27.07.2013 Views

Li..l'tt" S.lLiger - Chandos

Li..l'tt" S.lLiger - Chandos

Li..l'tt" S.lLiger - Chandos

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Li</strong>..l'tt" S.l<strong>Li</strong>ger<br />

Phyt<br />

ll),r...,11 . (1o,,1r."i,, . Br,"l,. S"o.lotti. R.*.o..<br />

oft<br />

Lr"pri"Lo"J<br />

& "L-i"Lo"J


HARPSICHORD<br />

Henry Purcell 1659 -1.695<br />

Suite N" 2inGninor 2661<br />

l1l Preludel:17<br />

l2l [Almand]2159<br />

t3l Corant2:19<br />

I4l Saraband 2:12<br />

Studio production by Danmarks Radio, 195 1<br />

Frangois Couperin 1668-L733<br />

t 5 ] Le Rossignol en-amour<br />

(14'ordre) 3:36<br />

t 6 ] Les Graces Natur6les<br />

(11'ordre) 3:02<br />

COLLD3,1949<br />

|ohann Sebastian Bach 1685-1750<br />

From Partita in Bb major BWV 825<br />

17 I Sarabande 4:28<br />

HMV DB 5296, 1949<br />

Two-part Inventions<br />

t8 I N'4 in D minor B\NY 775 0:54<br />

t 9 I N" 6 in E major BWY 777 2:16<br />

[10] N" 8 in F major BWY 779 0:55<br />

COL LDX 7016,1950<br />

From The Well-Tempered Clavier,<br />

Book I<br />

l11l-[12] Prelude and Fugue in<br />

C major BWV 846 1:59/I:42<br />

[13]-[14] Prelude and Fugue in<br />

C minor BWV 847 1:44/1:47<br />

It5l-llbl Prelude and Fugue in<br />

E major BWV 854 1:12/1:21.<br />

[17]-[18] Prelude and Fugue in<br />

E minor BWV 855 2:28/1:28<br />

COL SELK 1003, 1951<br />

Domenico Scarlatti 1685-17 57<br />

[19] Sonata in D minor<br />

Longo 413 2:12<br />

l20l Sonata in E major<br />

Longo 23 3:38<br />

l21l Sonata in C major<br />

Longo1042:04<br />

[22] Toccata in D minor<br />

Longo 4223:41<br />

BE OK 1014, a. 1953<br />

CLAVICHORD<br />

Johann Sebastian Bach 1685-1750<br />

Six short Preludes for the Beginners<br />

BWV 933-938<br />

l23l Cmajor 1:29<br />

l24l C minor 1:32<br />

l25l D minor 1:16<br />

126l D major 1:35<br />

[27) Enajor 7:24<br />

[28] E minor 1:23


From Four Duets<br />

(Klavieriibung III) BWV 804-805<br />

l29l III G major 3:01<br />

[30] IV A minor 2;54<br />

Studio production by Danmarks Radio, a. 1952<br />

Carl Philipp Emanuel Bach<br />

17L4-L788<br />

Sonata V in F major Wq 55<br />

[31] Allegro 2:52<br />

l32l Adagio maestoso 2112<br />

[33] Allegretto 1:27<br />

Studio production by Danmarks Radio, a. 1952<br />

Bonus CD<br />

HARPSICHORD<br />

jean-Philippe Rameau L683-17 64<br />

Suite in E minor<br />

[1<br />

l)<br />

[3<br />

l4<br />

[6<br />

l7<br />

[8<br />

COL<br />

Allemande 2:37<br />

Courante 1:46<br />

Gigue en Rondeau 1126<br />

2me Gigue en Rondeau 2;21<br />

Le Rappel des Oiseaux 2132<br />

Rigaudon 1;27<br />

Musette en Rondeau 1;59<br />

Tambourin 1r25<br />

33 KC2,1955<br />

Frangois Couperin 1668-1733<br />

Les Folies frangoises, ou les Dominos<br />

(13'ordre)<br />

[ 9 ] La Virginit6 sous le Domino<br />

couleur d'invisible 0:29<br />

[10] La Pudeur sous le Domino<br />

couleur deRoze 0:42<br />

[11] L'Ardeur sous le Domrno<br />

incarnat 0:36<br />

[12] L'Esperance sous le Domino<br />

Yert 0:34<br />

[13] La Fidelit6 sous le Domino Bleu 0:51<br />

[14] La Pers6v6rance sous le Domino<br />

de Iin 0:37<br />

[15] La Langueur sous le Domino<br />

Violet 1:01<br />

[16] La Coqu6terie sous dif6rens<br />

Dominos 0;27<br />

[17] Les Vieux galans et les Tr6sorieres<br />

suran6es sous des Dominos Pourpres<br />

et feuilles mortes 0:53<br />

[18] Les Coucous B6n€voles sous des<br />

Dominos jaunes 0:24<br />

[19] La Jalousie taciturne sous le<br />

Domino gris de Maure 0;58<br />

[20] La Fr6n6sie, ou le D6sespoir sous<br />

le Domino noir 0:32<br />

121) Passacaille (8'ordre) 7;52<br />

coI- 33 KC2,1955


<strong>Li</strong>selotte Selbigers musikerkarriere<br />

Fra Berlin ti1 Ksbenhavn<br />

Det stod seivsagt ikke skrevet ved<br />

<strong>Li</strong>selotte Selbigers vugge, at hun skulie<br />

blive dansk cembalo:pils store pioner.<br />

Men heller ikke, at hun overhovedet<br />

sku11e blive professionel musiker. Som<br />

enebarn i et velhavende berlinsk hjem fik<br />

hun imidlertid en glimrende musikopdragelse,<br />

lerte gennem mange Ar at<br />

spi11e klaver og cello, akkompagnerede<br />

sin velsyngende far ti1 Schuberts lieder og<br />

splllede ceilo i amatorsymfoniorkestret<br />

Arzteorchester. I en Arrakke var hun<br />

endvidere sekret€r lor sin sagforerfar.<br />

Men da hun efter sin klaverpedagogiske<br />

uddannelse, der sluttede med en<br />

hovedopgave om J.S. Bach, blev vakt for<br />

cembaloet, forlod hun flygelbenkery<br />

stillede celloen i krogen og satsede helt og<br />

fuldt pe en karriere inden for den gamle<br />

musik, selv om det ogsA betod, at hun<br />

mAtte give afkald pA at spille hojtelskede<br />

komponister som Brahms og Debussy.<br />

Som tysk-jodisk flygtning kom hun til<br />

Ksbenhavn i 1935, og hendes solokoncertdebut<br />

fandt sted 23 / 1 1939 i<br />

Hornung og Mollers sa1 i Bredgade 54.<br />

Nok havde man i 1900-tallets kobenhavnske<br />

musikliv hort et cembalo for, men det var<br />

forste gang, en herboende cembalist<br />

trAdte frem med en he1 solokoncert, hvor<br />

cembaloet ikke bare tjente demonstrationsformAl,<br />

men hvor programmet musikalsk<br />

set hvilede i sig selv. Forventningerne var<br />

store, og reaktionerne meget positive.<br />

Blandt anmelderne var professor Erik<br />

Abrahamsen, der skrev, at nAr man forst<br />

har fAet den pA 6n gang sprode og glasklare<br />

og samtidig sA distinkt levende<br />

klang ind i hovedet, forstAr man, hvor<br />

vanskeligt det er at lytte ti1 de samme<br />

gamle kompositioner "udfort paa det saa<br />

langt tungere og grovere moderne Flygel!"<br />

Anden Verdenskrie<br />

Med Anden Verdenskrigs udbrud blev<br />

der r endt op og ned pi mangt og meget i<br />

Kobenhavn. Men dagllglivet og koncertlivet<br />

fortsatte, sidstnevnte mAske endda<br />

med foroget intensitet. Udviklingen i<br />

brugen af tidssvarende instrumenter i<br />

den gamle musik fortsatte ogsi. Selbiger<br />

havde i sommeren 1938 varet i St. Leu la<br />

For6t uden for Paris hos cembaloets store<br />

pioner Wanda Landowska, der da var 60<br />

Ar, og taget undervisning hos hende.<br />

Dennes meget ekspressive spillestil kom<br />

imidlertid ikke til at danne forbillede for<br />

Selbiger; men hun blev inspireret af<br />

Landowskas gennemgang af forsiringspraksis<br />

hos J.S. Bach i hendes bog Musique<br />

Ancienne fra 1909, hvor forfatteren viser,<br />

