Maj 2011 - Auning Skole

SKOLEFESTEN 2011
Maj 2011

Nyt fra skoleledelsen
God ferie !
Kære elever og forældre.
Forude venter nu to ting. Først 7 ugers sommerferie,
som jeg på alle måder vil håbe bliver fyldt med solskin,
varme og dejlige oplevelser. Dernæst venter så endnu
et skoleår – i en folkeskole hvor kravene til eleverne er
stærkt stigende. Regeringen lægger i sit udspil til en
ny folkeskole op til, at eleverne fremover skal kunne
det i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Det er
en kæmpe udfordring for skolen, men det er først og
fremmest en udfordring til Jer, forældre og elever.
Eleverne vil kunne mærke, at vi begynder at skrue forventningerne
til dem i vejret. De skal lære mere, og de
skal lære hurtigere. Og de skal regne med, at skolen
kommer til at fylde en større del af deres liv. Der vil
være flere lektier, og de skal selv tage et større ansvar
for deres skolegang. Skolen ER mere væsentlig
end deres fritidsjob og deres fritidsinteresser.
I flere østasiatiske lande arbejder man på at sikre
ved lov, at ingen børn modtager undervisning efter
kl. 22! Vi skal ikke kopiere et skolesystem fra en helt
anden del af verden, men vi er nødt til at være åbne
omkring den kendsgerning, at såfremt det ikke lykkes
for vores elever at højne deres faglige niveau, så
vil de blive tabere på det globale uddannelses- og
arbejdsmarked.
Jeg opfatter det som skolens opgave at støtte op
omkring denne udfordring. Derfor er vi også i gang
med at fremtidssikre vores undervisning med Vision
2020, og vi vil de kommende år intensivere vores
investeringer i IT og uddannelse af medarbejderne.
Vi vil også lave systemer, der sikrer, at folkeskolen
bliver en skole for alle – det vil sige, at såvel fagligt
svage som fagligt stærke skal kunne få tilpasset
udfordringer. Vi vil gøre vores yderste for, at eleverne
på Auning Skole når deres fulde potentiale.
Rigtig god sommer og vel mødt til et udfordrende og
spændende skoleår den 18. august 2011.
Henrik Schou
Skoleleder
Udgives i et samarbejde mellem
skolebestyrelsen og skolen
Redaktion:
Henrik Schou
Marianne Johansen
Line Bech Skov
Skolestart efter
sommerferien:
Redaktionen ønsker alle elever
og forældre på Auning Skole
en rigtig god sommerferie!
Første skoledag eftersommerferien er:
Torsdag den 18. august 2011
Specialklasserne
møder kl. 9.00
1. – 10. klasse
møder kl. 8.00 – 9.30
0. årgang
møder kl. 9.50 – 11.20
Tlf. 86 48 37 11
www.auning-skole.dk
Lay-out: FREKA grafisk a/s
E-mail:auning-skole@norddjurs.dk
2

Vi har i løbet af foråret 2011 gennemført en detaljeret
undersøgelse af elevernes fravær fra starten
af skoleåret og frem til den 1. marts 2011. Lad det
være sagt med det samme – vi har alt for meget
elevfravær! 26% af vores elever har mere end 10 fraværsdage
i perioden august-marts. I nogle tilfælde
drejer det sig om sammenhængende sygdomsdage,
men meget ofte er der tale om drypvist fravær,
som i rigtig mange tilfælde betyder flere end 20
fraværsdag. Det vil sige, at eleverne her går glip
af en hel måneds undervisning. Det er ekstremt
bekymrende.
Vi har også alt for mange elever med ulovligt fravær.
På Auning Skole er én times ulovligt fravær bekymrende,
men mange har haft mere end 10 dages ulovligt
fravær siden sommerferien. På samme måde har
mange elever fået for vane at komme for sent om
morgenen. Vi har indført et ringesystem, der sikrer,
at eleverne er på plads når undervisningen starter,
men rigtig mange elever kommer 5-10 minutter for
sent om morgenen. Det er en dårlig vane, og det vil vi
ikke acceptere. Vi er fuldt ud klar over, at der – især
i løbet af vinteren – er mange elever, som er kommet
for sent pga. forsinkede skolebusser, og det skal naturligvis
ikke lægges eleverne til last, men alt i alt har
vi et fravær af en sådan størrelse, at vi nu begynder
at gøre noget meget aktivt og håndfast ved det.
Vi har derfor i marts måned, med effekt fra 1. maj 2011
indført en ny måde at håndtere elevernes fravær på.
For meget fravær!
Der vil fremover blive ført elevprotokol i hver time, og
vi vil løbende følge op på fraværet. Fremover bliver det
sådan, at al ulovligt fravær bliver registreret med et
notat i elevmappen, og forældrene vil altid blive orienteret
om ulovligt fravær. Ved sygdomsbetinget fravær
på mere end 10 dage i løbet af et skoleår, vil skolen
altid tage kontakt til forældrene med henblik på at
udarbejde en plan for nedbringelse af sygefraværet.
Hvis der feks har været tale om 2 uger med influenza
og halsbetændelse, er der jo ingen grund til at
lave en handleplan, men vi må desværre konstatere,
at rigtig meget sygefravær er langt mere drypvist.
Her vil vi gerne – sammen med forældrene, se om vi
kan gøre noget, der kan være med til at nedbringe
sygefraværet.
Det er skolens klare formodning, at vi dels er nødt til
at handle meget resolut på problemet, men også at
vi sammen med forældrene kan løse det, sådan at
vores elevfravær igen når et acceptabelt niveau.
I kan se en mere detaljeret beskrivelse af vores sygefraværspolitik
på skolens hjemmeside.
Henrik Schou
Skoleleder

”Som da mor gik i skole ……"?
Verden anno 2011 ser rigtig meget anderledes ud end
i 1981. Muren er faldet, internet, mobiltelefon, satellit-tv
….. listen er næsten uendelig. Hvad så med
Folkeskolen – ser den ud, som da mor gik i skole? Både
ja og nej. På en række områder er der sket væsentlige
ændringer, og på andre områder ligner den sig
selv. Det er skolens forpligtelse at sikre, at eleverne
udnytter deres fulde faglige og personlighedsmæssige
potentiale, og derfor er vi nødt til konstant at
vurdere, om vi formår det, eller om vi skal foretage
ændringer, der gør os bedre i stand til at møde eleverne
præcis dér, hvor de er.
Til næste år tager vi hul på nogle forandringer, som
betyder, at skolen i endnu mindre grad minder om
skolen anno 1981:
1. Holdopdelt undervisning i dansk, matematik og
engelsk/tysk
a. I dag underviser vi næsten udelukkende i stamklasserne.
Det vil vi gerne begynde at ændre
på. Eleverne er meget forskellige – også i deres
tilgang til læring, og derfor er vi nødt til at opdele
dem i flere forskellige grupperinger i løbet
af året. De vil stadig have en fast klasselærer,
men de vil opleve at have forskellige dansk-,
matematik- og sproglærere i løbet af året.
2. Målrettet anvendelse af projektarbejdsformen
a. At tilegne sig viden er den enkelte elevs ansvar.
Skolen skal sikre, at rammerne for læring er til
– Vision 2020
stede, men det er den enkelte elev, som selv
må vise initiativ, arbejdslyst, udholdenhed,
fleksibilitet mv. i læringsprocessen. Den slags
skal man lære, og derfor vil eleverne i langt
højere grad skulle skifte mellem traditionelle
undervisningssituationer og projektarbejde.
3. Digitaliseret undervisning
a. IT i folkeskolen handler næsten mindst af alt om
antallet af computere. Ligesom eleverne skal
have en stol at sidde på, skal de også have deres
egen computer. Når vi taler om digitaliseret
undervisning, handler det rigtig meget om en
skolehverdag, hvor undervisningsmaterialerne
er digitale, hvor opgaver afleveres elektronisk,
hvor der er adgang til undervisningsmaterialer
på nettet, hvor man kan tilgå sine materialer
ligeså nemt hjemme som på skolen osv. Her vil
Auning Skole være fremme i forreste række.
Vi vil bruge kommende skoleår til at gøre os
klar til det. Hele den digitale platform skal
gøres klar.
Forudsætningen for at et sådan projekt kan lykkes,
er, at vi får ”solgt” vores mål til forældre og elever.
Derfor vil skolen, sammen med skolebestyrelsen,
invitere til stormøde for alle skolens forældre og
elever om Vision 2020 i august 2011. Nærmere
information følger efter ferien.
Henrik Schou
Skoleleder

