Bilag til Arbejdsbeskrivelse - Viborg Kommune

Arbejdsbeskrivelse 

Bilag 1 

Fritrumsbeskæring 

Viborg Kommune 

Drift og vedligeholdelse af grønne områder, veje m.v. 

Februar 2013

FRITRUMSBESKÆRING



Liste med grusveje 



Februar 2013

Registrering af grusveje, hvor kommunens står for vejvedligeholdelse 

Noter 

Denne liste indeholder ikke vejen hvor grundejer/lodsejer betaler kommunen for at vedligeholde vejen. 

Bredden af vejen kan lokalt være breddere/smallere end angivet. Bredden er et gennemsnit 

Lb. nr. Vejnavn Stedbetegnelse Fra (nr./vej/ST) Til (nr./vej/ST) 

Tidligere 

kommune Bemærkninger 

Længde 

[m] 

1 Lundborgvej v. Margrethelund Jegstrupvej Kirkebækvej Viborg 1.120 3,60 4.032 

2 Neckelmannsvej 

Bredde 

[m] 

Nørremarksvej Øst (sidevej 

fra Nordre Ringvej) Tranemosevej Viborg 1.950 3,30 6.435 

3 Sønæsvej Gl. Århusvej Viborg 820 3,20 2.624 

4 Pramhusvej Tapdrupvej Vibækvej Viborg 1.030 3,30 3.399 

5 Kirkevej Ravnstrup Kirkevej - efter kirken Damvej nr. 4 Viborg 390 3,80 1.482 

6 Strandvejen Hjarbæk Strandvejen Viborg 550 3,50 1.925 

7 

Birgittelystvej / 

Birgittelyststien Hald Ege Egeskovvej Viborg 740 2,50 1.850 

8 Kapt. Undalls Vej Margrethelund/Undallslund Kirkebævej 

9 Banegårds Alle 

Areal 

[m2] 

Mod Skivevej ved 

trekantsareal Viborg 1.285 3,50 4.498 

I forlængelse af P-plads ved 

Banegårdspladsen Banegårds Alle Viborg P-plads 3.875 

10 Middagshøjvej 

Plads ml. Middagshøjvej og 

jernbanen Middagshøjvej Viborg P-plads 

Mellem de to 

haveforeningerne er der 

opsat spærring på tværs af 

11.000 

11 Skovly Område vest for Vestre Ringvej Jegstrupvej Vest Kirkebækvej Viborg vejen 1.120 3,50 11.000 

12 Fabrikvej Fabrikvej 

Nørresøvej (ca. 130 m mod 

nord fra Randersvej - på 

Viborg P-plads + adgangsvej 4.440 

13 Nørresøvej 

højre side) Viborg P-plads 450 

14 Harhøjvej Troelstrup (til Tulsbjerg) Kallestrupvej Gl.Viborgvej Møldrup 1.360 3,00 4.080 

15 Ndr. Troelstrupvej Troelstrup Kallestrupvej Møldrup Blind vej 2.200 3,00 6.600 

16 Ugelrisvej v. Ulbjerg Skivevej Tingvej Møldrup 950 2,70 2.565 

17 Lundvej ml. Roum & Klejtrup Lundvej Skårupvej Møldrup 2.100 3,40 7.140 

18 Kærvej Skals Kærvej Kilddalsvej Møldrup 350 3,00 1.050 

19 Tjørnvej Skals Tjørnvej Møldrup 800 3,90 3.120 

20 Grøndalsvej syd for Ulbjerg (mod klienten) 

Slut v. P-plads (mod natur 

område). Møldrup 1.550 2,60 4.030 

21 Tolstrupvej syd for Ulbjerg (mod klienten) Møldrup 2.035 3,00 6.105 

22 Boruphedevej syd for C. E. Flensborgs Plantage Boruphedevej Tingvej Møldrup 1.895 3,20 6.064 

23 (Til Hvolrisområdet) Bjerregrav Herredsvejen Møldrup Adgangsvej til jernalderby. 450 3,80 1.710 

24 Præstevej Ulbjerg Skivevej Præstevej nr. 18 Møldrup 1.600 3,70 5.920 

25 Lynderupvej Lynderup Stavildvej Møldrup 2.025 4,60 9.315 

26 Holmmarksvej NV for sommerhusområde Fjordvej Slut v. nr. 22. Møldrup 870 3,00 2.610 

27 Plantagevej ved Støttrup Plantage Trekronervej Strøttrupvej Aalestrup 1.855 3,80 7.049 

28 Skalmstrupvej nord for Stoholm Skalmstrupvej Feldingbjergvej Fjends 2.415 3,50 8.453 

29 Bakkelyvej ved Nybro Lundgårdsvej Sandbækvej Fjends Blind vej 2.700 3,40 9.180

30 Kjeldbjervej Kjeldbjerg 

Kjeldbjergvej 32, 

forsamlingshus Fjends 

31 Enrico Dalgasvej Sparkær Præstebakken Fjends 

32 Firehusevej (ved Frederiks) Viborgvej Firehusvej nr. 7 Karup 

P-plads - vedligeholdelse en 

gang hver 2-3 år 1.515 

P-plads + adgangsvej - 

vedligeholdelse en gang 

hver 2-3 år 

Forsætter i privat fællesvej. 

Fra Benslehøjvej og mod 

Viborgvej er bredden 4,5 m. 

Det resterende er 3,3 m 

75 4,00 600 

bredt. 2.675 4,50 12.038 

33 Benslehøjvej (ved Frederiks) Firehusevej Benslehøjvej nr. 5-9 Karup 1.530 4,00 6.120 

34 Karuphøjvej Skelhøje Karuphøjvej Viborgvej Karup 1.960 4,00 7.840 

35 Uhrevej SØ for Kølvrå Uhrevej 61 Vallerbækvej Karup 1.200 3,30 3.960 

36 Rørgårdsvej ved kryds Stadionvej / Rørgårdsvej Lundholmvej Åhusevej Karup 2.430 3,30 8.019 

37 Tinghøjvej Havredal Syd for Aarestrupvej Karup 1.350 4,00 5.400 

38 Bygmarksvej Vammen Bymarksvej 10 Tjele 860 4,50 3.870 

39 Klarisgårdsvej øst for Rødding Tinghøjvej 31 Klarisgårdsvej 8 Tjele 1.230 3,20 3.936 

40 Flarupvej syd for Hobro Landevej Hobro Landevej Holmevej Tjele 1.145 3,00 3.435 

41 Langsøvej Vammen Hobrovej Bygmarksvej Tjele 960 3,00 2.880 

42 Burrehøjvej Foulum Burrehøjvej 3 Burrehøjvej 21 Tjele Blind vej 325 3,00 975 

43 "Til Fastrup Skov" NØ for Vammen Hobrovej 79 Tjele Blind vej 390 4,00 1.560 

44 Formyrevej Formyre Foulumdalvej Formyrevej 16 Tjele 250 2,75 688 

45 Velds Møllevej Velds Fra asfaltvej (Velds Møllevej) Tjele Blind vej 260 3,50 910 

46 Tjele Skovvej ml. Formyre & mollerup Tjelevej Tjele Skovvej 4 Tjele 3.550 4,00 14.200 

47 "Markvej" vest for Vorning, sidevej før nr. 18 Holmvej Holmvej 16 Tjele Adgangsvej til Vorning Mølle 925 2,90 2.683 

48 Bjerring Byvej Mammen Vindumvej 

49 Martin Bachs Vej Bjerringbro ST 459 

50 "Markvej" Rødkærsbro ml. Brandstrupvej 23 & 25 Bjerringbro 

Bjerring Byvej (overfor 

kirke) Bjerringbro Bjerring Byvej ml. 17 & 39 285 4,00 1.140 

ST 1420 (v. Bjerringbro 

Vandværk) Bjerringbro I forlængelse af asfaltvej 750 2,80 2.100 

Sidevej ml. skole og hallen i 

Rødkærsbro 250 3,50 875 

51 Gl. Færgevej Sahl Gl. Færgevej 

Skovvejen (Beliggende ml. 

Vestre Ringvej og 

Ender ved pumpestation. Bjerringbro Blind vej 620 3,00 1.860 

52 Skovvejen Bjerringbro 

Realskolevej v. festplads) Bjerringbro P-plads 1.500 

53 Nordre Ringvej Bjerringbro 

Nordre Ringvej (ved 

kirkegården) Bjerringbro P-plads 1.200 

54 Østergade Bjerringbro Syd for Jørgens Alle Bjerringbro P-plads 600 

55 Mosevej/Anemonevej Bjerringbro Mosevej Anemonevej Bjerringbro P-plads 600 

56 Lee Byvej Lee Sortehøjvej 100 m mod NØ Bjerringbro 250 5,00 1.250 

57 Lee Byvej 

Lee (ml. Gl. Viskumvej og 

Skolevænget) Lee Byvej Slut ved nr. 14. Bjerringbro P-plads 250 

58 Jernbanegade Rødkærsbro v. stationen NV for stationsbygning Bjerringbro P-plads 300 

59 Realskolevej Bjerringbro Overfor Gudenå Centeret Bjerringbro P-plads 2.000 

JHO - rev d. 23/11-2012 Areal i alt [m2] 236.303 

Længde i alt [lbm] 57.430



Kornkurve, grusmateriale til kantfyldning 



Februar 2013



Afvandingsarbejder, akutliste riste 



Februar 2013

Målforhold: 1:500 

Gyvelvej 1, 

8850 Bjerringbro 

Rist der renses for blade og lign.



Afvandingsarbejder, tømning af sandfang 



Februar 2013



Springvand, registreringsblade 



Februar 2013

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse......................................................................................................................... 1 

Springvand, Trappetorvet, 8800 Viborg .......................................................................................... 2 

Springvand, Sct. Kjelds Brønd, Nytorv, 8800 Viborg...................................................................... 2 

Springvand, Borgvold, 8800 Viborg................................................................................................ 3 

Springvand, Apelone, Sct. Leonis Stræde, 8800 Viborg .................................................................. 3 

Springvand, trekant torvet, Sct. Mathias Gade, 8800 Viborg ........................................................... 4 

Springvand, Fuglen, Sct. Mathias Gade, 8800 Viborg ..................................................................... 4 

Springvand, Latinerhaven, 8800 Viborg.......................................................................................... 5 

Springvand, Latinerhaven, 8800 Viborg.......................................................................................... 5 

Springvand, Pumpetorvet, 8800 Viborg........................................................................................... 6 

Springvand, Sct. Mogens Gade 5, 8800 Viborg ............................................................................... 6 

Springvand, ved stadion, Tingvej, 8800 Viborg............................................................................... 7 

Springvand, Banegårdspladsen, 8800 Viborg .................................................................................. 7 

Springvand, Gravene, ved teater, 8800 Viborg ................................................................................ 8 

Springvand, Gravene, Vægtertorvet, 8800 Viborg........................................................................... 8 

Springvand, Torvet, 8850 Bjerringbro............................................................................................. 9 

Springvand, Banegårdspladsen Nord, 8850 Bjerringbro .................................................................. 9 

Springvand, Byhaven, 8850 Bjerringbro........................................................................................ 10 

Springvand, Gudenåvej , 8850 Bjerringbro.................................................................................... 10 

Springvand, Hammershøj Bymidte, 8830 Tjele ............................................................................. 11 

1

Springvand, Trappetorvet, 8800 Viborg 

Springvand, Sct. Kjelds Brønd, Nytorv, 8800 Viborg 

2

Springvand, Borgvold, 8800 Viborg 

Springvand, Apelone, Sct. Leonis Stræde, 8800 Viborg 

3

Springvand, trekant torvet, Sct. Mathias Gade, 8800 Viborg 

Springvand, Fuglen, Sct. Mathias Gade, 8800 Viborg 

4

Springvand, Latinerhaven, 8800 Viborg 

Springvand, Latinerhaven, 8800 Viborg 

5

Springvand, Pumpetorvet, 8800 Viborg 

Springvand, Sct. Mogens Gade 5, 8800 Viborg 

6

Springvand, ved stadion, Tingvej, 8800 Viborg 

Springvand, Banegårdspladsen, 8800 Viborg 

7

Springvand, Gravene, ved teater, 8800 Viborg 

Springvand, Gravene, Vægtertorvet, 8800 Viborg 

8

Springvand, Torvet, 8850 Bjerringbro 

Springvand, Banegårdspladsen Nord, 8850 Bjerringbro 

9

Springvand, Byhaven, 8850 Bjerringbro 

Springvand, Gudenåvej , 8850 Bjerringbro 

10

Springvand, Hammershøj Bymidte, 8830 Tjele 

11



Vandløbsvedligeholdelse, vedligeholdelsesblade og -instruks 



Februar 2013

VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE, 

VEDLIGEHOLDELSESBLADE 

Oversigt over drivgrøde, grødeoptagelsespladser og nedstrøms grænse for 

strækningerne 

Strækning Drivgrøde fra Grødeoptagelse el. nedstrøms 

grænse (hhv. G og N) 

Simested Å GL. Simested til Sdr. Borup G: Låstrup (Løgstørvej) 

Jordbro Å 1 Stoholm til Jordbro Mølle 

N: Fjorden 

Jordbro Å 2 Jordbro Mølle til Fjorden G: Strandet 

N: Fjorden 

Fiskbæk Å Ns. Ravnstrup Dambrug til 

Fjorden 

G: Skivevej 

N: Fjorden 

Karup Å 1 Munklinde til Agerskov G: Uhre dambrug 

Karup Å 2 Agerskov til Uhre dambrug G Uhre dambrug 

Karup Å 3 Uhre db. til Elværksdambrug G: elværksdambrug 

Karup Å 4 Elværksdambrug til Sdr. Resen G: Sdr. Resen grødeplads 

N: Sdr. Resen grødeplads 

Non Mølle Å - Skovles op på brink 

Tidspunkt, strømrendebredde, miljømål og metode for alle delstrækninger 

Karup Å 

Grødeskæring udføres 2 gange årligt på strækningerne 2-4 i perioderne: 1.juni – 7. juli og 15. 

august – 10.oktober. Strækning 1 skæres 1 gang i perioden 15. august til 15. oktober. 

Strækning Strømrendebredde Miljømål Metode 

1: st 6100 - st 13243 75% af profil God økologisk 

tilstand 

2: st. 13243 til st. 20193 75% af profil God økologisk 


3: st. 20193 til st. 23017 75% af profil God økologisk 


4: st. 23017 til st. 46196) 75% af profil God økologisk 


Båd/le 

Båd/le 

Båd/le 

Båd/le

Jordbro Å 

Grødeskæring udføres 2 gange årligt på strækningen Stoholm til Jordbro Mølle i perioderne: 

1.juni – 15. juli og 15. juli – 30. september, og udføres 3 gange årligt på strækningen Jordbro 

Mølle til Fjorden i perioderne: 1.juni – 15. juli og 15. juli – 15. august og 15. august - 30. 

september 

Strækning Strømrendebredde Målsætning Metode 

1: st 8713 - st.16810 (skala 10-17) 4,5 m God økologisk 


2: st. 16810 til st. 17482 (skala17-19) 5,0 m God økologisk 


3: st. 17482 til st. 17722 (skala 19- 

20) 

4: st. 17722 til st. 20639 (skala – 

Borup Søgrøft) 

5: st. 20639 til st. 22467 (Borup 

Søgrøften – Fjorden) 

6,0 m God økologisk 






Simested Å 

Grødeskæring udføres 3 gange årligt i perioderne: 1.juni – 31. juni og 1. august – 31. August og 

1. september – 30. september. 


1: st 27937 - st.31277 (skala 14-ca. 

23) 

2: st. 31277 til st. 34166 (skala ca. 

23-udløb i fjorden) 



Fiskbæk Å 

7 m God økologisk 


Grødeskæring udføres 3 gange indenfor perioderne : 1.-30. juni, 1. juli - 15. august, 16. august – 

15. september. . 


1: st 0 - st.480 (skala1-2) 3,00 m God økologisk 


2: st. 480 til st. 1610 (skala 2-3) 5,50 m God økologisk 


3: st. 1610 til st. 4040 (skala 3-5) 6,00 m God økologisk 


4: st. 4040 til st. 5242 (skala 5 – 6) 6,50 m God økologisk 


5: st. 5242 til st. 6854 (skala6 –tilløb 

Rævind bæk) 

5: st. 6854 til st. 11769 (Tilløb 

Rævind Bæk til Fjorden) 





båd 

båd 

båd 

båd 

båd 

båd 

båd 

Båd/le 

Båd/le 

Båd/le 

Båd/le 

Båd/le 

Båd/le

Non Mølle 

Grødeskæring udføres 1 gang i perioden : 1. juni,– 1. oktober.. 


1: Fra station 0 – til station 1110 

Udløb dambrug – udløb Vedsø 

2: Strømløb v. Spangsund længde ca. 

35m 



12,6m (se reg.) God økologisk 


le 

le

Vedligeholdelsesinstruks Simested Å, Sdr. Borup til Fjorden 

Samlet længde 6229m 

1. Grødeskæring: 

Grødeskæring foretages med grødeskærebåd. 

Juli 2012. 

Grødeskæringen skal udføres, så grøden fjernes i vandløbets naturlige strømrende, der (normalt) kan genfindes 

som den 

dybeste del af vandløbets tværprofil. Dette forløb slynger sig som regel fra side til side ned gennem vandløbet. 

Som hovedregel må al grøde på vandløbsbunden ikke fjernes, idet der så vidt mulig efterlades grødeøer 

af 

undervandsplanter. 

Efter grødeskæring skal vandløbet fremstå med et eller flere strømløb med en samlet bredde svarende til 

strømrendebredden for de enkelte delstrækninger. 

Tæppegræs (flydende ” tæppe” af græs som har fæste i vandløbets kant) må kun fjernes i forbindelse med 

kantskæring. 

Skæring af grøden foretages helt til bunden, dog således at vandløbets bund forstyrres mindst muligt. 

Grus og sten må ikke fjernes fra vandløbet i forbindelse med grødeskæringen. 

Hvor vandløbets faktiske bredde er mindre end strømrendebredden skæres grøden helt til bunden i den faktiske 

bredde. 

Tagrørsplanter, der vokser indenfor den våde del af profilet, skæres hver gang. 

Planter af bjørneklo, der vokser langs vandløbet skal hver gang der vedligeholdes slås af ved roden. 

Træer og grene skal beskæres i det omfang de hindrer vandets fri løb. 

Der renskæres omkring vanstandsskalaer og disse rengøres. 

Afskåret grøde holdes i drift, så den ikke driver sammen i bunker, indtil den når Løgstørvej. Efter 

Løgstørvej driver den afskårne grøde ud i fjorden. 

Inden syn skal vandløbet være gennemgået og renset for afskåret grøde. 

2. Kantskæring: 

Kantklipning skal udføres med kantklipper monteret på grødeskærebåd. 

Der udføres skæring af vandløbets kanter under og indtil 50 cm over vandspejlet, undtagen på delstrækninger 

som anvises af tilsynet. Kanterne skæres så vandløbets naturlige slyngning (ved at skære hårdt i ydersving) og 

variationen i vandløbets bredde udvikles. Kanterne skæres så vidt muligt lodret. 

For at arbejdet kan godkendes skal strækninger med planterne: Vandkarse / Brøndkarse, skæres så grundigt, 

at det fri vandspejl alle steder overholder de beskrevne vandløbsbredder. 

Kantskæringen udføres normalt ved sidste grødeskæring. Ved første grødeskæring udføres kantskæring på 

delstrækninger som anvises af tilsynet.


1: st 27.937 til st. 31.277 ( skala 14 – ca. 23 ) 5,50 m God økologisk 


båd 

2: st. 31.277 til st. 34.166 ( skala 23 – udløb i 

7,00 m God økologisk båd 

fjoden ) 


OBS Skalapæl 23 står i st. 31.316 – den 5,50m strømrendebredde stopper i st. 31.277 

Grødeskæring udføres 3 gange årligt i perioderne: 1.juni – 31. juni og 1. august – 31. August og 1. september – 

30. september. 

Hver arbejdsperiode: maksimalt 5 hverdage.

Vedligeholdelsesinstruks Fiskbæk Å fra Ravnstrup til Fjorden. 

Samlet længde 11.769m 


Grødeskæring foretages med grødeskærebåd og le 

Juli 2012. 


som den dybeste del af vandløbets tværprofil. Dette forløb slynger sig som regel fra side til side ned gennem 

vandløbet. På de steder hvor vandløbet har stor ovenbredde, efterlades bundgrøden på en sådan måde, at 

strømmen ledes mod ydersving/ydersving under udvikling. 


af 




Ved 1. og 2 grødeskæring kan strømrendens bredde variere gennem vandløbet, idet bredden for den enkelte 

vedligeholdelsesstrækning kan reduceres til 75 % af strømrendebredden.Ved den sidste grødeskæring skal de 

enkelte vandløbsstrækninger vedligeholdes, så de fremstå med en samlet vedligeholdt bredde svarende til 100 

% strømrendebredde. 


kantskæring. 



Hvor vandløbets faktiske bredde er mindre end strømrendebredden, skæres grøden helt til bunden i den 

faktiske bredde. 




Der renskæres omkring synlige dræn samt vanstandsskalaer og disse rengøres. 

Afskåret grøde holdes i drift så den ikke driver sammen i bunker, indtil den når grødepladsen ved 

Strandet. 












1: st. 0 til st. 480(skala 1 - 2) 3,00 m God økologisk 


Båd/le 

2: st. 480 til st. 1.610( skala 2 – 3 ) 5,50 m God økologisk 


båd 

3: st. 1.610 til st. 4.040( skala 4-5 ) 6,00 m God økologisk 


båd 

4: st. 4.040 til st. 5.242( skala 5-6) 6,50 m God økologisk 


båd 

5: st. 5.242 til st.6.854(6 – tilløb Rævindbæk) 7,00 m God økologisk 


båd 

5: st. 6.854 til st.11.769(tilløb Rævindbæk - 


Fjorden) 


Grødeskæring udføres 3 gange indenfor perioderne : 1.-30. juni, 1. juli - 15. august, 16. august – 15. 

september. 


Vedligeholdelsesinstruks Jordbro Å fra Stoholm til Fjorden. 

Samlet længde 13.733m 


Grødeskæring foretages med grødeskærebåd. 

Juli 2012. 


som den 

dybeste del af vandløbets tværprofil. Dette forløb slynger sig som regel fra side til side ned gennem vandløbet. 


af 





kantskæring. 



Hvor vandløbets faktiske bredde er mindre end strømrendebredden skæres grøden helt til bunden i den faktiske 

bredde. 




Der renskæres omkring vanstandsskalaer og disse rengøres. 

Afskåret grøde holdes i drift så den ikke driver sammen i bunker, indtil den når grødepladsen ved 

Strandet. 












1: st 8.734 til st.16.810( skala ca. 10 - 17 ) 4,50 m God økologisk 


Båd/le 

2: st. 16.810 til st. 17.482( skala17 –19 ) 5,00 m God økologisk 


båd 

3: st. 17.482 til st. 17.722( skala 19 – 20 ) 6,00 m God økologisk 


båd 

4: st. 17.722 til st. 20.639( skala 20 – Borup 


Søgrøft) 


5: st. 20.639 til st. 22.467(Borup Søgrøft til 


Fjorden) 


Grødeskæring udføres 2 gange årligt på strækningen Stoholm bro til st. 16.681 i perioderne: 1.juni – 15. juli og 

15. juli – 30. september. 

Grødeskæring udføres 3 gange årligt på strækningen St. 16.681 til Fjorden i perioderne: 1.juni – 15. juli og 15. 

juli – 15. august og 15. august - 30. september 


Vedligeholdelsesinstruks for Karup Å Karup å 

Grødeskæring. 

Grødeskæring foretages med grødeskærebåd og/eller le. 

Juli 2012. 



vandløbet. 

Som hovedregel må al grøde på vandløbsbunden ikke fjernes, idet der efterlades grødeøer af 


Efter grødeskæring skal vandløbet fremstå med 1 eller flere strømrender. 

Den grøde der skæres, skal så vidt muligt skæres i bund, dog således at vandløbets bund forstyrres mindst 

muligt. 

Vandløbsmyndigheden afgør, om grødeskæringen kun skal ske i form af bundskæring, eller om der også skal 

foretages en egentlig kantskæring. 