hvordan fx. den langsomme sats i ltaliensk<br />

Koncert representerer 6n stor udskrift af


forsiringer af det akkordiske skelet. Det<br />

blev en 'ojenibner' for Selbiger og var et<br />

1ed i hendes stadig dybere forstAelse af<br />

Bachs musik.<br />

Allerede to dage efter Danmarks besettelse<br />

spillede Selbiger et program med Roman,<br />

Hiindel og J.Chr. Bach sammen med<br />

Ksmmerkaartetten, der ud over hende<br />

bestod af violinisterne Lavard Friisholm<br />

og Ejvin Andersen (som for ovrigt ogsA<br />

fra tid til anden gav koncerter pA det<br />

mangestrengede barokinstrument viola<br />

d'amore) samt cellisten Alf Petersen.<br />

Koncerten foregik i den morklagte og fyldt<br />

besatte Hindsberg Koncertsal , og i Social<br />

Demokrotens anmeldelse hed det: "Det er<br />

ikke Historie og ikke Museum, men<br />

levende <strong>Li</strong>v, noget, som kan varme en r<br />

en Tid, da man ellers 1et kan komme til at<br />

lide af Kuldegysninger i Slelen."<br />

Ksmmerkztartetten fik i det hele taget stor<br />

anerkendelse for sine programmer med<br />

gammel musik sAvel i krigens forste Ar<br />

som efter krigen. Ud over kammermusikkoncerter<br />

spillede Selbiger bi.a. i J.S. Bachs<br />

koncerter for tre og fire cembali. Her medvirkede<br />

fire andre danske cembalospillere,<br />

Georg Krarup, Christian Christiansen,<br />

Flnn Videro og Karl Johan Isaksen. Stadig<br />

og i mange Ar fremover var det imidlertid<br />

kun hende, der var fuldblods cembalist,<br />

rnens andre - inklusive de fire ovennevnte<br />

- i hor edsagen var organister/ pianister.<br />

Da Selbiger holdt sin anden rene soloaften<br />

6/ 5 7942, havde hun slAet sit navn fast.<br />

"Cembaloets Prestlnde", "uundverllgt<br />

Led af vort Musikliv", "sikre Stilfslelse<br />

og store Erfaring" hed det bl.a. ved<br />

modtagelsen af koncerten. Cammel musik<br />

pA gamle instrumenter var i begyndelsen<br />

af 1940'erne blevet en sA etableret del af<br />

musiklivet, at enkeltnumre kunne dukke<br />

op i radloens underholdningsprogrammer,<br />

fx. i det faste lordagsprogram Weekendhytten,hvor<br />

Selbiger og Ejvin Andersen<br />

figurerede i januar 1943 med hhv. Rameaus<br />

La poule pA cembalo og Eccles'Largo pA<br />

vlola d'amore.<br />

i 1944 blev Tivolis Koncertsal schalburgteret.<br />

Nogle mAneder fsr - i L943 - oplevede<br />

hun en stor Bach-aften i koncertsalen,<br />

hvor hun med Thomas Jensen i spidsen<br />

for orkestret spillede Cembalokoncert i d-mol<br />

og solo Italiensk Koncert. At cembaloet,<br />

der stadig betegnedes som "det sjeldne<br />

instrument", i orkestersammenhengen<br />

havde vanskelige kAr i den store koncertsal,<br />

pApegedes af samtlige anmeldere, hvorimod<br />

Itnliensk Koncert og ekstranummeret Cigue<br />

fra B-dur partitaen varmt blev rost.<br />

Aret 1943 blev pA anden vis epokegorende<br />

for Selbiger, der da pA grund af sin iodiske<br />

afstamning mAtte flygte tll Sverige.<br />

Flugten var dramatisk, og det samme var<br />

optakten tll den. Hun spillede en eftermiddagskammerkoncert<br />

med Ejvin


Andersery flojtenisten Poul Birkelund og<br />

Oboisten Mogens Steen Andreasen i Odd<br />

Fellow Paleets mindre sal24/9 - det var<br />

for ovrigt kong Christian Xs fodselsdag.<br />

Der sad tyske soldater pA forste rekke,<br />

men i pausen kom der "en fremmed<br />

mand" ind i solistv;ereiset og spurgte:<br />

"Er De fru Selbiger? De mA straks i aften<br />

ti1 Sverige." Efter koncerten var der stor<br />

opstandelse og fortvivlelse. Selbiger og<br />

hendes mand tog til Birkelunds hjem,<br />

hvor de overnattede. Hun kunne straks<br />

have fAet en plads l en flugtbAd, men hun<br />

gav den ti1 en anden, da hun ville have<br />

sin mand med. Denne anden, en musikers<br />

kone, blev skudt umiddelbart for den<br />

planlagte f1ugt. Da Selbiger og hendes<br />

mand kom ti1 Snekkersten, var havnen<br />

lige blevet besat af tyske soldater. Parret<br />

fik grant 1ys den B. oktober og 1A i bunden<br />

af den li11e fiskerbAd under overfarten.<br />

Hun havde gift pA sig. Hun havde<br />

tidllgere fAet den tragiske melding om, at<br />

hendes foreldre i Berlln havde taget livet<br />

af sig med gift, da risikoen for at blive<br />

deporteret ti1 koncentrationslejr blev<br />

overhengende. Det var fu)d mine. og<br />

tyske projektorer fejede hen over vandet.<br />

Hun foler sig overbevist om, at tyskerne<br />

mitte have lukket ojnene for bAden, slden<br />

den nAede over sundet i god behold.<br />

I Sverise<br />

Den forste tid i Sverige var meget<br />

van:kelig, men det Iykkedes pdrret dt<br />

komme ti1 Stockholm. Veninden Andrea<br />

(Molla) Ording hjalp dem med papirer,<br />

og Selbiger fik sit cembalo fragtet til<br />

Stockholm. (Mo11a Ording var for ovrigt<br />

ssster ti1 "den norske radiostemme" i<br />

London Arne Ording, der var en god ven<br />

af Kong Haakon, og som flygtede sammen<br />

med kongen, kronprinsen og en del af<br />

regeringen til London den 7. juni 1940.)<br />

Ved siden af nodeskrivnlngs- og musikundervisningsarbejde<br />

begyndte Selbiger<br />

ogsA at fA musikerkontakter og koncertengdgementer,<br />

og iret efter flugten til<br />

Sverige havde hun en soloaften i Konserthusets<br />

Iille sa1. Hun spillede Buxtehude,<br />

J.S. Bach, Rameau, F. Couperin og<br />

D. ScarlaIti, og de meget begeistrede<br />

anmeldere erindrede leserne om, at den<br />

seneste cembaloaften i Stockholm havde<br />

fundet sted ca. 10 Ar tidligere med<br />

Landowska, "Det behdvs iinnu en hel del<br />

pioniiirarbete for den iildre musiken.<br />

BAttre pioniiir iin fru Selbiger kan man<br />

knappast tiinka sig." Som en del af en<br />

stjerneparade, hvor ogsA pianisten France<br />

Ellegaard glimrede, medvirkede hun ved<br />

en stor velgorenhedskoncert for Franska<br />

barnhjrilpen (Red Barnet). En del radioprogrdmmer<br />

blev det ogs; lil, og ved en<br />

historisk koncert med udelukkende


fransk musik pA Musikhistoriska museet<br />

demonstrerede hun F. Couperin og<br />

Rameau til professor Tobias Norlinds<br />

foredrag.<br />

Da meddelelsen om befrielsen niede<br />

hende den 4. maj L945, havde hun netop<br />

sit musikhistorieundervisningshold pA<br />

seks ungs maend h.jemme hos sig, og<br />

begejstringen var stor hos dem a11e. Som<br />

et farvel ti1 det stockholmske musikliv<br />

deltog hun med sine nyetablerede unge<br />

