4. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolerne
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
specialpædagogisk
bistand?
Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge
Folkeskoleloven § 55b
Uddannelsesnavn Uddannelsestype I alt
Bil, fly og andre
transportmidler
Medieproduktion
Merkantil
Strøm, styring og IT
Erhvervsuddannelse
kun indgang 1
Erhvervsuddannelse
kun indgang 1
Erhvervsuddannelse
kun indgang 2
Erhvervsuddannelse
kun indgang 1
Markedsorienterede
studieretninger HHX 1
Sproglige studieretninger STX 3
Naturvidenskabelige
studieretninger STX 7
Naturvidenskabelige
studieretninger HTX 1
Samfundsvidenskabelige
studieretninger STX 4
10. klasse 10. klasse 16
Meddelelse om andre
aktiviteter/Individuelt
tilrettelagt
ungdomsuddannelse
Ingen elever i denne kategori
Meddelelse om andre
aktiviteter/Individuelt
tilrettelagt
ungdomsuddannelse 1
25

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
5. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolens
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
undervisning i dansk
som andetsprog?
Ingen elever i denne kategori
26

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
Afsnit 2.5 – Forvaltningens statusnotat for Elverhøjens skole
I følgende afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af hvordan skolen gennem året
har arbejdet med de to udvalgte emner HELP og Undervisningsdifferentiering.
HELP Elverhøjens skole
På Elverhøjens skole er der stor forskel på, hvordan HELP bruges i det daglige. En lærer fortæller,
at på deres teammøder er det fast rutine, at de første 20 min går til at diskutere en problemstilling
ud fra HELPmodellen. Dette fungerer rigtig godt, og det er en stor hjælp for lærerne at få nye
vinkler på problemstillingen. Teamet øver sig meget i at tænke deres egen rolle ind i
problemstillingen.
Andre lærere forklarer, at de bruger ordene og tankegangen bag HELP, men ikke så systematisk
som de gerne ville. HELPmetoden er noget, de skal huske hinanden på.
SFOpædagogen forklarer, at de har planer om at dedikere et personalemøde udelukkende til
HELP, for på denne måde at huske at bruge det.
Lærere og pædagoger er dog enige om, at HELP er en god metode, som har lært dem at tænke
anderledes omkring problemstillingerne. F.eks. har HELPtankegangen bevirket, at lærere og
pædagoger har meget mere fokus på relationerne mellem børnene og på lærerens/pædagogens
egen rolle i konflikterne. Desuden tænkes mere i klasserumsledelse. En lærer beskriver: Man kan
se, at når man kommer om morgenen, så er der mange lærere der allerede er mødt ind og faktisk møder før
børnene, for på den måde at tage problemerne i opstarten. Det gjorde man ikke før”. Dette bevirker at der
er færre konflikter på gangene om morgenen, og at der er mere ro.
Lærere og pædagoger fortæller også, at de er begyndt at tale mere anerkendende til hinanden.
Dette ser de som en gevinst ved HELPtankegangen og som et tegn på, at kulturen på skolen er ved
at ændre sig. HELPmodellen bevirker, at man får et fælles ejerskab til problemstillingerne, og man
er blevet bedre til at bruge hinandens kompetencer. Man lærer også hinanden bedre at kende i
teamet, og man kan give hinanden kritik uden at det tages personligt.” HELP er med til at sætte
spillereglerne for, at den kritik man får, går på fagligheden og ikke på personligheden”(Lærer).
Ledelsen på skolen er gode til at bakke op om brugen af HELP. Når en lærer eller pædagog bringer
en problemstilling på banen er det første de siger altid ”Har I brugt HELP?”. Ledelsen er dermed
med til at huske personalet på at bruge HELP og udtrykker en holdning om, at det er dét der
bruges på Elverhøjens skole.
De interviewede er enige om, at HELP er et rigtig godt værktøj til at løse problemstillinger, men de
fortæller også at flere lærere og pædagoger føler at HELP tager tid, fordi det er en meget
omfattende metode. De beskriver, at det ofte er svært at finde denne tid og ikke mindst at finde
tid, hvor både lærere og pædagoger kan mødes.
Konklusion
Der er ingen tvivl om at HELP har gode betingelser for at blive indlejret som en del af kulturen på
Elverhøjens skole, da der udtrykkes stor begejstring for modellen, men også at det er en lang
proces der tager tid. Der er rigtig mange indikationer på at kulturen på skolen er ved at ændre sig,
27

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
og at man tænker konflikter med børnene på en anderledes måde end før. Dog er det langt fra
forankret i lærere og pædagogers bevidsthed endnu og der er fortsat behov for at sætte HELP på
dagsordenen og erfaringsudveksle omkring HELP.
Undervisningsdifferentiering – Elverhøjens skole
Undervisningsdifferentiering er en indlejret del af lærernes daglige undervisning på Elverhøjens
skole. Lærerne definerer undervisningsdifferentiering som: ”at sikre, at eleverne hele tiden ”står på
tæer”, dvs. udfordres lige til grænsen”. De skelner mellem elevdifferentiering, som de forstår ved
undervisning i forskellige niveauer tilpasset den enkelte elev, og undervisningsdifferentiering,
som de forstår ved de forskellige typer af aktiviteter der foregår i klassen. Begrebet
undervisningsdifferentiering defineres dermed på Elverhøjens skole som et metodevalg.
En særlig form for organisering af undervisningen
På Elverhøjens skole arbejdes der med en særlig form for undervisningsdifferentiering. På 2 trin (3.
Og 6. Klasse) har man valgt at køre et meget tæt samarbejde mellem de to klasser på trinnet. Dette
betyder, at man kan udnytte lærerressourcerne bedre og lave mere målrettet undervisning til den
enkelte elev. Dermed er der 3 lærere (2 almindelige og 1 ressourcecenterlærer) til at undervise
eleverne i stedet for 1 i den ene klasse og to i den anden klasse. Lærerne beskriver, at de ved at slå
to klasser sammen kan dele dem op i 3 mindre hold med hver sin lærer, og at dette fungerer meget
bedre både for lærere og elever. Lærerne fortæller, at det føles som om de har fået færre elever,
mens eleverne har udtrykt, at de har fået flere kammerater. Lærerne er dog meget opmærksomme
på, at den ressourcelærer, der er tildelt et barn med vanskeligheder ikke tages fra barnet selvom
læreren bruges til holdundervisning.
Knap halvdelen af tiden har lærerne planlagt forløb med eleverne, hvor de på forhånd er delt op i
hold. Den resterende tid foregår ved at de to klasser samlet modtager en introduktion og derefter
deles op i mindre hold. Lærerne fortæller, at de næsten aldrig har klasseundervisning, da det ikke
kan lade sig gøre med så mange elever.
En form for undervisning de praktiserer med succes er ”kursusonsdage”. Her kan eleverne melde
sig ind på f.eks. et engelskforløb, et matematikforløb eller et læseforløb. Eleverne er gode til at
vælge det de har brug for og ikke kun vælge ud fra, hvad deres kammerater vælger. Nogen gange
har lærerne dog behov for lige at antyde overfor eleven, hvilket kursus der vil være mest relevant.
Eleverne er glade for at kunne vælge selv, og oplever på denne måde medbestemmelse i forhold til
egen læring.
Lærerne ser mange fordele ved denne undervisningsform. Dels beskriver de, at de som lærere
oplever en meget større arbejdsglæde, fordi de ikke mere er alene om at planlægge og køre forløb,
men har nogle at sparre med hele tiden. Dels beskriver de, at eleverne har fået en meget større
glæde ved at gå i skole. Ved en rundspørge i forbindelse med elevsamtalerne på 6. Klassetrin er
der ikke et eneste barn der udtrykker at det er ked af at gå i skole. Lærerne beskriver, at trivsel i
hverdagen er forudsætningen for at lære noget. De forklarer den øgede glæde ved skolen ved, at
børnene har fået mange flere kammerater, og har skulle skabe sociale relationer på kryds og tværs
på trinnet.
28

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
Desuden er en bieffekt ved projektet, at de sjældent har behov for vikar. Hvis en lærer er syg, er
der stadig én lærer tilbage til at undervise. Lærerne vil hellere klare undervisningen selv frem for
at have en udenforstående med, der ikke har været med til at planlægge de forløb klassen arbejder
med.
Lærerne fortæller at de fysiske rammer på skolen er med til at få projektet med samarbejde mellem
to klasser til at lykkes. De har måtte fjerne en enkelt væg for at få plads til alle eleverne i et lokale,
men som oftest er de ude i de store fællesrum, som fungerer godt til formålet. Dog forudser de
problemer når eleverne når til udskolingen, da faglokalerne ikke er stor nok, men lærerne har mod
på at tænke kreativt i forhold til skemaplanlægningen, og tænker at det nok skal kunne lade sig
gøre.
Lærerne fortæller, at de får rigtig god opbakning fra ledelsens side til projektet og at ledelsen er
meget villige til at imødekomme lærernes ønsker for at projektet kan lykkes.
Konklusion
Det er forvaltningens opfattelse, at de på Elverhøjens skole har gang i et meget spændende projekt,
der tilsyneladende både er til stor fordel for lærerne og ikke mindst for eleverne, både faglig og
socialt. Det er endnu kun to klassetrin, der arbejder på denne måde på Elverhøjens skole, men
lærerne beskriver at det langsomt breder sig til flere trin. Det tætte samarbejde mellem klasserne
på trinnet giver flere lærerressourcer, og derved mulighed for at rumme flere ressourcesvage
elever. Dette bekræftes af lærerne, der oveni købet har oplevet, at de tidligere støjende elever er
faldet til ro efter det tætte samarbejdet mellem de to klasser er indført.
Det er vores vurdering, at projektet skal have lov til at udvikle sig, således at både den faglige
indlæring og de sociale relationer øges for eleverne på Elverhøjens skole.
Anbefalinger
På baggrund af forvaltningen statusnotat om HELP og Undervisningsdifferentiering, vil
forvaltningen anbefale:
I højere grad at arbejde med at inddrage klubpædagogerne i tilknytning til undervisningen
At Bruge HELPtovholderne, og tydeliggøre hvem der er tovholdere
At have fokus på erfaringsudveksling omkring HELPmetoden og projektet om at køre tæt
samarbejde mellem klasserne på et trin
29

Kvalitetsrapport 2010 Elverhøjens Skole
30

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
Engskolens
Kvalitetsrapport 2010
31

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
Afsnit 3.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008
Dette afsnit er skolens egen beskrivelse af, hvordan de har fulgt op på de udviklingsfelter
forvaltningen pegede på i kvalitetsrapporten 2008.
Styrke elevernes mulighed for at vælge ungdomsuddannelse gennem øget fokus på UEAundervisningen
i 1.-9. klasse.
Vi har UEA-undervisningen på lærermøder i årets løb, hvor vi vil erfaringsudveksle og udvikle
undervisningen.
Derudover er det et punkt på årsplanerne.
Videreudvikle lærer- og pædagog samarbejdet
Vi oplever en klar positiv udvikling på området, blandt andet i forhold til projekter,
rammeplansarbejdet og brobygningen.
Vi har for andet år i træk gennemført fælles kompetenceudviklings-projekter, som i år har handlet
om Cooperativ Learning, teamsamarbejde og HELP. Dette har klart udviklet en fællesskabskultur
fra DEM og OS til en VI-kultur.
Vi ser frem til, at vi også rent bygningsmæssigt bliver en samlet enhed, når indskolingshuset bliver
en realitet.
32

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
Afsnit 3.2- Rammebetingelser
I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Engskolen. Dataene er oplysninger fra
henholdsvis skolen og fra forvaltningen.
1. Hvilke klassetrin
udbyder skolen?
(pr. 5. september 2009)
2. Hvor mange spor er der
på hvert klassetrin inkl.
børnehaveklasser?
(pr. 5. september 2009)
3. Hvor mange elever har
skolen samlet set?
(pr. 5. september 2009)
4. Hvor mange elever
modtager
specialpædagogisk
bistand i specialklasser?
(pr. 5. september 2009)
5. Hvor mange elever
modtager undervisning i
dansk som andetsprog?
(pr. 5. september 2009)
Fra 0. til og med 9. klassetrin
Skolen har 1 -2 normalklassespor pr. klassetrin
Bøkl. 2 spor
1.kl 2 spor
2. kl: 2 spor
3.kl: 2 spor
4.kl: 2 spor
5.kl: 2 spor
6.kl: 1 spor
7.kl: 2 spor
8.kl: 1 spor
9.kl: 2 spor
Samlet elevtal: 297
(inkl. børnehaveklasser og eventuelle 10. klasser)
50 elever
106 elever
33

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
6. Hvor mange % af det
samlede antal
indskolingselever går i
SFO
(pr. 5. september 2009)
7. Hvad er den
gennemsnitlige udgift pr.
elev?
8. Hvor mange ressourcer
er afsat til
specialpædagogisk
bistand pr. elev?
9. Hvor mange ressourcer
er afsat til undervisning i
dansk som andetsprog pr
elev?
10. Hvad er den
gennemsnitlige
klassekvotient?
11. Hvor mange elever er
der pr. lærer? (eksklusiv
elever i specialtilbud,
specialklasse mv.)
(pr. 5. september 2009)
98 % af indskolingseleverne
82.821 kr. pr. elev
6.495 kr. pr. elev
4.467 kr. pr. elev
17 elever pr. klasse
9 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere
34

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
12. Hvad er elevernes
totale fravær opgjort for
perioden:
1. januar – 30.april 2010?
13. Hvor mange elever er
der pr. nyere computer
(under fem år gamle) med
internetopkobling?
(pr. 5. september 2009)
14. Hvad er den
gennemsnitlige udgift til
undervisningsmidler pr.
elev?
15. Hvor stor en
procentandel af lærernes
arbejdstid anvendes til
undervisning?
(pr. 5. september 2009)
Antallet af
fuldtidsstillinger defineres
som antal stillinger minus
ledelse og konsulenter.
16. Skolens
timefordelingsplan
17. I hvilket omfang bliver
planlagte timer
gennemført?
Planlagte timer er
gennemført, når de læses
af fast lærer eller vikar.
Opgørelsen foretages for
perioden 1.1. til 30.4. 2010.
1541 dage fordelt på 297 elever
Svarer til 5,1 dage i gennemsnit pr. elev
2 elever pr. PC
3.484 kr. pr. elev
32,84 fuldtidsstillinger
25101 undervisningstimer
764 undervisningstimer pr. fuldtidsstilling svarende til
46%af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning
Se bilag 1
99,03 % af det samlede antal planlagte timer
35

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
17.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner generelt / i
forhold til bestemte fag?
18. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af lærere med
linjefagsuddannelse i faget
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
18.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
Nej
Dansk: 75 %
Samfundsfag: 0 %
Historie: 25 %
Engelsk: 75 %
Tysk: 100 %
Fransk: 100 %
Religion/kristendom:0 %
Natur/teknik: 6 %
Fysik/kemi: 100 %
Matematik: 38 %
Biologi: 75 %
Geografi: 25 %
Idræt: 75 %
Svømning: 100 %
Billedkunst/P-fag: 88 %
Sløjd: 100 %
Hjemkundskab: 100 %
Håndarbejde: 100 %
Musik: 65 %
Nej
36

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
19. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af børn, hvis udvikling
kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, af
lærere med
linjefagsuddannelse i
specialpædagogik eller
kompetencer svarende til
linjefagsuddannelse?
19.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
20. I hvilket omfang
varetages undervisningen
i dansk som andetsprog af
lærere med
linjefagsuddannelse i
dansk som andetsprog
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
20a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
100 % af det planlagte undervisningstimetal til børn
med særlige pædagogiske behov
Nej
80 % af det planlagte undervisningstimetal til
undervisning i dansk som andet sprog
Nej
37

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
21. I hvilket omfang er der
anvendt midler på
efteruddannelse eller
kompetenceudvikling i
øvrigt af lærerne?
I alt er der anvendt 353.730 kr. til efteruddannelse eller
kompetenceudvikling i øvrigt
Dette svarer til 10.771 kr. i gennemsnit pr. lærer
Definition:
For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at
forbedre/forøge og udvide kvalifikationer.
Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der
er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og
personlige holdninger.
38

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
Afsnit 3.3 – Engskolens beretning
Dette afsnit er Engskolens egen beretning, der beskriver den pædagogiske udvikling og de
pædagogiske processer der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både
til kommunale og lokale indsatsområder.
Engskolens egne indsatsområder skoleåret 09/10
Trivsel
Vi har de sidste år haft ekstra fokus på arbejdet med trivslen i klasserne og omkring det enkelte
barn.
Vi har indført venskabsklasser, hvor en større klasse er venskabsklasse med en yngre årgang.
Rammen er, at der mindst 4 gange årligt skal planlægges forløb, hvor de 2 klasser arbejder
sammen. Det har været brugt til at udvikle læsevenner, hvor de ældre elever læser med de yngre –
de små klasser har fremlagt projekter for de større, taget på ture og arrangeret faglige og sociale
aktiviteter for hinanden.
Målet med venskabsklasser er at sikre trivsel og tryghed for alle på skolen
I indskolingen har vi indført Red Barnets ”Fri for mobberi-kuffert”, hvor lærerne har været på et 1dagskursus
i brugen af materialet.
Målet er, at alle indskolingslærere skal kunne bruge kufferten og dermed arbejde mere kvalificeret
med mobbe-problematikken. Det er ikke meningen, at kufferten skal afløse ”trin for trin”, men
supplere og være med til at udvikle eleverne sociale kompetencer så varieret som muligt.
Vi har også i år gjort brug af klub-pædagogerne, som har indgået i forløb med klasser, hvor der var
problemer med trivsel/mobberi, enten for enkelte børn, grupper eller klasser. Klub-pædagogerne
har også deltaget i frikvartersaktiviteter – været med til at planlægge/strukturere pauserne for
børn, som har haft svært ved at holde pauser uden store konflikter.
Vi arbejder fortsat på at skrive en trivselspolitik for Engskolen og regner med at forelægge den for
diverse udvalg i løbet af skoleåret 2010/2011
Faglig læsning
Alle lærere på Engskolen har i skoleåret 2009/2010 været på kursus i faglig læsning.
Det har været et fokusområde, da al nyere forskning indenfor læsning viser, at der skal være mere
fokus på faglig læring og faglig indsigt end kun på selve læseprocessen.
Det vil sige, at der i alle fag skal arbejdes med faglige begreber og for-forståelse samt viden om,
hvilke tekster eleverne præsenteres for, så de kan anvende de rette læsestrategier.
Skolens matematiklærere deltog i et 9-timers kursus med Michael Wahl, hvor de blev undervist i
faglig læsning i matematik.
Michael Wahl deltog efterfølgende i et undervisningsforløb med 2 af Engskolens matematiklærere,
hvor en gruppe elever fra 3. klasse, som havde vanskeligheder med matematik, fik et kursus med
stor vægt på faglig læsning i matematik. De erfaringer, vi har fået med dette forløb, vil vi næste
skoleår arbejde videre med.
Alle andre lærere på Engskolen blev undervist af Merete Brydholm i ”læsning i alle fag”. Det er et
fokuspunkt i årsplanerne, hvor der skal redegøres for, hvorledes det tænkes ind i den daglige
undervisning og i team-samarbejdet. Vi følger op på den faglige læsning i løbet af året på
lærermøderne, hvor det er et af erfaringsudvekslingspunkterne.
39

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
Cooperative Learning
Alle lærere og pædagoger deltog i en pædagogisk dag, hvor vi blev undervist i Cooperative
Learning. CL er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter
bestemte principper med henblik på læring. Et vigtigt element i CL er også udviklingen af sociale
kompetencer.
Efterfølgende har alle lærerteam afprøvet CL i undervisningsforløb. Erfaringerne er meget
positive, og i næste skoleår afsætter vi også tid til en pædagogisk dag, hvor Cooperative Learning
er på vores dagsorden igen.
I arbejdet med HELP kan Cooperative Learning være et redskab til at ændre og udvikle
læringsmiljøet på en struktureret måde.
Plads til alle – skolen skaber netværk
Nu er det 5. år at vi arbejder med projektet. Vi har undervejs ændret i projektet på baggrund af de
midtvejs evalueringer, vi har lavet, men fundamentet i projektet er ikke ændret.
I år har tilbuddene været: Show-dance, Street-dance, musikværksted, Heltetræning for
mellemtrinsdrengene, diverse kreative værksteder, hjemkundskab og sportsaktiviteter.
I år har vi tilbudt mange forskellige aktiviteter efter skoletid, som har været brugt af ca. 70 % af
vores elever.
Vi tilbyder lektiecafe på alle klassetrin. Vi har ændret i lektie-cafeen for overbygningen, da vi
oplevede, at færre elever gjorde brug af tilbuddet.
Nu tilbyder vi lektiecafe for 7.-9. klasse mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.
Det har betydet, at flere elever nu benytter sig af tilbuddet.
Målene for projektet er:
Støtte elever, som ikke kan få lektiehjælp hjemme, i lektiecafeen med deres faglige
udvikling
Bevare lyst og glæde ved at gå i skole på Engskolen
At skabe positive relationer eleverne imellem og undgå mobning
At skabe aktiviteter og venskaber på tværs af kulturel og social baggrund
Ved tæt kontakt undgå at elever kommer ud i kriminalitet
At styrke skole/hjem-samarbejdet – at få resursesvage familier til at deltage i samarbejdet
med skolen.
At få vores elever videre i en ungdomsuddannelse
Vi håber, at vi også fremover kan fortsætte med ”Plads til alle”, da vi oplever, at det udvikler både
elevernes faglige og sociale kompetencer. Projektet evalueres hvert år.
Læseindlæring
Vi har på Engskolen uddannet 3 læsevejledere – 1 med tilknytning til 0-5. klasse, 1 tilknyttet 6.-9.
klasse og 1 tilknyttet læseklasserækken og gruppeordningerne.
Læsevejlederen for indskolingen har i dette skoleår indført projektet ”Stjernestund”. Forløbet
startede i januar, hvor læseprocessen må formodes at være kommet i gang. Eleverne i Engskolens
to første klasser har i 10 uger 1 lektion dagligt arbejdet med ”Stjernestund”. Klassernes
dansklærere og læsevejlederen har lavet forløbet.
Der er arbejdet med fast læsemakker, hvor man hjælper hinanden med læsning, stavning,
skrivning, læseforståelse, ordforklaringer og genfortælling.
40

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
Formålet har været at automatisere læseprocessen, styrke læseforståelsen og fremme læselysten.
Læseprøverne i år har vist, at projektet har sat sit tydelige spor. Der er mange sikre og hurtige
læsere. Vi har besluttet at fortsætte ”Stjernestund” i de kommende 1. klasser og lave en udvidet
”Stjernestund for kommende 2. klasser.
Læsevejlederen for 6.-9.klasser har gennemført kurser i faglig læsning i matematik i 6.og 7.
klasserne. Vi har endnu ikke endeligt evalueret forløbene, men planlægger at gennemføre
kurserne til næste år også.
Læsevejlederne er også blevet brugt som vejledere for de forskellige lærerteam
HELP
Der er nu uddannet 12 tovholdere på Engskolen, således at der til hvert lærerteam er tilknyttet en
tovholder. Tovholderne og ledelsen mødes 4 gange årligt for at evaluere, drøfte problematikker
omkring implementering og andre relevante emner.
Vi har i år haft 3 fælles øvegange for pædagoger og lærere, hvor HELP-modellen blev afprøvet og
erfaringer blev drøftet.
Næste skoleår har vi afsat 2 øvegange på årsplanen samt givet alle et tilbud om at benytte Annette
Arnkjærs HELP-cafe i løbet af efteråret.
Det er også aftalt, at HELP-modellen skal være afprøvet og evalueret, før der afsættes resurser til
AKT/specialundervisning i en klasse.
3.1.2. Den løbende evaluering
På Engskolen bliver alle elever hvert år testet i læsning. Efter hver fase i matematik testes eleverne.
I forbindelse med disse test gennemgås resultaterne med både elever og deres forældre, og der
aftales, hvad der fremover skal fokuseres på.
Elevsamtaler er en fast del af evalueringskulturen. Testning, logbøger og portefølje indgår også
som elementer i evalueringskulturen på Engskolen.
Som et supplement til de andre evalueringsmetoder har vi i år afprøvet evalueringsprogrammet
www.klassetrivsel.dk. Klassetrivsel.dk er et godt redskab til den løbende evaluering af klassens
sociale strukturer samt til at udvikle bevidsthed hos de enkelte elever om deres og andres rolle i
det sociale og faglige arbejde.
Den specialpædagogiske bistand
På Engskolen har vi samlet al specialundervisning og tosprogsundervisning i et resursecenter,
hvor lærerne har kompetencer indenfor de forskellige områder såsom almindelig
specialundervisning, AKT( adfærd, kontakt, trivsel) og tosprogsundervisning.
Til centeret er tilknyttet en resursecenterleder, som sammen med skolens psykolog, socialrådgiver
og skolens leder holder ugentlige møder, hvor indsatsen bliver gennemgået, justeret og ændret,
når det skønnes nødvendigt.
Resursecenterlederen afholder løbende teammøder med lærerne i centret, hvor handleplaner for
eleverne bliver lagt, og hvor relevante temaer bliver drøftet.
Vi har i skoleåret 2009/2010 tilrettelagt resursetimerne således:
Dialogisk oplæsning i børnehaveklasserne
”Stjernestund” i 1. klasserne
Bogstavkurser for udvalgte elever på 1. klassetrin
Reading Recovery – intensiv læseundervisning og træning for udvalgte elever i 2. klasse
41