Træer og grene skal beskæres/fjernes i det omfang de hindrer vandets fri løb. 

Såfremt drænrør er synlige eller markeret fjernes grøden ud for disse. Der renskæres omkring 

vandstandsskalaer, og disse rengøres. 

Afskåret grøde holdes i drift så den ikke driver sammen i bunker, indtil den når frem til optagepladserne ved 

Uhre dambrug og opstrøms indløbet til Elværksdambruget. 


Kantskæring. 

Kantskæring foretages med kantklipper monteret på grødeskærebåd eller med le. 

Vandløbsmyndigheden afgør, om grødeskæringen kun skal ske i form af kantskæring, eller om der også skal 

foretages en egentlig bundskæring. 


som anvises af tilsynet. Kanterne skæres med henblik på, som gennemsnit at opretholde den eksisterende 

vandløbsbredde, 

og så vandløbets naturlige slyngninger ( ved at skære hårdt i ydersving ) og variation i vandløbets bredde 

udvikles. 

Kanterne skal så vidt muligt skæres ved lodret snit.

Strækning Grødeskærings 

- 

Vandløbsmyndigheden kan derudover efter eget skøn ekstraordinært iværksætte grødeskæringer, hvis der 

indtræder fare for betydelige skader på grund af kraftig grødevækst i vandløbet. Strækning 1 grødeskæres 1 

gang. Strækning 2-4 grødeskæres 2 gange. 

Der foretages en gennemgang af vandløbet for at fjerne væltede træer, inden grødeskæring starter. 

Dambrugene varsles om grødeskæring, ligesom der træffes aftale om grødens passage ved strygene. 

Karup Elværksdambrug, Tlf. 97101333 

Agerskov & Uhre Dambrug, 2395 4153 

periode 

1: Fra station 6100 – st. 13243 

Amtsskel – Stemmeværk Agerskov 15.08 – 15.10 

2: Fra station 13243 – station 20193 

Stemmeværk, Agerskov dambrug - vandindtag Uhre 

Dambrug 

3: Fra station 20193 – station 23017 

vandindtag Uhre dambrug – vandindtag Elværksdambrug 


Vandindtage Elværksdambrug – grødepladsen Sdr. Resen 

01.06 – 07.07 

15.08 – 15.10 

01.06-07.07 

15.08 – 15.10 

01.06 – 07.07 

15.08 – 15.10 

Bredde Metode 

75% af 

profilet 

75% af 

profilet 

75% af 

profilet 

75% af 

profilet 

Båd/le 

Båd/le 

Båd/le 

Båd/le

Vedligeholdelsesinstruks Non Mølle Å med Spangsund 

Samlet længde 1145m 


Grødeskæring foretages med le. 

Juli 2012. 



vandløbet. 


af undervandsplanter. 

Efter grødeskæring skal vandløbet fremstå med 1 eller flere strømrender. 

Den grøde der skæres, skal så vidt muligt skæres i bund, dog således at vandløbets bund forstyrres mindst 

muligt. 


Stenstryg og gydebanker renskæres i fuld bredde med le. 

Tagrørsplanter, der vokser indenfor den våde del af profilet, samt ud til frit vand i Vedsø, skæres hver gang. 


Træer og grene skal beskæres/fjernes i det omfang de hindrer vandets fri løb. 

Der foretages mindst en årlig gennemgang af vandløbet for at fjerne væltede træer. 

Såfremt drænrør er synlige eller markeret, fjernes grøden ud for disse. Der renskæres omkring 

vandstandsskalaer, og disse rengøres. 

Afskåret grøde holdes i drift, så den ikke driver sammen i bunker, indtil udløb i Vedsø. 


Strækning Grødeskærings 

- 


Udløb dambrug – udløb 

Vedsø 

2: Strømløb v. Spangsund 

længde ca. 35m 

Bundbredde Metode 

periode 

01.06 – 01.10 5,5 m. Le 

01.06 – 01.10 12,6 m. Le 

Grødeskæring sker kun efter behov efter vandløbsmyndighedens vurdering. 

.



Søafmærkning, billedillustration 



Februar 2013



Eftersynsskema for legepladseftersyn 



Februar 2013

Løbende sikkerhedseftersyn: Rutinemæssig visuel inspektion EN 1176-7 

Legepladsens navn: 

Beliggenhed: 

Dette skema bruges ved det daglige / ugentlige tilsyn på offentlige legepladser. 

Skemaet bruges som dokumentation og skal opbevares i legepladsmappen hos legepladskonsulenten. 

Tilsyn er udført af: 

Tjekpunkter for hvert besøg: 

Er der nogen form for skader 

på legeredskabet? 

Hvis ja- noter i bemærkninger. 

Er der dele/bolte/do-nut toppe 

som er løse eller mangler ? Er der 

slitage på tovværk, sjækler, 

kæder og kædeovertræk m.m. ? 

Er der affald/glasskår/sprøjter/ 

skod eller andet efterladt i underlaget 

? 

Farligt affald skal fjernes helt ! 

Er der behov for at få afrettet 

faldunderlaget fx. under gynger 

og ved rutschebaner ? 

Er der løse ting som fx. bænke 

der står forkert ? Der må ikke være 

hårde ting, som børn kan ramme 

ved fald. 

Andet - f. eks. hvepsebo, 

dyreekskrementer og svampe ? 

Dato: Bemærkninger: 

Dato/år 

Nej 

Ja 

Nej 

Ja 

Nej 

Ja 

Nej 

Ja 

Nej 

Ja 

Nej 

Ja 

Bestilling af reservedele /alvorlige fejl / tvivlsspørgsmål kontakt legepladskonsulenten tlf. 87875306



Offentlige toiletter, registreringsblade 



Februar 2013

Indholdsfortegnelse 

______________________________________________________________________________________ 

Birksøvej 23B, Gammelstrup, 7850 Stoholm Side 3 

Domkirkestræde 4, 8800 Viborg - 4 

Fabrikvej 19A, 8800 Viborg (Dyrskuepladsen) - 5 

Fischers Plads 1, 8800 Viborg (i P-kælder) - 6 

Frisholtvej, 8643 Ans By (ved Tange Sø) - 7 

Gefionvej 16, 8800 Viborg - 8 

Genvej, 7470 Karup - 9 

Herredsvejen 29B, Skringstrup, 8832 Skals - 10 

Hjultorvet 4, 8800 Viborg - 11 

Holstebrovej Hagebro, 7800 Skive (bag Hagebro Kro) - 12 

Indre Ringvej 4, 8800 Viborg - 13 

Kirkegade 32, Rødding, 8830 Tjele - 14 

Nørregade 3B, 8850 Bjerringbro - 15 

Nørresøvej Nord 3, 8800 Viborg - 16 

Preislers Plads 1P, 8800 Viborg (i P-kælder) - 17 

Randersvej 1, 8800 Viborg - 18 

Strandvejen 7, 8831 Løgstrup - 19 

Sundvej, Sundstrup, 8832 Skals (på havnearealet) - 20 

Søndersøparken, 8800 Viborg (bag Søndersøparken 11-13) - 21 

Søndersøvej 41, 8800 Viborg - 22 

Søvej 24, 8800 Viborg - 23 

Thorsgade 12, Hvam, 9620 Aalestrup - 24 

Tolstrupvej 10, Ulbjerg, 8832 Skals - 25 

Vestergade, 7850 Stoholm (bag Vestergade nr. 3) - 26 

Vestre Skivevej 5A, Tastum, 7800 Skive - 27 

Åbakken 10 Vridsted, 7800 Skive - 28 

1

Birksøvej 23B, Gammelstrup, 7850 Stoholm 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Toiletunit 

Tørklosset 1 

Affaldspose 1 

______________________________________________________________________________________ 

Generelle oplysninger 

Bygningen Gulvareal ca. 1,5 kvadratmeter 

Opvarmning Ingen 

Gulvbelægning Vinyl 

Indvendig vægbeklædning Plastlaminat 

Lofter Plastlaminat 

______________________________________________________________________________________ 

Rengørings- og driftsopgaver 

Rengøres 2 gang ugentlig i perioden 1. april til 30. september. 

Rengøres 1 gang hver 2. uge i perioden 1. oktober til 31. marts. 

2

Domkirkestræde 4, 8800 Viborg 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Herretoilet Dametoilet 

Toiletter (vandskyllende) 2 Toilet (vandskyllende) 2 

Urinaler 4 Håndvaske 1 

Håndvaske 1 Papirrulleholder 4 

Papirrulleholder 4 Håndtørrer - blæser 1 

Håndtørrer - blæser 1 Papirdispenser 0 

Papirdispenser 0 Sæbedispenser 0 

Sæbedispenser 0 Spejl 1 

Spejl 0 Affaldspose 3 

Affaldspose 1 Lysarmatur 2 

Lysarmatur 2 Kanyleboks 1 

Kanyleboks 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen: Beliggende i kælderen – samlet gulvareal 22,6 kvadratmeter 

Opvarmning: Radiatorer. 

Gulvbelægning: Terrazzo. 

Indvendig vægbeklædning: Flisebeklædning – overvægge er malerbehandlet puds. 

Lofte:r Malerbehandlet puds. 

______________________________________________________________________________________ 


Rengøres 7 dage om ugen hele året. 

3

Fabrikvej 19A, 8800 Viborg (Dyrskuepladsen) 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 











Lysarmatur 2 Udsugningsventil 2 

Udsugningsventil 2 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Samlet gulvareal 21 kvadratmeter 

Opvarmning El-radiatorer 

Gulvbelægning Gulvklinker 

Indvendig vægbeklædning Fliser og blankt murværk 

Lofter Trælofter 

El-måler Ja 

Vandmåler Ja 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen er kun åbent i forbindelse med arrangementer på dyrskuepladsen. 

Rengøring af toiletter udføres derfor som bestillingsopgaver i tilknytning til arrangementer på pladsen. 

4

Fischers Plads 1, 8800 Viborg (i P-kælder) 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Herretoilet Dame- og HC-toilet 











Kanyleboks 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen: Samlet gulvareal 11 kvadratmeter 

Gulvbelægning: Gulvklinker. 

Indvendig vægbeklædning: Vægfliser. 

Lofter: Gipsplader. 

______________________________________________________________________________________ 



5

Frisholtvej, 8643 Ans By (ved Tange Sø) 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Toiletunit 

Tørklosset 1 

Papirrulleholder 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Gulvareal ca. 1,5 kvadratmeter 



Indvendig vægbeklædning Plastlaminat 

Lofter Plastlaminat 

______________________________________________________________________________________ 




6

Gefionvej 16, 8800 Viborg (Kærsmindebadet) 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Herreomklædning Dameomklædning 


Bruser 1 Håndvaske 1 








Lysarmatur 2 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen 

Gulvareal på 84 kvadratmeter fordelt på toilet- og omklædningsrum for 

henholdsvis herrer og damer 


Gulvbelægning Henholdsvis klinker og rå betongulv 

Indvendig vægbeklædning Henholdsvis laminatplader og træbeklædning 

Lofter Malet eternitbeklædning 

______________________________________________________________________________________ 


Rengøres 7 dage om ugen i perioden 1. april til 30. september 

Aflåst i perioden 1. oktober til 31. marts. 

7

Genvej, 7470 Karup 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 











Lysarmatur 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Sammenbygget med busskur - samlet gulvareal på 5,8 kvadratmeter 

Opvarmning El 

Gulvbelægning Klinker 

Indvendig vægbeklædning Malet træbeklædning 

Lofter Malet træbeklædning 

El-måler Ja, i teknikrum 

Vandmåler Ja, i teknikrum 

______________________________________________________________________________________ 


Rengøres 2 gange om ugen hele året. 

8

Herredsvejen 29B, Skringstrup, 8832 Skals 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Toiletunit 

Multtoilet 1 


Desenfiktionssprit 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Gulvareal 6,2 kvadratmeter 


Gulvbelægning Betonfliser 

Indvendig vægbeklædning Ubehandlede krydsfinerplader 

Lofter Ingen 

______________________________________________________________________________________ 




Renhold omfatter tillige påfyldning af spagnum i toiletterne og bestilling af tømninger. 

9

Hjultorvet 4, 8800 Viborg 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Handicaptoilet Herretoilet Dametoilet 

Toilet (vandskyllende) 1 Toiletter (vandskyllende) 1 Toilet (vandskyllende) 2 

Håndvask 1 Urinaler 1 Håndvaske 1 

Papirrulleholder 2 Håndvaske 1 Papirrulleholder 4 

Håndtørrer - blæser 1 Papirrulleholder 2 Håndtørrer - blæser 1 

Lysarmatur 1 Håndtørrer - blæser 1 Papirdispenser 0 

Udsugningsarmatur 1 Papirdispenser 0 Sæbedispenser 0 




Lysarmatur 1 Udsugningsarmatur 1 

Udsugningsarmatur 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Samlet gulvareal 20,6 kvadratmeter 


Indvendig vægbeklædning Vægfliser. 

Lofter Gipsplader. 

______________________________________________________________________________________ 



10

Holstebrovej Hagebro, 7800 Skive (bag Hagebro Kro) 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Unit 

Tørklosset 1 

Toiletpapirrulle 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Simpelt træskur - gulvareal ca. 1 kvadratmeter 



Indvendig vægbeklædning Træplader 

Lofter Træplader 

______________________________________________________________________________________ 




11

Indre Ringvej 4, 8800 Viborg 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 











Lysarmatur 2 Friskluftsventil 2 

Friskluftsventil 2 

______________________________________________________________________________________ 



Opvarmning El-radiator 


Indvendig vægbeklædning Vægfliser med overvægge i blank murværk 

Lofter Trælofter 

______________________________________________________________________________________ 



12

Kirkegade 32, Rødding, 8830 Tjele 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Handicaptoilet 

Toilet (vandskyllende) 1 

Håndvaske 1 


Håndtørrer - blæser 0 

Papirdispenser 1 

Sæbedispenser 1 

Spejl 1 

Affaldspose 1 

Lysarmatur 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Er sammenbygget med pumpehuset - samlet gulvareal 5 kvadratmeter 

Opvarmning El 


Indvendig vægbeklædning Laminat 

Lofter Laminat 

______________________________________________________________________________________ 


Rengøres 1 gang om ugen hele året. 

13

Nørregade 3B, 8850 Bjerringbro 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Handicaptoilet Herretoilet Dametoilet 

Toilet (vandskyllende) 1 Toiletter (vandskyllende) 1 Toilet (vandskyllende) 1 

Håndvaske 1 Urinaler 1 Håndvaske 1 

Papirrulleholder 1 Håndvaske 1 Papirrulleholder 1 

Håndtørrer - blæser 1 Papirrulleholder 1 Håndtørrer - blæser 1 

Papirdispenser Håndtørrer - blæser 1 Papirdispenser 0 

Sæbedispenser 1 Papirdispenser 0 Sæbedispenser 1 

Spejl 1 Sæbedispenser 1 Spejl 1 

Affaldspose 1 Spejl 1 Affaldspose 1 

Lysarmatur 1 Affaldspose 1 Lysarmatur 1 

Kanyleboks 1 Lysarmatur 1 Kanyleboks 1 

Friskluftsventil 1 Kanyleboks 1 Friskluftsventil 1 


______________________________________________________________________________________ 



Opvarmning El 


Indvendig vægbeklædning Vægfliser 

Lofter Malerbehandlede gipsplader 

El-måler Ja 

Vandmåler Ja, placeret i naboens kælder 

______________________________________________________________________________________ 


Rengøres alle hverdage. 

14

Nørresøvej Nord 3, 8800 Viborg 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 











Lysarmatur 2 Friskluftsventil 1 


______________________________________________________________________________________ 



Opvarmning El 


Indvendig vægbeklædning Malerbehandlet rutex (savsmuldstapet) 

Lofter Malerbehandlede gipsplader 

El-måler Ja 

Vandmåler Ja 

______________________________________________________________________________________ 



15

Preislers Plads 1P, 8800 Viborg (i P-kælder) 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 











Lysarmatur 5 Udsugningsarmaturer 3 

Udsugningsarmaturer 3 Kanyleboks 1 

Kanyleboks 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Samlet gulvareal 46 kvadratmeter. 

Opvarmning Radiatorer. 

Gulvbelægning Gulvklinker. 

Indvendig vægbeklædning Vægfliser. 

Lofter Trælofter. 

______________________________________________________________________________________ 



16

Randersvej 1, 8800 Viborg 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 












Kanyleboks 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Samlet gulvareal 13,3 kvadratmeter. 

Opvarmning Varmeblæser 

Gulvbelægning Gulvklinker. 

Indvendig vægbeklædning Flisebeklædning med pudsede og malerbehandlede overvægge 

Lofter Pudsede og malerbehandlede lofter. 

______________________________________________________________________________________ 



17

Strandvejen 7, 8831 Løgstrup 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 











Lysarmatur 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Samlet gulvareal 7.7 kvadratmeter 

Opvarmning El 


Indvendig vægbeklædning Malerbehandlet eternitplade 

Lofter Træplader 

El-måler Ja, placeret udvendig 

Vandmåler Ja, placeret i brønd 

______________________________________________________________________________________ 


Rengøres 3 gang ugentlig i perioden 1. april til 31. oktober. 

Aflåst 1. november til 31. marts. 

18

Sundvej, Sundstrup, 8832 Skals (på havnearealet) 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 



Bruser 1 Håndvaske 1 








Lysarmatur 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Bygning med udvendig stålvask - samlet gulvareal 6,2 kvadratmeter 

Opvarmning El 






______________________________________________________________________________________ 



Rengøres 1 gang ugentlig i perioden 1. oktober til 31. marts. 

Rengøringen omfatter tillige også udvendig stålvask. 

19

Søndersøparken, 8800 Viborg (bag Søndersøparken 11-13) 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Toiletunit 

Toiletter (vandskyllende) 1 

Urinaler 0 

Håndvaske 1 





Spejl 1 

Affaldspose 0 

Lysarmatur 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen ejes af Region Midtjylland men driftes af Viborg Kommune 

Bygningen Gulvareal på 4,4 kvadratmeter 


Indvendig vægbeklædning Malerbehandlet glasvæv 

Lofter Gipspladeloft 

______________________________________________________________________________________ 


Rengøres 7 dage om ugen i perioden 1. april - 31. oktober. 

Aflåst i perioden 1. november - 31. marts. 

20

Søndersøvej 41, 8800 Viborg 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 











Lysarmatur 3 

______________________________________________________________________________________ 



Opvarmning El 






______________________________________________________________________________________ 



21

Søvej 24, 8800 Viborg 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Handicaptoilettoilet 


Urinaler 0 

Håndvaske 1 





Spejl 1 

Affaldspose 2 

Lysarmatur 2 

Kanyleboks 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Samlet gulvareal = 4,7 kvadratmeter 

Opvarmning Radiatorer. 

Gulvbelægning Vinyl. 

Indvendig vægbeklædning Malerbehandlet glasvæv. 

Lofter Træbeton. 

______________________________________________________________________________________ 



22

Thorsgade 12, Hvam, 9620 Aalestrup 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Toiletunit 

Multtoilet 1 


Desinfektionssprit 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Gulvareal på 6,2 kvadratmeter 


Gulvbelægning Betonfliser 

Indvendig vægbeklædning Ubehandlet krydsfiner 

Lofter Ingen 

______________________________________________________________________________________ 




Renhold omfatter tillige påfyldning af spagnum i toiletterne og bestilling af tømninger. 

23

Tolstrupvej 10, Ulbjerg, 8832 Skals 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Toiletunit 

Tørklosset 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Gulvareal under 1 kvadratmeter 


Gulvbelægning Glasfiber 

Indvendig vægbeklædning Glasfiber 

Lofter Glasfiber 

______________________________________________________________________________________ 




24

Vestergade, 7850 Stoholm (bag Vestergade nr. 3) 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 











Lysarmatur 2 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen Samlet gulvareal 27 kvadratmeter 

Opvarmning ? 


Indvendig vægbeklædning Murværk, vægfliser og malet træværk 

Lofter Betonlofter 

El-måler Ja 

Vandmåler Ja 

______________________________________________________________________________________ 



25

Vestre Skivevej 5A, Tastum, 7800 Skive 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 











Lysarmatur 0 

______________________________________________________________________________________ 



Opvarmning El 

Gulvbelægning Gummibelægning 





______________________________________________________________________________________ 



26

Åbakken 12, Vridsted, 7800 Skive 

______________________________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________________________ 

Toiletunit 


Urinaler 0 

Håndvaske 1 





Spejl 1 

Affaldspose 0 

Lysarmatur 1 

Vægventilator 1 

______________________________________________________________________________________ 


Bygningen ejes af borgerforeningen i Vridsted 

Bygningen Gulvareal 4, 1 kvadratmeter 


Gulvbelægning Linoleum 


Lofter Træbeton 

______________________________________________________________________________________ 



Rengøres 1 gang ugentlig i perioden 1. oktober til 31. marts. 

27



Oversigt over vinterruter og materiel 



Februar 2013

Oversigt over vinterruter og materiel 

P-pladser Stier og fortove 

kørebaner og p-pladser 

Rutenr Opgave Længde 

km 

Pladser 

antal 

Pladser 

m2 

Håndarbejde 

meter 

Viborg Kommune Entreprenør 

Type udstyr Køretøjer 

101 + 101A Salt-kombi-sne 47,4 x 2 Ladspreder/plov Lastbil 

101B Sne 47,4 x 2 Plov Lastbil 

104 + 104A Salt-kombi-sne 40,9 x 2 Ladspreder/plov Lastbil 

104B Sne 40,9 x 2 Plov Lastbil 

105 + 105A Salt-kombi-sne 43 x 2 2 2.666 Ladspreder/plov Lastbil 

105B Sne 43 x 2 Plov Traktor/gummiged 

105C Sne 43 x 2 Plov Traktor/gummiged 

206 + 206A Salt-kombi-sne 63 Ladspreder/plov Lastbil 

206B Sne 62,5 x 2 Plov Traktor/gummiged 

216 + 206A Salt-kombi-sne 25,9 Ladspreder/plov Traktor 

216B Sne 25,9 x 2 Plov Traktor 

217 + 217A Salt-kombi-sne 24,9 4 13.865 Ladspreder/plov Traktor 


218 + 218A Salt-kombi-sne 26,4 4 6.352 Ladspreder/plov Traktor 


219 + 219A Salt-kombi-sne 28 30 38.073 Ladspreder/plov Lastbil 


219C Sne 28 x 2 Plov Traktor/gummiged 

303 Salt-kombi-sne 0 1 368 Ladspreder/plov Traktor 

Sne 0 Plov Traktor/gummiged 

501 6,62 10 5.652 9 Kost/plov/spreder Traktor 

502 6,37 16 9.317 Kost/plov/spreder Traktor 

503 2,54 2 349 146 Kost/plov/spreder Traktor 

504 5,80 1 154 Kost/plov/spreder Traktor 


506 Udgår 

507 9,27 2 260 91 Kost/plov/spreder Traktor 



510 9,77 77 Kost/plov/spreder Traktor 

511 18,90 Kost/plov/spreder Traktor 



514 Udgår 



517 19,47 



519GÅ 0,28 1 576 Kost/plov/spreder Traktor 





524 Udgår 






531 9,67 577 Kost/plov/spreder Traktor 

601 Salt 0,6 74 101.062 Spreder Traktor 

601B Sne Gummiged/rendegraver 

601C Sne Gummiged/rendegraver 

601D Sne Gummiged/rendegraver 

602 21 21.872 Plov/spreder Traktor 

603 33 Plov/spreder Traktor



Vejledning for skift af kæder for sluseporte på 

Virksunddæmning 



Februar 2013

Vejledning for skift af kæder for sluseporte på Virksunddæmningen 

Formål: 

Som en del af det forebyggende vedligehold der udføres på sluseanlægget, udskiftes kæderne til de to 

sluseporte ved gennemsejlingglusen en gang om året. Udskiftningen varer 2 arbejdsdage og bør foretages i 

stille og solrigt vejr (maj eller september er foretrukne måneder). 

Konsekvens hvis udskiftning udelades er at kædeledene bliver stive og derved kan køre af tandhjulet eller 

sætte sig fast, det medfører at porten enten kører skævt og kiler sig fast eller i værste fald falder ned på 

bunden. 

