Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen ...
Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen ...
Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Skarpsallingkarret</strong><br />
<strong>Det</strong> <strong>skønneste</strong> <strong>lerkar</strong> <strong>fra</strong> <strong>Bondestenalderen</strong><br />
Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen<br />
1
Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en<br />
32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O.<br />
Bengtsson, som sammen med arbejdsmand<br />
Jens Josefsen huggede sten til stenkister til<br />
underføring af vandløb under veje og jernbane<br />
ved baneanlægget Hobro - Løgstør.<br />
Egnen syd og sydøst for Løgstør er et af de<br />
rigeste områder i Danmark med hensyn til<br />
antallet af jættestuer. Men næsten alle blev<br />
ofret i jagten på sten i forbindelse med<br />
byggeriet af jernbaner og veje sent i 1800-<br />
tallet og begyndelsen af 1900-tallet.<br />
2
Flere lodsejere havde, når de gav lov til<br />
stenhuggerens høj-sløjfinger betinget sig, at<br />
indtægter <strong>fra</strong> salg af oldsagsfund skulle<br />
tilfalde dem. Derfor kom <strong>lerkar</strong>ret til<br />
baneanlæggets entreprenør Ole Nielsen, der<br />
skulle stå for salget. På Hobro Banegård<br />
solgte Nielsen fundet for 18 kr. til opkøber Th.<br />
Christensen, som museet i Randers<br />
erhvervede det af. Her<strong>fra</strong> kom det til<br />
Nationalmuseet.<br />
3
Politiken og Gyldendals<br />
Danmarkshistorie<br />
Jørgen Jensen:<br />
Fra bondestenalderen stammer dette, det vel<br />
nok fornemmeste <strong>lerkar</strong> <strong>fra</strong> Danmarks oldtid,<br />
fundet ved Skarp Salling i Nordjylland. For<br />
5000 år siden blev det fremstillet af en<br />
pottemager til brug for religiøse ceremonier,<br />
der knyttede sig til forfædrenes grave. Fyldt<br />
med mad har det været brugt ved de hellige<br />
ritualer, som skulle sikre stammens<br />
sammenhold og demonstrere forbindelsen<br />
mellem de levende og de afdøde forfædre.<br />
5
Mit første besøg på<br />
Nationalmuseet<br />
Som barn boede jeg i landsbyen Aagaard<br />
ca. 12 km. nordvest for Kolding. Jeg var elev<br />
i Aagaard Friskole, og nød godt af<br />
skoleleder Th. Støvrings levende fortælling<br />
om bl.a. Danmarks historie. - Vi hørte om<br />
oldtiden, og Støvring gik rund i klassen med<br />
en stor bog med bl.a. billede af solvognen.<br />
De store fund <strong>fra</strong> oldtiden optog os meget<br />
ikke mindst fordi Støvring var en enestående<br />
fortæller.<br />
6
I en sommerferie blev jeg sendt med tog<br />
til København for at besøge min moster<br />
og for at opleve København. Jeg kunne<br />
selv finde rundt med bus og kort, og en af<br />
mine ture gik til Nationalmuseet. Jeg var<br />
spændt på at se de oldtidsfund, som jeg<br />
havde hørt om i friskolen: solvognen,<br />
Egtvedpigens grav, guldhornene m.v.<br />
7
På museet kom en kustode hen til mig<br />
og udtrykte sin bekymring over, at jeg<br />
ikke var kommet med de andre<br />
københavnerbørn på ferie på landet. Jeg<br />
beroligede ham med, at jeg skam kom<br />
<strong>fra</strong> landet og glædede mig til at opleve<br />
København. Jeg har sikkert også fortalt<br />
ham om alt det jeg havde hørt i skolen<br />
om Danmarks Oldtid.<br />
8
Og så begyndte han at vise mig<br />
rundt og fortælle om fundene og<br />
har sikkert bemærket, at jeg var<br />
bekendt med nogle af dem. Da han<br />
havde vist mig de rum, som han<br />
havde opsyn med, afleverede han<br />
mig til den næste kustode, som<br />
derefter viste de følgende rum<br />
frem. - Skarpsalling-karret må jeg<br />
også have set. Men det var de<br />
spektakulære fund, Egtvedpigen,<br />
Solvognen og Guldhornene, der<br />
optog mig mest.<br />
9
Vesthimmerlands<br />
Museum i<br />
Aars<br />