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
VAKS-kursus for udvalgte elever i 3.klasse. VAKS-systemet understøtter læseprocessen for
læsesvage elever
Intensive matematik-kurser for udvalgte elever i 3. klasse
Kursus i faglig læsning i matematik for 6. og 7. klasse
Matematikstøtte til enkelt elev 2 timer ugentlig
Faglige kurser til udvalgte elever i udskolingen
AKT-opgaver:
I indskolingen er der givet støtte til elever i klassen og i frikvartererne, hvor der var behov
for at lære konfliktløsning, adfærdsregulering og udvikling af sociale kompetencer
Der har været arbejdet med klasseintervention i 4.klasserne i samarbejde med Spar2
I udskolingen har der været givet støtte til enkelte elever i form af samtaler og hjælp til
organiseringen af dagligdagen (fx at komme i skole hver dag, få lavet lektier, at lære
konfliktløsning )
Undervisning i dansk som andetsprog
I skoleåret 2009/2010 har vi organiseret tosprogsundervisningen anderledes i indskolingen.
Der har været fokus på forskellige typer aktiviteter og organiseringsformer:
1. Værkstedsaktiviteter for hele klassen, hvor 2 lærer og 1 pædagog indgik. I hvert værksted
var der skriftsproglige aktiviteter, arbejdet med begreber og diverse spil.
2. Støtte i danskundervisningen, hvor udvalgte tosprogede elever har arbejdet med samme
materiale med lærerstøtte og i mindre grupper
3. Elever med sproglige vanskeligheder (udtale og generelt sproglig forståelse) har fået
individuel undervisning i vokallyde, bogstavtræning, sætningskonstruktion og
begrebsundervisning i udvalgte temaer
4. Tematisk undervisning på klassebasis, hvor der har været arbejdet med vintertid og
eventyr
På mellemtrinnet og i overbygningen har der været tilbudt særlige kurser for enkelte af vores
tosprogede elever i begreber, syntaks og almen viden.
Vi har også i år modtaget 2 elever, som er ny tilflyttet til Danmark og ikke-dansk talende.
Disse 2 elever har modtaget sprogstøtte hele året.
SFO Engens årsberetning
2009/2010:
Engen har indført morgenmad for de børn, som ikke har mulighed for at spise hjemmefra. Det
betyder at vi nu kan tilbyde en sund morgenmad, som lever op til Engens kostpolitik
Der er blevet uddannet en HELP-tovholder på Engen, som har til opgave at udvikle og
implementere HELP.
Engen har deltaget i kompetenceudviklingsprojekter med Engskolens lærere, såsom teamsamarbejde,
HELP og Cooperative Learning
Herudover har vi arbejdet med, at alle medarbejdere bliver fortrolige med brugen af
PersonaleIntra. Der er arbejdet med, at alle fælles informationer både fra SFOen og skolen hentes
der.
2010/2011:
Engen deltager i samarbejdet med de øvrige SFO’er om at højne arbejdet med fælles aktiviteter ved
at fokusere på de pædagogiske overvejelser, samt udvikle aktiviteterne.
42

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
Engen skal deltage i kurset om implementering af Den pædagogiske rammeplan, således at vi
sikrer at det fortsat er en naturlig del af det pædagogiske arbejde.
Der vil blive fokuseret på børnenes sproglige udvikling ved at udvise store sproglig
opmærksomhed i de daglige aktiviteter og støtte børnenes leg med rim og remser, sætte ord på
følelser og bruge sproget i konfliktløsning.
Arbejdet med børnenes sundhed vil fortsat blive udbygget, både gennem daglige fysiske
aktiviteter – udvikle lege med stor fysisk aktivitet – og ved at fokusere på glæden ved at være
fysisk aktiv.
43

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
Afsnit 3.4 – Resultater
I dette afsnit følger faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne
oplysninger og forvaltningens.
1. Hvad er den
gennemsnitlige karakter
ved folkeskolerne
afgangsprøver for hvert
fag?
2. Hvad er resultatet af
de nationale tests?
Prøvefag 9. klasse:
Dansk:
1. Læsning: 5,5
2. Retskrivning: 4,5
3. Skriftlig fremstilling: 6,6
4. Orden: 5,0
5. Mundtlig: 6,6
Matematik:
1. Mat. færdigheder: 6,1
2. Mat. problemløsning: 5,6
Engelsk:
1.Mundtlig: 6,7
Fysik/Kemi:
1. Praktisk – Mundtlig: 5,4
Biologi online: 8,4
Geografi online: 6,5
Udtræk.
Samfundsfag: 7,3
Historie: 5,8
Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge
Folkeskolelovens §55b
44

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
3. Hvad er
overgangsfrekvensen til
ungdomsuddannelse?
4. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolerne
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
specialpædagogisk
bistand?
Uddannelsesnavn Uddannelsestype I alt
Den pædagogiske
assistentuddannelse Erhvervsuddannelse 1
Dyrepasser Erhvervsuddannelse 1
Elektriker Erhvervsuddannelse 1
Handelsuddannelse med
specialer Erhvervsuddannelse 1
Mekaniker Erhvervsuddannelse 1
Vejgodstransportuddannelsen Erhvervsuddannelse 1
Bil, fly og andre
transportmidler
Merkantil
Erhvervsuddannelse
kun indgang 2
Erhvervsuddannelse
kun indgang 5
Sproglige studieretninger STX 1
Naturvidenskabelige
studieretninger STX 6
Samfundsvidenskabelige
studieretninger STX 1
Naturvidenskabelige
studieretninger HTX 1
10. klasse 10. klasse 10
Meddelelse om andre
aktiviteter/Individuelt
tilrettelagt
ungdomsuddannelse
Dansk:
1. Læsning: 4,8
2. Retskrivning: 3,4
3. Skriftlig fremstilling: 3,0
4. Orden: 2,0
5. Mundtlig: 10,0
Matematik:
1. Mat. færdigheder: 7,0
2. Mat. problemregning: 3,2
Engelsk:
1. Mundtlig: 7,0
Meddelelse om andre
aktiviteter/Individuelt
tilrettelagt
ungdomsuddannelse 1
45

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
5. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolens
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
undervisning i dansk
som andetsprog?
Årskarakter: 5,9
Prøvekarakter: 5,8
46

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
Afsnit 3.5 – Forvaltningens statusnotat for Engskolen
I følgende afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af hvordan skolen gennem året
har arbejdet med de to udvalgte emner HELP og Undervisningsdifferentiering.
HELP
De interviewede fortæller, at flere teams på skolen er begyndt at bruge HELPmetoden, og at de
oplever en mere og mere udbredt opfattelse af, at HELPmodellen er en god måde at gå til
problemstillingerne på.
Særligt i Udskolingen har HELP dog haft en lidt svær opstart. En lærer fortæller, at der i starten
var stor skepsis fra udskolingsteamet, da lærerne her giver udtryk for, at have travlt med at nå de
faglige krav og eksamenerne. Derfor oplever de interviewede, at flere lærere er af den holdning, at
HELPmodellen er for tidskrævende.
De interviewede fortæller, at nogle teams blot bruger enkelte brudstykker af modellen alt efter,
hvad der er relevant i situationen, f.eks. at identificere de opretholdende faktorer. De interviewede
oplever, at modellen tydeliggør, hvor skolen kan gøre noget ved problemstillingen, og hvor skolen
ikke kan gøre noget. F.eks. ved de hjemlige forhold. Dette giver mere ro for læreren/pædagogen at
vide præcis, hvor man kan sætte ind for at løsne problemstillingen. En lærer beskriver, at:
”HELPmodellen hjælper mig til at se ud over min egen næsetip. Den giver mig gejst fordi jeg får løst op for
nogle knuder og får nye vinkler at arbejde videre med”.
En lærer fortæller, at hun har givet sig selv den udfordring i løbet af året kun at se alt det positive i
sine elever, og det virker fortæller hun. Hun har det meget bedre sammen med sine elever.
De interviewede oplever, at ledelsen er gode til at bakke op om brugen af HELP. Ledelsen
udtrykker en holdning om, at ”HELP er kommet for at blive, så der er ingen vej udenom”. De spørger
som det første om HELPmetoden er afprøvet, når en lærer eller pædagog bringer en
problemstilling omkring et barn på banen.
Dermed er holdningen, at HELP er dét der bruges inden andre tiltag bringes i spil. En lærer
forklarer, at man skylder barnet at prøve HELP inden der iværksættes mere vidtgående tiltag.
Konklusion på HELP
Det er forvaltningens opfattelse, at der stadig er et stykke vej, før HELP er forankret som en del af
Engskolens kultur – særligt i udskolingen. Dog ses tegn på, at den er på vej, og der ses en vilje hos
HELPtovholderne til at bruge HELP. Det er vigtigt at denne vilje smitter af på resten af lærerne og
pædagogerne. Tovholderne er en vigtig del af denne proces i at få forankret HELPmetoden som en
del af skolekulturen, og der er mange gode erfaringer med HELP at bygge videre på.
47

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
Undervisningsdifferentiering
De interviewede beskriver, at de undervisningsdifferentierer hver dag. Det er en af de ting de gør
hele tiden mere eller mindre ubevidst i den daglige undervisning. Det ligger dermed på rygraden
for lærerne på Engskolen. De beskriver, at der stortset ikke er noget almindelig klasse
undervisning, højst ca 10 minutter, herefter deles klassen i hold alt efter behov. De interviewede
forklarer, at undervisningsdifferentiering handler om at møde eleverne, der hvor de er.
Eleverne skal have forskelligt fokus alt efter deres behov. Det kan f.eks. være at de laver samme
opgave, men ud fra nogle forskellige krav. Eller at der tages hensyn til de forskellige læringsstile.
De interviewede er optagede af at skelne mellem elevdifferentiering og
undervisningsdifferentiering. De forklarer, at: ”Undervisningsdifferentiering er det der sker indenfor
klasserummet, mens elevdifferentiering mere er holddeling på tværs af trin eller årgang”.
Der er ikke arbejdet med en bevidst fælles forståelse af undervisningsdifferentiering som begreb
på Engskolen.
De interviewede fortæller, at holddeling bruges hele tiden i undervisningen. Det er vigtigt som
lærer først at sætte målene, hvorefter eleverne kan inddeles efter målene. En lærer beskriver, at
eleverne er delmålene. Én skal f.eks. lære at sætte kommaer, en anden skal lære at stave osv. Det
er også vigtigt at skelne mellem om målet er at lære en bestemt ting, eller om det er at træne en
bestemt ting.
En lærer gør brug af læseklasselæreren og kører holddelingsforløb med læseklassen for på den
måde at skabe flere lærerressourcer. F.eks. har læseklassen læst højt for børnehaveklassebørnene,
for på den måde at skabe lidt selvtillid for eleverne i læseklassen, og samtidig kan
børnehaveklassebørnene lærer en masse af de ældre læseklassebørn.
De interviewede har en opfattelse af, at det er blevet mere accepteret at sige i klassen, at nogle børn
skal have mere fokus end andre. De oplever, at børnene godt ved, at nogle er gode til nogle ting,
mens andre er gode til nogle andre ting.
De interviewede lærere fortæller, at de igangsætter holddelingsforløb på tværs af klasser et par
gange om året. Herudover arrangerer skolen forskellige forløb på tværs af klasserne, som f.eks.
featureuger.
Videre fortæller de, at organisationsformen med det fleksible skema er god til at understøtte
undervisningsdifferentiering, fordi man kan være mere spontan og bytte rundt, så der bliver plads
til en forløb. En lærer har f.eks. oplevet, at hans klasse var meget optaget af et forløb, og ville gerne
køre det videre. Dette kunne lade sig gøre, fordi læreren havde mulighed for at bytte sig frem.
Lærerne oplever derved en stor grad af fleksibilitet indenfor det fleksible skema.
De nævner ligeledes at samarbejdet i teamene er alfa-omega for at kunne gennemføre gode
holddelingsforløb. Dette oplever de interviewede lærere og pædagoger er rigtig godt på
Engskolen.
48

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
De interviewede er dog enige om, at de fysiske rammer godt kunne være bedre i forhold til at
undervisningsdifferentiere. De nævner, at der mangler rum til de forskellige hold og rum, hvor
lærerteamene kan samarbejde. Ligeledes nævner de, at de mangler materialer til at understøtte
undervisningsdifferentiering. Vores oplevelse er dog, at lærerne er meget kreative i forhold til selv
at skabe materialer, der passer til lige netop det forløb de har planlagt.
Konklusion på undervisningsdifferentiering
Alt i alt er det vores vurdering, at Engskolen både bevidst og ubevidst bruger
undervisningsdifferentiering i den daglige undervisning. De laver mange forløb på tværs af
klasserne, og lærerne er kreative i forhold til at tilpasse materialerne til elevernes behov.
Undervisningsdifferentiering er i høj grad indlejret i lærernes bevidsthed, og de er meget
opmærksomme på både at imødekomme de svage og de stærke elever.
Anbefalinger
På baggrund af forvaltningen statusnotat om HELP og Undervisningsdifferentiering, vil
forvaltningen anbefale at:
Fortsætte de gode tiltag med at udvikle formerne for undervisningsdifferentiering
Udbrede tovholdernes begejstring for HELP – særligt i udskolingen
Tilpasse HELPmodellen til den givne situation for på den måde at gøre den brugbar og
overkommelig
49

Kvalitetsrapport 2010 Engskolen
50

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Gl. Hjortespring skoles
Kvalitetsrapport 2010
51

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Afsnit 4.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008
Dette afsnit er skolens egen beskrivelse af, hvordan de har fulgt op på de udviklingsfelter
forvaltningen pegede på i kvalitetsrapporten 2008.
Principper for brobygning og overlevering
I årets løb er principperne for brobygning og overlevering blevet nedfældet. Der er beskrevet
hvilke møder og besøg, der ligger forud for, at man starter i de forskellige afdelinger på Gamle
Hjortespringskole enten i 0.-1. klasse eller senere i skoleforløbet. Der er også udarbejdet principper
for overlevering fra Fritidshus til skolens klub. Under arbejdet med at nedfælde principperne er
der sket en revision og fornyelse af den måde, vi arbejder på. De nye principper er blevet afprøvet
i praksis til stor tilfredshed for alle, også de afgivende institutioner. Det, der især fremhæves som
givende, er et overleveringsmøde, der foregår i to etaper. Mødet er for alle implicerede parter, og
her får ansatte på afgivende institution/skole og elevens forældre lejlighed til at fortælle om
eleven. Her er der også plads til de gode historier. Alle hører den samme fremlæggelse og har
lejlighed til at stille spørgsmål. Det giver et godt grundlag for det fremtidige samarbejde.
Øge den fælles bevidsthed om Den pædagogiske rammeplan
Børnepolitikken og Den pædagogiske rammeplan er til stadighed og dagligt indeholdt i måden, vi
arbejder på, og medtænkes både, når vi planlægger nye tiltag, og når vi med jævne mellemrum
tager et område op til revision. Med afsæt i Den pædagogiske rammeplan har vi fokus på mange
forskellige områder fx dokumentation, venskaber, den gode tone og demokrati. Så vi har i årets
løb skærpet den fælles bevidsthed om Den pædagogiske rammeplan på flere måder.
Formuleringen af skolens formål og beskrivelserne af arbejdet i de enkelte afdelinger er blevet
fuldført i år. De er blevet til på baggrund af vores pædagogiske praksis og afspejler
børnepolitikken og Den pædagogiske rammeplan.
Vi har både lærere og pædagoger, der følger kommunens kurser for implementering af
Rammeplanen. Til næste år kommer alle Fritidshusets pædagoger til at deltage, da det kommende
års tema om sproglige kompetencer er yderst relevant for arbejdet i Fritidshuset.
Vi har deltaget i rammeplansarbejdet omkring de 10 – 14årige. Arbejdet er blevet diskuteret på
mellemtrinet, og deltagernes erfaringer er blevet formidlet til resten af institutionen.
I Fritidshuset har vi udarbejdet den lovbestemte Mål- og indholdsbeskrivelse. Denne beskrivelse er
lavet med udgangspunkt i kommunens pædagogiske rammeplan. Man kan læse, hvordan vi vil
udmønte målene for det pædagogiske arbejde i praksis. Arbejdet med Mål- og
indholdsbeskrivelsen har også ført til en større bevidsthed om den pædagogiske Rammeplan.
52

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Afsnit 4.2 – Rammebetingelser
I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Gl. Hjortespring skole. Dataene er oplysninger fra
henholdsvis skolen og fra forvaltningen.
OBS: Oplysningerne i dette afsnit gælder kun for Gl: Hjortespringskoles A-afdeling, og kan derfor
give et ufuldstændigt billede af hele Gl. Hjortespringskole.
1. Hvilke klassetrin
udbyder skolen?
(pr. 5. september 2009)
2. Hvor mange spor er der
på hvert klassetrin inkl.
børnehaveklasser?
(pr. 5. september 2009)
3. Hvor mange elever har
skolen samlet set?
(pr. 5. september 2009)
4. Hvor mange elever
modtager
specialpædagogisk
bistand i specialklasser?
(pr. 5. september 2009)
5. Hvor mange elever
modtager undervisning i
dansk som andetsprog?
(pr. 5. september 2009)
6. Hvor mange % af det
samlede antal
indskolingselever går i
SFO
(pr. 5. september 2009)
Fra 0. til og med 10. klassetrin.
Skolen har 1 antal normalklassespor pr. klassetrin
Samlet elevtal: 59
(inkl. børnehaveklasser og eventuelle 10. klasser)
59 elever
5 elever
90 % af indskolingseleverne
53

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
7. Hvad er den
gennemsnitlige udgift pr.
elev?
8. Hvor mange ressourcer
er afsat til
specialpædagogisk
bistand pr. elev?
9. Hvor mange ressourcer
er afsat til undervisning i
dansk som andetsprog pr
elev?
10. Hvad er den
gennemsnitlige
klassekvotient?
11. Hvor mange elever er
der pr. lærer? (eksklusiv
elever i specialtilbud,
specialklasse mv.)
(pr. 5. september 2009)
12. Hvad er elevernes
totale fravær opgjort for
perioden:
1. januar – 30.april 2010?
230.720 kr. pr. elev
113.980 kr. pr. elev
2.579 kr. pr. elev
5,9 elever pr. klasse (i A-rækken)
3,10 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere
393 dage fordelt på 66 elever
Svarer til 5,95 dage i gennemsnit pr. elev
54

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
13. Hvor mange elever er
der pr. nyere computer
(under fem år gamle) med
internetopkobling?
(pr. 5. september 2009)
14. Hvad er den
gennemsnitlige udgift til
undervisningsmidler pr.
elev?
15. Hvor stor en
procentandel af lærernes
arbejdstid anvendes til
undervisning?
(pr. 5. september 2009)
Antallet af
fuldtidsstillinger defineres
som antal stillinger minus
ledelse og konsulenter.
16. Skolens
timefordelingsplan
17. I hvilket omfang bliver
planlagte timer
gennemført?
Planlagte timer er
gennemført, når de læses
af fast lærer eller vikar.
Opgørelsen foretages for
perioden 1.1. til 30.4. 2010.
1 elever pr. PC
8.379 kr. pr. elev
19 fuldtidsstillinger
1071 undervisningstimer
563,68 undervisningstimer pr. fuldtidsstilling
svarende til 33,71 % af lærernes arbejdstid anvendes til
undervisning
Se bilag 1
98 % af det samlede antal planlagte timer
55

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
17.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner generelt / i
forhold til bestemte fag?
18. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af lærere med
linjefagsuddannelse i faget
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
18.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
19. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af børn, hvis udvikling
kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, af
lærere med
linjefagsuddannelse i
Nej
Dansk: 60 %
Samfundsfag:11 %
Historie: 30 %
Engelsk: 20 %
Tysk: 0 %
Fransk: 0 %
Religion/kristendom:10%
Natur/teknik: 30 %
Fysik/kemi: 100 %
Matematik: 20 %
Biologi: 20 %
Geografi: 4 %
Idræt: 50%
Svømning: 100 %
Billedkunst/P-fag: ___ %
Sløjd: 25 %
Hjemkundskab: 24 %
Håndarbejde: 25%
Musik: 25 %
Skolen har et princip om fålærer i klasserne, hvilket
vanskeliggør undervisning i linjefag.
35% af det planlagte undervisningstimetal til børn
med særlige pædagogiske behov
56

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
specialpædagogik eller
kompetencer svarende til
linjefagsuddannelse?
19.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
20. I hvilket omfang
varetages undervisningen
i dansk som andetsprog af
lærere med
linjefagsuddannelse i
dansk som andetsprog
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
20a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
21. I hvilket omfang er der
anvendt midler på
efteruddannelse eller
kompetenceudvikling i
øvrigt af lærerne?
Vi har hele tiden fokus på kompetenceudvikling af
vores personale, og vi holder interne kurser for
opkvalificering hvert år.
100% af det planlagte undervisningstimetal til
undervisning i dansk som andet sprog
Nej
I alt er der anvendt 107.835,50 kr. til efteruddannelse
eller kompetenceudvikling i øvrigt
Dette svarer til 5616,00 kr. i gennemsnit pr. lærer
Definition:
For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at
forbedre/forøge og udvide kvalifikationer.
Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der
er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og
personlige holdninger.
57

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Afsnit 4.3 – Gl. Hjortespring skoles beretning
Dette afsnit er Gl. Hjortespring skoles egen beretning, der beskriver den pædagogiske udvikling
og de pædagogiske processer der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig
både til kommunale og lokale indsatsområder.
Den gode tone
Det er meget vigtigt for os, at alle der har deres daglige gang på skolen trives både fysisk og
psykisk. Vi ønsker, at eleverne oplever venskab og fællesskab, og at omgangsformen i det daglige
er præget af en god tone. Derfor har den gode tone igen i år været et indsatsområde, som vi
startede med at have fælles fokus på fra august til oktober. Omdrejningspunktet for indsatsen var
vores ugentlige morgensamling. Ideen var at eleverne skulle blive opmærksomme på, hvad en god
kammerat er, og hvornår de oplevede godt kammeratskab. Eleverne kunne skrive et brev og
nominere hinanden til ugens venskabspris, som helt konkret gik på omgang mellem de udvalgte.
Ved afslutningen af forløbet indgik disse breve i en avis om den gode tone, som alle klasser bidrog
til.
Sideløbende arbejdede vi i klasserne på forskellig vis. PSC havde udarbejdet et katalog med
forslag til film og andre materialer til dette arbejde. Fx fik vi i Villaen grundlagt en måde at
forholde os til både tonen i sproget og selve sproget. Det har vi fulgt op på hele året, og det har
udviklet sig til en god basis for alt andet arbejde i Villaen.
Vi har afholdt et kursus og en pædagogisk dag. Overskrifterne var henholdsvis ”Den voksne som
rollemodel” og ”Den gode historie”. Det handlede om kommunikation og teamsamarbejde.
Formålet var at forfine bevidstheden om den måde, vi agerer på såvel internt i personalet som over
for eleverne. Det handlede også om samarbejdet på tværs og om, hvordan vi får videregivet de
gode erfaringer.
I perioder gøres der en ekstra indsats i afdelingerne. Her beskrives et projekt i Fritidshuset, fordi
det indeholder mange af de elementer, vi lægger vægt på i arbejdet. Kampagnen fokuserer på
børnenes sprog ved eftermiddagsmaden, og den blev sat i gang, fordi der var opstået en meget
hård tone blandt børnene. De voksne har skitseret nogle meget enkle regler for samvær, og
børnene er blevet inddelt i grupper, der muliggør, at de kan overholde disse regler. Alt efter
hvordan de efterlever reglerne, optjener børnene point, der udløser oplevelser for hele
børnegruppen. Det kan være pandekager eller en tur til Bagsværd svømmehal. Børnene inddrages
i bedømmelsen af dagens præstation, og belønningen udvælges ved, at de voksne kommer med
forslag efter at have lyttet til, hvad der foregår i børnegruppen. Tiltaget er en succes, det har også
afsmittende effekt i andre situationer. Derfor fortsætter ordningen frem til sommerferien.
Undervisningen i sociale fag, som omtales senere, er også et led i arbejdet med den gode tone.
Den sunde skole
Kost og motion er et tilbagevendende tema i undervisningen på skolen. Mindst en af vores
fleksuger skal have sundhed og motion som overskrift. Vi har stadig vores frugtordning, som
eleverne er glade for. I foråret havde vi en kampagne omkring morgenmad.
Gia-skolemad har overtaget madordningen på skolen. Man kan bestille mad over Internettet, og
som noget nyt kan man købe mad i en bod på skolen. Maden er udmærket, og det er rart, at man
58

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
kan se den mad, man køber, især for de elever som ikke har så stor appetit. Det har bevirket, at
flere af disse elever får noget at spise til frokost. Boden har også en social betydning, her mødes
elever fra alle afdelinger for at handle.
I år har vi oprettet et tilbud for eleverne i 8. – 9. klasse for at motivere de ældste elever til at røre
sig. Dermed har vi et motionstilbud til alle skolens aldersgrupper. Det er vores fysioterapeut, der i
forskellige samarbejdskonstellationer står bag tilbuddene.
Minimotion er rettet mod eleverne fra 1. - 4. klassetrin på hele skolen. To gange om ugen bliver
gymnastiksalen i skoletiden lavet om til en "tarzan"-bane, og her bliver elevernes motorik sat på
prøve. Hver gang stilles der nye udfordringer til eleverne, og eleverne får en fornemmelse af at
blive bedre til at mestre banen indenfor de 6 omgange, de skal gennemføre den hver gang. Det er
et meget populært tilbud.
Supermotion er rettet mod overvægtige elever på mellemtrinet. Der er motion to gange ugentligt,
samt madlavningsaftener og familieeftermiddage. I år er der startet et nyt hold med elever fra de
yngre klassetrin. Til projektet er der ud over vores fysioterapeut tilknyttet en pædagog, en
psykolog og en diætist. Holdet suppleres fortløbende med elever, der har brug for dette tilbud.
Det nye hold for de ældste elever handler om friluftsliv. Holdet kører i ungdomsskoleregi og
tilbyder ture ud af huset. To lærere og skolens fysioterapeut har givet eleverne oplevelser og
udfordringer i naturen både forår og efterår Turene har blandt andet budt på skiløb, frisbeegolf,
snorkling, kanosejlads, ridning, orienteringsløb og beachvolley. Eleverne udfordrer egne grænser
og får et kendskab til naturens muligheder og gruppens dynamik. Der har været stor tilslutning til
holdet, og som sidegevinst har det medvirket til sammenhold og venskaber på tværs af klasser og
afdelinger i Udskolingshuset.
Nu har både Kompetencen og Villaen deres egne cykler, som bliver brugt meget. Begge steder
indgår fysisk aktivitet i det daglige program, det er godt for eleverne at få brændt en masse energi
af. Kompetencen har brugt Ishockeyhallen meget, og eleverne har kort til et fitnesscenter. Eleverne
spiser frokost sammen hver dag. De skiftes til at lave billig og sund mad til hinanden og lærer på
den måde om sundhed, indkøb og hygiejne.
I Villaen har Trygfonden betalt for et førstehjælpskursus til eleverne og et udvidet kursus til de
voksne. Det har givet eleverne mere viden om kroppen og dem selv samt en større bevidsthed om,
at man kan hjælpe andre.
En del af vore elever har dårlige tænder, og fx i Villaen har de yngste haft fokus på tandpleje. De er
blevet undervist af medarbejdere fra tandklinikken på Hjortespring skole, og tandbørstning er
blevet en del af det daglige program.
Afslutningsvis kan man sige, at gymnastiksalen er et af skolens mest benyttede rum. Vi bruger den
til frikvartersaktiviteter, den er tæt belagt i alle lektioner, og om eftermiddagen må vores mange
forskellige fritidstilbud deles om tiden der.
IT undervisning
Samtlige skolens computere er blevet opdateret med nye udgaver af de programmer, vi har, og de
har fået mere hukommelse. Der er blevet opsat to interaktive tavler, en i Villa 1 og en i
Udskolingshuset. Fritidshuset har fået nye computere, printeren på lærerværelset er blevet
59