Nyt fra Skolebestyrelsen
Tiden flyver, og om en god måneds tid er det slut på
skoleåret 2010/2011.
Skolebestyrelsen har nu været i gang i et år, og med
de opgaver og emner vi har arbejdet med, kan vi vist
ikke kalde os nye og ”grønne” længere – godt vi kan
lide udfordringer.
Der er tradition for, at formanden i dette nummer
af Jungleposten skriver en form for årsberetning.
Det vil jeg også gøre, og som afslutning vil jeg kigge
lidt fremad.
Året der er gået
Vi har talt og skrevet meget om besparelser, og det
er vi desværre ikke færdige med. Der vil komme mere
under det emne, og selvom det måske ikke er det
mest spændende, vil jeg opfordre jer til at læse det,
vi sender ud og agere, hvis vi beder jer om det – vores
arbejde har langt mere vægt med jeres opbakning.
Det handler om vores børns hverdag på skolen om
kvalitet og udvikling i undervisningen.
Knap havde den nye bestyrelse iført sig ”arbejdstøjet”
før de første opgaver vedr. besparelser blev
præsenteret. Det var besparelser på et niveau, der
ville ændre forholdene for de ansatte og i høj grad
ændre det tilbud vores børn var vant til at modtage
på Auning Skole. Det var desværre ikke i positiv retning,
men derimod færre undervisningstimer, ingen
lejrskoler, færre midler til undervisningsmaterialer
mm. Med respekt for, at Norddjurs Kommune skulle
spare penge, valgte skolebestyrelsen at køre en ret
offensiv linje i forhold til forslag om at finde alternative
besparelsesområder. Vi opfordrede Kommunalbestyrelsen
til at kigge på skolestrukturen i kommunen.
Alle beregninger viser nemlig, at der er for mange
skoler i kommunen i forhold til det antal børn, der skal
undervises. Det koster omkring 20-25 mio. kr. i meromkostninger
pr. år. Derudover gjorde vi opmærksom
på den skævvridning, der er i de midler, der tildeles
elever på en stor skole i forhold til elever på en lille
skole – en forskel på ca. 24.000 kr. pr. elev.
Det lykkedes os ikke dengang at rykke flertallet i kommunalbestyrelsens
holdning til at prioritere kvalitet
i undervisningen og udvikling af folkeskolen frem for
antal skoler. At de valgte at fastholde skolestrukturen,
er bl.a. medvirkende årsag til, at vi igen skal
finde besparelser på skoleområdet på omkring 25
mio. kr.. Vi fastholder vores opfordring til at ændre
skolestruktur og ressourcetildelingsmodel, og i den
sammenhæng vil vi være åbne for de muligheder et
samarbejde med andre skoler byder på. Positivt er der
langt flere skolebestyrelser, der opfordrer til at ændre
strukturen. Lad os se, hvad der sker, nu hvor vi snart
skal i gang med arbejdet vedr. budget for 2012.
Men vi har heldigvis også arbejdet med andre emner
end besparelser, bl.a. er alle principper gennemgået og
rettet til. Der er kommet nye principper til – princip i
forhold til fritagelse af undervisning (eks. ferie), princip
for fritagelse af idræt og princip for sygefravær
– I kan se dem på skolens hjemmeside. Forældreintra
har været i fokus, og I har alle oplevet, hvordan kommunikation
med eks. vores børns lærer, nu sker via
intra i stedet for sedler og kontaktbog. Det fungerer
super godt, og er en hjælp til både ledelse, lærer,
elever og forældre.
Skolens ledelse og personale har gennem skoleåret
arbejdet med og forberedt vision 2020. Grundet den
økonomiske situation er opstart af visionen ændret
i forhold til det, vi først orienterede om. Der er elementer,
der ikke bliver startet op nu, men vi glæder
os meget over, at vi har kunnet fastholde holddeling
og projektarbejdsform. Et meget stort ønske om
at lave en digital oprustning med bedre adgang til
it og digitale lærermidler afhænger af, om vi får de
penge, vi sparede op i 2010. Penge, der primært var
øremærket opstart af vision 2020.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om vi får alle pengene,
eller om vi får en del af dem, og resten tilfalder
kommunekassen – det er en politisk beslutning. Det
er naturligvis ikke acceptabelt, og vi gør, hvad vi kan
for at få frigjort alle midlerne.
Skolebestyrelsen glæder sig til at følge vision 2020
– hvor udvikling af undervisningsformer og mere it
vil gøre Auning Skole til en mere tidssvarende og
moderne skole. En skole, hvor vi formår at fastholde
elevernes interesse, hvilket uden tvivl vil afspejles i
deres faglig- og personlighed i hverdagen, og når de
forlader skolen.
Rigtig god sommer.
På skolebestyrelsens vegne
Lisbeth Kildahl
Formand

Tak for en god snak - og 350 underskrifter
Til skolefesten havde skolebestyrelsen den sædvanlige
bod på glasgangen. Det er en fantastisk måde
at møde forældre og ansatte på.
I år var bodens emne nok lidt mere aggressiv, end den
tidligere har været J. Men det var vores mulighed for
at komme i kontakt med flest mulige forældre og
samle underskrifter. Vi talte med rigtig rigtig mange
– det betyder meget for os at have dialogen med jer,
og samtidig vigtigt for os at formidle, hvad det er vi
arbejder med og under hvilke forhold – vi er trods alt
valgt af jer til at varetage Auning Skoles interesse.
Tusind tak for alle underskrifterne – vi har alt i alt
samlet omkring 350. Dem vil vi nu overrække til Borgmesteren.
Med jeres underskrifter viser vi tydeligt
forældrenes opbakning til skolebestyrelsens arbejde
for en mere langsigtet skolestruktur og en økonomi,
der ikke udsulter folkeskolen - vi vil sikre en folkeskole
med udvikling og kvalitet.
Forslag til omprioritering
på budget 2012
Kommunalbestyrelsen har anmodet skolebestyrelsen
om forslag til omprioriteringer på budget 2012. Vi
er helt klar over, at Norddjurs kommune er presset
økonomisk, og derfor har vi udarbejdet en række forslag
som dels rummer besparelser og dels rummer
nødvendige udvidelser hvis vi fremadrettet skal sikre,
at eleverne i Norddjurs kommune får en tidssvarende
uddannelse. I tråd med det I skrev under på til skolefesten,
har vi foreslået besparelser i størrelsesordenen
20. mio. kr. på skolestrukturen og desuden
besparelser på den vidtgående specialundervisning
i samme størrelsesorden. Det, sammen med et par
andre mindre forslag, giver besparelser på ca. 45. mio.
kr. Samtidig foreslår vi, at der investeres i IT, flere
timer til eleverne og efteruddannelse til personalet.
På trods af vores ønsker om investeringer for ca. 15
mio. kr., så styrker vi samtidig kommunekassen med
ca. 30 mio. kr. Det er ansvarlig økonomisk politik - det
er sådan vi gør det i Auning.
Til elevrådet og jeres klassekammerater
Jeg har lige læst jeres artikel i lokalavisen - hvor er
det godt gået. Med artiklen viser I tydeligt, hvad et
elevråd også kan arbejde med – fokus på undervisningstimer
og kvalitet. Der var hug til både elever,
forældre og kommunalbestyrelse – det gav stof til
eftertanke. I er både seriøse og modige, og jeres klassekammerater
kan kun være stolte af jer.
På skolebestyrelsens vegne
Lisbeth Kildahl
Formand
Fodboldstævne Cykelproblemer
Torsdag d. 9 juni fra kl. 8.30 – 14.00 afholder
Auning Skole en fodboldturnering for 6. klasserne
i Norddjurs Kommune Vest. Hver klasse stiller med
2 blandede og jævnbyrdige hold, og der spilles på 7mands
bane. Stævnet afvikles som en cupturnering,
hvor holdene først spiller kampe i indledende puljer.
Dernæst spilles finalekampe, og de to bedste hold
mødes til sidst i finalen. Vinderen får udover æren
også vandrepokalen med hjem til klassen. Sidste
år var det nuværende 7.b, som vandt pokalen, og vi
regner selvfølgelig med, at det i år også er et hold
fra Auning Skole, som vinder pokalen.
Vi ser frem til en spændende og forhåbentlig solrig
dag.
Jan Rasmussen, Idrætslærer - Klynge II
Flere forældre har i løbet af
foråret kontaktet skolen for at
informere om tyveri og hærværk
af cykler i skolens cykelskure
både i og udenfor skoletiden.
Det er naturligvis meget beklageligt,
og noget som skal
stoppes.
Skolen opfordrer derfor alle forældre
til at tage en snak med
deres børn om dette, så vi sammen
kan få det stoppet.
Kontoret

