Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR

LÆRERVEJLEDNING
Lærervejledningen består af introduktioner til flg.:
1. På Sporet af Grundtvig - klassetrin, indhold, formål og fag................................. s. 2
2. En historie om Grundtvig: Drengen der var bange for døden .............................. s. 3
3. Fordybelsestema om Venskab og fællesskab ....................................................... s. 4
a. Vejledning til elevopgaverne .................................................................... s. 5
4. Fordybelsestema om Nordisk mytologi ................................................................ s. 8
a. Vejledning til elevopgaverne .................................................................... s. 9
b. Baggrund til lærerne om kilderne til de nordiske myter ........................... s. 14
5. Fordybelsestema om Sang og fællesskab ............................................................. s. 17
a. Vejledning til elevopgaverne .................................................................... s. 18
b. Baggrund til læreren: Grundtvig havde noget med at synge .................... s. 21
6. Links og litteratur ................................................................................................. s. 28
1

1. PÅ SPORET AF GRUNDTVIG
På sporet af Grundtvig er et undervisningsforløb i tilknytning til DRs julekalender Pagten fra 2009
og målrettet grundskolens 5.–7. klasse,
Forløbet består af fire elementer:
• En kort faktionshistorie om Grundtvig: Drengen der var bange for døden
• Tre fordybelsestemaer:
Venskab og fællesskab - med opgaver
Nordisk mytologi - med opgaver
Sang og fællesskab - med opgaver
Hvert af temaerne kobler på forskellig vis mellem Grundtvigs tankeverden og episoder og pointer i
julekalenderen.
Ud over vejledningen til de enkelte temaer indeholder oplægget også noget generelt baggrundsstof
om Grundtvigs tænkning i relation til de enkelte temaer. Denne er tænkt til læsning forud for
forløbet – med mindre man som lærer på forhånd er godt inde i Grundtvigs tænkning.
Formålet med forløbet er:
At eleverne får en første introduktion til Grundtvig og nogle af hans tanker.
At vække interessen for Grundtvig via DRs julekalender Pagten.
At få eleverne til at reflektere over nogle grundlæggende problemstillinger i tilværelsen.
Fag
Forløbet tager tematisk udgangspunkt i stofområder, som ligger inden for skolens religionsundervisning,
men på forskellig vis inddrages stof og problemstillinger, som i højere grad kan henføres til
dansk- og musikundervisningen og i mindre grad til billedkunst og historie. Derfor vil det være
oplagt at arbejde med forløbet som et tværgående tema.
2

Elevarbejde
I de enkelte temaer er der i vid udstrækning tale om selvinstruerende opgaver, hvor eleverne læser
tekster og ser klip fra Pagten samt arbejder med enkelte eksterne links. Der er desuden forslag til
elementer, som skal gennemgås og diskuteres på klassen.
2. EN HISTORIE OM GRUNDTVIG
Fortællingen Drengen der var bange for døden antyder relationen til de tre hovedtemaer i Pagten.
Denne historie er tænkt til elevernes selvstændige læsning som en indledning til forløbet.
Efterfølgende vil klassen i fællesskab kunne arbejde med et eller flere af fordybelsestemaerne eller i
mindre grupper kunne arbejde med hvert sit.
Det anbefales dog at indlede med temaet om venskab og fællesskab og i den forbindelse at lade
eleverne arbejde med mind-map øvelsen på Elevbilag 1 (link) i forlængelse af fortællingen om
Grundtvig, når man har talt lidt om indholdet af denne.
MINDMAPPING OG KLASSESAMTALE
Lad eleverne arbejde individuelt med at udfylde mindmap-arket. I mindmapping arbejdes med
associationer. Udover de to ord kan følgende to spørgsmål bruges som igangsætning:
• Hvad får ordene venskab og fællesskab dig til at tænke på?
• Hvad er et godt venskab og et godt fællesskab?
Indfald og ideer skrives ned på arket. Alle slags ord er tilladte. Ordet ”vores klasse” betegner et
bestemt fællesskab, ordet ”tryghed” betegner en følelse eller tilstand, der er knyttet til et
venskab/fællesskab, mens ordet ”livsnødvendigt” snarere er en livsfilosofisk kommentar.
Som opsamling laves en fælles mindmap på tavle/OHP/smartboard, hvor elevernes ord skrives ind.
Lad eleverne kommentere hinandens forslag. Elevernes forslag kan med fordel grupperes i temaer.
Den afsluttende samtale kan samtidig bruges til at sikre forståelsen af et par af de begreber, som
eleverne vil møde i de efterfølgende opgaver. Vi vil opfordre til, at I lige runder følgende begreber:
• Åbne og lukkede fællesskaber. Vigtigt at alle forstår billedsproget i de to begreber.
• Værdier – positive værdier. En opgave går ud på at finde de værdier, som et godt venskab
bygger på. Snak om hvad ”værdi” betyder i denne sammenhæng.
3

3. VENSKAB OG FÆLLESSKAB
Dette tema består af flg. elevmaterialer:
‐ 5 elevopgaver - Opgaver til Venskab og fællesskab
‐ Introsangen fra Pagten – Elevbilag 2
‐ Pagt i Det nye og Det gamle Testamente – Elevbilag 3
‐ Historien om Zakæus (fri gendigtning af Lukasevangeliet 19,1 – 10) – Elevbilag 4
‐ Narcissusmyten – Elevbilag 5
Formålet med dette tema er, at eleverne kommer til at forholde sig til en række væsentlige
spørgsmål omkring venskab og fællesskab:
• Hvad karakteriserer et godt venskab/fællesskab?
• Hvordan kan forskelligheder rummes i et venskab/fællesskab?
• Årsager til, og veje ud af, mobning og udelukkelse?
• Hvilke kerneværdier bærer et venskab/fællesskab oppe?
Venskab og fællesskab er et hovedtema i Pagten. Derfor tager alle elevopgaverne udgangspunkt i et
eller flere klip fra julekalenderen.
Pagtens fremstilling af venskab og fællesskab er stærkt inspireret af Grundtvigs forståelse.
Grundtvigs grundmodsætninger – sandhed over for løgn, lys over for mørke, liv over for død og
godt over for ondt – udgør det værdigrundlag, som alle gode fællesskaber må bygge på. Eleverne
skal i opgaverne identificere og sætte ord på de værdier, der bærer fællesskaber oppe.
Omvendt havde Grundtvig også nogle modsætninger, som måtte bringes sammen, hvis livet skulle
blomstre: hjernen skal kombineres med hjertet, det mandlige skal kombineres med det kvindelige,
ånden skal kombineres med kroppen og Himlen skal kombineres med Jorden. Dette aspekt kommer
delvist i spil i de opgaver, der handler om forskelligheder i fællesskaber.
Grundtvigs kampmotiv – at der altid foregår en kamp mellem det gode og det onde - er også
tydeligt i beskrivelsen af fællesskab i Pagten. Fællesskaberne er truede, og kun ved at finde frem til
de rette positive værdier kan de sikres/genetableres. Dette lægger op til en refleksion over
venskaber og fællesskaber. At det ikke bare er noget, man har eller ikke har – men noget der er så
vigtigt, at man må kæmpe for dem.
Snak med eleverne om disse tre pointer hos Grundtvig, inden de går i gang med opgaveløsningen.
Temaet indledes som nævnt under afsnittet om faktionshistorien med en individuel mindmapping
over venskab/fællesskab, efterfulgt af en klassesamtale.
4

Herefter skal eleverne parvis eller i grupper á tre arbejde selvstændigt med de 5 opgaver i deres eget
tempo.
Der bør dog indlægges et par fælles opsamlinger, der trækker nogle af forløbets hovedpointer frem.
Forslag til opsamlinger findes under vejledningen til de enkelte opgaver.
ORGANISERING AF ARBEJDET MED OPGAVERNE
Hver gruppe opretter desuden en wordfil, hvori besvarelserne skrives ind. Filen gemmes på skolens
netværk. Husk at navngive filen.
Eleverne arbejder i deres eget tempo. Opgaverne laves dog i rigtig rækkefølge af hensyn til de
fælles opsamlinger.
Læreren cirkulerer mellem grupperne og hjælper og udfordrer alt efter behov.
Tematik for opgaven:
3.A VEJLEDNING TIL ELEVOPGAVERNE
OPGAVE 1 – VENSKAB OG FÆLLESSKAB
Nogle fællesskaber udelukker dem, der er anderledes. (Lukkede fællesskaber)
Andre fællesskaber forener netop forskelligheder. Forskelligheden bliver en styrke. (Åbne
fællesskaber)
Dette er yderpunkterne. Alle fællesskaber er en kombination af åbenhed og lukkethed. Og en
kombination af ensartethed og forskellighed. Som lærer kan man, i samtalen med grupperne, spille
ind med denne nuancering. Og måske supplere med spørgsmålet: Er der grænser for, hvor
forskellige man kan være, for at et fællesskab kan fungere? Eller ”Hvordan kan det, at man er meget
forskellige i et venskab, være godt? Hvilke fordele er der?”
Opgaven med at beskrive fællesskabet på fotoet berører desuden det aspekt, at vi mennesker forstår
og skaber os selv i forhold til de fællesskaber, som vi indgår i. Fællesskaber er identitetsskabende.
Og vi ændrer typisk adfærd, alt efter hvilke fællesskaber vi indgår i. Dette sker ofte ubevidst. Men
et af spørgsmålene går på, om nogen på billedet bliver nødt til at ”spille en rolle” for at deltage i
fællesskabet. Denne problematik – at vi altid tilpasser os de fællesskaber, vi indgår i, men at
tilpasningen kan ”overdrives”, så man faktisk bliver en anden end den, man er – er ligeledes en
nuancering, som kan inddrages i en klassesamtale.
5