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
udskiftet, og endelig er der blevet skabt adgang til kommunens ”Horisont” for personalet. Vi har
for øjeblikket 1 computer pr. elev, så det tekniske grundlag for IT undervisningen er godt.
Computerne er fordelt rundt på skolen i klasseværelser, faglokaler og på PSC. Hver klasse har
typisk en stationær computer, og så råder hver afdeling over et ”tårn” med bærbare computere,
som man skal reservere før brug. Vi overvejer, om eleverne i Udskolingshuset skal have en
computer hver. Det kan appellere til ansvarlighed, og computeren kan indstilles, så den passer til
den enkelte elev. Det er især en fordel for de elever, der bruger computeren kompensatorisk. I år
har vi afprøvet dette i lille skala.
Skolens læsevejleder har gennem nogle år tilbudt workshops om brugen af CDord, det program vi
i kommunen abonnerer på, som kan tilbyde oplæsning af tekster og støtte ved skriftligt arbejde via
ordforslag og hjælp til retstavning. De fleste lærere kender nu til CDord og bruger det i deres
undervisning. Samtidig har skriftlighed været et tema på danskfagudvalgsmøderne, og det har
øget bevidstheden omkring det skriftlige arbejde. Her er computeren en god hjælp med eller uden
CDord alt efter elevens behov. Endelig har læsevejlederen afholdt en workshop om indscanning
og digitale tekster. Denne workshop bliver også tilbudt næste år.
Generelt fotograferer vi meget på skolen, da det er en god dokumentationsform, der passer til vore
elever. Derfor foregår der meget billedbehandling og fx Photostory og Powerpoint bruges ofte i
denne sammenhæng. Vi har mange undervisningsprogrammer og Internettet bruges flittigt til
informationssøgning.
Undervisning i dansk som andetsprog
Antallet af elever for hvem dansk er deres andetsprog er stigende på skolen. Det gælder i alle
afdelinger, men koncentrationen er størst i A afdelingen. Vi er til stadighed opmærksomme på, om
vores tosprogede elever er rigtigt placeret skolemæssigt. Det er problematisk, når man skal afgøre,
om en elevs vanskeligheder i skolen skyldes kulturelt sproglige problemer eller generelle
indlæringsvanskeligheder. Der findes ikke en test eller en anden sikker måde til at afdække
forholdet, derfor vil afgørelsen altid indeholde et vist skøn. Vi oplever ofte, at tosprogede elever
efter kort tid her på skolen viser sig at være generelt bedre fungerende end resten af vores
elevgruppe.
Puljen, der dækker støtte til enkeltintegrerede elever og undervisning i dansk som andetsprog,
blev beskåret sidste år. Antallet af timer til undervisning i dansk som andetsprog rækker til fire
ugentlige lektioner. Undervisningen tilbydes enten i elevernes klasse eller som et hold, der oftest
er en del af et kursusbånd. Vi bruger som regel timerne på mellemtrinet, men i år har vi også gjort
os nogle erfaringer med dialogisk oplæsning til de yngste elever både i A og C afdelingen. Det har
vi planer om at arbejde videre med.
Som en udløber af det undersøgende arbejde pædagogisk udvalg startede sidste år, har vi besluttet
at udfærdige nogle pjecer specielt til de tosprogede og deres familier. Vi vil invitere familierne til
et samarbejde om disse pjecer, så de kommer til at indeholde den information, som familierne har
behov for samtidig med, at vi som skole kan informere om vores forventninger og ønsker.
Vi oplever en problematik omkring en gruppe elever, de er i puberteten, og som alle andre unge
spekulerer de over deres liv. De er optaget af deres religion og deres stilling i det danske samfund
som tosprogede. De føler sig ofte uretfærdigt behandlet. De har blandt andet optrådt som
politimænd over for de øvrige muslimske elever på skolen. I perioder har denne problematik fyldt
60

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
så meget, at det har været svært for dem at følge undervisningen med udbytte. Vi har derfor
indbudt deres forældre til en snak om disse ting, og denne dialog vil fortsætte til næste år.
Løbende Evaluering
En stor del af evalueringsarbejdet ligger i forbindelse med konferencer, revisitationer og
handleplaner.
Vi har i år arbejdet videre med HELP modellen. En ny lille gruppe lærere og pædagoger har været
på kursus. Målet er, at arbejdsformen skal være en del af teamsamarbejdet. Alle team på skolen har
arbejdet efter modellen i større eller mindre omfang. I Villa og på Kompetencen har vi haft succes
med at bruge HELP ved tværfaglige konferencer eller ved supervision. I C afdelingen er metoden
også afprøvet på konferencer. A afdelingen har så få konferencer, at de ikke har kunnet fungere
som introduktions- og øveforum, og blandt andet derfor har der været tilbud om at deltage i en
cafeeftermiddag, hvor man som team kunne arbejde efter modellen under sikker vejledning af
Anette Arnkjær fra PPR. Her konstaterede vi, at selv om teamet kun rummer to personer, kan man
godt få udbytte af forløbet. Det er dog ønskeligt, at man er flere personer. Vi vil fortsætte med at
tilbyde disse cafeeftermiddage til næste år, og i A afdelingen vil man det første halve år bruge
modellen ved supervision. Generelt oplever vi, at vi via HELP kan få et nyt syn på de
problematikker, vi arbejder med, og at vi dermed får nye handlemuligheder.
Sidste år blev læseplanen for C afdelingens sociale fag lagt som en vejledning til vores status-
handleplan, og alle uanset afdeling bruger den. Den er således med til at berige den måde, vi
tænker på, når vi formulerer os i handleplanerne.
De nationale test har fyldt en del i år. Vi har i stor stil forberedt os og eleverne ved at bruge de
øvemuligheder, der var tilbudt. Vi har sat os ind i de støttemuligheder, elever kan benytte ved
prøverne, og vi har overvejet den elevgruppe, der skulle til prøve. Nogle elever er blevet fritaget,
men de fleste har været med. Vores erfaring er, at der skal bruges undervisningstid på
forberedelse. Eleverne skal kende opgaveformen og selve prøvesituationen. Mange elever skal
sidde i meget små grupper og have voksenkontakt eller støtte undervejs. I Villaen og C afdelingen
har det været en god oplevelse for flere elever, at de har kunnet gennemføre testene, og lærerne
har oplevet, hvordan eleverne reagerer, når de er under den slags pres. Mange har fået en
oplevelse af, at de fagligt er på niveau med alderssvarende elever, og lærerne har fået en
fornemmelse af, hvor der skal sættes ind rent fagligt. De nationale test har også kunnet bruges som
dokumentation i samarbejdet med forældrene. I A afdelingen er udbyttet af testene mere blandet. I
mange fag er det sådan, at hverken lærere eller forældre får ny viden om elevernes kunnen fra
testene.
Skolens læsevejleder evaluerer sammen med klassens lærere elevernes læse- og
skrivekompetencer. Det sker for det meste med udgangspunkt i læsetest, enten individuelle eller
gruppetest, men udgangspunktet kan også være en mere specifik problemstilling. Læsevejleder og
lærere har både drøftet de enkelte elevers udvikling og undervisningen i klassen. Det er en god
mulighed for at drøfte det faglige arbejde, og samtalerne er givende for begge parter.
Matematiklærerne på skolen er begyndt at anvende nye matematiktest. Vi har aftalt, at testene skal
tages i april måned, og at vi derefter drøfter dem i matematikfagudvalget.
61

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
I C afdelingen er der ansat en skolekonsulent. Det åbner for en ny måde at samarbejde om
klasserne på, som også rummer evaluering. Dette er omtalt senere i beretningen.
Den specialpædagogiske bistand
Alt arbejde på Gamle Hjortespringskole indebærer specialpædagogisk bistand. I det følgende
omtales skolens forskellige enheder ganske kort med fokus på den seneste udvikling.
A afdelingen
Tilgangen til A afdelingen er stigende. 0.-1. klasse modtager flere elever, men ellers ligger den
største elevtilgang på mellemtrinet. Det er problematisk, når klasserne vokser voldsomt over kort
tid, og vi oplever gang på gang, at den måde, man er sammen på i klassen, og de regler for
samvær, man har etableret, bliver væltet omkuld. Det giver stor uro og belastende arbejdsklima
både for voksne og elever. For at imødegå denne problematik har vi oprettet et resurseteam, der
består af 2 lærere og en pædagog (20 lærertimer og 10 pædagogtimer om ugen). Det er meningen,
at disse timer skal være meget fleksible, så de kan lægges, hvor der er mest brug for dem. Ideen er,
at resurseteamet skal deltage i indskolingen af nye elever især på mellemtrinet.
Der er en tendens til, at elevtallet i vores afgangsklasser tynder noget ud. Til gengæld oplever vi, at
det ofte er elever med en noget tungere bagage, der bliver tilbage. Vi vil forsøge at tage højde for
denne problematik i fremtiden.
Udskolingshuset.
Udskolingshuset er omtalt senere, men oprettelsen af huset er udtryk for en tendens til en noget
skarpere opdeling af A afdelingens tre trin, yngste, mellemste og ældste. Det er en proces, der er i
gang, og vi er så småt begyndt at drøfte principperne bag denne opdeling.
I både mellemste og ældste A arbejder vi med holddeling for at dække de mange forskellige
faglige og sociale behov vores elever har.
Også Fritidshuset mærker den noget ujævne elevtilgang. Flere af de elever vi modtager i 4. og 5.
klasse har været ude af SFOregi i en periode, og de skal vænne sig til den strukturerede hverdag,
vi har i huset. Det er en udfordring både for voksne og børn. Der er 27 børn i Fritidshuset, det er
der ikke plads til, så hver dag har vi en gruppe børn, der er ude af huset. Enten er de på tur, eller
vi lader en klasse blive på skolen.
Samarbejdet mellem skole og SFO/klub fungerer godt. Pædagogerne i Fritidshuset lægger 7- 8
timer ugentlig i skolen, og i fleksugerne samler de deres timer, så de deltager i et helt forløb.
Pædagoger og lærere holder cirka et teammøde hver måned. Der er et ønske om, at det skulle være
noget oftere. Klubbens pædagoger lægger 4 ugentlige timer hver i undervisningen. Klubben har
stadig stor søgning, og den har stor betydning for vore elevers sociale liv. Søgningen er så stor, at
det har været nødvendigt at melde nogle af de ældste ud af klubben, for at der kan blive plads til
de yngre, der rykker op fra Fritidshuset. Fra påske besøger de kommende medlemmer klubben en
gang om ugen, og senere udvides dette til to gange om ugen, så der skabes en glidende overgang.
62

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Sidste år efterlyste vi en mentorordning for de elever, der forlader skolen. Det gør vi stadig. Vi ser
frem til, at de mest umodne og svage af vores elever kan få glæde af den nyoprettede STU, som
har til huse på skolen.
C afdelingen
C afdelingen er ved at udvikle sig til en afdeling for herlevbørn. Hvor vi tidligere modtog elever
fra andre kommuner, oplever vi nu, at kommunerne holder på deres elever. Som en konsekvens af
dette organiserer vi os nu i seks grupper, der tilhører henholdsvis yngste, mellemste og ældste
afdeling. Vi opretter ikke en selvstændig første klasse i det kommende skoleår, men skolestarterne
integreres i en begyndergruppe,der rummer elever fra 0. – 1. klasse. C- afdelingen oplever også en
større elevtilgang på mellemtrinet, og det har ført til, at vi vurderer og omdanner grupperne, når
vi ser, at det øger de pædagogiske muligheder både fagligt og socialt.
Netværket omkring den enkelte elev og de enkelte grupper er af stor betydning. Derfor lægger vi
altid op til samarbejde forældrene imellem. I nogle grupper fungerer dette så godt, at forældrene
mødes på egen hånd og udveksler erfaringer og støtter hinanden. I år har vi inviteret til
bedsteforældredag for at styrke netværket yderligere. Bedsteforældrene kom og deltog i en lektion
i deres barnebarns klasse, og bagefter orienterede vores skolekonsulent om ADHD og det arbejde,
der foregår på skolen. Det var et hyggeligt og udbytterigt arrangement.
Fra dette skoleårs begyndelse har der stået socialfag på C afdelingens skemaer. En arbejdsgruppe
af lærere og pædagoger udformede læseplanen sidste år, og den er nu forsynet med praktiske
anvisninger og en indledning. Vi oplever, at det styrker samarbejdet i teamet, at de fælles sociale
mål er beskrevet så udførligt, og at lærere og pædagoger kan byde ind med hver deres
kompetencer i arbejdet omkring den enkelte elev. Vi oplever også, at det har styrket
sammenhængen mellem skole og fritid, så C afdelingen i endnu højere grad er et helhedstilbud for
eleverne. Det er afdelingens pædagoger, der står for undervisningen. Eleverne har tid sammen
med deres faste pædagog, og her har de mulighed for at arbejde med netop deres problematik.
Her kan man øve sig og bearbejde ugens oplevelser. Man kan sige, at her foregår en bevidstgørelse
og evaluering af det sociale arbejde, der foregår hele tiden. Til arbejdet bruges fx de redskaber, der
ligger i KAT kassen, tegneseriehistorier eller sociale historier. Vores store forventninger til arbejdet
med det nye fag er blevet indfriet. På et pædagogisk rådsmøde har hele skolen har hørt om
arbejdet med sociale fag. Arbejdsformen afprøves så småt i A afdelingen.
I 2008 blev C afdelingen ADHD-kompetencecenter, og i forbindelse med dette ansatte vi en
skolekonsulent. Hun fungerer som sparringspartner for det øvrige personale i afdelingen. Hun
besøger alle klasser både i skole- og fritidsdelen, og efterfølgende har hun samtaler med klassens
team. Det skaber et fokus på praksis, som er meget brugbart, og alle er glade for denne
arbejdsform. Skolekonsulenten står også for en årlig introduktion til nye forældre og nyt
personale, lige som hun er blevet brugt i andre afdelinger på skolen. Skolekonsulenten er blevet
brugt en del gange på skoler i kommunen omkring enkeltintegrerede elever og enkelte gange på
skoler uden for kommunen. Vi forventer, at dette arbejde udbygges til næste år med et tilbud
omforældrekurser.
63

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Udskolingshus
Det var med nogen spænding at skolens 9. og 10. klasser fra A og C afdelingen flyttede ind i
Udskolingshuset. Især C afdelingens lærere var bekymrede for, om det i de nye omgivelser ville
være muligt at opretholde den struktur og pædagogik, som eleverne har brug for. Det er lykkedes
at tage hensyn til de to elevgruppers behov samtidig med, der er skabt rum for, at de kan være
sammen om det, man har til fælles, når man er et ungt menneske på vej ud af skolen.
På forhånd kendte eleverne hinanden fra de fælles idrætstimer, og vi har haft et ugentligt to timers
kursusbånd, hvor eleverne har været sammensat på kryds og tværs. Det har både været praktiske,
boglige og kreative aktiviteter.
Det lykkedes os, at komme på en kort introtur på Vangegård, og stille og roligt er samarbejdet
vokset frem, efterhånden som vi har set mulighederne for det.
De senere år har vi haft ungdomsskolehold på skolen. De har haft deltagere fra alle klasserne, og
det har betydet meget for følelsen af fællesskab i huset. Især holdet med friluftsliv, der er omtalt
tidligere, har med sine mange ofte grænseoverskridende aktiviteter har haft stor betydning.
Til næste år vil det være skolens 8. -10. klasser, der kommer til at bebo Udskolingshuset. Vi vil
bygge videre på årets gode erfaringer.
Kompetencen
Elevgruppen på Kompetencen er stadig præget af mange solister, som skal undervises enkeltvis,
for at de kan få udbytte af arbejdet. Nogle elever vækker vi om morgenen, eller vi henter dem
hjemme. På den måde støtter vi dem i at opbygge en hensigtsmæssig døgnrytme. Vi opbygger en
fast struktur i huset, som vi så bryder op ind imellem med ture ud af huset. Vi har været på nattur
i København og på skitur i Sverige, ligesom vi tager på lejrskole med eleverne i mindre grupper.
Eleverne har brug for en praktisk, konkret tilgang for at lære både fagligt og socialt, og derfor så vi
sidste år frem til overtagelsen af Egeløvparken, som vi straks døbte Feddet. Vi har brugt stedet
flittigt, og eleverne har været glade for at komme en tur på Feddet enten alene med en voksen eller
i mindre grupper. Her er plads til både praktisk og fysisk udfoldelse.
Vores pigegruppe mødes hver fredag, og så er der pigesnak om fx make up og kærester. Et af de
overordnede temaer har været sex og samfund. Pigegruppen har også været ude at ride eller ude
at handle i et storcenter. Sådanne ture giver vigtig social træning i, hvordan man opfører sig, når
man kører i tog eller bare går rundt og kigger på forretninger.
Vi forsøger at hjælpe eleverne, så de får et fritidsjob og kan tjene deres egne penge. Det er vigtigt,
at de får nogle arbejdserfaringer. Det samme arbejder vi på via praktikker, men i år har det været
vanskeligt at finde arbejdssteder der kan matche vore elever.
Også i år har eleverne i 9. klasse taget Folkeskolens afgangsprøve. Syv er gået op i alle fag, og en
ottende har været med til matematikprøven. Der er en fin arbejdsmoral på eksamensholdet, og de
har klaret sig godt.
64

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Villaen
Villaen flyttede sidste år fra Villaen til nogle pavilloner på skolens areal. Det har givet mulighed
for ikke bare at dele eleverne op i Yngste og Ældste Villa, men at adskille dem rent fysisk. Det
giver mere ro og en god stemning. Vi strukturerer hverdagen, og vi adskiller de elever, der er
parat til fagligt arbejde, fra de elever, der har mere brug for andre aktiviteter. Det er ikke statiske
grupper, så det højner den faglige standard for alle elever. I en periode har vi haft en elev, der
tilbragte sine skoledage på Feddet sammen med en voksen, fordi der var brug for denne omsorg
og ro for at undgå konflikter.
Forældresamarbejdet er vigtigt. Vi har haft forældre med i skole, og vi er på hjemmebesøg. Begge
dele gør, at vi lærer forældre og elever bedre at kende, og at vi får et bedre fundament for en fælles
indsats omkring eleven.
Vi har haft meget glæde af at samarbejde med C afdelingens skolekonsulent. Hun har undervist
om ADHD, hun har observeret vores dagligdag og hun har vejledt både personale og forældre.
Endelig må det bemærkes, at der er elever på venteliste til Villaen.
Familieklassen
Familieklassen udvider med en familiebørnehave og flytter fra august til Familiecentret Kernen ud
af Gl. Hjortespringskoles regi. Vi mener, at den tidlige indsats er vigtig og ser derfor frem til også
at arbejde med de yngre børn.
Arbejdet i familieklassen udvikler sig stadig. Et besøg i elevens hjemklasse er en fast del af
programmet, og i det hele taget inddrages lærerne og klassen i højere grad i arbejdet omkring det
enkelte barn. En ændring af adfærd skal bekræftes af omverden for at kunne lykkes, og derfor
inddrages alle vigtige personer omkring eleven. Besøget ligger i begyndelsen af forløbet. Her
orienteres klassekammeraterne om, hvad det er, vi laver i familieklassen. De får også et brev med
hjem, hvor vi informerer om vores og familiens arbejde.
Rent pædagogisk arbejder vi mere narrativt. Pædagogikken åbner blandt andet mulighed for, at
eleverne og familierne arbejder med deres egne historier om sig selv. Det kan være vejen til at
skabe sig en ny og mere positiv identitet.
Det har været spændende for os som institution at starte Familieklassen og at følge den udvikling,
der er sket. Vi ønsker god arbejdslyst fremover.
Afslutning
Afslutningsvis vil vi fremhæve det fokus på faglighed, som man finder på skolen. Uanset hvilke
sociale og følelsesmæssige vanskeligheder vores elever har, forsøger vi altid at finde en vej, der
tilgodeser elevens alsidige udvikling, også den faglige. Vi har gennem et par år opgraderet vores
materialesamling, især i dansk. Vores fagudvalg er meget aktive, vi har lavet en ny procedure for
bogindkøb, og vi har gennem de senere år styrket fagudvalgene noget rent tidsmæssigt. På
kursussiden har vi i år forsøgt at sende hele team af sted sammen. Det har vi blandede erfaringer
med, men formålet med forsøget var som med de øvrige tiltag at styrke vores faglighed, så vi kan
udfordre og støtte vores elever på bedste måde.
65

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Afsnit 4.4 – Resultater
I dette afsnit følger faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne
oplysninger og forvaltningens.
1. Hvad er den
gennemsnitlige karakter
ved folkeskolerne
afgangsprøver for hvert
fag?
2. Hvad er resultatet af
de nationale tests?
3. Hvad er
overgangsfrekvensen til
ungdomsuddannelse?
4. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolerne
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
specialpædagogisk
bistand?
Hjemkundskab 8,0
Skolen har i skoleåret 2009-2010 ikke haft elever til
eksamen i andre fag
Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge
Folkeskoleloven § 55b
Uddannelsesnavn
Uddannelsestype
10. klasse 10. klasse 4
Bygningsmaler Erhvervsuddannelse 1
Den pædagogiske
assistentuddannelse
Erhvervsuddannelse 1
Frontline PCsupporter
Erhvervsuddannelse 1
Meddelelse om andre
aktiviteter/Individuelt
tilrettelagt
ungdomsuddannelse
Sundhed, omsorg og
pædagogik
I alt
Meddelelse om andre
aktiviteter/Individuelt
tilrettelagt
ungdomsuddannelse 11
Erhvervsuddannelse
kun indgang 1
Tjener Erhvervsuddannelse 1
Gl.Hjortespring skole har ingen i A-afdelingen, der er
gået til FA
66

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
5. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolens
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
undervisning i dansk
som andetsprog?
Gl. Hjortespring skole har ingen i A-afdelingen, der er
gået til FA
67

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Afsnit 4.5 – Forvaltningens statusnotat for Gl. Hjortespring skole
I følgende afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af hvordan skolen gennem året
har arbejdet med de to udvalgte emner HELP og Udviklingen af elevers personlige, sociale og
faglige kompetencer.
HELP
Gl. Hjortespring skole har mange gode erfaringer med at bruge HELP. De interviewede fortæller,
at det er forskelligt, hvordan de bruger HELPmetoden, men de har alle erfaringer fra enten et
teammøde, en konference eller en HELPcafé. De interviewede oplever, at HELP giver god mening
i deres arbejde med børnene, fordi metoden leder dem frem til nye løsninger: ”Det er en stor
oplevelse, når man kommer frem til de løsninger man ellers ikke ville have tænkt. Når man har fat i barnets
ressourcer. Det er også fedt for børnene når de kan mærke man tager udgangspunkt i deres ressourcer.” De
interviewede fortæller, at det især er delen omkring de opretholdende faktorer, der er brugbar for
dem. De beskriver det som ”En ny måde at tænke på” og ”En øjenåbner”. Dog mener de interviewede
også, at de altid har været gode til på skolen at tale konstruktivt om børnene og holde fokus på
børnenes ressourcer frem for deres problemer.
De interviewede oplever derfor ikke at HELP har ændret bevidstheden på skolen, for de mener, at
tankegangen bag HELP længe har eksisteret på skolen. HELP er for de interviewede et godt
redskab til at nå frem til brugbare løsninger.
De interviewede fortæller, at flere lærere og pædagoger især i starten mente, at HELP blot var
”Gammel vin på nye flasker”, men efter at have arbejdet med modellen og prøvet den i praksis har
de fleste fundet ud af at det er en rigtig god metode. En lærer fortæller, at hun har oplevet, at være
igennem en HELPseance sammen med en kollega, som hun har arbejdet tæt sammen med i mange
år. Begge lærere havde ingen forventning om, at HELPseancen ville føre frem til andre løsninger
end dem de allerede havde udtænkt, men da de gik derfra var de enige om, at det havde været en
god oplevelse, der faktisk havde givet nye perspektiver og løsningsmuligheder til den givne
problemstilling.
De interviewede giver udtryk for, at modellen er meget tidskrævende. De fleste har kun erfaring
med at følge modellen slavisk, men de mener samtidig, at det er nødvendigt at følge modellen
slavisk for at blive fortrolig med den og på sigt kan tilpasse den til den enkelte situation. Deres mål
er, at kunne blive så fortrolige med modellen, at de slet ikke behøver modellen, men at den bare er
en del at retorikken omkring børnene på skolen.
Det er de interviewedes oplevelse, at tovholderne bliver brugt på skolen. En lærer fortæller, at hun
flere gange har hørt en kollega spørge en tovholder om han/hun vil gå med til en HELPseance.
De interviewede fortæller, at ledelsen har været meget understøttende i forhold til HELP, og også
presset på og spurgt til om lærerne nu har brugt HELP i teamet. Ledelsen har sagt, at det SKAL på
dagsordenen, og de interviewede har opfattelsen af, at det har været godt med pres fra ledelsen for
at komme i gang.
Der er arrangeret HELPcafeer på skolen, hvor lærere og pædagoger kan få hjælp til HELPseancer,
og de er godt besøgt. De interviewede har gode erfaringer fra HELPcafeerne.
68