Nyt fra elevrådet
Eleverne bærer ikke hele ansvaret
Mens Christiansborg prædiker om verdensklasse skoler med mest begavede elever i verden, ser eleverne
til og bliver mere og mere nervøse. I og med folk forlanger mere af de danske elever, mindskes
undervisningstimerne til det minimale og flere og flere elever kommer i specialklasse.
Af elevrådet på Auning Skole
Stol ikke på en under 30
Når vi som elever på Auning Skole sidder og læser
artikler ved navne som: ”Ungdum” eller ”Stol ikke på
en under 30”, sidder vi og bliver lidt indebrændte.
Mark Bauerlein, en amerikansk professer, har ret i
sin seneste undersøgelse. Det behøver man ikke være
professor for at finde ud af. Mark Bauerlein fra USA
har skrevet en bog, hvor han dokumenterer, hvordan
Facebook, MySpace, Youtube og andre medier gør
unge dummere og dummere. Han fortæller også at
over halvdelen af unge amerikanere ikke kan placere
Irak på et kort. Den nye generation bliver dummere
og dummere og det er ikke kun i USA.
Skoler i verdensklasser
Danmark er helt i verdensklasse hvad angår medier og
orden på skoler. Danske skoler er bragende flotte og
i god stand med nyeste computere og smartboards.
Men alligevel begynder vi ligeså langsomt at sakke
bagud i almen viden. Der er ikke særlig mange elever,
der kan placere mange lande på et verdenskort. Men
er det nu elevernes skyld? Ja vil de fleste umiddelbart
sige. Vi har næsten alle en computer hver med adgang
til Internettet, og har derfor rig mulighed til at finde
oplysninger om alverdens ting. Det er især en af de
grunde til at computere er så udbredt. Børn og unge
har nemmere ved at finde viden, ved bare at søge på
Internettet. Det vil vi også sige, hvis det da ikke er
fordi vi ved at der findes andre grunde. Unge kan ikke
søge, hvis de ikke ved hvad de skal søge efter. Vi kan
ikke søge på et land, hvis vi ikke kender dets navn.
Elever klager
I skolen lærer vi ikke remser og sange udenad. Vi lærer
ikke engang tabellerne mere. Det har ikke noget at
gøre med, at eleverne ikke vil lære det. Elever går i
skole for at lære. I elevrådet fik vi før i tiden klager
fra elever om grimme vægge og dårligt toilet papir.
Nu får vi elever der brokker sig over, at vi lærer for
lidt. Der er rigtig mange elever, som gerne vil lære
noget og få noget ud af timerne. Nogle elever føler at
skolen virker som en stor familie, hvor der desværre
går alt for meget tid med sociale ting. Det kan være
godt nok, men det må ikke være på bekostning af
undervisningen.
Pengeforbrugerne
Besparelserne som kommunen sender ud, gør at
Auning Skole langsomt daler i niveau uanset hvad
ledelsen og resten af skolen ønsker. I år er lejrskoleturene
blevet aflyst og det gør de højst sandsynligt
også de næste tre år mindst. Desværre tegner der
sig en fremtid hvor endnu flere besparelser er på
vej. Det medfører også fyringer, klasser skal have
nye lærere og nye undervisningsmetoder. Men disse
besparelser medvirker beklageligvis også til at flere
og flere klasser får vikarer eller fri i de forskellige timer.
Tit har vikarerne ikke den kompetence, der skal
til, for at eleverne får noget ud af timen og kan lære
noget nyt. Undervisningstallet er blevet sat ned til
minimums timetal, og derved kan en udskiftning af
lærere eller for mange vikartimer være afgørende
for en klasse. Der er lige lavet en undersøgelse om
læreres planlagte ressourceforbrug på et skoleår.
Undersøgelsen viste, at kun 35% af tiden bliver
brugt på undervisning foran elever. 13% gik med ferie
og fridage, mens resten bliver brugt på møder og
forberedelse af skoletimer. Det er godt, at lærerne
forbereder sig, men det er kun 1/3 af deres tid, der
bliver brugt på rigtig undervisning.
Flere skal have hjælp
Der er desværre også flere og flere børn og unge, som
flyttes over i kategorien ”børn med særlige behov”.
Generelt bruger gennemsnitlige skoler 1/3 af skolens
budget på specialklasser. Det er rigtig godt, at elever
med særlige behov kan få hjælp, men det dur ikke hvis
de almene elevers muligheder forringes af den grund.
Jo flere der kræver ekstra hjælp, jo færre penge er der
til resten af skolen med den nuværende fordeling.
Pengene forsvinder til de mindre skoler
Flertallet i kommunalbestyrelsen har den politik, at
de vil bevare alle skoler. Det kan uheldigvis mærkes på
de større skoler. For at de mindre skoler skal kunne
køre rundt, får de flere penge pr. elev end elever på

større skoler. I Norddjurs Kommune får de fire mindste
skoler i gennemsnit 66.500 kr. pr. elev, mens elever
på de fire største skoler her iblandt Auning Skole
får i gennemsnit 52.800 kr. pr. elev. Det er næsten
14.000 kr. hvert år pr. elev, som de større skoler og
eleverne på disse skoler går glip af. En elev på Auning
Skole får 51.115 kr., mens en på Voldby Skole, som er
den mindste skole i kommunen, får 74.020 kr. pr. elev.
Altså en forskel på 22.905 kr.
Hvem bærer ansvaret?
Eleverne bærer en stor del af ansvaret. De skal tage
ansvar for sig selv og klassen, men når det er sagt,
så bærer lærere og forældre en ligeså stor del af
ansvaret. Det kan ikke passe at lærerne kun bruger
1/3 af deres skoletid til ”rigtig” undervisning. Læ-
I skoleåret 2010 – 2011 slog brugen af ForældreIntra
nye rekorder. I gennemsnit har vi haft ca. 6000 besøg
pr. måned. Det er en stigning på op mod 50% i
forholdet til året før. Samtidigt er det nu det store
flertal af klasserne, hvor 100% af forældrene er aktive
på ForældreIntra. Så vi kan roligt konkludere, at
ForældreIntra har levet op til sit formål: at afløse
papirkommunikationen mellem skole og hjem.
I foråret 2011 åbnede vi for nye muligheder. Den
gammeldags papirkontaktbog blev afløst af en digital
udgave på ForældreIntra. Samtidigt åbnede
vi intranettets beskedsystem, så forældre nu kan
bruge dette til kommunikation med skolen – og med
hinanden internt i klasserne.
Kommunikationen via ForældreIntra har samme
spilleregler som det øvrige skolehjemsamarbejde på
Auning Skole. Det skal bruges til en positiv og konstruktiv
dialog, med gensidig respekt.
Forventningerne til den digitale tovejskommunikation
er blevet opfyldt rigeligt. Efter enkelte tekniske vanskeligheder
fungerer det nu fint, og mange har givet
udtryk for, at have fået en bedre kontakt mellem
skole og hjem.
SFO udnyttede de nye muligheder til at åbne for, at
forældre kunne sende besked vedr. fravær eller andre
aftaler via ForældreIntra. Dette har betydet stor
aflastning i form af færre telefonopringninger.
rerne bruger for meget tid på alt mulig andet vedr.
skolearbejdet. Flere og flere skoler er begyndt at
dele papirer ud på hvor mange procent en elev har i
fravær. Desværre kan skolen ikke gøre noget ved det,
idet forældre uden videre skriver under på at deres
barn var sygt eller lignende. Alt for ofte får elever fri
fra skole af deres forældre. For knap en måned siden
havde en forælder i en 9. klasse bedt hendes barn om
fri en hel skoledag, fordi barnet skulle til frisør midt i
en time! Det er latterligt. Hvorfor tænker forældrene
ikke over konsekvenserne ved at deres barn mister
flere skoledage? Adskillige elever har mellem 10-20
procents fravær. Nogle får beklageligvis mere. Men
det vi i bund og grund siger, er: Hvis danske elever
skal blive bedre, skal alle gøre en indsats!
m
ForældreIntra på Auning Skole
Auning Skole bestræber sig på at få den bedste
kommunikation med alle forældre. Der vil ind imellem
være forældre, der ikke har mulighed for at bruge ForældreIntra.
Her vil kommunikationen stadig kunne ske
på papir. Men vi må også erkende, at selv om skolen
og forældrene gør deres bedste, vil det aldrig kunne
lade sig gøre at gøre papirkommunikationen lige så
god, som den digitale.
Hvis forældre mangler hjælp til at finde ud af ForældreIntra,
kan man altid kontakte skolens kontor. Der
er også god vejledning at hente på undervisningsministeriets
hjemmeside:
http://support.emu.dk/foraeldreintra/
Kontoret

