Download PDF - Foreningen af Kliniske Diætister

More documents

Recommendations

Info

24 22-50 pct., mens Amoxicillin kun påvirkes af fibre, der nedsætter absorptionen med 21 pct. (11). Erythromycin er et lægemiddel, der har vist modsatrettede resultater. Et studie har vist, at absorptionen reduceres med 79 pct., hvis det indtages lige efter et måltid (12,13), og et andet studie kom frem til en øget absorption på 28 pct., hvis det indtages lige før et måltid (14). Der er ingen tvivl om, at fødevarer kan påvirke tilgængeligheden af medicinen. Yderligere har medicinens form (piller, kapsler, flydende) også en betydning for absorptionen. For eksempel reduceres absorptionen af Azithromycin (antibiotikum) i kapsler med 50 pct. ved indtagelse sammen med et måltid, hvorimod ingen effekt af måltidet ses, når Azithromycin spises i form af tabletter eller flydende (suspension) (15). Lægemidler skal testes for indflydelse af et måltid, hvis det skal på det amerikanske marked. Dette gøres med et såkaldt FDA-meal. FDA-meal er en fedtrig amerikansk morgenmad: Te, mælk eller juice, rolls/toast med smør, ost eller marmelade samt æg. Det er således meget fiberfattigt, og fibrene har jo vist sig at være ganske betydningsfulde i denne forbindelse, som det fremgår af ovenstående. Et gennemgående problem i forhold til udnyttelsen af lægemidler er forsinket ventrikeltømning og dermed langsommere passage af lægemidlet fra ventrikel til absorptionsstedet i tarmen. Dette ses ved en lang række sygdomme, og svær sygdom medfører også motilitetsændringer, der yderligere kan forstærkes af medikamenter (de fleste af medikamenterne er en forudsætning for patientens overlevelse). Man ved en del, men der er rigtig meget, der aldrig er undersøgt, også inden for denne boldgade. Indtag af medicin i forbindelse med mad er ikke nødvendigvis kun et onde, men kan i visse tilfælde fremme compliance, fx i forbindelse med NSAID´s (gigtmedicin), hvor indtagelse i forbindelse med et måltid modvirker de bivirkninger, NSAID´s har på mave-tarm systemet (1). Desuden er der problemer ved fastende indtagelse af medicin, da pH så er meget lav i mavesækken, så medicinen kan blive syrehydrolyseret, og dermed ikke tilgængelig for absorption. Fødevarer der kan ”blande sig” Eksempler på specifikke fødevarer, der kan interagere med lægemidler, er mælk, der kan kelere calcium og lægemiddel til tungt - opløselige salte, som derefter ikke optages. Tyramin, som findes i mange fødevarer, fx i lagret ost, rødvin og spegepølse etc. kan give forhøjet blodtryk og migræne og modvirke de lægemidler, der anvendes til behandlingen heraf. Kostfibre, især kornfibre, binder divalente kationer i tarmen, (især de geldannende) og reducerer absorption af fx Lovastatin og 5-ASA (mod colitis ulcerosa). Avocado reducerer effekten af AK-behandling med Warfarin (blodfortyndende), ligesom andre grønsager med højt indhold af vitamin K. Især grapefrugtjuice påvirker effekten af lægemidler, der omsættes af CYP, i udtalt grad. Grapefrugtjuice indeholder en meget potent inhibitor af specifik CYP3A4, hvilket gør, at lægemidlet ikke nedbrydes i samme grad, og dermed øges tilgængeligheden og effekten (1). Koffein metaboliseres i leveren af samme CYP-enzymsystem, men i stedet for at hæmme nedbrydningen af lægemidlet, øger koffein medikamenters omsætning, dvs. at effekten reduceres. Bananer og spinat indeholder store mængder kalium og kan være vigtige fødevarer at være opmærksom på i forhold til indtagelse af nogle former for vanddrivende medicin (1). Bivirkninger Noget helt andet er bivirkningerne. Det drejer sig bl.a. om motilitetsforstyrrelser, cerebrale sideeffekter på appetit/sultcenter, effekt på absorption og udskillelse samt en blanding af ovennævnte. Dette er mere udtalt hos nogle patientgrupper end andre, afhængig af deres medicinindtag. Her er de psykiatriske patienter hårdt ramt, især patienter med skizofreni. En lang række lægemidler til denne patientgruppe medfører uhensigtsmæssige bivirkninger, såsom vægtøgning. Dette skyldes ikke ændringer i basalstofskiftet, men derimod stimulering af appetitcentret via blokering af bl.a. serotonin 5-HTc2 receptoren og H1-receptorer, der indgår i appetitreguleringen. Dette fører til øget energiindtag via natspisning, trøstespisning osv. (16). Depressionen i sig selv kan også Tema Diætisten nr. 119 - 2012
