Nr. 4 - Techmedia

Nyt fra fra
Fra Industrilakerer til Overfladebehandler
træ nyt nr. 4 - 2005
Arkivfoto
Af Lars Elkjær Nielsen,
chefkonsulent i Dansk Byggeri
Nu hvor den nye erhvervsfaglige grunduddannelse
som Overfladebehandler er
en realitet, vil uddannelsen som industrilakerer
ophøre med indtag.
Industrilakereruddannelsen kom til verden
i 1999 i et samarbejde mellem Byggeriets
Arbejdsgivere og SID Bygge &
Anlæg, fordi branchen ønskede at kunne
tilbyde sine medarbejdere en toårig
kontraktuddannelse med et uddannelsesbevis
som »Industrilakerer« som var
anerkendt af branchen som sådan.
»Græd ikke over spildt mælk« lyder det
gamle mundheld, men i denne forbindelse
er der slet ikke tale om »spildt
mælk«, idet alle, der har eller er ved at
gennemføre industrilakereruddannelsen,
nu får muligheden for at kunne
opnå et »svendebrev« ved at gennemføre
det sidste tredje år af den nye treårige
erhvervsfaglige grunduddannelse
som:
Overfladebehandler - konstruktioner.
Overfladebehandler - komponenter.
Stå af efter to år
I den nye uddannelse er der ligeledes en
afstigningsmulighed efter to år, og her
vil man få udstedt et bevis som »overfladebehandler«
det vil sige »uden specialeangivelse«.
Dette forløb svarer i store træk til industrilakereruddannelsen,
som vi kender
den. Så hvis man har gennemført industrilakereruddannelsen,
kan der opnås
merit på baggrund af en individuel faglig
og teoretisk kompetenceafklaring,
der så giver muligheden for erhvervelse
af et svendebrev som overfladebehandler
med speciale i konstruktioner eller
komponenter efter ca. et år.
Branchen har nu det store ønske, at rigtig
mange af de næsten 70 medarbejdere,
der har gennemført industrilakereruddannelsen,
nu ser det som en oplagt
mulighed at få gennemført det sidste
tredje år af overfladebehandleruddannelsen
afsluttende med et svendebrev
som bevis på, at man nu besidder en
faglig grunduddannelse tilsvarende
kendte faglige grunduddannelser som
murer, smed, autolakerer med videre.
Succesen er skabt
Industrilakereruddannelsen er jo gået
hen og blevet en mindre succes, og den
har bestemt været med til at højne medarbejderkompetencerne,
siger Robert
Christensen, der er ansat hos Dan Color
A/S i Them, da man som tillært ikke ville
have kunnet tilegne sig de specifikke
faglige kundskaber bl.a. til produkter og
deres egnethed for overfladebehandling
samt forholdene omkring forbehandling
og selve overfladebehandlingens
egenskaber, kvalitet med videre.
Robert Christensen, der selv tidligere
har gennemført industrilakereruddannelsen,
lægger ikke skjul på, at han nu
ser helt anderledes på nye opgaver, der
kommer til huset, og at det har medvirket
til af fjerne »gamle unoder«, som
man troede var rigtige, at sidemandsoplæringen
er blevet væsentligt mere
kompetent, at man har fået nogle helt
andre forudsætninger til at løse problemer,
når produktionen har drillet og sådan
kunne Robert Christensen blive
ved.
Direktør Hans Jørgen Eriksen, Dan Color
A/S, lægger heller ikke skjul på, at
industrilakereruddannelsen har været
med til at højne standarden inden for
branchen, så han forventer sig meget af
den nye faglige grunduddannelse som
overfladebehandler, og vil i alt fald gøre
sit til, at uddannelsen bliver kendt også
i lokalområdet og dermed kan være med
til at synliggøre uddannelsen overfor de
unge.
Livslang uddannelse
Hans Jørgen Eriksen håber selvfølgelig,
at de fire medarbejdere, der hos Dan
Color A/S tidligere har gennemført industrilakereruddannelsen,
nu tager det
sidste tredje år af den nye uddannelse,
så de allerede til næste år kan stå med et
svendebrev i hånden som bevis på, at
de nu er overfladebehandlere med specialet
»komponenter«.
Også industrilakererbranchen vil kræve
livslang uddannelse, så selv om man nu
kan erhverve sig et svendebrev, så vil
der fortsat være krav om stadig efteruddannelse
afledt af bl.a. nye materialer
og stoffer, nye teknologier, nye kvalitetskrav,
nye produktområder og fleksibilitet.
Erhvervsfaglig grunduddannelse, ved-
varende efteruddannelse og produktivitetsøgning
er bl.a. nogle af de opgaver,
som medarbejdere og virksomheder
skal være fælles om, og som vil være ultimative
set i lyset af fastholdelse af overfladebehandlingen
indenlands.
Derfor er det nødvendig med en høj
kompetence, der også kan være med til
at øge produktiviteten på områder som
råvareudnyttelse, forbrug af el, gas, olie,
vand, kemikalier, emballage og hjælpematerialer
m.v., stor driftsikkerhed på
anlæg, nulfejlsproduktion, 100 procent
leveringssikkerhed, kort gennemløbstid,
spildtimer med videre.
Den nye uddannelse vil også være
spændende for medarbejdere, der tidligere
kun har gennemført nogle af de
enkeltstående efteruddannelsesmoduler,
og som nu gerne vil have en faglig
grunduddannelse. De kan nemlig også
få tilskrevet merit i forhold til resultatet
af en individuel kompetenceafklaring,
og udover en fortsat mulighed for beskæftigelse
i branchen, vil et svendebrev
også give gode muligheder for job,
for eksempel som arbejdsleder, eller i en
produktionsteknisk funktion, på leverandørsiden
til branchen på fx materiale
og udstyrssiden med flere.
Udbred kendskabet
Så kan der i år startes et eller to »gamle
hold« af medarbejdere, der tidligere har
gennemført industrilakereruddannelsen,
ja så vil disse jo allerede til næste år
kunne være gode ambassadører for de
unge mennesker, der ser branchen som
deres fremtid, og i tillæg også være med
til at få finpudset og rettet det tredje års
hovedforløb til, da der alt andet lige er
tale om en helt ny uddannelse, der nu
skal stå sin prøve.
Der forestår nu en stor opgave og indsats
for alle interessenter med at få
skabt kendskab og interesse både på
landsplan og i lokalområder blandt de
unge, blandt skolevejledere, tekniske
skoler, forældre, medarbejdere med videre,
så det er nu branchen skal i gang
med at dokumentere behovet for den ny
overfladebehandler uddannelse.
Kontakt til Dansk Byggeri
Oplysninger om Dansk Byggeri Industri
og Industrilakerernes Landsforening
kan fås hos:
Chefkonsulent Lars Elkjær Nielsen
(len@danskbyggeri.dk)
Tlf. 72 16 02 71
37