Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR

More documents

Recommendations

Info

skrive salmer og på den måde fik spredt sit budskab, selvom meget få mennesker på det tidspunkt kunne læse eller skrive. I mindre målestok kom Grundtvigs syn på mangt og meget til at præge det danske samfund ved, at hans salmer og sange blev sunget som fællessang – ikke kun i kirkerne, men også i skolerne og ikke mindst på højskolerne samt i mange andre sammenhænge. GRUNDTVIG SOM SALMEDIGTER Grundtvigs salmer og sange er ofte mere egnede til fællessang end andre salmedigteres, fordi de ikke kun handler om menneskets indre sjæleliv, men om livet i meget bred forstand. Grundtvig var ikke bange for at forbinde Gud med de fælles ydre ting: naturen, historien og de fællesskaber, mennesker lever i (hjemme, i skolen, i kirken, i samfundet). Han var overbevidst om, at det guddommelige både ved skabelsen og igennem Jesus, var blevet blandet ind i det menneskelige, så de to ting aldrig kan skilles ad. Gør man det, kommer man ikke til at forstå nogen af delene. Gud og det guddommelige er i Grundtvigs univers nogle andre ord for det, som mennesker længes efter: mening, kærlighed, tilgivelse mv. Derfor er kristentro, ifølge Grundtvig, at have øje for og turde tro på, at de ting allerede findes glimtvis her på jorden, og at mennesker kan gøre noget for, at de skal komme til at fylde mere – på bekostning af deres modsætninger: meningsløshed, mangel på kærlighed, tilgivelse mv. Det var troen herpå, der gav ham inspiration og mod til at kaste sig ud i så mange forskellige ting og projekter med liv og lyst. Hans salmer er i høj grad tænkt og skrevet ud fra, at de skulle bruges i kirken til gudstjenester. Det betyder, at næsten alle Grundtvigs salmer er skrevet i vi-form (vi synger, vi samles, vi beder osv.). De er skrevet til at blive sunget i fællesskab - modsat mange af de ældre salmedigteres, fx Kingo og Brorsons salmer, der ofte er skrevet i jeg-form, fordi de handler om digterens eller den enkelte kristnes tanker og tro. Man kan sige, at Grundtvig moderniserede salmegenren. Gennem salmerne og det at synge salmerne sammen ville han gøre folk gladere og styrke dem i troen. Tidligere salmedigtere havde gjort Gud til en streng dommer, men Grundtvig fremstillede ham som en vældig, men kærlig skikkelse. Tidligere havde man mere sunget om død og lidelse, og salmerne mindede om klagesange. Grundtvig mente, at salmerne skulle være jubelsange, at de skulle genlyde af liv og lyst, fordi det kristne budskab er budskabet om, at livet er stærkere end døden, og at Gud er en kærlig Gud, der tilgiver mennesket dets synder. En del af de ældre salmer er rene suk: ak, jeg skal dø, ak, jeg er en synder, men i følge Grundtvig skulle det være mere tak, tak, tak, end ak, ak, ak. For Grundtvig var det livet på Jorden, der var vigtigst. Han mente ikke, at man levede en hård tid på Jorden med mange prøvelser for så efter døden at komme i Himlen. I de gamle salmer hed det, at der ikke er noget så herligt som Guds rige - men det ligger på den anden side af dette liv - altså efter døden. Nej, siger Grundtvig, Guds rige er 22
også her på jorden. "Mit land, siger Herren, er himmel og jord - hvor kærlighed bor", hedder det i salmen ”De levendes land”. Det er i høj grad det, julen handler om, og som Grundtvig derfor digter om i sine julesalmer: At der er skabt en ny forbindelse mellem himmel og jord, ved at Gud er kommet ned på jorden i skikkelse af Jesus. Derfor kan man undre sig over, at følgende strofe fra den oprindelige udgave af Dejlig er den himmel blå, der udtrykker denne pointe, ikke er kommet med i salmebogens version: Østerlands de vise mænd fandt dog stjernen der igen, som de skued i det høje, thi i barnets milde øje, funklende og klar den sad. DEJLIG ER DEN HIMMEL BLÅ Da Grundtvig i 1810 afsluttede sine teologistudier ved Københavns Universitet og var klar til at søge præstejob, passede det lige med, at hans gamle far, der var præst nede på Sydsjælland, trængte hårdt til aflastning. Grundtvig havde dog ikke spor lyst til at vende hjem til sin fars præstegård. Han havde høje tanker om sig selv og om at udrette noget stort inden for kirken og kulturen i Danmark. Det gjorde man ikke fra Udby, hvor faderen boede. Alligevel blev han nødt til at tage af sted, og hele efteråret plagedes han skiftevis af dårlig samvittighed over for sin gamle far og høje tanker om sin egen betydning. Midt i december slog alle de høje tanker over i den dybeste fortvivlelse. Grundtvig blev forskrækket over sine egne visioner, fordi han kom i tvivl om, om han overhovedet selv var kristen. Det kan man blandt andet se i nogle af udkastene til Dejlig er den himmel blå. Den havde som udgangspunkt en meget dyster tone: Vi har en seng så bred og stor, og sengen er den vide jord, der må vi alle hvile.... Det lyder nærmest som begyndelsen på en begravelsessalme; Grundtvig står allerede med det ene ben i graven og er tæt på at ryge ud i dyb fortvivlelse. Lidt senere kalder han dog sengen for en “himmelseng”, og skriver linjen “den himmel er så dejlig blå”. Så gik han i stå. Måske har han derefter - i tankerne eller i virkeligheden - lagt sig ned på jorden en mørk aften, og er derved kommet til at se op. Og det, han så har set - den stjernefyldte vinterhimmel - har fået andre 23
Page 1 and 2: LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen
Page 3 and 4: Elevarbejde I de enkelte temaer er
Page 5 and 6: Herefter skal eleverne parvis eller
Page 7 and 8: Der er ikke opgaver specielt til Za
Page 9 and 10: Omvendt er myter ikke tilfældige h
Page 11 and 12: OPGAVE 4 - FREMSTILLING AF BILLEDT
Page 13 and 14: • Odin, Vile og Ve dræber Ymer
Page 15 and 16: Dette formål understøtter pointen
Page 17 and 18: sidst lægges øde af Surts ildstor
Page 19 and 20: OPGAVE 2 ‐ ”DEJLIG ER DEN HIMME
Page 21: 5.B BAGGRUND TIL LÆREREN ”GRUNDT
Page 25 and 26: Det vakte stor forargelse. Dels for
Page 27 and 28: I digtet beskrev Grundtvig 7 kristn

Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?