Nummer 6 - Techmedia

32
www.enotech.dk
Sensorer til bygningsautomatik og ventilation
Luftforandring…
…Wolf Klimateknik
I mere end 40 år har Wolf
været en af de ledende
leverandører til det
europæiske marked for
indeklima og
ventilationsanlæg – og med
god grund. Vore kunders
behov har altid første prioritet
når det gælder udvikling af
nye produkter.
Vi kan levere tagventilatorer i flere forskellige størrelser, og
med luftmængder på op til 20.000 m 3 /h. Desuden fås der
forskellige former for tilbehør f.eks. sokkel, kontraspjæld,
reguleringer m.m.
Kontakt vores salgsafdeling som sidder klar til at hjælpe dig
med alt vedrørende varmeventilatorer, ventilationsanlæg m.m.
Wolf Danmark ApS • Telefon: 70 27 22 04
Fax: 70 27 22 05 • Internet: www.wolf-dk.dk
styring være relativt hurtigt
tilbagebetalt.
Nedenstående figur viser et
konkret eksempel på reduktion
af en kompressors virkningsgrad
kølea
ved trinkobling -
et eksempel der viser, at
frekvensregulering er en god
ide, hvis man sammenholder
grafen med det faktum at
halv kapacitet på en kompressor
tilsluttet frekvensomformer
i mange tilfælde
kan leveres med samme
virkningsgrad som fuld
kapacitet (eller endda højere).
Traditionelt reguleres køleydelsen
i mindre køleanlæg
ved at lade kompressoren
køre on/off, eller ved at forsyne
anlægget med eksempelvis
sugetryksregulering.
Begge løsninger er meget
energikrævende sammenlignet
med behovsstyring.
Desuden vil disse traditionelle
løsninger typisk give
ekstra rørføring, øget kompleksitet
i anlægget samt
forøge installationsomkostningerne
og vedligeholdelsesomkostningerne.
At behovsstyring og dermed
frekvensregulering af kompressorer
giver en ekstra
frihedsgrad viser følgende
figur med al tydelighed. På
figur 2 er indtegnet reguleringsområdet
for et kølesystem
indeholdende to kompressorer
- hvor den ene er
on/off reguleret, mens den
anden er forsynet med en
frekvensomformer. Begge
kompressorer er med en
nominel ydelse på 10 kW og
den frekvensregulerede
kompressor kan reguleres i
området 30-80 Hz.
Det ses af figur 2, at kompressor
2 (den frekvensregulerede)
klarer hele jobbet i
området fra 6-15 kW. Ved
større behov nedreguleres
denne, og kompressor 1 (den
on/off regulerede) startes.
Det ses endvidere at de to
kompressorer der nominelt
yder 20 kW nu kan klare et
job svarende til 26 kW - altså
en væsentlig forøgelse af
arbejdsområdet. Kommer
det aktuelle behov under 6
kW køres der on/off på en af
kompressorerne. Det vil
naturligvis være oplagt at
gøre dette på den frekvensregulerede,
da on/off drift
ved eksempelvis 30 Hz er
væsentligt mere energieffektivt
end on/off drift ved 50
Hz.
En af de store fordele ved
behovsstyring er, at ved
dellast fås en stigning i
fordampningstemperaturen
og et fald i kondenseringstemperaturen,
hvilket forøger
systemets effektivitet,
og dette leder naturligvis til
energibesparelser.
Den forhøjede fordampningstemperatur
ved dellast
betyder desuden, at udtørring
af varer i kølerum kan
reduceres væsentligt, da
overfladetemperaturen stiger
og fugtudfældelsen på
fladen dermed falder. Dette
medfører udover den reducerede
udtørring endvidere,
at behovet for afrimning af
kølefladerne falder, og dermed
falder energiforbruget.
Også anlæggets levetid vil
være påvirket positivt af den
reducerede anlægsbelastning,
specielt kompressoren
vil være mindre belastet med
deraf følgende øget levetid.
Endnu en - og måske den
vigtigste - fordel ved denne
reguleringsform, er den
trinløse regulering, som er
en kæmpe fordel i mange
sammenhænge, specielt
hvor der er skrappe krav til
stabile kølestedstemperaturer.
Ingen ny teknik uden begrænsninger
- ved behovsstyring
ligger den begrænsende
faktor i langt de fleste
tilfælde i kompressorens
reguleringsområde, samt i
anskaffelsesomkostningerne
for reguleringsudstyret. Men
disse begrænsninger er i
mange tilfælde acceptable,
når anlæggets samlede
økonomi vurderes.
En af faldgrubberne ved
denne reguleringsform er,
hvis der alene foretages
regulering af kompressorens
omdrejningstal. Også ventilatorer
på fordamper og
kondensator bør reguleres,
og det er i mange tilfælde
også en rigtig god ide også
HVAC x · 2004