Statsminister??? - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

Fortsat havde slået os, kunne hun pludselig pege op i luften og sige ” Se, der er en gråspurv”. Se, det er spin, det er nemlig også sandhed. Det er en god måde at illustrere det på. Begge dele er sandheden, det er bare os, der sætter en ny dagsorden. Gunnar Nu Hansen kunne i de gamle reportager, hvis Danmark for eksempel var bagud med 6-0, optimistisk sige: ”Danmark fører i hjørne”, og det var jo også rigtigt. Vi fik drejet billedet fra det ubehagelige og blev alle lidt gladere”, siger Søren Espersen, som tilføjer, at aviserne altid meget gerne har villet sætte dagsordenen. ”Men det har vi aldrig respekteret i vores parti. Her bestemmer vi”, lyder det bestemt. Men er Søren Espersen villig til at løfte sløret for hemmeligheden bag Dansk Folkepartis store succes i pressen? Hvilken rolle skal en god pressetjeneste spille i et politisk parti? Søren Espersen understreger, at noget ganske unikt for Dansk Folkeparti var de meget flydende grænser – såvel mellem de forskellige politikområder som mellem partiansatte og folketingsmedlemmer: ”I begyndelsen af partiets levetid vidste jeg næsten aldrig, hvad det var for et møde, jeg var med til, om det nu var i gruppebestyrelsen eller hovedbestyrelsen – det hele flød sammen. Ingen vidste helt, hvem der gjorde hvad. Jeg kunne lige så godt udtale mig som alle andre. Det kan man gøre i et lille parti, men man kan ikke gøre det på samme måde i et stort. Hos os er man også altid interesseret i at høre, hvad de ansatte har at sige. Vore politikere har for eksempel aldrig brugt pressetjenesten som et sted, hvor tingene bare ”blev ordnet”, men har forventet et feedback – også selv om dette feedback ind i mellem har kunnet være til stor irritation for det enkelte folketingsmedlem. Nogle gange er det måske ikke rart at få at vide, at det er dumt at gøre dette eller hint. Men det er en god pressetjenestes opgave at lege djævelens advokat i forhold til politikerne. At opstille mulige pressemæssige scenarier for en bestemt udmelding. Derfor forventer vi et kvalificeret modspil. Det er det, der skaber dynamik”, siger Søren Espersen. Frihed for Loke som for Thor Efter at Søren Espersen endnu en gang har måttet besvare mobiltelefonen – denne gang var det en journalist fra Berlingske Tidende – kommer vi til at tale om de aktuelle politiske begivenheder. Det bliver hurtigt klart, at der ikke tages let på ytringsfriheden på Køng Mark. Søren Espersen blev allerede i efteråret dybt involveret i sagen om de omstridte karikaturtegninger af Muhammed i Jyllands-Posten. Og er der noget, han ikke kan klare, så er det totalitært indstillede imamer og følgagtige danskere, der i den politiske korrektheds navn forsøger at træde ytringsfriheden under fode med argumentet om, at man skal 8 Udsigten er god. Fra sin arbejdskrog i ”biblioteket” kan Søren Espersen nyde udsigten til den store have. Søren Espersen nyder livet på landet med hustruen Yvette, der i øvrigt er Dansk Folkepartis første indvandrerkvinde, som er gået ind i politik. Ud af 2000 stemmer til Dansk Folkeparti i Ny Vordingborg Kommune opnåede den engelskfødte Yvette 800 stemmer. have en ordentlig ”tone” i debatten. ”Det er det rene, skinbarlige vrøvl. Hvis jeg en morgen vågner op og har lyst til at være intolerant og uhøflig, vil jeg have lov til det. Hvis ikke ytringsfriheden også kan bruges til det, er den intet værd. Det er lidt banalt sagt – frihed for Loke som for Thor. Det er det, der er ytringsfrihedens store udfordring. Jeg talte engang med en østtysk redaktør for et tidsskrift i det gamle DDR, og han sagde, at de skam havde haft ytringsfrihed i Østtyskland; de brugte den bare ikke. Forfatningen var demokratisk, men uden værdi, fordi visse holdninger kunne være ”skadelige”. Hvis visse holdninger ikke må udtales, fordi de provokerer en religion og dermed støder en befolkningsgruppes følelser, er ytringsfriheden værdiløs”, siger Søren Espersen. Den seneste tids angreb på Dansk Folkeparti har den garvede pressechef i øvrigt kun et skuldertræk tilovers for – specielt de angreb, der er fremført af visse konservative politikere. ”På Christiansborg har vi et glimrende samarbejde med de konservative ministre. For mit eget vedkommende udenrigsminister Per Stig Møller. Man bør lægge mærke til, at kritikken af regeringens tætte samarbejde med Dansk Folkeparti ikke har konservative ministre som afsender, men derimod mere perifere skikkelser som Europa-parlamentarikeren Gitte Seeberg og Frederiksbergs borgmester Mads Lebech, og det er ikke for at nedgøre nogen af dem, men hvad i alverden ved de om situationen på Christiansborg?”, spørger Søren Espersen med sit velkendte glimt i øjet.
