Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR
Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR
Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I digtet beskrev <strong>Grundtvig</strong> 7 kristne menigheder:<br />
1. Den hebraiske menighed spejler sig i Efeserbrevet. Denne menighed er kirkens moderskød, fordi<br />
den har båret alle de bibelske myter <strong>og</strong> personer, først <strong>og</strong> fremmest Maria, der i b<strong>og</strong>stavelig forstand<br />
bar Guds søn. Men Israel (hebræerne) t<strong>og</strong> ikke imod kristendommen, så dens budskab, som<br />
<strong>Grundtvig</strong> symboliserer ved en syvarmet lysestage, rykkede videre.<br />
2. Den græske menighed spejler sig i Korintherbrevene. I den græskspr<strong>og</strong>ede verden fandt<br />
kristendommen mere fodfæste, skønt dens billedspr<strong>og</strong> forekom barnligt sammenlignet med græsk<br />
filosofi. Budskabet begyndte d<strong>og</strong> at stivne, da det blev skrevet ned.<br />
3. Den latinske menighed spejler sig i Romerbrevet, <strong>og</strong> i romerriget blev den nye tro virkelig<br />
konsolideret. Det betød <strong>til</strong> gengæld opbygning af en pavemagt, <strong>og</strong> en sådan magt over troen var i<br />
<strong>Grundtvig</strong>s øjne livsfarlig for troen, der kun kan trives i frihed. Desuden harcellerer han over<br />
cølibatet <strong>og</strong> mange års formidling af kristendom på et spr<strong>og</strong> (latin), som kun få mennesker kan<br />
forstå.<br />
4. Den angelsaksiske menighed spejler sig i Filipperbrevet. I England vristede kristendommen sig<br />
fri af pavemagten <strong>og</strong> forbandt sig med en kultur (en ånd), der i <strong>Grundtvig</strong> øjne var mere lydhør over<br />
for dens sande indhold. Han var livet igennem meget vild med England, <strong>og</strong> understreger i digtet, at<br />
det er med munke herfra kristendommen kom <strong>til</strong> Norden.<br />
5. Den tyske menighed spejler sig i Galaterbrevet, for i dette Paulus-brev står de ord, der er centrale<br />
for det helt afgørende, som Luther <strong>og</strong> reformationen bidr<strong>og</strong> med i kristendommens historie: Et<br />
menneske gøres ikke retfærdigt af lovgerninger, men ved tro på Jesus Kristus. Men kun Luther selv<br />
så (som Odin) klart. For hans efterfølgere blev nytolkningen af Bibelens ord <strong>til</strong> tro på Bibelen i<br />
stedet for på dens budskab.<br />
6. Den nordiske menighed spejler sig i Kolossenserbrevet. Den nordiske mytol<strong>og</strong>i lagde med<br />
Ragnarok <strong>og</strong> forventningen om n<strong>og</strong>et nyt i <strong>Grundtvig</strong>s øjne i den grad op <strong>til</strong> kristendommen. Det<br />
var en af flere grunde <strong>til</strong>, at han mente, folk i Norden var særlig modtagelig for det kristne<br />
evangelium <strong>og</strong> dermed kunne gætte dens gådefulde indhold.<br />
7. Den sidste menighed spejler sig i Thessalonikerbrevene, <strong>og</strong> hvor den vil findes, ved kun Gud; det<br />
er syvstjernens hemmelighed. Men <strong>Grundtvig</strong> gætter på, at det vil være i ”Hindostan”/i Indien. Dér<br />
27
Change language