Her kan du hente programmet til Griegs Peer Gynt - DR
Her kan du hente programmet til Griegs Peer Gynt - DR
Her kan du hente programmet til Griegs Peer Gynt - DR
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Torsdag 11. april kl. 19.30<br />
Fredag 12. april kl. 19.30<br />
Lørdag 13. april kl. 16<br />
Koncerthuset, Koncertsalen<br />
<strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong><br />
12 13<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
<strong>DR</strong> KoncertKoret<br />
<strong>DR</strong> BørneKoret<br />
Dirigent: Kristjan Järvi<br />
Solister: Ann-Helen Moen, Benedikte Hansen, Klaudia<br />
Kidon, Joachim Knop og Nis Bank-Mikkelsen<br />
Pro<br />
gram
<strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong><br />
Program<br />
KONCERTER<br />
Torsdag 11. april 2013<br />
kl. 19.30<br />
Fredag 12. april 2013<br />
kl. 19.30<br />
Lørdag 13. april 2013<br />
kl. 16<br />
<strong>DR</strong> SymfoniOrkestret<br />
<strong>DR</strong> KoncertKoret<br />
<strong>DR</strong> BørneKoret<br />
Dirigent:<br />
Kristjan Järvi<br />
Solister/skuespillere:<br />
Ann-Helen Moen, sopran<br />
Benedikte Hansen<br />
Klaudia Kidon, sopran<br />
Joachim Knop, baryton<br />
Nis Bank-Mikkelsen<br />
Koncertmester:<br />
Soo-Jin Hong<br />
Korindstudering:<br />
Martin Nagashima Toft<br />
Susanne Wendt<br />
Torsdagskoncerten sendes<br />
direkte i P2 Klassisk (FM<br />
og DAB) og genudsendes<br />
søndag 14. april kl. 12.15<br />
(DAB)<br />
Mød musikken:<br />
Kl. 18.30 (om lørdagen kl. 15)<br />
er der koncertintro<strong>du</strong>ktion<br />
i Koncertsalen med P2værten<br />
Mathias Hammer, der<br />
fortæller om <strong>programmet</strong> og<br />
interviewer medvirkende fra<br />
koncerten<br />
Ensemblechef: Kim Bohr<br />
Konst. orkesterchef: Kim Bohr<br />
Pro<strong>du</strong>cent: Dominik Falenski<br />
Edvard Grieg (1843-1907)<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 2<br />
<strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>, komplet, op. 23, (1874-75; rev. 1891)<br />
1. I bryllupsgården<br />
2. Halling<br />
3. Springar<br />
4. Bruderovet - Ingrids klage<br />
5. <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> og sæterjenterne<br />
6. <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> og Den grønklædte<br />
7. På ridestellet skal storfolk kendes<br />
8. I Dovregubbens hal<br />
9. Dans af Dovregubbens datter<br />
10. <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> jages af trolde<br />
11. <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> og Bøjgen<br />
Pause ca. 20.15<br />
12. Åses død<br />
13. Morgenstemning<br />
14. Tyven og hæleren<br />
15. Arabisk dans<br />
16. Anitras dans<br />
17. <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>s serenade<br />
18. <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> og Anitra<br />
19. Solvejgs sang<br />
20. <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> ved Memnonstøtten<br />
21. <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>s hjemfart<br />
22. Skibsforliset<br />
23. Solvejg synger i hytten<br />
24. Nattescene<br />
25. Pinsesalme: Velsignede morgen<br />
26. Solvejgs vuggevise<br />
Pro<strong>du</strong>cer: Bernhard Güttler<br />
Musikteknik: Jan Oldrup<br />
Lydesign: Hans Sander<br />
Regissør: Benedikte Artved<br />
Redaktion: Nina Sauerland<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Design: E-types A/S<br />
Tryk: Hellbrandt
<strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong><br />
Værket<br />
Af Jens Cornelius<br />
• <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>-figuren og mange af<br />
skuespillets scener er inspireret<br />
af norske folkeeventyr.<br />
Edvard Grieg: <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong><br />
Koncerthuset 2012/13 3<br />
