Euro eller krone – fordele og ulemper ved

3
Det forhold, at vi ikke i snart mange år reelt har ført en selvstændig dansk pengepolitik, gør også forfatternes
henvisninger til Sverige – og debatten her – misvisende. For det, man diskuterer her, er dybest
set, om man skal gå over til at føre en fastkurspolitik i forhold til euro'en – hvad man ikke gør i
dag. Hvis det er denne debat, forfatterne ønsker, burde man tone rent flag.
I forhold til de frihedsgrader, man har i den økonomiske politik, er det i øvrigt relevant at se på de
samlede frihedsgrader i både penge- og finanspolitikken. Og det er et uomtvisteligt faktum, at mulighederne
og effekterne af finanspolitik øges ved deltagelse i euro'en. Også her blander forfatterne formelle
og reelle hindringer sammen. Det er korrekt, at vækst- og stabilitetspagten lægger nogle grænser
på det offentlige underskud. Men har man dårlige offentlige budgetter, vil man også blive straffet,
selvom man ikke er med i euro'en. Straffen vil blot komme fra de finansielle markeder – i form af en
højere rente.
Tvivlerne kan blot studere svensk økonomi i starten af 90'erne.
Desuden er der nye økonomiske og politiske muligheder i finanspolitikken som euro-skeptikerne
overser. Koordinerede tiltag blandt euro-landene vil således give større samfundsøkonomisk effekt
end landeindividuelle finanspolitiske indgreb. Det skyldes først og fremmest, at vi handler forholdsvist
meget med hinanden.
Skeptikerne har sat tiden i stå
En af de mest fundamentale fejl ved bogen er, den forholder sig til euro’en som om, vi stod før Maastricht-afstemningen
i 1992. Hermed begår man to fejl. For det første kryber man udenom det faktum,
at euro’en ikke længere er til diskussion i Europa. 11 europæiske lande har således pr. 1 januar 1999
givet afkald på deres egen nationale valuta til fordel for euro’en. Og for det andet undlader man at
fortælle om alt det, der er sket med hensyn til det økonomiske og beskæftigelsesmæssige samarbejde i
Europa siden Maastricht-traktaten i 1992.
Den første fejl kan sammenlignes med en situation om, hvordan man f.eks. forholder sig til bygningen
af en ny bro – henholdsvis før beslutningen træffes og efter at byggeriet er gået i gang. De færreste vil
vel påstå, at de to situationer er identiske. Før beslutningen træffes, kan man diskutere, om vi overhovedet
skal have en bro, eller om f.eks. nye færger er bedst. Men når først byggeriet er i gang, er det
mere et spørgsmål, om man vil have indflydelse på, hvordan broen kommer til at se ud, om man vil
bruge broen eller ej osv. Denne afgørende forskel synes forfatterne til bogen at se bort fra.