Hvad må jeg? - EH-Mat

6.1 Teori
34
Kapitel 6
Hvem har ophavsretten?
6.1 1
Indehaveren
Det er som udgangspunkt de fysiske personer som
har skabt et værk, der har ophavsretten til værket.
Det vil altid være en fysisk person der har ophavsretten.
Et firma kan ikke være ophavsmand. Firmaet
kan godt bagefter få ophavsretten via en overdragelsesaftale.
Dyr, maskiner, edb-programmer og naturfænomener
kan heller ikke have ophavsret. Hvis man
anvender et designprogram til at designe et ophavsretligt
værk, vil det enten være den som bruger programmet,
der har ophavsretten, eller de personer
der har lavet programmet. Programmet selv kan
aldrig have ophavsret.
Man behøver ikke at være myndig for at have en
ophavsret. Det betyder at børn også kan have
ophavsret.
Om overdragelse af ophavsret, se kapitel 8.
Samleværker
Efter ophavsretslovens § 5 kan man have ophavsret
til et værk der består af andres værker. Man kan
dog ikke anvende et samleværk uden tilladelse fra
de ophavsmænd der har ophavsret til de elementer
som indgår i samleværket.
6.1 2
For undervisningsvirksomhed gælder en særlig
regel, nemlig antologireglen i ophavsretslovens § 18.
Se kapitel 12.
6.1 3
Fællesværker
Hvis der er flere der har været med til at lave et
værk, kaldes det et fællesværk. De vil da have
ophavsretten sammen. Det betyder at der opstår
sameje omkring ophavsretten, og personerne skal
derfor være enige om at disponere over værket.
Ansættelsesforhold
I et ansættelsesforhold opstår ophavsretten hos den
eller de personer der har lavet værket. Det betyder
at det som udgangspunkt er medarbejderne der har
ophavsretten. Der er en særregel i ophavsretslovens
§ 59 for edb-programmer som går ud på at ophavsretten
overgår til arbejdsgiveren.
For alle andre typer værker kan ophavsretten
overgå til andre, enten via en udtrykkelig aftale
eller pga. en underforstået forudsætning i ansættelsesforholdet.
6.1 4