Eksamensoversigt
Mundtlig eksamen:
Den 30.03.11: Mundtlig dansk, 9B
Den 30.05.11: Fysik/kemi 10A og 10B
Den 31.05.11: Mundtlig dansk 9B
Den 31.05.11: Fysik/kemi 9A
Den 31.05.11: Mundtlig dansk 10B
Den 31.05.11: Mundtlig engelsk 9C
Den 01.06.11: Fysik/kemi 9A
Den 01.06.11: Mundtlig dansk 10B
Den 01.06.11: Mundtlig engelsk 9C
Den 06.06.11: Fysik/kemi 9B
Den 06.06.11: Mundtlig dansk 9A
Den 06.06.11: Mundtlig dansk 10A
Den 07.06.11: Fysik/kemi 9B
Den 07.06.11: Mundtlig dansk 10A
Den 07.06.11: Mundtlig dansk 9C
Den 08.06.11: Mundtlig dansk 9C
Den 08.06.11: Mundtlig engelsk 10B
Den 09.06.11: Mundtlig engelsk 10B
Aktiviteter
i IT afdelingen
I den senere tid har der været en del omlægninger
af vores systemer her på skolen. Der har været tilslutningen
til den store kommunale fiberforbindelse
(internet), sammenlægning af password til Skolenettet
og UNI C og løbende opgraderinger af vores
programaftaler. Vi er nu vel igennem det meste og
der er p.t. kun problemer med svingende hastighed
på fiberen.
Den svingende hastighed hænger sammen med, at
der er elever, der bruger skolens net til at downloade
film, musik og andet ulovligt med fildelingsprogrammer.
Dette er ulovligt, og skolenes net må ikke bruges
til dette. En anden ting, der kan give svingende
Den 10.06.11: Mundtlig engelsk 9A
Den 10.06.11: Mundtlig tysk 10A og 10B
Den 14.06.11: Fysik/kemi 9C
Den 14.06.11: Kristendomskundskab 9B
Den 14.06.11: Mundtlig matematik 10A
Den 15.06.11; Fysik/kemi 9C
Den 15.06.11: Kristendomskundskab 9B
Den 15.06.11: Mundtlig matematik 10B
Den 16.06.11: Mundtlig engelsk 9B
Den 17.06.11: Mundtlig engelsk 9B
Den 17.06.11: Samfundsfag 9A
Den 17.06.11: Mundtlig engelsk 10A
hastighed, er hvis elevens computer ikke har et
fungerende antivirus. Det vil være en stor hjælp, hvis
elevernes computer bliver tjekket, så skolens netværk
kan køre med en tilfredsstillende hastighed for alle.
Fremtidens skole er baseret på IT og rummer mange
spændende muligheder. Lige nu arbejder vi hen imod,
at eleverne skal kunne arbejde med de samme programmer
og dokumenter i skolen og i hjemmet.
Mvh
Søren Bruun Rasmussen
IT Ansvarlig

Auning Skole siger goddag til:
Kære nye elever og forældre i 0. klasse. Vi glæder os rigtig meget til at byde jer velkommen til et spændende
og udfordrende skoleliv efter sommerferien. Vores børnehaveklasseledere, Helle og Bente, er allerede ved at
forberede næste skoleår, ligesom også elevernes lærere i 1. klasse allerede nu er i gnag med at forberede
forløb de skal lave sammen med 0. klasserne efter nytår.
Vi opfatter det som et privilegium og en stor tillidserklæring fra jer forældre, at vi får lov at være sammen
med jeres børn de næste 9 - 10 år. Vi vil udfordre dem og vi håber de vil udfordre os. Ligesom vi også håber
på et rigtig godt samarbejde med jer.
Vi glæder os til at se jer den 18. august 2011 til første skoledag.
Mikkel Kjær Andersen
Nicoline Friis Vitting Andersen
Oliver Maylander Andersen
Victor Andersen
Frida Bjerregaard Axelesen
Victoria Maria Bennekou Bach
Maria Bertelsen
Emma Krog Bonnerup
Maria Schmidt Brask-Madsen
Sanne Schmidt Brask-Madsen
Zofie Saaby Braad-Sørensen
Asger Christensen
Caroline Lund Cramer-Hansen
Amanda Hjorth Frederiksen
Marie Othine Jensen Halkjær
Mads Christian Hansen
Mathias Skjøde Ostenfeldt Hansen
Axel Holst-Jørgensen
Jacob Ladefoged Hou
May Hyrum
Frederik Friis Jensen
Sara Hyrup Jensen
Lasse Fruergaard Johansen
Mads Knorborg Kirial
Patrick Gissel Ostenfeldt Klausen
Christian Boye Knudsen
Laura Kristensen
Ida Wedel Kvist
Nanna Bytoft Lahn
Aksel Rytter Aaby Larsen
Thea Marie Schnoor Lindgaard
Freya Holbech Lorentsen
Auning Skole siger farvel til:
9.a:
Louise Mathilde Bach
Camilla Sofie Davidsen
Anne Katrine Schact Gregersen
Jenosan Judes
Cecilie Schnoor Jørgensen
Anders Boye Knudsen
Elisabeth Engelun Kristensen
Karina Jeanette Kurzmann
Laura Nyborg Larsen
Katja Skogstad Laursen
Jakob Hedegaard Lossin
Anne-Sophie Klemmen Olsen
Fie Margrethe Brix Bønsdorff Pedersen
Jacob Krabbe Pedersen
Magnus Kaae Poulsen
Christian Stegger Sørensen
Peter Herlev Sørensen
Lasse Caspersen Wagner
10
Maria Muschilewski
Emil Dalby Rosenlund Nielsen
Mikkel Førlund Nørgaard Nielsen
Nicolai Frølund Nørgaard Nielsen
Patrick Bager Nielsen
Frederik Lucas Meldgaard Norris
Alexander Pedersen
Cherine Olivia Pedersen
Nikolai Vigen Petersen
Andreas Pors
Lasse Frederik B. Qvist-Rasmussen
Jeanne Rasmussen
Nanna Krogh Rygaard
Cecilie Ventzel
Laura Brønd Westergaard
Malene Bay Østergaard
. a
Redaktionen

9.b:
Natalie Nurhan Kodal Almaghraby
Kenneth Egedal Andersen
Niels Grouleff Andersen
Guran Aziz
Christian Bødker
Jamie Rosanna Ahlstrøm Davidsen
Camilla Grønning Henriksen
Rasmus Herlev
Maja Skou Jensen
Andreas Schmidt Johnsen
Maria Hulehøj Jørgensen
Markus Bertram Karlsen
Jacob Korsgaard
Kim Kvistgaard
Tobias Lykke
Agnete Højholdt Morell
Henriette Bahr Møller Nielsen
Christian Sigaard Petersen
Simon Marcher Vest Rasmussen
Aicha Signe Buus Riise
Ninna Degn Sørensen
Andreas Kjærulff Torp
Camilla Saaby Viftrup
ØNSKER JER ALLE HELD OG LYKKE FREMOVER
. c
11
. b
9.c:
Rikke Bertelsen
Jesper Greve Frederiksen
Ronni Friis Brix Bytoft Hansen
Kenneth Harbo
Monica Skou Jensen
Line Kristiansen
Stine Ertbjerg Møller
Sofie Rhode Høgh Nielsen
Nicolai Olsen
Mathias Attrup Petersen
Benedikte Bagger Poulsen
Kathrine Kjærsgaard Poulsen
Mia Thorsgaad Vest Rasmussen
Alexander Rauff
Jonas Ryom
Cæcilia Josephine Skov
Mads Friis Sørensen
Martin Møller Sørensen
Steffen Tander
Jeppe Viftrup
Morten Dalgsgaard Williams