Udførsel: 

1. Foretages bedst af et hold på fem mand, hvoraf 2 er faglærte smede/mekanikere og min. 1 af de 3 øvrige 

er en slusevagt med grundigt kendskab til betjening af sluseanlægget. 1 fra holdet udnævnes til holdleder og 

alle ordrer vedr. opgaven kommer fra ham. Der arbejder 1 faglært + 1 medarbejder på hver side af slusen, 

den sidste medarbejder kører porten og er stand by. 

2. Porten køres i normalstilling (øverste portkant flugter kajkanten), samtidig trækkes kæde op af 

kædebrønden. Normalstilling er 15 cm over kajkanten *tilføjet i håndskrift. 

3. Styrekæden afmonteres. Tandhjul til styrekæde må herefter ikke drejes! 

4. Portkæden fjernes i stykker af 34 led. Øverste sikringsbolt afmonteres og porten køres op ved hjælp af 

kontakt s99. Porten køres helt op over kajkanten og sikres med I-bjælke. Nederste låsebolt afmonteres og 

kæden afmonteres helt. 

5. Port + kædehjul m.m. rengøres, port rengøres for slam og begroninger, spor til kæde gøres rent. Port 

eftergås for rustskader o. lign, tilstand vurderes. 

6. Nye kæder monteres ved at lægge ende af første stykke, der er på 68 led, op på kædehjulet, sørg for at 

kæden starter ens på begge sider af slusen. Brug nye nagler til at samle kædestykkerne med. Kæden 

indsprøjtes grundigt i kædeolie, samtidig med at den køres på. 

7. Når kæden er så langt fremme at den øverste låsebolt kan monteres, monteres en ny bolt af typen Socket 

Head Cap, 1103123, M16 x 100, U130, Vendor 66245. Denne type anvendes på grund af stor styrke man 

skal være opmærksom på at porten bæres af de to bolte indtil øverste låsebolt kan monteres. 

8. Porten hæves så meget at I-bjælkerne kan fjernes, herefter køres porten ned, samtidig med at ny kæde 

monteres. Øverste låsebolt monteres. 

9. Porten køres ned så resten af kæden kan monteres, hvorefter porten køres op til øverste kant og flugter 

kajkanten, styrekæden monteres og skiftet er tilendebragt. 

Den gamle kæde tages med til værkstedet og lægges i rensekar beregnet for kæderne. Kæderne renses i 

petroleum og ligger i badet en til to måneder. Derefter renses kæderne grundigt med trykluft og gåes efter for 

stive led og fastsiddende ruller, disse skilles ad og renses. Til sidst lægges kæderne i voksbad, texaco xxxx 

eller lignende, i ca. en måned under tilsætning af luft i badet. Efter endt behandling tages kæderne op og 

drypper af, hvorefter de "lagres" i ca. tre måneder, således at voksen kan hærde. 

Udarbejdet den 29. juni 2005, af Jørgen Stenholt, Viborg Amt. 

1

Kæde trækkes op af brønd og de første 34 led afmonteres. 

3

Styrekæde afmonteres 

Det er vigtigt at huske at tandhjulet til styrekæde ikke må drejes efter afmontering af kæde. 

5

Efter afmontering af styrekæde køres porten manuelt. 

Opad er kontakt S99. 

6

Nøgle til manuel betjening. 

Øverste låsebolt 

7

Øverste låsebolt afmonteres. 

8

Næste 34 led afmonteres medens porten køres op. 

Når porten er i top understøttes den i begge sider med I-bjælker. 

9

Port helt oppe 

10

Understøtning med I-bjælker. 

11

Gul styreboks kan justeres hvis portens positioner er forkerte efter kædeskift. 

12

Ny kæde og øverste låsebolt. 

Afmontering af nederste låsebolt type: Socket Head Cap, 1103123, M16 x 100, U130, 

Vendor 66245 

13

Porten tømmes for slam og muslinger 

14

Ny kæde monteres ved at starte på nøjagtig samme tand på begge sider samtidigt 

15

Der bruges en ny bolt til nederste låsebolt (de bærer alene porten i starten) 

17

Inden montering af øverste låsebolt indsmøres den i guldfedt 

18

Til sidst når styrekæden igen skal monteres skal porten overkant flugte med kajkanten (der 

hvor de sorte støvler er på billedet) 

15 cm under kajkanten.*tilføjet i håndskrift 

20



Kort over Middelalderbyen, hvor Viborg Museum skal 

kontaktes forud for opgravninger 



Februar 2013

Angående arkæologisk fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejde. 

Ved alle anlægsarbejder er der risiko for at støde på forekomst af væsentlige fortidsminder. Det gælder 

særligt på arealer i det åbne land og i den middelalderlige bykerne (inden for Volden, Reberbanen, Gravene, 

Dumpen og Sct. Jørgens Vej) hvor der ikke tidligere har været foretaget anlægsarbejder. 

Viborg Museum bør altid kontaktes i god tid forud for anlægsarbejdet, således at museet kan give en 

udtalelse om, hvorvidt der er risiko for forekomst af væsentlige fortidsminder på det berørte areal jf. 

museumslovens §§ 25-27. 

Også ved anlægsarbejde der omhandler genopgravning af fx gamle ledningsgrøfter, opfyldte brønde og 

byggegruber inden for Viborgs middelalderlige bykerne, er der ofte risiko for forekomst af væsentlige 

fortidsminder, idet jordarbejdet ofte vil blotlægge spor efter bygninger, brønde m.v. i siderne af de gamle 

nedgravninger. Viborg Museum bør derfor kontaktes i forbindelse med sådanne anlægsarbejder. 

Hvis det i forbindelse med anlægsarbejde er nødvendigt med en egentlig arkæologisk udgravning, er der 

ofte aftalt en model mellem kommunen og museet, hvor museet enten foretager udgravningen forud for 

anlægsarbejdet, eller hvor museet følger/styrer muldafrømningen og foretagerudgravningen som en 

integreret del af anlægsarbejdet. Dette kræver nær kontakt og godt samarbejde med museet. 

Findes der under anlægsarbejde spor af ukendte fortidsminder, er man i henhold til museumslovens § 27 

stk. 2 pligtigt at standse anlægsarbejdet i det omfang, det berører fortidsminderne. Fundet skal straks 

anmeldes til museet. 

Har museet forud for anlægsarbejdets begyndelse frigivet arealet og der alligevel dukker væsentlige 

fortidsminder op, da er bygherren ikke økonomisk ansvarlig for den arkæologiske undersøgelse heraf. 

Udgifterne afholdes af Kulturstyrelsen, jf. museumslovens § 27, stk. 5, nr. 2. 

Ovenstående gælder for alle anlægsarbejder. Men det er særligt vigtigt, når arbejde udføres på vegne af 

kommunen, at der er et godt samarbejde med andre myndigheder, i dette tilfælde museet. 

I Viborg kommune er der udpeget 30 kulturarvsarealer af Kulturstyrelsen, heriblandt, hele Viborgs bykerne 

inden for de middelalderlige volde og grave. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og 

er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Fortidsminder på kulturarvsarealer 

er omfattet af beskyttelsen i museumsloven, som andre væsentlige fortidsminder. 

I hele Viborg Kommune findes 1758 fredede fortidsminder, som fx gravhøje, dysser, voldsteder, 

ødekirkegårde og milepæle. Kommunen har pligt til at pleje de fredede fortidsminder, der findes på deres 

respektive ejendomme efter museumslovens § 29i og efter bekendtgørelsen om pleje af fortidsminder. Der 

findes flere regler for pleje af fortidsminder, der skal sikre eller så vidt muligt undgå, at fx det naturlige forfald 

eller slidskader pga. publikumsadgang ikke ødelægger fortidsmindet. En oversigt over regler og retningslinjer 

for hvornår plejearbejdet kræver, at museet eller Kulturstyrelsen skal inddrages i forbindelse med pleje af 

fortidsminder kan læses i ”Vejledning om pleje af fredede fortidsminder” (www.Kulturarv.dk).

Note: 

Målestok 1:65000 

Kort over Middelalderbyen 

- Kontakt Viborg Museum forud for 

opgravninger 

Rev.: 

Dato: 

Udarb.: 

Kontrol: 

SagsNr.: 


20-12-2012 

ESE 

MVG 

207.440 

Promenaden 9 

9000 Aalborg www.niras.dk



Vandføringsmålinger, stednumre 



Februar 2013

Oversigt over steder med vandføringsmålinger samt stednumre: 

Vorning Å 

Der måles i st. 2372 skala 2 Stednr. 180072 

st. 5021 Vorning Bro - 180071 

Alle skalaer aflæses fra st. 2372--6839. 

Skals Å 

Der måles i st. 5 skala 1 - 180166 

st. 4176 skala 5 udløb Sdr. onsild Bro - 180065 

st. 11782 skala 11 udløb Vasehus Bro - 180062 

st. 21568 skala 19 udløb Hersom Bro - 180056 

st. 28475 skala 25 ops. Løvel Bro - 180115 

Alle skalaer aflæses fra st. 0-28476. 

Simested Å 

Der måles i: 


Mønsted-Jordbro Å 

st. 1292 skala 3 - 170095 

st. 2741 skala 5 - 170096 

st. 8533 skala 12 - 170102 

Der måles i st. 51 skala 1 - 190025 

st. 8654 skala 5 - 190114 

st. 15485 skala 11 - 190106 

Alle skalaer aflæses fra st. 0-16810.

Tange Å 

Der måles i 


Skravad Bæk systemet 

st. 362 skala 2 - 211675 

st. 1220 skala 3 - 211676 

Skravad Bæk (Nedstrøms Hobro landevejen) Stednr. 180002 

Skravad Bæk (Nedstrøms Vesterbæk bro) - 180049 

Skravad Bæk ( Nedstrøms broen v. Navndrup møllebæk ved Bjerregrav) - 180045 

Lundbæk (Nedstrøm broen v. Roum-Lund vejen) - 180048 

Alle skalaer aflæses. 

Placering af vandløbsstrækninger kan ses på kort 

For placering af skalaer se regulativerne på Viborg kommunes hjemmeside under 

natur og vand-



Skt. Hans bål på Borgvold 



Februar 2013

Sankt Hans Bål på Borgvold 

Flåde 

4x4 meter tømmerflåde opbygget på 16 stk 200 L ståltromler, der ikke har været brugt til Brandfarlige 

væsker. Dækket består af finerplade pålagt 100mm A bats og 2 lag gipsplader. 

Der monteres ræling af rafter så bålrester ikke faller i søen. 

Der skal monteres 4 stk. løfteøjne til transport, og 4 ankre med kæde for fiksering af flåde. 

Bål 

Til bålet bruges ca. 4 m 3 Brænde af 3 meter stykker ø 8-15 cm stakket stabil i kegleform, med halm og kvas 

i midten til optænding . 

Flåde opbygges som vist på nedenstående billeder.



Teknisk anvisning vingemåler 



Februar 2013

8. april 2003 

Teknisk anvisning for gennemførelse og 

beregning af vandføringsmålinger

Indhold: side 

0 Indledning 3 

1 Generelt om vingemåling 4 

2 Valg af måleprofil 5 

3 Valg af instrument 6 

4 Måleopstilling 7 

5 Placering og antal af vertikaler og målepunkter 8 

6 Måletid 9 

7 Beregning af vandføring 10 

8 Kalibrering og vedligeholdelse af vingeinstrumenter 11 

9 Dataformat 12 

10 Referencer og standarder 13 

2

0 Indledning 

Denne tekniske anvisning er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, Fagdatacenter 

for Hydrometri. Retningslinierne er udarbejdet i henhold til gældende standarder på 

hydrometriområdet samt på baggrund af erfaringer fra de mange målinger og beregninger, 

der er foretaget af amterne, fagdatacentret og Hedeselskabet. 

Anvisningen beskriver metoder for fastsættelse af vandføring i vandløb og åbne kanaler 

ved brug af vingeinstrument. Den angiver procedure for feltmåling, metode for 

vandføringsberegning samt vedligeholdelse og kalibrering af vingeinstrument. 

Standardiseret og nøjagtig måling af vandføringen er vigtig, idet disse data er 

grundlæggende i forbindelse med bl.a. administration af vandressourcerne samt 

vandbalance- og stoftransportopgørelser, herunder at følge udviklingen over længere 

perioder. 

Standardiserede metoder for vandføringsmåling vil bidrage til en mere ensartet og sikker 

dataindsamling. Ved feltmålingerne vil der dog altid være en vis grad af individuelt skøn, 

f.eks. i forbindelse med placering af måleprofil og placeringen af målevertikaler. Derfor er 

uddannelse, erfaring og omhu en vigtig forudsætning for at tilvejebringe de bedst mulige 

data. 

De fleste vandføringsmålinger udføres i forbindelse med driften af en hydrometrisk 

målestation, hvor der oparbejdes tidsserier for vandstand og vandføring. Drift at 

målestation og oparbejdning af tidsserier er ikke behandlet i denne anvisning, men findes 

fx i (Herschy 1998 og Raaschou 1991). Retningslinier for vingemålinger og øvrigt 

hydrometrisk feltarbejde er tidligere publiceret (Jensen og Frost, 1992), og oversigt over 

hydrometriske målestationer i Danmark mv. findes i (Ovesen m.fl. 2000). 

Retningslinierne i denne anvisning er alle i overensstemmelse med gældende internationale 

standarder, men på en række punkter er anvisningen konkretiseret i forhold til 

standarderne. Det skyldes, at denne anvisning er specifikt rettet mod målinger i danske 

vandløb, hvorimod de internationale standarder på mange områder er bredt formuleret og 

angiver generelle retningslinier for målinger i alverdens vandløb. Danske vandløb er 

generelt små, har ringe fald og har meget grødevækst, hvilket stiller særlige krav, for at 

opnå en tilfredsstillende sikkerhed på måleresultaterne. 

3

1 Generelt om vingemåling 

Langt de fleste vandføringsmålinger i Danmark foretages med vingeinstrument, også 

kaldet flügel. Vingens rotationshastighed omsættes til vandhastighed ud fra en 

kalibreringsformel: V = a . n + b, hvor V = hastighed, a = konstant bestemt af vingens 

hydrauliske stigning, b = konstant bestemt af friktion i instrumentet og n = vingens 

rotationshastighed (omdr./sek.). 

En vandføringsmåling med vingeinstrument består af samtidig opmåling af tværprofilets 

areal (A) og måling af vandets middelhastighed (V). Middelhastigheden fastsættes ved 

måling af hastighed i et antal punkter i profilet. Vandføringen (Q) kan herefter fastlægges 

ved beregning eller grafisk ved summering af produkterne af hastighed og tilsvarende areal 

for en serie af observationer i tværprofilet, svarende til Q = V . A. 

Vingemåling foretages normalt enten stående i vandløbet eller fra en bro. I store vandløb 

kan det være nødvendigt at lave målingen fra en båd, der kan fastholdes i måleprofilet eller 

ved hjælp at en kabelbane over vandløbet. Fra bro kan man enten måle med instrumentet 

opspændt på en stang eller hængende i en wire med tyngdevægt på eller under 

instrumentet. Wire bruges også fra båd eller kabelbane. I Danmark foretages langt de fleste 

målinger enten stående i vandløbet eller fra bro. Til opmåling af profilet samtidig med 

målingens gennemførelse, opspændes et målebånd på tværs af profilet. Dybden måles med 

stangen eller wiren. 

I et regulært profil er strømningshastigheden mindst ved bunden og langs bredderne. For at 

opnå den mest nøjagtige måling af vandføringen, er det vigtigt at måle hastigheden i flere 

punkter i tværprofilet, der hvor der er store gradienter i hastigheden,- f.eks. ved bunden og 

ved spring i dybden. Kraftig vind kan påvirke hastigheden nær overfladen. 

Generelt kan det antages, at usikkerheden på en vingemåling der er foretaget i henhold til 

anvisningerne er omkring 5 %. Usikkerheden på vingemålinger er generelt større i helt små 

vandløb, hvor betydningen af gradienten ved bredderne og bunden er relativt stor. 

Målinger ved meget lave hastigheder medfører ligeledes forøget usikkerhed, og især 

omkring minimumhastigheden for instrumentets respons (starthastigheden), skal man være 

særlig påpasselig. Yderligere beskrivelse af usikkerhed på vingemålinger fx: (Herschy 

1998 og ISO TR 5168). 

Det er vigtigt af foretage kontrol af vandføringsmålinger inden lagring i database. 

Kontrollen bør foretages ved plot af hastighedsfordelinger i vertikaler og tværsnit og evt. 

plot på QH-kurve. 

Ud over at følge de konkrete anvisninger er det vigtigt at feltpersonalet udviser stor 

omhyggelighed under målingen og kan vurdere vandløbet og om nødvendigt løbende 

optimere antallet af vertikaler og målepunkter. Man skal vide hvad data skal bruges til, og 

at et dårligt resultat kan betyde ekstra arbejde ved den videre databehandling. 

4

2 Valg af måleprofil 

For at opnå det bedste måleresultat, bør følgende forhold opfyldes bedst muligt: 

• Målingen foretages på en lige strækning med ensartede tværprofiler og fald 

• Hvis der kun er en kort lige strækning, skal 2/3 af den lige strækning ligge opstrøms 

måleprofilet og 1/3 nedstrøms. 

• Strømningsretningen skal være den samme i hele profilet og vinkelret på måleprofilet. 

• Bund og bredder skal være stabile og veldefinerede ved alle vandstande. 

• Regulær hastighedsfordeling i hele tværprofilet. 

• Profiler med hvirvler og modstrøm skal undgås. 

• Hvis det ved ekstreme vandstande er nødvendigt at måle et andet sted end normalt, må 

der ikke være betydelige til- eller udstrømninger på den mellemliggende strækning. 

• Ingen forhindringer som f.eks. sten og grøde. 

• Ved en fast målestation bør det tilstræbes, at anvende det samme profil ved 

vandføringsmålingerne. Dette kan dog ofte ikke opfyldes, idet det f.eks. vil være 

bedst/nødvendigt at anvende et profil ved lav vandstand og et andet ved høj vandstand. 

• Ved måling fra bro skal målingen foretages opstrøms broen med mindre der er 

aflejringer af materiale eller opstuvning af isflager. 

• Hvis vandløbet kan vades og der er en bro ved målestedet, vil det ofte være en fordel at 

placere måleprofilet under eller f.eks. ved udløbet fra broen. Skyggevirkningen fra 

broen bevirker, at der vil være mindre grødevækst, og ofte vil brokonstruktionen danne 

et meget regulært profil. 

• Hvis det ikke er muligt, at finde et profil med parallel strømning vinkelret på profilet, er 

det bedst at måle i et profil med konvergerende strømning og ikke divergerende. F.eks. 

bør der måles ovenfor en evt. ujævnhed i bunden og ikke nedstrøms, og en strækning 

der snæver ind er bedre end hvor det vides ud. Det sikrer mindst mulig turbulens i 

måleprofilet. 

5

3 Valg af instrument 

Følgende instrumenter er de mest anvendte i Danmark: 

• Kleinflügel med lille vinge (Ø 30 mm) 

• Kleinflügel med stor vinge (Ø 50 mm) 

• Universalflügel med vinge A (Ø 100mm) 

Vingerne kan have forskellig stigning, hvilket er afgørende for, hvor hurtigt den drejer 

rundt ved en given strømhastighed. Ved store hastigheder anvendes vinge med stor 

stigning (næsten lige vingeprofil), og ved lave hastigheder vinge med lille stigning (flere 

”gevinddrejninger”). I almindelige danske vandløb kan normalt anvendes en vinge med 

middel-stigning, f.eks. OTT-vinge 3 (Ø 50 mm) eller universalflügel med vinge A. 

Ved valg af instrument og vinge anvendes følgende retningslinier: 

• Den gennemsnitlige vanddybde i profilet skal om muligt være mindst 4 gange 

propeldiameteren. 

• Ved en gennemsnitlig vanddybde over ca. 40 cm bør anvendes Universalflügel, 

vinge A eller instrument med lignende specifikationer. 

6

4 Måleopstilling 

• Vademåling med stang skal anvendes i lave vandløb. Måling med instrument ophængt på 

stang eller wire anvendes i dybere vandløb. 

• Opmåling af tværprofilet (dybdemålinger) foretages samtidig med hastighedsmålingerne. 

• Ved vademåling skal personen stå nedstrøms for og så langt væk fra instrumentet som 

muligt, så vandet frit kan passere og hastigheden ved instrumentet er upåvirket. 

• Skråmåling: (bromåling) Ved anvendelse af komponentpropel (F.eks. vinge A, 

Univesalflügel) skal instrumentet holdes vinkelret på målebånd og ikke parallelt med 

strømretning. Alternativt skal instrumentet placeres parallelt med strømretningen, og den 

beregnede vandføring skal reduceres med faktor cosinus til vinkel mellem det vinkelrette 

profil og aktuelt måleprofil, jvf.: DS/EN ISO 748. 

• Vandstanden registreres før og efter vandføringsmålingen. Hvis en evt. 

vandstandsvariation under målingen er mindre end 5 % af gennemsnitsdybden eller under 

alle omstændigheder mindre end 5 cm, kan gennemsnit af start- og slutvandstand 

anvendes. Hvis vandstandsvariationen er større, er målingen for usikker. 

• Evt. grødevækst omkring måleprofilet skal fjernes, således hastighedsfordelingen i 

vertikalerne bliver regulær. Vandstanden aflæses inden evt. grødeskæring eller fjernelse af 

materiale, der kan opstuve. Hvis denne oprensning medfører fald i vandstanden, kan 

vandføringsmålingen først påbegyndes, når vandstanden er stabiliseret. 

7

5 Placering og antal af vertikaler og målepunkter 

Placering og antal af vertikaler og målepunkter i tværprofilet er af stor betydning for 

målingens nøjagtighed. Et utilstrækkeligt antal vertikaler og punkter, medfører, at 

hastighedsfordelingen ikke bliver fastlagt godt nok, og resultatet bliver for usikkert. 

Placering og antal målepunkter i den enkelte vertikal kan ifølge internationale standarder 

foretages efter forskellige faste procedurer. Fx. kan måling i punktet 0,4 x dybden over 

bunden antages at repræsentere middelhastigheden i vertikalen, og der kan anvendes 

tilsvarende rutiner med flere punkter placeret i givne dybder, hvoraf middelhastigheden 

kan beregnes ved simpelt gennemsnit. Det mest nøjagtige er at måle i flere punkter, med 

integration af hastighedsfordelingen med dybden (hastighedsfordelingsmetoden). Specielt i 

de danske, små og naturlige vandløb, er denne metode at anbefale. 

Som udgangspunkt anvendes følgende generelle retningslinier: 

Vertikaler: 

• Vandføringen i hvert vertikalsegment må ikke overstige 10 % af den totale 

vandføring. 

• Afstanden mellem vertikaler sættes som tommelfingerregel til 1-2 gange 

vertikaldybden. 

• I mindre vandløb bør der være mindst 7 målte vertikaler, excl. vertikaler, der angiver 

bredderne. 

• Vertikaler placeres over evt. knækpunkter i bundprofilet og hvor strømmen er 

stærkest. 

• Flere vertikaler indsættes hvor hastighed eller dybde varierer meget. 

I henhold til international standard (DS/EN ISO 748) er der dog følgende retningslinier 

for mindre vandløb: 

Antal vertikaler: (minimum) 

Vandløbsbredde Antal vertikaler 

0 - 0,5 meter 3 - 4 

0,5 - 1,0 meter 4 - 5 

1,0 - 3,0 meter 5 - 8 

3,0 - 5,0 meter 8 - 10 

5,0 - 10,0 meter 10 - 20 

(>10,0 meter >20) 

(angivelserne er ekskl. vertikaler, der angiver breddernes placering) 

Disse retningslinier kan anvendes, idet man dermed må acceptere en forøget usikkerhed 

på målingerne i de små vandløb. 

8

Punkter: 

• Som udgangspunkt anvendes hastighedsfordelingsmetoden. 

• Der skal så vidt muligt være mindst 3 punkter i hver vertikal. (lige under overfladen, 

ca. 0,4 gange vertikaldybden over bunden og lige over bunden) 

• 2 punkter hvis vertikaldybden er under 3 gange vingediameteren (lige under 

overfladen og lige over bunden) 

• 1-punktsvertikaler bør undgås, men hvis det anvendes skal punktmålingen være ca. 