Tematik:
OPGAVE 2 – PAGTEN
• Forståelse af ”pagt” som en aftale om gensidig loyalitet og støtte.
• Den bibelske forståelse af ”pagt”
Eleverne skal finde et andet ord for pagt. Det kunne være aftale, kontrakt, overenskomst, eller
(gensidigt) løfte.
Pagt er et gammelt ord, der nu kun sjældent bruges i dagligsproget. Men i forhold til ”aftale” er pagt
mere højtideligt. En pagt indgår man omkring meget vigtige ting (fx indgå ægtepagt, indgå en pagt
med djævlen, en ikke-angrebs-pagt). Der ligger også en forventning om gensidig loyalitet i en pagt
– hvor en aftale kan være en ren forretningsmæssig noget-for-noget ordning.
I opgaven, hvor eleverne selv skal finde på og lave et pagtstegn, er modellervoks et fint alternativ til
at tegne. (Bestilles hos AV-form eller lignende steder).
Tematik:
OPGAVE 3 – MOBNING OG UDELUKKELSE
• Mobning/udelukkelse - og genetablering af fællesskab. (At være ”ude i kulden” – og
komme ”ind i varmen” igen.
Opgaven er ikke et oplæg til at behandle eventuelle aktuelle problematikker i klassen om mobning
eller udelukkelse. Den sigter kun mod en almen bevidstgørelse omkring emnet. For at sikre en
anerkendende/positiv tilgang fokuserer opgaven i lige så høj grad på, hvordan et fællesskab kan
genetableres.
I elevteksten om Zakæus tegnes et billede af en person, der er blevet udstødt af fællesskabet, fordi
han har valgt at støtte besættelsesmagten, de frygtede og hadede romere. Han bruger oven i købet
sin position som tolder til at indkræve ekstra penge til egen lomme. Zakæus har valgt - eller er
blevet presset ud i - en overlevelsesstrategi, der går ud på at overbevise sig selv om, at han ikke har
brug for nogen og ikke behøver at tager hensyn til nogen. Zakæus er kold, fordi han er blevet frosset
ud. (At Zakæus allerede som barn var udelukket fra fællesskabet er ikke en del af den oprindelige
historie, men en tildigtning.)
Zakæus bliver reddet fra sin isolation af Jesus. Ikke ved nogen overnaturlig indgriben, men ved
simpelthen at blive set og regnet med. Dette lægger op til overvejelser omkring, hvor vigtige
menneskelige fællesskaber er. Det er simpelthen afgørende for, om vores liv lykkes eller ej. I et
religiøst sprog: det er et spørgsmål om at være fortabt (i isolation og kulde) eller blive frelst
(gennem de varme menneskelige relationer i et fællesskab).
6

Der er ikke opgaver specielt til Zakæus teksten. Men spørgsmålet om, hvad det gør ved en at blive
udelukket, og om hvad det betyder at blive inviteret ind i et fællesskab igen, vil være et godt tema
for en opsamlende klassesamtale.
Tematik:
OPGAVE 4 – FORTABELSE OG SELVOPTAGETHED
• Det at ”fortabe sig” i et eller andet, og derved miste forbindelsen til det egentlige liv.
• Selvoptagethed som modsætning til og forhindring for venskab og fællesskab.
Længselsblomsterne i Pagten har den egenskab, at man ikke kan løsrive sig fra dem. Det bliver
forklaret således i filmen: "den kalder på din inderste længsel og lokker med at opfylde den. Hvis
man ser for længe ind i dens krone, bliver man fanget og kommer aldrig tilbage". De symboliserer
altså ikke kun selvoptagethed, men i det hele taget det at fortabe sig i noget, så man glemmer verden
og de mennesker, der er omkring en.
Man kan blive opslugt af sig selv og derved miste forbindelsen til omverdenen og andre mennesker.
Man kan også fortabe sig i det, man længes efter eller drømmer om, og derved isolere sig. I afsnittet
om nordisk mytologi i baggrundsteksten om Grundtvig beskrives det, hvordan Grundtvig var ved at
fortabe sig i en ulykkelig forelskelse. Romantikkens ofte overdrevne dyrkelse af forelskelsen,
naturen og de skønne kunster var ifølge Grundtvig en form for fortabelse, fordi man derved glemte
det egentlige liv.
Eleverne kan sikkert huske scenen i den første Harry Potter bog/film, hvor Harry er ved at fortabe
sig i ”drømmespejlet”. Drømmespejlet og længselsblomsterne har præcis samme funktion. I
drømmespejlet ser man sine inderste ønsker. Harry ser sine afdøde forældre, som han aldrig nåede
at lære at kende, inden de blev dræbt. Og han tilbringer mere og mere tid foran spejlet. Hans venner
og professor Dumbledore sørger dog for, at han kommer videre i livet og får udrettet noget. Brug
evt. denne parallel til at bringe eleverne på sporet af, hvad længselsblomsten er.
Spørgsmålet, om hvorvidt der findes længselsblomster i virkeligheden, er måske svært. Men tænk
på længselsblomster som noget, man kan blive helt opslugt af, så man glemmer sine venner, sin
familie, skolen og alt andet. (computerspil og netsurfing?, netdating? fitness/sport? en forelskelse?
hasardspil? bøger?)
Dette spørgsmål kan tages op i en opsamlende klassesamtale.
Tematik:
OPGAVE 5 – DET VIGTIGSTE I VERDEN
• Indkredsning af de vigtigste positive værdier i tilværelsen.
Opgaven kræver, at eleverne forstår, hvad der menes med ”de vigtigste positive værdier i Pagten”.
7

”Personlige værdier” betegner de præferencer, som en person foretager sine valg ud fra. (her ses
bort fra, at valg ofte er styret af det irrationelle og ubevidste).
”Samfundsværdier” betegner de præferencer, som et samfund prioriterer og handler ud fra. De er et
udtryk for, hvad der i samfundet støttes og fremmes, og hvad der begrænses og modarbejdes.
”Værdierne i Pagten” ligger imellem disse to niveauer af værdier. Det er dels en gruppes værdier.
Nemlig den gruppe som hovedpersonerne i fortællingen udgør. Men Pagten er også en fiktiv
fortælling skrevet af Maya Ilsøe, så ”værdierne i Pagten” er også et udtryk for forfatterens valg af
”budskab”.
Eleverne skal forsøge at indkredse, hvilke positive – dvs. gode, rigtige, anbefalelsesværdige –
værdier, som personerne i Pagten har som grundlag for deres handlinger. Malte handler fx udfra
hjælpsomhed, omsorg (for lillesøsteren) og loyalitet (til Lyda). Vijis hjælp til Malte mod Rune er
drevet af retfærdighedssans. Andre bud kunne være venskab, tolerance, samarbejde.
Normalt vil man ikke medregne følelser til værdier – fx glæde eller vrede. Ligesom egenskaber som
fx fantasi eller mod strengt taget heller ikke er værdier. Men i stedet for at frasortere de begreber,
der ikke sprogligt set er værdier, vil det være mere givende at spørge ind til, hvorfor eleven
forbinder dette ord med noget centralt og positivt. Tænk værdier bredt. Det væsentlige er, at de
valgte ord peger på noget vigtigt.
4. NORDISK MYTOLOGI
Dette tema består af flg. elevmaterialer:
‐ 4 elevopgaver - Opgaver til Nordisk mytologi (opgave 5 og 6 er kun beskrevet i
lærervejledningen)
‐ Tilblivelse – nordisk skabelsesmyte – Elevbilag 6
‐ Ragnarok – nordisk undergangsmyte – Elevbilag 6
‐ 4 vers fra Vølvens Spådom – Elevbilag 7
‐ Illustration til skabelsesmyten. Kopieres i A3 format til hver elev - Elevbilag 7a
‐ Illustration til Ragnarokmyte. Kopieres i A3 format til hver elev - Elevbilag 7b
Formålet med aktiviteterne er at øge elevernes bevidsthed om myters særpræg og funktion – både
før og nu – med de to nordiske myter som eksempler.
Alle opgaverne lægger således op til forskellige måder at ”åbne” eller ”tolke” myterne på. Her er
det vigtigt at vise, at der ikke findes en facitliste til, hvordan myterne skal forstås. Myter er åbne for
forskellige tolkninger, og vi lægger op til, at eleverne bruger deres fantasi i arbejdet med myterne.
8