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Konklusion
Det er klart forvaltningens indtryk at HELP bruges aktivt på Gl.Hjortespring skole. Lærere og
pædagoger øver sig i modellen ved at bruge tovholderne og deltage i HELPcaféerne. Det virker
som om, de har fundet god mening i modellen og har et ønske om at indlejre den som en del af
den fælles retorik på skolen. Ledelsen har været aktiv i denne proces, og Gl. Hjortespring skole er
rigtig godt på vej til at have implementeret HELPmodellen.
Udvikling af elevers personlige, faglige og sociale kompetencer
Gl. Hjortespring skole har i løbet af skoleåret 2009/2010 indført et nyt fokusområde kaldet
socialfag.
De interviewede beskriver, at de når de tilrettelægger undervisningen tager udgangspunkt i de
trinmål der er lavet for Socialfag. Der laves typisk en generel plan for skoleåret og en individuel
plan for den enkelte elev. I A-afdelingen er det pædagogerne der tager sig af
socialfagsundervisningen. I de større klasser er socialfag ikke et særskilt fag, men lægges ind som
en del af undervisningen. F.eks. fokuseres meget på venskabsklasser, for at skabe relationer på
tværs af klasser og grupper, eller der fokuseres på hvordan eleverne kan støttes i deres praktik og
fritidsjob, således at de bliver bedre rustet til at klare sig i deres videre uddannelses/arbejdsforløb.
De har også etableret en slags mentorklasser, hvor de ældre elever hjælper de yngre.
De interviewede fortæller dog også, at socialfag i en eller anden udstrækning er med i alt slags
undervisning, for ellers kan den faglige undervisning slet ikke foregå. Socialfag er derfor ikke nyt
for dem, men organiseringen og det strukturelle omkring faget er nyt.
De materialer der bruges i socialfag afleveres til socialfagsudvalget, og så lægges de på intranettet,
således at andre kan få inspiration.
De interviewede fortæller også, at fagudvalgene på det seneste er blevet opkvalificeret, således at
de nu fungerer som inspirationsfora og diskussionsfora om at kvalificere materialevalget. De
interviewede pointerer dog, at det faglige aldrig står alene. Det bringes altid i spil med socialfag.
Skolen har i skoleåret 2009/2010 etableret et udskolingshus, hvor eleverne i de ældste klasser er
samlet. De interviewede oplever, at der er etableret et godt udskolingsmiljø og at eleverne ”vokser”
ved det. Desuden oplever de mere ro i de områder, hvor de ældste elever tidligere havde
klasseværelse.
De interviewede fortæller, at de har flere gode erfaringer med holddeling. På mellemtrinnet er lagt
et bånd ind i skemaet, hvor der er holddeling på tværs af 5., 6. og 7. klasserne. Derudover vurderer
de om en elev i bestemte fag kan have gavn af enten at være sammen med nogle yngre elever eller
nogle ældre elever. Det er de interviewedes opfattelse, at eleverne er glade for forløbene, og at det
gavner dem fagligt, men også at det er hårdt for dem, fordi de er rystet ud af deres vante rammer.
Derfor etablerer lærerne også flere forløb, hvor eleverne kan fordybe sig i et fagligt fokusområde i
længere tid af gangen. Lærerne er ligeledes opmærksomme på, at eleverne ofte skal have tingene
ind på mange forskellige måder. Den ene dag skal det fortælles, den næste dag danses, hoppes
eller spilles. En lærer beskriver, at: ”Det handler om at bevidstgøre eleverne om hvad de kan i stedet for
hvad de ikke kan, for det de ikke kan, det får de at vide alle mulige andre steder fra.” Derfor har hun også et
stort fokus på evaluering og synliggøre, hvilke mål der er nået.
69

Kvalitetsrapport 2010 Gl. Hjortespring skole
Lærerteamene på skolen udarbejder handleplaner hvert år for hver enkelt elev. Handleplanerne
bruges til at diskutere en elevs forudsætninger og problemstillinger ud fra. Således har hele teamet
et fælles kendskab til elevens faglige og sociale forudsætninger.
Konklusion
Det er forvaltningens opfattelse, at lærer og pædagoger på Gl.Hjortespring skole er meget bevidste
om elevernes individuelle forudsætninger, og har et stort fokus på at udvikle de sociale
kompetencer hos eleverne. Dette opfatter de som et grundvilkår for at kunne modtage den faglige
undervisning. Det virker som om lærere og pædagoger har taget skolens nye initiativ med
socialfag til sig, bruger det aktivt og er meget glade for det. Det er forvaltningens vurdering at
lærere og pædagoger på Gl. Hjortespring skole har gode metoder til at opbygge et massivt
kendskab til eleverne. Udfordringen er, at bringe dette i spil i forhold til faglige forløb.
Anbefalinger
På baggrund af forvaltningens statusnotat om HELP og udvikling af elevers personlige, faglige og
sociale kompetencer, vil forvaltningen anbefale at:
Fokusere på at tilpasse HELPmodellen til den enkelte situation, så den ikke bliver så
tidskrævende.
Fortsætte med øveaftener i HELP
Bringe elevernes sociale læring i spil med den faglige læring
70

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Hammergårdskolens
Kvalitetsrapport 2010
71

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Afsnit 5.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008
Dette afsnit er skolens egen beskrivelse af, hvordan de har fulgt op på de udviklingsfelter
forvaltningen pegede på i kvalitetsrapporten 2008.
At udvikle alsidigheden i undervisningen set i relation til de nye centrale mål og krav
På klassetrinskonferencer med klassetrinsteam og skolens ledelse samt i skolens pædagogiske
udvalg har der været fokus på evaluering og udvikling af læringsmiljøet.
Et tydeligt billede viser, at der planlægges mange undervisningsforløb, som tilgodeser alsidighed i
undervisningen. Som eksempler fra de tre afdelinger kan nævnes:
I indskolingen har sundhed, – kost og motion haft stor betydning for arbejdet med nye metoder.
Kildegården bliver hyppigt anvendt. De enkelte klasser arbejder med holddeling afhængig af
målfastsættelse og indhold.
På mellemtrinnet er Get-moving en del af undervisningen som optakt til motionsløbet.
Fælles udsmykning af afdelingens arealer med tværfaglig undervisning på tværs af klasserne. Og
endelig en forårsevent med musik og udstilling af de kreative fags produkter samt emnearbejder.
I overbygningen har arbejdet med projektopgaver i alle klasser og den internationale dimension
bragt nye metoder og sammenhænge i undervisningen.
Nye veje til indlæring vil fortsat være et udviklingsfelt for Hammergårdskolen.
Lærer/pædagogsamarbejdet
Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er i en positiv udvikling. Dette ses blandt andet gennem
arbejdet med årsplaner og den daglige drift i indskolingen.
Pædagoger deltager nu i skole/hjemsamtalerne og der arbejdes på, at elevplanerne skrives i
fællesskab.
Hver dag mødes lærere og pædagoger. Pædagogerne henter børnene i klasserne, når skoledagen
er slut. Så der er en struktureret overgang fra skole til SFO.
Skolens ledelse afholder fælles planlægningsdage for lærere og pædagoger.
I forbindelse med den fælles pædagogiske udvikling deltager såvel lærere som pædagoger også
omkring implementeringen af HE-LP.
Skolens ledelse følger nøje udviklingen i samarbejdet og opmuntrer til yderligere samarbejde. I
2009 deltog både pædagoger og lærere i indsatsområder vedr. udvikling af teamsamarbejdet.
72

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Afsnit 5.2 - Rammebetingelser
I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Hammergårdskolen. Dataene er oplysninger fra
henholdsvis skolen og fra forvaltningen.
1. Hvilke klassetrin
udbyder skolen?
(pr. 5. september 2009)
2. Hvor mange spor er der
på hvert klassetrin inkl.
børnehaveklasser?
(pr. 5. september 2009)
3. Hvor mange elever har
skolen samlet set?
(pr. 5. september 2009)
4. Hvor mange elever
modtager
specialpædagogisk
bistand i specialklasser?
(pr. 5. september 2009)
5. Hvor mange elever
modtager undervisning i
dansk som andetsprog?
(pr. 5. september 2009)
Fra 0. til og med 9. klassetrin
Skolen har 2-3 antal normalklassespor pr. klassetrin
BøH – 3 spor
1. kl. – 2 spor
2. kl. – 2 spor
3. kl. – 3 spor
4. kl. – 2 spor
5. kl. – 3 spor
6. kl. – 3 spor
7. kl. – 2 spor
8. kl. – 3 spor
9. kl. – 3 spor
Samlet elevtal: 511 stk.
(inkl. børnehaveklasser og eventuelle 10. klasser)
Udfyldes kun af Gl. Hjortespringskole, Engskolen og
Lindehøjskolen
52 stk. elever
73

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
6. Hvor mange % af det
samlede antal
indskolingselever går i
SFO
(pr. 5. september 2009)
7. Hvad er den
gennemsnitlige udgift pr.
elev?
8. Hvor mange ressourcer
er afsat til
specialpædagogisk
bistand pr. elev?
9. Hvor mange ressourcer
er afsat til undervisning i
dansk som andetsprog pr
elev?
10. Hvad er den
gennemsnitlige
klassekvotient?
11. Hvor mange elever er
der pr. lærer? (eksklusiv
elever i specialtilbud,
specialklasse mv.)
(pr. 5. september 2009)
92 % af indskolingseleverne
58.362 kr. pr. elev
5.481 kr. pr. elev
1.925 kr. pr. elev
19,6 elever pr. klasse
12,19 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere
74

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
12. Hvad er elevernes
totale fravær opgjort for
perioden:
1. januar – 30.april 2010?
13. Hvor mange elever er
der pr. nyere computer
(under fem år gamle) med
internetopkobling?
(pr. 5. september 2009)
14. Hvad er den
gennemsnitlige udgift til
undervisningsmidler pr.
elev?
15. Hvor stor en
procentandel af lærernes
arbejdstid anvendes til
undervisning?
(pr. 5. september 2009)
Antallet af
fuldtidsstillinger defineres
som antal stillinger minus
ledelse og konsulenter.
16. Skolens
timefordelingsplan
17. I hvilket omfang bliver
planlagte timer
gennemført?
Planlagte timer er
gennemført, når de læses
af fast lærer eller vikar.
Opgørelsen foretages for
perioden 1.1. til 30.4. 2010.
3076 dage fordelt på 504 elever
Svarer til 6,1 dage i gennemsnit pr. elev
12,7 stk. elever pr. PC
1.829 kr. pr. elev
41,89 fuldtidsstillinger
25.160 undervisningstimer
600,62 undervisningstimer pr. fuldtidsstilling svarende
til 35,92 % af lærernes arbejdstid anvendes til
undervisning
Se bilag 1
99,43 % af det samlede antal planlagte lektioner
75

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
17.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner generelt / i
forhold til bestemte fag?
18. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af lærere med
linjefagsuddannelse i faget
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
18.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
Ved lærerfravær læses undervisningstimer af løse
vikarer eller som overtid af skolens faste lærerstab, jf.
Hammergårdskolens principper for vikardækning.
Dansk: 100 %
Samfundsfag: 50 %
Historie: 39 %
Engelsk: 83 %
Tysk: 100 %
Fransk: 100 %
Religion/kristendom: 35 %
Natur/teknik: 53 %
Fysik/kemi: 100 %
Matematik: 100 %
Biologi: 100 %
Geografi: 75 %
Idræt: 52 %
Svømning: 100 %
Billedkunst/P-fag: 53 %
Sløjd: 100 %
Hjemkundskab: 67 %
Håndarbejde: 100 %
Musik: 100 %
5 lærere har deltaget i kursus i biologi
3 lærere har deltaget i kursus i kristendom
1 lærer har deltaget i kursus i natur/teknik
1 lærer læser til læsevejleder
Alle lærere og pædagoger har deltaget i
kompetenceforløb i teamudvikling og klasseledelse.
76

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
19. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af børn, hvis udvikling
kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, af
lærere med
linjefagsuddannelse i
specialpædagogik eller
kompetencer svarende til
linjefagsuddannelse?
19.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
91 % af det planlagte undervisningstimetal til børn
med særlige pædagogiske behov
Lærere har deltaget i kortere kurser i faglig
ajourføring. Der er gennem hele skoleåret planlagte
møder omkring vidensdeling i støttecentret.
Til implementering af HELP har skolen uddannet 12
lærere som tovholdere. Det betyder, at alle
klassetrinsteam har mindst en tovholder.
I skoleåret 2009/2010 har skolen nedsat en HELP
styregruppe.
Styregruppens opgave er overordnet at følge arbejdet
med implementeringen af HELP og at iværksætte
tiltag, der sikrer en fortsat udvikling af skolens arbejde
med HELP.
I 2009/2010 har der været afholdt et fælles møde med
HE-LP som tema og aktiv træning i metoden.
I SFO’en er der uddannet fire pædagoger i HELP. I
SFO’en bliver personalemøderne brugt til at øve sig på
HELP. Pædagogerne også mulighed for at deltage i
HELP møderne sammen med lærerne.
Ved klassetrinskonferencer mellem de enkelte
klassetrin fremlægger klassetrinsteam hvordan de
arbejder med HELP.
77

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
20. I hvilket omfang
varetages undervisningen
i dansk som andetsprog af
lærere med
linjefagsuddannelse i
dansk som andetsprog
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
20a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
21. I hvilket omfang er der
anvendt midler på
efteruddannelse eller
kompetenceudvikling i
øvrigt af lærerne?
90 % af det planlagte undervisningstimetal til
undervisning i dansk som andet sprog
Lærere har deltaget i kortere kurser i faglig
ajourføring. Der er gennem hele skoleåret planlagte
møder omkring vidensdeling i støttecentret.
I alt er der anvendt 471.247 kr. til efteruddannelse eller
kompetenceudvikling i øvrigt
Dette svarer til 11.249 kr. i gennemsnit pr. lærer
Definition:
For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at
forbedre/forøge og udvide kvalifikationer.
Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der
er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og
personlige holdninger.
78

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Afsnit 5.3 – Hammergårdskolens beretning
Dette afsnit er Hammergårdskolens egen beretning, der beskriver den pædagogiske udvikling og
de pædagogiske processer der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig
både til kommunale og lokale indsatsområder.
Nedenstående beskriver Hammergårdskolens indsatsområder og evalueringer i
skoleåret2009/2010 samt planer for skoleåret 2010/2011.
Undervisningsmiljø
På baggrund af en undervisningsmiljøundersøgelse fra foråret 2009 er der udarbejdet en
handleplan for udvikling af undervisningsmiljøet.
Et sammendrag af undersøgelsen viser, at som helhed er eleverne glade for at gå på
Hammergårdskolen. De trives med deres lærere, hinanden og undervisningen.
Mange af skolens elever mener, at der er for meget støj i klassen og at der stilles for høje eller for
lave krav til fagligheden.
Planer 2010/2011
Handleplanen for undervisningsmiljø beskriver indsatser på nedenstående områder.
Generelt for alle områder inddrages forældrene i et tæt samarbejde.
- Hele skolen
Eksempler på tiltag:
Fælles kompetenceforløb for personalet vedr. teamsamarbejde, klasserumsledelse, Cooperative
Learning og HE-LP
- Uro og støj i klasserne
Eksempler på tiltag:
Skolens regler revideres
Læringsmiljøerne i de enkelte klasser beskrives og udvikles
- Faglige krav
Eksempler på tiltag:
Mere anvendelse af undervisningsdifferentiering og holddannelse i forhold til elevgruppe.
Kompetenceforløb for lærerne vedr. læsning i alle fag
Fælles årsplanskabelon, som beskriver årets undervisning
- Trivsel
Eksempler på tiltag:
Eleverne får hjælp til at skabe gode relationer
Venskabsklasser intensiveres
Legepatruljen skaber gode frikvarterer
Arbejdet med den gode tone fortsætter
I klassetrinnets/klassernes årsplaner for 2010/2011 skal arbejdet med ovenstående
Indsatsområder beskrives.
Ved klassetrinskonferencerne i efteråret 2010 fremlægger klasserne planerne for arbejdet.
79

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Teamsamarbejde
Udvikling af teamsamarbejde var i 2009/2010 og er fortsat et af skolens fokuspunkter. Temaet for
arbejdet var ”teamsamarbejde fra drift til udvikling”. Alle lærere og pædagoger deltog i et fælles
udviklingsforløb, hvor målet var at skabe en kultur med det udviklende og effektive
teamsamarbejde.
Skolen udarbejdede principper for teamsamarbejde, hvor fællesskabet og det fælles ansvar overfor
teamets arbejdsopgaver er betingelsen for den gode og udviklende undervisning.
For at styrke den pædagogiske udvikling har skolen også udarbejdet procedure for den
pædagogiske og fleksible skemalægning, hvor skemaet skal afspejle den pædagogiske målsætning
for skolen og for faget/fagene.
Indhold og struktur i teamsamarbejdet samt skemalægning evalueres ved klassetrinskonferencer i
efteråret 2010.
Planer 2010/2011
For at styrke og højne teamsamarbejdet har skolen udarbejdet et årshjul, som indeholder årets
arbejdsopgaver for team, struktur og arbejdsfordeling indenfor teamsamarbejde. Endvidere skal
team afklare forventninger og krav til samarbejdet og udarbejde en aftale for dette.
I skoleåret 2010/2011 arbejdes med en fælles årsplanskabelon for at tilgodese alle skolens
indsatsområder på en klar og ensartet måde.
Lærerne deltager desuden i kompetenceforløb vedr. Cooperative Learning og læsning i alle fag.
HE-LP
HELP-modellen er en pædagogisk analysemodel, der kan øge forståelsen for læringsmiljøets
betydning for elevernes faglige og sociale læring. HE-LP sætter fokus på de faktorer, som udløser,
påvirker og opretholder lærings – og adfærdsproblemer i skolen.
Hammergårdskolen har uddannet 12 lærere som tovholdere ved anvendelsen af HE-LP modellen.
Det betyder, at alle klassetrinsteam har mindst en tovholder.
I skoleåret 2009/2010 har skolen nedsat en HE-LP styregruppe.
Styregruppens opgave er overordnet at følge arbejdet med implementeringen af HELP og at
iværksætte tiltag, der sikrer en fortsat udvikling af skolens arbejde med HELP. Derudover skal
styregruppen være bindeled til skolens øvrige tovholdere og skolens pædagogiske udvalg.
Herunder at udarbejde anbefalinger til specifikke aktiviteter, der understøtter en øget anvendelse
af HELP.
I 2009/2010 har der været afholdt et fælles møde med HELP som tema og aktiv træning i metoden.
I SFO’en er der uddannet fire pædagoger i HE-LP. I SFO’en bliver personalemøderne brugt til at
øve sig på HELP. Det er tovholderne og ledelsen i fællesskab, der har ansvaret for, at HELP
kommer på dagsordenen. Desuden har pædagogerne også mulighed for at deltage i HELP
møderne sammen med lærerne.
Ved klassetrinskonferencer mellem de enkelte klassetrin og skolens ledelse har klassetrinsteam
fremlagt, hvordan de arbejder med HELP.
Her viser det sig, at HELP opleves blandt mange som en god analysemodel til udvikling af
læringsmiljø og andre udfordringer men også at anvendelse af metoden kræver mere struktur i
teamsamarbejdet og mere fokus på den udviklende samtale om udfordringer.
80

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Planer 2010/2011
For at fremme anvendelsen af HELP er der i skoleåret 2010/2011 afsat 3 møder med HE-LP og
aktiv træning. Derudover er der nedsat en ny styregruppe bestående af alle tovholdere og skolens
ledelse for at fremme en kultur, hvor HELP bliver en naturlig del af det pædagogiske arbejde på de
enkelte klassetrin, og at HELP anvendes inden andre tiltag iværksættes.
HELP vil fortsat være fokuspunkt ved klassetrinskonferencer i sammenhæng med evalueringen af
teamsamarbejdet.
Stafetterne
I de sidste 2 skoleår har skolens indsatsområder været beskrevet som stafetter. Det betyder, at
hvert indsatsområde er beskrevet for de enkelte klassetrin. Stafetterne har i disse 2 år været:
- Den gode tone
- Ansvarsstafet
- Den Internationale dimension
- Den sunde skole
- Rammeplanen 0-10 år
Alle stafetter er evalueret og bliver redigeret til et nyt brugerhæfte for skoleårene 2010/2012.
Den gode tone
Gennem hele skoleforløbet er der arbejdet aktivt med implementeringen af den gode tone.
Elevrådet har ved besøg i indskolingen også sat fokus på den gode tone ved samtaler og samvær.
Endvidere har elevrådet taget initiativ til en plakatkonkurrence.
Der er etableret venskabsklasser mellem de store og de mindre elever. Erfaringer herfra viser, at
der opstår rigtig gode relationer mellem de involverede klasser.
I de enkelte klasser er der udarbejdet klasseregler, der relaterer sig til de ”10 bud” for den gode
tone. Endvidere er den gode tone og trivsel blevet drøftet ved elevsamtaler.
Generelt er eleverne mere bevidste om den gode tone og reagerer hurtigt på anvisninger, som
giver en god stemning og trivsel på skolen.
Planer 2010/2011
I skoleåret 2010/2011 planlægges 2 venskabsklassedage med hver sit tema for hele skolen.
Der vil fortsat være fokus på den anerkendende kultur, elevernes sprogbrug både i
undervisningssammenhænge og i pauser.
Elevrådet ønsker også fortsat at have fokus på og være en aktiv del af den gode tone.
Ansvarsstafetten
Elever og personale giver alle udtryk for, at ansvarsstafetten overholdes og giver rigtig gode
oplevelser af samvær og af fællesskabets skole.
Der er stadig behov for tæt opfølgning og udvikling for de enkelte klassers ansvarsområder, så det
fysiske undervisningsmiljø fremmes.
81

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Planer 2010/2011
Skolen arbejder fortsat i skoleåret med implementering af oplevelsen og holdningen til at være en
del af et større fællesskab. Blandt andet skal alle klasser og SFO’en bidrage med indlæg til
skolebladene, og hvert klassetrin skal stå for indholdet i en fællessamling om året.
Indsatsen omkring det fysiske undervisningsmiljø intensiveres. Denne indsats ses i sammenhæng
med den fremtidige ombygning af Hammergårdskolen, hvor der etableres indskolingshus,
mellemtrin og overbygning med lokaler og fællesrum, der tilgodeser tidssvarende undervisning
og undervisningsmetoder.
Den internationale dimension
Skolen fik positivt svar på en comeniusansøgning, som medførte et nyt skolepartnerskab med
Tyskland og Finland.
Partnerskabet forløber over en 2 årig periode med et projekt med temaet ”Fit für das Leben”.
Formålet med projektet er at give eleverne indsigt i og forståelse af det Europa, som de er en del af.
For at opnå denne indsigt og forståelse etablerer de deltagende partnerskoler et samarbejde
gennem brug af IT og udvekslinger.
Der arbejdes med følgende fælles emner: Sund krop, uddannelsesorientering, omverdenen og
naturen og forskellige kunstemner. Resultatet af de overordnede emner bliver en fælles udarbejdet
Grøn Bog, hvor alle temaer indgår såvel med fælles indlæg som med indlæg fra de enkelte
partnerskoler.
Derudover planlægges en sportsolympiade i foråret 2011 i Herlev med deltagelse af elever fra de 3
partnerskoler. Der arbejdes endvidere med, at elever fra Tartu i Estland deltager i denne
olympiade.
I skoleåret 2009/2010 har to 8. klasser haft et tæt samarbejde med Mattliden Skolar i Espoo. Begge
klasser har været på udvekslingsbesøg, og en stor del af eleverne var privat indkvarteret, mens de
øvrige boede på skolen. Eleverne deltog i undervisningen på Mattliden Skolar. Eleverne har lært
om Finlands historie og under opholdet besøgt mange historiske og kulturelle seværdigheder.
Turen sluttede med et kort besøg i Tartu i Estland på den skole, som desværre ikke officielt kom
med i projektet. Turen gav eleverne det kulturelle møde, som er grundlaget for skolens arbejde
med den internationale dimension. Udbyttet for eleverne er så væsentligt anderledes, lærende og
givende end en sædvanlig lejrskole.
Endvidere har 4 lærere været i praktik i henholdsvis Espoo, Finland og i Eberswalde, Tyskland. De
3 partnerskolers ledelser mødtes i Espoo til evaluering og fremtidig planlægning.
For at understøtte sammenhængen, interessen og tiden til arbejdet med den internationale
dimension er skolens valgfag på 8. klassetrin ”Den internationale dimension”.
Planer 2010/2011
Projektet ”Fit für das Leben” fortsætter og afsluttes i skoleåret 2010/2011 med sportsolympiade i
april i Herlev og udgivelsen af ”Den grønne bog”.
Nye klasser forsøger at etablere nye partnerskaber også i Skandinavien.
Lærere skal fortsat i praktik, og Hammergårdskolen modtager lærere i praktik fra henholdsvis
Finland og Tyskland.
82

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Den sunde skole
Evaluering af stafetten den sunde skole viser, at skolen arbejder ihærdigt med sundhed og
bevægelse som en vigtig del af børnenes liv.
Planer 2010/2011
Indsatsen med den sunde skole fortsætter med mange igangsatte aktiviteter herunder skolesport.
SFO’ernes koncept omkring de fælles kommunale SFO idrætsdage har i 09/10 været til debat. Der
er nedsat et udvalg, som skal udarbejde en struktur, der skal sikre, at de fælles idrætsdage
indholdsmæssigt har sammenhæng med rammeplanen og de nye mål og indholdsplaner. Det vil
sige, at idrætsdagene skal skabe rammer for det gode og sunde børneliv i Herlev. Planen er, at der
udarbejdes en folder, der fortæller om det særlige samarbejde mellem SFO’erne i Herlev
Kommune.
Rammeplan
I indskolingen er der en fast gruppe af lærere med rod i rammeplansarbejdet. Det betyder, at
intentionerne med indholdet i rammeplanen bliver en del af undervisningen og bringes videre til
nye kolleger.
Planer 2010/2011
Arbejdet med rammeplanen fortsætter, og skolen afholder parallelt med de kommunale kurser
egne interne kurser.
Kulturstafet
Som noget nyt har Hammergårdskolen nu udarbejdet en kulturstafet. Kulturstafetten er kommet
til ud fra skolens ønske om, at alle elever får kulturelle og sociale oplevelser med hinanden i
klasserne og i større fællesskaber.
Stafetten beskriver kulturelle aktiviteter og oplevelser på alle klassetrin og implementeres i
skoleårene 2010/2012.
Udskudt klassedannelse
I skoleåret 2009/10 besluttede skolen at indføre udskudt klassedannelse for børnehaveklasser. Det
betyder, at de endelige klasser først dannes, når de voksne har fået et stort kendskab til de enkelte
børn.
Målet med den udskudte klassedannelse er at skabe en bedre klassesammensætning for børnenes
skolegang.
Det betyder, at udskudt klassedannelse giver de bedste muligheder for:
- at skabe gode relationer børnene imellem
- at udvikle det faglige niveau
- at udvikle og styrke de sociale kompetencer
- at børnene lærer at acceptere alle kammeraterne på trinnet
- at give børnene en tryg start og hverdag i SFO’en og i hele skoleforløbet.
Den første evaluering viser, at de voksne har fået et større kendskab til børnene og dermed har
lettere ved at skabe grupper, der tilgodeser ovenstående mål. Også børnene har fået en oplevelse
83