0,4 gange vertikaldybden over bunden. 

• Antallet af målepunkter og deres placering skal så vidt muligt fastsættes, så der 

maksimalt er en forskel i hastigheden på ca. 20 % mellem 2 punkter. (Jvf. DS/EN 

ISO 748 – Hastighedsfordelingsmetoden) 

6 Måletid 

Normalt anvendes mindst 30 sekunders måletid i hvert målepunkt. (Jvf.: DS/EN ISO 748). 

Hvis der er kraftig pulsering i strømmen, eller strømhastigheden er meget lav, kan det være 

nødvendigt med måling i 50 – 60 sekunder. Det kan f.eks. være aktuelt, hvor der er store 

grødeøer længere opstrøms, der svajer i strømmen, men hvor det ikke er muligt at skære 

det, inden målingen påbegyndes. 

9

7 Beregning af vandføring 

Som beskrevet i afsnit 5, anbefales det at anvende hastighedsfordelingsmetoden ved 

placering af målepunkter i hver vertikal. Simple programmer, der anvender denne metode 

med interpolation mellem målepunkterne i hver vertikal med rette linjer, giver ofte 

resultater, der ligger mere end 5 % for lavt, (jvf. Schlünsen 1992). Det må derfor være et 

krav til beregningsrutinerne, at der sker en tilnærmelse til den logaritmiske 

hastighedsfordeling i dybden. 

Der findes flere metoder til beregning af vandføringen på basis af hastighedsmålinger i et 

tværprofil, jvf. DS/EN ISO 748: 

• Dybde-hastighed integrationsmetoden, der består af en grafisk integration af 

arealhastigheden over tværsnittet, baseret på hastighedskurven for hver vertikal. 

• Hastighed-areal integrationsmetoden (hastighed-kontureringsmetoden),- 3D integration 

over hastighedspunkterne for hele tværprofilet. Ved denne metode, er der ikke krav til, 

at målepunkterne er tilknyttet en bestemt vertikal. 

• Middel-sektion metoden (Gennemsnit af segmenter fra en vertikal til de to nærmeste 

med efterfølgende summation) 

• Midt-sektion metoden (Hver vertikal repræsenterer et segment halvvejs til 

nabovertikalerne og segmenterne summeres) 

De internationale standarder sætter ikke specifikke krav til beregningsmetode, men det 

anbefales, at dybde-hastighed integrationsmetoden eller hastighed-kontureringsmetoden 

anvendes til vandføringsberegning i danske vandløb. Det er disse metoder, overvejende 

den første, der også hidtil har været anvendt i Danmark, og som er indarbejdet i 

eksisterende beregningsprogrammer. 

Figur 1. Beregning af vandføring fra vingemåling – dybde-hastighed integrationsmetoden. 

Dybde Middelhastighed 

Afstand 

10

8 Kalibrering og vedligeholdelse af vingeinstrumenter 

Alm. vedligeholdelse: 

Udskiftning af olie foretages dagligt. Ved olieskift er det vigtigt, at snavs og sand ikke 

kommer i kontakt med aksel og lejer. 

Ny kalibrering skal foretages ved funktionsfejl. 

Spintest: 

På Kleinflügel udføres spintest ved at puste kraftigt eller give et hurtigt slag på vingen. 

Testen er i orden, hvis tiden inden vingen står stille er mindst 15-20 sekunder. På 

Universalflügel foretages spintesten ved et hurtigt slag på vingen, og tiden inden vingen 

står stille skal være ca. 2 minutter. 

Spintest foretages for hver 5 - 10 målinger, og inden hver måling kontrolleres om vingen 

kører let uden friktion. 

Kalibreringsintervaller: 

C2, Kleinflügel: ca. 3 år C31, Universalflügel: ca. 5 år 

eller efter ca. 300 timers drift. 

Kalibreringsstandard: 

Kalibrering skal foretages med 0,1 m/s-intervaller i lavt hastighedsområde, 0,25 m/sintervaller 

i mellem hastighedsområde og 0,5 m/s-intervaller i højt hastighedsområde. 

Kalibreringsområde: Hastighedsinterval 0 - 1,5 m/s for Kleinflügler. 

Hastighedsinterval 0 - 2,0 m/s for Universalflügler. 

Hastighedsintervallet for kalibreringen skal dække hele måleområdet. I større danske 

vandløb kan hastigheden i særlige tilfælde være næsten 2 m/s, men i mindre vandløb 

kommer den ikke over 1,5 m/s. 

Resultatet af kalibreringen er en kalibreringsformel: V = a . n + b, hvor V = hastighed, a = 

konstant bestemt af vingens hydrauliske stigning, b = konstant bestemt af friktion i 

instrumentet og n = vingens rotationshastighed (omdr./sek.). Kalibreringsformlen kan være 

opdelt i 2 – 3 intervaller med forskellige konstanter, idet det ikke i alle tilfælde er 

tilstrækkeligt med én retlinet sammenhæng. Kalibreringsformlen kan alternativt angives på 

formen: V = a . n 2 + b . n + c. 

11

9 Dataformat 

Eksempel på standard tekst-format til udveksling af vingemålingsdata. 

[DATA] 

Stednummer system :DDHMSTNR 

Stednummer :52.07 

Maaling beg :0203121245 

Maaling slut :0203121308 

Markmand :HST 

Institution :DMU 

Grodetal :0 

Maalebog/TerminalID :NULL 

Vandtemp :NULL 

Vst variation :0 

Vandprove udtaget :0 

Maale sammenheng :00 

Maale metode :01 

Maale profil :6 

Start vandstand :72.00 

Skala nummer :1 

Slut vandstand :72.00 


Plotte vandstand :72.00 


Ekstra vandstand1 :NULL 

Skala nummer :NULL 





Instrument :121396 

Vinge :A-121564 

Opspending :20 

Bemerkning :NULL 

Data type :1 

* 

V 1 0.50 0.00 3 

V 2 0.70 16.00 1 

6.00 26.000 30.00 1 

V 3 0.95 30.00 1 

10.00 45.000 30.00 1 

20.00 39.500 30.00 1 

V 4 1.20 36.00 1 

6.00 67.000 30.00 1 

16.00 56.000 30.00 1 

26.00 47.500 30.00 1 

V 5 1.50 40.00 1 

10.00 75.000 30.00 1 

20.00 58.000 30.00 1 

30.00 41.000 30.00 1 

V 6 1.80 46.00 1 

6.00 87.500 30.00 1 

21.00 76.500 30.00 1 

36.00 42.000 30.00 1 

V 7 2.10 49.00 1 

9.00 85.000 30.00 1 

24.00 68.500 30.00 1 

39.00 44.000 30.00 1 

V 8 2.40 54.00 1 

9.00 93.500 30.00 1 

29.00 74.500 30.00 1 

44.00 69.000 30.00 1 

V 9 2.70 58.00 1 

8.00 95.000 30.00 1 

28.00 91.000 30.00 1 

48.00 73.000 30.00 1 

V 10 3.00 54.00 1 

9.00 93.000 30.00 1 

29.00 77.500 30.00 1 

44.00 52.500 30.00 1 

V 11 3.30 38.00 1 

8.00 33.500 30.00 1 

18.00 16.500 30.00 1 

12

28.00 17.500 30.00 1 

V 12 3.60 23.00 1 

8.00 0.000 30.00 3 

13.00 0.000 30.00 3 

V 13 3.90 0.00 2 

10 Referencer og standarder 

Herschy, R. W. (1998): Hydrometry, Pinciples and Practices, 2nd Edition. John Wiley & 

Sons, 376 s. 

Jensen, J.L. & Frost, K. (1992): Hydrometrisk feltarbejde. Publikation nr. 10 fra 

Fagdatacenter for Hydrometriske Data, Hedeselskabet, 52 s. 

Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D.-I. & Svendsen, L.M., Blicher, 

A.S. og Jensen, Per M. (2000): Afstrømningsforhold i danske vandløb. Danmarks 

Miljøundersøgelser. 238 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 340. 

Raaschou, P. (1991): Vejledning i bearbejdning af data fra vandføringsstationer. Publikation 

nr. 7 fra Fagdatacenter for Hydrometriske Data, Hedeselskabet, 41 s. 

Schlünsen, K. og Larsen, K. (1992): Vurdering af programmer til beregning af 

vandføringsmålinger. Publikation nr. 12, Fagdatacenter for Hydrometriske Data, 

Hedeselskabet, 87 s. 

Internationale/danske standarder 

DS/EN ISO 748 Measurement of liquid flow in open channels – Velocity-area methods 

DS/ENV 14028 Hydrometry - The application of propeller-type current meters and their 

calibration 

ISO 772 Liquid flow measurement in open channels – Vocabulary and symbols 

ISO 1070 Measurement of liquid flow in open channels – Slope area method 

ISO 1100/1 Measurement of liquid flow in open channels – Establishment and operation of a 

gauging station 

ISO 1100/2 Measurement of liquid flow in open channels – Stage discharge relation 

ISO 1438/1 Measurement of liquid flow in open channels – Thin plate weirs 

ISO 2537 Liquid flow measurement in open channels – Rotating element current meters 

ISO 3455 Liquid flow measurement in open channels – Calibration of rotating-element 

current-meters in straight open tanks 

ISO 4359 Measurement of liquid flow in open channels – Flumes 

13

ISO 4360 Measurement of liquid flow in open channels – Triangular profile weirs 

ISO 4373 Measurement of liquid flow in open channels – Water level measuring devices 

ISO 6416 Measurement of liquid flow in open channels – Measurement of discharge by 

ultrasonic (acoustic) method 

ISO 9196 Liquid flow measurement in open channels – Flow measurements under ice 

conditions 

ISO 9213 Measurement of total discharge in open channels – Electromagnetic method using 

full-channel-width coil 

ISO 9555/1 Measurement of liquid flow in open channels – Dilution methods – General 

ISO 9555/3 Measurement of liquid flow in open channels – Dilution methods – chemical 

tracers 

ISOTR 5168 Measurement of fluid flow – Evaluation of uncertainty 

ISO TS 15769 Hydrometric determinations - Liquid flow in open channels and partly filled 

pipes – Guidelines for the application of Doppler-based flow measurements 

14



Brugervejledning vandføringsprogrammet Vinge 



Februar 2013

Brugervejledning 

for 

vandførings programmet 

Vinge 

version 2.3 

for Recon Pocket PC

Rettigheder & Ansvar 

Vinge - Brugervejledning 

Mølgaard Hydrometri ejer rettighederne til Vinge programmet. 

Mølgaard Hydrometri fraskriver sig ansvar for ethvert tab, som måtte følge af brugen af dette 

program. 

Programlicensen må anvendes på én PocketPC. Den må kun overføres til anden PocketPC i tilfælde 

af at gældende PocketPC må kasseres eller på anden måde tages ud af drift. Hvis bruger ønsker at 

anvende programmet på flere PocketPC-enheder, må nye programlicenser indkøbes separat for 

disse. 

Fejlretning og programopdateringer. 

Mølgaard Hydrometri påtager sig ansvar for at rette programfejl og eventuelle uhensigtsmæssigheder 

i programstruktur og brugerflade. 

Mølgaard Hydrometri påtager sig dog ikke ansvar for fejl, som skyldes hardwarefejl eller fejl i den 

grundlæggende software (Windows PocketPC 2003 og Microsoft Visual Studio). 

Programfejl rettes vederlagsfrit. Ved ønske om væsentlige programændringer udføres arbejdet mod 

betaling for medgået timeforbrug, eller efter tilbud. 

Ved opdatering eller videreudvikling af programmet, stilles den nye programversion til rådighed for 

programmets samlede brugerkreds. Dette gælder også ved væsentlige opdateringer af 

brugervejledningen. Opdateringer udsendes via e-mail. 

Brugersupport for programmet tilbydes via e-mail (sekundært via telefon). 

Side 2 

© Mølgaard Hydrometri 

August 2005

Indhold. 


Rettigheder & Ansvar 2 

Introduktion 4 

Vandføringsmåling. 5 

Vandstands aflæsninger. 6 

Vingemålingen. 7 

Beregn vandføring. 10 

Gem måling. 11 

Special tastatur (Vinge tastatur). 12 

Søgefaciliteter. 13 

Menu-funktioner. 15 

Opret og editér station 16 

Opret og editér vingeinstrument 19 

Program opsætning 21 

Fanebladet Identifikation 21 

Fanebladet Måleopsætning 21 

Fanebladet Beregn 22 

Fanebladet Lyde 24 

Fanebladet Vis 24 

Fanebladet Biblioteker 25 

Generelt om Recon og PocketPC 26 

Active Sync 26 

Batterispænding. 26 

Backup. 26 

Soft Reset 26 

Hard Reset 27 

Installation og systemopsætning (PocketPC-setup) 27 

Installation. 27 

Opsætning af sprogbrug. 27 

Indbyggede knapper. 27 

Indstilling af tid (sommertid). 27 

Programopdateringer. 28 

Fil- og biblioteksstruktur 28 

Opdatering af “systemfiler”. 29 

Stationsnummersystemer. 29 

Side 3

Introduktion 


Vinge programmet anvendes i forbindelse med tilsyn ved vandløbsstationer, vandføringsmåling 

med hydrometrisk vinge og ved kontrol af vandstandsmålere. Programmet indeholder et simpelt 

kommunikationsmodul og tællerenhed, således at det erstatter hidtil anvendte tællerboks og 

målebog ved vandføringsmåling i vandløb. 

Programmet er udviklet specielt for TDS Recon PocketPC 2003, men kan anvendes på andre 

computerenheder med tilsvarende konfiguration (styresystemet PocketPC 2003 (Windows Mobile), 

320*240 pixel touch screen og Intel XScale processor, samt serielport RS232C). 

Til overførsel af impulser fra vingeinstrument til Pocket PC anvendes et interface udviklet af Dansk 

Elektronik Design. Interfacet stabiliserer signalet fra vingeinstrumentet og renser det for elektrisk 

støj. Herved opnås en bedre sikkerhed i registreringen af de målte impulser fra instrumentet. 

I den nuværende version er programmet optimeret til at håndtere maximalt 40 tællerimpulser pr. sek 

(svarende til max 20 omdrejninger pr sek). 

Programmet er forsøgt opbygget, så det indeholder alle nødvendige funktioner og datafelter for 

indsamling og kontrol af måledata - i felten. I skærmbilledernes opbygning er taget hensyn til at 

datainput foretages uden brug af almindeligt tastatur og mus. 

Programmet beregner vandføring ved to forskellige metoder efter brugers valg: 

1. Vingeprogrammets standard beregningsmetode, Dybde-hastighed integrations metoden, 

svarende til beregningsmetoden som anvendes af Hedeselskabets Hymervandføringsprogram 

2. Mid-section metoden, som beskrevet i international standard ISO 748. 

Måledata kan overføres til kontor PC og dermed til den videre databehandling ved brug af 

programmets interne dataformat, eller ved eksport til GMI-dataformater for Hydros eller Hymer. 

Side 4

Vandføringsmåling. 


Tænd for PocketPC’en og aktivér programmet. 

Programmet kan aktiveres på flere måder, fx via menuvalg Start->Programs - vælg Vinge-ikonet. 

En anden mulighed er at aktivere programmet via de indbyggede knapper i Recon’ens front – 

forudsat programmet er tilknyttet en af knapperne. Mail-knappen er sat op til aktivering af 

Vinge-programmet ved levering. 

Fig.1 Start ny måling. 

Fig. 2 Indfør Basis-data for målingen 

Side 5 

Før en ny måling påbegyndes, skal 

skærmbilledet klargøres. 

Vælg menuen Filer->Slet alle felter. På 

denne måde fjernes indtastninger fra evt. 

tidligere måling fra skærmbilledet og Datofeltet 

sættes til aktuelt tidspunkt. 

Programmet er nu klar til at modtage nye 

måledata. Kontrollér først om måletidspunktet 

(dato) er korrekt. 

Vælg station via drop-down listen øverst. 

Hvis station-arkivet indeholder mange 

stationer, kan man med fordel anvende 

søgedialogen (se afsnittet søgefaciliteter). 

Søgedialogen aktiveres ved at trykke på 

station-boksen 1-2 sek. Tryk derefter på den 

blå Søg-boks, som dukker frem. 

Dernæst indføres Basis-oplysninger, fx 

vingeinstrument, evt. målinger og noter. 

Indtastning kan udføres ved hjælp af 

PocketPC’ens standard input-metoder fx 

Keyboard eller Transcriber, som aktiveres ved 

ikonet i skærmens nederste højre hjørne. 

Vingeprogrammet indeholder også et Special 

tastatur, som aktiveres via knappen Tast. 

Det er muligt at tilpasse udvalget af felter 

under Basis-oplysninger, så det aktuelle 

skærmbillede vil måske afvige fra billedet i 

figur 2. Se afsnittet Program opsætning for 

nærmere beskrivelse af de enkelte felter og 

hvordan felter tilføjes eller fjernes fra 

oversigten.


Vandstands aflæsninger. 

Vandstandsaflæsninger indføres på næste side. Tryk på knappen Vst. for at gå til denne (figur 3). 

Fig. 3 Indsæt vandstandsaflæsninger 

Fig. 4 Indsæt datalogger kontrolaflæsninger 

Side 6 

Indsæt startvandstand, dvs. vandstandsaflæsning 

før måling påbegyndes. 

Hvis der er oprettet flere vandstandsskalaer 

ved den valgte station, kan der vælges mellem 

disse i feltet SkalaID. 

Tidspunkt for skalaaflæsning indføres i feltet 

klokken (programmet indsætter aktuelt 

klokkeslæt, når feltet aktiveres) og 

vandstandsaflæsning indføres i næste felt. 

Ved hjælp af pil-knapperne er det muligt at 

skifte mellem forskellige aflæsninger. 

For at skifte til slutvandstand trykkes på 

knappen pil-ned (overskriften ændres fra 

”Start vandstand” til ”Slut vandstand”). På 

samme måde er det muligt at indføre ekstra 

vandstandsaflæsninger eller kontrolaflæsninger 

af dataloggere (figur 4). 

Hvis der udføres supplerende vandstandsaflæsninger 

under målingen, eller der 

foretages vandstandsaflæsning af flere 

skalaer, kan de indføres under ”Ekstra 

vandstand”. Tryk på pil-ned indtil 

overskriften ændres til ”Ekstra vandstand”. 

Tallet mellem de to pile angiver ”aflæsningsniveau” 

(1-2 angiver start- og slutvandstand, 

3…. angiver ekstravandstande). 

På denne måde kan indføres mange 

vandstandsregistreringer. 

Ved kontrolaflæsning af vandstandslogger 

indføres loggerens visning i feltet Logger Vst. 

Hvis loggeren justeres kan loggerens visning 

efter justering indføres i feltet Logger Just. 

Man skal dog være opmærksom på at 

indholdet i disse felter ikke kan overføres til 

kontor-PC, hvis GMI-formaterne anvendes 

som udvekslingsformat.


Vingemålingen. 

Selve vingemålingen indføres på næste side. Tryk på knappen Måling for at vise siden (figur 5). 

Måledata indføres i ét stort regnearkslignende indtastningsfelt, som efterfølgende kaldes for et Grid. 

Fig. 5 Start vinge-måling 

Fig. 6 Vinge tastaturet 

Side 7 

På Grid indføres måledata for vingemålingen. 

Det indeholder fem kolonner hvor der 

indtastes Afstand, vertikaldybde og 

måledybde for de enkelte målepunkter. 

Afstande kan indføres i enheden m eller cm – 

se afsnittet Program opsætning for ændring af 

enhed. 

Dybder indføres altid i enhed cm. 

Programmets tællerfunktion indsætter optalte 

omdrejninger og måletid (sekunder) i 

kolonnerne Omdr. og Måletid. Det er også 

muligt at indtaste disse værdier, om 

nødvendigt. 

Programmet indeholder et særligt Vingetastatur 

som gør det muligt at foretage 

indtastninger med én hånd under målingen. 

Tastaturet aktiveres ved knappen Tast 

(nederst i skærmbilledet figur 5), eller via 

menuen Indsæt->Tastatur. 

Tastaturet indeholder numeriske taster og 

forskellige funktionstaster, som anvendes 

under vingemåling. 

I tastaturets venstre side er tre specielle taster: 

Den øverste tast anvendes ved automatisk 

indsættelse af måledybder. 

Den midterste tast anvendes til at ”vende” 

tastaturet (giver adgang til funktionerne). 

Den nederste tast anvendes når tastaturet skal 

gemmes væk (skjul tastatur). 

Se i øvrigt afsnittet Special tastatur.

Fig. 7 Indsæt afstande 

Fig. 8 Indsæt målepunkter 


Side 8 

Man kan vælge at lade programmet indsætte 

forslag til vertikal-afstande automatisk. Dette 

gøres via menuen Indsæt->Indsæt Afstande. 

Afstandene ved de to bredder, som opmåles i 

vandløbet indsættes i de to bokse for afstande. 

Hvis der findes lodret kant ved vandløbsbredden, 

sættes flueben i boksen Lodret kant. 

Vertikal-afstand ved første og sidste vertikal 

kan fastfryses ved at angive disse i boksene. 

Når der klikkes på Indsæt indsætter 

programmet vertikal-afstande i Grid, som vist 

i fig.5. Afstandene beregnes som funktion af 

vandløbets bredde. 

Det er derefter muligt at ændre, slette og 

tilføje nye afstande i Grid. 

Indtastning i Grid skal foretages i samme 

mønster, som vist her. Afstand og 

vertikaldybde skal kun angives kun én gang 

for hvert vertikal og efterfølgende måledybder 

angives herunder i kolonnen måledybde. 

Programmet indeholder en funktion til 

automatisk indsættelse af måledybder. Denne 

aktiveres via menuen Indsæt->Indsæt 

målepunkter, eller ved knappen Indsæt 

dybder i Vinge-tastaturet (placer markøren i 

samme linie som dybde-angivelsen). 

Antal og placering af målepunkter beregnes 

som funktion af dybden som er angivet i 

kolonnen Dybde og det valgte instrument. 

Funktionen virker kun hvis der er valgt 

vingeinstrument (på siden Basis), og vingediameter 

for det valgte instrument er angivet – 

se afsnittet Opret og editér vingeinstrument. 

Tællerfunktionen aktiveres via menuen Start tæller eller ved aktivering af Enter-tasten. Når tælleren 

aktiveres vises tællerstatus (talte omdrejninger og måletid) i skærmbilledets øverste del (se figur 8). 

I tællerboksens højre side findes to ikoner, som kan aktiveres ved at klikke på dem: et for Gem 

Måling (diskette) og et for Skjul Tællerboks (kryds). 

Når der skal foretages måling, skal markøren placeres i linien hvor måledata skal indsættes og 

tællerfunktionen aktiveres via menuen Start Tæller, eller ved hjælp Enter-tasten. Når tælleren 

aktiveres, farves felterne i Grid, hvor omdrejningstal og måletid indsættes. Ved optællingens 

afslutning indsætter tælleren automatisk omdrejningstal og måletid i den valgte række.


Hvis der allerede findes måledata i den valgte række, vil der komme en advarsel om evt. at undlade 

tælling når tælleren startes. Tryk på Yes for at overskrive måling, eller på No for at afbryde. 

Der kan foretages indtastninger eller gennemsyn af tidligere målinger, samtidigt med optælling (når 

tællerfunktionen er aktiv). 

Fig. 9 Specielle punkt typer 

Skift kolonne visning. 

Det er muligt at ændre visning, eller indhold i 

højre kolonne i Grid. For gøre dette holdes 

pennen nede over kolonne-overskriften for 

højre kolonne et øjeblik. Herved fremkommer 

menuen som vises her. Ved valg fra menuen 

ændres kolonnevisningen til det valgte 

menupunkt. 

Ved start af ny måling (ved Slet alle felter), 

indstilles kolonne visning automatisk til 

Måletid. 

Side 9 

Programmet understøtter vertikaltyperne 

‘Lodret kant’ og ‘Hjælpevertikal’. 

De indsættes i kolonnen Måldyb, via menuen 

Indsæt->Vertikaltype. Hvis der måles i et 

vandløbsprofil med bropiller eller lignende, 

kan disse angives ved brug af vertikaltypen 

Lodret kant. 

