TRYK HER - Jenle

jenle.dk

TRYK HER - Jenle

I digtet ”Når rugen skal ind” finder vi også det

religiøse:

Den kære rug var gæsten,

som gjorde hvert et barn så spændt:

se far han lægger vesten

og ser så indadvendt:

En skælven i et ydmygt sind,

en bøn l altets skaber,

før avlen bringes ind.

Og mellem hjulets eger

går stjerneblink og måneskin,

og milde vinde hveger,

mens barnet slumrer ind.

Så sluer far i Jesu navn,

og hjemmet går l hvile

med høsten i sin favn.

I digtet ”Historiens Sang” beskriver Jeppe Aak‐

jær hele vor slægts historie fra dets begyndel‐

se l nuden. Han gør det med en ydmyg reli‐

giøs tone. I sidste strofe siger han:

Lad mig kun flagre hen som blad i høst,

når, du mit land, min stamme, frit må leve,

og skønne sange på den danske røst

må frie, stærke sjæle gennembæve.

Da står en ny ds bonde på sin to

og lyer ud mod andre lærkesange,

Men himlen maler blåt sit sommerlo

og rugen gulnes tæt om vig og vange.

Mon ikke Jeppe Aakjær her har, som Blicher

havde det i ”En landsbydegns dagbog”, salme

103 i GT i tankerne: Det lyder i salme 103 v.

(15 – 17):

”Menneskets liv er som græsset, det blom‐

strer som markens blomster: når vinden

blæser over det, er det der ikke mere ‐

20

dér, hvor det stod, ser man det ikke mere.

Men Herrens troskab varer fra evighed l

evighed.”

Disse eksempler taler sit tydelige sprog og vi‐

ser stor religiøsitet i Jeppe Aakjærs digtning.

Det viser også den ydmyghed og dybe respekt

han havde for de omtalte personers religiøsi‐

tet og religiøse handlinger og adfærd.

Den danske professor i filosofi ved Køben‐

havns Universitet Rasmus Nielsen udgav i

1862 – 1864 to–binds værket ”Grundideernes

Logik”. Heri gør han rede for den opfaelse,

at videnskab og religion var baseret på uens‐

artede principper, nemlig henholdsvis for‐

nu og åbenbaring, og at de derfor kunne

forenes i en og samme bevidsthed. Denne

opfaelse skabte en gevaldig strid om tro og

viden, og kom l at danne indledningen l det

moderne gennembrud.

Måske var denne udtalelse en af årsagerne l,

at grundtvigianismen op igennem 1900‐tallet

spaltedes i tre retninger: en konservav, en

midtsøgende og en fremskridtsvenlig. Allere‐

de før, Jeppe Aakjær kom på Askov, var der

en debat i gang på den Rasmus Nielsenkes læ‐

re ført an af valgmenighedspræsten Valdemar

Brücker i Aagaard og Morten Pontoppidan.

Valdemar Brücker mente, at troen beroede på

noget personligt.

”Idet trosgrundlaget således blev person‐

ligt, subjekt, blev det sat i en anden ver‐

den end naturvidenskabens objekve

sandheder. Dermed kunne man fastholde

bibelens skabelsesberetninger samdig

med, at man tog geologien og Darwins ud‐

viklingslære l eerretning som videnska‐

belige sandheder.”

Mange år senere var dee udsagn blandt an‐

det med l at mildne Jeppe Aakjærs syn på

grundtvigianismen og forholdet mellem tro og

viden, og i en af sine arkler om det religiøse,

More magazines by this user
Similar magazines