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
af at være i et fællesskab med mange muligheder for at skabe gode og nye relationer både socialt
og fagligt.
Børnene har været meget åbne overfor skiftende gruppedannelser inden den endelige
klassedannelse.
Det har blandt andet også vist sig, at den strukturerede planlægning og undervisning i
børnehaveklassen har givet flere skoleparate elever.
Planer 2010/2011
Også for skoleåret 2010/11 har skolen planlagt udskudt klassedannelse, et tæt samarbejde og en
fortsat evaluering, så dannelsen af klasser stadig kan udvikles og tilgodeser målene.
Gruppedannelse sker i samarbejde mellem børnehaveklasseledere, pædagoger og ledelse.
Grupperne sammensættes på baggrund af observationer og erfaringer i det daglige arbejde med
børnene, men hele tiden med afsæt i trygge børn blandt kendte kammerater og voksne.
I forhold til forældreinformationer er det vigtigt, at der løbende orienteres om processen. For at
sikre den fælles viden udsendes i kommende skoleår et nyhedsbrev til forældre hver måned i
forbindelse med nye gruppedannelser.
Forældre vil på ForældreIntra hver uge blive opdateret på børnenes arbejde, ugeplaner, andre
nyheder, og hvad der i øvrigt aftales på forældremøder.
Derudover vil der være invitationer og billeder af aktiviteter.
Mål og indhold 2010/2011
Med ændringen af folkeskoleloven i 2009, blev det et krav til SFO’erne at udarbejde mål og
indholdsplaner. Det vil sige et krav om dokumentation for SFO’ens daglige virke.
Mål og indholdsplanerne hænger sammen med de øvrige målsætninger på Hammergårdskolen.
Det betyder, at der er en rød tråd i arbejdet mellem mål og indhold, stafethæftet, rammeplanen og
børnepolitikken.
Følgende emner beskrives i mål og indhold:
- Forældresamarbejde
- Indsatsen omkring børn med særlige behov.
- Brobygning mellem børnehave og SFO
- Samarbejde mellem skole og SFO
- Børns medbestemmelse
- Kost og motion.
Arbejdet med mål og indhold har været en proces, der er begyndt i SFO’ens personalegruppe
sammen med en ekstern konsulent.
Planerne bliver drøftet i skolens pædagogiske udvalg og i skolebestyrelsen.
Mål og indholdsplaner skal dokumentere arbejdet med børnene i SFO’en En gang om året skal
arbejdet med mål og indhold evalueres i personalegruppen sammen med ledelsen. Evalueringen
skal sikre, at målene nås, og at SFO’en er på rette vej. Udbyttet af evalueringen er med til en fortsat
pædagogisk udvikling af SFO’en i sammenhæng med skolens overordnede målsætning.
Mål og indholdsplanerne kan læses på skolens hjemmeside.
84

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Arbejdet med de kommunalt besluttede indsatsområder
Løbende evaluering
Løbende evaluering foretages på flere niveauer. Overordnet for skolen evalueres på følgende
måder:
- Årlig evaluering af skolens indsatsområder og formulering af nye tiltag
- Midtvejsevaluering foretages på baggrund af evalueringer fra afdelingerne, og sikrer at
skolen fortsat udvikler sig i forhold til indsatsområderne.
- Årlige klassetrinskonferencer evaluerer klassernes faglige og sociale kompetencer og
klassernes arbejde med indsatsområderne.
Alle elever modtager hvert år en elevplan, som beskriver elevens faglige og sociale standpunkt
samt elevens udviklingsfelter. Udviklingsarkene i forbindelse med elevplanen er rigtig gode som
udgangspunkt for evalueringen internt og i samarbejde med forældrene.
Skolen udfører dansk- og matematiktester på flere klassetrin gennem hele skoleforløbet. På
baggrund af resultaterne iværksættes pædagogiske undervisningstiltag, så den enkelte elev får
tilpassede faglige udfordringer.
På klassetrinnet afholder klassetrinsteamet, støttecenterleder og skolens ledelse mindst en årlig
konference, hvor såvel det faglige niveau som det sociale niveau drøftes, og evt. tiltag etableres.
I teamsamarbejdet omkring klasserne implementeres gradvis HE-LP, som analyse og evaluering af
læringsmiljøet.
Klasserne dokumenterer deres arbejde gennem interne og eksterne udstillinger, opvisninger og
åbent hus arrangementer.
Endvidere deltager skolens elever i de nationale test, og resultaterne af disse test indgår i lærernes
arbejde og evaluering med den enkelte elev.
Den specialpædagogiske bistand
På Hammergårdskolen er der et tæt samarbejde imellem almen- og den særligt tilrettelagte
undervisning. Dette styrkes ved, at specialundervisningslærerne er tilknyttet de enkelte klassetrin
og deltager i samarbejdet om målsætning, planlægning og evaluering for klassen og de enkelte
elever med særlige behov. Specialundervisningslærerne giver desuden vejledning til lærerne, bl.a.
om undervisningsdifferentiering. Ved en evaluering af den særligt tilrettelagt undervisning i år
fremgår det, at dette tætte samarbejde også er med til at skabe en større ro omkring klasserne og
dermed en bedre trivsel for eleverne.
I år har skolen videreudviklet holddelingsforløb omkring læsning med deltagelse af
specialundervisningslærere. Et eksempel er på 4. klassetrin, hvor klasserne blev delt i 4 hold over
en seks ugers periode med i alt 30 lektioner. Holdene blev dannet på baggrund af resultater fra en
læseprøve. Der blev udarbejdet en overordnet målsætning for hvert hold, fx skulle de dygtigste
læsere arbejde med forskellige læsestrategier, mens de svageste læsere skulle arbejde med
læseteknik. Et hold skulle arbejde med læseforståelsen. Hver elev havde desuden sine egne mål.
Forløbet blev evalueret i forhold til målene, og der er nu taget en fornyet læseprøve, der viser, at
85

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
samtlige elever har udviklet sig både mht. læsehastighed og sikkerhed. 6. klasserne er ligeledes
blevet undervist i et tilsvarende forløb med samme positive resultat.
Skolen er ved at uddanne sin anden læsevejleder, der skal være med til at sikre det fortsatte fokus
på læsning og give inspiration til udvikling af læsefremmende aktiviteter.
Samtlige klasser er blevet testet med matematikprøver. Matematiklærerne er tilbudt vejledning i
forhold til resultatet og klassens profil, og der er samtidig iværksat forløb med særligt tilrettelagt
undervisning i matematik. Nogle undervisningsforløb organiseres som holddelingsforløb, mens
andre elever får særlig tilrettelagt undervisning på hold.
Generelt tilbydes elever, der ikke har tysk eller fransk særlig tilrettelagt undervisning i både
dansk, matematik og engelsk.
Skolen har fået tildelt særlige timer til enkeltintegrerede elever. Disse timer læses af de
specialundervisningslærere, der indgår på klassetrinnene, hvor eleverne går. Skolen prioriterer
kontinuerlige forløb med eleverne højt, også over flere skoleår, så specialundervisningslærerne får
et godt kendskab til disse elever og deres behov, samtidig med at der opstår et stabilt samarbejde
om opgaverne mellem specialundervisningslærerne og klassens lærere.
Lærerne udarbejder i samarbejde med specialundervisningslærerne individuelle handleplaner for
de enkeltintegrerede elever. Handleplanerne beskriver de udfordringer, eleverne står med, og
hvilke pædagogiske tiltag, der gøres for at afhjælpe disse.
Der udarbejdes også individuelle målsætninger for en række af eleverne med særlige behov. Disse
målsætninger inddrages både eleverne og deres forældre i, og målsætningerne bliver samtidigt en
aftale om, hvem der gør hvad.
Skolen har gode erfaringer med at udarbejde kontrakter imellem skole, elev og forældre.
Kontrakten indeholder tiltag og aftaler om, hvordan skole og forældre kan støtte op om eleven. En
anden form for kontrakt etableres ved indgåelse i Familieklassen.
Skolen har på 7. år en velkørende Familieklasse. I dette skoleår er ti familier kommet til
Familieklassen hver onsdag for at hjælpe deres børn til et bedre skoleliv. For nogle af vores
familier har dette tilbud været af stor betydning, ikke bare for barnets skoletrivsel, men også for
trivslen i familien i almindelighed. Skolen oplever nu, at forældrene anbefaler tilbuddet til andre
forældre, som selv forespørger, om de kan være i klassen sammen med deres barn.
Af andre trivselsfremmende tilbud kan nævnes, at skolen har etableret en pigegruppe. En
psykolog fra PPR og en specialundervisningslærer samarbejder om denne gruppe.
Igen i år har skolen et tæt samarbejde med Herlev Huse fritidsklub om børn med særlige behov,
hvor skolen tager sig af det faglige, mens klubben tager sig af de socialpædagogiske opgaver.
Fra næste år bliver der et tættere samarbejde imellem skolens støttecenter og SSP. Skolen ønsker at
videreudvikle det tværfaglige samarbejde, så en bredere vifte af ideer og tilbud kan hjælpe elever,
der har behov.
86

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Undervisning i dansk som andetsprog
Skolen har igen modtaget flere elever, der er kommet direkte fra deres moderland. De elever har
skolen tildelt så mange timer i dansk som andetsprog som muligt for at lære eleverne et brugbart
dansk, så de i første omgang kan begå sig mellem kammeraterne og siden også følge med i
undervisningen i klassen. Undervisningen har dels været på små hold og dels som
eneundervisning, både i og uden for deres almindelige undervisning.
Børnehaveklasselederne har fire lektioner om ugen til at undervise i dansk som andetsprog. Disse
timer er lagt efter skoletid. Børnehaveklasselederne bruger timerne til sprogligt at forberede
eleverne på emner i den daglige undervisning i børnehaveklassen. Børnehaveklasselederne
arbejder med udgangspunkt i leg, spil og gode fortællinger, der kan suppleres med dramatisering,
fx bordteater.
Dansk som andetsprog organiseres i øvrigt som anden særlig tilrettelagt undervisning. Blandt
andet har et hold elever fra mellemtrinnet haft timer efter skoletid. Målet for undervisningen var
opbygningen af et større begrebsapparat, og den praktisk- musiske tilgang har været
udgangspunktet.
Andre hold elever har fået undervisning i dansk som andetsprog parallelt med undervisningen i
egen klasse.
På 10. år er der tre gange om ugen åbent i skolens Lektiecafe, hvor alle elever er velkomne til at
arbejde med hjemmeopgaver. Det er fortrinsvis elever fra indskolingen og mellemtrinnet, der
benytter cafeen, og på nogle dage kommer der op imod tyve elever og får hjælp. I Lektiecafeen
kommer en del af vore tosprogede elever.
87

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Afsnit 5.4 – Resultater
I dette afsnit følger faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne
oplysninger og forvaltningens.
1. Hvad er den
gennemsnitlige karakter
ved folkeskolerne
afgangsprøver for hvert
fag?
2. Hvad er resultatet af
de nationale tests?
Bundne prøvefag:
Dansk:
Læsning – 6,15 (54)
Retskrivning – 6,3 (53)
Skriftlig fremstilling – 6,78 (55)
Orden – 7,02 (55)
Mundtlig – 7,24 (55)
Matematik:
Matematiske færdigheder – 8,3 (53)
Matematisk problemløsning – 7,83 (53)
Engelsk:
Mundtlig – 6,76 (54)
Fysik/kemi:
Praktisk/mundtlig – 7,43 (53)
Prøvefag til udtræk:
Engelsk skriftlig – 5,4 (5)
Tysk mundtlig – 5,38 (8)
Fransk mundtlig – 5 (3)
Historie mundtlig – 8,11 (19)
Kristendomskundskab mundtlig – 8,28 (18)
Biologi skriftlig – 9,55 (38)
Geografi skriftlig – 8,71 (17)
Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge
Folkeskoleloven § 55b
88

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
3. Hvad er
overgangsfrekvensen til
ungdomsuddannelse?
4. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolerne
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
specialpædagogisk
bistand?
Uddannelsesnavn Uddannelsestype I alt
Snedkeruddannelsen
Social- og
Erhvervsuddannelse 1
sundhedsuddannelsen Erhvervsuddannelse 1
Web-integrator
Sundhed, omsorg og
Erhvervsuddannelse 1
pædagogik
Erhvervsuddannelse
Markedsorienterede
kun indgang 1
studieretninger HHX 1
Sproglige studieretninger
Naturvidenskabelige
STX 7
studieretninger STX 3
Kunstneriske studieretninger STX 2
Anden gymnasial uddannelse
Økonomisk orienterede
1
studieretninger
Internationalt orienterede
HHX 2
studieretninger
Naturvidenskabelige
HHX 4
studieretninger
Samfundsvidenskabelige
HTX 2
studieretninger STX 8
10. klasse 10. klasse 20
Meddelelse om andre
aktiviteter/Individuelt
tilrettelagt
ungdomsuddannelse
Ingen elever i denne kategori
Meddelelse om andre
aktiviteter/Individuelt
tilrettelagt
ungdomsuddannelse 1
89

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
5. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolens
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
undervisning i dansk
som andetsprog?
3,45
90

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Afsnit 5.5 – Forvaltningens statusnotat for Hammergårdskolen
I følgende afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af hvordan skolen gennem året
har arbejdet med de to udvalgte emner HELP og Undervisningsdifferentiering.
HELP
Hammergårdskolen er godt på vej til at indlejre HELP som en del af den fælles skolekultur. En
lærer beskriver, at de har ændret sproget omkring eleverne efter HELP er blevet indført: ”Vi har et
væld af lærere, der er blevet gode til at stille sig kritisk i forhold til ens problemstillinger.”, og han
genkender mange af de spørgsmål, der stilles i hverdagen fra HELPmodellen.
Der er flere tegn på, at HELP er ved at forankre sig på skolen. De interviewede beskriver, at den
pædagogiske tilgang på skolen har ændret sig, ved at man nu kigger mere efter ressourcerne hos
eleverne frem for fejl og mangler. En lærer fortæller, at snakken på lærerværelset har ændret sig.
Hvor man før talte om de ”irriterende” elever, er man nu mere fokuseret på at kigge på, hvordan
man selv kan ændre sig i forhold til sin ageren overfor barnet. Den største forandring er, fortæller
de interviewede, at der ikke mere er nogen, der er i tvivl om deres egen andel i det der foregår.
Dette er en meget vigtig erkendelse indenfor HELPtankegangen., og en klar indikator på at HELP
er ved at forankres på Hammergårdskolen.
Flere af de interviewede giver dog også udtryk for, at modellen er meget lang og tidskrævende, og
at det kan være svært at samle folk til en HELPseance. De interviewede vurderer, at den
tidkrævende model kan have afskrækket nogle fra at give sig i kast med den. Det er mere enkelte
delelementer fra modellen der bruges, for at korte tiden ned.
Videre fortæller de interviewede, at det primært er tovholderne, der er aktive med at bruge HELP.
De lærere og pædagoger, der ikke er uddannet tovholdere, har svært ved at bruge modellen aktivt.
Ved HELPseancer oplever de interviewede ligeledes, at det kun er tovholderne, der bringer et
problem på banen, der skal analyseres. En lærer fortæller, at hun har oplevet forvirring om, hvilke
problemtyper HELPmodellen kunne bruges på, men fortæller videre at hendes team nu er ved at
vænne sig til tanken, og har fundet ud af også at bringe små problemstillinger frem.
De interviewede er enige om at HELP bygger på en god tankegang og er et godt værktøj til at løse
problemstillinger på. Desuden fortæller de, at ledelsen er gode til at bakke op om brugen af HELP,
og giver udtryk for at de vil dét.
Konklusion
Det er vores vurdering, at Hammergårdskolen er nået langt med at forankre HELP som en del af
en fælles skolekultur. Der er gode tegn på at lærere og pædagoger har rykket sig i tilgangen til
børnene og har fokus på deres egen rolle i problemstillingerne. Dog savner vi noget mere
systematik i brugen af HELP, og at tovholderne lykkes med at udbrede HELPtanken til de
resterende lærere og pædagoger
91

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering på Hammergårdskolen praktiseres primært indenfor klasserne.
Lærerne bruger det meget i den daglige undervisning, men ikke så meget på tværs af klasser og
trin. De interviewede forklarer dette med, at det er svært organisatorisk at tilrettelægge, og kræver
at man i skemaplanlægningen for lov til at lægge skema først, da lærerne har mange bindinger. De
interviewede har den opfattelse, at undervisningsdifferentiering er noget de skal, da det står i
folkeskoleloven. Derfor sætter de ikke så meget spørgsmålstegn ved det, men gør det bare.
De interviewede definerer begrebet undervisningsdifferentiering som ”At ramme eleverne der hvor
de er”. De fortæller, at det er lærernes opgave, at sørge for at der er udfordrende materiale til alle
elever. Dog er det stadig vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i det samme materiale,
således at der opstår en fællesskabsfølelse i klassen, men tempoet kan variere for de forskellige
elever, eller man kan uddele ekstra opgaver til de der har behov for det. De interviewede giver
udtryk for, at undervisningsdifferentiering er en lettelse, fordi man får mere tid til de elever, der
har behov for lærerhjælp. Lærerne benytter sig også af at lade de stærke elever hjælpe de svage.
Dette får både den stærke og den svage elev noget ud af.
De interviewede oplever, at der ofte er stor spredning mellem elevernes niveauer, og at
undervisningsdifferentiering faktisk er med til at øge den spredning, idet de stærke elever for
mulighed for at køre videre i deres eget tempo. På denne måde bliver forskellen mere synlig. Der
er også forskel på klasserne, derfor er det vigtigt at finde den undervisningsstil, der passer den
enkelte klasse. Lærerne oplever, at det, der fungerer i én klasse ikke nødvendigvis fungerer i en
anden klasse.
De interviewede udtrykker, at det er svært at holddele, idet det dels er svært organisatorisk, og
dels at de ikke har mulighed for at få ekstra lærerressourcer i klassen, så der ville kunne deles i
mindre hold. Lærerne planlægger typisk 1 holddelingsforløb i den periode, hvor de har mulighed
for at lægge skema først, og dermed ikke har så mange bindinger at tage hensyn til.
Lærerne bruger mange metoder til at holddele, f.eks. ud fra læringsstile, ud fra sociale hensyn, og
fra faglige hensyn osv.
I indskolingen fortæller de interviewede, at de har lidt lettere ved at holddele, fordi de der har en
ekstra ressource i den tilknyttede pædagog. Dette benytter de sig meget af.
Det er vores opfattelse, at lærerne er meget kreative i forhold til selv at udarbejde materiale til brug
for undervisningsdifferentiering. F.eks. beskriver en lærer, at hun har lavet et matematikspil med
gangestykker på mælkepropper, for at imødekomme de elever, der lærer bedst gennem leg og
synlighed.
De interviewede fortæller, at eleverne er rigtig glade for holddeling, men også at det er noget de
skal lære. Arbejde i mindre grupper er ikke bare noget alle eleverne kan, og lærerne opfatter det
som deres opgave at lære eleverne det.
Lærerne oplever, at ledelsen spørger ind til undervisningsdifferentiering på
klassetrinskonferencerne, men de spørger kun ind til de ekstraordinære forløb.
Undervisningsdifferentiering i den daglige undervisning er noget der forventes og det ligger så
meget på rygraden af lærerne, at de ikke tænker over den daglige undervisningsdifferentiering.
92

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
Konklusion
Det er forvaltningens opfattelse, at lærerne på Hammergårdskolen ubevidst som bevidst
differentierer i den daglige undervisning, og er meget opmærksomme på at udfordre alle eleverne
ud fra de forskellige niveauer de befinder sig på. Det er dog også vores opfattelse, at lærerne har
svært ved at organisere holddannelsesforløb på tværs af klasserne, og ikke ser muligheder for det.
Vi vil derfor opfordre til, at ledelsen i højere grad sætter tilrettelæggelsen af en differentieret
undervisning på dagsordenen i teamsamtalerne.
Anbefalinger
På baggrund af forvaltningen statusnotat om HELP og Undervisningsdifferentiering, vil
forvaltningen anbefale:
At de gode tiltag der er i gang i forbindelse med HELP videreudvikles
At fokus holdes på at bruge tanken bag HELP frem for at lade sig begrænse af den lange
model
I højere grad at arbejde med at inddrage klubpædagogerne i tilknytning til undervisningen
93

Kvalitetsrapport 2010 Hammergårdskolen
94

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
Hjortesprings skoles
Kvalitetsrapport 2010
95

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
Afsnit 6.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008
Dette afsnit er skolens egen beskrivelse af, hvordan de har fulgt op på de udviklingsfelter
forvaltningen pegede på i kvalitetsrapporten 2008.
Etablering af ressourcecenter og fokus på specialundervisning i klassen
På AKT- området besluttede vi i 2008 at oprette et ”pusterum” i samarbejde med klubben.
Formålet er at arbejde med den enkelte elev, så eleven kan indgå i den almindelige undervisning.
Opgaven er at løse ”her og nu” opgaver, for at skabe ro, at indgå i forløb omkring enkelte elever
samt at indgå i forløb omkring en klasse med et specielt fokus. Der er sammen med
klubpædagogerne fra BUG tilknyttet to af skolens faste lærere.
I pusterummet er der i løbet af skoleåret arbejdet med en idrætsproblematik, enkelte elever, samt
sociale tiltag i forhold til klasser. Der er afholdt møder med hele personalegruppen og ledelse fra
BUG og skole. Det har været vigtigt at få en fælles referenceramme som udgangspunkt for
arbejdet. Alle er gået positivt ind i det nye samarbejde.
I skoleåret 10/11 vil vi videreudvikle på samarbejdet mellem lærere på mellemtrinet og
pædagogerne. Vi vil ud over den nuværende funktion arbejde med frikvartererne, deltagelse af
pædagoger i fællesarrangementer med eleverne og i personalemøder på mellemtrinnet.
Lektiecafeen er en succes i forhold til indskolingseleverne, men vi skal arbejde på at få flere elever
fra mellemtrinet og overbygningen til at bruge tilbudet. Vi fik ikke del i sats-puljemidlerne.
I skoleåret 10/11 har vi fordelt tosprogstimerne til de enkelte årgange.
Således at hver årgang har 2 lektioner pr uge til sprogstøtte/lektiestøtte. Dette bliver et tilbud, som
målrettes de elever, vi ved har et behov. Det bliver således årgangens opgave sammen med
sproglæreren at udvælge eleverne og beslutte omfanget. Udover de to lektioner pr. årgang er der
en pulje timer til henholdsvis indskoling og mellemtrin, som kan bruges til at støtte grupper af
tosprogede elever.
Vi har afholdt et fælles møde for lærere og støttelærere som har enkeltintegrerede elever. Lærerne
udtrykker tilfredshed med at vide, hvilke forventninger der er til dem vedr.
skole/hjemsamarbejdet
handleplaner, supervision m.m.
I skoleåret 10/11 er der aftalt møder med det enkelte team samt støttelærer, hvor psykolog og
ledelse deltager. Målet er dels at afklare det samme som sidste år, men også at tale om hvilke
pædagogiske tiltag lærerteamet har i forhold til eleverne.
Udvikling af de fysiske rammer efter ombygningen.
Som beskrevet i rapporten 08/09 er vores 10. klasse-område nu taget i brug. Indretning af
fællesrummet med smartboard giver gode muligheder for fleksibilitet i undervisningen.
Vores faglokaler på 1. sal er for alvor taget i brug i indeværende skoleår. Billedkunstlokalet er
udvidet, og lokalet er delt i to. Følelsen af lys og luft giver inspiration og lyst til kunstnerisk
udfoldelse. Der er god mulighed for at flytte borde rundt, så aktiviteter, der fylder og sviner eller
96

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
skal organiseres på en særlig måde, kan lade sig gøre. I fysiklokalet giver den mobile
bordopstilling mulighed for mere gruppearbejde, og med smartboard er det naturligt at indrage de
mange ressourcer på internettet.
I hjemkundskab fungerer de nyindrettede køkkener godt, der er overblik og god plads for eleverne
at arbejde på. Håndarbejdslokalet er dejlig stort og med gode muligheder for mange forskellige
organiseringer af bordopstillinger, Det giver selvfølgelig mange mulighed for fleksibel
organisering af aktiviteter, når der er brug for det.
I musiklokalet har de nye grupperum givet fine muligheder for holddeling, som musiklærerne ofte
udnytter, når der arbejdes med sammenspil.
Vores dygtige faglærere har været inddraget i etablering og indretning af samtlige lokaler, og det
er dejligt at erfare, at resultatet af ombygningen står mål med forventningerne.
Indskolingsområdet.
Indskolingsområdet fremstår nu efter hensigten, æstetisk smukt, lyst og rummeligt.
Hjembaserne støder alle op til fællesområderne. De 3 hjembaseblokke består af 3 lokaler, som er
indbyrdes forbundet med døre. Dette muliggør i høj grad holddannelse.
I hele indskolingsområdet er der tænkt i børns forskellige måder at lære og udvikle sig på, så som
fordybelsesområder, læsetrapper, hule og
køkkenområder. Der er aftaler for, hvor der er stille- områder, og hvor mere udadrettet leg og
aktivitet kan foregå. Suppleret med mulighed for fysisk aktivitet i tumlesalen har vi
tilnærmelsesvis optimale forhold.
Vi har nu fået et fleksibelt læringsmiljø som tilgodeser både undervisnings-og fritidsdelen. Der
samarbejdes upåklageligt mellem faggrupperne, både i det daglige møde, gennem teamarbejde og
gennem en organisering der sikrer, at der tages hånd om evt. opståede problemstillinger. Dette har
i høj grad været understøttet af vores kompetenceudvikling af teamsamarbejdet i 08/09.
Udearealer
Med vores nyrenoverede udearealer har vi fået udvidet læringsrummet og skabt mulighed for at
inddrage området i leg og læring. Der er skabt et væld af aktivitetsmuligheder med udfordringer
uanset udviklingsniveau og behov.
Såvel i den daglige undervisning som i SFO-tiden har vi stor glæde af at inddrage de forskellige
aktivitetsområder. Amfi-området til musikundervisning og optræden og bålpladsen til sløjd,
hjemkundskab og fritidsaktiviteter. Vi kan også glæde os over, at der opleves færre konflikter.
I forbindelse med store arrangementer som indvielsesfesten i september, SFO-dag og sommerfest
har det vist sig at fungere optimalt efter hensigten.
Øget fokus på UEA-undervisning fra 1-10.kl.
Der er fortsat stor fokus på UEA-undervisningen. Samarbejdet med UU-vejlederen finder primært
sted i overbygningen særligt intensiveret i 9. og 10. klasse omkring udskolingen til
ungdomsuddannelse.
UU-vejlederen har kontor i 10. klasse-afdelingen, og den tætte fysiske kontakt til eleverne er af stor
værdi i forbindelse med rådgivning af eleverne om valg af ungdomsuddannelse.
97

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
På 6. årgang er der et tæt samarbejde mellem klasselærere og UU-vejleder omkring valg af tyskfransk.
Der arbejdes på et udvidet samarbejde på dette klassetrin, som beskrevet i Rammeplan 10-
14 årige.
98