svenske musikerkontakter, der b1.a.<br />

indbefattede Sven-Erik BAck, Claude<br />

Cenetay. Ingvar <strong>Li</strong>dholm og Tngmar<br />

Bengtsson - sidstnavnte gav hun<br />

cembalolektioner - i en kammerkoncert<br />

3 / 6 1945 pA D rottningholms teatermuseum<br />

med verker af Pergolesi, Marcello, F.<br />

Couperin, J.S. Bach og J. Haydn.<br />

Musikerne var lk1edt rokokodragter, og<br />

Selbiger kunne knapt fA plads ved<br />

cembaloet for sin store krlnollne.<br />

Yngve Flykt havde i Ekspressen 27 / 5 1945<br />

en lang artikel om s€sonens koncerter, og<br />

han skrev bl.a. folgende:<br />

Blandt de gtistende srtisterna har uid<br />

s iisonens solistkonserter forklarligt<br />

nog frterfunnits naffinen Flance<br />

Ellegaard, Annie Fischer, Victor<br />

Schiriler och Gjurgja Leppce, oclt till<br />

dessa kan fogas den lysande danska<br />

cembalisten <strong>Li</strong>selotte Selbiger, den<br />

begdaade norska pianisten Hilda<br />

Waldeland oclt det estniska<br />

stj rirnskot tet folinisten Zelia Uhke-<br />

Aumere. Frdn Finland har ai haft<br />

flera artister pd bescik, frrimst<br />

sdngcrskan Lca Pilllt<br />

Tilbase i Kobenhavn<br />

Selbiger led i mange Ar af rygproblemer,<br />

som gjorde det smertefuldt for hende at<br />

sidde pA en stol. Men hun fortsatte med<br />

at give koncerter, og koncertstederne var<br />

mange. Efter hjemkomsten spillede hun<br />

bl.a. pA Glyptoteket, fx. i fire koncerter<br />

med musik og recitation, i Odd Fellowpalarls<br />

ntindre sal med kammer- og solomusik,<br />

b1.a. ved to Gymnamusa-koncerter<br />

(koncertforening for gymnasiaster stiftet i<br />

1942),hvor Niels Viggo Bentzons Partita,<br />

spillet af komponisten selv pA klaver,<br />

blev sat op mod J.S. Bachs Partita iB-dur,<br />

splllet pA cembalo, pA Musikltistorisk<br />

Museum, der ifolge sagens natur ofte<br />

dannede ramme om koncerter med<br />

historisk musik. OgsA Nationolmuseets<br />

Feslsal (soloaften 72 / 4 7946) og Statens<br />

Museum for Kzrnsf (fransk musik til<br />

museumsdirektsr Francois Bouchers<br />

foredrag oktober 1946) blev spillesteder<br />

for den gamle muslk. I Kairstlndustrimuseets<br />

foredrngssal havde Selbiger den store<br />

fornojeise at spille sammen med den<br />

beromte August Wenzingers gambekvartet


fra Schola Cantorum Basilienses, en<br />

optreden, der forte til et yderligere<br />

samarbejde med Wenzinger (se nedenfor!).<br />

Borups Hoj skole og Nikolai Kirkesal lagde blLa.<br />

hus til musikalske foredragsillustrationer<br />

og rene Hiindelaftener.<br />

Selbiger holdt en 1O-Ars jubileumskoncert<br />

i januar L949, og samme Ar spillede hun<br />

igen solostemmen i Bachs d-mol cembalokoncert<br />

i Tiaoli - denne gang med Sv.Chr.<br />

Felumb som dirigent. Koncerten foregik i<br />

Cla;.alen, der efter odelaggelserne r ar<br />

blevet genopby gget i 7946, mens den nybyggede<br />

koncertsal forst blev indviet i 1956.<br />

Hun vandt en personlig sejr, da hun til en<br />

pladeindspilningil9S2 kom til at dirigere<br />

et ensemble fra radiokammerorkestret i<br />

stedet for Mogens Wdldike. Hun dirigerede<br />

ensemblet fra cembaloet i J.S. Bachs f-mol<br />

og A-dur cembalokoncerter, og det viste<br />

sig, at hun havde evner som musikalsk<br />

leder. Hun fuJgte succes'en op med en<br />

koncert i Odd Fel1ow Paleets mindre sal i<br />

1953, men det var samtidig med, at hun<br />

fik stillet diagnosen for sine r) gsmerter:<br />

En godartet svulst l rygmarven. Hun blev<br />

opereret, men mAtte stille koncertudfoldelsen<br />

pA stand-by i en periode.<br />

Tilbage efter sygdommen spillede Selbiger<br />

bl.a. en J.S. Bach-solokoncert i palaet i<br />

1955. J.S. Bach var den gennemgAende<br />

komponi>t i hendes helt overvejende<br />

barokke koncertrepertoire, men hun<br />

spillede ogsA musik fra post-barokken,<br />

fx. Haydns D-dur cembalokoncert. Det<br />

gjorde hun b1.a. med radiosymfonikerne i<br />

Radiohusets Koncertsal, da 225-fuet for<br />

komponistens fodselsdag blev fejret.<br />

Turn6er<br />

Allerede i Selbigers debutAr indspillede<br />

hun programmer i den norske radio.<br />

Rejsen til Oslo blev starten pA en jevnlig<br />

optreden i Norge under hele karrieren,<br />

lraregnet krigstiden. Ud over 3t spille i<br />

kringkastingen optridte hun ogsi ved<br />

publikumskoncerter i Os1o, Bergen,<br />

Ringve ved Trondheim og senest ved en<br />

cembaloindvielse en kold vinterdag i<br />

Kristiansand Domkirke.<br />

Cembaloproduktionen blev i lobet af<br />

1950'erne og 1960'erne mere og mere udbygget,<br />

men inden da var cembaloturneer<br />

en vanskelig sag. Det var forbundet med<br />

storf besv€r og store omkostninger at<br />

rejse rundt med sit eget instrument, og<br />

det var kun fA koncertsteder, selv i de<br />

storre byer, der besad et cembalo, endsige<br />

et cembalo af god kvalitet.<br />

Men Selbiger spillede i Stockholm (bAde<br />

under og efter krigen), Cilteborg og<br />

Jonkoping. Endvidere optrAdte hun i<br />

Schweiz og lavede her to radioudsendelser<br />

sdmmen med August Wenzinger; hun<br />

spillede i Berlin, to gange i Hamburg<br />

(forst i "Die Brticke" et britisk kulturcenter


med et soloprogram, og efter sin store<br />

succes her ogsi i Nordwestdeutscher<br />

Rundfunk med 5. Brandenburgerkoncert), i<br />

Koln, Bruxelles og London (Wigmore Hall),<br />

overalt med fine anmeldelser. Efter koncerten<br />

i "Die Brticke" skrev pressen bl.a.:<br />

Was ihr Spiel besonders anziehend<br />

mncht, ist die unbestechliche<br />

Sauberkeit und ZuaerliissigkeIt ihrer<br />

tiberlegenen Technik, der klare<br />

Aufbau und die stilistisclrc Siclterheit<br />

ihr es plastisch ges tal ten den<br />

Vortrags. Fein ausgeroogen in der<br />

Dynnmik soutie reizaoll abgetdnt in<br />

den Klangt'arben ihres sinnuollen<br />

Registerwechsels spielt sie mit<br />

starker geistiger Konzentrcttion. Sie<br />

ist eine Meisterin ihres lnstrumentes.<br />

OgsA i den danske provins blev det iser i<br />

den sene del af karrieren til en del<br />

koncerter; i Nestved, Clumso, Sonderborg,<br />

Randers, Aalborg m.fl.st..<br />

Radioudsendelser<br />

Selbigers musikerkarriere strakte sig over<br />

ca. 25 fu, og iser i 1940'erne og 1950'erne<br />

var hun saerdeles aktiv. Aktiv i den grad,<br />

at det kostede hende hendes egteskab.<br />

"Koncerter, altid koncerter", sukkede<br />

