Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR

Mellem stierne ved Ganges
klarlig både før og nu
mange var den gamle slanges
som til træskhed kun er dru
dog i perlefiskeriet
ingensteds så vel indviet
var man, som i Hindostan!
KRISTENHEDENS SYVSTJERNE
På samme måde som Grundtvig så både det enkelte menneskes livshistorie og hele verdenshistorien
som en vækst imod klarhed, så han også kirkens historie som en fortsat udfoldelse af den sandhed,
der efter hans mening lå i Bibelen. Han kendte både kirkehistorien og Bibelen ud og ind, og hans
indsigt i begge dele smeltede i 1854 - 1855 sammen med hans poetiske åre. Det blev til et syn
inspireret af det sære skrift, Johannes’ Åbenbaring, det sidste skrift i Bibelen. Synet kom ikke
dumpende til Grundtvig, det var tværtimod de tanker, der havde været undervejs i 50 år, der nu var
vokset til klarhed og fik form i et læredigt med mere end 800 strofer, ”Kristenhedens Syvstjerne".
Det forudsætter stor indsigt i både historie, mytologi, teologi og bibelkundskab at følge Grundtvigs
tanker digtet igennem. Han skriver da også selv i sin indledning, at det ville føre for vidt med
forklarende noter, og at det desuden kun ville ”nære den falske forestilling, at man, for at have gavn
og glæde af et skjalde-kvad, må kunne gøre sig rede for alle enkeltheder, skønt det er mere end
skjalden selv kan.”
”Kristenhedens Syvstjerne" tager udgangspunkt i de syv menigheder, som nævnes i begyndelsen af
Johannes' Åbenbaring (kapitel 1–3). De kobles i Grundtvigs digt sammen med de syv menigheder,
som der i Det nye Testamente findes breve til fra Paulus samt syv perioder i kirkens og
kristendommens historie. Hver af de syv perioder har, som Grundtvig ser det, begrebet noget af
kristendommens indhold og derved bidraget med noget forskelligt til forståelsen af den.
Digtet er udgivet mange gange og i forskellige varianter. Man vil derfor kunne støde på udgaver
med et andet antal strofer end de 835, som Helle i Pagten fortæller, at det består af, og som
indebærer, at strofen om Ganges og perlefiskeriet er strofe nummer 796. Et ganske kort uddrag af
digtet – 9 strofer om den nordiske menighed – er optaget i Højskolesangbogen som sangen ”Ingen
har guldtårer fældet”, og har (som Helle også forklarer) en melodi komponeret af Oluf Ring i 1938.
26