April 2011.indd - Fjd

26
Dansk Ruhår Klub
Kærlighedskroen - opdrættermøde
En artikel fra klubbens chef reporter. Foto: Jens Velling
På en lørdag eftermiddag i februar. Den
kombination af kro og lørdag eftermiddag
kunne godt lyde som en for fest til enkeballet
i den lokale idrætshal. I navnet man
kan næsten fornemme lugten af halvlunkne
fadøl, stanken af de grønne Cecil der stædigt
hænger i gardinerne og John Mogensens
karakteristiske stemme fra en juke box i et
hjørne af lokalet – ”så lææænge jeg lever, så
lææænge mit hjertet slår…”.
Godt nok er her runde cafeborde – men så
hører enhver lighed med ovennævnte også
op. Vi befi nder os i kantinen på Bredsted
Skolen – lugten af skole fornægter sig
ikke, men her er ganske stille, for eleverne
er sendt på weekend. Til gengæld er der
samlet 50 hundefolk til opdrættermøde i
Dansk Ruhår Klub. Mødet er en del af den
strategiplan klubben har for dels at sikre og
øge racens sundhed og dels for at forbedre
racens HD –indeks.
Det er hoftedysplasi der er emnet for
opdrættermødet og en ekspert på området
er hidkaldt til den østjydske højderyg for at
forklare den komplicerede problemstilling.
Monogene, polygene egenskaber, heritabilitet
eller arvbarhed bedre kendt som h2.
Det er med at holde tungen lige i munden og
ørerne spidse.
Eksperten er dyrlæge Helle Proschowsky
fra DKK. Hun er førende ekspert på
området og har skrevet en videnskabelig
afhandling om netop HD. Det arbejde førte
hende blandt andet til Grønland, hvor hun
undersøgte slædehunde. Her har de løst problemet
med HD. Hvis hundene fra omkring
seks måneders alderen og inden de er et år
ikke kan klare mosten som slædehund, er
det ud af vagten. De svage individer bliver
på denne lidt brutale måde sorteret fra og så
indgår de ikke længere i avlen.
Helt så enkelt er det ikke hos os. Og netop
HD problematikken er kompliceret sag,
hvor mange faktorer spiller ind og hvor
mange gener er involveret.
Spørgelysten er stor blandt de fremmødet
opdrættere. Hvordan har mælkeydelsen
hos kvæg, sammenhæng med HD-indeks
hos hunde? Er et røntgenbillede den rigtige
måde at undersøge om en hund har HD
på? – når nu man indenfor andre dyreracer
bruger vævsprøver? Er blot et par af spørgsmålene.
Medens kaffen bliver drukket og til
lyden af gode sprøde nøddekager fortsætter
snakken blandt de ivrige og engagerede
hundefolk.
Efter pausen drejer det sig om HD-indekset.
Helle Proschowsky forklarer grundigt,
hvordan indekset er opbygget og bruger
fotograferede ruhårshunde registreret i
hundeweb som eksempel. Og det ser faktisk
godt ud for racen – 85% har enten A eller B
status og de nyeste tal for de seneste 50 kuld
viser, at langt de fl este vælger A hunde i
parringer og færre B hunde. Men på trods af
det er der alligevel 4 parringer der er under
indeks 186, som er tallet for at komme på
klubbens hvalpeliste.
Anbefalingen fra Helle Proschowsky er,
at man både skal kigge på hundes status og
på indekstallet. Det er med andre ord ikke
nok blot at vælge en hund, fordi den har
A-status, men netop kombinationen mellem
status og indekstallet, der også fortæller
hvordan afkommet falder ud, er måden at
vurdere en kommende avlshan på.
Det nye indeks i DKK bliver gennemgået
og især det ting der bliver korregeret for
– køn, alder ved fotografering og brugen
af udenlandske hunde. Sidstnævnte er en
problemstilling der optager forsamlingen
og især hvordan man kan sikre en ”fusk-fri”
indeksvurdring på A-hunde, der kan give et
reelt indekstal.
”Overordnet ser gør I det rigtigt godt! –
brug indekset, det er et værdifuldt redskab.
I øvrigt kunne man sagtens forestille sig indeks
udvikles på andre egenskaber end HD,
herunder for eksempel mentale egenskaber”,
lyder Helle Proschowsky’s anbefalinger.
Kærligheds Kroen var et godt valg for
opdrættermødet. Vi var der alle på grund
af en særlig form for kærlighed. Kærligheden
til den ruhårede hønsehund. Og denne
lørdag eftermiddag i februar tog vi endnu et
skridt, der skal være med til at sikre racens
sundhed.
Og så skuttede chef reporteren sig… tog sin
tykke frakke på og forsvandt ud i kulden
mumlede et eller andet om Whisky og
Cecil……
Fremvisning af avlshanner
Igen i år havde bestyrelsen lagt mange
kræfter i et stort vellykket arrangement.
80 hanhunde i avls- og champion registret
var inviteret til at deltage i fremvisning
for publikum. 18 ejere havde taget imod
invitationen, en hund måtte blive hjemme
pga. sygdom, så 17 hunde mødte frem.
Alle hunde blev målt i højde og længde af
en eksteriørdommer, og ved fremvisningen
speekede eksteriørdommer Svend-Otte
Hansen resultater og stamtavlegrundlag
for hver enkelt hund.
Igen i år var fremvisningen godt besøgt
af interesserede nuværende og kommende
hundeejere.
En bedstefar og bedstemor var på besøg
med deres 2 små børnebørn, som blev
fortrolig med de mange hanhunde, og
bagefter deltog de i en jagt sti arrangeret af
den lokale jagtforening.
En repræsentant for avlsrådet i Strävhårsklubben
i Svensk Vorsteh Klubb var til
stede under hele dagen. En velorienteret
dame, som på den måde fi k et særdeles
godt grundlag for at vurdere vore hanhundes
psyke og temperament. Og mon ikke
hun så det samme som mig: Ikke én hund
stod og gøede, ikke én hund viste uro eller
tegn på dårligt temperament og ikke én
hund viste tegn på dominerende adfærd.
Cirka 80 % af de hunde, der havde mulighed
for fremvisning, var ikke tilmeldt.
Det kan der være mange årsager til, men
det er måske tankevækkende, at fl ertallet
heraf heller ikke havde lyst eller mulighed
for at deltage året før?
Under alle omstændigheder fi k de fremmødte
mulighed for at sikre sig, at netop
deres hanhund har en psyke og et temperament,
der er værd at vise frem over for et
bredt sammensat publikum.
Efter fælles fornøjelig frokost var der
seminar for opdrættere, og her var der
tilmeldt 50 personer. (Se artiklen Kærlighedskroen).
For hele dagens arrangementer skal jeg
på vegne af alle, jeg talte med og trykkede
hånd med, sige klubbens bestyrelse en stor
tak for veltilrettelagt arbejde og stor tak
for jeres initiativer.
Mvh, Jens O Pedersen