Statsminister??? - Dansk Folkeparti

til debatår om passiv rygning, og nu er
en skærpet lovgivning på vej fra regeringen.
Birthe Skaarup:
”Dansk Folkepartis holdning er, at
rygning er en privat sag. Men det er nødvendigt
af hensyn til de mennesker, som
ikke ryger at indføre en rygepolitik, som
gør, at ikke-rygerne beskyttes mod passiv
rygning”.
Får vi rygeforbud på alle indendørs
arbejdspladser, så ikke-rygerne kan færdes
uden at blive påtvunget andres røg?
Birthe Skaarup:
”Hvis det står til mig, så skal vi ved
lov have fastslået arbejdsgivernes pligt
til at sikre, at medarbejderne kan færdes
røgfrit på alle indendørs arbejdspladser.
Og der skal gælde samme regler
på private og offentlige arbejdspladser.
Her bør ikke være forskel. Efter min mening
bør arbejdsgiverne samtidig
pålægges en pligt til at tilbyde medarbejderne
rygeafvænning”.
Rygeforbud er ikke let
Jeg vil gerne understrege, at det ikke
er for at genere rygerne, men for at øge
befolkningens sundhedstilstand, at vi
må have bedre lovregler mod passiv rygning.
fastslår Birthe Skaarup
Vil der ikke være forretninger og
væresteder, der må lukke, hvis der bliver
rygeforbud på arbejdspladser og offentlige
steder?
Birthe Skaarup:
”Vi har i Folketingets Sundhedsudvalg
været på besøg i Irland, der har indført
rygeforbud på alle indendørs arbejdspladser,
pubber og restauranter m.m. I
Irland sidestiller man beskyttelse mod
passiv rygning med beskyttelse mod asbest
og andre skadelige kemiske stoffer.
Ikke en eneste i det irske parlament
stemte imod lovforslaget. Men de irske
erfaringer viser, at det ikke er så let,
som det umiddelbart lyder. Rygeforbud
er ikke noget, man bare indfører over en
nat.
I Irland er fængsler og psykiatriske afdelinger
undtaget fra forbuddet mod indendørs
rygning. Det samme gælder ældreplejen,
hvor den ansattes arbejdsplads
jo samtidig er borgerens private hjem.
Det er bestemt ikke så let, som det lyder.
Men vi kommer ikke uden om at
tage stilling til dette her. Befolkningen
vil have det, og det vil regeringen og Folketinget
også”, fastslår Birthe Skaarup,
som erindrer om, at Dansk Folkeparti
hidtil har bakket op om al lovgivning på
området ud fra sundhedsmæssige argumenter.
Lovregler om
passiv rygning
1. juli 1995 indføres lov om røgfri
miljøer. Formålet er at ” begrænse
generne ved passiv rygning” og at
”begrænse den sundhedsfare, der er
forbundet hermed”.
Loven omfatter kun offentlige lokaler,
transportmidler o.l.. Private indendørs
arbejdspladser er således
ikke omfattet. Loven forbyder tobaksrygning
i statslige lokaler, hvortil
offentligheden har adgang, og
den forbyder tobaksrygning i statslige
arbejdslokaler, hvor mere end én
ansat har arbejdssted. Efter loven
pålægges også kommuner og amtskommuner
at indføre rygepolitik.
Der er ingen straffebestemmelser i
loven, som er rig på undtagelser og
omgåelsesmuligheder.
1.august 2001 følger et forbud mod
rygning for elever i folkeskolen, ungdomsskoler,
børn i dag- og klubtilbud,
døgninstitutioner m.v. Samtidig
blev der ved lov krævet rygeregler
på uddannelsessteder og fritidstilbud
for unge.
Kræftens bekæmpelse har påvist, at
børn og unge ikke desto mindre fortsat
udsættes for passiv røg dagligt.
Det sker i grundskolen og på f.eks.
efterskoler og ungdomsuddannelser.
Halvdelen af ikke-rygende unge på
erhvervsskoler og gymnasier generes
dagligt af røg på uddannelsesstedet.
Under hver tredje sportshal
og sportsklub har rygeforbud.
1. januar 2002 træder lov om forbud
mod tobaksreklamer i kraft. Også
sponsorering til fordel for tobaksvarer
forbydes.
30. september 2002 følger lov om
mærkning af tobaksvarer. Herefter
skal alle cigaretpakninger være forsynet
med teksten ”rygning kan
dræbe” eller ”rygning er yderst skadelig
for dig og dine omgivelser”. Loven
indfører også maksimale grænseværdier
for indhold af tjære, nikotin
m.m.
1. juli 2004 træder en lov i kraft, der
forbyder salg af tobak og alkohol til
personer under 16 år.
1. juni 2005 bliver det ved lov obligatorisk
at skilte om rygepolitik på
indendørs serveringssteder.
13