Hvis der ikke er tilstrækkelig vandbevægelse 

til at aktivere vingen, kan ‘Svag bevægelse’ 

eller ‘Ingen bevægelse’ indsættes i kolonnen 

Omdr, via menuen Indsæt->PunktType. 

Hvis vandløbet er isdækket, kan dybden ved 

isens underside indsættes via menuen Indsæt- 

>PunktType. Programmet vil da tage højde 

for isdækket, når vandføringen beregnes. 

Figur 10 Vælg kolonne visning


Beregn vandføring. 

Når måling er afsluttet kan vandføringen beregnes og målingen valideres ved simpel visuel kontrol. 

Aktivér menuen Indsæt->Beregn vandføring. Programmet kontrollerer da indtastningen, beregner 

vandføring og viser et skærmbillede med resultater (figur 10). Ved knapperne Vertikaler og 

Tværsnit er det muligt at se de enkelte målevertikaler og måletværsnittet i grafisk visning. 

Evt. grove målefejl vil fremstå som uregelmæssigheder i hastighedsprofiler, dybder mm. 

Ved mistanke om evt. målefejl er det muligt at gå tilbage til måledata, for at kontrollere 

indtastninger og evt. foretage genmåling af mistænkelige værdier. 

Desuden kan der indsættes en vurdering af målingens kvalitet på fanebladet Vurdering, hvor det 

også er muligt at angive evt. årsag til et jævnt resultat. 

Fig. 11 Resultat skærmbilledet 

Når vandføring er beregnet vises skærmbilledet 

Resultat (fig. 10). 

Grafiske visninger af målevertikaler og 

vandløbstværsnit vises ved tryk på knapperne 

Vertikaler og Tværsnit. Vandløbstværsnittet 

vises med det målte hastighedsprofil i øverste 

del og bundprofilet i nederste del af figuren. 

Hvis QH-konstanter er angivet for stationen 

(se afsnittet Opret og editér station), er det på 

tilsvarende vis muligt at vise den aktuelle 

måling i forhold til den gældende QH-kurve. 

Side 10 

Figur 12 Resultat vurdering 

Her indsættes feltpersonalets vurdering af 

målingen. Hvis målingen ikke vurderes God 

kan årsager markeres ved et enkelt klik på 

linierne i den viste liste nederst på siden. 

Feltet Skalering anvendes hvis måleresultatet 

skal korrigeres efter særlige forhold, fx tilløb 

eller omløb som ikke indgår i målingen. 

Feltet Q i % af QH viser den målte vandføring 

i forhold til den forventede vandføring ved 

pågældende vandstand (hvis QH-konstanter er 

angivet).

Hastighed eller vandføringsplot 

Efter beregning af resultat, kan 

måletværsnittet vises på skærmen ved tryk på 

knappen Tværsnit. Tværsnittets hastighedsprofil 

kan vises på flere forskellige måder, 

som vises på menuen i denne figur. 

Menuen kaldes frem ved at holde pennen 

nede et øjeblik, på den nederste del af 

billedet. 

Visning af Vertikal vandføring kan kun ske 

ved ISO beregningsmetoden. I denne visning 

markeres vertikaler hvor vandføringen i 

vertikalet er større end 10 % af samlet 

vandføring med gul farve. 

Enkelt vertikaler kan udpeges for visning, ved 

at trykke på vertikal-linien. Herved skiftes til 

vertikalplot, hvor det valgte vertikal vises. 

I vertikalplot kan skiftes mellem visning af 

enkeltvertikaler og flere vertikaler, ved at 

trykke på billedet vertikalplot. 


Side 11 

Figur 13 Tversnitt plott 

Gem måling. 

Husk at gemme målingen ! 

Når måling er afsluttet aktiveres menuen Filer->Gem Måling og programmet giver beskeden 

”Måling er gemt”. Det er også muligt at gemme målingen flere gange undervejs i måleforløbet. Det 

gøres via menuen, eller ved at klikke på diskette-ikonet på tællerboksen eller Vinge tastaturet. 

Når måling er afsluttet og data er gemt, kan Recon’en blot slukkes. Det er ikke nødvendigt at lukke 

programmet ned først. Når Recon’en tændes næste gang, er programmet straks klar til næste 

måling. 

Inden næste måling påbegyndes skal sidste måling fjernes fra skærmbilledet. Det gøres ved at skifte 

til siden Basis (tryk på knappen Basis) og aktivere menuen Filer->Slet alle felter.

Special tastatur (Vinge tastatur). 


For at lette brugen af Vingeprogrammet, er der tilføjet et specielt tastatur for brug under målinger. 

Tastaturet indeholder nødvendige numeriske taster og det er ”vendbart”, så der er adgang til andre, 

mere specielle funktioner under måling. Knapperne har en størrelse, som gør det muligt at betjene 

tastaturet med én hånd. 

I det følgende beskrives funktionen af hver enkelt knap. 

Figur 14 Vinge tastatur, funktionstaster 

Søg. Aktiverer søgedialog for 

station, initialer mm. eller dialog 

for indtastning af noter. 

Indsætter forslag til måledybder i 

Grid. 

Vend tastatur. Giver adgang til 

funktioner på tastaturets næste 

side. 

Skjul tastatur. Fjerner tastaturet 

fra skærmen. 

Side 12 

Låser skærmbillede. (deaktiverer 

input-funktioner i programmet) 

Indsætter tom linie i Grid 

Sletter aktuel linie i Grid. 

Tæller. Aktiverer eller standser 

tællerfunktion. 

Plus. Anvendes ved beregninger i 

Grid eller numeriske felter. 

Minus. Anvendes ved beregninger i 

Grid eller numeriske felter. 

Mellemrum. 

Indsætter tekst Hjælpevertikal i 

Grid. 

Indsætter tekst Lodret kant i Grid. 

Gemmer måling. 

Indsætter tekst Svag bevægelse i 

Grid. 

Indsætter tekst Ingen bevægelse i 

Grid. 

Skifter til næste side.

Søgefaciliteter. 


Programmet indeholder særlige funktioner for søgning af station og for opsøgning efter forud 

definerede medarbejder-initialer mm. Desuden findes et særligt skærmbilleder for indtastning af lidt 

længere notater for målingen. 

Søgefunktionerne kan aktiveres ved at holde pennen nede over det felt som der skal søges i 1-2 sek. 

Der dukker da en lille menu frem (med kun ét menupunkt), menuen aktiveres og en af de følgende 

søgedialoger dukker frem. En anden mulighed er at bruge Vinge tastaturets Søg-knap. Inden 

knappen aktiveres skal markøren sættes i feltet hvor der skal søges. 

Figur 15 Søgning efter station 

Ved søgning efter station vises dette 

skærmbillede. I tekstboksen indtastes fx 

stationsnummer, vandløbsnavn eller 

lokalitetsnavn. Hvis stationerne er tildelt 

søgekode (se afsnittet Opret og editér 

stationer), vil der også søges på dette felt. 

I takt med at der indtastes i boksen, vil 

programmet opsøge stationer if. indtastning. 

Hvis søgningen giver positivt resultat, vil 

første station med søge-match vises under 

tekstboksen 

Tryk dernæst på OK og den viste station 

indsættes i Vingemåling-skærmbilledet. 

Side 13 

Figur 16 Søgning efter forud definerede initialer 

En hurtig måde at indsætte navn eller initialer 

for tilsyns-medarbejderen i programmet går 

via denne dialog. 

Funktionen forudsætter at brugerne er foruddefineret 

i programmet. Brugernes navne eller 

initialer skal indsættes i filen ItemList.csv, for 

at findes i listen – se Teknisk dokumentation 

for Vinge-programmet. 

Initialer eller navn vælges blot via drop-down 

listen og derefter trykkes på knappen OK.

Figur 17 Indsættelse af bemærkninger. 


Side 14 

Bemærkningsfeltet i Vingemålingskærmbilledet 

er ret lille, så der er ringe 

mulighed for at skrive og læse længere 

bemærkninger. 

Men ved at åbne skærmbilledet for 

bemærkninger opnås bedre mulighed for det. 

Der kan i princippet skrives ’uendeligt lange’ 

bemærkninger, blot skal man være 

opmærksom på at kun en lille del af notaterne 

overføres via GMI-formaterne. 

Tryk på OK og bemærkningerne overføres til 

Vingemåling-skærmbilledet. 

Der findes søge-dialoger for felterne Station, Initialer, Bemærkninger, Vingeinstrument, 

Målemetode og Måleprofil.

Menu-funktioner. 


Menuen Filer indeholder funktionerne: 

• Slet alle felter klargør programmet til ny måling. Sletter indhold i alle felter og indsætter 

aktuelt tidspunkt i Dato-feltet. Funktionen er kun aktiv når siden Basis vises. 

• Indlæs måling åbner dialog for søgning af eksisterende (tidligere) målinger. Det er muligt 

at genindlæse målinger med henblik på gennemsyn eller rettelse af måledata. Funktionen er 

kun aktiv når siden Basis vises. 

• Gem måling gemmer aktuel måling 

• Gem Som gemmer aktuel måling i det valgte dataformat 

• Stationer åbner skærmbillede for oprettelse, editering eller slet station 

• Vinge instrumenter åbner skærmbillede for oprettelse, edittéring eller slet instrument 

• Program opsætning åbner skærmbillede for justering af programmets funktioner og felter. 

• Lås skærm ’fryser’ skærmen. Det kan være hensigtsmæssigt at låse fx hvis skærmen skal 

tørres over. Skærmen genåbnes ved at aktivere funktionen igen. 

• Luk lukker programmet. Bemærk: Når der klikkes på krydset i skærmens øverste hjørne 

lukkes programmet ikke – det skjules blot, men ligger fortsat i Recon’ens hukommelse. 

Menuen Indsæt indeholder funktionerne: 

• Indsæt linie indsætter ny (tom) linie ved markøren i Grid 

• Fjern linie sletter aktuel linie i Grid 

• Indsæt afstande åbner skærmbillede for automatisk indsættelse af afstande (figur 6). 

• Indsæt måledybder indsætter forslag til måledybder i Grid. Kræver at vertikaldybden er 

angivet og at markøren er placeret i linien med vertikaldybde. 

Det er muligt at ændre, indsætte og fjerne måledybder efter behov. 

Hvis funktionen ikke virker (der indsættes ingen måledybder), kan det enten skyldes at der 

ikke er valgt måleinstrument (Basis), eller at vingediameter ikke er lagt ind for det valgte 

instrument – se skærmbilledet Vingemålere. 

• Indsæt ekstra målepunkter indsætter 3, 5 eller 6 målepunkter i vertikaler hvor der allerede 

er indsat to målepunkter og hvor dybden tillader ekstra målepunkter. Denne menu kan kun 

anvendes hvis målemetoden ISO reduced points er valgt. 

• VertikalType eller PunktType. Hvis der vælges punkt- eller vertikal-type fra denne menu 

vil det indsættes i markeret linie i Grid 

• Giv lyd aktiverer eller deaktiverer tæller-lyd under optælling 

• Tastatur aktiverer eller deaktiverer skærm-tastatur med numeriske taster. 

• Beregn vandføring beregner og viser resultat. 

Indsæt menuen er kun aktiv når siden Måling vises. 

Menuen Start tæller aktiverer tællerfunktionen. Er kun aktivt, når siden Måling vises. 

Enter-tasten har samme funktion. 

Side 15

Opret og editér station 


Skærmbilledet kan anvendes ved mindre korrektioner af stations tabellen - ved større ændringer 

anbefales at overføre system-filen Station.csv til kontor-PC og dér anvende fx Excel-regneark til at 

redigere stationsarkivet. 

Skærmbilledet aktiveres via menuen Filer->Stationer. 

Drop-down boksen øverst anvendes ved søgning efter stationer. Når en station vælges indsættes 

stationens data i indtastningsfelterne. 

Figur 18 Station skærmbilledet 

Stnr-Feltet (i viste tilfælde VSA_STNR) 

indeholder det primære nummer, dvs. det 

nummer som stationer og målinger 

identificeres ved internt i vingeprogrammet 

og ved overførsel til andre systemer. 

Stationsnumre skal være unikke for de enkelte 

stationer og skal have sammenhæng med 

stationsnummer-arkiver i programmel og 

databaser, som senere skal modtage måledata. 

Stnr-feltets navn (her: VSA_STNR) indikerer 

hvilket Stations-nummersystem som er 

angivet i stationstabellen Station.csv (se 

Teknisk dokumentation). 

Vandløb: Her indtastes vandløbets navn. 

Side 16 

Lokalitet: Her indtastes stationens 

(lokalitetens) navn. 

SøgeKode: Anvendes ved opsøgning af 

station før vingemåling. Indsæt en unik kode, 

fx målestationsnummer eller bogstav/tal kode 

for stationen. 

Vandstandsskalaer: I denne boks indtastes 

betegnelser (eller identifikationer) for skalaer 

tilknyttet den enkelte målestation (i tekstfelt). 

Der er mulighed for at angive op til 4 

vandstandsskalaer for hver station. Afhængigt 

af hvilket beregningsprogrammel, der 

anvendes ved den videre databehandling af 

målestationerne gives disse anbefalinger vedr. 

opsætning af skalaer: 

For Hydros brugere (Gmi-formatet anvendes 

ved dataoverførsel) er der ikke mulighed for 

at angive forskellige vandstandsskalaer. Det 

anbefales at indsætte den primære skala som 

skala 1. Hvis man har flere vandstandsskalaer 

på stationen kan de øvrige indsættes på 

efterfølgende pladser (aflæsninger af disse 

overføres ikke i Gmi-formatet !). 

Hvis man anvender Hymer til videre 

bearbejdning af vingemålingerne anbefales 

det at anvende skala-nummereringen fra 

Hymer til at placere skalaidentifikationerne 

efter. Således angives Skala 1 med samme 

betegnelse som skala nr. 1 for stationen i 

Hymer-stationsarkivet - og så fremdeles mht. 

øvrige skalaer. Det er dog muligt at tildele 

hver skala sit eget nummer, fx som ”7: Ved 

RM”.

Figur 19 Siden Måleprofiler 

Figur 20 Siden QH 


Side 17 

Måleprofiler: I denne boks angives 

betegnelser for måleprofiler. Der kan 

indtastes ubegrænset antal måleprofiler for 

hver station, men det anbefales at holde nogen 

‘justits’, for at undgå overlappende angivelser 

af måleprofiler. Angivelse af måleprofiler kan 

være en fordel, da brugeren blot kan vælge 

måleprofil vælge fra drop-down-boksen, ved 

indtastning af ny vingemåling. 

Måleprofiler: I denne boks angives 

betegnelser for måleprofiler. Der kan 

indtastes ubegrænset antal måleprofiler for 

hver station, men det anbefales at holde nogen 

‘justits’, for at undgå overlappende angivelser 

af måleprofiler. Angivelse af måleprofiler kan 

være en fordel, da brugeren blot kan vælge 

måleprofil vælge fra drop-down-boksen, ved 

indtastning af ny vingemåling. 

Nye profiler kan tilføjes for indtastning via 

knappen Ny i højre side. 

Det er muligt at angive et nummer til hvert 

måleprofil, fx som ”4: Broindløb”. Nummeret 

skal angives som et tal, efterfulgt af kolon, 

som vist i eksemplet. Hvis der ikke angives 

profilnummer, vil programmet automatisk 

tildele et fortløbende nummer til hvert 

måleprofil. 

QH: På siden QH indføres QH-konstanter for 

stationen. Det er ikke påkrævet, men det giver 

mulighed for at kontrollere vandføringsmålinger 

i forhold til gældende QHsammenhæng 

eller i forhold til en evt. 

kravkurve for stationen. 

QH-sammenhængen udtrykkes således: 

Q = k * (H – Ho) n 

hvor Q=vandføring, H=vandstand 

Hmin: begyndelses- eller minimum 

vandstand for dette konstant-sæt (sættes 

normalt til 0 cm, eller vandstanden hvorfra 

konstanterne gælder) 

k: konstanten k i udtrykket. 

Ho: Mindstevandstand for afstrømning. 

n: konstanten n i udtrykket. 

Ho og Hmin skal sættes relativt til 

vandstands-aflæsning for at give mening i 

sammenhængen.


Der kan indsættes flere sæt konstanter, for side giver mulighed for at skifte mellem de 

sammensatte QH-kurver. Piltasterne i højre 

Trykknapper: 

forskellige konstant-sæt. 

Slet: Sletter aktuel station fra arkivet. 

Ny: “Nulstiller” skærmbilledet, så der kan indtastes en ny station. 

Gem: Gemmer aktuel indtastning i arkivet og lukker skærmbilledet. 

Luk: Lukker skærmbilledet 

Side 18

Opret og editér vingeinstrument 


Skærmbilledet kan anvendes ved mindre korrektioner af instrument tabellen - ved gennemgribende 

ændringer anbefales at overføre system-filen Instrum.csv til kontor-PC og dér anvende fx Excelregneark 

til at redigere instrument-arkivet. 

Aktiveres via menuen Filer->Vinge instrumenter. 

Vinge ID – er en søgeboks, som anvendes ved søgning af instrument. Når et instrument vælges 

indsættes instrumentets data i indtastningsfelterne. 

Felterne Instrumentnr-Vingenr-Opspænding udgør samlet set identifikationen af vingeinstrumenter 

i programmet. Bindestreg (-) må ikke anvendes i disse felter. 

Figur 21 Vinge-instrument skærmbilledet 

Side 19 

Instrumentnr.: Tekst felt. Kan fx være løbenr 

for institutionens måleinstrumenter eller 

vingeinstrumentets kropsnr. Nummeret bør 

være éntydigt - også i relation til andre 

institutioners instrumenter - så det ikke kan 

forveksles med andre. Feltet skal udfyldes – 

det må ikke indeholde bindestreger (-). 

Vingenr.: Tekst felt. Som vingenr bør 

indsættes tal/bogstav, som er påtrykt på selve 

vingen (fx A, 3 eller 6). Feltet skal udfyldes – 

det må ikke indeholde bindestreg. 

Opspænding: Tekst felt. Opspænding angiver 

dimension på målestang, som instrumentet er 

kalibreret til. Oplysninger i dette felt kan evt. 

udelades. Det må ikke indeholde bindestreger. 

Vingediameter: Tal felt. Angiver den aktuelle 

vinges diameter. Anvendes af programmet i 

forbindelse med Indsæt måledybder under 

vingemåling. 

Kalibreringskonstanterne findes i vingeinstrumentets kalibreringsattest. Kalibreringskonstanterne 

vil typisk være opdelt i ét til tre hastighedsintervaller (eller ‘Delkurver’), hvor hvert 

hastighedsinterval angives som interval fra og til et antal omdr. pr sek.


Nedenstående eksempel fra kalibreringsattest indtastes som vist i figur 15. 

Kalibreringsformel: v = A * n + B 

n < 2.506 A = 0.129 

B = 0.017 

n > 2.506 A = 0.126 

B = 0.024 

n står for antal omdrejninger pr. sek. 

Bemærk at hvor kalibreringsdokumentet fx angiver n > 2.506, indtastes 99,99 (eller tilsvarende stort 

tal) for konstanten n (omdr/sek). Hvis der kun er angivet ét interval (“for alle n”) angives på samme 

måde 99,99 for konstanten n. 

Trykknapper: 

Slet: Sletter aktuel vingemåler fra arkivet. 

Ny: “Nulstiller” skærmbilledet, så der kan indtastes nyt vingeinstrument. 

Gem: Gemmer aktuel indtastning i arkivet og lukker skærmbilledet. 

Luk: Lukker skærmbilledet. 

Side 20

Program opsætning 


Skærmbillederne indeholder generelle opsætninger af Vinge programmet. 

Aktiveres fra hovedmenuen via Filer->Program Opsætning. 

Skærmbilledet indeholder ialt 6 faneblade, 

Fanebladet Identifikation 

Indeholder identifikation af tilsynsmedarbejder og terminal: 

Fig. 22 Program settings - Identifikation 

Side 21 

Initialer: Tekstfelt. Teksten kan bestå i 

initialer eller fuldt navn for 

tilsynsmedarbejder. Teksten indsættes 

automatisk i feltet Initialer, formularen Basis - 

Vinge. Feltet kan lades tomt. 

Initialer: Tekstfelt. Teksten kan bestå i 

initialer eller fuldt navn for 

tilsynsmedarbejder. Teksten indsættes 

automatisk i feltet Initialer, formularen Basis - 

Vinge. Feltet kan lades tomt. 

Institution: Tekstfelt. Udfyldes med navn 

eller initialer for bruger-amt eller -firma. 

Feltet indeholdes i hver vingemåling (skjult 

for brugeren) og overføres med måledata til 

kontor-programmel eller-database. Feltet bør 

udfyldes. 

MålebogID: Tekstfelt. Feltet indeholder 

identifikation for computeren og overføres 

med måledata til kontorprogrammel eller - 

database. Feltet bør indeholde entydig (unik) 

identifikation af vinge-terminalen. 

Fanebladet Måleopsætning 

Indeholder opsætninger vedr. stopkriterier for tællerfunktion og hvordan måledata indføres i Grid.

Fig. 23 Måleopsætning 

Måletid: Angiver standard-måleperiode for 

vingemålinger. Indtastes som heltal. 

Max.Omdr.: Angiver alternativt stopkriterie, 

hvor der måles indtil fast omdrejningstal. 

Hvis tallet sættes højt (som fx 999), vil dette 

stopkriterie ikke have betydning. Indtastes 

som heltal. 

Vandstand-enhed: Vandstand angives i cm 

eller i m. Enheden skal svare til den der evt. 

bruges for QH-konstanter. 

Afstand-enhed: Ved indtastning i Grid er der 

mulighed for at angive afstande i enten cm 

eller m. Enhed vælges i denne boks. 

Afstand til bund: anvendes af programmet til 

beregning af afstand til overflade og bund, 

ved indsættelse af måledybder. Værdien 

indsættes som forholdstal til vingediameter. 

Hvis der fx indsættes ”0,8” i feltet vil øverste 

punkt indsættes min 8 cm under vandspejl og 

nederste punkt min 8 cm over bund. 

Målepkt.angiv: Ved indtastning i Grid kan 

målepunkters placering i vertikalet angives 

enten som Dybde under vandspejl, eller som 

Højde over bund. 

Indsæt måledybder: Ved indtastning i Grid 

kan måledybder indsættes automatisk, ved 

aktivering af funktionen Indsæt målepunkter. 

Her vælges om øverste målepunkter skal 


Side 22 

indsættes først (øverst) eller sidst (nederst) i 

Grid. 

Fanebladet Beregn 

Figur 24 Beregn

Beregningsmetode: Programmet kan foretage 

vandføringsberegning efter to forskellige 

metoder. Som standard anvendes en variant 

Dybde-hastigheds integrationsmetoden, som 

er udviklet og anvendt af Hedeselskabet siden 

1970’erne. 

Alternativt kan metoden som er anbefalet af 

standardiseringsorganisationen ISO anvendes 

til beregning. Vandføringen beregnes efter de 


Side 23 

metoder og kriterier der er fremsat i ISO 

standard 748 (1997). 

Reduktion ved kant: Anvendes kun ved ISOberegningsmetoden. 

Hastighed ved lodret kant beregnes som 

”Reduktion v. kant” gange hastigheden i 

nærmeste vertikal. 

ISO angiver ikke en metode til beregning af 

vandføring ved lodret kant, men programmet 

håndterer alligevel Lodret kant på denne 

måde. 

Anvend ved QH-beregning: Her kan vælges 

to forskellige metoder for opstilling af QHkurve 

(dansk- og norsk ’standard’). 

Vis målepunkter som: Her kan angives en 

signatur for visning af målepunkter i grafisk 

visning af måletværsnit (under resultat).


Fanebladet Lyde 

Giver mulighed for at ændre programmets lyde. Der kan vælges blandt Windows standard-lyde. 

Egne lydfiler (.wav filer) kan anvendes hvis de kopieres ind i \Windows\ biblioteket. 

Fig. 25 Lyde 

Side 24 

Tællerlyd: afspilles for hver talt omdrejning. 

StopLyd: afspilles når optælling stoppes. 

FejlLyd: afspilles hvis der måles 

omdrejnings-hastigheder som ligger udenfor 

vingeinstrumenternes optimale måleområde. 