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
Afsnit 6.2 – Rammebetingelser
I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Hjortespring skole. Dataene er oplysninger fra
henholdsvis skolen og fra forvaltningen.
1. Hvilke klassetrin
udbyder skolen?
(pr. 5. september 2009)
2. Hvor mange spor er der
på hvert klassetrin inkl.
børnehaveklasser?
(pr. 5. september 2009)
3. Hvor mange elever har
skolen samlet set?
(pr. 5. september 2009)
4. Hvor mange elever
modtager
specialpædagogisk
bistand i specialklasser?
(pr. 5. september 2009)
5. Hvor mange elever
modtager undervisning i
dansk som andetsprog?
(pr. 5. september 2009)
6. Hvor mange % af det
samlede antal
indskolingselever går i
SFO
(pr. 5. september 2009)
Fra 0. til og med 10. klassetrin
Skolen har 2-3 antal normalklassespor pr. klassetrin
0 – 6. klassetrin: 3 spor
7 – 9. klassetrin: 2 spor
Samlet elevtal: 600 stk.
(inkl. børnehaveklasser og eventuelle 10. klasser)
Udfyldes kun af Gl. Hjortespringskole, Engskolen og
Lindehøjskolen
52 elever
95 % af indskolingseleverne
99

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
7. Hvad er den
gennemsnitlige udgift pr.
elev?
8. Hvor mange ressourcer
er afsat til
specialpædagogisk
bistand pr. elev?
9. Hvor mange ressourcer
er afsat til undervisning i
dansk som andetsprog pr
elev?
10. Hvad er den
gennemsnitlige
klassekvotient?
11. Hvor mange elever er
der pr. lærer? (eksklusiv
elever i specialtilbud,
specialklasse mv.)
(pr. 5. september 2009)
12. Hvad er elevernes
totale fravær opgjort for
perioden:
1. januar – 30.april 2010?
58.562 kr. pr. elev
5.574 kr. pr. elev
1.827 kr. pr. elev
21,4 elever pr. klasse
14,23 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere
3605 dage fordelt på 579 elever
Svarer til 6 dage i gennemsnit pr. elev
100

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
13. Hvor mange elever er
der pr. nyere computer
(under fem år gamle) med
internetopkobling?
(pr. 5. september 2009)
14. Hvad er den
gennemsnitlige udgift til
undervisningsmidler pr.
elev?
15. Hvor stor en
procentandel af lærernes
arbejdstid anvendes til
undervisning?
(pr. 5. september 2009)
Antallet af
fuldtidsstillinger defineres
som antal stillinger minus
ledelse og konsulenter.
16. Skolens
timefordelingsplan
17. I hvilket omfang bliver
planlagte timer
gennemført?
Planlagte timer er
gennemført, når de læses
af fast lærer eller vikar.
Opgørelsen foretages for
perioden 1.1. til 30.4. 2010.
3,8 elever pr. PC
2.670 kr. pr. elev
42,14 fuldtidsstillinger
25961 undervisningstimer
616,11 undervisningstimer pr. fuldtidsstilling svarende
til 36,8 % af lærernes arbejdstid anvendes til
undervisning
Se bilag 1
99,69 % af det samlede antal planlagte timer
101

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
17.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner generelt / i
forhold til bestemte fag?
18. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af lærere med
linjefagsuddannelse i faget
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
18.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
Vi har intensiveret arbejdet med omsorgssamtaler.
Ved længere fravær indsætter vi så vidt muligt faste
lærere.
Dansk:92%
Samfundsfag: 50 %
Historie: 50 %
Engelsk: 95 %
Tysk: 100 %
Fransk: 100 %
Religion/kristendom: 54 %
Natur/teknik: 77%
Fysik/kemi: 100%
Matematik: 81 %
Biologi: 66 %
Geografi: 50 %
Idræt: 80%
Svømning: 100 %
Billedkunst/P-fag: 58 %
Sløjd: 100%
Hjemkundskab: 0 %
Håndarbejde:100 %
Musik: 89,6 %
Det er til stadig drøftelse – forholdet mellem linjefag
contra fålærer-princip.
102

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
19. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af børn, hvis udvikling
kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, af
lærere med
linjefagsuddannelse i
specialpædagogik eller
kompetencer svarende til
linjefagsuddannelse?
19.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
20. I hvilket omfang
varetages undervisningen
i dansk som andetsprog af
lærere med
linjefagsuddannelse i
dansk som andetsprog
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
20a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
100 % af det planlagte undervisningstimetal til børn
med særlige pædagogiske behov
Ved fagfordelingen er der endog stor opmærksomhed
på specialundervisningen
78,4 % af det planlagte undervisningstimetal til
undervisning i dansk som andet sprog
Ved fagfordelingen er der stor opmærksomhed på
dansk som andetsprog
103

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
21. I hvilket omfang er der
anvendt midler på
efteruddannelse eller
kompetenceudvikling i
øvrigt af lærerne?
I alt er der anvendt 484.925 kr. til efteruddannelse
eller kompetenceudvikling i øvrigt
Dette svarer til 13.881 kr. i gennemsnit pr. lærer
Definition:
For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at
forbedre/forøge og udvide kvalifikationer.
Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der
er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og
personlige holdninger.
104

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
Afsnit 6.3 – Hjortespringskolens beretning
Dette afsnit er Hjortespring skoles egen beretning, der beskriver den pædagogiske udvikling og de
pædagogiske processer der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både
til kommunale og lokale indsatsområder.
Skolens egne indsatsområder
HELP
Tre lærere, en bh.kl. lærer, 4 pædagoger og 4 ledere er blevet uddannet i indeværende skoleår,
herved har vi sikret, at der er en HELP-person på alle årgange. Ledelsen følger op på teamets
arbejde med HELP på årgangsteamsamtalerne og på møder med årgangskoordinatorerne. Igen i år
har vi haft to pædagogiske møder, hvor Annette Arnkjær har stået for træning og afprøvning af
metoden. Som ledelse forventer vi, at HELP-lærerne stiller deres ekspertise til rådighed i eget
årgangsteam, igangsætter og leder ”HELP-seancen” samt har metoden for øje og bringer den i spil,
når det er relevant på egen årgang.
Ledelsen holder et par årlige møder med disse lærere, hvilket har vist sig at have stor værdi i
forhold til at justere forventningerne. Der er stadig udviklingspotentiale i arbejdet med HELP, men
vi er godt i gang, og der er en vilje til at arbejde med metoden.
Faglig læsning/læsning i alle fag
Klasserne på 4. og 5. årgang har fået et 10 timers kursus i faglig læsning med fokus på:
- søgning på nettet på relevante links
- kendskab til faglitteratur
- arbejde med faglitteratur
- eksempler på læsning af faglige tekster
Desuden har skolebibliotekaren vejledt kolleger på mellemtrinnet i at inddrage læsningen i alle
fag. Vi har haft Merete Brudholm ude på skolen med et inspirerende oplæg til alle lærere om
læsning i alle fag. I kommende skoleår har vi etableret et 10 timers kursusforløb for 4. årgangs
lærere i samme emne med samme kursusholder. Vi ser dette som en del af vores fokus på
mellemtrinnet ved at bruge kursusressourcer på at understøtte læsning i alle fag. Hvis det har den
forventede effekt, vil vi overveje et tilbagevendende tiltag.
Mål og indsatsområder i SFO
Pædagogerne påbegyndte arbejdet med beskrivelse af mål og indsatsområder på en pædagogisk
weekend i januar måned, hvor der blev arbejdet med Smtte-modellen i forhold til at målrette
arbejdet med de i bekendtgørelsen beskrevne indsatsområder, bl.a.
- børns medbestemmelse
- krop, bevægelse og sundhed
- sammenhæng i overgangen mellem børneinstitution, SFO og klub
- børn med særlige behov
I august 2010 forventer vi at have mål og indholdsbeskrivelsen udarbejdet. Vi ser det som et
dynamisk papir som løbende skal justeres i forhold til daglig praksis og overordnede pædagogiske
krav og målsætninger.
105

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
Cooperative Learning
Skolens pædagogiske personale blev på et møde i efteråret præsenteret for de undervisningsstrukturer
som knytter sig til Cooperative Learning. Baggrunden var et ønske om at styrke
fagligheden og skabe et inspirerende læringsrum, hvor flere elever er engageret og aktive i
undervisningen. Dette faldt også i tråd med den seneste UVM-undersøgelse, som viste, at eleverne
ønskede mere gruppearbejde. Forinden havde alle lærere og pædagoger fået bogen ”Cooperative
Learning”, så der var mulighed for at snuse til metoden inden oplægget. Efterfølgende skulle
metoden prøves af i klasserne eller i forbindelse med møder, alle skulle ”have dyppet tæerne” i
løbet af skoleåret. Vi fik et fantastisk inspirerende oplæg, og på den baggrund var der stor
interesse for at prøve metoden. Vi understøttede dette arbejde ved at indkøbe en del materiale til
brug i klasserne. Vi indleder det kommende skoleår med et opfølgningskursus med samme
oplægsholder.
Løbende Evaluering
Med indførelsen af de nationale test på udvalgte klassetrin har den enkelte faglærer fået endnu et
redskab til den løbende evaluering. Ud over disse test har vi vores egne (og de kommunalt
bestemte) prøver, som varetages af læsevejleder og ressourcecenter. I de seneste år har vi
haft stor glæde af at udvikle på vores fagkonferencer som afholdes på 1. – 8. klassetrin i dansk og
matematik. Her deltager klassens faglærer, ressourcecenterrepræsentant, læsevejleder eller
matematikressourcelærer samt en leder. Konferencerne afholdes en gang årligt.
På dansk-konferencen fremlægges de seneste prøveresultater, som er taget på årgangen, og på
denne baggrund finder en drøftelse sted vedrørende undervisningsdifferentiering, udvælgelse af
materialer til både svage og stærke elever samt overvejelser over metode- og materialevalg og
holddeling. Her drøftes også mulighederne for IT-støttet undervisning med CD-ord, som er en fast
del af ressourcecenterets kurser, som retter sig mod elever med læse- og stavevanskeligheder.
Matematikkonferencen kører efter samme koncept, men har kun kørt i de seneste to år.
Erfaringerne med begge konferencer er imidlertid så gode, at de fastholdes og udbygges, bl.a. vil
vi i det kommende år afsætte mere tid til erfaringsudveksling og vidensdeling med henblik på at
løfte fagligheden yderligere.
Desuden er elevsamtaler, logbogskrivning og portefolie fortsat med til at sikre, at læreren har et
overblik over opfyldelsen af de opstillede mål for undervisningen, men også at den enkelte elev
oplever en udvikling i eget udbytte af undervisningen.
Kommende skoleår 10/11
Der er også i det foregående beskrevet udviklingsfelter, men derudover har vi følgende:
Indførelse af Forældreintra
Personalet blev i indeværende år introduceret for Forældreintra, og en del klasser har inddraget
det i skole-hjemsamarbejdet. Vi vil gerne på sigt gå over til at bruge systemet i kommunikationen
med forældrene, så vi har taget det første skridt. På årgangenes forældremøder i starten af
106

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
skoleåret vil forældrene blive præsenteret for Forældreintra og herefter er der mulighed for at
bruge det i samtlige klasser.
Fokus på Mellemtrinnet
Der har i de forløbne år været stor opmærksomhed på arbejdet i indskolingen. Vi har nu et behov
for at rette opmærksomheden på det videre arbejde i 4. – 6. klasse. Dette understøttes af
forventningerne om en kommende rammeplan for de 10 – 14 årige. Vi ser også overgangen mellem
SFO og klub som en vigtig del af dette arbejde.
Vores mål er at udvikle sammenhængskraften i mellemtrinsafdelingen ved at styrke fællesskabet
og udvikle et godt læringsmiljø. Det skal skabe forandring for både børn og voksne. I starten af
skoleåret samler vi alle afdelingens lærere for at drøfte forventninger til årets arbejde. På mødet
inviteres en repræsentant fra Klub BUG, som i forvejen er involveret i vores Pusterumsarbejde i
afdelingen. Det er på nuværende tidspunkt besluttet, at alle årgange holder fælles forældremøder i
starten af skoleåret.
HELP og Cooperative Learning
Som beskrevet ovenfor fortsætter vi med at have fokus på og videreudvikle arbejdet med HELP og
CL, det er bl.a. et fokuspunkt i årgangenes teamsamtale med ledelsen.
107

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
Afsnit 6.4 – Resultater
I dette afsnit følger faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne
oplysninger og forvaltningens.
1. Hvad er den
gennemsnitlige karakter
ved folkeskolerne
afgangsprøver for hvert
fag?
2. Hvad er resultatet af
de nationale tests?
Dansk, læsning 5,86
Dansk, retskrivning 4,9
Dansk, mundtlig 7,68
Engelsk, mundtlig 7,55
Tysk, mundtlig 4,77
Fransk, mundtlig 7
Matematik, færdighedsregning 6,65
Matematik, problemregning 5,47
Fysik / kemi 6,38
Samfundsfag, mundtlig 5,56
Geografi, skriftlig 7,22
Biologi, skriftlig 9,65
Historie, mundtlig 02
Resultaternes af de nationale test er fortrolige ifølge
Folkeskolelovens §55b
108

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
3. Hvad er
overgangsfrekvensen til
ungdomsuddannelse?
Uddannelsesnavn Uddannelsestype I alt
Den pædagogiske
assistentuddannelse Erhvervsuddannelse 2
Elektriker Erhvervsuddannelse 1
Finansuddannelsen Erhvervsuddannelse 2
Gastronom Erhvervsuddannelse 1
Kosmetiker Erhvervsuddannelse 1
Smedeuddannelsen Erhvervsuddannelse 1
Social- og
sundhedsuddannelsen Erhvervsuddannelse 2
Tandklinikassistent Erhvervsuddannelse 2
Træfagenes
byggeuddannelse Erhvervsuddannelse 1
Sundhed, omsorg og
pædagogik
Erhvervsuddannelse kun
indgang 1
HF 14
Markedsorienterede
studieretninger HHX 2
Sproglige studieretninger STX 3
Kunstneriske
studieretninger STX 3
Økonomisk orienterede
studieretninger HHX 1
Naturvidenskabelige
studieretninger STX 8
Anden gymnasial
uddannelse 1
Internationalt orienterede
studieretninger HHX 3
Naturvidenskabelige
studieretninger HTX 3
Samfundsvidenskabelige
studieretninger STX 7
10. klasse 10. klasse 21
Meddelelse om andre
aktiviteter/Individuelt
tilrettelagt
ungdomsuddannelse
Meddelelse om andre
aktiviteter/Individuelt
tilrettelagt
ungdomsuddannelse 3
109

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
4. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolerne
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
specialpædagogisk
bistand?
5. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolens
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
undervisning i dansk
som andetsprog?
Ingen elever i denne kategori
4,3
110

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
Afsnit 6.5 – Forvaltningens statusnotat for Hjortespring skole
I følgende afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af hvordan skolen gennem året
har arbejdet med de to udvalgte emner HELP og Undervisningsdifferentiering.
HELP
HELP er på vej til at blive en del af bevidstheden blandt lærere og pædagoger på Hjortespring
skole. De interviewede fortæller, at HELP ligger i baghovedet hver gang der tales om et barn.
HELPmodellem bruges på flere årgangsteammøder, hvor man har udarbejdet en enklere model,
der ikke er så tidskrævende som den originale. Der er dog stadig lærere, der ikke finder
HELPmodellen brugbar, og som ikke synes den bidrager med yderligere end de metoder lærerne i
forvejen benytter ved problemstillinger.
De interviewede giver udtryk for, at de er positive overfor HELPmetoden, idet den hjælper dem til
selv at nå frem til en erkendelse af, hvilke tiltag der skal gøres i forhold til en problemstilling.
Dermed er der større sandsynlighed for at tiltagene gennemføres, og at man får ejerskab til
problemstillingen.
En lærer beskriver, at hun er blevet bedre til at lave aftaler med sig selv, prøve nogle tiltag af i en
periode og så evaluere med sig selv om det virker. Hun beskriver at det er vigtigt at se på
ressourcerne hos barnet, og så bygge noget op omkring det. Dette ser vi som et udtryk for at HELP
bruges i det daglige, også selvom det ikke lige er en formel HELPseance.
De interviewede beskriver, at tovholderrollen kan være svær, idet den møder modstand blandt
nogle kolleger. Dermed føler tovholderne sig i klemme mellem ledelsen, der ønsker HELP udbredt
og kollegerne, der udtrykker modstand.
Der er dog tydelige tegn på, at den overvejende del af skolen har ændret tilgangen til
problemstillingerne siden HELP er blevet introduceret.
En lærer fortæller, at en mor til en nytilflyttet elev har udtrykt at hun har mærket at der arbejdes
på en helt anden måde end hun var vant til fra den tidligere skole. Der arbejdes med relationer,
hvilket giver et godt læringsmiljø for eleverne. Dette er et meget flot tegn på at HELPmetoden
bruges og virker ved at komme børnene til gode. Videre fortæller en af de interviewede, at hun har
oplevet, at forældresamarbejdet er blevet bedre, fordi HELPmodellen hjælper til at identificere de
relevante aktører for problemstillingen. Dermed bliver det tydeligt, hvilke forhold skolen kan
iværksætte tiltag i forhold til og hvilke andre aktører har indflydelse på. Dermed kan laves klare
konkrete aftaler med forældrene. Man får en bedre forståelse for problemerne.
De interviewede oplever, at ledelsen bakker op om HELPmetoden og er gode til at spørge ind til
det ved teammøderne. De interviewede giver dog også udtryk for, at det er vigtigt, at ledelsen er
tydeligere i deres forventninger til tovholderne og sørger for at holde gryden i kog.
111

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
Konklusion
Det er vores opfattelse, at HELPmodellen er på vej til at indlejre sig i bevidstheden blandt lærere
og elever på Hjortespring skole. Det er vigtigt fortsat at have fokus på at sætte HELP på
dagsordenen og iværksætte HELPseancer, således at metoden kan øves og på den måde forankres.
Der er mange gode succeshistorier om brugen af HELP på Hjortespring skole, som det er vigtigt at
få fortalt, således at metoden også kan vinde indpas blandt de lærere og pædagoger, der fortsat er
usikre på metoden.
Undervisningsdifferentiering
De interviewede på Hjortespring skole definerer undervisningsdifferentiering som: ”at man
arbejder med samme emne, men differentierer efter det sted eleverne er i deres udvikling”. Det kan være i
forhold til, hvordan der arbejdes med emnet, hvilke materialer der arbejdes med, hvor lang tid den
enkelte elev får osv.
De interviewede udtrykker, at undervisningsdifferentiering kræver et enormt kendskab til
eleverne for at kunne imødekomme deres behov. Det er vigtigt både at kende de faglige behov og
de sociale behov. Derfor kan det være hårdt at undervisningsdifferentiere, hvis man er faglærer,
der kun har eleverne få timer om ugen.
På Hjortespring skole har lærerne i løbet af året fået kendskab til en ny metode kaldet Cooperative
Learning, som er en struktureringsmæssig metode til undervisningsdifferentiering. Det er en måde
at sætte børnene sammen på for at øge indlæringen. F.eks. dannes grupper med to middelelever, 1
stærk og 1 svag. Eleverne får forskellige roller, f.eks. en oplæser, en referattager osv. Efter noget tid
byttes rollerne. I strukturen er indbygget, at eleverne hjælper hinanden, således at både stærke
som svage elever lærer noget ved det. Tanken er, at jo mere eleverne får mulighed for at italesætte
sin viden, jo bedre lærer de det.
De interviewede udtrykker meget stor begejstring for metoden i Cooperative Learning, og en stor
vilje til at bruge den. Lærerne fortæller at eleverne også er begejstrede for metoden, men at de også
oplever den som hård, fordi eleverne er meget aktive, og ikke kan sidde og gemme sig. Lærerne er
derfor opmærksomme på, at veksle mellem de forskellige metoder, så det ikke bliver for
anstrengende for eleverne. Derfor fortæller lærerne også, at det er vigtigt at planlægge i teamet,
hvem der bruger Cooperative Learning hvornår, så eleverne ikke pludselig oplever det i alle fag,
men derimod oplever en afveksling.
De interviewede fortæller, at ledelsen på skolen har taget en beslutning om, at alle lærere skal
igennem to kurser i Cooperative Learning, og ledelsen udtrykker en forventning om at alle skal
prøve at bruge det.
Det er forvaltningens opfattelse, at Cooperative Learning bruges meget på Hjortespring skole. Vi
vurderer derimod ikke, at den mere traditionelle holddeling bruges så meget. De interviewede
fortæller, at de kun gør det et par gange om året, da det kræver at man lægger skema først.
Holdene deles både ud fra faglige og sociale hensyn. Lærerne er meget optagede af at få et socialt
sammenhold på årgangen, for på den måde også at forebygge konflikter, hvis det senere hen
skulle blive nødvendigt at lægge klasserne sammen.
112

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
De interviewede fortæller, at de sjældent bruger holddeling på tværs af spor. Det har de svært ved
at se mulighederne i.
Det er vores opfattelse, at lærerne generelt giver udtryk for at holddeling er svært organisatorisk.
De fortæller selv, at de gerne vil gøre øget brug af holddeling, hvis det var praktisk muligt.
I indskolingen og på mellemtrinnet er pædagogerne med til holddelingsforløb og lærerne fortæller
at de er en god støtte.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at undervisningsdifferentiering på Hjortespring skole mere eller mindre er
synonym med Cooperative Learning. Lærerne er rigtig glade for metoden og viser en stor vilje til
at bruge den i den daglige undervisning. Som lærerne også selv er inde på kræver
undervisningsdifferentiering et stort kendskab til elevernes faglige og sociale forhold. Vi vil
opfordre til, at lærerteamene gør mere ud af at alle i teamet har et stort kendskab til eleverne,
således at de faglærere der ikke har klassen så mange timer om ugen har bedre forudsætninger for
at kunne undervisningsdifferentiere.
Desuden vil vi anbefale, at de ikke helt glemmer den mere traditionelle form for holddeling, og
evt. også tænker holddeling på tværs af spor, da dette kan være til stor gavn for eleverne. Vi vil
opfordre til at ledelsen hjælper lærerne til at kunne organisere flere holddelingsforløb.
Anbefalinger
På baggrund af forvaltningen statusnotat om HELP og Undervisningsdifferentiering, vil
forvaltningen anbefale:
At ledelsen hjælper lærerne med at organisere holddelingsforløb
Fortsat at have fokus på at satte HELP på dagsordenen
Fortsætte med at iværksætte HELPseancer og brug tovholderne
113

Kvalitetsrapport 2010 Hjortespring skole
114

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
Lindehøjskolens
Kvalitetsrapport 2010
115

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
Afsnit 7.1 - Opfølgning på udviklingsfelter fra kvalitetsrapporten 2008
Dette afsnit er skolens egen beskrivelse af, hvordan de har fulgt op på de udviklingsfelter
forvaltningen pegede på i kvalitetsrapporten 2008.
Følgende 3 indsatsområder er nævnt fra forvaltningens side i rapporten for 2008, som relevante
områder at tage fat på eller være mere tydelige omkring:
Nedenfor indgår de 3 områder under hovedoverskriften ”Mange måder at lære på.” Dette afsnit
indgår også i beskrivelserne under skolens hovedindsatsområde pkt. 5.
Mange måder at lære på – indretning af læringsmiljø
Pga. mange nye ansatte er det nødvendigt til stadighed at vende tilbage til den indholdsmæssige
side af sagen i indsatsområderne.
I teamsamarbejdet har vi derfor stadig fokus på de forskellige elementer nedenfor:
Øget brug af holddeling
Undervisningsdifferentiering som emne vil være naturligt, herunder hvordan man fælles
forholder sig til mulighederne for holddeling.
Det er vanskeligt at vurdere om den i praksis anvendte holddeling er i stigning, men diskussionen
på teammøderne er på dette område forøget. Derfor kan man forsigtigt konkludere at der også i
praksis sker en forøgelse af holddelingen. I forbindelse med skolens spor-uger, afdelingsuger og
uger for hele skolen (f.eks. udeugen) anvendes holddeling som gennemgående princip for
gennemførelse af aktiviteterne.
Fokus på UEA- undervisningen
Primært i udskolingsafdelingen har vi drøftet spørgsmål om UEA- undervisningen. Dette arbejde
må fortsættes i kommende skoleår, da der igen sker ændringer på området.
Indretning af undervisningsmiljø.
Denne er bekostelig, så vi må investere i inventar i flere tempi.
Tænkningen omkring læringsstile anvendes i forbindelse med indretning.
I udskolingen er indledt et projekt, hvor eleverne medinddrages i arbejdet med at holde styr på
inventar, oprydning i fællesarealer og hjembaser. Projektet rækker ind i skoleåret 2010-2011.
Ansvarlighed er den skoleværdi man læner sig kraftigst op af i denne forbindelse.
116

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
Afsnit 7.2 - Rammebetingelser
I dette afsnit oplyses en række faktuelle data om Lindehøjskolen. Dataene er oplysninger fra
henholdsvis skolen og fra forvaltningen.
1. Hvilke klassetrin
udbyder skolen?
(pr. 5. september 2009)
2. Hvor mange spor er der
på hvert klassetrin inkl.
børnehaveklasser?
(pr. 5. september 2009)
3. Hvor mange elever har
skolen samlet set?
(pr. 5. september 2009)
4. Hvor mange elever
modtager
specialpædagogisk
bistand i specialklasser?
(pr. 5. september 2009)
5. Hvor mange elever
modtager undervisning i
dansk som andetsprog?
(pr. 5. september 2009)
Fra 0. til og med 9. klassetrin
Skolen har antal normalklassespor pr. klassetrin
0. klassetrin: 4 spor
1. klassetrin: 4 spor
2. klassetrin: 3 spor
3. klassetrin: 4 spor
4. klassetrin: 4 spor
5. klassetrin: 4 spor
6. klassetrin: 3 spor
7. klassetrin: 4 spor
8. klassetrin: 4 spor
9. klassetrin: 3 spor
Samlet elevtal: 820
(inkl. børnehaveklasser og eventuelle 10. klasser)
9 elever
70 elever
117

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
6. Hvor mange % af det
samlede antal
indskolingselever går i
SFO
(pr. 5. september 2009)
7. Hvad er den
gennemsnitlige udgift pr.
elev?
8. Hvor mange ressourcer
er afsat til
specialpædagogisk
bistand pr. elev?
9. Hvor mange ressourcer
er afsat til undervisning i
dansk som andetsprog pr
elev?
10. Hvad er den
gennemsnitlige
klassekvotient?
11. Hvor mange elever er
der pr. lærer? (eksklusiv
elever i specialtilbud,
specialklasse mv.)
(pr. 5. september 2009)
99 % af indskolingseleverne
49.973 kr. pr. elev
4.464 kr. pr. elev
858 kr. pr. elev
21,97 elever pr. klasse
14,94 elever pr. lærere/børnehaveklasseledere
118