Den norske bondeknold <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> er berømt<br />
i hele verden. Det skyldes Grieg, der skrev<br />
musik <strong>til</strong> skuespillet om ham. For klassisk<br />
musik fås ikke mere kildrende smukt end<br />
”Morgenstemning” – eller mere smittende, end<br />
når troldene går amok i ”I Dovregubbens hal”.<br />
På papiret lignede det ellers ikke en folkelig succes.<br />
Udgangspunktet var et vildtvoksende teaterstykke af Henrik<br />
Ibsen, Nordens største dramatiker, som dengang i anden halvdel<br />
af 1800-tallet var bannerfører for det moderne. Ikke mindst<br />
i skuespillet Et <strong>du</strong>kkehjem, hvor han lader en selvbevidst<br />
kvinde gå fra sin ægtemand.<br />
10 år inden Et <strong>du</strong>kkehjem havde Ibsen med stykket om <strong>Peer</strong><br />
<strong>Gynt</strong> gjort nar ad Norges provinsielle selvovervurdering. Ibsen<br />
havde tænkt stykket som et læsedrama, fordi teksten var urealistisk<br />
lang <strong>til</strong> scenebrug. Men senere kom han på andre tanker.<br />
Og som det var kutyme dengang, skulle der bruges orkestermusik<br />
<strong>til</strong> teateropsætningen af <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>.<br />
Ibsen bad sin unge landsmand Edvard Grieg om at skrive<br />
musikken. Det blev <strong>til</strong> 26 orkesterstykker og sange. Halvanden<br />
times musik, der fik fores<strong>til</strong>lingen <strong>til</strong> at vare op mod fem timer<br />
i alt!<br />
Det blev en sensation ved premieren i 1876. Ikke alene var fores<strong>til</strong>lingen<br />
det største sceneshow i Norges historie. <strong>Griegs</strong> musik<br />
var simpelthen chokerende original og fantasifuld.<br />
Handlingen<br />
Den overordnede handling i <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> er egentlig ikke noget<br />
særligt: En umoden mand bruger tankeløst hele sit liv på hurtige<br />
fornøjelser og opnår først selverkendelse i alderdommen.
<strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong><br />
Værket<br />
• Folkesagnene fortæller, at <strong>Peer</strong><br />
<strong>Gynt</strong> kom fra Gudbrandsdalen.<br />
<strong>Her</strong> opfører man hver sommer<br />
skuespillet med den fantastiske<br />
natur som scenografi.<br />
Koncerthuset 2012/13 4<br />
Djævelen ligger i detaljerne, der er satiriske og groteske.<br />
Og i Ibsens sprog, der spurter afsted med vild fantasi.<br />
Rammen for de forskellige scener er kort fortalt sådan:<br />
<strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> er en fantast og pralhals. Og han er så pigeglad, at<br />
han stjæler bruden Ingrid direkte ved hendes bryllup. Hun<br />
bliver dog droppet igen efter bare én nat.<br />
Egentlig er det idealkvinden Solvejg, han vil have, men hun<br />
har hørt for mange historier om <strong>Peer</strong> <strong>til</strong>, at hun tør sige ja<br />
med det samme. <strong>Peer</strong> stikker af fra s<strong>kan</strong>dalerne og efterlader<br />
Solveig og sin gamle mor Åse med et svagt håb om, at han vil<br />
falde <strong>til</strong> ro.<br />
Han flakker rundt på fjeldet, ender i <strong>kan</strong>en med tre sæterjenter<br />
på én gang og <strong>til</strong>trækkes også af en mystisk troldkvinde.<br />
Hun lokker ham med ind i bjerghallen, hvor hendes far,<br />
Dovregubben, bor. Dovregubben accepterer <strong>Peer</strong> som mulig<br />
svigersøn, men kun hvis han vil skæres i øjet og se verden med<br />
troldsplint.<br />
<strong>Peer</strong> flygter desperat og mødes endnu engang med Solvejg,<br />
men føler sig uværdig over for hende. Han når at trøste sin<br />
mor på hendes dødsleje, inden han fortsætter sin håbløse og<br />
hovedløse jagt på lykken.<br />
Senere finder vi ham i Arabien, hvor han lever som skrupelløs<br />
slavehandler og falsk missionær. Han prøver at forføre den eksotiske<br />