10.a:
Benedicte Hovmann Boesen
Frederikke Brix Christensen
Jakob Juul Skov Danielsen
Lioba Joanna Ahlstrøm Davidsen
Nicolaj Celinder Hansen
Patrick Falther Jørgensen
Rasmus Boje Kjemtrup
Nichlas Grøn Nedergaard
Jens Lindrup Nielsen
Jeppe Bang Feldbæk Nielsen
Nick Engholm Nielsen
Pernille Olsen
Kevin Pedersen
Mette Lindberg Pedersen
Michelle Hjorth Pedersen
Line Petersen
Rasmus Hedegaard Petersen
Mads Friis Schmidt
10.b:
Cris Braad-Sørensen
Kristian Sonni Christensen
Mathias Stig Davidsen
Nicklas Friis
Ninna Klapgaard Grosen
Mads Lund Hjorth
Kasper Klit Jensen
Louise Jeppesen
Niklas Marcel Kristensen
Morten Ardal Munk
Simon Helbo Nedergaard
Nadja Blendtrup Nielsen
Mathias Press Nygaard
Camilla Kruse Pedersen
Cecilie Therese Krogh Pedersen
Martin Pedersen
Nicolai Pedersen
Martin Hans Rasmussen
Mads Peter Lemvight Schmidt
Jette Sloth
Rasmus Reinhardt Hagen Striib
Christina Hauerslev Thuesen
ØNSKER JER ALLE HELD OG LYKKE FREMOVER
10. a
10. b
12

Skolefesten 2011
1

Skolefesten 2011
Skolefesten er et hyggelig sted
for hele FAMILIEN både børn og
voksne drenge og piger. Der er
mange boder og aktiviteter. Der
er mad og drikke, og man skal
selv købe det, man vil have af
mad og drikkelse. Der er mange
mennesker, og der er nogle gange
spøgelsesgange. De er sjove og
uhyggelige.
Eleverne laver selv tingene onsdag
og torsdag.
De ser generalprøve med de
stores skuespil om onsdagen.
De har selv skrevet stykket. Det
hedder unge.
Det handler om en pige, som hedder
Julie, som er forelsket i en
dreng, som hedder Kasper. I vores
klasse havde vi Emils værksted.
Der kom mange mennesker ind.
Der var dinosaurrum og meget
andet. Der var også bowling og
caféer.
Der var slikboder og noget, hvor
man skulle skyde klovne.
Det er så sjovt!
Signe Pedersen, 3.b
1

Skolefesten er et sted med
gang i - og der er spøgelsesgange,
diskoteker, sodavand, øl,
pudekamp og mad. Det er fra kl.
18 til 22, og man kan også slå
søm i. Der hænger også pynt på
væggen.
Der er konkurrencer, og man
kan vinde et stykke slik, og der
er også er bod med muffins og
en med øl. Min fætter Gustav
sælger hot wings, og de smager
godt. 3a's café er med musik og
det hele. Og min kusine Frederikkes
dinosaurer er rigtig farlige.
1 a's bowlingbane ruller og deres
pølsehorn smager moms!.
Guran's spøgelsesgang er så
skræmmende og koster kun to
kr. Der er et skuespil der hedder:
”Hvor er klassekassen”. Og Janus
har en bar med sodavand, øl
og saltede mandler og Nachos.
Det er fyldt med påskeudsmykning.
Skrevet af
Frederik Muschilewski, 3b
1
Skolefesten 2011

Skolefesten 2011
Skuespil
På 5. årgang har vi, traditionen tro, stået for at
lave skuespil til skolefesten. Eleverne blev delt på tre
hold kort efter vinterferien: Skuespillere, musikere
og kulisse-/scenehjælpere. I perioden fra uge 12 og
frem mod skolefesten har vi arbejdet intensivt med
skuespillet. Det har været et spændende og til tider
hårdt arbejde, f.eks. når tingene skulle øves igen
og igen og igen… De to femte klasser har arbejdet
tæt sammen, og det har været dejligt at opleve det
sammenhold på årgangen, som sådan et projekt
kan give.
Lærerne på 5. årgang
Skuespil
Den første dag i fagugen i uge 12 var vi i gymnastiksalen.
Først fik vi nogle beskeder om, hvordan
vi startede. Vi fandt nogle ting, som vi brugte til
skuespillet. Så begyndte vi med scenerne. Vi måtte
godt bruge manuskript i starten, for der kunne vi
ikke helt vores replikker. Om onsdagen måtte vi IKKE
bruge manuskript, men det gik rimeligt godt! Og vi
blev ved med at øve og øve… Så var der en dag, hvor
vi skulle vise det for dem, der var på musikholdet og
kulisseholdet. Vi var lidt nervøse, men det gik! Så var
der også en dag, hvor vi skulle øve sange. Det var sjovt
og sangene var gode!
Michell, 5.A.
1
Faguge i uge 12
I fagugen på 5. årgang blev vi delt op i tre hold. Et
skuespillerhold, et musikhold og et kulissehold. Jeg
vil nu fortælle om ugen på skuespillerholdet.
Vi havde fået manuskripterne 3 uger inden, vi begyndte
at øve skuespillet. Mange kunne nogle af deres
replikker, andre kunne ikke. De første gange vi spillede
det, blev det lidt klodset. Men efterhånden som ugen
skred frem, kunne vi replikkerne udenad. Da vi viste
det for de andre i gymnastiksalen, kom nogle af os
til at fnise. Men ellers gik det godt. SLUT!
Laura N., 5.A.
Skolefestugen
Ja, der skulle arbejdes hårdt. Folk var trætte og
måtte øve længe. Skuespillerne, musikerne og scenehjælperne
skulle blive efter skoletid, før det hele
kunne hænge sammen. Kl. 10.00 torsdag var der
generalprøve for børnehavebørn fra Auning. Der kom
sved på panden bag scenen! Da alle tilskuere var kommet,
blev lyset tændt over scenen. Skuespillerne var
nervøse, så de glemte replikkerne og byttede rundt
på dem. Da generalprøven var færdig, tog tilskuerne
hjem igen, og alle de medvirkende var lettede og glade.
Bagefter øvede vi igen.
Da dagen var slut, tog vi hjem og havde 3 timer til
at gøre os klar. Vi skulle møde kl. 17.00 – en time før
forestillingen. Da vi kom, fik vi en æblejuice, et stykke
frugt og en chokoladebar til at gøre os mætte på.
Da tilskuerne var kommet, kunne vi godt tørre sveden
af panden, for nu var det nu! Alt gik godt, og alle var
glade.
4. klasser glæd jer! Det er en oplevelse !
Johanne og Sille, 5.A.