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
12. Hvad er elevernes
totale fravær opgjort for
perioden:
1. januar – 30.april 2010?
13. Hvor mange elever er
der pr. nyere computer
(under fem år gamle) med
internetopkobling?
(pr. 5. september 2009)
14. Hvad er den
gennemsnitlige udgift til
undervisningsmidler pr.
elev?
15. Hvor stor en
procentandel af lærernes
arbejdstid anvendes til
undervisning?
(pr. 5. september 2009)
Antallet af
fuldtidsstillinger defineres
som antal stillinger minus
ledelse og konsulenter.
16. Skolens
timefordelingsplan
17. I hvilket omfang bliver
planlagte timer
gennemført?
Planlagte timer er
gennemført, når de læses
af fast lærer eller vikar.
Opgørelsen foretages for
perioden 1.1. til 30.4. 2010.
2.856 dage fordelt på 814 elever
Svarer til 3,51 dage i gennemsnit pr. elev
5 elever pr. bærbar PC.
Derudover har 100 elever netbook udlånt af skolen.
2.087 kr. pr. elev
53,20 fuldtidsstillinger
35.001 undervisningstimer
658 timer undervisning svarende til 39,88 % af
nettotimetal
Se bilag 1
99 % af det samlede antal planlagte timer
119

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
17.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner generelt / i
forhold til bestemte fag?
18. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af lærere med
linjefagsuddannelse i faget
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
18.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
Nej
Dansk: 73 %
Samfundsfag: 50 %
Historie: 61 %
Engelsk: 85 %
Tysk: 100 %
Fransk: 100 %
Religion/kristendom: 38 %
Natur/teknik: 46 %
Fysik/kemi: 100 %
Matematik: 79 %
Biologi: 33 %
Geografi: 50 %
Idræt: 67 %
Svømning: 30 %
Billedkunst/P-fag: 50 %
Sløjd: 62 %
Hjemkundskab: 75 %
Håndarbejde: 100 %
Musik: 78 %
Nej
120

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
19. I hvilket omfang
varetages undervisningen
af børn, hvis udvikling
kræver en særlig
hensyntagen eller støtte, af
lærere med
linjefagsuddannelse i
specialpædagogik eller
kompetencer svarende til
linjefagsuddannelse?
19.a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
20. I hvilket omfang
varetages undervisningen
i dansk som andetsprog af
lærere med
linjefagsuddannelse i
dansk som andetsprog
eller kompetencer
svarende til
linjefagsuddannelse?
20a Har dette givet
anledning til
ledelsesmæssige
dispositioner?
67 % af det planlagte undervisningstimetal til børn
med særlige pædagogiske behov
Nej
0 % af det planlagte undervisningstimetal til
undervisning i dansk som andet sprog
Nej
121

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
21. I hvilket omfang er der
anvendt midler på
efteruddannelse eller
kompetenceudvikling i
øvrigt af lærerne?
I alt er der anvendt 563.629 kr. til efteruddannelse eller
kompetenceudvikling i øvrigt
Dette svarer til 30.171 kr. i gennemsnit pr. lærer
Definition:
For kompetenceudvikling gælder, at der er tale om at
forbedre/forøge og udvide kvalifikationer.
Kompetenceudvikling er en ændringsproces, hvor der
er tale om, at skulle forandre måske både adfærd og
personlige holdninger.
122

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
Afsnit 7.3 – Lindehøjskolens beretning
Dette afsnit er Lindehøjskolens egen beretning, der beskriver den pædagogiske udvikling og de
pædagogiske processer, der har været arbejdet med i løbet af året. Beretningen forholder sig både
til kommunale og lokale indsatsområder.
Tilbageblik på skoleåret 2009/2010
a) Den løbende evaluering af undervisningen
Lærerne benytter sig af mange forskellige former for evaluering i det daglige arbejde. Den baserer
sig både på konkrete materialer, lærer og elev vurderinger af arbejder og mundtlig tilbagemelding
til eleverne. Herudover reflekteres der også over undervisningen og dens opnåelse af mål på
forskellige teammøder.
Af konkrete materialer er:
Selvfabrikerede test/spørgsmål, der refererer direkte til aktuelt anvendt undervisningsmateriale
eller til undervisningsforløb indenfor de forskellige fagområder.
Præfabrikerede materialer, der er produceret som egentlige test relateret til fagmål eller
forlagsproducerede materialer, der er relateret direkte til et undervisningsmateriale.
Porte folie bliver i stigende omfang benyttet til den løbende evaluering.
Interview af klasse, gruppe af børn eller individuelle samtaler. I nævnte situationer er det oftest
læreren, der har sit eget oplæg til den mundtlige kommunikation.
Fælles for såvel konkrete materialer udarbejdet af læreren og de mere verbale evalueringer er, at
de danner udgangspunkt for den regelmæssige underretning af forældrene om status på det
enkelte barns skolegang.
De obligatoriske test er for alvor kommet i anvendelse i forløbne skoleår. Det har været lidt af en
opgave her første gang at skulle etablere arbejdspladser, hvor de enkelte klasser kunne
gennemføre testene. Der har blot været tale om ganske få uheld, affødt af manglende
kommunikation med UNI-C´s system. Kun ganske få af fejlene skyldes brugerfejl og systemfejl hos
skolen selv.
Elevplaner har igen i år været taget i anvendelse forud for skole-hjem-samtaler. Typisk er
elevplanen blevet udgivet i forbindelse med forårets samtaler
Arbejdet med ”kufferten” i forbindelse med brobygningen mellem børnehave og skole/sfo er en
fast ingrediens i første omgang ved maj-forløbet med de kommende børnehaveklassebørn. Senere
benyttes kufferten til arbejdet i børnehaveklassen.
b) Den specialpædagogiske bistand
Se indsatsen evalueret nedenfor
c) Undervisning i dansk for 2-sprogede børn
Se indsatsen evalueret nedenfor
123

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
Skolens hovedindsatsområder
1. Legeplads
I september 2009 fandt indvielsen af den nye legeplads sted, hvor borgmesteren deltog ved at
holde tale og klippe snoren til alle de nye muligheder på legepladsen. Kun vejret drillede en smule
denne dag, men kunne ikke tage glæden fra os.
Med færdiggørelsen af legepladsen har skolen fået rigtig gode udearealer til børnene.
Vi må i de fremtidige prioriteringer vurdere på mulighederne for ændringer i de 2 gamle
skolegårde herunder etablering af nyt slidlag.
2. IT og læring
Indsatsen på dette område har været koncentreret om, at få moderniseret vort netværk mht.
styring af brugere. Fremover kan man koble sig på netværket med sit Uni-login.
Projektet i 4.d med netbooks er blevet en smule forstyrret af, at en lærer skulle på barsel, og en
anden lærers langtidssygdom. Alligevel må vi konkludere at dette projekt viser os en del om,
hvordan eleverne og lærerne profiterer af at have dette værktøj ved hånden konstant.
Bl.a. på baggrund af dette er der etableret et lignende projekt for klasserne på b-sporet i
indskolingen. Det bliver spændende at se, hvordan de mindst børn kan have glæde af den daglige
brug af deres netbook.
Vi har stadig til gode at anvende Danmarks Evalueringsinstituts materiale til selvevaluering og
udvikling af skolens pædagogiske arbejde med it.
Smartboardet er nu en uundværlig mulighed i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af
undervisningen, samt kommunikationsmulighederne via Skoleintra.
3. Overgang til Skoleintra – styrkelse af kommunikation/information
De fleste lærere og pædagoger benytter nu Skoleintra til kommunikation med forældre og elever.
4. Anerkendende pædagogik
Evaluering af arbejdet med anerkendende pædagogik udstår stadig. Men i forbindelse med de
enkelte teams arbejde vil der i kommende skoleår være mulighed for dette.
Målet er stadig, at vi på Lindehøjskolen finder frem til en tydeliggørelse af en anerkendende
pædagogik. Anerkendelse handler bl.a. om holdninger til, hvordan mennesker mødes, hvordan
man forstår hinanden og hvordan man accepterer hinandens udgangspunkt.
Til stadighed er det forståelsen af relationen mellem eget ansvar og det fælles ansvar, der skal
arbejdes med.
5. Mange måder at lære på – indretning af læringsmiljø
Pga. mange nye ansatte er det nødvendigt til stadighed at vende tilbage til den indholdsmæssige
side af sagen i indsatsområde.
I teamsamarbejdet har vi derfor stadig fokus på de forskellige elementer nedenfor:
a. tænkningen omkring læringsstile
b. Indretning af undervisningsmiljø.
Denne er bekostelig, så vi må investere i inventar i flere tempi.
124

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
c. Holddeling, hvor der arbejdes med hold indenfor og på tværs af klasser.
Undervisningsdifferentiering som emne vil være naturligt, herunder hvordan man fælles
forholder sig til mulighederne for holddeling.
Vi har endnu ikke taget fat på videndelingen om coorperative learning.
Fokus på UEA- undervisningen
Primært i udskolingsafdelingen har vi drøftet spørgsmål om uea- undervisningen. Dette arbejde
må fortsættes i kommende skoleår, da der igen sker ændringer på området.
Ude-uge for hele skolen
I april havde vi et helt særligt arrangement på Kildegåren i Herlev nord.
Alle børn og voksne gennemførte en rigtig god uge, hvor undervisningen blev anskuet fra nogle
helt nye vinkler, end i dagligdagen på skolen. Der kan læses mere om denne fællesuge for skolen
på skolens hjemmeside.
Mange forældre, børn og personaler efterspørger en lignende uge i kommende skoleår.
Ledelsen har fortalt om ugen ved foretræde for kommunens Børne- og Skoleudvalg.
Pædagogisk weekend afholdtes i marts 2010 hvor hovedtemaet var det psykiske arbejdsmiljø for
personalet. Det var en styrket personalegruppe, der kom tilbage til arbejdet ugen efter.
Hovedemner var fokus på skole-hjemsamarbejdet, og ”at have flere bolde i luften på samme tid.”
6. Pædagogiske læreplaner i SFO
Arbejdet med planerne finder nu anvendelse i SFO-delen.
Udfordringen er at omsætte planerne til praksis, og samtidig få dem til at blive til en del af de nye
beskrivelser for mål- og indhold i SFO-arbejdet.
7. Brobygning
Der er udarbejdet et såkaldt årshjul for samarbejdet mellem distriktets institutioner og skolen.
Dette danner udgangspunkt for det fortsatte samarbejde. I hovedtræk drejer det sig om:
a. møder på ledelsesniveau
b. fælles personalemøder for medarbejdere i børneinstitutionerne og fra skolens indskoling med
oplæg, der relaterer sig til den pædagogiske rammeplan for 0 – 10-årige børn.
8. Den internationale dimension - Comenius
Det er i skoleåret ikke lykkedes at etablere nye former for samarbejde internationalt, om end der
hos nogle lærere er spirende tanker på området.
9. HeLP – Herlevs arbejde med Læringsmiljø og Pædagogisk analyse
Vi har nu fået uddannet 11 tovholdere, der kan bistå det øvrige personale med de konkrete
sammenhænge, hvor LP-analysen vil være relevant.
Arbejdet fortsættes i kommende skoleår
10. Specialundervisning
Nedenfor er den organisering af specialundervisningen vi har benyttet i skoleåret skitseret:
125

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
a. Lille gruppe
En forebyggende indsats relateret til børn fra indskolingen. Periodevis kan de tilknyttes gruppen
til glæde for deres egen udvikling men også til glæde for deres klasse. Der har allerede i skoleåret
08/09 været gode resultater med denne indsats.
De gode erfaringer og resultater fortsatte i skoleåret.
b. Læsebånd
I indskolingen gennemførtes koordinerede læseforløb, hvor der var mulighed for differentiering.
c. Lektiecafé udskoling
Særlig støtte til de største elever, der f.eks. kan have problemer omkring de skriftlige arbejder, men
også problemer med at tolke de konkrete opgaver i de forskellige fag.
d. Matematikhold
Vi begyndte på at etablere egentlig specialundervisning i matematik. Et par af vore lærere var på
kursus omkring dette faglige felt.
e. Danskhold
Specialundervisning indenfor de danskfaglige aktiviteter.
f. Læseopsamling
Læsehold der etableres i perioder, hvor såvel elever fra mellemtrin og indskoling kan deltage.
g. AKT
Ressourcer blev afsat til børn, som af mange forskellige grunde mistrives i skolen, som f.eks. har
brug for samtaler eller få styr på deres dagligdag omkring sig selv og skolegangen.
h. DSA
Dansk for Tosprogede børn er i vækst på skolen. Det betyder, at det faglige arbejde er blevet
koncentreret på fast tilknyttede lærere – pt. 3 lærere. Dels uddannes de i den særlige tilgang til
børnene, men også den særlige faglige vinkel, der skal til i forbindelse med udviklingen i det
danske sprog.
En lærer fungerer som test-lærer og koordinator på opgaverne vedr. børnene.
Alle nye 2-sprogede børn er blevet testet.
i. § 20.2
Enkeltintegrerede børn har vi arbejdet med på den måde, at det er lærere tilknyttet klasserne, som
eleverne går i, der har ansvaret for integrationen eller også er det lærere fra skolens
ressourcecenter.
j. Støtte 2.b
k. Støtte 2.c
l. Forebyggende indskoling
En AKT-lærer havde særlige timer i børnehaveklasserne for at have mulighed for at spotte børn,
som vi bør have særlig opmærksomhed i indskolingsårene.
11. Den gode tone – den sunde skole
Indsatsområderne er blevet medtænkt ved planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter i den
enkelte klasse og gruppe af børn.
Planer for skoleåret 2010/2011
Generelt om skolens overordnede opgave/udfordring
Drift af skolen, gennemførelse af undervisning og aktiviteter bl.a. set i lyset af indsatsområderne er
126

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
en opgave, som vi må forvente gennemført på økonomiske vilkår på et mere beskedent niveau end
tidligere. Kommunerne generelt er pressede af regeringens politik, hvilket nok også giver sig
udslag i Herlev. Dette tager vi ud fra et forsigtighedsprincip afsæt fra.
Børnene skal fortsat have en tryg og god hverdag, hvor de har mulighed for at udvikle sig bedst
muligt i fællesskabets ånd.
Personalesituationen
Der er op til skoleåret ikke behov for ansættelser i stor stil. Blot en enkelt ny lærer kommer til.
Dette skyldes, at flere ældre lærere har lyst til at fortsætte i deres job i stedet for at gå på pension,
hvilket tilskrives, at de faktisk trives i deres job som lærer ved Lindehøjskolen. En håndfuld lærere
nærmer sig de 64 - 65 år.
Vi har en fornuftig blanding af unge og ældre medarbejdere, hvilket giver grundlag for såvel
erfaring, nytænkning og nye måder at sætte tingene i spil på. Dette gælder for både skole- og
fritidsdelen.
Arbejdet i team – skolens struktur/organisering
Teamstrukturen er stadig fundamentet for samarbejdet på skolen. Medarbejderne er organiseret i 6
team med en såkaldt lodret opdeling. To team i hver afdeling: Indskoling, mellemtrin og
udskoling.
I afdelings- og teamsammenhæng planlægges fælles aktiviteter for team og afdeling på tværs af
klasser efter forskellige holddelingsprincipper.
Det er stadig også lærere og pædagoger omkring den enkelte klasse, der tager initiativer vedr. de
konkrete aktiviteter for arbejdet i klassen og den tætte kontakt til det enkelte barn.
Indsatsområder 2010-2012
I foråret 2010 har pædagogisk råd drøftet prioritering af indsatsområder for de kommende 2
skoleår. Det drejer sig om emner, der har relevans for alle dele af skolen, og for emner, der
relaterer sig til en enkelt afdeling.
Hele skolens emner:
a. HELP
Vi gennemfører café-arrangementer med støtte fra PPR for at bringe yderligere viden og forståelse
for LP-metoden ind i det daglige arbejde
b. Skole-hjem samarbejdet
Der er behov for at tage en fælles diskussion om dette tema, idet flere lærere og pædagoger ikke
har været med hele vejen fra Lindehøjskolens fødsel.
Hvad er det relevant at kommunikere om, hvilken form bør anvendes, hvilke forventninger har
parterne til hinanden, hvordan aftaler man det konkrete samarbejde osv.?
c. Værdier for ledelsen
Værdier helhedstænkende, synlig, ordentlig, visionær tager vi en drøftelse af i løbet af efteråret
2010, for at kunne give en tilbagemelding til forvaltningen om synspunkterne og evt. forslag til det
videre arbejde med leder-evaluering i Herlev og på skolen.
127

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
Skoledelens emner:
a. Årsplaner
For lærernes vedkommende er der behov for at drøfte begrebet årsplan kombineret med
aktivitetsplan for en klasse. Hvad er en årsplan, hvad indeholder den, hvem er den for, hvordan
kommer man i gang med årsplanen, hvordan kan man med fordel samarbejde med kolleger om
årsplanen?
b. Cooperative Learning
Seks lærere har været på et længerevarende kursus, flere kommer til i kommende skoleår. Dette vil
vi udnytte til et fælles fokusområde bl.a. gennem oplæg udefra.
Afdelingers emner:
a. Rammeplanerne er relevante emner for såvel indskoling som mellemtrin. Særligt på mellemtrinnet
hvor der kommer en ny rammeplan, skal der kigges efter, hvordan rammeplanen skal have og kan
have betydning for undervisningen.
b. Holddeling/teamtimer
I begrænset omfang har vi teamtimer/2 lærer-timer til rådighed for forskellige former for
holddeling.
Timerne er fordelt til lærere i alle 3 afdelinger.
c. UEA-undervisningen på afdelingsmøder udskoling 2010/2011
Særligt omkring udskolingen sker der ændringer, som lærerne skal forholde sig til
d. Undervisningsmiljø fortsat
Der er langt fra tilfredshed vedr. indretning af undervisningsmiljøet i afdelinger og afsnit.
Særligt i udskolingen er vi knapt kommet ordentligt i gang, således at det er synligt, at eleverne
tager ansvar for indretning og passer på såvel inventar som udsmykning.
Der skal findes frem til en indsats, der giver resultater på dette område i afdelingen.
Fagteams emner:
a. Fagligt fokus på matematik
Emnet er relevant, idet flere børn ikke i tilstrækkeligt omfang får taget nogle gode
udviklingsspring i faget. Vi skal derfor forstå at udvikle en særlig indsats i relation til disse børn.
b. Fælles Mål 2009
Fagteams skal fortsat diskutere målene for fagene, og hvordan de kan nås gennem de etablerede
undervisningsaktiviteter. Den didaktiske diskussion skal bringes på bane i team, således at den
enkelte lærer står på et stærkere fundament i arbejdet omkring den enkelte klasse. Der skal være
udfordringer for alle elever, hvilket stiller særlige krav til differentieringen. Måske vil det være
relevant at kombinere den fagdidaktiske diskussion med eksakt viden om organisering af
undervisningen f.eks. ved hjælp af coorporativ learning.
c. IT i et fagdidaktisk og pædagogisk perspektiv
I alle fag skal dette perspektiv rummes, men ikke alle lærere føler sig lige rustet til at medtænke
dette i undervisningen. Derfor skal der fokus på IT i den faglige diskussion
128

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
SFO-delens emner:
a. Mål- og indholdsbekrivelsen for fritidsdelen
Denne skal offentliggøres på skolens hjemmeside, og et væsentligt grundlag er de allerede
udarbejdede læreplaner.
b. Pædagogiske læreplaner videreudvikles
I praksis skal planerne danne udgangspunkt for aktiviteterne i fritidsdelen. Det er relevant at
evaluere på konkrete områder for evt. at tilrette læreplaner i henhold til denne
c. Sammen med skoledelen – fokus på rammeplanen for de 0 – 10 årige børn
Alle medarbejdere skal kende rammeplanen og elementer heri. Særligt er det fælles syn på læring
vigtig, når der skal planlægges aktiviteter i fritidsdelen og skoledelen.
Rammeplansdiskussionen er relevant at tage op i indskolingen, idet flere nye medarbejdere er
kommet til efter at rammeplanen er taget i brug som grundlag for arbejdet.
d. Brobygningen fra børnehave til skole/sfo og videre til klub
Ledernetværket tager fortsat fælles initiativ til det videre brobygningsarbejde. Årshjulet giver
rammesætningen for arbejdet, og den fælles mødeaktivitet for alle pædagoger og lærere.
Særlige tiltag i skoleåret
a. Ny person til ledelsen
Skolens ledelse forandres i løbet af skoleåret, idet vores afdelingsleder har opsagt sin stilling med
virkning fra 1. september. I første omgang bliver der tale om konstitution eller uddelegering af
opgaver af pædagogisk/administrativ karakter.
b. Fælles uge i uge 45
Der er enighed om at fællesskabet på skolen styrkes ved at gennemføre fælles tiltag for hele skolen.
Derfor er det besluttet, at uge 45 bliver en fælles uge med fælles tema for hele skolen. P.t. er emnet
ikke valgt, men der gennemføres en afstemning blandt personalet straks i skoleårets begyndelse,
så emnet kan blive fastlagt.
c. Afdelingsuger
Alle tre afdelinger gennemfører også deres egen fælles uge.
129

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
Afsnit 7.4 – Resultater
I dette afsnit følger faktuelle oplysninger om resultater. Oplysningerne er baseret på skolens egne
oplysninger og forvaltningens.
1. Hvad er den
gennemsnitlige karakter
ved folkeskolerne
afgangsprøver for hvert
fag?
2. Hvad er resultatet af
de nationale tests?
3. Hvad er
overgangsfrekvensen til
ungdomsuddannelse?
Biologi skriftlig: 7,0
Dansk læsning: 5,9
Dansk mundtlig: 8,0
Dansk orden: 7,1
Dansk retskrivning: 6,4
Dansk skriftlig: 6,4
Engelsk mundtlig: 7,6
Engelsk skriftlig: 7,5
Fysik/kemi mundtlig: 6,7
Geografi skriftlig: 7,3
Historie mundtlig: 6,5
Matematisk problemløsning: 7,3
Matematiske færdigheder: 8,6
Resultaterne af de nationale test er fortrolige ifølge
folkeskolelovens §55b
Uddannelsesnavn Uddannelsestype I alt
Gastronom Erhvervsuddannelse 1
Lufthavnsuddannelsen Erhvervsuddannelse 1
Murer Erhvervsuddannelse 1
Træfagenes
byggeuddannelse Erhvervsuddannelse 2
Kommunikationstekniske
studieretninger HTX 1
HF 1
Markedsorienterede
studieretninger HHX 2
Sproglige studieretninger STX 1
Kunstneriske
studieretninger STX 1
Økonomisk orienterede
studieretninger HHX 1
Teknologiske
studieretninger HTX 1
Naturvidenskabelige STX 3
130

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
4. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolerne
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
specialpædagogisk
bistand?
5. Hvad er
karaktergennemsnittet
ved folkeskolens
afgangsprøver for de
elever, der har modtaget
undervisning i dansk
som andetsprog?
studieretninger
Naturvidenskabelige
studieretninger HTX 2
Samfundsvidenskabelige
studieretninger STX 13
10. klasse 10. klasse 26
Ingen elever i denne kategori
Dansk læsning: 5,3
Dansk retskrivning: 4,5
Dansk skriftlig fremstilling: 3
Dansk orden: 7
Dansk mundtlig: 4,3
Matematiske færdigheder: 8
Matematisk problemløsning: 6
Engelsk mundtlig: 5,8
Fysik/kemi mundtlig: 5,5
131

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
Afsnit 7.5 – Forvaltningens statusnotat for Lindehøjskolen
I følgende afsnit giver Børne- og Kulturforvaltningen sin vurdering af, hvordan skolen gennem
året har arbejdet med de to udvalgte emner HELP og Undervisningsdifferentiering.
HELP
De interviewede oplever, at det har været svært at komme i gang med at bruge HELPmetoden. De
fortæller, at flere lærere har givet udtryk for, at de ikke ved hvad de skal bruge HELP til, og at de
slet ikke tænker HELP ind i dagligdagen, hvor de har travlt med alt muligt andet. Dette medfører,
at tovholderne ikke bruges i det omfang de gerne vil. Flere af de interviewede fortæller også, at de
har mødt udtrykket:”Nå, er det bare det, det gør vi jo hele tiden” hos lærerne, og dermed ikke får
øjnene op for, at HELP er et godt redskab.
De interviewede oplever, at der er forskel på, hvor meget HELP bruges i de forskellige team. Flere
af de interviewede har gode erfaringer med brug af HELP i deres team.
I indskolingen har lærere og pædagoger lagt nogle strategier for, hvordan det fremtidige arbejde
med HELP skal være. De har bl.a. aftalt, at man ikke står for en HELPseance på sit eget spor, men
blander sig, således at der kan komme friske øjne på problemstillingen.
De interviewede giver udtryk for, at den uddannelse de har fået i HELP har været meget teoretisk,
og at de derfor har svært ved at se den praktiske brugbarhed af modellen. De ønsker sig flere
øvegange, og at tovholderne er mere synlige.
De interviewede er dog glade for den forkortede analysemodel der er udarbejdet. De beskriver, at
den er lettere at gå til, og måske kan give flere lærere og pædagoger mod på at bruge den.
De interviewede har erfaringer med at benytte HELPmetoden i forskellige former, der er tilpasset
den enkelte situation. En lærer fortæller, at hun har gode erfaring med at bruge HELP som en
dialogform, hvor alle i teamet kan byde ind, og hvor analysemodellen ikke følges slavisk. Andre
har erfaringer med, at det er godt med en fast model, så man ikke ”ryger ud af en tangent.” Der er
også en lærer, der har erfaringer med at bruge HELP-modellen til en skolehjemsamtale. Her
oplevede lærerne en helt anden dialog med forældrene og et større engagement fra forældrenes
side, fordi de ikke oplevede at læreren ”pegede fingre af den”.
Generelt udtrykker de interviewede dog, at de er usikre på, i hvilke situationer HELP kan
anvendes. Det er ikke de interviewedes opfattelse, at modellen bruges ofte, men de har alligevel en
fornemmelse af, at fokus er blevet et andet på skolen. De er dog enige om, at der er lang vej igen,
før HELP er indlejret som fælles metode på Lindehøjskolen.
De interviewede beskriver, at ledelsen er gode til at bakke op om HELP, men en lærer udtrykker
dog, at implementeringen ikke har været så tydelig. Hun udtrykker bl.a. tvivl om hvem der er
tovholder i hendes afdeling.
Konklusion
Det er forvaltningens vurdering, at HELP endnu ikke er udbredt som fælles metode blandt lærere
og pædagoger på Lindehøjskolen. Der er mange gode initiativer på vej, særligt i indskolingen,
hvor lærere og pædagoger har flere gode erfaringer med brugen af HELP. Disse erfaringer
132