be<strong>du</strong>inprinsesse Anitra, men får hende aldrig. For 117.<br />
gang sadler han om, nu for at opnå status som intellektuel,<br />
men det fører <strong>til</strong>, at han er nær ved at blive udnævnt <strong>til</strong> kejser<br />
af en galeanstalt i Cairo.<br />
Med på <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>s livsrejse er en indre stemme i form af<br />
fantasivæsenet Bøjgen, der konstant provokerer ham ved at<br />
påpege de vanskelige beslutninger, der er nødvendige. Først<br />
som gammelt, udslidt vrag <strong>kan</strong> <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> selv fatte, at hans liv<br />
har været en løgn. Heldigvis har Solvejg mod al sandsynlighed<br />
ventet på ham hjemme i Norge. Hun har elsket ham som<br />
den person, han kunne have været, og <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong> får omsider<br />
<strong>til</strong>givelse for sine utallige forkerte valg i livet.<br />
Den komplette musik<br />
<strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>-musikken klinger vi<strong>du</strong>nderlig spontant, men det var<br />
faktisk tungt arbejde for Grieg at skrive den. Tekstens mange
<strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong><br />
Værket<br />
Koncerthuset 2012/13 5<br />
ord og Ibsens konstante indblanding var en klods om benet.<br />
Grieg beklagede sig i et brev <strong>til</strong> en ven:<br />
”Det er et forferdelig umedgjørlig emne, enkelte steder fraregnet,<br />
som f.eks. der hvor Solvejg synger. Og så har jeg gjort<br />
noe <strong>til</strong> Dovregubbens hall, som jeg bokstavelig ikke <strong>kan</strong> tåle<br />
at høre på, således klinger det av kukaker [kokager], av norsk<br />
norskhet og segselvnokhet!"<br />
Den eksplosive troldedans I Dovregubbens hal er altså en tyk<br />
ironi over nordmændenes provinsialisme. Når Solvejg synger<br />
sin længselsfulde sang, kommer Grieg derimod med en gribende<br />
hyldest <strong>til</strong> det ringeagtede norske folk og deres musik,<br />
som han elskede højt.<br />
Den helt store succes fik <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>-musikken, da Grieg nogle<br />
år senere omarrangerede den <strong>til</strong> to orkestersuiter. De fungerer<br />
strålende som selvstændige værker, men de udgør kun halvdelen<br />
af den komplette musik fra teaterstykket. Der mangler fx<br />
både korsang og de afsnit med ledsagemusik, der skal spilles,<br />
mens skuespillerne taler henover.<br />
Desuden giver satsrækkefølgen i suiterne et forkert indtryk<br />
af stykkets handling: Den berømte indledningssats<br />
Morgenstemning, der begynder Suite nr. 1, er ikke et stykke<br />
norsk fjeldidyl fra <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>s hjemegn, men stammer fra 4.<br />
akt og beskriver en solopgang i Marokko!<br />
Den komplette <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>-musik havde ikke været hørt i flere<br />
generationer, da dirigenten Neeme Järvi (far <strong>til</strong> aftenens<br />
dirigent Kristjan Järvi) indspillede en dobbelt-cd med alle<br />
stykkerne. Det skete, da det komplette partitur for første gang<br />
udkom på noder – så sent som 1987! Siden har Kristjan Järvi<br />
og storebroderen Paavo, der også er dirigent, gjort det <strong>til</strong> en<br />
familieopgave at præsentere <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>-musikken i den fulde<br />
sammenhæng.<br />
I aften er det første gang, den komplette <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>-musik opføres<br />
ved en koncert i Danmark. For at kæde musikstykkerne<br />
sammen har manuskriptforfatteren Henrik Prip skrevet sammendragende<br />
tekster. Fortælleren Nis Bank-Mikkelsen er den<br />
gennemgående person, mens hovedrollerne høres med både<br />
sange og replikker.
<strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong><br />
Dirigent og solister<br />
Koncerthuset 2012/13 6<br />
Kristjan Järvi<br />
Kristjan Järvi er 40 år og kommer fra en enestående musikerfamilie<br />
fra Estland. Hans far er den verdensberømte dirigent<br />
Neeme Järvi, og storebroren Paavo er også er et internationalt<br />
dirigentnavn. Sidste år overtog Kristjan Järvi posten som chefdirigent<br />
for Leipzigs Radiosymfoniorkester. Desuden er han<br />
dirigent og stifter af Absolute Ensemble fra New York – et med<br />
hans egne ord ”altædende orkester”, der spiller alt fra Bach <strong>til</strong><br />
funky jazz.<br />
Järvis forbindelse <strong>til</strong> Danmark er blevet meget stærk de senere<br />
år: Hver sæson dirigerer han <strong>DR</strong> SymfoniOrkestret hver<br />
og har fået et tag i det danske publikum, som er temmelig<br />
enestående.<br />
Ann-Helen Moen<br />
Den norske sopran Ann-Helen Moen er uddannet på<br />
Operaakademiet i København og optræder ofte i Danmark:<br />
For et par måneder siden sang hun Mozart og Beethoven med<br />
<strong>DR</strong> UnderholdningsOrkestret, og sidste sæson havde hun på<br />
Den Jyske Opera rollen som Donna Anna i Mozarts opera Don<br />
Juan.<br />
Ann-Helen Moen har tidligere været ansat ved operaen i Graz.<br />
Hendes hovedområde er Mozart og barokmusik, og hun har<br />
bl.a. sunget Händel-operaer på Zürich Operaen, dirigeret af<br />
barokspecialisten William Christie.<br />
Som norsk sopran er det ikke første gang, hun synger rollen<br />
som Solvejg, men hun er den eneste, der også har gjort det ”on<br />
location” foran sfinksen i Egypten, hvor en del af handlingen<br />
jo udspiller sig. Det skete i en opsætning lavet <strong>til</strong> norsk tv.<br />
Klaudia Kidon<br />
Klaudia Kidon studerede sang på Musikakademiet i<br />
Katowice (Polen) og derefter i solistklassen på Det Kgl.<br />
Musikkonservatorium. <strong>Her</strong>fra debuterede hun i 1995.<br />
Siden maj 1997 har hun været fast medlem af <strong>DR</strong><br />
KoncertKoret og <strong>DR</strong> VokalEnsemblet.<br />
Hun er ofte brugt som solist hos landsdelsorkestrene og medlem<br />
af ensembler som bl.a. Mozart Trio og Enghave Barok.<br />
Kidon optræder mest som oratoriesanger, koncertsanger med<br />
fokus på lieder og som sanger af nyskrevet musik.
<strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong><br />
Solist og skuespillere<br />
Koncerthuset 2012/13 7<br />
Benedikte Hansen<br />
Benedikte Hansen har været en af Det Kgl. Teaters førende<br />
skuespillerinder i flere end 20 år. Det er især de tragiske<br />
og dramatiske figurer, hun har spillet på scenen – lige fra<br />
Oehlenschlägers og Shakespeares historiske dronningeskikkelser<br />
<strong>til</strong> nyskrevne hovedroller. Tre gange er hun blevet<br />
nomineret <strong>til</strong> teaterprisen Reumert, senest for sin præstation<br />
som dronning Gertrud i Hamlet. Hun har desuden modtaget<br />
en lang række danske hæderslegater og er blevet udnævnt <strong>til</strong><br />
Ridder af Dannebrog.<br />
Hun er også kendt fra film og tv – ikke mindst fra <strong>DR</strong>s tvserier<br />
Rejseholdet, Forbrydelsen og senest Borgen, hvor hun<br />
spiller nyhedsreporteren Hanne Holm.<br />
Joachim Knop<br />
På film, tv og scenen har Joachim Knop en helt speciel karriere<br />
som både operasanger og skuespiller. Nogle kender ham<br />
bedst fra underholdningsfilmene om Anja & Victor, andre har<br />
hørt ham som fuglefængeren Papageno i Mozarts Tryllefløjten<br />
eller set ham med Elvis-hår i musicalen Askepop.<br />
Joachim Knop er uddannet operasanger fra Operaakademiet<br />
i København. Skuespilleriet begyndte han på allerede i 1991,<br />
da han var med i spillefilmen Drengene fra Skt. Petri.<br />
I dag håndterer han begge kunstarter samtidig. ”Når det går<br />
højt, er jeg <strong>til</strong> teaterprøver om morgenen, filmoptagelser om<br />
dagen og synger om aftenen,” siger han med et grin.<br />
Nis Bank-Mikkelsen<br />
Lyden af Nis Bank-Mikkelsens stemme er kendt af de fleste<br />
danskere. Han er en af landets mest karakteristiske og alsidige<br />
fortællere, hvad enten det gælder den højeste scenekunst eller<br />
en tv-spot. Desuden har han som skuespiller i høj grad dyrket<br />
sangen, og som fortolker af Bellmans viser er han i absolut<br />
topklasse. Karrieren begyndte i 1970’ere, hvor han spillede<br />
på Aarhus Teater – bl.a. rollen som <strong>Peer</strong> <strong>Gynt</strong>! Samtidig blev<br />
landskendt som den unge Aladdin i <strong>DR</strong>s tv-filmatisering af<br />
Oehlenschlägers drama (der i dag <strong>kan</strong> nydes på <strong>DR</strong>s hjemmeside<br />
Bonanza).<br />
I 1980’erne var han ansat ved Det Kgl. Teater, men har de<br />
seneste årtier arbejdet freelance. Han har spillet utallige<br />
roller i tv, lagt stemme <strong>til</strong> både tegnefilm og troldmanden<br />
Dumbledore i Harry Potter, og han har ikke mindst været en af<br />
de mest benyttede oplæsere i <strong>DR</strong>s radioudsendelser.
Dr HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET<br />
Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset<br />
Rundvisninger: <strong>DR</strong> har en række rundvisnings<strong>til</strong>bud<br />
Symfoniorkestret<br />
Med forbehold for<br />
ændringer i musiker-<br />
og <strong>til</strong>passer gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg<br />
musikerliste<br />
listen efter redaktionens<br />
Garderobe<br />
Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en dr.dk/koncerthuset.<br />
afslutning<br />
1. Der<br />
hyggelig<br />
violin er fl ere<br />
og lækker<br />
garderober<br />
middag<br />
i Koncerthuset,<br />
i Koncerthusets<br />
både<br />
Restau-<br />
bemandede og selvbetjenterant.<br />
På dr.dk/koncerthuset<br />
– begge dele er gratis.<br />
<strong>kan</strong><br />
De<br />
<strong>du</strong><br />
bemandede<br />
læse mere<br />
garderober<br />
om<br />
Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en<br />
fi ndes<br />
2. lige<br />
restauranten violin ved indgangen<br />
og månedens<br />
på niveau<br />
menu.<br />
0 og i<br />
Det<br />
foyeren<br />
er nødvendigt<br />
på niveau<br />
at unik og professionel ramme om ethvert arrangement.<br />
1.<br />
Den<br />
reservere<br />
selvbetjente<br />
bord i forvejen,<br />
garderobe<br />
og<br />
er<br />
det<br />
på<br />
<strong>kan</strong><br />
niveau<br />
gøres<br />
0<br />