hendes danske egtemand. Og det blev til<br />

langt over 100 koncerter.<br />

Hun havde adskillige soloaftener og<br />

spillede mange solokoncerter med orkester,<br />

men stod for endnu flere kammermusikalske<br />

koncerter, en dei af dem med flojtenisten<br />

Poul Birkelund. Langt storsteparfen a{<br />

hendes radioudsendelser var imidlertid<br />

solomusik. Hun presenterede i dansk radio<br />

adskillige serier, fx. hele Das wohltemperierte<br />

Klat:ier I og Dns wohltemperierte Klaaier ll,<br />

Musik paa claaichord og Strejftog gennem<br />

cembalomusikken. I 10-Ars perioden 1948-57<br />

leverede hun omkrlng B0 udsendelser i<br />

dansk radio. I norsk rikskringkasting var<br />

hun en fast gast, ogsA i svensk og tysk<br />

radio lavede hun udsendelser, og hendes<br />

plader blev splllet i mange radiofonier.<br />

Grammofonplader<br />

Hun indspillede plader i den periode, hvor<br />

teknikken endrede sig fra 78-plader til<br />

longplayingplader, og hendes forste udgivelser<br />

er med den gamle teknik. Hun<br />

havde en meget fin pladedebut i 1947.<br />

Pladen, der rummede to Scarlattinumre,<br />

blev fornemt anmeldt. IThe Gramophone Shop<br />

i New York skrev anmelderen bl.a. folgende:<br />

The "Cortige Sonata" has been tfuice<br />

done before, and this perforntance<br />

betters esch of them - e-oen that of<br />

Mndsme Landowska (in Satrlatti<br />

Society Set, Volume I) wltose<br />

superJTuous mnnnerisms in this case


are sllown up for ulnt they are:<br />

artiJice not art. The "Toccata" ... is<br />

giaen a tense and exciting perform<br />

ance that reaeals greater creatioe<br />

strength in the composer than<br />

ordinary performance prnctices allow<br />

... An excellent recording of n oery<br />

wonderful instrument.<br />

Denne fine modtagelse af pladen Abnede<br />

mange dore for hende, og frem ti1 1957 blev<br />

det til yderligere godt en halv snes indspilninger,<br />

nesten udelukkende med J.S. Bachs<br />

musik. Men hendes forste lp, der kom i 1955,<br />

rummede musik af Couperin og Rameau.<br />

OgsA den forte rosende omtale med sig. I<br />

Dagens Nyheder 13 / 9 blev optageteknikken<br />

rost, og om Selblger hed det bl.a.:<br />

"Les<br />

fo<strong>Li</strong>es frnnqaises", som <strong>Li</strong>selotte<br />

Selbiger spiller paa Pladens anden<br />

Side, uiser Couperins mesterlige<br />

Kar akteris eringseT) ne p an sin Hoj de,<br />

og Fru Selbiger spiller de pikante<br />

melodiske Miniaturer med en stilren<br />

og nunnceret Klangfuldhed og<br />

Elegance. Hun slutter af med den<br />

store "Passncaille", h'oor lun spiller<br />

sit Cembalo op til et formeligt<br />

Orgelbrus og aiser sin eminente<br />

Beherskelse af Instrumentet. Det er en<br />

meget frn og oellykket lndspilning.<br />

Det skal her nevnes, at Selbigers forste<br />

mand, musikhistorikeren Herbert Rosenberg,<br />

var hende en stor stotte i forbindelse<br />

med hendes pladeindspilnlnger. De foregik<br />

nesten alle i hans regi, idet hun livet<br />

igennem - ogsA efter skilsmissen i 1940 -<br />

bevarede kontakten med ham, og han var<br />

tll stadighed hendes kompetente<br />

muslkalske kritiker.<br />

Skribent- os foredrassv i rksom hed<br />

Selbiger indspillede i 1957 en dejlig<br />

version af J.S. Bachs Kromatisk fantasi<br />

oglzga, som hun modtog den danske<br />

diskofilpris for. Men i tilleeg til sin indsats<br />

som musiker ytrede hun sig ogsA pA skrift<br />

og i foredragsform om opforelsespraksis<br />

og den gamle musiks instrumenter. Hun<br />

skrev bl.a. tre artikler Bach pd kla:oer (Sverige<br />

1945, Danmark 1946, Music Review London<br />

L950), Om at spille cembalo (dmt 1959) og<br />

<strong>Li</strong>dt om claaichorclet (drnt 1960) og holdt et<br />

utal af foredrag og kurser pA musikkonservatorier<br />

i ind- og udland om barokmusikkens<br />

interpretation. Gennem flere sasoner<br />

havde hun ogsA kurser i musikforstAelse<br />

pA St. Petri Aftenhojskole.<br />

Eftertiden<br />

PA grund a{ sygdom og andre uforudsete<br />

begivenheder stilnede <strong>Li</strong>selotte Selbigers<br />

pladeindspilningsvirksomhed af i<br />

slutningen af 1950'erne. Men selv om vi


ikke har bevaret optagelser af sA stort et<br />

udvalg af hendes repertoire, som man<br />

havde kunnet onske, sA eksisterer der<br />

alligevel tilstrekkeligt materiale, ti1 at vi<br />

ogsA i dag ca. 50 efter hendes virke kan<br />

danne os et indtryk af hendes intelligente<br />

og folsomme musikerpersonlighed. Hun<br />

satte a1 sin viden og musikalitet ind pa<br />

tolkningen af barokmusikken, og hendes<br />

betydning for cembaloets placering i<br />

udsvelsen af den gamle musik parret<br />

med hendes koncertmessige energi, forst<br />

og fremmest pA dansk grund, er<br />

uomtvistelig og mindeveerdig.<br />

Uddybende biografisk litteratur om <strong>Li</strong>selotte<br />

Selbiger findes bl.a. i booklet til cd'en<br />

DACOCD 556 samt i Dansk Kvindebiografisk<br />

Leksikon, www.kvin{o.dk<br />

Musikken<br />

Af de seks komponister, der er representeret<br />

pA disse to cd'er, er de to fodt nesten<br />

samtidig med J.S. Bach, nemlig Scarlatti<br />

og Rameau, mens Purcell og Couperin er<br />

lidt eldre og C.Ph.E. Bach noget yngre.<br />

Samtidig med at vere af forskellige<br />

generationer representerer komponisterne<br />

ogsA forskellige 1oka1e traditioner:<br />

engelsk, fransk, tysk og italiensk.<br />

Den eldste, englenderen Henry Purcell,<br />

er mAske mest kendt for sine sceneverker<br />

(forst og fremmest Dido og Aeneas), oder,<br />

anthems m.m., men han har ogsA skrevet<br />

musik for tasteinstrumenter, i direkte<br />

forlengelse af den beromte engelske<br />

virginalisttradition med navne som Byrd,<br />

Gibbons og Morley. Et virginal er en slags<br />

spinet og en eldre, mindre og enklere<br />

udgave af cembaloet. Den eneste trykte<br />

udgivelse af Purcells cembalovarker kom<br />

et Ar efter hans dod i1696 og havde titlen<br />

Clnice Collection of Lessons for the Harpsichord<br />

or the Spinnet composed by the late Mr.<br />

P ur cell. Men hans kompositioner for<br />

cembalo/spinet cirkulerede i hAndskrift i<br />

hans levetid.<br />

F.B. Zimmermann har skrevet et analytisk<br />

katalog over Purcells musik. Preludiet til<br />

suiten i g-mol er mensureret, altsA ikke i<br />

den friere rytme, som kendetegnede den<br />

franske praksis, fx. hos Couperin.