Spil knapperne bruges til at teste de valgte 

lyde. 

Fanebladet Vis 

Her markeres datafelter som ønskes vist på siden Basis i programmets hoved-skærmbillede. Felter 

som ønskes vist, skal markeres med flueben i de tilhørende bokse. 

Vinge programmet indeholder en del forskellige input-felter for registreringer i felten. Da alle felter 

måske ikke findes lige relevante i alle tilfælde, er det muligt at tilpasse felt-indholdet på siden Basis 

i programmets hoved-skærmbillede. Felterne til- eller fravælges ved at markere fluebenet for de 

enkelte bokse. 

Initialer indeholder navn eller initialer for 

tilsynsmedarbejder. 

Grødetal angiver grødens dækningsgrad i 

vandløbet i skala 0 til 10. 

Bemærkning indeholder tekstfelt til evt. 

tilsynsnotater. 

Skønnet Q. I tilfælde hvor det ikke er muligt 

at foretage vingemåling, kan angives en 

skønnet vandføring i dette felt. 

Målemetode indeholder drop-down boks 

hvor den valgte målemetode angives. Feltet 

indeholder tekster fra filen ItemList.csv. 

Nærmere beskrivelse findes i bilag ItemList. 

Måleprofil indeholder drop-down boks hvor 

måleprofil vælges for den aktuelle station. 

Forudsætter at der er angivet måleprofiler for 

stationerne (se skærmbilledet Station). 

Isdække her kan angives om vandløbet er 

isdækket (og hvor meget). Indeholder tekster 

fra filen ItemList.Csv. 

Målested er et alternativ til feltet måleprofil. 

Her angives målestedet relativt til 

målestationen. Feltet er sammensat af to 

bokse: én hvor afstand til stationen angives og

Fig. 26 Vis felter 

Fanebladet Biblioteker 

Fig. 27 Biblioteker 

Trykknapper: 


Side 25 

en anden hvor det angives om stedet er 

beliggende op- eller nedstrøms. 

Instrumentnr. Indeholder drop-down liste 

hvor måleinstrument vælges. 

Start i angiver hvilken side af vandløbet 

måling påbegyndes. 

Vandprøve angiver om der er udtaget 

vandprøve (Ja eller Nej) 

Gem: Gemmer indtastninger og lukker efterfølgende dialogboksen. 

NVE Standard: indsætter forvalgte standard settings (specielt for NVE) 

Luk: Lukker skærmbilledet, uden at gemme evt. rettelser. 

Ilt-indhold anvendes til at notere evt. målt 

iltindhold i vandløbet. 

Vandtemperatur anvendes til at notere evt. 

temperatur måling i vandløbet. 

pH anvendes til at notere evt. pH måling i 

vandløbet. 

Giver mulighed for at ændre programmets 

biblioteksstruktur. Det er normalt ikke 

nødvendigt (eller tilrådeligt) at ændre stiangivelserne. 

Sti-angivelser kan ændres enten 

ved direkte indtastning i tekstboksene, eller 

ved hjælp af PocketPC’ens Find file-dialog 

(tryk på Søg-knappen). 

SystemDir: Indeholder sti-angivelse for 

Vingeprogrammets systembibliotek. 

Output: Indeholder sti-angivelse for eksportbiblioteket, 

hvor eksport-filer med 

vandføringsmålinger placeres. Biblioteket må 

ikke være det samme som SystemDir. 

Gem Som: Angiver fil-format for Outputdata, 

dvs. filtypen som anvendes ved 

overførsel til programmel på kontoret.


Generelt om Recon og PocketPC 

Active Sync 

HPC’en kommunikerer med kontor PC’en ved hjælp af programmet Microsoft Active Sync. 

Active Sync medfølger på Recon PocketPC Companion CD’en og programmet skal installeres på 

kontor PC’en. Nyeste version af programmet kan downloades fra Microsoft’s hjemmeside: 

http://www.microsoft.com/mobile/pocketpc/downloads/ 

Når Active Sync er installeret på kontor PC’en tilsluttes Recon ved hjælp af det medfølgende USBkabel 

til kontor PC’en. Ved tilslutningen aktiveres Active Sync automatisk og man får mulighed for 

at oprette et “partnership”. Yderligere information om partnership mm. findes i TDS Recon Getting 

Started Guide, eller i Active Sync Help-menuen. 

Active Sync giver adgang til Recons biblioteksstruktur direkte fra Windows Stifinder (Explorer) på 

kontor PC’en. Man kan således anvende Stifinder fra kontor-PC’en, til at overføre filer til og fra 

Recon, herunder slette og kopiere filer internt på Recon. 

Batterispænding. 

Batterispænding skal kontrolleres jævnligt, da batteriet langsomt aflades, også når HPC’en ikke 

bliver brugt. Ved normal drift holder batteriet til et par dages målearbejde. Hvis apparatet ikke 

bruges kan batteriet normalt holde strøm 2-3 uger. 

Hvis batterispændingen er lav bør der genoplades, enten ved hjælp af den medfølgende oplader 

eller, hvis man er i felten, ved hjælp af specialledning som tilsluttes bilens 12V cigartænderstik. Det 

tager ca. 12 timer for en fuld opladning. 

Batterispændingen kontrolleres ved at vælge menuen Start->Settings, vælg fanebladet System og 

ikonet “Power”. I skærmbilledet vises på første faneblad (Battery) batteriets status. Øverste linie 

(Main Battery) viser hvor meget strøm, der er tilbage. Denne bør normalt vise mindst 50 %, når 

PocketPC’en tages med i felten. 

Backup. 

Det anbefales at foretage backup af Vinge-systembiblioteket (normalt \Built-in storage\Vinge\) 

jævnligt. Det enkleste vil ofte være at kopiere hele biblioteket til desktop computeren. 

Man kan desuden foretage backup af programmer og data via Recon’s indbyggede Backup 

program. Programmet aktiveres via Start->Programs, vælg ikonet Backup Now. Backup’en ligger 

herefter klar, hvis det skulle blive nødvendigt at genetablere systemopsætning fx efter strømsvigt. 

Soft Reset 

Soft Reset svarer til det der kaldes reboot på en desktop PC, hvor PC’en slukkes og genstartes. 

Soft Reset kan anvendes hvis HPC’en ikke fungerer korrekt; hvis systemet eller programmer af en 

eller anden grund er låst fast kan man ofte komme ud af problemet på denne måde. Ved Soft Reset 

bevares data, som er gemt på HPC’ens RAM-disk, men data som kun findes i hukommelsen går 

tabt. 

Soft Reset udføres ved at holde tænd/sluk knappen nede ca. 3 sekunder. Herefter vises Recons 

indbyggede Power Menu, hvor man vælger menupunktet Soft Reset. I samme menu er der også 

mulighed for bl.a. at kalibrere skærmopsætningen. 

Side 26


Hard Reset 

Hard Reset bør kun udføres hvis evt. problemer ikke kan udbedres ved Soft Reset. 

Ved Hard Reset slettes alle data som ikke eller sikret ved backup og systemet genskabes i den 

oprindelige “fabriksopsætning”. Data som er gemt i ”Built-in storage”, eller ligger på Compact 

Flash Card påvirkes dog ikke ved Hard Reset. 

Hard Reset udføres ved at holde tænd/sluk knappen og program knap 1 (med pil-op) nede samtidigt 

i ca. 10 sekunder. Når skærmbilledet ”Booting---->” dukker op slippes knapperne. Efter kort tid vil 

Recon’en bede om at genskabe backup’en. Dette skal accepteres, hvorefter den tidligere 

systemopsætning geninstalleres. Husk at indstille dato og klokkeslæt. 

Hvis Recon ligger i længere tid uden genopladning, eller batteriet afmonteres i nogen tid, vil Recon 

”tabe hukommelsen” og skal geninstalleres på samme måde. 

Installation og systemopsætning (PocketPC-setup) 

Installation. 

Vingeprogrammet vil normalt være forud-installeret på Recon’en ved levering. Der kan imidlertid 

opstå behov for at efter-installere programmet senere. I så fald vil installations-programmet være at 

finde på den medfølgende CD-ROM, under filnavnet PPCVinge.Cab. 

Ved installation af programmet på Recon kopieres filen PPCVinge.Cab fx til biblioteket \My 

Handheld PC\ på Recon. Installationsfilen aktiveres fx ved hjælp af Stifinder (File Explorer) på 

Recon – aktivér Stifinder, søg frem til filen og klik én gang på filnavnet, hvorefter programmet 

installeres automatisk. 

Opsætning af sprogbrug. 

Recon’en bør sættes op til Dansk sprogbrug. Det gøres via menuen øverst i skærmbilledet: Start- 

>Settings, vælg fanebladet System og klik på ikonet Regional Settings. I boksen øverst på siden 

Region vælges Danish. 

Indbyggede knapper. 

Funktionen af de indbyggede knapper på Recon’ens front kan tilpasses til aktivering af forskellige 

programmer. Det anbefales at tilknytte en knap til Vingeprogrammet. Det gøres ved at gå til 

menuen Start->Settings og vælge Buttons (i fanebladet Personal). I dette skærmbillede kan 

knappernes tilknytning til forskellige programmer indstilles. 

Indstilling af tid (sommertid). 

Windows systemer omstiller sig automatisk til sommertid (og tilbage til vintertid). Når Recon’en 

tilsluttes kontorPC, vil uret automatisk indstilles efter kontorPC’ens klokkeslæt. Det kan være 

generende, hvis man ønsker at registrere tidspunkter som dansk normaltid både sommer og vinter. 

Problemet kan omgås ved at indstille tidszonen på Recon, når der skiftes til sommertid. Gå til Start- 

>Settings og klik på Clock-ikonet. I Home-boksen indstilles tidszonen til ”GMT London, Dublin”. 

Man skal så bare huske at stille tidszonen tilbage til fx ”GMT +1 Berlin, Rome”, når der skiftes til 

vintertid. 

Side 27


Programopdateringer. 

Der vil være en løbende vedligeholdelse af programmet; evt. fejl vil blive rettet når de viser sig og 

måske foretages mindre justeringer af programmet. I takt med vedligeholdelsen af programmet 

udsendes programopdateringer i form af nye programfiler. Når disse modtages, bør de overføres til 

Recon i programbiblioteket \Program Files\VBVinge\. Eksisterende programfiler (PPCVinge.exe) 

kan slettes forinden eller blot overskrives med den nye programfil. 

For uddybende og mere generelle oplysninger om brug af Recon og de muligheder som findes i 

PocketPC-systemet henvises til den medfølgende Recon Getting Started Guide. 

Fil- og biblioteksstruktur 

VB-Vinge programmet anvender to biblioteker; et system-bibliotek, som indeholder vingeprogrammets 

interne datafiler, og et output-bibliotek, hvor eksport-filer automatisk lægges ud, 

efterhånden som målinger udføres og gemmes. 

System-biblioteket indeholder systemfiler (se nedenstående), stations- og vingeinstrument-tabeller, 

samt udførte vingemålinger. I system-biblioteket lagres alle målinger i programmets interne 

filformat. 

Output-biblioteket fungerer som “transit-“ eller temporært bibliotek for måledata. Ved overførsel 

fra Recon til kontor-PC, kopieres filerne fra Output-biblioteket. Når overførslen er gennemført, bør 

filerne slettes fra Output-biblioteket, for at bevare overskuelighed i biblioteket. Skulle en eller flere 

målinger ved en fejltagelse gå tabt ved overførslen, kan de normalt genskabes ved hjælp af 

vingeprogrammets menu-funktion ‘Gem måling som’, da målingerne fortsat vil findes i 

programmets system-bibliotek. 

Placering (sti-henvisninger) af de to biblioteker sættes op i skærmbilledet Settings, på fanebladet 

Biblioteker, i hhv. ”SystemDir” og “ Output” felterne. De to biblioteker skal holdes adskilt ; de må 

ikke samles i ét og samme bibliotek. 

Af hensyn til datasikkerheden (som værn mod datatab), bør System-biblioteket placeres i Built-in 

storage, hvor data ikke går tabt hvis systemet fx skulle gå ned pga. svigtende strømforsyning. 

Det er muligt at skifte mellem flere forskellige system-biblioteker, hvis man i særlige tilfælde har 

behov for at gennemføre isolerede målinger (fx synkronmålinger), eller hvis man som konsulent 

foretager målinger for forskellige institutioner (amter), hvor målestationer angives i forskellige 

nummersystemer. I de tilfælde oprettes blot et nyt system-bibliotek, parallelt med det eksisterende. 

Sti-henvisningen i Settings formularen skal så redigeres når der skiftes system (når sti-henvisninger 

ændres, skal programmet efterfølgende afsluttes og genstartes, for at indlæse det nye bibliotek i 

programmet). Der skal oprettes Station- og Instrument-tabeller i hvert bibliotek. 

Systemfiler for denne programversion er følgende: 

Station.Csv - Indeholder målestationer (nr, navn, vandstandsskalaer og måleprofiler) 

QHConst.Csv - Indeholder QH-konstanter for de enkelte målestationerne 

Instrum.Csv - Indeholder identification og kalibreringskonstanter for vingeinstrumenter 

ItemList.Csv - Indeholder tekststrenge for nogle dropdown bokse. 

Side 28


I Teknisk dokumentation, som findes på den medfølgende CD-ROM, er systemfilerne beskrevet 

nærmere. 

Opdatering af “systemfiler”. 

Vingeprogrammet indeholder skærmbilleder for vedligehold af arkiver for målestationer og 

vingeinstrumenter, men det kan være fordelagtigt at anvende andre muligheder ved større 

opdateringer af arkiverne. 

Alle programmets datafiler er tekstbaserede (Unicode-format). Det betyder at man principielt kan 

vedligeholde filerne ved hjælp af en simpel teksteditor, hvis man da kan overskue filindholdet i 

editoren - det er ikke altid lige let !. 

En anden mulighed består i at anvende et regnearks program på kontor-PC’en. Regnearket giver 

mulighed for at kopiere data ind fra andre programmer, sortere tabellerne osv. 

Det anbefales at kopiere de eksisterende filer (Station.csv og Instrum.csv) fra vingeprogrammets 

system-bibliotek til kontor-PC’en, frem for at forsøge at opbygge filerne fra grunden. Filerne kan 

åbnes som Tekstfiler (*.csv) i Excel. 

Inden filerne indlæses i fx Excel, skal man sikre sig at Windows-opsætningen indeholder semikolon 

som listeseparator (tjekkes via Kontrolpanel-International). 

Øverste linie må ikke slettes eller ændres. Dog må kolonne-header i stationstabellens første kolonne 

ændres jf. nedenstående. Der må ikke anvendes semikolon i noget felt. 

Når filerne er opdateret, skal de gemmes som CSV-filer (semikolonsepareret) inden de kopieres 

tilbage til system-biblioteket på Recon. Filerne skal gemmes i Unicode-tegnsæt, ellers læses de 

danske tegn æ,ø og å ikke. Hvis filerne er gemt i fx Ansi-tegnsæt, er det relativt let at ændre ved 

hjælp af Windows Notepad: åbn filerne i Notepad og gem dem igen (Gem som…), i feltet Kodning 

vælges Unicode (eksisterende fil overskrives). 

HUSK altid at tage BACK-UP af eksisterende filer før opdateringer lægges ind. 

Stationsnummersystemer. 

Programmet håndterer forskellige stationsnummer-systemer på en meget simpel måde. Det er 

vigtigt at gøre sig klart, hvilket system man ønsker at anvende, når stations-tabellen opbygges og 

inden man begynder at udføre vingemålinger. Stationsnummer-systemet angives i station-tabellen 

ved kolonne-headeren i første kolonne og oplysning om hvilket system der anvendes, lagres som en 

del af stations-identifikationen i de interne vinge-filer. Hvis man på et tidspunkt ændrer nummersystem 

(eller blot ændrer systemets navn), vil det ikke længere være muligt at åbne tidligere udførte 

målinger i programmet. 

Eksportformatet til Hymer indeholder ligeledes oplysning om nummersystem, så hvis det format 

anvendes, bør man være særlig opmærksom på navngivningen. 

I Teknisk dokumentation forklares mere om stationsnummer-systemer. 

Side 29



Teknisk dokumentation, vandføringsprogrammet Vinge 



Februar 2013

Teknisk dokumentation 

for 

vandføringsprogrammet 

Vinge 

Version 2.3 

1. Vandføringsberegning 3 

1.1 Vinge standard metoden. 3 

1.2 ISO beregningsmetoden. 6 

2. Specialfunktioner 7 

2.1 Indsæt afstande 7 

2.2 Indsæt dybder 8 

3. System tabeller 10 

3.1 Stations-tabellen - Station.csv 10 

3.2 QH-tabellen - QHConst.Csv 12 

3.3 Vingeinstrument-tabellen - Instrument.csv 13 

3.4 Redigérbare lister - ItemList.Csv 14 

4. Beskrivelse af dataformat - internt vingeformat 16 

4.1 Opbygning af filformat: 16 

4.2 Felttyper og feltindhold: 17 

4.3 Eksempel på vingefil 19

© Mølgaard Hydrometri 

Juli 2005

1. Vandføringsberegning 

1.1 Vinge standard metoden. 

Vinge – Teknisk dokumentation 

Standard beregningsmetoden for Vinge er dybde-hastigheds integrationsmetode som forsøger at 

tilpasse hastighedsprofilerne til en teoretisk hastighedsfordeling mellem målepunkterne. Metoden er 

udviklet af Det Danske Hedeselskab i 1970’erne. Vingeprogrammets beregningsprocedurer afviger 

på visse punkter fra procedurerne i Hedeselskabets Hymer vandføringsprogram. 

Beregningsmetoden bygger på grafisk princip, hvor hastighedsprofiler beregnes ved sammenstykning 

af rette liniestykker, som tilnærmer profilet til et håndoptegnet hastighedsprofil. 

Vandføringsberegningen foretages i tre trin, som beskrives nøjere nedenfor: 

1. hastigheder i alle målepunkter beregnes på baggrund af målte omdrejningstal og måletider. 

2. vandets gennemsnitlige hastighed i hvert vertikal (vertikalhastighed), beregnes ved 

sammenregning af hastighedsmålinger for hvert målepunkt i vertikalet. 

3. vandføringen beregnes, ved sammenregning af vertikalhastigheder og -dybder i vandløbstværsnittet. 

Beregning af målepunkter. 

Hastigheden i de enkelte målepunkter (vingemålinger) beregnes sådan: 

V = (Omdr / måletid) * A + B 

Konstanterne A og B er kalibreringskonstanter for den valgte vinge. 

Når omdrejningstal sættes til 0, beregnes en hastighed svarende til størrelsen på konstanten B. 

Hastighed = 0 beregnes når der angives ’Ingen bevægelse’ i stedet for omdrejningstal. 

Hvis der angives ’Svag bevægelse’ i stedet for omdrejningstal, beregnes hastighed svarende til 1 

omdrejning pr. minut. 

Ved øvrige beregningsmetoder anvendes samme princip for beregning af hastighed i målepunkter. 

Beregning af vertikalhastighed. 

Hvis der er foretaget én vingemåling i vertikalet, beregnes vertikalets hastighedsprofil ved et 

simpelt 4-grads polynomium. 

I målevertikaler med to eller flere målepunkter foretages beregning af hastighedsprofilet ved 

sammensætning af rette liniestykker. 

Først konstrueres forbindelseslinier mellem målepunkterne i vertikalet. Dernæst beregnes 

vinkelhalveringslinier eller tangenter mellem de tilstødende forbindelseslinier for hvert målepunkt, 

som vist i Figur 1 (rød streg). 

Fra vinkelhalveringsliniernes skæringspunkter beregnes midtpunktet mellem skæringspunkt og 

målepunkter og hastighedsprofilet forbindes mellem disse midtpunkter (grøn streg). 

Side 3 

15. jan 13


Ved profilets bund forbindes vinkelhalveringslinien med den vandrette bindlinie. Ved profilets top 

fortsættes forbindelseslinien mellem de to øverste målepunkter, til den skærer vandoverfladen. 

På denne baggrund beregnes det endelige hastighedsprofil, som vist med fed blå streg i Figur 2. 

Figur 1 

Figur 2 

I tilfælde hvor halveringslinier (ved bund) eller forbindelseslinier (ved top) skærerY-aksen, regnes 

hastigheden lig nul, fra skæringspunktet til bund eller top. 

I tilfælde hvor forløbet mellem målepunkterne ligner en S-kurve og vinkelhalveringslinierne 

dermed ikke har fælles skæringspunkter, kan metoden ikke anvendes. I disse tilfælde beregnes 

hastighedsprofilet blot ved forbindelseslinierne mellem de enkelte målepunkter. 

I tilfælde hvor vertikalet er isdækket, beregnes hastighedsprofilet ved is-undersiden på samme måde 

som mod vandløbsbunden. 

Beregning af vandføring. 

Vandføringsberegning foretages på baggrund af de beregnede vertikalhastigheder og vertikaldybder. 

Først beregnes vandløbstværsnittets hastighedsprofil ved samme princip som beskrevet for 

vertikalerne, hvor der beregnes forbindelseslinier og tilhørende vinkelhalveringslinier mellem 

vertikalerne. Midtpunkter mellem halveringslinierne afskæres på tilsvarende måde som vist overfor. 

Ved bredderne føres hastighedsprofilet via tangenten fra første målevertikal ud mod bredden. 

Tangentens skæringspunkt mod bredden anvendes ved hastighedsberegningen (det har kun 

betydning, når bredden slutter med lodret kant). Hvis tangenten skærer nul-hastighedslinien ud mod 

bredden, beregnes hastigheden lig nul fra skæringspunktet ud mod bredden. 

Side 4 

15. jan 13


På denne måde beregnes normalt et jævnt hastighedsprofil, som repræsenterer vandløbets 

vandhastigheds fordeling. Hastighedsprofilet beregnes som ’gennemsnitlig punkthastighed’. 

Vandløbets tværprofil (bundprofilet) beregnes som simpel lineær interpolation mellem de målte 

vertikaler. 

Ved hjælpevertikaler (kun dybdemåling) eller hvis der angives Lodret kant ved vandløbets bredder, 

anvendes det beregnede hastighedsprofil ved beregning af vandhastighed i vertikalet. Disse 

vertikaler beregnes efter hastighedsprofilet er beregnet. 

Ved beregningen forudsættes at hastighedsprofilet forløber jævnt, uanset eventuelle ændringer i 

dybdeforholdene omkring hjælpevertikaler. 

Vandføringen beregnes ved integration af multiplum af dybder og hastigheder gennem tværsnittet. 

Alle beregningspunkter inkluderes i denne beregning, dvs. både målte vertikaler og mellemliggende 

støttepunkter eller knækpunkter, beregnet som skæringspunkter mellem liniestykkerne. 

Programmet summerer multiplum af alle vandhastigheder og dybder i tværsnittet således: 

Figur 3 

Q = ((Dn * Vn) + (Dn-1 * Vn-1))/2 * dA 

Dn = dybde i aktuel afstand 

Vn = vandhastighed i aktuel afstand 

Dn-1= dybde i forrige afstand 

Vn-1= vandhastighed i forrige afstand 

dA = afstand mellem aktuel afstand og forrige afstand 

Beregningsprincippet illustreres i Figur 3. Hastighedsprofilet vises over midterlinien, bundprofilet 

vises under midterlinien. 

De sorte lodrette linier er vertikaler. Forbindelseslinier mellem hastighedspunkterne er sorte, de 

grønne linier er tangenter og den blå linie er det færdige hastighedsprofil. 

Side 5 

15. jan 13


Vertikal 2 er hjælpevertikal og vertikal 6 angiver lodret kant ved vandløbsbredden. 

De røde lodrette linier er støttepunkter som indgår i tværsnitsberegningen. For hvert af disse 

punkter er hastighed beregnet ved hastighedsprofilet og dybde beregnes ved lineær interpolation 

mellem de omkringliggende vertikaler. 

Denne beregning udføres kun hvor hastighedsprofilet har et jævnt forløb. Hvis hastighedsprofilet 

har zigzag eller S-form, vil tangenterne ikke have fælles skæringspunkter og dermed kan 

beregningen ikke udføres. Da beregnes disse dele af hastighedsprofilet kun ved forbindelseslinierne 

mellem målte vertikaler. 

