Euro eller krone – fordele og ulemper ved

More documents

Recommendations

Info

2 FORDELE OG ULEMPER VED EUROén En række euro-skeptikere 1 har i bogen ”Euro eller krone – fordele og ulemper ved euroén” givet deres syn på spørgsmålet, om Danmark bør træde ind i ØMUén. Titlen på bogen er misvisende, da ingen af forfatterne gør et forsøg på at illustrere fordelene ved euroén. Det er ulemperne set med forfatternes briller, der bringes i fokus. Det er imidlertid heller ikke så uinteressant, for på den måde kan man få et koncentrat af, hvad der er kerneargumenterne i kritikernes syn på euroén. Økonomisk argument nr. 1 – vi mister handlefrihed Det første argument mod euroén fra kritikernes side er en påstand om, at Danmark mister handlefrihed, hvis vi går med i euroén. Det kan bl.a. ses af følgende citater: ”(Ja til ØMUén ) er samtidig et nej til at bevare Nationalbanken som en selvstændig dansk Centralbank…..dét indebærer…, at det er definitivt slut med at føre vores egen pengepolitik, og vores egen valutakurspolitik” (Mette Kofoed Bjørnsen, side 6) ”Forskellen på Danmarks nuværende situation og fuldt ØMU-medlemskab er bl.a., at vi i dag har vores fulde frihed til at ændre på situationen, når som helst vi måtte ønske det” (Dalgaard, side 19) ”Så nedlægges Danmarks Nationalbank sammen med den danske krone, og vores pengepolitiske frihed deponeres i Frankfurt.” (Dalgaard, side 71) I spørgsmålet om frihedsgrader er det vigtigt at sondre mellem formelle og reelle frihedsgrader. Det er korrekt, at vi formelt giver afkald på den frihedsgrad, der ligger i at kunne føre en selvstændig pengepolitik. Men reelt har vi givet afkald på denne frihedsgrad i kraft af vores fastkurspolitik – først i forhold til D-marken og nu i forhold til euro'en. De eneste tidspunkter, hvor vi ikke med næsten minuts varsel følger de europæiske pengemarkedsrenter, er ved valutakriser, hvor vi kan blive tvunget til at hæve renten betydeligt for at holde kronekursen. Det er dog næppe denne defensive frihedsgrad, forfatterne tænker på. 1 Mette Koefoed Bjørnsen, Frank Dalgaard, Jesper Jespersen, Lise Lyck, Gunnar Thorlund Jepsen og Henning Gottlieb
3 Det forhold, at vi ikke i snart mange år reelt har ført en selvstændig dansk pengepolitik, gør også forfatternes henvisninger til Sverige – og debatten her – misvisende. For det, man diskuterer her, er dybest set, om man skal gå over til at føre en fastkurspolitik i forhold til euro'en – hvad man ikke gør i dag. Hvis det er denne debat, forfatterne ønsker, burde man tone rent flag. I forhold til de frihedsgrader, man har i den økonomiske politik, er det i øvrigt relevant at se på de samlede frihedsgrader i både penge- og finanspolitikken. Og det er et uomtvisteligt faktum, at mulighederne og effekterne af finanspolitik øges ved deltagelse i euro'en. Også her blander forfatterne formelle og reelle hindringer sammen. Det er korrekt, at vækst- og stabilitetspagten lægger nogle grænser på det offentlige underskud. Men har man dårlige offentlige budgetter, vil man også blive straffet, selvom man ikke er med i euro'en. Straffen vil blot komme fra de finansielle markeder – i form af en højere rente. Tvivlerne kan blot studere svensk økonomi i starten af 90'erne. Desuden er der nye økonomiske og politiske muligheder i finanspolitikken som euro-skeptikerne overser. Koordinerede tiltag blandt euro-landene vil således give større samfundsøkonomisk effekt end landeindividuelle finanspolitiske indgreb. Det skyldes først og fremmest, at vi handler forholdsvist meget med hinanden. Skeptikerne har sat tiden i stå En af de mest fundamentale fejl ved bogen er, den forholder sig til euro’en som om, vi stod før Maastricht-afstemningen i 1992. Hermed begår man to fejl. For det første kryber man udenom det faktum, at euro’en ikke længere er til diskussion i Europa. 11 europæiske lande har således pr. 1 januar 1999 givet afkald på deres egen nationale valuta til fordel for euro’en. Og for det andet undlader man at fortælle om alt det, der er sket med hensyn til det økonomiske og beskæftigelsesmæssige samarbejde i Europa siden Maastricht-traktaten i 1992. Den første fejl kan sammenlignes med en situation om, hvordan man f.eks. forholder sig til bygningen af en ny bro – henholdsvis før beslutningen træffes og efter at byggeriet er gået i gang. De færreste vil vel påstå, at de to situationer er identiske. Før beslutningen træffes, kan man diskutere, om vi overhovedet skal have en bro, eller om f.eks. nye færger er bedst. Men når først byggeriet er i gang, er det mere et spørgsmål, om man vil have indflydelse på, hvordan broen kommer til at se ud, om man vil bruge broen eller ej osv. Denne afgørende forskel synes forfatterne til bogen at se bort fra.
Page 1: i:\oktober-99\euro-hh.doc Af Henrik
Page 5 and 6: 5 På det seneste er der også tage
Page 7 and 8: 7 Det er således manglende forbrug
Page 9 and 10: 9 tid i det europæiske samarbejde,
Page 11 and 12: 11 Ifølge forfatterne skulle der s

Euro eller krone – fordele og ulemper ved

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?