Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR

Dette formål understøtter pointen om, at myter er grundfortællinger, der hjælper mennesker med at
finde svar på tilværelsens store spørgsmål om formål, mening og om godt og ondt.
Og man kan under alle omstændigheder lære meget om et folk – fortidigt eller nutidigt – ved at
studere dets myter. Så hvis vi vil lære noget om vores vikingeforfædre, er de nordiske myter en
vigtig kilde. Især fordi der næsten ikke findes andre skriftlige vidnesbyrd fra den tid. Myterne og
arkæologien er de vigtigste kilder til vores viden om de gamle nordboeres liv.
Og hvad kan vi så lære om tilværelsens store spørgsmål og om nordboernes liv ud fra myterne?
Centralt i de nordiske myter står kampen mellem kaosmagterne og gudernes orden. Kaosmagterne –
repræsenteret af jætter og uhyrer – truer hele tiden med at destruere verden. Det eneste, der
forhindrer dette, er gudernes orden, en orden som gudefællesskabet hele tiden må kæmpe for at
opretholde. Netop kaos og orden er de grundlæggende modsætninger i det nordiske univers, og ikke
godt og ondt. Selvom de to begrebspar har meget til fælles, er de dog ikke sammenfaldende. Hvor
vi i dag lægger meget vægt på, hvad der moralsk er rigtigt og forkert og forbinder dette med godt og
ondt, var det vigtigt for nordboen at gøre det nødvendige, for at tilværelsens orden kunne
opretholdes. Ikke alle handlinger var dog acceptable. Der var et stærkt æreskodeks, der fx var
knyttet til ordholdenhed, til mod og til slægtens omdømme. ”Orden” er tæt forbundet med ”fred”.
Det at skabe og opretholde freden er den helt gennemgående bestræbelse i både gudemyterne og
heltefortællingerne.
Vi må forestille os, at nordboerne, på samme måde som i myterne, har oplevet deres tilværelse som
truet af kaos og destruktion. Høsten kunne slå fejl, krige og plyndring kunne udslette en landsby på
få timer, landsbyens mænd kunne blive dræbt på plyndrings- eller handelstogt, eller de kunne
drukne under en storm. Endelig var sygdomme en evig trussel. Den orden og tryghed som
landsbyen og slægten udgjorde, blev i mytesproget til gudernes orden. Nordboerne har simpelthen
oplevet deres tilværelse som en evig kampplads mellem kaos og orden – mellem opretholdelse og
destruktion. Ved at ofre til de forskellige guder kunne man aktivt medvirke til at holde kaos og
ødelæggelse på afstand. Frej, Freja og Njord kunne således hjælpe med frugtbarhed på marken og i
sengehalmen, mens Odin, Tor og Tyr blev anråbt omkring krig og kamp. (Men vi savner viden om,
hvilke rolle de forskellige guder har haft ift. kult og ofring. Guderne kendes næsten udelukkende fra
myterne)
Den gennemgående verdensorden i de nordiske myter med stærke kaosmagter og stærke
livsopretholdende guder grundlægges allerede i skabelsesmyten. Jætterne og guderne har hver deres
slægt. Ymer er stamfader til jætterne, og Bure er stamfader til guderne. Gudernes første handling er
at dræbe jætternes stamfader Ymer. Fjendskabet mellem de to slægter – dvs. modsætningen mellem
kaos og orden – er derfor ældre end verden selv, idet verden jo først blev skabt efter drabet på
Ymer. Men samtidig med at guder og jætter er fjender, blander de sig også med hinanden. Gudernes
stamfader Bure får børn med jætten Bestla, så Odins mor er faktisk en jætte. Og både Njord og Frej
15