7. årgang var i forberedelserne til skolefesten med i
forskellige aktiviteter. Her følger nogle beretninger
fra eleverne om dagenes forløb.
Det var virkelig hyggeligt at hjælpe1.b. Det var sjovt
at møde nye søde mennesker, og de var egentlig rigtig
gode til at hjælpe til. Vi nåede det, vi skulle, på de
få dage der gik. Vi lavede et Aladdin-tema. Det var
noget med bowling og café.
Det var på en måde en rigtig god idé at få nogle af
de store til at hjælpe de små, for på den måde lærer
man nye mennesker at kende. De små ser jo de store
som et forbillede for dem. For når de bliver store,
vil de jo måske gøre det samme, som vi gjorde, så
derfor synes vi, at det er godt, at man får de små
og store sammen.
Katrine Andersen, Josephine Rasmussen
og Sheila Priergaard, 7.a
7. klasserne var enige om, at vi lavede et diskotek og
en bar, som hed ”Sunny Beach”.
Klasserne blev delt op i tre grupper, men desværre
blev den ene ikke til noget!
Der blev lavet palmer oppe i sløjd, og der blev slæbt
borde og stole ind foran baren. Nogle var endda så
kreative at lave en Hawaii-pige og -dreng.
I baren kunne der købes: Blåt øje, Havestol og Funny
Face. Chips og slik solgte vi også. Med Funny Face
lavede vi en konkurrence om, hvem der havde de sjoveste
ansigter. I Funny Face var der cola og meget
citronsaft.
1
Skolefesten 2011
Efter den første vagt, som var på en halv time, var
der næsten udsolgt. Man skulle skynde sig, hvis
man ville smage drinksene. I baren stod der tre ad
gangen. Det gik hurtigt med drinksene, men colaen
og sukkeret gjorde ens hænder meget fedtet.
Vinderen af konkurrencen blev Christoffer R. Vestergaard
fra 7.a.
Forberedelsen til skolefesten var sjovt. Det var super
at arbejde sammen med de andre klasser og snakker
mere med dem.
Om fredagen skulle vi rydde op. Der var der en hel
del, som var trætte, men vi fik da ryddet op i sidste
ende. Og det var en sjov uge.
Jenny, Janela, Nicoline og Annika, 7.a
Alle væggene og computerne i computerhakket
skulle dækkes med sorte sække, så lysene kunne
blive skarpere.
Borde og stole skulle fjernes, og pigerne satte perlesnore
op ved indgangen, og drengene fik sat tingene
op: Højttalere, lys, røgmaskine og tavler rundt om
tingene, så de ikke blev smadret.
Inden skolefesten var der shuffle dance-konkurrencer
(http://www.youtube.com/watch?v=ZPaMdxC6CQI&f
eature=related)
Til selve skolefesten var disco’et det store hit for alle.
Alle var derinde og dansede og fyrede den af.
Det fedeste ved det hele var, at være i kælderen og
finde ting til disco.
Om fredagen skulle vi rydde op. Vi mødte sent og tog
hjem tidligt.
Jonas, Kasper og Mads 7.a
Simon og Rune fra 7.a var guitarist og pianist i årets
musical:
Om morgen samledes vi for at få info om, hvad vi
skulle lave i dag. Da vi jo var musikere, skulle vi bare
øve musik, lave lydprøver og sangprøver. I pauserne
spillede vi fodbold, sjippede, spiste og snakkede. Vi
gik hele stykket igennem næsten hver dag. Til slut
samledes vi igen, spiste lidt kage, og snakkede om,
hvad vi havde lavet i dag, og hvad vi skulle lave næste
dag.

Onsdag skulle vi have generalprøve for 0. – 5. årgang.
Derefter evaluerede vi prøven og gik det igennem for
fejl. Vi sluttede af med kage og snakkede om, hvad vi
skulle nå torsdag.
Torsdag var vi til 5. klassernes generalprøve, og vi
gik vores egen forestilling igennem igen. Om aftenen
skulle vi spille det igennem foran publikum. Vi klarede
os rigtig godt. Der var næsten ingen fejl, der kunne
høres, og det var et rigtig godt publikum.
Vi synes, at det var en rigtig god uge med et godt
fællesskab og godt humør.
Det kan helt sikkert anbefales for alle. Det er en god
oplevelse.
Hej Junglepost!
Til vores skolefest 2011, lavede 7. årgang et diskotek
og en bar. Vi er fire personer fra baren, og vi vil gerne
fortælle om forberedelsen og om skolefesten.
Vi startede ud med at skrive ting på smartboardet,
og derefter delte vi os op i grupper. Hver gruppe havde
en opgave.
Vores gruppe stod for pynt og placering. Vi startede
med at finde noget til baren, og derefter begyndte vi
på væggen, som skulle være en solnedgang.
Der kom en masse gode ideer, og vi fik sand ind i lokalet,
eftersom vores tema var ”Sunny Beach”.
På selve aftenen da det blev vores tur til at stå i
baren, blev der udsolgt efter kl. 20.30.
Så vi solgte halvfærdige drinks og 5 kroners-chips.
Sara, Charlotte, Ebbe og Nicolai, 7.a
Vi startede op onsdag morgen med at mødes inde i
7.c’s klasselokale. Derefter aftalte vi, hvad vi skulle
lave. Det endte med, at vi lavede et diskotek ude i
computerhakket, og en bar i 7.c. Temaet var: “SUNNY
BEACH”.
Vi gik hurtigt i gang og lavede et møde inde i 7.c, om
hvordan vi skulle indrette det hele. Vi var alle enige,
og så gik det bare derudaf. Vi fik fat i en stor bar,
nede i kælderen. (Det tog meget lang tid at få den
op!) Derefter tapede vi farvet papir på lamperne, og
spisebordene hældte vi sand på.
Vi gik og hyggede os rigtig meget, og senere på dagen
var der musik ude i hakket.
1
Sidst på torsdagen var der lidt pres på, da vi skulle
til at blive færdige, men vores maleri på væggen blev
ved med at falde ned, og folk begyndte at dovne i
stedet for at lave noget, så der var ikke særlig meget,
der blev lavet.
Men det hele endte godt, og vores bar blev et kæmpe
hit! Vi fik hurtigt udsolgt. Vi solgte drinks, chips og
peanuts. Det var nogle rigtige gode dage.
Christoffer, Casper og Frederik, 7.a
Onsdag morgen gik vi, Martin og Martin fra 7.a, ned
til 1.b. Vi startede med at gå ind i klassen for at hilse
på dem. Derefter gik vi ned i det nye skolekøkken, hvor
vi lavede pølsehorn. De virkede glade, dem som kendte
os, mens dem, som ikke kendte os, var generte. Vi
brugte hele dagen i køkkenet.
Torsdag morgen gik vi igen i køkkenet, hvor vi skulle
have det sidste hold. Det tog kun ca. 45 min., hvorefter
vi gik ned i 1.b, hvor der skulle pyntes op. Bowlingbanen
og lyset skulle være færdig.
Kl.11 gik vi op i vores egen klynge, hvor diskoteket
skulle pyntes, højttalere sættes frem og lyset sættes
op.
Kl. 18.00 skulle vi se skuespil. Efter skuespillet gik vi
over og satte diskoteket frem, og kl. 19.00 gik det i
gang. Inde i diskoteket var alle glade.
Det var rigtig hyggeligt, at have med de ”små” børn
at gøre. Og så fik man testet sin tålmodighed.
Fredag morgen mødte vi kl. 8.45, og skulle rydde op
i klynge 3. Alle fra 7.a syntes, at det havde været
en god aften!
Alle tre dage havde været nogle hyggelige dage med
godt fællesskab med andre.
Martin og Martin, 7.a
2
0
1
1

Musicalholdet
I år fik musicalholdet den kæmpe
store opgave, at vi selv skulle skrive
et stykke, der skulle handle om unge.
Vi blev delt op i fem grupper, som
hver skulle skrive om en dag i ugen.
De unge skulle så lave noget, der var
typisk dem, f.eks. at gå til fest en
fredag aften.
Så gik vi i gang med at
skrive...
Jeg synes, vi fik skrevet et rigtigt
godt stykke, og vi gik så i gang med
at øve.
Fredagene gik, og vi lærte vores rolle
bedre og bedre at kende. Selvom
Birgit og Wenche var ved at få spat
af os, når vi fik et grineflip, som vi fik
tit! Vi havde det rigtigt sjovt, med
at lære dansene og øve rollerne.
Og i år var vi faktisk så heldige, at vi
fik lov til at tage på udflugt. Vi var et
smut ude på Paderup Gymnasium,
hvor de opførte et stykke, der hed
The Commitments. Vores opgave var
så at se godt efter, hvad de gjorde
og se, om der var noget af det, vi
kunne bruge. Vi tog så hjem til skolen
og øvede os endnu mere...
Vores store musicaluge kom. Vi fik
det hele spillet i gennem omkring en
million gange, men hver gang var der
noget, der kunne gøres bedre. Når vi
holdt pause og lige trængte til en
slapper, fandt vi sjippetov og bolde
frem, og så fik vi ellers brændt krudt
af, som om vi stadig gik i 4. klasse.
De fredage og den uge vi var sammen
gav os et vildt godt sammenhold.
Jeg har simpelthen haft det
så sjovt de sidste to år, hvor jeg
har haft musical, og jeg kan kun
anbefale det! Og resultatet blev da
også ret godt, hvis jeg selv skal sige
det... Hvad synes I?
Fie Pedersen, 9.a
1

