Lærervejledning til Pagten og Grundtvig - DR

5.B BAGGRUND TIL LÆREREN
”GRUNDTVIG HAVDE NOGET MED AT SYNGE”
I Pagten spiller tre Grundtvig-digte og det at synge sammen en helt central rolle. Koderne til de tre
prøver, som Malte og Lyda skal løse for at finde Pagten, er knyttet til hvert sit digt af Grundtvig, og
de to af digtene ”virker” først, når de bliver sunget. Det tredje ”virker”, når det bliver læst højt.
I forbindelse med den første prøve viser det sig, at noderne til Dejlig er den himmel blå og
originaludgaven af salmen indeholder en kode, der fører til en hybenbusk ved Gudenåens udspring.
Her foreslår Lyda, at hun og Malte skal synge salmen. Det får Malte til at mindes noget, han har
hørt i skolen, ”Det levende ord. Det siger Helle (klasselæreren) altid...Grundtvig havde noget med
at synge”, og først da de sammen begynder at synge salmen, åbner hybenbusken sig og afslører en
tunnel ind i en anden verden.
Den anden prøve er knyttet til sangen Hvad er det, min Marie. Her gentager fænomenet ved
hybenbusken sig også for Gibbus og Rune. Først da de begynder at synge sangen, åbner busken sig
for dem.
Den tredje prøve er knyttet til Grundtvigs meget lange digt Kristenhedens Syvstjerne. Helle har
forklaret, at digtet er så langt, at det ikke er beregnet til at blive sunget, men derimod læst højt. Og
det virker, for da Lyda og Malte læser en udvalgt strofe af digtet op foran hybenbusken, åbner den
sig.
I den forstand fremgår Grundtvigs syn på sangens betydning meget klart af Pagten, og det
formuleres direkte af Malte i en dansktime, hvor de arbejder med Grundtvigs digte, ”Nogle af hans
tekster de...har sådan en anden verden, man kan komme ind i, når man synger dem”. Han tænker på
den erfaring, Lyda og han har gjort ude ved hybenbusken, men den ved Helle ikke noget om, så hun
opfatter udsagnet billedligt og svarer, ”Så ved at synge dem, kan man få adgang til en anden verden
sammen?”.
Samtidigt med at digtene giver adgang til en anden verden, repræsenterer længselsblomsten i Pagten
det, som lå Grundtvig meget på sinde. Nemlig at sange og salmer ikke skulle være udtryk for en
flugt eller en drøm om at komme væk fra verden, men en mulighed for at kaste nyt lys over det
forhåndenværende, håndgribelige liv. Derfor er langt de fleste af hans digte, salmer og sange
beregnet til fællessang. De var en mulighed for bogstaveligt talt at lægge ord i munden på folk, som
kunne give tro og håb og lyst til at leve - både igennem ordenes indhold og igennem det at synge
sammen. Han så også på det punkt sig selv som reformatoren Martin Luthers (1483-1546) arvtager.
Den reformation af kirken, Luther blev anledning til, lykkedes i meget høj grad, fordi Luther kunne
21