Franqois Couperin (den store) horte<br />

hjemme i et fransk musikerdynasti, og<br />

ogsl hans farbror Loui. Couperin er<br />

kendt som cembalokomponist. For at<br />

skille Frangois Couperin fra en anden farog<br />

samtidig navnebror har den yngre<br />

Frangois Couperin fAet tilnavnet le Grand.<br />

Couperins cembalomusik er samlet i fire<br />

boger, der tilsammen rummer 27 sAkaldte<br />

"ordres" (serier), i alt over 200 stykker,<br />

dansesatser og karakterstykker. Det er<br />

eksempler pA sidstnevnte, der figurerer pA<br />

disse cd'er, og fx. et stykke som Le Rossignol<br />

cn-lmour viser den sLore betydning, forsiringerne<br />

(Les agrimens) har i Couperins<br />

franske stil. De ultrakorte satser i les<br />

Folies frangoises er eksempler pA hans<br />

koncentrerede karakteriseri ngsevne.<br />

Couperin var ogsA pedagog, og han har<br />

skrevet en beromt klaverskole L'arf de<br />

toucher Ie claaecin 1777 , hvor han bl.a.<br />

gerrnemgAr sln forsiringspraksis. <strong>Li</strong>selotte<br />

Selbiger, der i parentes bemerket er en stor<br />

fugleel>ker, har registreret, af pA trods af<br />

de mange triller og andre udsmykninger<br />

lyder musikken slet ikke som en virkelig<br />

nattergal!<br />

Jean-Philippe Rameau blev fodt to Ar for<br />

J.S. Bach og overlevede ham med 14 Ar.<br />

Han var en meget alsidig kornponist og<br />

tillige en beromt musikteoretiker. llan<br />

har en yppig produktlon af operaer/<br />

operaballetter, og hans musikteoretiske<br />

verker fik stor betydning for eftertidens<br />

teorier om harmonik. Hans cembalomusik<br />

er komponeret i tidsrummet 7706-47, og<br />

de her gengivne stykker er fra anden<br />

samling i1724.Den indledes af spil1eanvisninger<br />

A 1a Couperins L'art de touchet<br />

og endvidere en forsiringstavle (Table des<br />

Agriments). Der er lmidlertid ingen tor<br />

teori over hans stvkker; de er tvartimod<br />

levende, undertiden lidt drommende eller<br />

melankolske. I alt er der pA cd'en ni suitesatser,<br />

hvoraf de tre stAr tE-dur (2. Gigtte<br />

en Rondeau og 2. Rigaudon samt Musette en<br />

Rondeau), resten i e-mol. BAde Couperins<br />

'nattergal' og den sats i Rameaus suite, der<br />

hedder le Rappel des Oiseaux (fuglekalden),<br />

horer hjemme i en gammel tradition for<br />

musikalske fugle- (og ogsA jagt-) imitationer,<br />

der b1.a. kendes i pariserchanson'en i<br />

1500-tal1et.<br />

Med far og son fra det Bach'ske musikerdynasti<br />

er vi pA tysk grund. fohann<br />

Sebastian Bach er her representeret ved<br />

20 kortere numre. De 6 smA praludier for<br />

begyndere og to af duetterne fra Klaviertibung<br />

III spilles pA clavichord, b1ldt<br />

tilbagelrenet, med en kniplingefin klang.<br />

Ikke meget af Bachs musik er lndspillet<br />

pA clavichord, men disse smA'dukkesymaskinestykker'<br />

kleder lnstrumentet.<br />

De tostemmige inventioner findes faktisk<br />

i flere clavichordindspilninger (bl.a. med<br />

Ralph Kirkpatrick og Eta Harich-Schneider),


men her fer vi dem pA cembalo, hvilket<br />

fremhever deres sprelske karakter.<br />

<strong>Li</strong>geledes pA cembalo en enkelt sats fra<br />

B-dur partitaen, den hojtidelige sarabande,<br />

samt fire af preludierne+fugaerne fra Das<br />

tnltllentperitrte Klauier l, som er en slags<br />

karakterstykker, selv om de ikke skilter<br />

med det i titlerne. PA den nevnte Bach-cd<br />

DACOCD 556 har man mulighed for at<br />

hore <strong>Li</strong>selotte Selbiger udfolde sig i<br />

'storre' Bach-kompositioner, bl.a. i den<br />

kromatiske fantasi og fuga samt A-dur<br />

cembalokoncerten.<br />

<strong>Li</strong>selotte Selbiger koncentrerede meget af<br />

sit spil omkring J.S. Bach, men ogsA de<br />

franske claveclnister og italienske<br />

Domenico Scarlatti havde en stor plads i<br />

hendes hjerte og praksis. Af cd'ens fire<br />

Scarlattistykker figurerer de to Longo 23 og<br />

Longo 422 allerede pA hendes forste pladeindspilning<br />

(7947). De tre af stykkerne<br />

lrar betegnelsen sonata, mens den fjerde er<br />

en toccata. Alle fire har imldlertid den for<br />

tidens suite-/ dansesatser karakteristiske<br />

opbygning i to afsnit, begge med gentagelse<br />

(Selbiger stryger dog gentagelsen af andet<br />

afsnit). I deres tonale og undertiden dristige<br />

harmoniske forlob peger Scarlattis sonater,<br />

hvoraf der I a1t er ca. 550, frem mod den<br />

klassiske sonateform. Sonaterne og<br />

toccataen er her nummereret efter<br />

Alessandro Longos tematiske katalog.<br />

Mens fader Bachs smA preludier og duetter<br />

klinger fortraeffeligt pA et clavichord, men<br />

i og for sig ogsA kunne have veret spillet<br />

pA cembalo, sA er situationen en anden,<br />

nAr det gelder hans neesteldste sons Carl<br />

Philipp Emanuel Bachs tastemusik. Den<br />

er i stor udstrekning simpelthen tiltenkt<br />

clavichordet. C.Ph.E. Bach var en mester i<br />

at udnytte dets muligheder for et nuanceret<br />

syngende spi1, og blandt hans beundrere<br />

var englenderen Burney, der skrev om<br />

ham i sin Present State of Music in Germany:<br />

"In the pathetic and slow movements,<br />

whenever he had a long note to express,<br />

he absolutely contrived to produce from<br />

his instrument, a cry of sorrow and<br />

complaint, as can only be effected upon<br />

the clavichord, and perhaps by himse1f."<br />

I sin klaverskole, Versuch uber die wahre<br />

Arl. das Clnuicr zu spielen, understreger<br />

C.Ph.E. Bach ogsa gang pa gang vigtigheden<br />

af det fslsomme spil. Sonaten pA denne cd<br />

er nr. 5 i Sechs Claoier-Sonaten fi)r Kenner<br />

und <strong>Li</strong>ebhaber, Erste Sammlung og skrevet i<br />

Hamburg i 1772.Manharer tydeligt, at<br />

Haydn (og andre af wienerklassikerne)<br />

har fundet inspiration i hans sonater. Den<br />

franske musikhistoriker Alfred Wotquenne<br />

har iavet et tematisk katalog over C.Ph.E.<br />

Bachs verker.


