Nummer 6 - Techmedia

Peder Wolkoff, dr.med., lic.scient.,
Arbejdsmiljøinstituttet, har forsket i
sammenhænge mellem kemi, sundhed
og lugt i indeklimaet og fra materialer
gennem de seneste 20 år.
12
Ozon
– den oversete synder i indeklimaet?
Skal vi bekymre os om 10 ppb ozon i indeklimaet?
Skal vi stadigvæk bekymre os om fotokopimaskiners emission af ozon?
Og, er det sundhedsmæssigt forsvarligt at tilsætte ozon kunstigt til indeklimaet, for eksempel
fra ozonafgivende luftrensere? Dette er spørgsmål, der har fået relevans i forbindelse med den nyeste viden
om ozon, der har vist at ozonkemi påvirker mennesker
Mindre end 5 ppb ozon (O 3)
blev der målt i Rådhusundersøgelsen
i 1980’erne. Ozons
rolle blev derfor betragtet
som uinteressant i det atmosfæriske
indeklima ud fra en
sundhedsmæssig synsvinkel,
dog bortset fra fotokopimaskiner,
hvor der blandt
andet blev fundet partielle
associationer.
Senere har det vist sig, at op
til cirka 80 procent af udeluftens
ozon trænger indendørs,
mens væsentlige indendørs
ozonkilder er fotokopimaskiner.
Disse kan lokalt
resultere i høje ozonkoncentrationer
og nitrogenoxider,
især under kopieringen.
Hvorvidt det umiddelbart
lave niveau inden døre fører
til øget risiko for slimhindeirritation
i de øvre luftveje og i
øjne, er i de senere år blevet
belyst gennem målrettet
eksperimentel dansk indeklimaforskning.
Af dr. med. Peder Wolkoff, Arbejdsmiljøinstituttet
Ozon påvirker de nedre luftveje
ved høje koncentrationer
Ozons effekter er i de nedre
luftveje (lunge-funktion og -
inflammation), men er der
luftforureninger tilstede, der
oxideres af ozon, iagttages
også effekter i de øvre luftveje
og i øjne som for eksempel
i ”smog”.
Hos mennesker i hvile ses
lungeeffekter først over cirka
250 ppb ozon. Ozons virkning
afhænger af dosis, for
eksempel iagttages en øget
effekt på lungerne ved øget
respiration (aktivitet) helt
ned til cirka 100 ppb, men
dette er igen betydeligt over,
hvad der normalt måles
indendørs, og effekter på
lungerne rapporteres ikke fra
indeklimaer.
Mus eksponeres
i eksponeringskammer
og deres
respirationsparametre
måles.
Indeluften indeholder blandt
andet støvpartikler og allergene
stoffer (for eksempel
pollen). Sammen med ozon
kan de transporteres ned i
luftvejene. Flere undersøgelser
har påpeget associationer
mellem ozon og partikler
og effekter på de nedre
luftveje. For eksempel er det
påvist, at tilstedeværelsen af
carbon black forstærker
ozons effekt. Øget hospitalsindlæggelse
er fundet associeret
med ozon og allergenforekomst
i udeluften, især
blandt astmatikere.
Øjenirritation blandt personer
med luftvejsproblemer er
fundet at korrelere med
udeluftens ozonkoncentration,
og øget nasal modstand
er også fundet, associeret
med høj udendørs ozonkoncentration,
især blandt kontorfolk
i forhold til andre
persongrupper.
Alt i alt tyder det på, at ozon
selv i let forhøjede niveauer
sandsynligvis i samspil med
partikler/allergener kan føre
til øget risiko for sundhedseffekter
i de nedre luftveje
og hospitalsindlæggelse.
Dette gælder særligt for
personer, der i forvejen har
luftvejslidelser.
Ozon oxiderer
og luftvejsirritanter dannes
Ozon er en kemisk reaktiv
forbindelse (oxideret form for
ilt), dvs. et kraftigt oxidationsmiddel.
Halveringstider
for ozon i kontorer og boliger
er i størrelsesorden 5-15 min,
HVAC x · 2004