Metodik_og_smag_files/Krydderurter og krydderier - Metodik og smag

www.metodikogsmag.dk
Til dildens familie hører jo krondild. Det bruges for sig eller
sammen med dild til fx syrlige/søde marineringslager, hvor fede
fisk (som sild) marineres og grønne forholdsvis smagsneutrale
råvarer syltes - fx agurker og asier. Krondild kan også bruges ved
den frugtige og sødmefyldte rødbede, både syltet og sauteret eller
ovnbagt og i retter fra asiatiske køkken med kokos og frugtsafte.
Den kan ligesom den almindelige dild dog ikke bruges til
desserter, men gerne til retter fra det salte køkken, hvor også
syren får plads - som i retter med sødmefyldte og frisksyrlige
tilsmagninger.
Dild med smag er svær at finde
Ét irriterende forhold skal dog nævnes omkring dilden. Nemlig, at
det er sjældent, at man kan købe en aromatisk dild, dvs. en dild
der rent faktisk smager af noget. Hold dig langt væk fra dild i
små potter i 2cm2 parceller, som er truet op af den sparsomme og
kunstige muld! Selvom en del af den afskårne dild, altså dild der
har groet i rigtig jord, kan smage græsagtigt (dvs. heller ikke af
meget), er der dog langt mere at hente i disse afskårne buketter.
Litteratur:
Alverdens Krydderier – Jan Öjvind Swahn – Forlaget Sesam 1992
Den lille stærke om chili – Lene Tvedegaard – 2005 Forlaget Olivia
Fødevarer og kvalitet – råvarer og bearbejdning, Nyt Teknisk
Forlag, 1. udgave, 1. oplag 2007
Gastronomisk Leksikon – Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck – 2.
udgave, 1. oplag.
Grønt – Camilla Plum – Politikens Forlag 2003 – 1 udgave, 1 oplag.
Killes krydderier, Kille Enna, Politikens Forlag, 1. udgave, 1
oplag.
Kokkens bog om Thaimad – Judy Bastyra -2003, Annes Publising –
2004 Forlaget Atelier.
Krydderier og Kokkerier – Lindhardt og Ringhof 2006 – 1. udgave,
1. oplag.
Smagsdanner Claus Angelo – www.smagsdanner.dk
14