Statsminister??? - Dansk Folkeparti

iran
Apocalypse now – Iran på livsfarlig kurs
Religiøs galning i vindjakke truer verdensfreden,
mens Vesten er fuldt optaget
i Irak
Af Karsten Holt
Normalt forbindes det gamle Persien,
nutidens Iran, med indbegrebet af
Orientens mystik. Hjemstedet for tusind
og én nats eventyr. Sneklædte bjerge og
vidtstrakte ørkener. Ruinbyen Persepolis´
gådefulde hemmeligheder og fantastiske,
farvestrålende moskeer. Men i
1979 begyndte et totalitært religiøst mareridt
for landets indbyggere. En islamisk
revolution forvandlede et efter mellemøstlige
forhold veludviklet land med
relativ frihed til et shariastyret, bloddryppende
diktatur, hærget af terror,
mord, forfølgelse og krig. I løbet af
1990´erne var der spæde tegn på en politisk
opblødning, men var nogle begyndt
at drømme om reformer, blev alle forhåbninger
endegyldigt gjort til skamme i
2005.
Siden valget af ”Doktor” Mahmoud
Ahmadinejad til posten som Irans præsident
sidste år har verdenssamfundet
med stigende bekymring kunnet iagttage,
hvordan det fundamentalistiske iranske
præstestyre – med præsidenten selv
i spidsen - har udnyttet amerikanernes
engagement i Irak til at rasle med sablerne.
Med sit atomprogram risikerer
landet nu at fremkalde en ny og langt
mere omfattende krig i Mellemøsten end
den i Irak. Samtidig er antallet af henrettelser,
brugen af tortur og andre barbariske
straffe eksploderet. Den vilkårlige
terror skyller henover den iranske befolkning.
Hvem er Ahmadinejad?
Men hvem er den uanselige mand i
vindjakke, og hvad vil han? Allerede i
1979 optrådte Mahmoud Ahmadinejad
som væbner for lederen af den islamiske
revolution i Iran, Ayatollah Ruholla
Khomeini, der, efter at have nydt godt af
vestlig gæstfrihed som en af den europæiske
venstrefløjs helte i Paris, i februar
1979 væltede Irans vestligt orienterede
leder Shah Reza Pahlevi og styrtede
Iran tilbage i den mørkeste religiøse
middelalder med tusindvis af dræbte til
følge. I Danmark og det øvrige Europa
jublede venstrefløjen over. Shahens fald.
I Iran begyndte en terror uden sidestykke
i landets historie.
Ahmadinejads ”svendeprøve” i terrorisme
bestod i deltagelse i gidseltagningen
på den amerikanske ambassade i
den iranske hovedstad Teheran umiddelbart
efter præstestyrets magtovertagelse.
Gidselstagningen af ambassadepersonalet
varede fra 1979 til 1981. Senere
stod Ahmadinejad bag massehenrettelser
af studerende og lærere fra det universitet,
hvor han selv han taget sin ud-
16
Foto: Polfoto
dannelse som ingeniør – angiveligt fordi
de ikke udviste tilstrækkelig stor opbakning
til Allahs sag. Khomeini kvitterede
øjeblikkeligt for den revolutionære iver
ved at udpege Ahmadinejad til en ledende
stilling i det interne sikkerhedspoliti,
hvor den ihærdige unge mand fortsatte
myrderierne.
Terror mod befolkningen
For en stund virkede det som om,
Ahmadinejad var kørt træt i henrettelser.
I stedet lod han sig i første omgang
udpege til guvernør i Ardebil-provinsen,
siden til borgmester i hovedstaden Teheran,
hvor han for første gang brugte sin
ingeniøruddannelse og kastede sig over
mere fredelige sysler som løsningen af
komplicerede trafikproblemer, hvis vellykkede
udgang var med til at bringe
ham til magten ved det iranske præsidentvalg
i 2005 – et præsidentvalg, hvor
man vel at mærke kun kunne vælge
mellem en fundamentalist ”light”, Mohammad
Khatami og så fanatikeren
Ahmadinejad. Rygter om valgfusk har
svirret, men kan ikke bekræftes, da valgobservatører
traditionen tro ikke havde
adgang til landet.
Ahmadinejad har takket vælgerne
med en slags ”nostalgi-politik” fra revolutionens
løsslupne dage. En politik, der
frem for alt har resulteret i en bølge af
summariske henrettelser – ofte af mindreårige
og for det meste for forbrydelser,
der, set med vestlige, oplyste øjne,
forekommer absurde. Alene i år menes
hele 28 henrettelser ved hængning at
have fundet sted, mens der fra forskellige
steder rapporteres om amputationer
af hænder og fødder. Et eksempel på en
henrettelse, der nåede frem til de vestlige
medier og skabte forargelse, var den
offentlige piskning og hængning af to homoseksuelle
drenge på kun 17 og 18 år.
Listen af dødsdomme er ligeså lang, som
den er sørgelig. Foruden mord, røveri og
voldtægt udløser eksempelvis også utro-
Khomeinis discipel:
Mahmoud
Ahmadinejad i
bøn ved Ayatollah
Khomeinis
grav. Foruden
troen på Khomeini
er fanatikeren
og mystikeren
Ahmadinejad
overbevist om
genkomsten af
”den tolvte
imam” – en slags
messias, der vil
udslette Israel
og indføre muslimskverdensherredømme.
På vej mod atomvåben: Irans præsident
Mahmoud Ahmadinjad i selskab
med den Göring-lignende iranske
hærchef Hassan Firoozabadi 10.
april 2006. Iran opruster militært og
har netop afsluttet en storstilet militærøvelse,
kaldet ”Den Store Profet”
skab, homoseksualitet, krænkelse af Ayatollah
Khomeinis minde og frafald fra
islam en øjeblikkelig dødsdom.
Sideløbende med det iranske styres
terror mod sin egen befolkning, er der
også skruet op for retorikken mod Israel
og USA. Ahmadinejad udtalte – næsten
samtidig med, at Muhammedkrisen kulminerede
– at Holocaust, drabet på Europas
jøder, aldrig havde fundet sted. At
det ganske enkelt var en myte. Og han
udstedte et løfte om at ”slette Israel fra
landkortet”, ligesom han truede hele den
vestlige verden med ”smerte og lemlæstelse”,
hvis vi blander os i iranske
forhold. Ingen fandt det ”krænkende”.
Men ét er ord, noget andet er handling.
Med en storstilet oprustning lader
Ahmadinejad imidlertid forstå, at Iran
agter at sætte handling bag de mange
trusler. En oprustning, der ikke blot er
konventionel, men også omfatter berigelse
af uran, der er første skridt på vejen
mod atomvåben – og dermed et muligt
ragnarok.
Foto: Polfoto