- et kulturhistorisk museum<br />
for arkæologi og nyere tid.<br />
Den nyere del af museet er<br />
tegnet af Per Kirkeby og blev<br />
indviet i 1999.<br />
Nær byen Aars har man gjort<br />
to enestående fund:<br />
10
Gundestrupkarret<br />
blev fundet i 1891 i<br />
Rævemosen udenfor Aars.<br />
Fundet er bemærkelsesværdigt<br />
med sin mystiske billedverden.<br />
Karrets omkreds er på 2 meter,<br />
og sølvkarret kan være<br />
fremstillet i Gallien eller i<br />
Rumænien. Originalen findes<br />
på Nationalmuseet, og 3 kopier<br />
er udstillet i Aars, Moesgaard<br />
Museum i Aarhus og <strong>Det</strong><br />
historiske Museum i Paris.<br />
11
Museet i Aars har desuden en kopi af<br />
<strong>Skarpsallingkarret</strong>. <strong>Det</strong> blev fundet på<br />
egnen i 1892 og er udstillet på<br />
Nationalmuseet.<br />
Museumsdirektør ved<br />
Nationalmuseet (1892 - 1934)<br />
Sophus Müller har udtalt om<br />
oldtidsfundet:<br />
<strong>Det</strong> <strong>skønneste</strong> af alle stenalders<br />
<strong>lerkar</strong> nord for Alperne!<br />
12
Sagnlandet i Lejre<br />
Under et besøg i 2007 besøgte<br />
jeg bl.a. pottemageriet. Øverst i<br />
en reol fangede mit øje straks et<br />
Skarpsallingkar. Centret havde<br />
arbejdet med at fremstille en kopi<br />
af karret for at find ud af, hvordan<br />
man for 5000 år siden havde båret<br />
sig af med at fremstile dette<br />
enestående kar. - Resultatet var<br />
ganske godt, men det vigtigste for<br />
centeret er at finde ud af<br />
arbejdsprocessen.<br />
Sagnlandet Lejre, der åbnede i<br />
1964 under navnet Historisk-<br />
arkæologisk Forsøgscenter, er et<br />
forsknings- og formidlingscenter.<br />
13
Sagnlandet i Lejre (2)<br />
Sagnlandet ligger i Lejre, 13 km vest for<br />
Roskilde. <strong>Det</strong> blev grundlagt af Hans Ole<br />
Hansen, som ville skabe og formidle viden og<br />
forundring om fortidens levevis gennem<br />
eksperimental arkæologisk forskning,<br />
levendegørelse og undervisning baseret på aktiv<br />
deltagelse.<br />
Da stedet åbnede, var det verdens første center<br />
for forsøg med forhistorisk og historisk teknologi,<br />
og det har inspireret andre lignende centre<br />
verden over. <strong>Det</strong> besøges årligt af ca. 60.000<br />
besøgende.<br />
I de arbejdende værksteder -væveværkstedet,<br />
pottemageriet og smedjen laves kopier af<br />
håndværk <strong>fra</strong> historiske og forhistoriske tider.<br />
Den første marts 2009 skiftede Lejre<br />
Forsøgscenter navn til Sagnlandet Lejre.<br />
14
Ny 50 kroneseddel i 2009<br />
<strong>Skarpsallingkarret</strong><br />
Lerkarret <strong>fra</strong> Skarpsalling, Himmerland, blev fundet i et<br />
gravkammer af sten i 1891. Karret er et af de fineste eksempler<br />
på keramisk formgivning og dekoration, som vi kender <strong>fra</strong><br />
stenalderen i Danmark. Lerkarret blev skabt, da jættestuerne blev<br />
bygget omkring 3200 f.Kr. Dengang stod pottemagerkunsten på sit<br />
højeste. Lerkarrene blev brugt ved begravelsesritualerne, hvorun-<br />
der nogle <strong>lerkar</strong> med indhold blev anbragt i gravkamrene, andre<br />
blev stillet uden for indgangen til kamrene.<br />
15
Litteratur<br />
Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 1, Jørgen Jensen<br />
Vesthimmerlands Museum i Aars, folder om Skarpsalling karret<br />
Wikipedia: Skarpsalling-karret<br />
Nationalbankens hjemmeside<br />
Fotos<br />
Litteratur og fotos<br />
Tommy Hansen, Vesthimmerlands Museum, Aars<br />
Nationalmuseets hjemmeside<br />
Jørgen Drostrup Andersen<br />
16
<strong>Skarpsallingkarret</strong><br />
<strong>Det</strong> smukkeste kar<br />
<strong>fra</strong> <strong>Bondestenalderen</strong><br />
Fotos:<br />
Jørgen Drostrup Andersen<br />
Odense, Danmark<br />
Suppleret med fotos <strong>fra</strong><br />
Internettet<br />
2011<br />
www.drostrup.dk<br />
17