Instrumenterne<br />

Af barokkens klaverinstrumenter er det<br />

clavichordet og cembaloet, der bliver<br />

presenteret her. Clavichordet er det<br />

eldste af de to. Dets mekanik er enkel;<br />

tonen frembringes, ved at musikeren med<br />

sit tryk pA tangenten forer en lille metalplade<br />

op til strengen, hvor den forbliver,<br />

indtil tangenten slippes.<br />

Clavichordspllleren kan sAledes pAvirke<br />

tonen, sa lenge tangenten er trykket ned<br />

og fx. give tasten 1= metalpladen) et ekstra<br />

tryk efter anslaget, hvorved tonen<br />

forhojes en smule og dermed fAr en vis<br />

aggression (Selbiger i sin artikel om<br />

clavichordspil i dmt 8/1960).<br />

Karakteristisk for clavichordets udtryksmuligheder<br />

er den sAkaldte bebungsteknik.<br />

Den indeberer, at spilleren kan opnA en<br />

vibratoeffekt ved skiftevis at spende og<br />

lette trykket pA den anslAede tangent, og<br />

den noteres med en rekke prikker over<br />

6n og samme node.<br />

Brugen af clavichordet i barokken og den<br />

tidlige wienerklassik var iser udbredt i<br />

Tyskland, og det var hjemmenes og den<br />

intime musicerens instrument nummer 6t.<br />

Selbigers clavichord er bygget af Hanns<br />

Neupert, Bamberg.<br />

Cembaloet blev ogsA brugt i den hjemlige<br />

salon, men det var i modsetning til<br />

clavichordet samtidig velegnet til den mere<br />

'pompose'musik og kunle med dets<br />

fyldige tone anvendes ti1 opforelser ogsA i<br />

stoue rum. Det havde endvidere en<br />

funktion som generalbasinstrument, der<br />

sammen med et basforsterkende instrument<br />

kunle legge det harmoniske<br />

fundament i orkestre og mlndre ensembler.<br />

Cembaioet har en stor flygelformet<br />

klangkasse, og dets strenge knipses af<br />

plektre, nAr tangenterne slAs an.<br />

Instrumentet er blevet kritiseret for, at det<br />

ikke egner sig ti1 legatospil, og at man ikke<br />

kan spille crescendo eller diminuendo pA<br />

det. I princippet er det rigtigt, men alligevel<br />

kan man med den rigtige fraseringsteknik<br />

skabe illusionen af disse spillemAder, og<br />

det er bl.a. pA denne teknik, at man<br />

kender den gode cembalist.<br />

Cembaloets klang kan nuanceres gennem<br />

skift mellem eller sammenkobling af<br />

forskellige registre. Selbigers cembalo<br />

(Hanns Neupert, Bamberg 1935) har to<br />

manualer med 8- og 16-fods stemmer<br />

knyttet til det underste og B- og 4-fods<br />

stemmer samt luttrek til det overste.<br />

NB: Clauichordets tone er meget spinklere end<br />

cembaloets, og i pladesanmenheng kan man proae<br />

nt skrue ned for hojttaleren, ndr man lytter til<br />

clauiclnrdstykkerne. Dermed opndr man et rigtigere<br />

forhold mellem claaichordets og cembaloets Iydstyrker,<br />

Olnge Bruland


<strong>Li</strong>selotte Selbiger's Career as a Musician<br />

from Berlin to Cooenhaeen<br />

That <strong>Li</strong>selotte Selbiger was destined to<br />

become the great pioneer of harpsichord<br />

playing in Denmark wasn't a matter of<br />

course when she was born. On the other<br />

hand, nor was her becoming a professional<br />

musician in the first place. An only child<br />

in a well-to-do Berlin home, she nevertheless<br />

had an excellent musical upbrlnging.<br />

She was taught the piano and ce11o for<br />

years, accompanied her father, who was a<br />

fine singer, to Schubert's lieder and<br />

played the cello in an amateur symphony<br />

orchestra cailed the Arzf eorchester.<br />

Furthermore, she worked for some years<br />

as a secretary for her father, who was a<br />

solicitor. But upon having completed her<br />

education as a piano teacher, which<br />

culminated in a thesis on J. S. Bach, her<br />

interest ln the harpsichord was kindled to<br />

a degree that she left her music stooi, put<br />

her ce11o in a corner and went a1l out for a<br />

career in old music; even though this<br />

meant that she had to give up playing<br />

muchJoved composers such as Brahms<br />

and Debussy. A German-Jewish refugee,<br />

she came to Copenhagen in 1935, and her<br />

debut as a solo recitalist took place on 23<br />

January 1939 at the Hornung & Moller<br />

hall at 54 Bredgade, Copenhagen. The<br />

musical life of 20'h century Copenhagen<br />

had heard a harpsichord before, surely.<br />

but this was the first time a harpsichordist<br />

resident in Denmark presented a full-fledged<br />

solo concert in which the harpsichord<br />

dldn't just serve as an item for demonstration,<br />

but where the musical programme<br />

was in equilibrium. Expectations were<br />

high, and the response very favourable.<br />

Among the reviewers was Professor Erik<br />

Abrahamsen, who wrote that once you<br />

have become used to the sound, at once<br />

so brittle and crystal-c1ear yet so distinctly<br />

vibrant, you understand how hard it is to<br />

listen to the same o1d compositions<br />

"played on the far heavier and coarser<br />

modern grand pianol"<br />

World War 2<br />

Many things in Copenhagen life took a<br />

new turn with the outbreak of WW2. Still,<br />

everyday life and the concert scene went<br />

on; the latter perhaps even with even<br />

greater intensity. The deveiopment in the<br />

use of authentic instruments in old music<br />

continued, too. In the summer of 1938,<br />

Selbiger went to St. Leu la For6t outside<br />

of Paris to visit the great pioneer of the<br />

harpsichord, Wanda Landowska, who<br />

was then 60 years o1d, and to take lessons<br />

with her. Landow:ka s very expressive<br />

style of playing did not, however, become<br />

a model of style for Selbiger, but she was<br />

inspired by Landowska's exposition of


the ornamentation practice of J. S. Bach in<br />

her book Muslque Ancienne from 1909.<br />

Here the author demonstrates how, for<br />

instance, the slow movement of t]ne lta<strong>Li</strong>on<br />

Concerto represents a complete breakdown<br />

of embelllshments of the chord<br />

skeleton. This was an eye-opener to<br />

Selbiger and instrumental in her everincreasing<br />

understanding of Bach's music.<br />

Denmark had only been occupied for two<br />

days when Selbiger played a programme<br />

consi:ting of Roman, Handel and J. Chr.<br />

Bach together with the quartet Knnmtetkztartetten,<br />

which, apart from herself, were<br />

the violinists Lavard Friisholm and Ejvin<br />

Andersen (who also played the odd<br />

concert on the many-stringed Baroque<br />

lnstrument viola d'amore) as well as the<br />

cellist Alf Petersen. The concert took place<br />

at the blacked-out and sold-out Hindsberg<br />

Concert Ha1l, and the Social Demoktaten<br />

wrote in its review: "It is not history and<br />

not museum, but vibrant life... something<br />

that provides warmth in times when one<br />

may easily be afflicted with shivers of the<br />

soul.' Altogether, Knmmerkrtartetten<br />

gained wide recognition for its programs<br />

of old music, both during the first years<br />

of the war as well as afterwards. Besides<br />

chamber music recitals, Selbiger also<br />

participated in concerts featuring, among<br />

other things, J. S. Bach's concertos for<br />

three and four harpsichords. These<br />

concerts also featured four other Danish<br />

harpsichord players: Georg Krarup,<br />

Christian Christiansen, Finn Videro and<br />

Karl Johan Isaksen. Yet at the time and<br />

for many years to come, Selbiger was still<br />

the only 100 per cent harpsichordlst,<br />

others - including the four aforementioned<br />

players - were primarily organ or piano<br />

players.<br />

When Selbiger played her second solo<br />

concert on 6 May L942, she had made a<br />

name for herself. "The Priestess of the<br />

harpsichord", "An indispensable part of<br />

our musical life", "confident sense of<br />

style and vast experience" were among<br />

the reviewers comments. By the early<br />

1940s, old music on old instruments had<br />

become such an establlshed part of musical<br />

life that entertainment programmes on<br />

the radio occasionally featured a piece, e.g.<br />

in the regular Saturdav show Weekend'<br />

hVtten, on which Selbiger and Ejvin<br />

Andersen were guests ln January 1943,<br />

playing Rameau * Ln poule on the harp.ichord<br />

and Eccle's Largo on the viola<br />

d'amore, respectively.<br />

In 1944 German countersaboteurs destroyed<br />

the Tivoli Concert Ha1l. In 1943, a few<br />

months prior to this, she played a grand<br />

Bach night in the concert hal1. Together<br />

with Thomas Jensen at the helm of the<br />

orchestra she played the Concerto for<br />