10. kl. lejrskole i Sydfrankrig
D. 7. april forlod 10. klasserne resterne af den danske
fimbulvinter og drog sydpå mod varmere himmelstrøg,
nærmere betegnet Ardesh, Sydfrankrig.
Lejrskolen ved Le Vans bestod af en gruppe charmerende
bungalows i sandsten, hvor eleverne boede i
4-6 mands grupper og selv skulle holde hus.
Det tætpakkede program for turen var af en blanding
af friluftsaktiviteterne klatring, rapelling, kano og
huleudforskning samt vandretur i bjergene og dagsture
til bl.a. Nimes og Pont du Gard, som begge er
kulturhistoriske efterladenskaber fra romertiden.
Jeppe og Jakob fra 10.a svarer her på et par spørgsmål
om turen.
Havde I en god tur?
- Ja, det havde vi.
Hvad var godt ved turen?
(Jeppe) - Det var godt, at vi hele tiden lavede noget,
og at vi ikke bare sad og drev den af.
(Jakob) – Busturene til de forskellige aktiviteter var
rimeligt actionfyldte. Små 9-personers busser der
kørte som død og helvede op ad bjerget, og der var
flere hundrede meter ned på den ene side. Det var
spændende.
20
Hvilke aktiviteter havde I valgt?
(Jakob) – Jeg havde valgt rapelling, klatring og huleudforskning.
(Jeppe) – Jeg havde valgt klatring og kano.
Hvad fik I ud af aktiviteterne?
(Jeppe) – Kanoturen var en stor oplevelse for mig.
Jeg troede, at man bare skulle ro lidt i en båd, men
da vi så stod ved floden, fandt jeg ud af, at det var
mere river rafting end en stille og rolig kanotur.
(Jacob) – Jeg fik mest ud af huleudforskning. Det
var som at komme ned i en helt anden verden. Man
bliver hejst ned igennem en fem meter dyb skakt, og
kommer ned i store huler med en helt anden kølig
og fugtig atmosfære. Der var nærmest bjerge inde i
bjerget, som skulle forceres.
I fulgte i romernes fodspor
(Jacob) – Ja, jeg syntes ækvadukten (Pont du Gard)
var utrolig. Selve bygningsværket var ufatteligt
smukt.
(Jeppe) - Det var imponerende, at de kunne bygge
sådan noget på den tid.

(Jacob) – Men at bygge så meget for så lidt vand.
De gjorde det vel fordi at de kunne og for at vise
deres storhed.
Hvordan gik det med at bo sammen i grupper?
(Jeppe) – Fint, men alle var på besøg hos hinanden
hele tiden, så man var ikke kun sammen med sin egen
gruppe.
Hvad med madlavningen?
(Jacob) – Vi havde lavet en madplan hjemmefra, men
den droppede vi næsten med det samme, da vi kom
derned.
(Jeppe) – Vi gad ikke spise pappizza hver dag, så vi
gjorde noget ud af få lavet god mad.
(Jeppe) – Det var en stor oplevelse at være på marked
i Le Vans. Jeg har før kun været på kræmmermarked,
så det var rigtigt spændende. Der var en helt speciel
stemning, som man ikke oplever i herhjemme.
(Jacob) – Ja, og man kunne prutte om prisen. Vi
oplevede dog en bod hvor damen lige pludseligt ikke
snakkede engelsk, da vi ville forhandle om prisen.
(Jacob) – Byggestilen var meget anderledes. Mange
huse var bygget i sandsten, hvilket gav dem et idyllisk
og smukt udtryk.
21

22
Hvad fik I tiden til at gå med, når der ikke var planlagte
aktiviteter?
(Jeppe) – Uno og Agurk.
(Jacob) – Vi slappede af i solen, ellers sad vi og sludrede
med hinanden.
Er der ellers noget I vil sige om turen?
(Jeppe) – Næste års 10. klasser kan godt glæde
sig.
Tak for snakken
- Selv tak.
Thor Christensen, klasselærer 10.b.

Nyt fra kantinen
Da jeg kom tilbage på skolen efter
påskeferien, var det dejligt at alle
skolegårde var ryddet for affald og
nyfejede.
Da jeg gik hjem fra skolen selvsamme
dag, var der smidt tomme kartoner og
burgerlommer i skolegården.
Dermed holdt min teori ikke: Hvis der
er pænt, smider man ikke sin tomme
emballage.
På billedet nedenfor kan man se foldboldmålet
i ”buret” i klynge II’s skolegård
efter specialklasserne har været på affaldsindsamling
– og det bare så kort
tid efter påske.
Er det virkelig rart at vade rundt i tomt
emballage, når der hænger skraldespande
rundt om på hele skolen ?
Lad det være et fælles ansvar, at vi har
det pænt på vores skole!
Hilsen og god sommer fra kantinen.
P.S.: Den der smider det første stykke
affald er jo den der starter affaldslavinen!
m
Nyt fra SFO
1. april startede 48 nye børn i TSFO. Det er de ældste børn fra
Aunings 3 børnehaver, samt et par stykker ”udefra”.
Alle var meget spændte, også de voksne i TSFO, og ikke mindst
forældrene. Derfor lavede vi et lille Åbent Hus arrangement,
med dejlig mad fra kantinen og mulighed for at medbringe sin
familie, så alle kunne få hilst rigtigt på hinanden.
Og alt er gået godt – børn og voksne trives. Der arbejdes om
formiddagen med forskellige temaer og om eftermiddagen
deltager TSFO-børnene i SFO’s planlagte aktiviteter.
SFO skal i denne måned arbejde med alternativ malerkunst,
rollespil, boldspil og teater, alt sammen aktiviteter, der kan
foregå udenfor i det dejlige forårsvejr.
Vi skal minde jer om, at TSFO og SFO holder lukket dagen efter
Kristi Himmelfartsdag (03.06.11) og at vi holder sommerferielukket
i uge 29 og 30.
Grundet kursus for alle lærere og pædagoger i Norddjurs Kommune
lukker vi torsdag den 11.08.11 kl. 16.00.
HUSK at reservere fredag den 10.06, hvor den ultimative legepladsfest
for børn, forældre og søskende løber af stablen
kl. 17.00-19.30.
2
Med venlig hilsen
Inger Mortensen

