Download PDF - Foreningen af Kliniske Diætister

More documents

Recommendations

Info

Margit Vesterlund 10 Af Margit Vesterlund, klinisk diætist, Hjerteforeningens Rådgivningscenter Kolding AK-behandling – ingen undskyldning for IKKE at spise grønt Peroral Anti-Koagulationsbehandling (AK-behandling) er en blodfortyndende behandling, der gives i forbindelse med forskellige hjertekarsygdomme. Der er flere hovedgrupper af patienter, der typisk kommer i AK-behandling: patienter med ny hjerteklap, med atrieflimren/-flagren, med dyb venetrombose samt patienter, der har haft blodprop i lungerne eller skader i hjertet efter en større blodprop (post-AMI) (1). Omkring 100.000 danskere skønnes at være i AK-behandling. Formålet med AK-behandlingen er at forebygge trombedannelse ved at nedsætte blodets evne til at koagulere. Lægemidlerne, der bruges, sælges under navnene Marevan, Marcoumar, Waran og Warfarin ”Orion” (2). AK-behandlingen virker kraftigere end behandling med fx hjertemagnyl, dipyridamol (Persantin) og clopidogrel (Plavix) m.fl. Koagulationsevnen skal lige netop reduceres så meget, at der ikke dannes nye blodpropper, men samtidig ikke så meget, at man risikerer at få blødninger. Behandlingen overvåges nøje ved at måle blodets INR-værdi. INR står for International Normaliseret Ratio. En INR på 2 betyder, at blodet er dobbelt så lang tid om at størkne som normalt. En høj INR-værdi øger risikoen for blødning, mens en lav INR øger risikoen for trombedannelse. Ofte stræbes efter en INR-værdi mellem 2.0 og 3.0, men dette er individuelt. Behandlingen kan styres af egen læge, sygehus eller af patienten selv efter grundig uddannelse. Måler patienten selv, tjekkes INR oftest én gang ugentligt. Er det egen læge eller sygehus, der overvåger behandlingen, går der ofte længere tid mellem målingerne, typisk 4-6 uger. K-vitamin i større mængder øger blodets evne til at koagulere. K-vitamin virker lige modsat AK-behandlingen og kan derfor påvirke denne. K-vitamin findes i varierende mængder i mange fødevarer - især i grønne grønsager. På lister over indhold af K-vitamin i fødevarer ses et højt indhold i især spinat, broccoli, rosenkål og grønkål (se tabel 1). Sensitiviteten for AK-behandlingen kan påvirkes ved et indtag på over 250 ug K-vitamin dagligt. Dette fører i praksis til en tommelfingerregel om at begrænse spinat, broccoli, rosenkål eller grønkål til maks. 100 g dagligt i alt. Man bør være opmærksom på folk, der lever helt eller delvist vegetarisk, da de ofte kan komme op på et betydende indtag af K-vitamin, eftersom det også findes i sojamel, -bønner og –olie samt i kikærter. Desuden i tang og grøn te. Men indtages K-vitamin i nogenlunde samme mængder dagligt, indstilles medicinen efter dette. Det er store udsving i K-vitaminindtagelsen, der bør undgås. Der findes også et højt indhold af K-vitamin i persille og purløg samt andre krydderurter, men i praksis er der ingen grund til at undgå ”det grønne drys”, da det vægtmæssigt stort set er uden betydning. I mit daglige arbejde, som klinisk diætist i Hjerteforeningen, møder jeg ofte personer, der undlader frugt og især grønt på grund af misinformation og/eller manglende viden Tema Diætisten nr. 119 - 2012
om, hvilke få fødevarer, der er relevante at fokusere på, når man er i AK-behandling. Selvom man er i AK-behandling, bør man spise de 600 g frugt og grønt, som alle voksne anbefales at få dagligt. Alkohol kan øge effekten af AK-behandlingen, hvorfor det frarådes at indtage større mænger ad gangen (>3 genstande (2,3)). Ofte fortæller patienter om højere INR efter ferier sydpå, hvor der typisk er drukket mere vin, øl, drinks eller lign. end vanligt, foruden at kosten måske har været anderledes. Indtag af større mængder avocado er set at nedsætte effekten af AK-behandlingen (2). Andre typer medicin (fx Paracetamol), naturlægemidler (fx fiskeolie) og kosttilskud (fx perikum og tranebærsaft) kan også påvirke AK-behandlingen. Påbegyndes eller ophøres med nogle af disse, er det vigtigt at gøre opmærksom på dette til den læge, der styrer behandlingen. Endvidere kan feber samt forskellige sygdomme (lever- og galdevejssygdomme m.fl.) øge effekten af AK-behandlingen (2). mvesterlund@hjerteforeningen.dk Referencer 1. Rasmussen LH, Grove ECL, Husted SE, Larsen TB, Jespersen J og Christensen TD. Vitamin K-antagonistbehandling. DCS NBV Den Nationale kardiologiske behandlingsvejledning rev. april 2010. 2. Vitamin K-antagonister, rev. 20.09.2011 http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/63010 (lokaliseret 25.05.2012) 3. Nielsen JD, Vitamin K-antagonister, rev. 20.09.2011, Dansk Lægemiddelinformation A/S (DLI) Kender du interaktionsdatabasen.dk? Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Redskabet er let at anvende i den kliniske hverdag, og der er, på højt fagligt niveau, skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler. Etableringen af Interaktionsdatabasen (2001-2003) var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. Lægemiddelstyrelsen står for driften og vedligeholdelsen af databasen. Tjek http://www.interaktionsdatabasen.dk Diætisten nr. 119 - 2012 Tabel 1 Fødevare ug K-vitamin pr. 100 g Tang 1385* Persille, rå 790 Spinat, rå 560 Sojaolie 540 Spinat, hk. dybfrost 340 Korianderblade 310 Purløg 310 Kikærter, tørrede rå 264 Broccoli 260 Rosenkål, rå / dybfr. 250 Grønkål, rå / dybfr. 250 Sojamel 200 Spidskål 170 Mungbønner, tørrede 170 Bønner, hvide tørrede 170 Bønner, brune tørrede 170 Rødkål, konserves 149 Rødkål, rå 149 Æg, hele. past. dybfr. 147 Salat, hovedsalat 130 Salat, iceberg 112 *K-vitaminindhold i tang er fra reference (2) Kilde: Dankost Pro. Tema 11
Page 1 and 2: Nr. 119. Oktober 2012. 20. årgang
Page 3 and 4: Mad Ginny Rhodes Formand og medicin
Page 5 and 6: Af Kim Dalhoff, MD, DMSc, Klinisk f
Page 7 and 8: Dermatologiske midler Biotilgængel
Page 9: Når du sender din patient trygt hj
Page 13 and 14: Lotte Juul Madsen Af Lotte Juul Mad
Page 15 and 16: I forbindelse med graviditet anbefa
Page 17 and 18: Kender du pro.medicin.dk? Pro.medic
Page 19 and 20: Kilder: http://www.b.dk/danmark/se-
Page 21 and 22: Hvad har en diætist, psykolog, pla
Page 23 and 24: Jens Rikardt Andersen Af Jens Rikar
Page 25 and 26: give anledning til overspisning. An
Page 27 and 28: Allis Bek Af Allis Bek, klinisk di
Page 29 and 30: eller kombination af medicin til de
Page 31 and 32: Møde- og kongreskalender 2012-2013

Download PDF - Foreningen af Kliniske Diætister

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?