Omvendt er myter ikke tilfældige historier, som kan betyde hvad som helst. Eleverne får
”værktøjer” til at angribe myterne.
At arbejde med at lukke myter op er i høj grad en sproglig disciplin. Evnen til at tænke abstrakt og
til at associere kommer på prøve her, og nogle elever vil givetvis have brug for en del hjælp for at
komme i gang. For at tilgodese mere visuelle elever har vi fået lavet to tegninger til myterne, som
skal bruges parallelt med teksterne i opgave 1,2 og 3. Opgave 1,2 og 3 arbejder dog primært
sprogligt med myterne, mens opgave 4 og 5 lægger op til at tænke i billeder.
Det vil være en god idé, at klassen som forberedelse til billedarbejdet ser animationsfilmen Vølvens
spådom (11 min.) Her sættes der flotte billeder på skabelsesmyten. Filmen kan ses på
www.filmstriben.dk eller lånes på de fleste større folkebiblioteker.
I forhold til det overordnede tema for undervisningsforløbet er to ting i centrum:
• Verden som kampplads mellem gode og onde kræfter.
• Kulde/varme-symbolikken.
4.A VEJLEDNING TIL ELEVOPGAVERNE
OPGAVE 1 – NØGLEMOTIVER
Her skal eleverne undersøge, hvilke nøglemotiver de to myter indeholder. Nøglemotiverne optræder
som modsatrettede begrebspar som fx orden/kaos, hvilket passer godt med det kampmotiv, som
findes overalt i de nordiske myter. At finde nøglemotiver giver ikke i sig selv en tolkning af myten.
Men det angiver hvilke grundtemaer/grundkræfter der er på spil, og er således et godt sted at starte.
Vis først tegningen over skabelsesmyten på OHP eller Smartboard, og gennemgå de første par
nøglemotiver i fællesskab. Vær opmærksom på, at nøglemotiverne godt kan adskilles, således at fx
”orden” står et sted og ”kaos” et andet.
Herefter arbejder eleverne selvstændigt med deres egne tegninger.
OBS: de to tegninger kopieres i A3 format til eleverne.
Opgaven med at forestille sig, hvad de forskellige nøglemotiver betød for henholdsvis vikinger og
nutidens mennesker, er tænkt som et afsæt til opgave 3, hvor der skal findes moderne tolkninger af
myterne.
Der samles op ved at elevernes forslag om nøglemotiver skrives ind i på OHP/Smartboard
tegningen.
Der arbejdes først med skabelsesmyte og derefter på sammen måde med Ragnarokmyten.
9

OPGAVE 2 – VARME OG KULDE
Her arbejdes der i dybden med et sæt nøglemotiver, nemlig kulde og varme. Eleverne starter med at
finde spor af symbolbetydningen af varme og kulde i dagligsproget.
Brugen af varme og kulde i myterne er beskrevet i afsnittet ”tolkning af de nordiske myter”
I sidste opgave skal eleverne sammenligne symbolbetydningen af varme og kulde i Pagten og de to
nordiske myter, som findes i Elevbilag 6. Sammen med opgave 2 i nordisk mytologi-temaet ligger
der et filmklip med et eksempel på brugen af varme og kulde i Pagten.
OPGAVE 3 – GAMLE MYTER I EN MODERNE TID
Inden denne opgave, hvor der sættes fokus på myternes nutidige betydning, kan man med fordel
snakke med eleverne om, hvordan nordboerne har forstået myterne. Det er vigtigt af få frem, at
skabelsesmyten ikke bare fortæller, hvordan vikingerne mente, at verden var opstået; men at den
også forklarede, hvorfor deres tilværelse så ud, som den gjorde (se afsnittet ”tolkning af de nordiske
myter”). Det er nemlig denne sidste forståelse, der skal bruges, når myter anvendes i dag.
Efter at eleverne har læst forteksten til opgaven, vil det nok igen være en god ide at samle trådene i
en klassesamtale:
• Afsnittet med den nutidige tolkning af den kristne skabelsesmyte har en vigtig pointe. Men
den kræver nok, at forståelsen udbygges med samtale/forklaring.
• Afsnittet med Grundtvigs forståelse af nordisk mytologi viser to måder, hvorpå
billedsproget i myterne kan forstås:
a. som billeder på tilværelsens grundstruktur og grundkræfter
b. som billeder på ens eget personlige liv.
I baggrundsteksten om Grundtvig findes en mere udførlig forklaring omkring Grundtvigs
forhold til den nordiske mytologi. Brug dette til at forklare og underbygge forståelsen i
elevteksten. Men brug først og fremmest samtalen om Grundtvig og myterne som et oplæg
til, at klassen selv giver et par eksempler på, hvordan elementer eller situationer fra myterne
kan tolkes nutidigt.
Herefter kan eleverne arbejde individuelt eller parvist med at finde tolkninger på de to myter. Hver
elev skal til sidst – evt. som hjemmeopgave - udvælge en tolkning og forberede en fremlæggelse.
Enten for hele klassen eller for en mindre gruppe.
10

OPGAVE 4 – FREMSTILLING AF BILLEDTÆPPE
Denne opgave kræver samarbejde med billedkunst.
Hvis klassen har billedkunst, kan billederne evt. laves med papirmosaikker i stedet for stof.
Der skal fremstilles to grupper af patchworktæpper. En gruppe med motiver fra skabelsesmyten og
en gruppe med motiver fra Ragnarokmyten. Halvdelen af klassen laver skabelsestæpper, halvdelen
laver Ragnaroktæpper. Der arbejdes parvis eller i grupper à tre.
Billedtæpperne på fotografierne er lavet af elever fra Sejs Skole med den teknik, som er beskrevet
her.
Hvert par får et stykke baggrundsstof på fx 60 x 80 cm.
Hvert par skal lave et motiv, en situation, fra myten. Find motiverne ved at genlæse myten. Få
desuden inspiration fra tegningerne eller fra tegnefilmen ”Vølvens spådom” (www.filmstriben.dk).
Fordel situationerne mellem parrene så der ikke bliver overlap. Billederne laves som mosaikker af
firkantede stofstykker. Dette sætter en begrænsning, som virker inspirerende, og som giver nogle
flotte billeder med fokus på farvevalg og de overordnede former frem for detaljer. Stilen kan næsten
minde om hulemalerier eller helleristninger, hvilket passer godt til myterne. Denne stil er også brugt
i ”Vølvens spådom” (Elevbilag 7).
Som forberedelse skal der stryges flisofix på stofstykker i forskellige farver. Vælg farverne så de
passer sammen. Der skal være en del forskellige nuancer.
11

Stofstykkerne klippes ud i firkanter på ca 3 x 3 cm. Man kan også vælge at lave mindre firkanter
som fx 2 x 2 cm. Det giver et andet udtryk med større muligheder for detaljer. Men det er vigtigt at
alle stykkerne er lige store. Dette kan eleverne godt selv gøre.
Eleverne laver nu deres billede ved at flytte rundt på mosaikstykkerne. Der skal bruges tid på at
eksperimentere og flytte rundt for at finde den bedste komposition og det bedste farvevalg.
De øverste 5 cm skal bruges til løbegang. Derfor skal der ikke sættes mosaikker på her.
Når billedet er, som det skal være, skal stofstykkernes fikseres. Bagsiden tages af flisofixen, og
herved kan stykkernes klæbes på. Billedet stryges, så flisofixen binder.
Herefter monteres billederne med pladevat på bagsiden samt et stykke bagsidestof, således at vattet
ligger imellem billedside og bagside. Dette er muligvis en læreropgave.
Desuden laves der en løbegang foroven, hvori der kan indsættes en liste til ophængning.
Eleverne får billederne igen. Nu skal de ved at sy på maskine og i hånden give billedet den sidste
finish. Her kan særlig vigtige dele af billedet fx fremhæves. Billedet får også rumlig struktur. Se
detaljerne fra Sejsbillederne.
Når tæpperne er færdige, skal de ophænges i en Skabelsesgruppe og en Ragnarokgruppe. De 4 – 6
tæpper, der er til hver myte, fortæller tilsammen en dramatisk historie. Og tæppernes store format
gør, at de kan tåle en ophængning et godt sted på et af skolens fællesarealer.
Eleverne kan sikkert selv sagtens finde motiver i myterne. Men her er alligevel en håndfuld
muligheder.
Ideer til motiver i skabelsesmyten:
• Ild fra Muspelheim mødes med rim fra Nifelheim i det tomme svælg Ginnugagap og danner
dråber, der falder
• Urjætte Ymer. Født af dråber. Der vokser jætter frem af hans armhuler
• Koen Audhumbla slikker Bure frem af Stenen
12

