Titel : Klemmetvinge Tema : Procesdesign Projektperiode : Uge 5 ...

16 Produktbeskrivelse
Afstanden s9 skal have en længde, s˚aledes at l˚asepladen træder i det tilpassede leje p˚a den variable
kæbe. Endvidere er bredden s10 og godstykkelsen s11 af betydning for styrken af l˚asepladen. L˚asepladen
bliver udsat for bøjningsmoment b˚ade ved statisk belastning, samt ved udløsning af l˚asepladen.
Materiale
For l˚asepladen gælder der ligesom for skinnen, at den hovedsagligt best˚ar af jern og er ferromagnetisk
og alts˚a ligeledes har α-jern som sammenhængende byggesten. For en nærmere beskrivelse heraf se afsnit
2.3.2 p˚a side 13. Et mere entydigt billede af den indre struktur opn˚as ved at betragte l˚asepladen i et
mikroskop, hvilket er gjort p˚a figur 2.13(a), hvor l˚asepladens mikrostruktur ses ved en forstørrelse×500.
P˚a figuren ses den karakterstikke struktur for anløbet martensit, der er ulegeret. Omkring martensit se
afsnit 2.3.2 p˚a side 13.
(a) (b)
Figur 2.13: a) L˚asepladens mikrostruktur, anløbent martensit, forstørrelse×500 b)
L˚asepladen normaliseret, snit taget fra midten med af emnet, med forstørrelse×500.
Mængden af kulstof i l˚asepladen bestemmes p˚a samme vis som for skinnen. Ud fra mikroskopbilledet,
figur 2.13(b) vurderes det, at mængden af perlit, der indeholder 0, 8%C, er 0, 8% af den samlede mængde,
og s˚aledes f˚as et kulstof indhold p˚a cirka 0, 6%C. Dette kulstof-indhold gør at emnet, inden det anløbes,
har en h˚ardhed p˚a omkring 850HV , n˚ar det er fuldstændig omdannet til martensit. I denne tilstand er
emnet sprødt, og det er derfor nødvendigt at anløbe martensitten, for at gøre emnet mere sejt.
Det normale kulstof-indhold for st˚al, der hærdes ved 500 − 670 ◦ C (sejhærdning), er p˚a omkring 0, 2 −
0, 5%C, men ogs˚a emner med et højere kulstof-indhold sejhærdes. Det anses i l˚asepladens tilfælde at være
den benyttede metode. Som tidligere nævnt medfører sejhærdning, at h˚ardheden falder, hvilket ogs˚a er
tilfældet for l˚asepladen. Det blev ved Vickers h˚ardhedsprøvning m˚alt, at l˚asepladens h˚ardhed var mellem
438HV − 490HV , dog lidt lavere ved de korte kanter. Af h˚ardhedsm˚alingerne fremg˚ar det ligeledes,
at emnet ikke har en varierende h˚ardhedsprofil, og derfor er det sandsynligvis ikke overfladehærdet. En
sandsynlig proces, som l˚asepladen kan have været igennem p˚a mikroniveau, er at virksomheden har købt
st˚alet som ulegeret 0, 6%C st˚al i normaliseret form, hvor det har en h˚ardhed p˚a omkring 200HV , hvilket
gør det muligt at bearbejde. Efter formgivningen er st˚alet udsat for en sejhærdningsproces, der medfører
en h˚ardhed p˚a 438 − 490HV , der er lidt højere end normalt opn˚aet ved sejhærdning, men for lavt til at
det har været overfladehærdet.