Hatysichord in D minor and solo the solo


Italion Concerto. That the harpsichord,<br />

then stil1 referred to as "the rare instrument",<br />

was having a hard time against the<br />

orchestra in the large ha11 was noted by<br />

all reviewers, whereas the ltalian Concerto<br />

and the encore Glgae from the partita in<br />

Bb major received rave reviews.<br />

The vear of 1943 also marked a new<br />

departure in another sense for Se)biger.<br />

Being of Jewish descent she had to flee to<br />

Sweden. It was a dramatic escape, and so<br />

was the prelude to it. On 24 September<br />

(incidentally the birthday of King<br />

Christian 10.1, she was playing an afternoon<br />

chamber concert with Ejvin<br />

Andersen, the flutist Poul Birkelund and<br />

the oboist Mogens Steen Andreasen in the<br />

sma11 concert hall of the Odd Fellow<br />

Lodge. German soldiers were sitting in the<br />

front row, but during the intermission, a<br />

"stranger' entered the soloist's room and<br />

asked her: 'Are you Mrs Selbiger? You<br />

must leave for Sweden tonight, without<br />

delay." After the concert there was much<br />

excitement and despalr. Selbiger and her<br />

husband went to Birkelund's house and<br />

spent the night there. There was room for<br />

her in a refugee boat that very night, but<br />

she waived it in favour of another person,<br />

because Selbiger wanted to take her husband<br />

with her. The other person, the wife<br />

of a musician, was shot right before they<br />

managed to escape. When Selbiger and<br />

her husband arrived at Snekkersten, the<br />

harbour had just been occupied by<br />

German troops. The couple were given<br />

the green light on 8 October and Iay on<br />

the bottom of a sma11 fishing boat during<br />

transit. She carried poison. She had<br />

recently received the tragic news that her<br />

parent in Berlin had committed suicide<br />

by taking poison when the risk of being<br />

deported to a concentration camp became<br />

imminent. The Moon was full, and<br />

German floodlights swept across the<br />

waters. She is convinced that the Cerman<br />

must have let the boat pass, since they<br />

managed to cross the Sound unscathed.<br />

In Sweden<br />

At first, the couple found their new life in<br />

Sweden very difficult, but they eventually<br />

managed to get to Stockholm. A friend,<br />

Andrea (Molla) Ordlng, helped them get<br />

new papers, and Selbiger had her<br />

harpsichord sent to Stockholm. (Mo11a<br />

Ording happened to be the sister of<br />

"the Nont egian broadcasting voice' in<br />

London, Arne Ording, who was a good<br />

friend of King Haakon. He fled to<br />

London on 7 June 1940 together with the<br />

King, the Crown Prince and part of the<br />

government.) Apart from working as a<br />

music copier and teacher, Selbiger graduallv<br />

gained contacts among musicians as well<br />

as concert engagements, and a year after


her escape to Sweden she played a solo<br />

recital in the small haII of Konserthuset.<br />

She played Buxtehude, J. S. Bach,<br />

Rameau, F. Couperin and D. Scarlatti,<br />

and the reviewers, who were marvelled,<br />

reminded their readers that the previous<br />

harpsichord recital in Stockholm was<br />

performed by Landowska about 10 years<br />

ago. "Old music still requires a 1ot of<br />

pioneer work. It's hard to imagine a finer<br />

pioneer than Mrs Seibiger.' She also<br />

performed in an all-star parade, including<br />

the pianist France Ellegaard, at a big<br />

charity concert for the Franskq barnhjrilpen<br />

(Save the Children). She also did some<br />

radio shows, and at a historic concert at<br />

the Museum of Music History she demonstrated<br />

F. Couperin and Rameau for a<br />

discourse by Professor Tobias Norlind.<br />

On 4 May 1945, when she received the<br />

news that Denmark had been liberated,<br />

she was busy at home teaching musical<br />

history to her class of six young men, and<br />

all were overwhelmed with joy. As a<br />

farewell to the musical life of Stockhoim<br />

she participated, together with her newfounded<br />

contacts among young Swedish<br />

musicians, including Sven-Erik Back,<br />

Claude Genetay, Ingvar <strong>Li</strong>dholm and<br />

Ingmar Bengtsson (the latter of whom<br />

also took harpsichord lessons with her),<br />

in a chamber music concert on 3 June<br />

1945 at the Drottningholm Theater Museum,<br />

featuring works by Pergolesi, Marcello, F.<br />

Couperin, J. S. Bach and J. Haydn. The<br />

musicians wore Rococo-styie outfits, and<br />

Selbiger, wearing a huge crinoline, could<br />

hardly fit behind her harpsichord.<br />

Yngve Flykt wrote a long article on the<br />

concerts that season in the newspaper<br />

Ekspressen on May 27,1945. A small quote:<br />

Among the guest ctrtists 0t this<br />

season's solo recitals we find, of<br />

course, recurring names such ns<br />

France Elleganrd, Annie Fischer,<br />

Victor Schidler and Gjurgja Leppde,<br />

and added to these nrtists are the<br />

b r illian t D nnish harp s ichor dis t<br />

<strong>Li</strong>selotte Selbiger, the gifted<br />

Nonnegian pianist Hilda Waldelsnd<br />

and the Estonian star aiolinist Zeliq<br />

Uhke-Aumere. We haae also enjoyed<br />

ztisits by seueral Finnish qrtists, most<br />

notably the singer Lea Piltti.<br />

Return to Cooenhaeen<br />

For many years Selbiger suffered from<br />

back pain that made it painful for her to<br />

sit on a chair. Nevertheless she continued<br />

to play concerts, and at many different<br />

venues. Among the venues she played at<br />

upon her return to Denmark were the<br />

Glyptotek, e.g. four concerts of music and<br />

recitation; the small hall of the Odd Fellou)<br />

Lodge, where she did concerts of chamber


and solo music, includlng two Cymnamusa<br />

concerts (a concert society for gymnasts,<br />

founded in 1942) where Niels Viggo<br />

Bentzon's Partita, played by the composer<br />

himself on the piano, was set against J. S.<br />

Bach's Partita in Bb major, played upon<br />

the harpsichor d; at the Museum of Music<br />

History, which naturally often provided<br />

Lhe framework oI concerts featuring<br />

historical music. The Assembly Hall of the<br />

National Museurz (so1o recital on 12 Aprll<br />

1946) and the National Art Musettm<br />

(French music to accompdny Curator<br />

Francois Boucher's discourse in October<br />

1946) became venues for this kind of o1d<br />

music. At the theatre of the Danish Mttseum of<br />

Decoratiae Selbiger had the great pleasure<br />

of performing together with the famous<br />

August Wenzinger's viol quartet of the<br />

Schola Cantorum Basilienses. This performance<br />

1ed to further collaboration with<br />

Wenzinger (see later!). Borup College and<br />

Nikolaj Chapel housed i.a. music lectures<br />

with live illustrations, and all-Handel<br />

concerts.<br />

Selbiger celebrated her tenth anniversary<br />

as a performer with a concert in January<br />

1949, and that same year she once again<br />

played the solo part of Bach's harpsichord<br />

concerto in D minor; this time conducted<br />

by Svend Christian Felumb. The concert<br />

took place at the Glass Hall Theatre of<br />

Tivoli, which had been restored in1946<br />

following its destruction. The brand new<br />

concert hall would not be inaugurated<br />

until 1956.<br />

She scored a personal triumph when, during<br />

at recording session in 1952, happened to<br />

conduct an ensemble of musicians from<br />

the Chamber Orchestra of the Danish<br />

Radio in Mogens Woldike'5 place. From<br />

her harpsichord she conducted the<br />

ensemble in J. S. Bach: harpsichord<br />

concerto: in F minor and A major, and<br />

she turned out to be a gifted conductor.<br />

Hun followed up on her success with a<br />

concert at the small hall of the Odd Fellow<br />

Lodge in 1953. At the same time she was<br />

diagnosed with the cause of her back<br />

pain: a benign spinal cord tumor. She<br />

underwent surgery, but had lo put her<br />

concert aclir ities on standby for some<br />

time.<br />

Upon recovering, Seibiger played<br />

concerts at the lodge, among them a J. S.<br />

Bach solo recltal in 1955. J. S. Bach was<br />

the prevalent composer on her predominantly<br />

Baroque concert repertoire list, but<br />

she also played po>t-Baroque music,<br />

including Haydn's harpsichord concerto<br />

in D major with the Radio Symphony<br />

Orchestra at The Dsnish Radio Concert Hsll<br />

for the celebrations oi the comDoser s<br />

lzf'oftnoav.