• Odin, Vile og Ve dræber Ymer
• Odin, Vile og Ve skaber verden af Ymers Krop.(Vælg en eller to ting)
• Midgård bygges og indhegnes af Ymers øjenvipper
• Odin, Vile og Ve skaber mennesker af to stykker drivtømmer
• Asgård bygges, og regnbuen Bifrost sættes som bro til resten af verden
• Verdenstræet Ask Ygdrasil med rødder i 3 verdener
Ideer til motiver i Ragnarokmyten.
• Fimbulvinterens kulde
• Ildjætten Surts ildstorm brænder verden op
• Krig og ondskab hersker i menneskenes verden under fimbulvinteren
• Jætterne går over Bifrost, som brister. Heimdal blæser alarm
• Jættemonstre kæmper mod Asgårds krigere på sletten
• Tor kæmper mod Midgårdsormen
• Odin kæmper med Fenrisulven
• Loke og Heimdal kæmper og dræber hinanden
• Ildjætten Surt kæmper mod Frej, som mangler sit sværd
• En mægtig ulv sluger solen
• En ny verden fødes. Og solen har født en datter, smuk som hun selv
• 2 mennesker, Liv og Livtraser har overlevet i skovens dyb, og kommer nu ud for at starte en
ny menneskeslægt
OPGAVE 5 – SÆT BILLEDER PÅ ”VØLVENS SPÅDOM”
Denne opgave er tænkt som en alternativ billedopgave, hvis man ikke vælger at lave billedtæpper.
Det gamle eddadigt ”Vølvens spådom” er en af de vigtigste skrifter fra vikingetiden. Digtet er
oversat og gendigtet i mange udgaver. Senest har Vagn Lundbye gendigtet det i værket ”Det
nordiske testamente”.
Lad eleverne sætte billeder til et eller flere af de 4 vers fra Vølvens Spådom (Elevbilag 7):
Enten ved at tegne selv
• Eller ved at finde billeder på nettet og sætte det sammen med versteksten i en Power Point
præsentation
Gerne symbolske billeder, eller billeder der antyder en nutidsrelevans. Vigtigt ikke at tænke for
bogstaveligt eller konkret, når der skal laves/findes billeder.
Der vil eventuelt kunne hentes inspiration i J.F. Willumsens billede: Jotunheim, hvis dette kan
findes i en brugbar udgave.
13

4.B BAGGRUND TIL LÆREREN
KILDERNE TIL DE NORDISKE MYTER
Kilderne til den nordiske mytologi findes ikke i et enkelt skrift, men er spredt i mange forskellige
mindre skrifter, hvoraf mange er særdeles vanskelige at tyde. Der er i flere tilfælde forskellige
udgaver af myterne – også af de to myter i dette materiale. Derfor er der også en del forskelle
mellem de mange moderne gendigtninger, som ofte benyttes i undervisningsmæssig sammenhæng.
Det mest omfattende og sammenhængende kildeskrift til den nordiske mytologi er Snorres Edda fra
120- tallet. Snorre var selv kristen, men har ønsket at fastholde fortidens fortællinger og myter for
eftertiden. Snorres Edda bygger på ældre skrifter, hvoraf mange siden er gået tabt, så det er ikke
muligt at vurdere, i hvor høj grad Snorre selv har digtet med. Nogle forskere mener fx, at passagen
om tilblivelsen af en ny verden efter Ragnarok er en kristen efterbearbejdning, mens andre mener,
at det er et originalt norrønt træk. Der er dog enighed blandt forskerne om, at Snorres Edda er en
væsentlig og værdifuld kilde. Tilblivelses- og ragnarok-fortællingerne i dette materiale ligger tæt på
Snorres version.
De to myter er her gengivet i den kortest mulige form. Sprogligt er der tilstræbt en knap, nærmest
versagtig stil. Desuden er varme/kulde temaet trukket tydeligt op, uden at der dog er ændret på
myten. Hvis man ønsker at arbejde med en lidt større bid at mytestoffet, vil det være naturligt at
lade tilblivelsesmyten gå over i en bredere beskrivelse af verdensbilledet. I denne udgave er der kun
medtaget de elementer, der er nødvendige for at forstå den efterfølgende Ragnarokmyte. Man kan
også vælge at arbejde med myten om Balders død og den efterfølgende afstraffelse af Loke, da
denne myte er en del af optakten til Ragnarok. Der findes en god interaktiv udgave af myten om
Balders død på http://home.hib.no/mediesenter/asgard/dansk/mainpage.htm.
TOLKNING AF DE NORDISKE MYTER
Næsten alle kulturer og religioner har myter, der fortæller om, hvordan verden blev til. Og de fleste
har også myter, der beskriver, hvordan verden vil gå under eller blive afgørende forvandlet. I
kristendommen findes skabelsesmyterne i 1. Mosebog kap.1 og 2. Historien om syndfloden (1.
Mosebog, kap. 6-9) er en undergangsmyte, mens skriftet Johannes’ Åbenbaring snarere er en
undergangsvision eller undergangsprofeti.
En skabelsesmyte har ét hovedformål: At give en holdbar tydning af tilværelsen. Myten fortæller,
hvorfor tilværelsen er indrettet, som den er. Myten bygger en stærk bro mellem mennesket og
verden.
14

Dette formål understøtter pointen om, at myter er grundfortællinger, der hjælper mennesker med at
finde svar på tilværelsens store spørgsmål om formål, mening og om godt og ondt.
Og man kan under alle omstændigheder lære meget om et folk – fortidigt eller nutidigt – ved at
studere dets myter. Så hvis vi vil lære noget om vores vikingeforfædre, er de nordiske myter en
vigtig kilde. Især fordi der næsten ikke findes andre skriftlige vidnesbyrd fra den tid. Myterne og
arkæologien er de vigtigste kilder til vores viden om de gamle nordboeres liv.
Og hvad kan vi så lære om tilværelsens store spørgsmål og om nordboernes liv ud fra myterne?
Centralt i de nordiske myter står kampen mellem kaosmagterne og gudernes orden. Kaosmagterne –
repræsenteret af jætter og uhyrer – truer hele tiden med at destruere verden. Det eneste, der
forhindrer dette, er gudernes orden, en orden som gudefællesskabet hele tiden må kæmpe for at
opretholde. Netop kaos og orden er de grundlæggende modsætninger i det nordiske univers, og ikke
godt og ondt. Selvom de to begrebspar har meget til fælles, er de dog ikke sammenfaldende. Hvor
vi i dag lægger meget vægt på, hvad der moralsk er rigtigt og forkert og forbinder dette med godt og
ondt, var det vigtigt for nordboen at gøre det nødvendige, for at tilværelsens orden kunne
opretholdes. Ikke alle handlinger var dog acceptable. Der var et stærkt æreskodeks, der fx var
knyttet til ordholdenhed, til mod og til slægtens omdømme. ”Orden” er tæt forbundet med ”fred”.
Det at skabe og opretholde freden er den helt gennemgående bestræbelse i både gudemyterne og
heltefortællingerne.
Vi må forestille os, at nordboerne, på samme måde som i myterne, har oplevet deres tilværelse som
truet af kaos og destruktion. Høsten kunne slå fejl, krige og plyndring kunne udslette en landsby på
få timer, landsbyens mænd kunne blive dræbt på plyndrings- eller handelstogt, eller de kunne
drukne under en storm. Endelig var sygdomme en evig trussel. Den orden og tryghed som
landsbyen og slægten udgjorde, blev i mytesproget til gudernes orden. Nordboerne har simpelthen
oplevet deres tilværelse som en evig kampplads mellem kaos og orden – mellem opretholdelse og
destruktion. Ved at ofre til de forskellige guder kunne man aktivt medvirke til at holde kaos og
ødelæggelse på afstand. Frej, Freja og Njord kunne således hjælpe med frugtbarhed på marken og i
sengehalmen, mens Odin, Tor og Tyr blev anråbt omkring krig og kamp. (Men vi savner viden om,
hvilke rolle de forskellige guder har haft ift. kult og ofring. Guderne kendes næsten udelukkende fra
myterne)
Den gennemgående verdensorden i de nordiske myter med stærke kaosmagter og stærke
livsopretholdende guder grundlægges allerede i skabelsesmyten. Jætterne og guderne har hver deres
slægt. Ymer er stamfader til jætterne, og Bure er stamfader til guderne. Gudernes første handling er
at dræbe jætternes stamfader Ymer. Fjendskabet mellem de to slægter – dvs. modsætningen mellem
kaos og orden – er derfor ældre end verden selv, idet verden jo først blev skabt efter drabet på
Ymer. Men samtidig med at guder og jætter er fjender, blander de sig også med hinanden. Gudernes
stamfader Bure får børn med jætten Bestla, så Odins mor er faktisk en jætte. Og både Njord og Frej
15