Foto: Polfoto 60 år Statsrevisor Henrik Thorup - 60 år den 28. maj 2006. Af Søren Espersen Statsrevisor, 1. viceamtsborgmester i København og medlem af Region Hovedstaden, Henrik Thorup, Gentofte, fylder 60 år den 28. maj. Henrik Thorup arbejdede, inden han gik aktivt ind i politik, i salgs- og forsikringsbranchen. I 1967 giftede han sig med sin barndomskæreste, Pia Kjærsgaard. Parret har to voksne børn og tre børnebørn. Uden Henrik Thorup er det langt fra sikkert, at Pia Kjærsgaards historiske brud med Fremskridtspartiet var sket i 1995 – og det er ikke sikkert, at vores gode parti havde fået navnet Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard har selv skildret, hvorledes hendes mand mandag morgen efter det skandaløse weekendlandsmøde i Fremskridtspartiet i 1995 pludselig lagde sin avis fra sig – så fast besluttet på hende og gjorde hende tindrende klart, at han ikke længere hverken kunne eller ville være medlem af Fremskridtspartiet, men at han i øvrigt ville respektere, hvilken beslutning Pia end tog. Den markante meddelelse over morgenbordet blev en øjenåbner for Pia Kjærsgaard, som med sig selv vidste, at nu gik det bare ikke længere. Nogle dage senere var en håndfuld personer inviteret hjem til Pia og Henrik på Kærmindevej, og her enedes man om at danne – ja, hvad skulle navnet være på det nye parti? Efter en brainstorming med 25-30 muligheder, endte man med et af Henrik Thorups forslag, ”Dansk Folkeparti” – og sådan blev det. Henrik Thorups betydning for stiftelsen af Dansk Folkeparti og i det hele taget for den videre succesrige udvikling Karneval i Danmarks tegn Henrik Thorup – 60 år af partiet har været umådelig, og kan ikke vurderes højt nok. Dels ville Pia Kjærsgaard uden sin loyale og kærlige ægtemand ved sin side vel næppe have stået alt det igennem, som hun har været udsat for i tidens løb, og dels har Henrik Thorup som sin hustrus nærmeste politiske rådgiver og sparringspartner dagligt bidraget med indsigtsfulde, fornuftige synspunkter og politiske vurderinger. Henrik Thorup ejer på én gang den vidunderlige og sjældne evne at kunne se enhver situation fra et ophøjet og overlegent fugleperspektiv – og samtidig have en klar fornemmelse af, at det er detaljen, eller rettere summen af detaljer, der skaber helheden og sammenhængen. At intet i en så mærkelig størrelse som et politisk parti er for småt til at blive taget alvorligt - at kæden aldrig er stærkere end det svageste led. Det er en gentleman i ordets ægte og fineste betydning, som fylder 60 år den 28. maj. Enhver, som har haft fornøjelsen af samvær med Henrik Thorup, har oplevet en imødekommende, venlig og dannet mand. Men skarpheden og den Man skulle tro, at disse billeder stammer fra Danmark. Det gør de ikke! Den belgiske provinsby Aalst valgte den 26. februar at gøre byens årlige karneval til en manifestation for sympati med Danmark og danskerne. Mange af Aalsts 80.000 indbyggere var på gaden iklædt de danske farver. Langs gaderne stod flamlændere og viftede med danske flag – alt sammen for at vise, at borger- Den 3. juni 1967 holdt Pia og Henrik bryllup. Hun var 20 og han 21. De to havde været kærester, siden de var henholdsvis 13 og 14 i Hellerup Skole. ofte omkostningsfulde evne til at skære igennem er der alligevel til enhver tid; specielt, når han mærker, at der lægges unødigt pres på Pia. Når det gælder ham selv, derimod, er viljen til kompromis og beredvilligheden til at vende den anden kind til, umådelig stor. I Frimurerlogen er Henrik Thorup i gennem årene steget højt i graderne, og er blandt logebrødrene et beundret og værdsat medlem. I logen finder fødselaren den ro og mulighed for fordybelse, der giver ham styrken til at brydes med dagligdagen i en fortravlet verden. I Henrik Thorups selskab har man fornemmelsen af at blive lyttet til – at blive taget alvorligt. På samme måde lytter såvel politiske modstandere som meningsfæller instinktivt, når Henrik Thorup tager ordet. Pia Kjærsgaard lægger megen vægt på, at Dansk Folkeparti – som hun udtrykker det – er et ordentligt parti – og at partiets folkevalgte og tillidsfolk er ordentlige mennesker. I dette krav ligger der andet og mere end bare at have orden i tingene. Der ligger et krav om sjæls-dannelse, venlighed og hjælpsomhed. Sådant et ordentligt menneske er ne i Aalst sympatiserede med danskerne og ikke ville acceptere, at de muslimske lande trådte ytringsfriheden under fode. ”Vi griner og morer os over humoren i paraden. Her i Aalst vil vi opfordre resten af verden til at gøre det samme. Ingen skal censurere os”, lød det fra byens borgmester Anny De Maght-Aelbrecht. kk Foto: Polfoto 9
Page 1 and 2: NR. 2. MAJ 2006 10. ÅRGANG Iran: E
Page 3 and 4: VKR - begyndelsen til enden for det
Page 5 and 6: Foto: Scanpix Poul Nyrup Rasmussen
Page 7: At hugge brænde er god motion, men
Page 11 and 12: Rasende muslimske masser afbrænder
Page 13 and 14: til debatår om passiv rygning, og
Page 15 and 16: uset omfang. Alle arbejdspladser -
Page 17 and 18: Hjernevasket til had. Iranske kvind
Page 19 and 20: DFUs hovedbestyrelse. Fra højre: A
Page 21 and 22: 2. Medlemmer af hovedbestyrelsen. 3
Page 23 and 24: Stemmeret på generalforsamlinger o
Page 25 and 26: Blanke stemmer betragtes som afgivn
Page 27 and 28: oganmeldelse Af Karsten Holt ITyskl

Statsminister??? - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?