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
mangler dog at blive bredt ud til resten af personalet, ligesom der mangler synlighed omkring,
hvem der er tovholder, hvordan de skal bruges osv.
Undervisningsdifferentiering
De interviewede definerer undervisningsdifferentiering som ”At undervisningen er tilrettelagt, så
hver elev udfordres optimalt fagligt og socialt”. Dette ser de interviewede som en stor udfordring, og
fortæller at det langt fra er hver time, hvor de kan sige, at det lykkes optimalt.
De interviewede fortæller, at det kræver et enormt kendskab til klassen for at kunne
undervisningsdifferentiere optimalt. Det kræver derfor, at man har haft klassen længe og kender
til elevernes både faglige og sociale sider. Derudover kræver det ansvarlighed fra elevernes side,
at kunne arbejde selvstændigt i eget tempo uden at der er en fælles retning for hele klassen.
De interviewede fortæller dog at de gør meget brug at de fagsystemer, der understøtter
undervisning i forskellige niveauer. F.eks. er der indkøbt matematiksystemet Format til hele
indskolingen, som lægger op til at eleverne vælger sig ind på værksteder i 3 forskellige niveauer.
De interviewede bruger også systemet til at øge kendskabet til eleverne, og finde ud af hvem der
kan tage ansvar for sig selv, og hvem der skal støttes.
De interviewede reflekterer dog også over, at de nok undervisningsdifferentierer mere end de
umiddelbart er klar over. De beskriver, at når de i en undervisningstime bliver opmærksom på
nogle elever der keder sig, så får de nogle ekstra opgaver, eller nogle får et mål om f.eks. at læse
mere end andre.
På skolen er der tradition for et læsebånd, hvor eleverne mødes 3 kvarter hver dag i 7-8 uger og
læser eller laver grammatiske øvelser. Eleverne er inddelt i niveauer. De interviewede har gjort sig
tanker om, at et tilsvarende bånd kunne etableres i matematik.
Den interviewede pædagog fortæller, at hun ofte bliver inddraget i tilrettelæggelsen af
undervisning og er med i holddannelsesforløb. Pædagogen er ofte den der skaber holdene, fordi
hun har et stort kendskab til elevernes sociale sider. Dog fortæller de interviewede lærere, at der
er store forskelle i hvordan pædagogerne bruges.
Det virker som om der er rigtig gode erfaringer med brug af evalueringer på Lindehøjskolen. En
lærer fortæller, at hun i en 7. Klasse er begyndt at lade eleverne selv stå for evalueringerne. Hver
gang et nyt fagligt forløb går i gang gennemgår hun målene for forløbet. Herefter udpeger hun en
elev i hver gruppe til at være ansvarlig for evalueringen, som eleven selv bestemmer hvordan skal
udformes. Læreren fortæller at elever i starten skulle opdrages til at lave evalueringerne, men nu
er niveauet så højt, at læreren kan bruge resultaterne til noget, og eleverne synes det er sjovt.
De interviewede fortæller, at de ikke har nogen samtaler med ledelsen omkring
undervisningsdifferentiering. Ligeledes er det heller ikke et emne på team- eller afdelingsmøder.
De vurderer selv, at de har behov for sparring omkring undervisningsdifferentiering.
Konklusion
Det er forvaltningens vurdering, at undervisningsdifferentiering ikke er sat højt på dagsordenen
på Lindehøjskolen. Lærerne undervisningsdifferentierer i den daglige undervisning, men har ikke
tydelige principper eller metoder for det, og de lader sig begrænse af, at det er svært
133

Kvalitetsrapport 2010 Lindehøjskolen
organisatorisk at planlægge holddelingsforløb. Det er forvaltningens klare vurdering, at ledelsen
bør sætte undervisningsdifferentiering på dagsordenen og etablere fora for drøftelse af
undervisningsdifferentiering.
Anbefalinger
På baggrund af forvaltningen statusnotat om HELP og Undervisningsdifferentiering, vil
forvaltningen anbefale:
At synliggøre HELPtovholderne og arrangere flere øveaftner
At ledelsen hjælper lærerne med at organisere holddelingsforløb
At ledelsen drøfter undervisningsdifferentiering med lærerne
134

Kvalitetsrapport 2010 Bilag
Bilag 1 - Timefordelingsplan for skoleåret 2010-2011
Fag 1. - 3. klassetrin 4.-6. klassetrin 7. - 9. klassetrin 1- 9. klasse
1 2 3 I alt
UVMs
Minimum 4 5 6 I alt
UVMs
Minimum 7 8 9 I alt
UVMs
Minimum I alt
UVMs
Minimum
Humanistiske
fag:
Dansk 330 300 270 900 180 180 180 540 150 150 150 450 1890
Engelsk 60 60 60 90 90 240 90 90 90 270 570
Tysk/fransk 0 0 90 120 120 330 330
Kristendom 30 40 30 100 30 30 30 90 30 30 60 250
Samfundsfag 0 0 60 60 120 120
Historie 30 30 60 60 60 180 60 60 30 150 360
I alt 360 340 390 1090 1090 330 360 360 1050 1015 420 480 480 1380 1320 3520 3425
Naturfag:
Matematik 150 150 150 450 120 120 120 360 120 120 120 360 1170
Natur/teknik 30 60 50 140 70 60 40 170 0 310
Geografi 0 0 60 30 30 120 120
Biologi 0 0 60 60 30 150 150
Fysik/kemi 0 0 60 60 90 210 210
I alt 180 210 200 590 560 190 180 160 530 515 300 270 270 840 790 1960 1865
Praktisk/musiske
fag:
Idræt 90 60 60 210 60 60 90 210 60 60 60 180 600
Musik 45 60 40 145 60 30 30 120 0 265
Billedkunst 45 60 40 145 60 60 30 150 0 295
Sløjd/håndarbejde/
hjemkundskab 0 60 60 90 210 30 30 240
Valgfag 0 0 60 60 120 120
I alt 180 180 140 500 430 240 210 240 690 690 90 120 120 330 325 1520 1445
Klassens tid: 30 20 20 70 70 20 30 20 70 70 30 30 30 90 85 230 225
I alt 750 750 750 2250 2150 780 780 780 2340 2290 840 900 900 2640 2520 7230 6960
Herlev minimum 750 750 750 2250 780 780 780 2340 840 900 900 2640 7230
135

Kvalitetsrapport 2010 Bilag
136

Børne- og Kulturforvaltningen
Att
Skolechef Christian Holm
Dato Skrevet af
1.november 2010
Høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport 2010.
Skolebestyrelsen på Elverhøjens Skole har på sit møde den 28.oktober 2010
drøftet Kvalitetsrapporten.
Vi noterer os, at skolen modtager stor anerkendelse for sit arbejde med
implementeringen af HELP samt med udbredelsen af trinsamarbejde
omkring undervisingsdifferentiering og holddannelse. Dette, sammen med
andre kvaliteter, vil være vigtige bidrag til skabelsen af en ny fælles
skolekultur.
P.b.v.
Venlig hilsen
Leif Rygaard
Skoleleder
Herlev Kommune
Elverhøjens Skole
Ederlandsvej 23
2730 Herlev
Telefon
44 52 56 06
Hjemmeside
www.herlev.dk
Telefax
44 94 54 88

Anna Thyra Lassen
Fra: Helle Pedersen
Sendt: 1. november 2010 13:17
Til: Kirsten Tuxen Romsdal
Cc: Jørgen Eskildsen
Emne: Kvalitetsrapport
Hej Kirsten
02-12-2010
Page 1 of 1
Skolebestyrelsen kan godkende kvalitetsrapporten som den foreligger, men har dog et enkelt spørgsmål:
Kvalitetsrapporterne bliver offentliggjort, bl.a. med henblik på synlighed for brugere og kommende
brugere af skolen.
Hvorfor er det alene, som oplyst på seneste møde og i rapporten, A-sporets tal der fremgår af
kvalitetsrapporten?
Dette giver ikke retvisende indblik og synlighed for skolens nuværende og kommende brugere. Alle
skolens tal bør, bl.a. begrundet i skolens inddeling, offentliggøres i rapporten - opdelt i de forskellige
spor.
På vegne af skolebestyrelsen
Helle Pedersen
Pædagogisk leder
Gl. Hjortespringskole
Gl. Klausdalsbrovej 460
2730 Herlev
Tlf. 4452 5653

Børne- og kulturforvaltningen
Dato Skrevet af
november d. 1. 2010 Jo
Udtalelse vedr. Kvalitetsrapport for Lindehøjskolen 2010.
Skolebestyrelsen har drøftet og behandlet Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2010
på sit møde d. 27. oktober.
Bestyrelsen tager rapporten til efterretning.
P.b.v
John Martinussen
Skoleleder
Herlev 2730 Herlev
Telefon
Kommune
Lindehøjskolen Borgerdiget 105
Telefax
E-mail
44 52 55 55
44 84 34 97
lindehoejskolen@herlev.dk

Børne- og Kulturforvaltningen
Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Dato Skrevet af
2. december 2010 Mi
Høringsvar vedr. kvalitetsrapport 2009/10, Hjortespring Skole.
Skolebestyrelsen har på sit møde 26. oktober 2010 drøftet skolens
kvalitetsrapport.
Bestyrelsen er enig i de af forvaltningen foreslåede udviklingsfelter.
På bestyrelsens vegne
Per Espenhein
bestyrelsesformand
Herlev Kommune
Hjortespring Skole
Dildhaven 40
2730 Herlev
Telefon
44 52 55 50
Fax:
44 84 09 24
Ekspeditionstid
Man-fre: 8.00-15.00

Notat
Den 12. november 2010 Journal nr. 163-2010-53127
Samling af høringssvar indkommet i forbindelse med
Kvalitetsrapporten 2010
Elverhøjens skole
Skolebestyrelsen på Elverhøjens Skole har på sit møde den 28.oktober 2010
drøftet Kvalitetsrapporten.
Vi noterer os, at skolen modtager stor anerkendelse for sit arbejde med
implementeringen af HELP samt med udbredelsen af trinsamarbejde omkring
undervisingsdifferentiering og holddannelse. Dette, sammen med andre
kvaliteter, vil være vigtige bidrag til skabelsen af en ny fælles skolekultur.
Engskolen
Gl. Hjortepsring skole
Skolebestyrelsen kan godkende kvalitetsrapporten som den foreligger, men har
dog et enkelt spørgsmål:
Kvalitetsrapporterne bliver offentliggjort, bl.a. med henblik på synlighed for
brugere og kommende brugere af skolen.
Hvorfor er det alene, som oplyst på seneste møde og i rapporten, A-sporets tal
der fremgår af kvalitetsrapporten?
Side 1 af 2

Dette giver ikke retvisende indblik og synlighed for skolens nuværende og
kommende brugere. Alle skolens tal bør, bl.a. begrundet i skolens inddeling,
offentliggøres i rapporten - opdelt i de forskellige spor.
Hammergårdskolen
Hjortespring skole
Skolebestyrelsen har på sit møde 26. oktober 2010 drøftet skolens
kvalitetsrapport.
Bestyrelsen er enig i de af forvaltningen foreslåede udviklingsfelter.
Lindehøjskolen
Skolebestyrelsen har drøftet og behandlet Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2010
på sit møde d. 27. oktober.
Bestyrelsen tager rapporten til efterretning.
Side 2 af 2

Indskrivningsregler
Gældende fra 1. januar 2011
Dagtilbud til 0-6 års børn
Ansøgning om optagelse
Opskrivning til plads kan ske, når barnet er født, samt for tilflyttere på det
tidspunkt, hvor underskrevet lejekontrakt/slutseddel foreligger. Ved opskrivning
inden for 1 måned efter barnets fødsel beregnes anciennitet fra fødselsdato. Ved
opskrivning af adoptivbørn beregnes anciennitet fra fødselsdato.
Et barn kan normalt tidligst tilbydes plads 26 uger efter barnets fødsel.
I Herlev Kommune kan barnet blive skrevet op til 0-6 års børneinstitutioner,
deltidsinstitutioner og kommunal dagpleje.
Oplysninger om den enkelte institution kan fås via Herlev Kommunes Hjemmeside.
Dagplejen holder åbent hus i Dagplejehuset mellem kl. 10.00 og 11.00 den første
mandag i måneden.
Frit – valg over kommunegrænserne
Efter Dagtilbudsloven er det muligt frit at vælge dagtilbud i en anden kommune
end bopælskommunen.
Tilsagn om tilskud til anden kommune kan rekvireres i Børne- og
Kulturforvaltningen, Indskrivningen.
Er bopælskommunen en anden end Herlev, kan opskrivning ske når barnet er født
og tilsagn om tilskud fra opholdskommunen foreligger.
Herlev Kommune kan dog i perioder lukke for opskrivning j.fr. Dagtilbudsloven § 28
stk. 2: ”Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn
fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til
børn fra kommunen”.
Pasningsgaranti for tilflyttere
Når ventelisten er lukket for børn fra andre kommuner, kan opskrivning fortsat ske
for tilflyttere, når lejekontrakt / slutseddel er underskrevet. Pasningsgarantien er
Herlev
Kommune
Børne- og Kulturforvaltningen
Telefon
44 52 70 00
Telefax
44 91 06 33
Direkte telefon
44 52 55 12
44 52 55 13

først gældende fra datoen for tilmelding til Folkeregistret. Det betyder, at der er
garanti for pasning flyttemåneden + 2 måneder efter.
Pasningsgaranti
Efter opskrivning i løbende måned + 2 måneder er der garanti for pasning.
Eks. henvendelse i oktober giver ret til plads 1. januar.
Pasningsgarantien dækker et tilbud om børneinstitution/dagpleje i hele Herlev
Kommune.
Der bliver tilbudt én plads til datoen for pasningsgaranti. Såfremt forældre siger nej
til tilbudet overgår barnet til anciennitetslisten. Se nærmere under punktet
anciennitetslisten.
Når dit barn har fået en plads, bliver det slettet af ventelisten. Hvis det ikke er en af
de ønskede pladser kan du meddele pladsanvisningen, at du ønsker at bevare din
anciennitet, og stå til overflytning til en af de ønskede pladser.
Pasningsgarantien omfatter kun forældre der kan forevise lejekontrakt eller
købsaftale på selvstændig bolig, eller ved etablering af nyt samlivsforhold.
Garanti for, at børn kan få pasning i netop den daginstitution/dagpleje, forældrene
måtte ønske, er ikke en del af pasningsgarantien.
Principperne for tildeling af plads til pasningsgarantien følger samme regler som
anført under anciennitetslisten.
Ændring i tidspunktet for ønsket om et pasningsgarantitilbud skal fremsættes med
et varsel på løbende måned + 2 måneder.
Anciennitetsliste
På anciennitetslisten tilbydes plads i den rækkefølge børnene er skrevet op, og efter
visiteringen af pladser i henhold til pasningsgarantien. Det vil sige at
pasningsgarantien går forud for anciennitetslisten.
Ved indstilling fra sagsbehandler eller pædagogisk konsulent kan der dog ændres på
rækkefølgen.
Endvidere kan der ved dagpleje- og institutionstilbud, hvis det er muligt, tages
hensyn til køn og aldersfordeling.
For søskende gælder følgende hensyn: Et søskendebarn får fortrinsret til en plads i
et dagtilbud hvor søskende går hvis:
Hvis barnet uden søskende kan anvises en anden plads i skoledistriktet.
Hvis søskendebørnene kan gå minimum et år sammen i institutionen.
Forældrene accepterer, at søskende kan tilbydes plads op til en måned
før/efter behovsdato.
Hvis der ikke kan anvises plads i institutionen hvor søskendebarnet går, bevarer
barnet sin anciennitet på ventelisten til den ønskede institution efter gældende
regler.
Tvillinger vil altid få tilbud i samme dagtilbud.
2
2

Ved overflytning af 3-årige børn fra dagplejen til børneinstitution / børnehave, får
disse børn anciennitet fra tidspunktet for modtagelse af ansøgning om plads og går
derfor forud på listen.
Overflytning
Børn indmeldt i dagpleje bliver overflyttet til børnehave / børneinstitution fra
omkring 3 års alderen og det sker uden særlig ansøgning.
Hvis ønske om overflytning til børneinstitution foreligger ved start i dagplejen, kan
barnet tidligst blive overført efter 6 måneder. Anciennitet vil fortsat være fra
opskrivningstidspunktet.
Ved bopælsændringer kan ønske om overflytning til anden institution ske, ved at
kontakte Børne- og Kulturforvaltningen. Her gælder ancienniteten fra
henvendelsesdatoen.
Ønsker forældrene af anden årsag en overflytning fra en børneinstitution, beder vi
om, at der bliver sendt en begrundet ansøgning til Børne- og Kulturforvaltningen.
Rygepolitik
Der må ikke ryges i Herlev Kommunes daginstitutioner. Der må ikke ryges i
dagplejehjemmene i åbningstiden. Resten af døgnet må der ikke ryges i de rum, der
primært bruges som opholds og legerum for børnene.
Man mister ikke retten til en garantiplads, hvis man afslår en plads i et
dagplejehjem, hvor der ryges.
Privat pasning
I henhold til bestemmelserne i Dagtilbudsloven § 80 tilbyder Herlev Kommune et
økonomisk tilskud til forældre med børn i alderen 24 uger til og med 2 år til brug for
en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud.
Tilskuddet yder man fra det tidspunkt, hvor barnet bliver optaget i et kommunalt
dagtilbud og for en periode på minimum 3 måneder. Man kan maksimalt få
udbetalt tre tilskud til samme husstand.
Herlev Kommune skal godkende aftalen mellem forældrene og den private
pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen.
Skolefritidsordning – fra børnehaveklasse
Kommunen er opdelt i skoledistrikter. Børn der er indskrevet i distriktets
institutioner har ret til at blive indskrevet på distriktsskolen.
Forældrene kan opskrive deres børn til en SFO i det skoledistrikt, barnet bliver
optaget i.
Der er pasningsgaranti i den SFO som er tilknyttet den skole hvor barnet går.
3
3

Klubber – fra 4. klasse
Til hver skole er knyttet en fritidsklub (4-5 kl.) og en juniorklub(6-7-kl.).
Der er pasningsgaranti til den klub som er tilknyttet barnets skole.
Udmeldelse
Udmeldelse af børneinstitution/dagpleje/SFO og klub skal ske med 1 måneds varsel
til den 1. eller 15. i en måned. Udmeldelsen skal ske til Børne- og
Kulturforvaltningen.
Børn kan være indskrevet i vuggestue og dagpleje fra 0-2 år. Børn kan være
indskrevet i børnehave fra 3-6 år.
Børn kan blive i en børnehave/børneinstitution frem til den 1.5. i det kalenderår,
barnet fylder 6 år. Såfremt man ønsker udsættelse af skolestart kan
ansøgningsskema rekvireres på distriktsskolen.
Børn kan blive i en SFO frem til den 1.5. i det år de skal op i 4. klasse.
Børn kan blive i fritidsklub til 1.5. i det år de skal op i 6. klasse.
Børn kan blive i juniorklub til 1.5. i det år de skal op i 8. klasse.
4
4

Vedtægter for den selvejende institution, Lindehøj Menigheds Børneinstitution. Side 1
§ 1.
Stk. 1.
Lindehøj Menigheds Børneinstitution, beliggende Rørløkken 121 og Rørløkken 123, 2730 Herlev,
er tilsluttet Menighedernes Daginstitutioner.
Institutionen er anerkendt i medfør af § 19 og 20 i Dagtilbudsloven.
Stk. 2.
Institutionens formål er i samarbejde med barnets hjem og på kristent grundlag at fremme barnets
legemlige og åndelige udvikling.
Stk. 3.
Institutionens pladser fordeles af Herlev Kommune efter de af kommunalbestyrelsen til enhver tid
fastsatte regler.
§ 2.
Stk. 1.
Den selvejende institutions ledelse består af:
En institutionsbestyrelse, der varetager den overordnede ledelse.
En leder, der varetager den daglige ledelse og drift af institutionen.
Herudover nedsættes en forældrebestyrelse, der varetager opgaverne som nævnt i stk. 2 og i øvrigt
efter delegation fra Institutionsbestyrelsen.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsens opgaver er, inden for de mål og rammer, som institutionsbestyrelsen har fastsat,
og efter indstilling fra lederen, bl.a. følgende:
Godkende den pædagogiske årsplan.
Godkende institutionens budget indenfor de af kommunalbestyrelsen samt institutionsbestyrelsen
fastsatte rammer.
Indstille til institutionsbestyrelsen omkring planlagte overførsler mellem lønramme og driftsramme
eller fra et budgetår til næste budgetår.
Indstille til institutionsbestyrelsen omkring økonomiske dispositioner, der vedrører mere end ét
budgetår.
Fastsætte mål og handlingsplan for samarbejdet mellem institution og hjem.
Deltage i udvikling af institutionens pædagogiske arbejde.
Forældrebestyrelsen deltager i ansættelsesudvalget med mindst ét forældrevalgt institutionsbestyrelsesmedlem
jævnfør § 6 stk. 2.
Forældrebestyrelsen kan afgive udtalelser til institutionsbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører
institutionen og skal afgive udtalelser om alle spørgsmål, som institutionsbestyrelsen forelægger
den.
Forældrebestyrelsen skal respektere gældende love, regler og aftaler, herunder bestemmelser om
tavshedspligt. Opstår der tvivl om, hvorvidt en beslutning er i overensstemmelse med disse, er det
institutionslederens pligt at få udsat sagen til nærmere undersøgelse.
Revideret juni 2010.

Vedtægter for den selvejende institution, Lindehøj Menigheds Børneinstitution. Side 2
§ 3.
Stk. 1.
Institutionsbestyrelsen består af 11 medlemmer, der udpeges således:
1. 4 bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt forældrene til børn i institutionen, således at de enkelte
afdelinger i institutionen er repræsenteret bedst muligt. Valget skal finde sted inden udgangen
af maj måned hvert år.
Valgregler fastsættes i institutionsbestyrelsens forretningsorden.
Valget gælder for 2 år, dog kun 3 mdr. ud over barnets ophold i institutionen, og således, at 2
personer er på valg hvert år.
Der vælges 1 suppleant for de 4 forældrevalgte institutionsbestyrelsesmedlemmer.
2. 5 bestyrelsesmedlemmer vælges af menighedsrådet for Lindehøj Sogn blandt 7 personer, der er
indstillet af de 5 ikke forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer.
De 2 personer med færrest stemmer indgår som suppleanter for de fem bestyrelsesmedlemmer
valgt af menighedsrådet. Valget gælder for 4 år og finder sted inden udløbet af første halvdel af
valgperioden for menighedsrådet.
3. 2 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune.
4. Institutionsbestyrelsesmedlemmer skal fortrinsvis vælges blandt nuværende eller tidligere forældre
til børn i institutionerne.
5. Ansatte i institutionen kan ikke have sæde i institutionsbestyrelsen.
6. Det pædagogisk uddannede personale har ret men ikke pligt til at lade sig repræsentere på institutionsbestyrelsens
møder med én person med taleret.
7. Leder og souschef deltager i institutionsbestyrelsens møder.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen består af 13 medlemmer, der udpeges således:
1. De 4 medlemmer, der er valgt til institutionsbestyrelsen, er fødte medlemmer af forældrebestyrelsen.
2. Der vælges 5 medlemmer af den samlede forældregruppe og 2 suppleanter for disse 5 ikke institutionsbestyrelsesmedlemmer.
Valget finder sted inden udgangen af maj måned hvert år.
3. Ledelsen er repræsenteret i forældrebestyrelsen ved lederen og souschefen.
4. Der vælges 2 personalerepræsentanter af og blandt det varigt ansatte personale. Valget finder sted
inden udgangen af september måned hvert år.
Revideret juni 2010.

Vedtægter for den selvejende institution, Lindehøj Menigheds Børneinstitution. Side 3
Stk. 3.
Ved valg af forældrerepræsentanter til institutionsbestyrelsen og til forældrebestyrelsen gives der 2
stemmer pr. barn indskrevet i institutionen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 1.
Bestyrelserne vælger selv deres formænd, som indkalder til og leder møderne.
Stk. 2.
Bestyrelserne er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Se dog § 5 og § 9.
§ 4.
Stk. 3.
Bestyrelserne fastsætter selv deres forretningsorden.
Stk. 4.
Der føres protokol over bestyrelsernes møder.
§ 5.
Stk. 1.
Institutionsbestyrelsen påser, at Lindehøj Menigheds Børneinstitutions administrative og økonomiske
anliggender varetages under hensyntagen til institutionens formål og de regler, der til enhver tid
gælder for institutionens daglige ledelse og drift.
Stk. 2.
Institutionsbestyrelsen varetager samarbejdet med Herlev Kommune og organisationer i lokalområdet.
Stk. 3.
Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver
institutionsbestyrelsens tilslutning.
Stk. 4.
Indgåelse og ophævelse af overenskomst mellem Lindehøj Menigheds Børneinstitution og Herlev
Kommune kræver tilslutning fra samtlige institutionsbestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5.
Indgåelse og ophævelse af aftaler, der berører institutionens kapital, kræver tilslutning fra samtlige
institutionsbestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6.
Til at forpligte institutionen retligt over for tredjemand kræves underskrift af bestyrelsens formand,
og i dennes forfald næstformanden, sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer.
Stk.7.
Institutionsbestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for Lindehøj Menigheds Børneinstitutions
ledelse og drift ved en overenskomst mellem institutionsbestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jvf.
Dagtilbudslovens § 19 og 20.
Revideret juni 2010.

Vedtægter for den selvejende institution, Lindehøj Menigheds Børneinstitution. Side 4
Stk. 1.
Institutionens leder og souschef ansættes og afskediges af institutionsbestyrelsen.
§ 6.
Stk. 2.
For ansættelse af øvrigt pædagogisk personale oprettes ansættelsesudvalg bestående af institutionsbestyrelsens
formand og/eller næstformand, mindst 1 forældrevalgt institutionsbestyrelsesmedlem,
leder samt 2 personalerepræsentanter.
Stk. 3.
Andet personale ansættes af lederen.
Stk. 4.
Lederen har ansvaret for den pædagogiske og daglige ledelse samt drift af institutionen.
§ 7.
Stk. 1.
Lindehøj Menigheds Børneinstitution hæfter med dens kapital, efter dansk rets almindelige regler,
for alle institutionens påhvilende gældsforpligtelser.
§ 8.
Stk. 1.
Ved institutionens nedlæggelse vil dens formue være at anvende til et af bestyrelsen vedtaget andet
omsorgsformål for børn og unge, som kan godkendes af Herlev Kommunalbestyrelse.
§ 9.
Stk. 1.
Ændring i denne vedtægt kræver tilslutning fra minimum 2/3 af institutionsbestyrelsesmedlemmerne
og kan kun ske efter, at der er indhentet udtalelse i forældrebestyrelsen.
Stk. 2.
Ændring af vedtægten kræver herudover godkendelse fra Herlev Kommunalbestyrelse.
Således vedtaget på mødet den 8. juni 2010
Kjeld Hansen
/Helle Søeberg
___________________________________________
Kommunalbestyrelsen.
__________________________________
Bestyrelsens formand
Revideret juni 2010.