liver gift med jættekvinder. Den tvetydige Loke fungerer i flere tilfælde som bindeled til jætterne.
Dette peger på, at orden og kaos ikke blev opfattet som skarpt adskilte. At verden er skabt af Ymers
krop, kan også tolkes derhen, at verden/naturen i sig selv er tvetydig, dvs. hverken god eller ond.
Den er skabt af guder, men råmaterialet er en mægtig jætte.
I Ragnarokmyten udspilles den endelige kamp mellem guder og jætter, og kampen ender med
gudernes udslettelse – og herefter med fremkomsten af en ny verden. Det er usikkert, hvilken rolle
ragnarokmyten har spillet for nordboerne – og i det hele taget ved man ikke, om myten har været
almindelig kendt rundt i landsbyerne. Myten kendes først og fremmest fra skjaldedigtet ”Vølvens
spådom”. En teori kunne være, at myten er opstået i en tid eller på en lokalitet, hvor tilværelsen har
været særligt truet af undergang. Nogle mener, at Ragnarokmyten med dens genfødsel af en ny
verden er udtryk for en cyklisk verdensforståelse, dvs. at alt går i ring i et fødsel/død- eller
skabelse/tilintetgørelseskredsløb. En opfattelse som især findes i mange naturreligioner. Men dette
er dog stærkt omdiskuteret.
Som nævnt mener nogle, at mytens afslutning med den nye verden er en kristen tilføjelse. Andre
argumenterer modsat, at det ville være unaturligt for et folk at have en myte, der aldeles og
uigenkaldeligt udsletter de livsopretholdende magter, som man dagligt tilbeder og ofrer til.
Undergangsmyter rummer derfor som regel også kimen til en ny begyndelse. (Som fx Bibelens
beretning om Syndfloden). Dette spørgsmål kan lægges ud til overvejelse og debat blandt eleverne.
I både skabelses- og undergangsmyte spiller varme og kulde – som er forbundet til de to
grundelementer ild og is – en afgørende rolle. I skabelsesmyten findes varmen og kulden inden
verdens tilblivelse som to mægtige ophobninger af modsætningerne is og ild, Nifelheim og
Muspelheim. I mødet mellem varme og kulde opstår de livgivende vanddråber, der bliver til
urjætten Ymer og til urkoen Audhumbla. Så selvom både ekstrem kulde og ekstrem varme hører til
kaosmagterne, opstår verden og livet alligevel ud af mødet mellem de to. Men det liv der opstod,
var vel at mærke både jætternes slægt og gudernes slægt. At livet opstår, når varmen møder kulden,
kendte nordboerne fra naturens gang. Om foråret er det netop i vinterkuldens møde med
sommervarmen, at livet opstår på ny. Her afspejler tilblivelsesmyten en årlig tilbagevendende
grunderfaring.
Hvis dette skal overføres til det etiske område, tyder det på, at nordboerne ikke brugte varme/kulde
(og sikkert heller ikke varianten lys/mørke) på samme måde som i kristendommen og i Pagten, hvor
lys og varme entydigt forbindes med det gode, mens mørke og kulde forbindes med det onde. En af
elevopgaverne går ud på at sammenligne brugen af varme/kulde-symbolikken i nordisk mytologi og
i Pagten.
I undergangsmyten tydeliggøres både kuldens og varmens ødelæggende kræfter. Den frygtelige
fimbulvinter hærger verden. Nordboerne kendte til streng frost og hårde vintre med sult og afsavn.
Derfor var det naturligt, at en tredobbelt vinter måtte indvarsle noget frygteligt. Og når verden til
16

sidst lægges øde af Surts ildstorm, kan det fx relateres til, at vi den gang boede i træhuse med
indendørs ildsteder, og at ild blev brugt destruktivt i forbindelse med krig og overfald. Ilden som
ødelægger har været en velkendt og frygtet trussel.
Umiddelbart kunne man forestille sig, at de nordiske myter kun ville have historisk interesse, nu
hvor vi både har en anden religion, og hvor tilværelsen og samfundet ser så markant anderledes ud.
Men netop fordi de nordiske myter som andre myter handler om tilværelsens grundvilkår og livets
store spørgsmål, og fordi myter benytter sig af billedsprog og derfor kan forstås på forskellige
måder, kan de stadig ”bruges” til at forstå og tolke menneskelivet. I nyere tid var Grundtvig en af
dem, der gav de nordiske myter fornyet betydning. (Se lærerbaggrundsteksten om Grundtvig, hvor
hans forståelse af myterne er skitseret). Denne tradition blev fortsat inden for højskolebevægelsen
og har derfra bredt sig ud i skoleverdenen og til andre dele af samfundet.
I 1982 lagde Villy Sørensen i sin gendigtning af Ragnarok op til paralleller mellem den kolde krigs
terrorbalance og Ragnarokmyten. Og i hans udgave er der ingen ny verden efter ildstormen. I dag
bliver Ragnarok også af og til nævnt i forbindelse med ”klimatruslen”. Der er fx kommet en
novellesamling til mellemtrinnet, der hedder ”Fimbulsommer”. Altså med en tydelig henvisning til
Ragnaroks Fimbulvinter. Man kan spørge sig selv (og eleverne), om vi også i dag lever med en
fornemmelse af, at vores tilværelse trues af kaos. Og om de nordiske myter derfor kan bruges som
billeder på en nutidig grunderfaring.
Endelig lever myterne også hos de – ganske vist ret små – trossamfund i de nordiske lande, der
dyrker de gamle nordiske guder. Her i Danmark er Forn Sidr – Ase- og Vanetrosamfundet i
Danmark det mest udbredte.
5. SANG OG FÆLLESSKAB
Dette tema består af flg. elevmaterialer:
‐ 4 elevopgaver - Opgaver til Sang og fællesskab
‐ Dejlig er den himmel blå – oprindelig udgave med 19 vers – Elevbilag 8
‐ De 6 første menigheder – Elevbilag 9
‐ Om Hinduisme – Elevbilag 10
Formålet med dette tema er dels at henlede elevernes opmærksomhed på en drøftelse af Grundtvigs
pointe om, at det gør noget særligt ved mennesker, når de synger - og i særlig grad, når de gør det i
17

fællesskab. Sangene fra kan desuden henlede elevernes opmærksomhed på, at koder af forskellig
slags (herunder poesi) kan være nyttige til forståelsen og håndteringen af tilværelsen.
5.A VEJLEDNING TIL ELEVOPGAVERNE
OPGAVE 1 ‐ ”GRUNDTVIG HAVDE NOGET MED AT SYNGE”
Indled med at bede eleverne se de klip, der hører til opgave 1 (er beskrevet ved opgaven).
I arbejdet med dette tema er det uomgængeligt at synge, da det er en hovedpointe hos Grundtvig, at
ord først kommer til deres fulde ret, når de bliver levende, det vil sige tages i munden og siges eller
– endnu bedre - synges sammen. Temaet indledes derfor om muligt med at synge den eller de
tekster, der skal arbejdes med (”Dejlig er den himmel blå” og/eller ”Hvad er det, min Marie”). Til
begge sange findes forskellige melodier.
Den bedst kendte melodi til ”Dejlig er den himmel blå” blev først skrevet 30 år efter, at Grundtvig
havde skrevet teksten, og rytmen i salmen passer til mange forskellige melodier. Prøv fx at synge
den på ”I en kælder sort som kul” og snak med eleverne om, hvad melodien betyder for opfattelsen
af en tekst. Hvad betyder det fx at synge en julesalme på en melodi, man kender fra en anden
sammenhæng, der ikke har noget med jul at gøre.
”Hvad er det, min Marie” synges på to forskellige melodier. Prøv i samarbejde med musiklæreren at
synge dem begge. Noderne findes fx i den seneste udgave af Højskolesangen. Melodierne kan
desuden høres på www.hojskolesangbogen.dk. Drøft i fællesskab hvilken melodi, eleverne synes
passer bedst til teksten, og om melodier passer lige godt i forskellige sammenhænge.
Derefter læser eleverne på skift en strofe hver.
Drøft i forlængelse heraf virkningen af at synge ordene fremfor at læse dem. Lad eventuelt eleverne
komme med eksempler på sange, der med Maltes ord fra Pagten ”åbner ind til en anden verden”.
Lad – fx i samarbejde med musiklæreren - eleverne vælge forskellige fællessange og drøft de
stemninger, de enkelte sange skaber (jf opgave 1).
18

