Download PDF - Foreningen af Kliniske Diætister

Margit Vesterlund
10
Af Margit Vesterlund, klinisk diætist, Hjerteforeningens Rådgivningscenter Kolding
AK-behandling – ingen undskyldning
for IKKE at spise grønt
Peroral Anti-Koagulationsbehandling (AK-behandling) er
en blodfortyndende behandling, der gives i forbindelse med
forskellige hjertekarsygdomme. Der er flere hovedgrupper
af patienter, der typisk kommer i AK-behandling: patienter
med ny hjerteklap, med atrieflimren/-flagren, med dyb
venetrombose samt patienter, der har haft blodprop i
lungerne eller skader i hjertet efter en større blodprop
(post-AMI) (1). Omkring 100.000 danskere skønnes at
være i AK-behandling.
Formålet med AK-behandlingen er at
forebygge trombedannelse ved at
nedsætte blodets evne til at koagulere.
Lægemidlerne, der bruges, sælges
under navnene Marevan, Marcoumar,
Waran og Warfarin ”Orion” (2).
AK-behandlingen virker kraftigere end
behandling med fx hjertemagnyl,
dipyridamol (Persantin) og clopidogrel
(Plavix) m.fl.
Koagulationsevnen skal lige netop reduceres så meget, at der ikke
dannes nye blodpropper, men samtidig ikke så meget, at man
risikerer at få blødninger. Behandlingen overvåges nøje ved at
måle blodets INR-værdi. INR står for International Normaliseret
Ratio. En INR på 2 betyder, at blodet er dobbelt så lang tid om at
størkne som normalt. En høj INR-værdi øger risikoen for blødning,
mens en lav INR øger risikoen for trombedannelse. Ofte stræbes
efter en INR-værdi mellem 2.0 og 3.0, men dette er individuelt.
Behandlingen kan styres af egen læge, sygehus eller af patienten
selv efter grundig uddannelse. Måler patienten selv, tjekkes INR
oftest én gang ugentligt. Er det egen læge eller sygehus, der
overvåger behandlingen, går der ofte længere tid mellem
målingerne, typisk 4-6 uger.
K-vitamin i større mængder øger blodets evne til at koagulere.
K-vitamin virker lige modsat AK-behandlingen og kan derfor
påvirke denne. K-vitamin findes i varierende mængder i mange
fødevarer - især i grønne grønsager. På lister over indhold af
K-vitamin i fødevarer ses et højt indhold i især spinat, broccoli,
rosenkål og grønkål (se tabel 1). Sensitiviteten for AK-behandlingen
kan påvirkes ved et indtag på over 250 ug K-vitamin dagligt.
Dette fører i praksis til en tommelfingerregel om at begrænse
spinat, broccoli, rosenkål eller grønkål til maks. 100 g dagligt i alt.
Man bør være opmærksom på folk, der lever helt eller delvist
vegetarisk, da de ofte kan komme op på et betydende indtag af
K-vitamin, eftersom det også findes i sojamel, -bønner og –olie
samt i kikærter. Desuden i tang og grøn te. Men indtages
K-vitamin i nogenlunde samme mængder dagligt, indstilles
medicinen efter dette. Det er store udsving i K-vitaminindtagelsen,
der bør undgås.
Der findes også et højt indhold af K-vitamin i persille og purløg
samt andre krydderurter, men i praksis er der ingen grund til at
undgå ”det grønne drys”, da det vægtmæssigt stort set er uden
betydning. I mit daglige arbejde, som klinisk diætist i
Hjerteforeningen, møder jeg ofte personer, der undlader frugt og
især grønt på grund af misinformation og/eller manglende viden
Tema Diætisten nr. 119 - 2012