Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR

More documents

Recommendations

Info

4.B BAGGRUND TIL LÆREREN KILDERNE TIL DE NORDISKE MYTER Kilderne til den nordiske mytologi findes ikke i et enkelt skrift, men er spredt i mange forskellige mindre skrifter, hvoraf mange er særdeles vanskelige at tyde. Der er i flere tilfælde forskellige udgaver af myterne – også af de to myter i dette materiale. Derfor er der også en del forskelle mellem de mange moderne gendigtninger, som ofte benyttes i undervisningsmæssig sammenhæng. Det mest omfattende og sammenhængende kildeskrift til den nordiske mytologi er Snorres Edda fra 120- tallet. Snorre var selv kristen, men har ønsket at fastholde fortidens fortællinger og myter for eftertiden. Snorres Edda bygger på ældre skrifter, hvoraf mange siden er gået tabt, så det er ikke muligt at vurdere, i hvor høj grad Snorre selv har digtet med. Nogle forskere mener fx, at passagen om tilblivelsen af en ny verden efter Ragnarok er en kristen efterbearbejdning, mens andre mener, at det er et originalt norrønt træk. Der er dog enighed blandt forskerne om, at Snorres Edda er en væsentlig og værdifuld kilde. Tilblivelses- og ragnarok-fortællingerne i dette materiale ligger tæt på Snorres version. De to myter er her gengivet i den kortest mulige form. Sprogligt er der tilstræbt en knap, nærmest versagtig stil. Desuden er varme/kulde temaet trukket tydeligt op, uden at der dog er ændret på myten. Hvis man ønsker at arbejde med en lidt større bid at mytestoffet, vil det være naturligt at lade tilblivelsesmyten gå over i en bredere beskrivelse af verdensbilledet. I denne udgave er der kun medtaget de elementer, der er nødvendige for at forstå den efterfølgende Ragnarokmyte. Man kan også vælge at arbejde med myten om Balders død og den efterfølgende afstraffelse af Loke, da denne myte er en del af optakten til Ragnarok. Der findes en god interaktiv udgave af myten om Balders død på http://home.hib.no/mediesenter/asgard/dansk/mainpage.htm. TOLKNING AF DE NORDISKE MYTER Næsten alle kulturer og religioner har myter, der fortæller om, hvordan verden blev til. Og de fleste har også myter, der beskriver, hvordan verden vil gå under eller blive afgørende forvandlet. I kristendommen findes skabelsesmyterne i 1. Mosebog kap.1 og 2. Historien om syndfloden (1. Mosebog, kap. 6-9) er en undergangsmyte, mens skriftet Johannes’ Åbenbaring snarere er en undergangsvision eller undergangsprofeti. En skabelsesmyte har ét hovedformål: At give en holdbar tydning af tilværelsen. Myten fortæller, hvorfor tilværelsen er indrettet, som den er. Myten bygger en stærk bro mellem mennesket og verden. 14
Dette formål understøtter pointen om, at myter er grundfortællinger, der hjælper mennesker med at finde svar på tilværelsens store spørgsmål om formål, mening og om godt og ondt. Og man kan under alle omstændigheder lære meget om et folk – fortidigt eller nutidigt – ved at studere dets myter. Så hvis vi vil lære noget om vores vikingeforfædre, er de nordiske myter en vigtig kilde. Især fordi der næsten ikke findes andre skriftlige vidnesbyrd fra den tid. Myterne og arkæologien er de vigtigste kilder til vores viden om de gamle nordboeres liv. Og hvad kan vi så lære om tilværelsens store spørgsmål og om nordboernes liv ud fra myterne? Centralt i de nordiske myter står kampen mellem kaosmagterne og gudernes orden. Kaosmagterne – repræsenteret af jætter og uhyrer – truer hele tiden med at destruere verden. Det eneste, der forhindrer dette, er gudernes orden, en orden som gudefællesskabet hele tiden må kæmpe for at opretholde. Netop kaos og orden er de grundlæggende modsætninger i det nordiske univers, og ikke godt og ondt. Selvom de to begrebspar har meget til fælles, er de dog ikke sammenfaldende. Hvor vi i dag lægger meget vægt på, hvad der moralsk er rigtigt og forkert og forbinder dette med godt og ondt, var det vigtigt for nordboen at gøre det nødvendige, for at tilværelsens orden kunne opretholdes. Ikke alle handlinger var dog acceptable. Der var et stærkt æreskodeks, der fx var knyttet til ordholdenhed, til mod og til slægtens omdømme. ”Orden” er tæt forbundet med ”fred”. Det at skabe og opretholde freden er den helt gennemgående bestræbelse i både gudemyterne og heltefortællingerne. Vi må forestille os, at nordboerne, på samme måde som i myterne, har oplevet deres tilværelse som truet af kaos og destruktion. Høsten kunne slå fejl, krige og plyndring kunne udslette en landsby på få timer, landsbyens mænd kunne blive dræbt på plyndrings- eller handelstogt, eller de kunne drukne under en storm. Endelig var sygdomme en evig trussel. Den orden og tryghed som landsbyen og slægten udgjorde, blev i mytesproget til gudernes orden. Nordboerne har simpelthen oplevet deres tilværelse som en evig kampplads mellem kaos og orden – mellem opretholdelse og destruktion. Ved at ofre til de forskellige guder kunne man aktivt medvirke til at holde kaos og ødelæggelse på afstand. Frej, Freja og Njord kunne således hjælpe med frugtbarhed på marken og i sengehalmen, mens Odin, Tor og Tyr blev anråbt omkring krig og kamp. (Men vi savner viden om, hvilke rolle de forskellige guder har haft ift. kult og ofring. Guderne kendes næsten udelukkende fra myterne) Den gennemgående verdensorden i de nordiske myter med stærke kaosmagter og stærke livsopretholdende guder grundlægges allerede i skabelsesmyten. Jætterne og guderne har hver deres slægt. Ymer er stamfader til jætterne, og Bure er stamfader til guderne. Gudernes første handling er at dræbe jætternes stamfader Ymer. Fjendskabet mellem de to slægter – dvs. modsætningen mellem kaos og orden – er derfor ældre end verden selv, idet verden jo først blev skabt efter drabet på Ymer. Men samtidig med at guder og jætter er fjender, blander de sig også med hinanden. Gudernes stamfader Bure får børn med jætten Bestla, så Odins mor er faktisk en jætte. Og både Njord og Frej 15
Page 1 and 2: LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen
Page 3 and 4: Elevarbejde I de enkelte temaer er
Page 5 and 6: Herefter skal eleverne parvis eller
Page 7 and 8: Der er ikke opgaver specielt til Za
Page 9 and 10: Omvendt er myter ikke tilfældige h
Page 11 and 12: OPGAVE 4 - FREMSTILLING AF BILLEDT
Page 13: • Odin, Vile og Ve dræber Ymer
Page 17 and 18: sidst lægges øde af Surts ildstor
Page 19 and 20: OPGAVE 2 ‐ ”DEJLIG ER DEN HIMME
Page 21 and 22: 5.B BAGGRUND TIL LÆREREN ”GRUNDT
Page 23 and 24: også her på jorden. "Mit land, si
Page 25 and 26: Det vakte stor forargelse. Dels for
Page 27 and 28: I digtet beskrev Grundtvig 7 kristn

Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?