OPGAVE 2 ‐ ”DEJLIG ER DEN HIMMEL BLÅ”
Lad eleverne se de klip, der hører til opgave 2 (er beskrevet ved opgaven)
Kopier og uddel den originale udgave af salmen (Elevbilag 8) til eleverne sammen med opgaverne.
Opgaverne til salmen har til formål at udfolde Grundtvigs sproglige univers og måde at digte på for
eleverne. Fx i form af hans bevidste, enkle stil i det, han kalder en ”barnesalme” og hans måde at
udvide sproget og udfordre billeddannelsen hos læseren/den syngende på.
Jagten på salmens ”kodeord” – ordet stjerne i diverse varianter – er en måde at vise på, hvordan et
bestemt ord eller begreb kan være nøgle (kode) til forståelsen af en tekst.
Formålet med opgave 4 er ligeledes at få eleverne til at beskæftige sig indgående med salmeteksten.
Her skal eleverne endvidere hver have udleveret to blanke ark papir. I valg af kode kan man
eventuelt sige, at koden skal være en kode for ”det vigtigste i livet”, jf elevopgaverne til
”Kristenhedens Syvstjerne”. En måde at angive det rigtige ord på kunne være en 3-cifret kode. Fx
14,3,5 = strofe 14 linie 3 ord nr. 5.
Der samles i fællesskab op på de bud på koder, som eleverne er nået frem til.
OPGAVE 3 ‐ ”HVAD ER DET, MIN MARIE”
Lad eleverne se de klip, der hører til opgave 3 (er beskrevet ved opgaven).
Grundtvigs digt ”Hvad er det, min Marie” handler om forholdet mellem en mand og en kvinde, men
i Pagten forbindes indholdet mere med venskaber og forholdet mellem venner. Det vil derfor være
muligt i arbejdet med teksten at lægge vægten på det ene eller det andet af de forhold - eller på
begge - afhængigt af, hvad der er mest oplagt i den enkelte klasse.
Arbejdet med Paulus-teksten, som er inkluderet på elevarket, lægger op til en omfattende forståelse
af begrebet kærlighed, da der her både inddrages kærlighed som et guddommeligt begreb og – hvis
man taler om brugen af teksten ved begravelser – den kærlighed, der rækker ud over døden. Det vil
sige bliver ved med at eksistere, selvom den, som kærligheden gjaldt, dør.
OPGAVE 4 ‐ ”KRISTENHEDENS SYVSTJERNE”
Lad eleverne se de klip, der hører til opgave 4 (er beskrevet ved opgaven).
Kopier og uddel Elevbilag 9 til eleverne. Ved at inddrage stikordene fra afsnittet ovenfor (”De syv
menigheder”) til de udvalgte strofer fra ”Kristenhedens Syvstjerne”, kan der i fællesskab laves
nedslag i centrale perioder af kirkens historie.
19

Det er ikke specielt for kristendommen, at den har taget/tager farve af de kulturer, den har mødt.
Lad gennemgangen munde ud i en samtale om eksempler på, at den samme religion ser forskellig
ud i forskellige lande. Fx forskellige udgaver af kristendom, islam eller andre religioner, som
eleverne kender fra ferier, fremstillinger i medier, nærmiljø eller andet.
Der kan desuden trækkes forbindelser til temaet om nordisk mytologi for at finde fælles træk
imellem denne og kristendommen. Disse fælles træk vidner både om kristen påvirkning af den
overlevering, vi har af den nordiske mytologi og om den forestillingsverden, den nye tro,
kristendommen, mødte.
Ligesom der er lighedstræk mellem den nordiske gud Balder og Jesus, kan der i forbindelse med
elevernes undersøgelse af hinduismen sættes særligt fokus på forskelle og ligheder mellem den
hinduistiske gud Vishnu og Kristus (de forvandler sig begge fra guder til noget andet og mere
genkendeligt – Vishnu til en række dyr og mennesker og Kristus til et menneske).
Grundtvigs tanker om Indien har bredt sig til indiske digtere, filosoffer og skolefolk. En meget
berømt indisk premierminister (statsminister) Mahatma Gandhi (1869-1948), blev inspireret af
Grundtvig gennem en indisk digter, Tagore, der havde læst Grundtvig. Det var især Grundtvigs
tanker om, at alle – også kvinder, bønder og alle mulige andre - skulle have mulighed for at lære
noget for at få selvtillid nok til at være en aktiv del af samfundet, Gandhi syntes var en god ide. Af
samme grund forskes der den dag i dag i Grundtvig i Indien.
Der kan læses mere herom i nedenstående links, hvoraf eleverne godt vil kunne læse og forstå
udvalgte afsnit.
http://www.friskolebladet.dk/pdfer/2004/B310-13.PDF
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1850/query/indien/
http://www.aarhus.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=28936
I forbindelse med arbejdet med perlefiskeriet og den bibelske lignelse indledes med at se det
tilhørende klip.
Opgaven vil desuden kunne suppleres med en reference til ”Ringenes Herre”, der ligesom Pagten er
bygget over de grundlæggende dualismer mellem lys og mørke, sandhed og løgn, der spiller en stor
rolle i Grundtvigs univers. I ”Ringenes Herre” er ringen også en genstand (magtsymbol), som alle
vil eje, men som forandrer og ødelægger ringbæreren. Om muligt vises et uddrag fra filmen, fx
indledningen hvor troldmanden Gandalf opsøger hobitten Bilbo for at fortælle ham, at den ring, han
engang samlede op og nu går rundt med i lommen, ikke er en uskyldig tryllering, men en ond ring
skabt af Sauron, mørkets fyrste.
20

5.B BAGGRUND TIL LÆREREN
”GRUNDTVIG HAVDE NOGET MED AT SYNGE”
I Pagten spiller tre Grundtvig-digte og det at synge sammen en helt central rolle. Koderne til de tre
prøver, som Malte og Lyda skal løse for at finde Pagten, er knyttet til hvert sit digt af Grundtvig, og
de to af digtene ”virker” først, når de bliver sunget. Det tredje ”virker”, når det bliver læst højt.
I forbindelse med den første prøve viser det sig, at noderne til Dejlig er den himmel blå og
originaludgaven af salmen indeholder en kode, der fører til en hybenbusk ved Gudenåens udspring.
Her foreslår Lyda, at hun og Malte skal synge salmen. Det får Malte til at mindes noget, han har
hørt i skolen, ”Det levende ord. Det siger Helle (klasselæreren) altid...Grundtvig havde noget med
at synge”, og først da de sammen begynder at synge salmen, åbner hybenbusken sig og afslører en
tunnel ind i en anden verden.
Den anden prøve er knyttet til sangen Hvad er det, min Marie. Her gentager fænomenet ved
hybenbusken sig også for Gibbus og Rune. Først da de begynder at synge sangen, åbner busken sig
for dem.
Den tredje prøve er knyttet til Grundtvigs meget lange digt Kristenhedens Syvstjerne. Helle har
forklaret, at digtet er så langt, at det ikke er beregnet til at blive sunget, men derimod læst højt. Og
det virker, for da Lyda og Malte læser en udvalgt strofe af digtet op foran hybenbusken, åbner den
sig.
I den forstand fremgår Grundtvigs syn på sangens betydning meget klart af Pagten, og det
formuleres direkte af Malte i en dansktime, hvor de arbejder med Grundtvigs digte, ”Nogle af hans
tekster de...har sådan en anden verden, man kan komme ind i, når man synger dem”. Han tænker på
den erfaring, Lyda og han har gjort ude ved hybenbusken, men den ved Helle ikke noget om, så hun
opfatter udsagnet billedligt og svarer, ”Så ved at synge dem, kan man få adgang til en anden verden
sammen?”.
Samtidigt med at digtene giver adgang til en anden verden, repræsenterer længselsblomsten i Pagten
det, som lå Grundtvig meget på sinde. Nemlig at sange og salmer ikke skulle være udtryk for en
flugt eller en drøm om at komme væk fra verden, men en mulighed for at kaste nyt lys over det
forhåndenværende, håndgribelige liv. Derfor er langt de fleste af hans digte, salmer og sange
beregnet til fællessang. De var en mulighed for bogstaveligt talt at lægge ord i munden på folk, som
kunne give tro og håb og lyst til at leve - både igennem ordenes indhold og igennem det at synge
sammen. Han så også på det punkt sig selv som reformatoren Martin Luthers (1483-1546) arvtager.
Den reformation af kirken, Luther blev anledning til, lykkedes i meget høj grad, fordi Luther kunne
21