I tilfælde hvor der kun er foretaget måling i ét vertikal beregnes hastighedsfordelingen ved et 

simpelt 4 gradspolynomium. 

1.2 ISO beregningsmetoden. 

Ved ISO beregningsmetoden følges retningslinierne som beskrevet i ISO standard 748 (1997). Ved 

denne metode beregnes vertikaler ved midling af målte hastigheder jf beskrivelserne af 1-6 point 

methods. Tværsnit beregnes ved mid-section method. 

I forhold til ISO 748 standarden indeholder programmet dog følgende korrektioner, eller udvidelser 

med funktioner som ikke er beskrevet i standarden: 

• Beregning ved fire målepunkter i vertikalet foretages efter samme princip som 3-point 

method: V = (V0.1 + 2*V0.4 + 2*V0.7 + V0.9) / 6 

Måling i 4 punkts vertikaler bør undgås. 

• Vertikaltypen Lodret kant anvendes fx ved måling mellem bropiller (måling i flere 

gennemløb). Vertikaltypen er ikke beskrevet af ISO. Vingeprogrammet beregner 

hastigheden ved Lodret kant på baggrund af hastigheden i nærmeste målte vertikal, hvor 

hastigheden reduceres med en brugervalgt konstant. Oftest anvendes omregningskonstant 

0,7 for beregning af hastighed ved lodret kant. 

• Hjælpevertikaler er vertikaler, hvor kun dybden måles (der måles ikke hastighed). 

Hjælpevertikaler anvendes ved større ujævnheder i vandløbsbunden (fx sten). Programmet 

beregner hastighed i hjælpevertikalet ved lineær interpolation mellem de omkringliggende 

vertikaler. 

• Måling under isdække er ikke beskrevet i standarden. Vingeprogrammet håndterer denne 

situation, ved at fratrække islagets tykkelse fra vertikaldybder og måledybder. I øvrigt følges 

retningslinierne som beskrevet i standarden. 

Side 6 

15. jan 13

2. Specialfunktioner 


Vinge programmet indeholder funktioner for automatisk beregning af vertikalafstande og for 

målepunkter i målevertikaler. Disse funktioner tilstræber at følge standarderne og de varierer lidt, 

afhængigt af hvilke beregningsmetoder der vælges i program-settings. 

2.1 Indsæt afstande 

Beregningsmetode Vinge standard: 

Antal vertikaler beregnes således: 

ved bredde < 0,2 m : 1 vertikal 

ved bredde < 0,5 m : 3 vertikaler 

ved bredde < 1 m : 6 vertikaler 





ved bredde > 15 m : 16 vertikaler 

Vertikalafstand beregnes ved ligelig afstandsfordeling mellem hvert vertikal og således at afstande 

afrundes til ’logiske tal’, fx deleligt med 10, 25 eller 100 cm. 

Ved denne metode tilstræbes at følge en ofte anvendt dansk praksis (?)..... 

Beregningsmetode ISO: 

ISO metoden stiller ret specifikke krav til antallet at vertikaler, ved forskellige vandløbs bredder. 

Programmet tilstræber at overholde disse krav, ved beregningen af antal vertikaler. 

Vertikalafstande beregnes således: 

ved bredde < 5 m : dA = 0.15 * B 0.7 m 

ved bredde < 10 m : dA = 0.5 m 

ved bredde > 10 m : dA = 0.07 * B 0.85 m 

Efterfølgende foretages en afrunding og tilpasning af de beregnede afstande, så der måles i ’logiske 

afstande’. Således afrundes til nærmeste tal: 

ved afstand < 0,6 m afrundes til 5 cm 

ved afstand < 1 m afrundes til 10 cm 

ved afstand > 1 m afrundes til 25 cm 

Side 7 

15. jan 13

2.2 Indsæt dybder 

Beregningsmetode Vinge standard 


Antal målepunkter og disses placering beregnes som funktion af både vertikaldybde og den valgte 

vinges diameter. Desuden tages hensyn til den valgte minimumafstand mellem vinge og 

vandløbsbund, som angives under Program-settings. 

Målepunkternes dybde under vandoverfladen beregnes således: 

ved dybde < 1,8 * Vingediameter (ét målepunkt): 

Dybde(1) = (D - (dBund * Dia)) 

ved dybde < 3 * Vingediameter (to målepunkter): 

Dybde(1) = (Dia * dBund) 

Dybde(2) = (D - (Dia * dBund)) 

ved dybde < 6 * Vingediameter (tre målepunkter): 


Dybde(2) = (D * 0.55) 

Dybde(3) = (D - (Dia * dBund)) 

ved dybde < 10 * Vingediameter (fire målepunkter): 


Dybde(2) = (D * 0.4) 

Dybde(3) = (D * 0.7) 

Dybde(4) = (D * 0.9) 

ved dybde < 15 * Vingediameter (fem målepunkter): 

Dybde(1) = Dia 

Dybde(2) = (D * 0.3) 

Dybde(3) = (D * 0.55) 

Dybde(4) = (D * 0.8) 

Dybde(5) = (D * 0.9) 

ved dybde > 15 * Vingediameter (seks målepunkter): 

Dybde(1) = Dia 

Dybde(2) = (D * 0.2) 

Dybde(3) = (D * 0.4) 

Dybde(4) = (D * 0.6) 

Dybde(5) = (D * 0.8) 

Dybde(6) = (D * 0.9) 

Dybde(x) = målepunkts dybde 

D = vertikalets dybde 

Dia = vingediameter 

dBund = min. afstand til bund / overflade 

Side 8 

15. jan 13

Beregningsmetode ISO multipoint 


Ved ISO metoden anvendes samme procedure ved beregning af målepunkter, dog undlades 

beregning af 4-punkts vertikaler, da disse ikke er beskrevet i ISO metoden. Målepunktsdybderne 

udregnes jf. kravene i ISO standarden. 

Beregningsmetode ISO reduced points (NVE standard) 

NVE følger ISO standarden, men tilstræber kun at bruge 2-punkt metoden. Denne kræver at der 

måles i hhv. 0,2 og 0,8 gange vertikaldybden. 

Ved ustabile måleforhold; hvis hastigheden er størst ved bund, eller forskellen mellem hastighed 

ved bund og top er større end faktor 2, anvendes 3-punkt metoden. Da indsættes et ekstra målepunkt 

ved 0,6 gange vertikaldybden. 

Programmet indsætter som standard to målepunkter i hhv. 0,2 og 0,8 gange vertikaldybden. Når 

begge punkter er målt, foretager programmet en kontrol af de målte hastigheder, hvorefter der 

eventuelt indsættes et ekstra målepunkt i dybde 0,6, hvis det er påkrævet jf ovenstående. 

Side 9 

15. jan 13

3. System tabeller 

3.1 Stations-tabellen - Station.csv 


Stations-tabellen indeholder oplysninger om stationsnumre, vandløbs- og stationsnavn, 

vandstandsskalaer og måleprofiler for den enkelte station. Stationstabellen rummer én linie for hver 

station. 

Desuden indeholder tabellen navnet for det anvendte stationsnummer-system. 

Stationsnummer-system. 

Nummersystemet defineres i stations-tabellens første linie. Når der oprettes en ny stations-tabel er 

det vigtigt at gøre sig klart hvilket nummersystem, der skal anvendes og korrigere tabellens første 

linie i overensstemmelse med dette. 

Det valgte stationsnummersystem angives ved kolonnenavnet i Station.csv filens første kolonne. 

Kolonnenavnet skal være identisk med nummersystemets betegnelse, fx DDHSTEDNR for 

Hedeselskabets stednummer system. 

Identifikation af nummersystemet lagres sammen med stationsnummer i alle vinge-filer i det interne 

vingeformat. Ved indlæsning af tidligere målinger kontrollerer vinge-programmet bl.a. om 

målingens stationsnummersystem svarer til stationstabellens numre; hvis nummersystemet afviger 

giver programmet en advarsel under indlæsning af Vinge filen. 

Det danske Hymer-vandføringsprogram anvender disse nummersystemer 

• Hedeselskabets stednr (DDHSTEDNR) 

• Hedeselskabets målestationsnr (DDHMSNR) 

• DMU’s stationsnummer (DMUNR) 

• PC-DAM nummersystem (DAMNR) 

• Lokale nummersystemer (AMTNR) 

Hvis der anvendes lokale nummersystemer, kan det evt. angives med amts-forkortelse fx 

‘VSA_STNR ‘ for Vestsjællands Amts Stnr, som vist i afsnit 4.3 Eksempel på vingefil. 

Kolonnerne i Station.csv: 

Stationsnummer. 

Første kolonne indeholder stationsnumre. Disse numre anvendes af programmet ved identifikation 

af stationer i vingefilerne. Numrene skal være unikke for de enkelte stationer. 

Søgekode 

I anden kolonne kan angives Søgekode eller alternativt nummer for stationerne. Det kan fx være 

DdH-målestationsnummer, et simpelt løbenr for stationerne i listen, eller en forkortelse af 

stationsnavnet, der anvendes som søgekode for stationen. 

Navne. 

Tredje og fjerde kolonne indeholder hhv. vandløbsnavn og lokalitetsnavn for stationerne. Der kan 

principielt angives uendeligt lange navne (tekststrenge), blot de ikke indeholder semikolon eller 

andre specialtegn. 

Vandstandsskalaer. 

Side 10 

15. jan 13


Stations-tabellen indeholder plads for angivelse af indtil fire vandstandsskalaer for hver station. 

Skalaer angives i kolonne fem til otte (SKALA1 .. SKALA4). 

For hver skala angives et beskrivende navn, fx ‘Ved RM’. Skalanavne må ikke indeholde 

semikolon eller andre specialtegn. 

Programmet indsætter altid første skala (Skala1) i Drop-downbox’ene, når ny måling påbegyndes. 

Det er muligt at tildele numre til hver skala, fx ”7: Under bro” (husk mellemrum efter kolon). Hvis 

der ikke indsættes nummer tildeler programmet numre 1-4 fortløbende. 

Måleprofiler. 

Det vil være fordelagtigt at angive de forskellige måleprofiler der anvendes ved de pågældende 

stationer i station-tabellen. Det forenkler angivelse af måleprofil ved indtastning af vingemåling 

hvis disse kan vælges fra en færdig liste og det kan være en hjælp for uerfarne målefolk, hvis der 

findes en liste over anvendte måleprofiler ved de enkelte stationer. 

Måleprofilerne indtastes i kolonne ni (PROFIL1) og efterfølgende kolonner. Der kan principielt 

indsættes uendeligt antal måleprofiler for hver enkelt station. Profilnavne må ikke indeholde 

semikolon eller andre specialtegn. 

Det er muligt at tildele hvert profil et nummer, fx ”8: Broudløb” (husk mellemrum efter kolon). 

Hvis man tildeler nummer til et profil, bør det gøres for alle profiler. Profilerne behøver ikke 

nødvendigvis at indsættes i numerisk rækkefølge. 

Hvis der ikke indsættes nummer tildeler programmet fortløbende numre til måleprofilerne. 

Kolonnerne adskilles af semikolon og hver linie afsluttes med semikolon. Hvis station-tabellen 

redigeres med Excel skal semikolon ikke tilføjes ; det sørger Excel for automatisk, når tabellen 

gemmes (Husk: Gem Som CSV (semikolonsepareret) i Excel). 

VSA_STNR;Q_NR;VANDLOB;LOKALITET;SKALA1;SKALA2;SKALA3;SKALA4;PROFIL1;PROFIL2;…..; 

250030;56.10;Bjerge Å;Fårdrup;Ved RM;;;;VED RM;0-5M NS RM; 

280015;54.04;Fladmose Å;Dyssegård;Ved RM;;;;0-5m ns broudløb;Under vejbro; 

510043;51.96;Fristrup Møllerende;Kilder ved Heslemøllegård;;;;;OS sliske; 

360005;55.08;Halleby Å;Afløb Tissø;Ved RM;10 m NS Stemmeværk;Halleby Bro;Bakkendrup bro;5 M OS STEMMEVERK; 

Udklip af stationstabel - Station.csv 

Side 11 

15. jan 13

3.2 QH-tabellen - QHConst.Csv 


Denne tabel indeholder QH-konstanter for målestationerne. 

For hver station angives én linie som indeholder: 

Stnr – skal være éntydigt og identisk med stationens nummer i Station-tabellen. 

SkalaNr – ID for den skala som konstanterne gælder for (er ikke implementeret endnu) 

Hmin – leveste vandstand som det efterfølgende konstant-sæt gælder for 

Hvert konstantsæt indeholder i de tre næstfølgende kolonner konstanterne k, Ho og n. 

Vandstandene Hmin og Ho skal angives jf. den valgte vandstandsenhed (cm eller m), relativt til 

vandstandsskala (ikke i kote). 

Felterne adskilles med semikolon. 

Under normale forhold vil der kun være ét konstantsæt for hver station. Men i nogle tilfælde 

anvendes sammensatte QH-kurver, dvs. flere QH-konstantsæt som gælder for hvert sit vandstandsinterval. 

I de tilfælde indsættes næste konstantsæt, i umiddelbar forlængelse på samme linie. 

Konstant-sættene angives i stigende orden, således at konstanter for laveste vandstands-interval 

indsættes først (efter felterne Stnr og Skala), derefter indsættes højere vandstandsintervaller. 

Konstantsættene skal være komplette, dvs. alle felter skal udfyldes, ellers vil programmet ikke 

indlæse datasættet. 

Det er ikke påkrævet, at alle stationer fra Station-tabellen også skal figurere i QH-tabellen. Men 

data som findes i QH-tabellen vil kun være tilgængelige i programmet, hvis stationen også er 

oprettet i Station-tabellen. 

Stationerne i listen behøver ikke at være sorteret. 

Stnr;Skala;Hmin;k;Ho;n;Hmin;k;Ho;n;Hmin;k;Ho;n; 

250030;1;0;0,944;32,4;1,86; 

240015;1;0;2,3;0,8;1,73;50;3;25;2; 

170015;1;0;1,559;51,6;1,76; 

210020;1;0;0,173;0;2,04; 

170098;1;0,7;1,2;78;1,7; 

Udklip af QH-tabellen QHConst.Csv 

Side 12 

15. jan 13


3.3 Vingeinstrument-tabellen - Instrument.csv 

Vingeinstrument-tabellen indeholder identifikation af vingeinstrumenter og oplysninger om 

vingeinstrumenternes kalibreringskonstanter. 

Vingeinstrumentet identificeres ved kombinationen af Instrumentnr, Vingenr og Opspænding for 

det enkelte instrument (kolonnenavn InstrumID). Identifikationen angives med bindestreger mellem 

de enkelte elementer fx ‘59434-A-20’. 

Som Instrumentnr kan fx angives vingeinstrumentets kropsnr eller løbenr for institutionens 

måleinstrumenter. Nummeret bør være éntydigt - også i relation til andre institutioners instrumenter 

- så det ikke kan forveksles med andre. 

Hvert Instrument fylder én linie i instrument-tabellen. 

I instrument-tabellens første kolonne angives InstrumentID; i de efterfølgende angives øvre grænse 

for omdrejningstal i hastighedsinterval NT1 (kaldes også ‘Knækpunkt’) samt kalibreringskonstanterne 

A1 og B1. Disse kan angives for indtil tre hastighedsintervaller. Hvis kalibreringen 

kun indeholder et eller to hastighedsintervaller indsættes kun værdier for disse og efterfølgende 

intervaller lades tomme, dvs. der angives kun semikolon’er for disse. For det højeste angivne 

hastighedsinterval skal altid angives en stor værdi i NT-kolonnen fx ‘9999’. 

Der bør ikke indlægges flere kalibreringer for samme instrument-konfiguration. Hvis der lægges 

flere kalibreringer ind for samme instrument-ID, vil programmet kun indlæse første kalibrering. 

InstrumID;NT1;A1;B1;NT2;A2;B2;NT3;A3;B3;Diam 

59434-A-20;1,691;0,132;0,013;9999;0,128;0,021;;;;10; 

84170-3-9;9999;0,248;0,01;;;;;;;5; 

84170-6-9;3,389;0,1052;0,0225;9999;0,1007;0,038;;;;3; 

Udklip af vingeinstrument tabel - Instrument.csv 

Side 13 

15. jan 13

3.4 Redigérbare lister - ItemList.Csv 


Programmet anvender redigérbare lister, for indholdet i visse dropdown bokse. Disse lister findes i 

den redigérbare tekstfil ItemList.csv. Det giver mulighed for at tilpasse indholdet i disse felter efter 

behov. 

Indholdet i drop-down boksene Initialer, Målested, Målemetode og Isdække (under Basis) og 

indholdet i listen over årsager til jævn vurdering (under Resultat-Vurdering) udfyldes med 

elementer som findes i denne fil. 

Filen indeholder en header for hver af boksene, som omsluttes af kantede parenteser. De elementer 

(tekster) som skal indgå i boksene skal placeres under de respektive headere og der tilknyttes et 

index eller nummer-kode til hvert element (undtagen Initials) som det fremgår af nedenstående 

eksempel. 

Elementerne behøver ikke nødvendigvis at stå i numerisk rækkefølge. 

[method] 

3;Flygel 

4;Flygel, vading 

5; Flygel, fra båt 

6; Flygel, stang fra bru 

7; Flygel, kabelbane 

8; Flygel, fra is 

[icecover] 

1;Isfritt 

2;Delvis islagt 

3;Helt islagt 

4;Sarr 

5;Isoppstuing/kjøving 

6;Se kommentar 

[crosssect] 

Ikke angitt 

m Ovenfor vannmerke 

m Nedenfor vannmerke 

Utløp 

m Nedenfor Utløp 

m Nedenfor salpunkt 

I best.profil 

Ved vannmerke 

[cause] 

1;Ujevn bunn 

2;Storsteinet bunn 

3;Vindpåvirkning 

4;Skråstrømmer i måleprofil 

5;Begrodd bunn 

[initials] 

krdy 

kaf 

lml 

Side 14 

15. jan 13

3.5 Systemopsætning – VBVinge.ini filen 


VBVinge.ini indeholder systemopsætning for Vingeprogrammet. Filen findes i Vinge-program 

biblioteket (normalt \Program Files\Vinge). 

Filen redigeres via Vingeprogrammets skærmbillede Program Opsætning og vil dermed være skjult 

for almindelige brugere. 

De forskellige settings har følgende betydning: 

AllowSettings: angiver tilladelses niveau for redigering af Program Opsætning. Kan antage 

værdierne 0=meget begrænsede rettigheder, 1=begrænsede rettigheder, 2=ingen 

begrænsning 

Init: tekstfelt for default bruger (initialer) 

Institution: tekstfelt for brugers institution (firma- eller myndigheds navn) 

MyID: tekstfelt for identifikation af Pocket PC / Vingeprogram 

MaxTime: talfelt for standard måletid (hele sekunder) 

MaxCount: talfelt for maximalt omdrejningstal (stopkriterium) 

VNGDir: tekstfelt for programmets System bibliotek 

OutPutDir: tekstfelt for Output- eller temporære filer (for overførsel til desktop PC) 

SaveAs: tekstfelt for dataformat for temporære filer. Kan antage værdierne Vng, Dat eller 

Gmi 

InclResult: talfelt. Angiver om beregningsresultat skal medtages i temporære filer. Er kun 

aktuelt ved eksport til Gmi-formatet. Kan antage værdierne 0=Nej eller 1=Ja. 

SndCount: tekstfelt for lydfil som afspilles ved optælling 

SndStop: tekstfelt for lydfil som afspilles ved afslutning af optælling 

SndError: tekstfelt for lydfil som afspilles ved fejloptælling (for langsom eller for hurtig 

vingehastighed) 

LevelUnit: talfelt for vandstandsenhed. Kan antage værdierne 0=m eller 1=cm. 

DistUnit: talfelt for afstandsenhed i Grid. Kan antage værdierne 0=m eller 1=cm 

QHformula: talfelt for hvordan QH beregning foretages. Kan antage værdierne 0=DK eller 

1=Norsk 

CalcMethod: talfelt for vandførings beregningsmetode. Kan antage værdierne 0=Vinge standard, 

1=ISO Reduced points eller 2=ISO Multipoint. (i praksis er der ingen forskel i 

beregning af 1 og 2, dette har kun betydning ved indsættelse af målepunkter) 

VertReduct: talfelt for beregning af hastigheds reduktion ved beregning af lodret kant. Anvendes 

kun ved ISO metoderne. Kan antage decimal-talværdier mellem 0 og 1. 

DepthEntry: talfelt for målepunkts angivelse. Kan antage værdierne 0=Dybde under vandspejl 

eller 1=Højde over bund. 

SetDepth: talfelt for hvordan programmet skal indsætte måledybder i Grid. Kan antage 

værdierne 0=Mindste dybder øverst,1=Største dybder eller 2=Mixed 

BtmSpace: talfelt for beregningskonstant for beregning af mindste afstand fra målepunkt til 

vandløbsbund eller –overflade. Heltal. 

ShowPoint: talfelt for hvilken punkttype der vises for målepunkter på tværsnit. Kan antage 

værdierne 0=Vises ikke, 1=Kryds, 2=Cirkel, 3=Bolle (udfyldt cirkel) 

ShowItems; semikolonsepareret liste med koder for felter som vises på siden Basis. 

Side 15 

15. jan 13


4. Beskrivelse af dataformat - internt vingeformat 

Vingeprogrammet lagrer alle vinge-måledata i system-biblioteket i et internt data-format, som 

beskrives i det følgende. Målingerne navngives ved at sammensætte stationsnummer med 

måletidspunkt, fx således : 210020-200210011003.Vng. 

Filnavnet læses som station 210020, år 2002 måned 10 dag 01 kl. 10.03. Alle vingefiler har 

efternavnet Vng. 

4.1 Opbygning af filformat: 

Vingefilerne er i semikolonsepareret tekstformat og opbygget som følger: 

LinieType Felter 

Stnr ; ; ; 

DateTime ; ; ; ; 

UserID ; ; ; ; 

Obs ; ; ; ; ; ; 

Note ; ; 

Method ; ; ; ; 

; 

Site ; ; ; ;< Isforhold>;;; 

Stage ; ; ; ; ; ; 

; ; 

Instrument ; ; ; ; 

Vertical ; ; ; ; ; 

; ; ; < PktHast>; < PktType >; 

Result ; ; ; ; ; 

Evaluation ;; ; ; ; ; ; 

Filformatet er opbygget med henblik på fleksibilitet og med mulighed for udbygning sidenhen. 

Ved lagring af måledata medtages kun relevante linier; hvis der fx ikke er foretaget nogen 

feltmålinger og ikke udtaget vandprøve, vil alle felter i linien FeltMaal være tomme og linien 

udelades. Hvis der er målt temperatur, men ikke iltindhold, skal linien FeltMaal medtages i filen; 

temperatur angives mens feltet for iltindhold er tomt. 

Understregede felter er obligatoriske, når linien indgår i filen. De to første linier er altid 

obligatoriske, da de indeholder nøgleparametre for identifikation af tilsynet (Stationsnr og 

DatoTid). Der findes utallige stationsnummersystemer, hvoraf flere kan forveksles. Derfor er det 

vigtigt at også feltet NrSys udfyldes. 

Alle felter, både tal- og tekstfelter, anføres uden tekst- eller talkvalifikator (som fx “”), da disse tegn 

vil opfattes som en del af teksten (for talfelter vil opstå indlæsningsfejl, hvis tallet fx omsluttes af 

anførselstegn). Alle felter har fleksibel længde. 

Ingen felter må indeholde semikolon, da dette tegn anvendes som feltseparator, ligesom linieskift 

ikke må forekomme i teksten (specielt bemærkningsfeltet). 

Side 16 

15. jan 13


Decimaltal kan formateres både med komma og med punktum - begge fungerer som 

decimalseparator (tusind-separator anvendes ikke). 

Linietypen Vertikal adskiller sig fra de øvrige, ved at have fleksibel længde (målt i antal felter). 

Linien indeholder alle måledata for aktuelt vertikal: hvis der er målt i flere målepunkter i vertikalet 

vil felterne [Måledybde, Omdr.tal, Måletid, PktHast, PktType] gentages for hvert målepunkt (se 

eksempel på følgende side). 