Nyt fra støttecentret
Auning Skole læser…….. fortsat
Skoleåret 2011 /2012 bliver år 3, hvor læsning er indsatsområde
på Auning Skole. Gode læsefærdigheder
spiller en vigtig rolle i alle børns og unges personlige
og faglige udvikling. På Auning Skole er læsning både
et mål i sig selv, men også et middel; alle elever skal
både lære at læse, og de skal lære at læse for at
lære. Vores mål er, at alle unge, når de forlader skolen,
har funktionelle læsefærdigheder, som gør dem
i stand til at kunne læse sig til oplevelser, viden og
indsigt. Derfor arbejder vore to læsevejledere sammen
med såvel dansk– som faglærerne igennem hele
skoleforløbet.
Vi gennemfører standardiserede læseprøver på alle
årgange, samt staveprøver fra 2. klasse, fordi evalueringen
af den enkelte elevs læse- staveudvikling
er vigtig viden for den fortsatte planlægning af
undervisningen.
Vores læsevejledere er faglige fyrtårne for formuleringen
af og tydeliggørelsen af det skriftsproglige
miljø på skolen.
Om de særlige indsatser
på Auning Skole
På Auning Skole vægter vi, at alle unge forlader skolen
med de bedst mulige resultater.
Derfor er det vores intention, at skolen yder en
velkvalificeret indsats for elever, der har brug for en
særlig indsats.
Det medfører, at vi bruger ressourcer i alle klasser
på det forebyggende arbejde, det kan være i form af
differentiering, fleksibel holddannelse eller f.eks. sparring,
rådgivning fra én af skolens læsevejledere.
Vi arbejder med foregribende indsatser, det kan være
målrettet indsats i forhold til en enkelt eller grupper
af elever, hvor de standardiserede prøver, vi anvender
på alle klassetrin, viser, at disse elever har behov for
en særlig opmærksomhed. Én af lærerne fra skolens
specialundervisningscenter kan være tilknyttet en
årgang eller en klasse i en periode. Når en lærer fra
skolens specialcenter er tilknyttet formulerer hun
/ han en IUP = Individuel Undervisnings Plan - indeholdende
mål for den enkelte elev, der deltager i den
foregribende indsats. Det tidsmæssige forløb fremgår
af IUP’en. Indsatsen evalueres efter den aftalte
periode. Forældrene er inddraget, orienteret om den
foregribende indsats og modtager kopi af IUP.
2
• De arbejder forebyggende med udarbejdelse af
lokal handleplan for læsning.
• De arbejder foregribende med vejledning af klasseteams
og fagudvalg ved gennemførelse af f.eks.
kurser i ”den første læseundervisning”.
• De arbejder indgribende, når de deltager i den
udpegende undervisning af elever på små hold
udenfor den almindelige klasseundervisning.
I dette og de kommende skoleår deltager vi i et kommunalt
udviklingsarbejde – Task Force, hvis formål
er at uddanne kompetente og strategiske læsere.
Et stort 3-årigt forløb om faglig læsning – at læse
for at lære. Udviklingsarbejdet indebærer kurser for
dansklærere og faglærere på 4. og 7. årgang samt
et tæt samarbejde mellem det enkelte klasseteam,
klassens elever og læsevejlederne. De involverede
klasser vil modtage yderligere informationer.
Susanne Damsgaard-Larsen
Afdelingsleder
Hvis det viser sig, at elever på trods af det forebyggende
og foregribende arbejde fortsat har særlige
behov kan der iværksættes en indgribende indsats.
Der tilbydes specialundervisning – oftest undervisning
på et lille hold. Specialundervisningslærer og
faglærer eller klasselærer aftaler et forløb, spec.
uvlæreren formulerer IUP, forældrene inddrages, orienteres
og modtager kopi af IUP. IUP indgår også i
den almindelige individuelle elevplan. Målene for den
indgribende indsats evalueres.
Specialundervisningen kan foregå indenfor klassens
rammer eller uden for klassens rammer.
Enkelte gange henvises elever til PPR – kommunens
Pædagogiske Psykologiske Rådgivning, dette foregår
altid i et tæt samarbejde med forældrene.
På Auning Skole er der forskellige ressourcepersoner
og – funktioner, som kan støtte indsatsen for elever
med særlige behov: lærerteamet omkring klassen,
Ressourcecentret – herunder skolens 2 AKT lærere,
læsevejlederne, skoleledelsen. Herudover har vi et
tæt samarbejde med de fra kommunal side tilknyttede
fagpersoner som psykolog, sundhedsplejerske
og sagsbehandler.
Susanne Damsgaard-Larsen
Afdelingsleder

Kompensatorisk it
på Auning Skole
Auning Skole tilbyder kompensatorisk it til de elever,
der af forskellige grunde ikke er i stand til at læse
eller skrive godt nok selv. Kompensatorisk it består
bl.a. af en lånecomputer, der må benyttes i skoletiden.
Med computeren følger forskelligt hjælpeudstyr, som
fx scannerpen og headset, samt software i form af
programmerne CD-ord, og C-pen20. Lånecomputerne
kan bruges på Auning Skole på samme måde som
skolens stationære computere.
CD-ord er et program, der kan læse en digital tekst
højt. Scannerpennen bruges til indscanning af enkelte
linjer eller afsnit fra bog til computer.
CD-ord kan downloades gratis via Elevaftalen på
http://tjektasken.nu.dk
Eleven skal bruge sit UNI-login.
Nyt fra UU-vejlederen
Afgangselevernes uddannelsesvalg
I et forsøg på at opnå målsætningen om at 95% af
alle unge skal have en ungdomsuddannelse, har regeringen
indført begrebet uddannelsesparathed.
Det har betydet at alle unge, der denne sommer
forlader Auning Skole er blevet parathedsvurderet
af deres lærere og UU-vejlederen uanset hvilken
ungdomsuddannelse, de har ønsket at begynde på.
Elever, der er erklæret ”ikke uddannelsesparat” til en
erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse,
kan efterfølgende anmode om at blive indstillet til en
parathedsvurdering på den uddannelsesinstitution,
eleven ønsker at påbegynde uddannelse.
Som UU-vejleder har jeg været spændt på at se,
om parathedsvurderingerne har haft indflydelse på
elevernes uddannelsesvalg.
Tallene viser, at der på Auning Skole for 9. klassernes
vedkommende er 59%, der ønsker et 10. skoleår.
Dette tal ligger over landsgennemsnittet. Måske har
det noget med uddannelsesparathedsvurderingen
2
Elever med læsevanskeligheder er også tilmeldt den
nationale konference på Skolekom: Materialebasen.
Her kan eleven finde bøger til undervisningen i digital
form.
Hvis undervisningsmaterialet ikke er at finde på Materialebasen,
har eleven adgang til at scanne tekster
ind på skolebiblioteket.
Som en ekstra hånd til de elever, der bruger kompensatorisk
it, har støttecenteret afsat nogle ugentlige
”it-advokattimer”. Her kan eleven få hjælp, hvis teknikken
eller programmerne driller.
Susanne Damsgaard-Larsen
Afdelingsleder
at gøre. 13% af eleverne fra Auning Skole ønsker at
begynde på en erhvervsuddannelse og 22% på en
gymnasial uddannelse. En elev ønsker at forberede
sig til en gymnasial uddannelse ved at tage på et
års studieophold i Sydafrika.
I 10. klasse fordeler tallene sig anderledes. Her ønsker
35% at fortsætte på en gymnasial uddannelse, mens
60% starter på en erhvervsuddannelse. Specielt
Social- og Sundhedsskolen og Tradium (handelsskolen)
har eleverne følt sig tiltrukket af. De sidst
5% udgøres af elever, der har valgt at tage på enten
ungdomshøjskole eller højskole.
Jeg glæder mig over, at samtlige afgangselever fra
Auning Skole begynder på en ungdomsuddannelse
eller et forløb, der yderligere kvalificerer dem til at
begynde på en ungdomsuddannelse.
Mit håb er, at alle får den uddannelse de drømmer
om til gavn for dem selv og os alle.
Lars Næsby
UU-vejleder

Nyt fra præsten
Fra minikonfirmand til konfirmand – eller ”de bliver så store!”.
I efteråret 2006 var der minikonfirmander
for første gang
her på stedet. Den daværende
3. c var den første klasse, der
fik tilbuddet, og som det ses på
fotoet var der 9 deltagere fra
klassen. Og fornøjeligt var det,
at få de dengang små elever
med i kirken og Sognehuset til
leg og boller, til at synge sange
og male og lave ler og hvad vi nu
ellers lavede sammen.
Så er årene gået, 4 år for at
være præcis. I dette skoleår
har vi for første gang haft konfirmander,
der også har gået til
mini-konfirmand. Og så er det
oplagt at begynde at tænke
over, om det gør en forskel?
Og det tror jeg det gør, både for de der tidligere har
gået til mini-konfirmand, de der ikke har gået og for
præsten. De, der tidligere har gået, kender stedet
på forhånd, og de får lidt hurtigere end ellers et
fortroligt forhold til kirkerummet og til de ting vi
laver sammen. Det nyder de godt af selv, og de kammerater,
der ikke har gået, hopper hurtigt med på
2
vognen. Vi begynder simpelthen et andet sted, end
når der ikke er nogen af os, de rigtigt kender hinanden.
Som præst er det en stor fordel at kende nogen af
konfirmanderne på forhånd: Navnene kommer hurtigt
på plads for hele holdet, og vi har en vis fortrolighed
til hinanden at bygge videre på.
Og hvor bliver de store! For
sammenligningens skyld er de 9
første mini-konfirmander blevet
fotograferet i kirken, ligesom
da de gik i 3. klassen. De er
til at kende igen. Men hvor er
der dog sket meget! Jeg bliver
helt glad af at se på billederne.
Det er dejligt at se, at de små
elever nu er ved at blive voksne.
Og nu i april og maj er der så
konfirmationer. Det er en dejlig
tid! For hvor bliver de store!
Sognepræst Ulla Pedersen
PS!
Konfirmationsdatoer for de
nærmeste år fremover kan findes
på www.fausing-auning.dk