skrive salmer og på den måde fik spredt sit budskab, selvom meget få mennesker på det tidspunkt
kunne læse eller skrive. I mindre målestok kom Grundtvigs syn på mangt og meget til at præge det
danske samfund ved, at hans salmer og sange blev sunget som fællessang – ikke kun i kirkerne,
men også i skolerne og ikke mindst på højskolerne samt i mange andre sammenhænge.
GRUNDTVIG SOM SALMEDIGTER
Grundtvigs salmer og sange er ofte mere egnede til fællessang end andre salmedigteres, fordi de
ikke kun handler om menneskets indre sjæleliv, men om livet i meget bred forstand. Grundtvig var
ikke bange for at forbinde Gud med de fælles ydre ting: naturen, historien og de fællesskaber,
mennesker lever i (hjemme, i skolen, i kirken, i samfundet). Han var overbevidst om, at det
guddommelige både ved skabelsen og igennem Jesus, var blevet blandet ind i det menneskelige, så
de to ting aldrig kan skilles ad. Gør man det, kommer man ikke til at forstå nogen af delene.
Gud og det guddommelige er i Grundtvigs univers nogle andre ord for det, som mennesker længes
efter: mening, kærlighed, tilgivelse mv. Derfor er kristentro, ifølge Grundtvig, at have øje for og
turde tro på, at de ting allerede findes glimtvis her på jorden, og at mennesker kan gøre noget for, at
de skal komme til at fylde mere – på bekostning af deres modsætninger: meningsløshed, mangel på
kærlighed, tilgivelse mv. Det var troen herpå, der gav ham inspiration og mod til at kaste sig ud i så
mange forskellige ting og projekter med liv og lyst.
Hans salmer er i høj grad tænkt og skrevet ud fra, at de skulle bruges i kirken til gudstjenester. Det
betyder, at næsten alle Grundtvigs salmer er skrevet i vi-form (vi synger, vi samles, vi beder osv.).
De er skrevet til at blive sunget i fællesskab - modsat mange af de ældre salmedigteres, fx Kingo og
Brorsons salmer, der ofte er skrevet i jeg-form, fordi de handler om digterens eller den enkelte
kristnes tanker og tro.
Man kan sige, at Grundtvig moderniserede salmegenren. Gennem salmerne og det at synge
salmerne sammen ville han gøre folk gladere og styrke dem i troen. Tidligere salmedigtere havde
gjort Gud til en streng dommer, men Grundtvig fremstillede ham som en vældig, men kærlig
skikkelse. Tidligere havde man mere sunget om død og lidelse, og salmerne mindede om
klagesange. Grundtvig mente, at salmerne skulle være jubelsange, at de skulle genlyde af liv og
lyst, fordi det kristne budskab er budskabet om, at livet er stærkere end døden, og at Gud er en
kærlig Gud, der tilgiver mennesket dets synder.
En del af de ældre salmer er rene suk: ak, jeg skal dø, ak, jeg er en synder, men i følge Grundtvig
skulle det være mere tak, tak, tak, end ak, ak, ak. For Grundtvig var det livet på Jorden, der var
vigtigst. Han mente ikke, at man levede en hård tid på Jorden med mange prøvelser for så efter
døden at komme i Himlen. I de gamle salmer hed det, at der ikke er noget så herligt som Guds rige
- men det ligger på den anden side af dette liv - altså efter døden. Nej, siger Grundtvig, Guds rige er
22

også her på jorden. "Mit land, siger Herren, er himmel og jord - hvor kærlighed bor", hedder det i
salmen ”De levendes land”.
Det er i høj grad det, julen handler om, og som Grundtvig derfor digter om i sine julesalmer: At der
er skabt en ny forbindelse mellem himmel og jord, ved at Gud er kommet ned på jorden i skikkelse
af Jesus. Derfor kan man undre sig over, at følgende strofe fra den oprindelige udgave af Dejlig er
den himmel blå, der udtrykker denne pointe, ikke er kommet med i salmebogens version:
Østerlands de vise mænd
fandt dog stjernen der igen,
som de skued i det høje,
thi i barnets milde øje,
funklende og klar den sad.
DEJLIG ER DEN HIMMEL BLÅ
Da Grundtvig i 1810 afsluttede sine teologistudier ved Københavns Universitet og var klar til at
søge præstejob, passede det lige med, at hans gamle far, der var præst nede på Sydsjælland, trængte
hårdt til aflastning. Grundtvig havde dog ikke spor lyst til at vende hjem til sin fars præstegård. Han
havde høje tanker om sig selv og om at udrette noget stort inden for kirken og kulturen i Danmark.
Det gjorde man ikke fra Udby, hvor faderen boede.
Alligevel blev han nødt til at tage af sted, og hele efteråret plagedes han skiftevis af dårlig
samvittighed over for sin gamle far og høje tanker om sin egen betydning. Midt i december slog alle
de høje tanker over i den dybeste fortvivlelse. Grundtvig blev forskrækket over sine egne visioner,
fordi han kom i tvivl om, om han overhovedet selv var kristen. Det kan man blandt andet se i nogle
af udkastene til Dejlig er den himmel blå. Den havde som udgangspunkt en meget dyster tone:
Vi har en seng så bred og stor,
og sengen er den vide jord,
der må vi alle hvile....
Det lyder nærmest som begyndelsen på en begravelsessalme; Grundtvig står allerede med det ene
ben i graven og er tæt på at ryge ud i dyb fortvivlelse. Lidt senere kalder han dog sengen for en
“himmelseng”, og skriver linjen “den himmel er så dejlig blå”. Så gik han i stå.
Måske har han derefter - i tankerne eller i virkeligheden - lagt sig ned på jorden en mørk aften, og er
derved kommet til at se op. Og det, han så har set - den stjernefyldte vinterhimmel - har fået andre
23

tanker ind i hans hoved end tanker om jord, hvile og død. Under alle omstændigheder har linjen om
“den dejlige himmel blå” åbenbart været inspirerende for ham at gå og tænke på, for den 12.
december 1810 skrev han sangen færdig og tilføjede som afslutning på manuskriptet, “Herrens navn
være lovet og hans ubegribelige kærlighed priset”. Han følte tilsyneladende, at sangskriveriet var
lykkedes.
Som det fremgår af Pagten, var Dejlig er den himmel blå oprindeligt et digt på 19 strofer. Grundtvig
gav det overskriften ”De hellige tre Konger. (En barnesang)”, og han formulerer sig bevidst enkelt
og ligefremt heri. Han henvender sig direkte til børn og skriver fx ikke astrolog, men
”stjernemand”. Digtet blev trykt første gang i 1811 i et ugeblad udgivet af forfatteren Knud Lyhne
Rahbek. Efter at være blevet forkortet og omformuleret flere gange blev det som en salme optaget i
salmebøgerne, første gang i 1855 og senest i Den Danske Salmebog fra 2002, hvor salmen har 7
strofer.
Salmen blev begyndelsen på en omfattende modernisering af hele salmegenren. På det tidspunkt
havde man i kirken en salmebog, hvor al bibelhistorie næsten var blevet renset ud. Det betød, at
salmerne var meget lidt fortællende og svære at forstå. I julesalmerne forekom fx ikke ord som
Betlehem, stald og engle. Med “Dejlig er den himmel blå” fornemmede Grundtvig, at han havde
fundet ned til en kilde, der var god at skrive salmer på, nemlig historierne fra Bibelen.
Og det gik han så ellers i gang med, og det blev til hans kæmpe sangværk til kirken og det danske
folk. Ca. 1.600 salmer og sange skrev han til brug i kirken og i andre sammenhænge. En sang eller
salme hver 14. dag, hvis man regner fra det tidspunkt, hvor han lærte at skrive. Nogle digtede han
selv, andre var gendigtninger af gamle salmer. Cirka en tredjedel af de 791 salmer i Den danske
Salmebog har Grundtvig skrevet eller gendigtet, og han er den salmedigter, der er repræsenteret
med flest salmer i salmebogen.
HVAD ER DET, MIN MARIE!
I vinteren 1845-46 var en usædvanlig kvinde mødt op hjemme hos Grundtvig. Hun hed Marie Toft,
var enke og drev en stor gård, Rønnebæksholm, nede ved Næstved. Hun var meget optaget af
kirkelige forhold og opsøgte Grundtvig for at høre hans mening om nogle ting. De var langt fra
enige, men Marie Toft gjorde et stærkt indtryk på Grundtvig, og i de følgende år skrev de sammen
og mødtes med jævne mellemrum og fortsatte deres samtaler.
Den 14. januar 1851 døde Grundtvigs hustru gennem 32 ½ år, Lise, efter længere tids sygdom. Et
halvt år efter sendte han et frierbrev til Marie på Rønnebæksholm. Hun svarede ja, og de
offentliggjorde deres forlovelse.
24