på<br />
langs<br />
adressen Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt<br />
vin<strong>du</strong>erne ud<br />
Bratsch<br />
mod<br />
book1bord@dr.dk<br />
<strong>kan</strong>alen. Af sikkerhedsmæssige<br />
eller telefonisk på<br />
grunde<br />
35206360<br />
er det<br />
(hver- os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk.<br />
ikke <strong>til</strong>ladt at<br />
medbringe<br />
dage 12-16).<br />
større tasker og overtøj i Koncertsalen.<br />
Cello<br />
Gruppearrangementer: Koncerthuset <strong>kan</strong> altid<br />
Garderoben er bemandet, gratis og befi nder sig<br />
skræddersy et gruppearrangement <strong>til</strong> dig, fx en middag<br />
Kontrabas<br />
Forudbes<strong>til</strong>ling af drikkevarer <strong>til</strong> pausen<br />
ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er med rundvisning og efterfølgende koncert. Du <strong>kan</strong><br />
Husk, at <strong>du</strong> <strong>kan</strong> springe køen <strong>til</strong> baren over i pausen. Hvis <strong>du</strong><br />
Fløjte det ikke <strong>til</strong>ladt at medbringe overtøj og store tasker i<br />
kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@<br />
bes<strong>til</strong>ler og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står<br />
Koncertsalen.<br />
dr.dk og få et uforpligtende <strong>til</strong>bud.<br />
den klar <strong>til</strong> dig i pausen.<br />
obo<br />
Pausedrinken <strong>kan</strong> bes<strong>til</strong>les og forudbetales i baren<br />
Pause<br />
Klarinet inden koncerten – så står den klar <strong>til</strong> dig i pausen.<br />
FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET<br />
Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før<br />
Fagot dørene <strong>til</strong> salen lukkes.<br />
Toiletterne: Der er fl ere end 50 toiletter i Koncert- Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende<br />
huset. Følg skiltene.<br />
koncerter, konkurrencer og special<strong>til</strong>bud direkte i din<br />
Horn Til og fra Koncerthuset<br />
indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset.<br />
Du <strong>kan</strong> læse mere om transport og parkering på<br />
Trompet Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbin-<br />
www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/.<br />
delse med udkørsel efter koncerten anbefaler vi, at <strong>du</strong> Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face-<br />
<strong>Her</strong> <strong>kan</strong> <strong>du</strong> også læse mere om <strong>til</strong>gængelighed for publikum med<br />
Tuba betaler din parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets book. <strong>Her</strong> <strong>kan</strong> <strong>du</strong> få krydderier <strong>til</strong> din koncertoplevelse,<br />
særlige<br />
Kundecenter<br />
behov.<br />
(ved indgangen) inden koncerten eller i kommentere, s<strong>til</strong>le spørgsmål og få svar med det samme.<br />
Harpe pausen.<br />
Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk.<br />
Klaver/orgel<br />
Pauke<br />
Slagtøj<br />
<strong>DR</strong>s koncertvirksomhed støttes af blandt andre:<br />
Adresse: Adresse:<br />
Adresse:<br />
Ørestads Ørestads<br />
Ørestads Boulevard Boulevard<br />
Boulevard 13 13<br />
13<br />
0999 København 0999<br />
2300<br />
København<br />
Kbh C S<br />
C<br />
Tlf.: 35 Tlf.:<br />
Tlf.: 20 62 35<br />
35 6220<br />
20<br />
62<br />
62<br />
62<br />
62<br />
e-mail: e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond <strong>til</strong> almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
Det <strong>DR</strong>s koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre:<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea-fonden<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond <strong>til</strong> almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden er sponsor for Koncerthuset<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
Det obelske Familiefond<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea-fonden<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso<br />
www.dr.dk/drso
Change language