give anledning til overspisning. Andengenerationslægemidler (SGA) som Clozapin, Thioridazin (Melleril) og Olanzapin (Zyprexa), Risperidon (Risperdal) har bivirkninger, der giver mange vægtproblemer. Hvorimod førstegenerationsmedikamenter (FGA)som Ziprasidon (Zeldox) giver færre vægtproblemer. Til gengæld har SGA langt færre alvorligere bivirkninger end de ældre FGA-alternativer (17,18). Der er til dato ikke fundet endelige løsninger på dette problem. Disse patienter er svære at motivere til motion og andre livstilsændringer, og lås på køleskabet bliver hurtigt til et tvangsindgreb. Medikamenter som metformin, der normalt gives til type 2 diabetespatienter, kan evt. anvendes som behandling af den medicininducerede vægtøgning (19). Den mest almindelige bivirkning, som kan ramme alle slags patienter, er madlede, kvalme og ændret smagsopfattelse. Resultatet er næsten altid vægttab, og det er den tidsmæssige sammenhæng, der skal give mistanken. Konklusion Det kan være umuligt at finde rundt i de forskellige lægemidlers følsomhed for forskellige fødevarer. Dog er det vigtigt at forstå, at der skal tænkes på medikamenter, når ernæringsterapi ikke fungerer optimalt, og det er svært enten at få patienten til at spise eller måske lade være med at spise. Et godt råd er at gennemgå medicinlisten og diskutere det med en læge. Bivirkninger er oftest dosisafhængige og reversible, og der er oftest en åbenbar tidsmæssig sammenhæng. jra@life.ku.dk kia@life.ku.dk Referencer 1. Schmidt LE, Dalhoff K. Food-Drug Interactions. Drugs 2002;62:1481-502. 2. Beermann B, Midskov C. Reduced bioavailability and effect of furosemide given with food. Eur J Clin Pharmacol 1986;29:725-7. 3. Mantyla R, Mannisto PT, Vuorela A, Sundberg S, Ottoila P. Impairment of captopril bioavailability by concomitant food and antacid intake. Int J Clin Pharmacol Ther Toxicol 1984;22:626-9. 4. Paintaud G, Alvan G, Eckernas SA, Wakelkamp M, Grahnen A. The influence of food intake on the effect of two controlled release formulations of furosemide. Biopharm Drug Dispos 1995;16:221-32. 5. Singhvi SM, McKinstry DN, Shaw JM, Willard DA, Migdalof BH. Effect of food on the bioavailability of captopril in healthy subjects. J Clin Pharmacol 1982;22:135-40. 6. Johnson BF, Rodin SM, Hoch K, Shekar V. The effect of dietary fiber on the bioavailability of digoxin in capsules. J Clin Pharmacol 1987;27:487-90. 7. Rodin SM, Johnson BF. Pharmacokinetic interactions with digoxin. Clin Pharmacokinet 1988;15:227-44. 8. Richter WO, Jacob BG, Schwandt P. Interaction between fibre and lovastatin. Lancet 1991;338:706. 9. Bailey DG, Spence JD, Munoz C, Arnold JM. Interaction of citrus juices with felodipine and nifedipine. Lancet 1991;337:268-9. 10. Leyden JJ. Absorption of minocycline hydrochloride and tetracycline hydrochloride. Effect of food, milk, and iron. J Am Acad Dermatol 1985;12:308-12. 11. Eshelman FN, Spyker DA. Pharmacokinetics of amoxicillin and ampicillin: crossover study of the effect of food. Antimicrob Agents Chemother 1978;14:539-43. 12. Rutland J, Berend N, Marlin GE. The influence of food on the bioavailability of new formulations of erythromycin stearate and base. Br J Clin Pharmacol 1979;8:343-7. 13. Welling PG, Huang H, Hewitt PF, Lyons LL. Bioavailability of erythromycin stearate: influence of food and fluid volume. J Pharm Sci 1978;67:764-6. 14. Malmborg AS. Effect of food on absorption of erythromycin. A study of two derivatives, the stearate and the base. J Antimicrob Chemother 1979;5:591-9. 15. Foulds G, Luke DR, Teng R, Willavize SA, Friedman H, Curatolo WJ. The absence of an effect of food on the bioavailability of azithromycin administered as tablets, sachet or suspension. J Antimicrob Chemother 1996;37 Suppl C:37-44. 16. Roerig JL, Steffen KJ, Mitchell JE. Atypical antipsychotic-induced weight gain: insights into mechanisms of action. CNS Drugs 2011;25:1035-59. 17. Lett TA, Wallace TJ, Chowdhury NI, Tiwari AK, Kennedy JL, Muller DJ. Pharmacogenetics of antipsychotic-induced weight gain: review and clinical implications. Mol Psychiatry 2012;17:242-66. 18. Baptista T, Kin NM, Beaulieu S, de Baptista EA. Obesity and related metabolic abnormalities during antipsychotic drug administration: mechanisms, management and research perspectives. Pharmacopsychiatry 2002;35:205-19. 19. Wang M, Tong Jh, Zhu G, Liang Gm, Yan Hf, Wang Xz. Metformin for treatment of antipsychotic-induced weight gain: A randomized, placebo-controlled study. Schizophrenia Research 2012;138:54-7. Diætisten nr. 119 - 2012 Tema 25
Page 1 and 2: Nr. 119. Oktober 2012. 20. årgang
Page 3 and 4: Mad Ginny Rhodes Formand og medicin
Page 5 and 6: Af Kim Dalhoff, MD, DMSc, Klinisk f
Page 7 and 8: Dermatologiske midler Biotilgængel
Page 9 and 10: Når du sender din patient trygt hj
Page 11 and 12: om, hvilke få fødevarer, der er r
Page 13 and 14: Lotte Juul Madsen Af Lotte Juul Mad
Page 15 and 16: I forbindelse med graviditet anbefa
Page 17 and 18: Kender du pro.medicin.dk? Pro.medic
Page 19 and 20: Kilder: http://www.b.dk/danmark/se-
Page 21 and 22: Hvad har en diætist, psykolog, pla
Page 23: Jens Rikardt Andersen Af Jens Rikar
Page 27 and 28: Allis Bek Af Allis Bek, klinisk di
Page 29 and 30: eller kombination af medicin til de
Page 31 and 32: Møde- og kongreskalender 2012-2013

Download PDF - Foreningen af Kliniske Diætister

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?