Det vakte stor forargelse. Dels fordi det var så kort tid efter Lises død, dels på grund af
aldersforskellen mellem Grundtvig, der da var 67 år gammel, og Marie Toft, der var 37 år. Desuden
fandt man det lidt betænkeligt, at hun var velhavende, hvad han bestemt ikke var. Det passede
imidlertid meget godt med, hvordan han før havde opført sig, mente mange. »Det var ingenlunde
uventet,« som enkedronning Caroline Amalie spidst bemærkede, da hun fik nyheden.
I august måned fyldte Marie 38 år. Grundtvig rejste ned til Rønnebæksholm for at fejre dagen og
deres forelskelse. Han skrev hele to fødselsdagsdigte til hende. Det ene blev senere til sangen Hvad
er det, min Marie. I det andet friede han igen: Tag hel mig og holden, som for dig jeg står/som
skjalden, så knolden med askegråt hår/som præsten, så branden og folketingsmanden/Jeg tager dig
hel - som du er.
21. oktober blev de gift i Brøndbyvester kirke. Grundtvig gik efter sigende meget uroligt rundt lige
før vielsen, for hans to voksne sønner var ikke dukket op. De var heller ikke meget for forholdet til
Marie, men ankom dog i sidste øjeblik. Caroline Amalie sendte trods alt også parret et kærligt
lykønskningsbrev, og efterhånden fik de nygiftes kærlighed den offentlige forargelse til at
fordampe. De købte en herskabelig bolig ved Frederiksholms Kanal, men tilbragte så meget tid som
muligt på Rønnebæksholm. Den tid blev den lykkeligste og mest fredfyldte i Grundtvigs liv.
Forargelsen over Grundtvig skyldtes også, at han i samme efterår havde givet en epokegørende lille
bog, Clara Raphael – tolv breve, en positiv anmeldelse. Bogen var skrevet af den 20-årige Mathilde
Fibiger, og rejste kritiske spørgsmål vedrørende synet på kvinder og kvinders stilling i samfundet.
Den skulle vise sig at blive startskuddet til den danske kvindebevægelse, men blev i 1851 modtaget
hadefuldt og totalt afvisende af alle de toneangivende (mænd).
De tanker, Grundtvig havde gjort sig ved læsningen af Mathilde Fibigers bog spiller derfor
formentligt også med i digtet til Marie. Han havde i hende mødt en kvinde, han følte sig jævnbyrdig
med, men også udfodret af.
Digtet til Marie sammenfatter på mange måder pointen i Pagten, nemlig at kærlighed og venskab er
i stand til at bygge bro over menneskers forskellighed, så de tilsammen bliver en styrke. Digtet
indgår kun i uddrag i Pagten, men findes i sin helhed i Højskolesangbogen med to melodier. En af
Evert Taube (1890 – 1976) bearbejdet af Per Warming, og en af Hans Holm.
Tre år efter brylluppet, den 15. maj 1854, fødte Marie en søn. Men hun var blevet alvorligt syg, og
den 9. juli 1854 døde hun. Den 70-årige Grundtvig sad da tilbage med en lille søn på to måneder.
Han digtede og prædikede sig ud af sin store sorg, og i 1857 skete det igen: Grundtvig forlovede sig
for tredje gang. Denne gang med enkefru Asta Reedtz. Hun var 45 år yngre end ham, og et par år
senere fik de en lille datter. Da var Grundtvig 76 år gammel.
25

Mellem stierne ved Ganges
klarlig både før og nu
mange var den gamle slanges
som til træskhed kun er dru
dog i perlefiskeriet
ingensteds så vel indviet
var man, som i Hindostan!
KRISTENHEDENS SYVSTJERNE
På samme måde som Grundtvig så både det enkelte menneskes livshistorie og hele verdenshistorien
som en vækst imod klarhed, så han også kirkens historie som en fortsat udfoldelse af den sandhed,
der efter hans mening lå i Bibelen. Han kendte både kirkehistorien og Bibelen ud og ind, og hans
indsigt i begge dele smeltede i 1854 - 1855 sammen med hans poetiske åre. Det blev til et syn
inspireret af det sære skrift, Johannes’ Åbenbaring, det sidste skrift i Bibelen. Synet kom ikke
dumpende til Grundtvig, det var tværtimod de tanker, der havde været undervejs i 50 år, der nu var
vokset til klarhed og fik form i et læredigt med mere end 800 strofer, ”Kristenhedens Syvstjerne".
Det forudsætter stor indsigt i både historie, mytologi, teologi og bibelkundskab at følge Grundtvigs
tanker digtet igennem. Han skriver da også selv i sin indledning, at det ville føre for vidt med
forklarende noter, og at det desuden kun ville ”nære den falske forestilling, at man, for at have gavn
og glæde af et skjalde-kvad, må kunne gøre sig rede for alle enkeltheder, skønt det er mere end
skjalden selv kan.”
”Kristenhedens Syvstjerne" tager udgangspunkt i de syv menigheder, som nævnes i begyndelsen af
Johannes' Åbenbaring (kapitel 1–3). De kobles i Grundtvigs digt sammen med de syv menigheder,
som der i Det nye Testamente findes breve til fra Paulus samt syv perioder i kirkens og
kristendommens historie. Hver af de syv perioder har, som Grundtvig ser det, begrebet noget af
kristendommens indhold og derved bidraget med noget forskelligt til forståelsen af den.
Digtet er udgivet mange gange og i forskellige varianter. Man vil derfor kunne støde på udgaver
med et andet antal strofer end de 835, som Helle i Pagten fortæller, at det består af, og som
indebærer, at strofen om Ganges og perlefiskeriet er strofe nummer 796. Et ganske kort uddrag af
digtet – 9 strofer om den nordiske menighed – er optaget i Højskolesangbogen som sangen ”Ingen
har guldtårer fældet”, og har (som Helle også forklarer) en melodi komponeret af Oluf Ring i 1938.
26

I digtet beskrev Grundtvig 7 kristne menigheder:
1. Den hebraiske menighed spejler sig i Efeserbrevet. Denne menighed er kirkens moderskød, fordi
den har båret alle de bibelske myter og personer, først og fremmest Maria, der i bogstavelig forstand
bar Guds søn. Men Israel (hebræerne) tog ikke imod kristendommen, så dens budskab, som
Grundtvig symboliserer ved en syvarmet lysestage, rykkede videre.
2. Den græske menighed spejler sig i Korintherbrevene. I den græsksprogede verden fandt
kristendommen mere fodfæste, skønt dens billedsprog forekom barnligt sammenlignet med græsk
filosofi. Budskabet begyndte dog at stivne, da det blev skrevet ned.
3. Den latinske menighed spejler sig i Romerbrevet, og i romerriget blev den nye tro virkelig
konsolideret. Det betød til gengæld opbygning af en pavemagt, og en sådan magt over troen var i
Grundtvigs øjne livsfarlig for troen, der kun kan trives i frihed. Desuden harcellerer han over
cølibatet og mange års formidling af kristendom på et sprog (latin), som kun få mennesker kan
forstå.
4. Den angelsaksiske menighed spejler sig i Filipperbrevet. I England vristede kristendommen sig
fri af pavemagten og forbandt sig med en kultur (en ånd), der i Grundtvig øjne var mere lydhør over
for dens sande indhold. Han var livet igennem meget vild med England, og understreger i digtet, at
det er med munke herfra kristendommen kom til Norden.
5. Den tyske menighed spejler sig i Galaterbrevet, for i dette Paulus-brev står de ord, der er centrale
for det helt afgørende, som Luther og reformationen bidrog med i kristendommens historie: Et
menneske gøres ikke retfærdigt af lovgerninger, men ved tro på Jesus Kristus. Men kun Luther selv
så (som Odin) klart. For hans efterfølgere blev nytolkningen af Bibelens ord til tro på Bibelen i
stedet for på dens budskab.
6. Den nordiske menighed spejler sig i Kolossenserbrevet. Den nordiske mytologi lagde med
Ragnarok og forventningen om noget nyt i Grundtvigs øjne i den grad op til kristendommen. Det
var en af flere grunde til, at han mente, folk i Norden var særlig modtagelig for det kristne
evangelium og dermed kunne gætte dens gådefulde indhold.
7. Den sidste menighed spejler sig i Thessalonikerbrevene, og hvor den vil findes, ved kun Gud; det
er syvstjernens hemmelighed. Men Grundtvig gætter på, at det vil være i ”Hindostan”/i Indien. Dér
27

er kristendommen endnu ikke slået igennem, men vil kunne gøre det, fordi folk der har ”sans for det
høje og det dybe” i form af gammel visdom. Og Grundtvig kan ikke stå for parallellen mellem
perlefiskeriet dér og den lille lignelse i Matthæusevangeliet 13,45.
6. LINKS OG LITTERATUR
• Om Grundtvig: Se www.grundtvig.dk
• Lars Nymark Heilesen og Helle Krogh Madsen, Bliv klogere på livet med Grundtvig,
Gyldendal 2006
• http://home.hib.no/mediesenter/asgard/dansk/mainpage.htm Her findes myten om Balders
død som interaktiv fortælling.
• På Emu er der desuden gode links til sider med såvel Grundtvig som nordisk mytologi.
• I John Rydahls På jagt efter virkeligheden 1 og 2 fra Religions Pædagogisk Forlag arbejdes
der med ”livets begyndelse” og ”livets afslutning.” Her gennemgås de to nordiske myter.
• Anders Bæksted: Nordiske guder og helte. Politikens forlag 2001. Gengivelse af myterne
samt information om kilderne til myterne.
• Villy Sørensen: Ragnarok. Centrum 1982
• Vagn Lundbye: Det Nordiske Testamente. Aschehoug 2007. Bl.a. med gendigtning af
Vølvens spådom.
• Ny serie fra Flachs Forlag om myter fra hele verden.
28