En fælles lokalavis? Til eftertanke... Hejs vimplen! <strong>Sdr</strong>. <strong>Bjert</strong> Sogn K irkebladet bemærkning blev ved med at melde sig, da Efter at fænomenet ”vimpel” i mange år har været en gåde for mig (den er jo Det lille kors i vimplen minder mig om, at Gud er i min helt almindelige hverdag. jeg cyklede hjemad igen. Og så er det, jeg ikke et rigtigt flag, så hvad er den så?), Han giver mig lov til at se og leve i det tænker, at det ville være en god idé at lave er den kommet op her hos os. Den er jo kendte, som alligevel gnistrer nyt og en større fælles lokalavis for området, så en fejring af hverdagen! Hverdagen er uforudsigeligt selv på en regnvejrsdag. alle de gode tilbud om møder, arrange- ikke ingenting og ikke trummerum. Den Den fornemmelse er en del af selve Forleden løb jeg inde i Kolding på en gammenter, foredrag og koncerter kunne samles tomme flagstang var så trist; som om skabelsen, og er heldigvis ikke forbeholdt mel bekendt herfra lokalområdet. Det var i en avis. Jeg ved, at der er andre lokal- den udelukkende var i venteposition. kristne. Den er fantastisk beskrevet af så længe ”siden sidst”, så vi havde en del, der lige skulle vendes. Vi har for år tilbage haft børn sammen i skolen og på den måde haft meget med hinanden at gøre. Nu er ungerne rejst herfra, og vi er ikke længere så aktive i det lokale fællesliv, som vi var for år tilbage, men vi blev nu hurtigt enige om, at det fortsat er godt at bo herude især med alle de tilbud, der i løbet af en vinter er med møder, foredrag og musik. ”Jeg hørte, at der har været et rigtig godt musikarrangement i kirken”, sagde hun. ”Men hvorfor annoncerer man ikke sådan noget lokalt, så vi andre har en chance for at følge lidt med i, hvad der sker?” Jeg kunne så fortælle hende, at menighedsrådet skam havde annonceret musikarrangementet samfund, hvor man er gået sammen om en fælles lokalavis, for netop at sikre, at alle informationer når ud til en større kreds. Vi har vores kirkeblad og <strong>Bjert</strong>/Stenderup Avis (hvor bl.a. idrætsforeningen oplyser om deres aktiviteter). Hver for sig rummer de godt stof om det lokale, men de bliver ikke set og læst at alle. Det betyder så, som det var tilfældet med min gamle veninde, at der er arrangementer, som hun gerne ville deltage i, men som hun ikke bliver opmærksom på, fordi hun ikke får set, hvad der eksempelvis står i kirkebladet. Chancerne for, at hun ville blive opmærksom på eksempelvis en koncert i kirken, og at jeg selv blev opmærksom på et arrangement i idrætsforeningen, som jeg tidligere er kommet i, da Men dagligdagen er mere end en trist ventesal. Den er en dag, jeg får. Det under er så selvfølgeligt og netop dagligdags, at jeg alt for let glemmer det. De mennesker, jeg omgiver mig med, glemmer jeg at skønne på; og de daglige opgaver virker kedelige og jeg forsømmer at gøre mig umage. Derfor er vimplen kommet op! For at minde mig om tak-nemmelighed og om, at hverdagen er alle mine kræfter værd. Nogle vil vel indvende, at det gerne skulle være en selvfølge, at man vågner og er taknemmelig hver morgen, at man glad og gerne giver sig i kast med dagen. Men jeg må konstatere, at sådan er det desværre ikke altid for mig. Derfor har jeg også brug for morgenbønnen som forskellige mennesker som den tyrkiske digter, Nazim Hikmet, i digtet ”D-mol koncert af Johann Sebastian Bach” (hvor han beskriver en efterårsmorgen i bjergene, regnen, sin elskedes tårer og smil som ”gentagelsen aldrig gentaget”) og Dan Turell i ”Mest af alt holder jeg af hverdagen”. I en af salmebogens nyere salmer, nr. 697 ”Herre, jeg vil gerne takke”, er det også stærkt beskrevet som en bøn til Gud om at velsigne dagen, så ”himlens kræfter kommer til vor verden gennem mig”. Så hejs vimplen! Bed din morgen- og aftenbøn! Gå til gudstjeneste på kirkens hverdags-søndage! Og giv dig i kast med de velsignede hverdage! i kirkebladet, og at der da også havde børnene boede hjemme, vil blive forøget et fast led i min dag; her bliver jeg været rigtig mange den aften. ”<strong>Kirke</strong>bladet, betydeligt, hvis vi lokalt kunne samle det mindet om, at jeg har meget at være ”Jeg er vild med ferier og fester nå ja”, sagde hun henkastet, ”men det er hele i en avis. Det er gjort med succes taknemmelig for, glæde mig over – og jeg elsker neglelak og shots sjældent, jeg kigger i det. Det ryger som andre steder, ved jeg. meget at give mig i kast med. Jeg får på Men tak, Gud, for min hverdag regel ud sammen med reklamerne”. Der skal såmænd ikke så meget til, ud en måde indstillet mit åndelige kompas. med madpakker og vækkeure ”Det var ærgerligt, for det var ellers lige over en portion åbenhed og velvilje fra de Jeg har også brug for aftenbønnen. For arbejde og mennesker der har brug for mig” noget for dig”, sagde jeg og mindede hende om hendes store engagement i musikarrangementerne på skolen i sin tid. Nå, der var så meget andet, vi lige skulle omkring, inden vi skiltes, men hendes respektive foreninger og menighedsråd. Under alle omstændigheder vil det styrke det lokale fællesliv, og det er vi vel alle interesseret i. Lotte Juul Jeppesen, Gyndbjerg her kan jeg lade alt det gode fra dagen få sin genklang i mig; og overlade det, der stadig nager mig, til Gud. I håbet om, at morgendagen vil bringe nye og hidtil usete muligheder. (fra afsnittet ”Almindelighed” i ”Himlen i mine fodsåler”) Tine Illum 2 3 Foto: Karen Lützen