4.2 Felttyper og feltindhold: 

Stationsnr: Tekstfelt. Bør kun indeholde stationens nummer. 

NrSys: Tekstfelt. Eksempler på NrSys: DDHSTNR, DDHMSNR, DMUNR, VSA_STNR 

DatoTid: Fast datoformat (ymd: tal): YYYYMMDDhhmm 

StartTid, SlutTid: Fast tidformat (hm: tal): hh:mm 

Initialer, Institution, Målebog ID: Tekstfelter. Kan skrives som forkortelse eller i fuld tekst, 

afhængigt af systemet som skal modtage måledata. 

Grødetal: Tekstfelt (0..9). Kan fx angives 2-3. Anbefales dog at anvende ét heltal. 

Vandtemp, Iltindhold, pH: Talfelt, principielt uden begrænsninger. Angives normalt med én 

decimal. 

Vandprøve: Boolsk felt. Kan antage værdierne 0 eller tomt felt (nej) og 1 (ja). 

Bemærkninger: Tekstfelt. Principielt ubegrænset længde. 

Målemetode: Tekstfelt. Indeholder kode for målemetode, jf. feltkoder under [method] i 

ItemList.csv. 

Skønnet vandføring: Talfelt. Angives normalt med én decimal. 

MålepunktsAngivelse: HelTal, kan antage værdien 0=dybde under vsp. eller 1=højde over bund 

Beregningsmetode: HelTal, kan antage værdien 0=Vinge standard, 1=ISO Reduced point eller 

2=ISO Multipoint 

MåleprofilNr: Heltal. Kode for måleprofil. Værdien 0 eller tomt felt angiver “Ikke oplyst”. 

ProfilNavn: Tekst. Fuld beskrivelse af måleprofil; ofte afhængigt af feltet MåleprofilNr, men i 

tilfælde hvor MåleprofilNr ikke findes eller ikke er angivet har dette felt 

berettigelse. 

0-pkt.side: Boolsk felt. Kan antage værdierne 0 eller tomt felt (højre side) eller 1 (venstre 

side). 

Isforhold: Heltal. Kode for isdække, jf. feltkoder under [icecover] i ItemList.csv. 

Målested-Afstand: Talfelt. Angiver målestedets afstand til Målested-type. Skal ses i sammenhæng 

med dette felt. 

Målested-Type: Heltal. Kode for målesteds placering jf. feltkoder under [crosssect] i ItemList.csv 

Side 17 

15. jan 13


SkalaNr: Heltal. Kode for vandstandsskala. Værdien 0 eller tomt felt angiver “Ikke oplyst”. 

Tid: Fast tidformat (hm: tal): hh:mm 

SkalaVst, LoggerVandstand, LoggerJusteret: Talfelt, principielt uden begrænsninger. Angives 

normalt med én decimal. 

AflæsningsType: Heltal. Kan antage værdierne 1=startvandstand, 2=slutvandstand eller 3=ekstra 

vandstand og loggerkontrol 

InstrumentNr: Tekstfelt. Bør indeholde vingeinstrumentets kropsnr. (serienr.) eller anden éntydig 

identifikation af instrumentet. 

VingeNr: Tekstfelt. Bør indeholde propellens typenr., fx A, 3 eller 6. 

Opspænding: Heltal. Målestangens dimension. 

Afstand: Talfelt, principielt uden begrænsninger. Angives normalt med to decimaler. 

Dybde: Talfelt, principielt uden begrænsninger - kun positive tal. 

VertikalType: Heltal. Kan antage værdierne 0 eller tomt felt=højre/venstre bred, 1=almindeligt 

målevertikal, 5=hjælpevertikal og 8=lodret kant 

VertikalHast: Talfelt. Beregnet værdi. 

Måledybde: Talfelt, principielt uden begrænsninger - kun positive tal. 

OmdrTal: Talfelt, principielt uden begrænsninger. 

MåleTid: Talfelt, principielt uden begrænsninger - kun positive tal. 

PktHast: Talfelt. Beregnet værdi. 

PktType: Heltal. Kan antage værdierne 1=almindeligt målepunkt, 2=ingen bevægelse, 

3=svag bevægelse, 6=is-underside. 0 eller tomt felt accepteres ikke. 

Vandføring: Talfelt, Beregnet værdi. 

Tværsnitsareal: Talfelt, Beregnet værdi. 

MiddelHast: Talfelt, Beregnet værdi. 

MiddelDybde: Talfelt, Beregnet værdi. 

Skalering-enhed: Heltal, kode for skalering; 0=ikke angivet, 1=% skalering, 2=m³ fratræk, 3=m³ 

tillæg 

Skalering-værdi: Tal, angivelse af skalering (i henhold til enhed). 

ResultatVurdering: Heltal, kode for vurdering; 0=ikke angivet, 1=God, 2=Middel, 3=Dårlig 

Årsag: Tekst, normalt sammensat af tal og tekst (fx 1: Ujævn bund), jf. indhold under 

[cause] i ItemList.csv. 

% af kurve: Tal, angivelse af måleresultatets %-del af QH-beregnet værdi. 

EvenOdd calculation: Tal, beregnet værdi (procent) af differens mellem vandføringsberegninger 

baseret på Even- og Odd’e vertikaler. 

Side 18 

15. jan 13

4.3 Eksempel på vingefil 


Filens indhold er identisk med indholdet i skærmbillederne som vises i brugervejledningen. 

Stnr;210020;VSA_STNR; 

DateTime;200210011003;09:06;10:38; 

UserID;LML;VSA;Husky1; 

Obs;3;11,8;6,1;1; 

Note;Grøde OS broen flytter strømmen til den ene side.; 

Method;1;;;; 

Site;2;Broudløb;0;1;8;1; 

Instrument;59434;A;; 

Stage;1;09:06;41,7;;;;1; 

Stage;1;10:38;41,7;;;;2; 

Stage;1;10:38;41,7;;42,0;;3; 

Vertical;0,85;0;0;0,00; 

Vertical;1,00;38;1;0,0000;8;;;;2;23;;;;2;30;;;;2; 

Vertical;1,40;45;1;0,0081;8;11;50;0,0420;1;27;;;;2;37;;;;2; 

Vertical;1,70;48;1;0,0192;8;13;50;0,0473;1;29;13;50;0,0473;1;40;5;50;0,0262;1; 

Vertical;2,10;49;1;0,0476;8;39;50;0,1160;1;29;34;50;0,1028;1;41;23;50;0,0737;1; 

Vertical;2,50;50;1;0,0819;8;64;50;0,1820;1;30;57;50;0,1635;1;42;53;50;0,1529;1; 

Vertical;2,90;50;1;0,1122;8;95;50;0,2642;1;30;80;50;0,2242;1;42;65;50;0,1846;1; 

Vertical;3,30;51;1;0,1137;8;107;50;0,2949;1;30;82;50;0,2295;1;43;45;50;0,1318;1; 

Vertical;3,70;46;1;0,1216;8;111;50;0,3052;1;28;97;50;0,2693;1;38;79;50;0,2216;1; 

Vertical;4,10;40;1;0,0911;8;92;50;0,2565;1;24;89;50;0,2488;1;32;69;50;0,1952;1; 

Vertical;4,50;30;1;0,0393;6;59;50;0,1688;1;16;46;50;0,1344;1;22;36;50;0,1080;1; 

Vertical;4,80;19;1;0,0108;8;22;55;0,0658;1; 

Vertical;5,40;0;0;0,00; 

Result;252,4;1,76;0,1430;0,39; 

Side 19 

15. jan 13



Liste over kommunale grundejere 



Februar 2013

Liste over de kommunale grundejere 

Institutionsnavn Adresse Forvaltning Budgetansvarlig_navn 

Budgetansvarlige 

e-mail 

Beredskab Engvejen 1, Bjerringbro Beredskab Vagn Erik Jensen vej @ viborg.dk 

Beredskab Materielvej 1, Karup Beredskab Vagn Erik Jensen vej @ viborg.dk 

Børnehaven Kokholm Hedeskrænten 104, Viborg Børn & Unge Leder Jette Christensen jec @ viborg.dk 

Børnehaven Lupinmarken Lupinmarken 7, Viborg Børn & Unge Leder Lise Bech Madsen lbm @ viborg.dk 

Børnehaven Myretuen Harald Kiddes Vej 26, Kjeldbjerg Børn & Unge Leder Jette Bregendahl jb1 @ viborg.dk 

Børnehaven Myretuen Vordevej 1, Løgstrup Børn & Unge Leder Karina Astrup Levring k1l @ viborg.dk 

Børnehaven Overlund Børnecenter Toftegårdsvej 12, Viborg Børn & Unge Leder Ingrid Poulsen inpo @ viborg.dk 

Børnehuset Spangsdal Asmild Vænge 1, Viborg Børn & Unge Leder Hanne Bonde Andersen ha @ viborg.dk 

Børnehaven Åkanden Pilkærvej 71, Vridsted Børn & Unge Leder Marianne Mourier mmm @ viborg.dk 

Børnehuset Kølvrå Ringvej 14, Kølvrå, Karup Børn & Unge Leder Susanne Franz Nielsen sj2 @ viborg.dk 

Egeskovskolen Vestre Ringvej 11, Bjerringbro Børn & Unge Skoleinspektør Frank Dissing Jensen fdj @ viborg.dk 

Engelsborg Børnehave Nørremarkvej 1, Viborg Børn & Unge Leder Kirsten Fastrup kfa @ viborg.dk 

Finderuphøj Skole Spættevej 2, Viborg Børn & Unge Konstitueret skoleinspektør Søren Borup sb1 @ viborg.dk 

Frederiks Skole Skolen 3, Karup Børn & Unge Skoleleder Rikke Ahrenkiel Grann ra2 @ viborg.dk 

Fristedet Enggården Jørgens Alle 42, Bjerringbro Børn & Unge Leder Per Jensen pje @ viborg.dk 

Karup Skole Østergade 19, Karup Børn & Unge Konstitueret skoleleder Peter Aalbæk Andreasen pa5 @ viborg.dk 

Kastaniehuset Gl. Banevej 23, Karup Børn & Unge Leder Ann Dupont ad @ viborg.dk 

Klubben Lyngvej Lyngvej 17A, Viborg Børn & Unge Leder Morten Kjærsgaard m8k @ viborg.dk 

Løgstrup Aktivitetspark Skolegade 9, Løgstrup Børn & Unge Skoleleder Mikael Lytken mxl @ viborg.dk 

Løgstrup Fritidsklub Kølsenvej 13, Løgstrup Børn & Unge Skoleleder Mikael Lytken mxl @ viborg.dk 

Løgstrup Skole Skolegade 9, Løgstrup Børn & Unge Skoleleder Mikael Lytken mxl @ viborg.dk 

Medieskolerne Skaldehøjvej 2, Viborg børn & Unge Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Møldrup Skole Skolegade 27, Møldrup Børn & Unge Skoleleder Jeannette Enevoldsen jeen @ viborg.dk 

Møllehøjskolen Bruunshåbvej 25, Viborg Børn & Unge Skoleleder Karsten Thygesen kat @ viborg.dk 

Mønsted Børnehave Blegevej 22, Mønsted Børn & Unge Leder Annette Holmegaard Olsen ao4 @ viborg.dk 

Mønsted Skole Holstebrovej 188, Mønsted Børn & Unge Skoleinspektør Søren Borup sb1 @ viborg.dk 

Mønsted Ungdomsklub Bryrupvej 4, Mønsted Børn & Unge Ungdomsskoleinspektør Børge Hansen bha @ viborg.dk 

Overlund Skole Skolevejen 10, Viborg Børn & Unge Skoleinspektør Peter Rasmussen pr1 @ viborg.dk 

Regnbuen Blomstervej 11, Karup Børn & Unge Leder Torben Hamann th2 @ viborg.dk 

Rødkærsbro Skole Brandstrupvej 23, Rødkærsbro Børn & Unge Skoleleder Hans Jørgen Nørgaard hjn @ viborg.dk 

Sct. Mogens Gades børnehave Sct. Mogens Gade 18A, Viborg Børn & Unge Konstitueret leder Bente Sorvad Foldbjerg bsf @ viborg.dk 

Smørhullet Højbjerg Møllevej 73, Rødkærsbro Børn & Unge Teamkoordinator Anne Marie Brandt Sørensen as4 @ viborg.dk 

Sol O Mio Solvænget 172, Karup Børn & Unge Leder Torben Hamann th2 @ viborg.dk 

Solstrålen Egevej 22, Karup Børn & Unge Leder Ann Dupont ad @ viborg.dk



e-mail 

Sparkær Skole Langgade 32, Sparkær Børn & Unge Skoleinspektør Søren Borup sb1 @ viborg.dk 

Specialinstitutionen Undallslund Kaptajn Undallsvej 1, Viborg Børn & Unge Leder Lone Holm Jensen lhj @ viborg.dk 

Stoholm Børnehave Fyrrevænget 2, Stoholm Børn & Unge Leder Per Birch pb8 @ viborg.dk 

Stoholm Skole Vesterled 5, Stoholm Børn & Unge Skoleinspektør Erling Bramming eb @ viborg.dk 

Søndre Skole Koldingvej 114, Viborg Børn & Unge Skoleleder Heidi Therkildsen ht1 @ viborg.dk 

Tapdrup Børnehave Tapdrupvej 100, Viborg Børn & Unge Leder Mette Tipsmark tip @ viborg.dk 

Tusindfryd Trehusevej 5, Frederiks Børn & Unge Leder Torben Hamann th2 @ viborg.dk 

Vestervang skole Boghvedevej 26, Viborg Børn & Unge Skoleinspektør Poul Harald Christensen phc @ viborg.dk 

Vestre Skole A.S. Ørsteds Vej 22, Viborg Børn & Unge Skoleleder Brian Roed brr @ viborg.dk 

Viborg Ungdomsskole Reberbanen 13, Viborg Børn & Unge Ungdomsskoleinspektør Børge Hansen bha @ viborg.dk 

Viborg Ungdomsskole Stoholm Skamlstrupvej 3b, Stoholm Børn & Unge Ungdomsskoleinspektør Børge Hansen bha @ viborg.dk 

Ørum Skole og Bibliotek Gl. Tjelevej 10, Ørum Børn & Unge Skoleleder Bent Tougaard bto @ viborg.dk 

Depotgården Rødevej 2A-F, Viborg Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Egehøj Egeskovvej 2A-2B, Bjerringbro Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Institution Gudenåvej 5A-5P, Bjerringbro Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Lokalhistorisk Arkiv Tjelevej 8, Ørum Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Medborgerhuset Jernbanegade 10, Rødkærsbro Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Mølleengen Ældreboliger Mølleengen 5-19 og 10-22, BjerringbroEjendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Pedelbolig Grøndalsvej 1, Ulbjerg Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Plejeboliger Gl. Finderupvej 5-7 A-E, Viborg Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Projekthuset Nygade 4, Møldrup Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Rosengården Rosenstræde 11, Viborg Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Sundhedshus Nørregade 8G, Bjerringbro Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Tidligere husflidsskole Spurvevej 9-11, Viborg Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Tom bygning Østergade 30, Karup Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Trappetorvet Trappetorvet 1, Viborg Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Udlejningsboliger Gl. Finderupvej 4-6-8, Viborg Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Viborg Kaserne Kasernevej mv.,Viborg Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Ældreboliger Randersvej 7A-H, Hammershøj Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Ældreboliger Bytoften 1-39, Rødkærsbro Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Ældreboliger Parkvænget 1-36 og 3-13, Frederiks Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Ældreboliger Ejstrupvej 18 P-Q, Skals Ejendomme og Energi Afdelingsleder Per Pedersen ppe @ viborg.dk 

Aktivitetshus Gl. Banevej 6-6A, Karup Job & Velfærd Lene Jespersen l1j @ viborg.dk 

Botilbudet Lavendelvej Lavendelvej 12, Viborg Job & Velfærd Martin Sørensen 3ms @ viborg.dk 

Dagcenteret Frederiks Pakvænget 1, Frederiks Job & Velfærd Mette Rohde m9r @ viborg.dk 

Kildedalscentret Ejstrupvej 18, Skals Job & Velfærd Anni Søby Rasmussen asr @ viborg.dk 

Klejtrup Senior- og Aktivitetscenter Midtvej 2, Klejtrup Job & Velfærd Mette Rohde m9r @ viborg.dk



e-mail 

Pensionistgården Vammen Tjele Møllevej 10 og 14, Vammen Job & Velfærd Per S. Aastradsen pa2 @ viborg.dk 

Plejecenter Åbrinken Gl. Banevej 8, Karup Job & Velfærd Carl C. Nielsen ccn @ viborg.dk 

Seniorhus Østergade 8, Møldrup Job & Velfærd Mette Rohde m9r @ viborg.dk 

Sjørup Ældrecenter Vester Skivevej 122A, Sjørup Job & Velfærd Vibeke Ebbesen veb @ viborg.dk 

Toftegården Nygade 2, Møldrup Job & Velfærd Anni Søby Rasmussen asr @ viborg.dk 

Ældreboliger Skårupvej 22, Klejtrup Job & Velfærd Vibeke Boje vbo @ viborg.dk 

Ældreboliger Skårupvej 9A-H, Klejtrup Job & Velfærd Vibeke Boje vbo @ viborg.dk 

Ældreboliger Grøndalsvej 2 a+b, Ulbjerg Job & Velfærd Vibeke Boje vbo @ viborg.dk 

Ældreboliger Herredsvejen 102 h+k, Bjerregrav Job & Velfærd Vibeke Boje vbo @ viborg.dk 

Ældrecenter Højvangen Højen 1 og 4, Ørum Job & Velfærd Per S. Aastradsen pa2 @ viborg.dk 

Rådhus Prinsens Alle 5 Kommunaldirektørens områdeSekretariatschef Erik Mathiasen em @ viborg.dk 

Aktivitetshus Håndværkervej 12, Viborg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Almind - nedlagt boldbane Silkeborgvej, Almind Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Almind sportsplads Vranumvej 10, Almind Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Biblioteket Bjerringbro Realskolevej 12 Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Biblioteket Karup Ved Banen 5, Karup Kultur, Service & Events Louise Rex Iversen loi @ viborg.dk 

Biblioteket Stoholm Iglsøvej 5, Stoholm Kultur, Service & Events Louise Rex Iversen loi @ viborg.dk 

Biblioteket Viborg Vesterbrogade 19, Viborg Kultur, Service & Events Bibliotekschef Britta Thuun-Petersen brt @ viborg.dk 

Bjerregrav sportsplads Naundrupvej 7, Bjerregrav Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Bruunshåb - lysbane Vibækvej 43, Bruunshåb Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Bruunshåb - sportsplads Vibækvej 43, Bruunshåb Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Bøgeskov sportsplads Koldskær 8, Bjerringbro Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Daugbjerg sportsplads Sejbækvej 4B, Daugbjerg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Finderup sportsplads Fallevej 14A, Finderup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Finderuphøj skolens sportsplads Spættevej 2, Viborg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Fjandbohus Iglsøvej 68A, Iglsø Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Fly sportsplads Dåsbjergvej 75B, Fly Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Frederiks sportsplads Parkallé 10, Frederiks Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Frederiks sportsplads Trehusevej 7, Frederiks Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Grønhøj sportsplads Grønhøj Skivevej 2, Grønhøj Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Gudenåen sportsplads Gudenåvej 22A, Bjerringbro Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Hald Ege skoles sportsplads Egeskovvej 75, Hald Ege Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Hammershøj sportsplads Stadionvej 13, Hammershøj Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Haverdal sportsplads Ulvedalsvej 32A, Haverdal Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Hjermind sportsplads Hjermind Byvej 40, Bjerringbro Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Hjorthede sportsplads Hjorthedevej 25B, Bjerringbro Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Houlkær Idrætsanlæg Odshøjvej 65, Viborg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk



e-mail 

Hvam Gl. Skole Hvamvej 101, Gl. Hvam Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Hvam sportsplads Kirkebyvej 26B, Hvam Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Højbjerg sportsplads Højbjerg Møllevej 75S, RødkjærsbroKultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Ilgsø sportsplads Ilgsøvej 68B, Ilgså Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Jethallen Stadionvej 59, Karup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Kjeldbjerg sportsplads Trevadvej 10E, Kjeldbjerg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Klejtrup sportsplads Skårupvej 48, Klejtrup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Kulturcenter Værestedet, Låstrup Låstrupvej 38, Låstrup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Kunsthallen Brænderigården Riddergade 8, Viborg Kultur, Service & Events Helene Nyborg Bay 9hb @ viborg.dk 

Kvorning sportsplads Kirkestien 7F, Kvorning Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Kølvrå sportsplads Lyngvej 25, Kølvrå Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Lindum sportsplads Skibdalvej 13, Lindum Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Liseborg anlægget Liseborgvej 37-39, Viborg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Lokalhistorisk Arkiv, Karup Østergade 23, Karup Kultur, Service & Events Lise-Mette Markvart lmm @ viborg.dk 

Løgstrup sportsplads ved skolen Vordevej 1B, Løgstrup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Løgstrup træningsbane Romlundvej 27, Løgstrup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Løvel sportsplads Engvej 20A, Løvel Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Lånum sportsplads Lånumvej 20B, Lånum Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Låstrup-Borup sportsplads Låstrupbakken 10, Borup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Mammen sportsplads Dalsgårdsvej 20, Mammen Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Musik & Teater Gravene og Grønnegade, Viborg Kultur, Service & Events Peter Ruby pru @ viborg.dk 

Møldrup sportsplads Rugvænget 4, Møldrup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Mønsted sportsplads Kalkværksvej 1B, Mønsted Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Nordre skoles sportsplads H.C. Andersensvej 5, Viborg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Nørre Rind sportsplads Kirkevej 28, Nørre Rind Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Oplag Solbærvej 9, Viborg Kultur, Service & Events Inspektør Jørn Nygaard jny @ viborg.dk 

Overlund sportsplads Toftegårdsvej 10, Viborg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Raunstrup sportsplads Kirkevej 1, Raunstrup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Romlund sportsplads Kirkebækvej 168, Romlund Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Rødding sportsplads Meldgårdsvej 28, Rødding Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Rødkærsbro sportsplads Brandstrupvej 25, Rødkærsbro Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Sahl sportsplads Kløservejen 3, Sahl Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Sdr. Rind sportsplads Klovnhøjvej 6, Sdr. Rind Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Sjørup sportsplads Blichersvænget 2, Sjørup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Skals sportsplads Kildedalsvej 16B, Skals Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Skjern sportsplads Voldstedet 6B, Skjern Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Skolen for kreativ fritid Industrivej 13, Viborg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk



e-mail 

Sparkær sportsplads Enrico Dalgas Vej 3A, Sparkær Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Stoholm sportsplads Søndergade 56, Stoholm Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Sønderbro Forsamlingshus Skibelundvej 3, Bjerringbro Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Tapdrup sportsplads Tapdrupvej 119, Tapdrup Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Tjele Hallen Tjelevej 9, Ørum Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Tjele stadion - boldbaner Tjelevej 9, Ørum Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Ulbjerg sportsplads Stadionvej 6, Ulbjerg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Vammen sportsplads Haugårdsvej 17, Vammen Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Vejrumbro sportsplads Hovedgaden 15, Vejrumbro Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Vestermarkens sportsplads Holstebrovej 74 A, Viborg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

VFF Kirkebækvej 94, Viborg Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Viborg Musiksal Gravene 23B, Viborg Kultur, Service & Events Peter Ruby pru @ viborg.dk 

Viborg Stadion Stadionvej 7-9, Viborg Kultur, Service & Events Jørn Korreborg jko @ viborg.dk 

Vinkel sportsplads Vinkelvej 219, Vinkel Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

Vridsted sportsplads Dåsbjergvej 25B, Vridsted Kultur, Service & Events Inspektør Preben B. Overgaard pbo @ viborg.dk 

REVAS Bjerrevej 94, Rødkjærsbro Revas Affaldschef Poul Møller pom @ viborg.dk 

REVAS Industrivej 18, Ørum Revas Affaldschef Poul Møller pom @ viborg.dk 

REVAS Materielvej 3, Karup Revas Affaldschef Poul Møller pom @ viborg.dk 

REVAS Tastumvej 18D, Stoholm Revas Affaldschef Poul Møller pom @ viborg.dk 

REVAS Erhvervsvej 17, Møldrup Revas Affaldschef Poul Møller pom @ viborg.dk

Bilag til Arbejdsbeskrivelse - Viborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?