Tours<br />

Selbiger began recording programmes for<br />

the Norwegian Radio already in the year<br />

of her debut. The journey to Oslo turned<br />

out to be the flrst of frequent performances<br />

in Norway throughout her entire<br />

career, with the exception of the War<br />

years. Besides playing at Kringkas tingen<br />

she performed at public concerts in Oslo,<br />

Bergen, Ringve (near Trondheim). Her<br />

latest concert in Norway was the first<br />

playing of a new harpsichord a cold<br />

winter s day in the cathedral of<br />

Kristiansand.<br />

During the 1950s and 60s, the manufacturing<br />

of harpsichords gradualiy improved,<br />

but before thery harpsichord tours were a<br />

delicate matter. Travelling with one's<br />

own instrurnent was extremely cumbersome<br />

and expensive, and few concert<br />

venues, even ln the major cities, sported a<br />

quality harpsichord.<br />

Even so, Selbiger played in Stockholm<br />

(both during and after the war), Gothenburg<br />

and Jonkoping. Furthermore she played<br />

in Switzerland, where she also did two<br />

radio broadcasts together with August<br />

Wenzinger; she played in Berlin, twice in<br />

Hamburg (first a solo recital at "Die Briicke",<br />

a British community centre, and, having<br />

achieved a major success here, also on the<br />

Nordwestdeutscher Rundfunk with the<br />

Brandenburg Concerto no. 5), in Cologne,<br />

Brussels and London (Wigmore Ha11), all<br />

of which received great reviews. After her<br />

concert at 'Die Briicke" the press wrote,<br />

among other things:<br />

What mskes her playing particularly<br />

appenling is the unerring purity and<br />

authenticity characteristic of her<br />

outstanding technique, clear buildup<br />

and the reliability of her aiaid<br />

execution. With fne nnd wellbslanced<br />

dynamics and charmingly<br />

gradated timbres achieaed by her<br />

stop anriations, she played with<br />

incre asin gly intense concentration.<br />

Slrc is indeed s master of her<br />

tnstrument.<br />

She also played several concerts in the<br />

Danish provinces, particularly in the<br />

autunrl of her career: Nestved, Glumso,<br />

Sonderborg, Randers, Aalborg, among<br />

other places.<br />

Radio Broadcasts<br />

Selbiger's caxeer as a musician spanned<br />

almost 25 year:. She was particularly<br />

active in the 1940s and 1950s. In fact to a<br />

degree that if cost her her marriage.<br />

"Concerts, always concerts", her Danish<br />

husband complained. And she did play<br />

far beyond 100 concerts.<br />

She played several solo recitals and many


solo concerts with an orchestra, but was<br />

the driving force behind considerably<br />

more chamber music concetts, some of<br />

them featuring the flutist Poul Birkelund.<br />

The majority of her radio broadcasts,<br />

however, consisted of solo music. On<br />

Danish radio she presented several series,<br />

including alL of TIrc WeII-Tempered Claztier<br />

I and II, Music upon the clnaichord and<br />

Incursions into Music for Ha:sichord.<br />

During the 10 years between 1948-57 she<br />

did about 80 broadcasts for Danish Radio.<br />

She was a recurring guest on Norwegian<br />

radio; she did broadcasts for Swedish and<br />

German radio; and her records were<br />

played on many broadcasting services.<br />

Records<br />

She recorded albums during the period<br />

that saw technology change from 78 rpm<br />

records to LPs, and her first releases were<br />

done using the old technique. She made a<br />

fine debut as a recording artist in1947.<br />

Her record, which featured two pieces by<br />

Scarlatti, received excellent reviews. To<br />

quote the reviewer frotnThe Gramophone<br />

Shop:<br />

The "Cortige Sonata" has been tltrice<br />

done before, and this performance<br />

betters each of tlrcm - eaen that of<br />

Madame Landozoska (in Scctrlcttti<br />

Society Set, Volume I) whose<br />

superJTuous mannerisms in this case<br />

are shown up for zuhat they are:<br />

artifice not nrt. The "Toccstn" ... is<br />

giiaen a tense and exciting perform<br />

ance that reaeals greater creatiae<br />

strength in the composer tlnn<br />

or dinnry perfo rrnance p ractices allozu<br />

... An excellent recording of a aery<br />

wonderful instrument.<br />

This fine reception of her record opened<br />

many doors to her, and up to 1957 she<br />

made about a dozen recordings, nearly a1l<br />

of with music by J. S. Bach. But her first LP,<br />

released in 1955, also contained music by<br />

Couperin and Rameau. This record was<br />

praised as well. The 9 /13 issue o{ the paper<br />

Dagens Nyheder commended the recording<br />

technique and wrote of Selbiger:<br />

"Les<br />

folies frangaises", played by<br />

<strong>Li</strong>selotte Selbiger on the reaerse side<br />

of the record, demonstrqtes<br />

Couperin's masterly art of charac<br />

terisation ctt its best, and Mrs<br />

Selbiger plays the piquant melodic<br />

ministures with a stylistically<br />

consistent and nunnced timbre and<br />

elegance. She concludes zoith the big<br />

" Passncaille" , in which her<br />

lury sicltor d resembles a u eritable<br />

organ peal and she demonstrates her<br />

outstanding command of the


instrument. This is an excellent and<br />

e x tr em e Iy su c ces sful r e co r din g.<br />

It must be said that Selbiger's first spouse,<br />

the music historian Herbert Rosenberg,<br />

was a great support to her in connection<br />

with album recording sessions. Almost a1l<br />

of them took place under his auspices,<br />

because she stayed in touch with him<br />

throughout his life, even after they<br />

divorced in 1940, and he remained<br />

forever a competent music critic to her.<br />

Writins and Lecturine<br />

In 1957 Selbiger recorded a beautiful<br />

version of J. S. Bach's Chromcttic Fantasy<br />

and Fugue, for which she was awarded<br />

the Danish Discophile Award. But apart<br />

from her efforts as a musician she also<br />

discussed performance practice and the<br />

use of instruments in old music in articles<br />

and lectures. Among her articles were<br />

Bach on the Plano (Sweden 1945, Denmark<br />

1946, Music Review Londonl-950), About<br />

Playing the Haryslclrord (Dansk Musik<br />

Tidsskrift, 1959) and A Few Words on the<br />

Claaichord (Dansk Musik Tidsskrift, 1960).<br />

She also gave scores of lectures and<br />

classes, both in Denmark and abroad, on<br />

the interpretation of Baroque music, and<br />

she taught musical appreciation at St.<br />

Petri Evening College for several years.<br />

Later Years<br />

Due to illness and other unforeseen<br />

events <strong>Li</strong>selotte Selbiger gradually<br />

stopped recording albums towards the<br />

end of the 1950s. But even though<br />

existing recordings of her repertoire are,<br />

unfortunately, scarce, we still have<br />

enough material today, 50 years later, to<br />

form a picture of her intelligent and<br />

sensitive personality as a musician. She<br />

applied her entire knowledge and<br />

musicality to the interpretation of<br />

Baroque music, and her significance for<br />

the position of the harpsichord in performing<br />

old music, together wlth her prolificality<br />

as a concert artist, primarily in Denmark,<br />

is indisputable and memorable.<br />

For more detailed b:iographical writings about<br />

<strong>Li</strong>selotte Selbiger, please see the booklet for the<br />

CD DACOCD 556 and Dansk Kvindebiografisk<br />

Leksikon (the Dictionary of Biographies on<br />

Danish Women) at www.kvinJo.dk


The Music<br />

Of the six composers represented on these<br />

two CDs, two were born almost the same<br />

time as J. S. Bach, namely Scarlatti and<br />

Rameau, whereas Purcell and Couperin<br />

are slightly older and C.Ph.E. Bach a good<br />

deal younger. Apart from belonging to<br />

different generations, these composers<br />

also represent different local traditions:<br />

English, French, German and Italian.<br />

The oldest composer, Henry Purcell of<br />

England, is perhaps known primarily for<br />

his stage works (above all Dido and<br />

Aeneas), odes, anthems and more, but he<br />

also wrote music for keyboard instruments<br />

in direct continuation of the famous<br />

trddition of the English virginalists, to<br />

whom names such as Byrd, Gibbons and<br />

Morley belonged. A kind of spinet, the<br />

virginal is an older, simpler and smaller<br />

version of the harpsichord. The only<br />

printed edltion of Purcell's work for<br />

harpsichord was published in 1696, the<br />

year after his death, and was entitled<br />

Choice Collection of Lessons for tlrc Harysichord<br />

or the Spinnet composed by the late Mr.<br />

P ur cell. But hrs compositions f or harpsichord/spinet<br />

did circulate as handwritten<br />

copies while he was still alive.<br />

F.B. Zimmermann has wdtten an<br />

analytical catalogue of Purcell's muslc.<br />

The Prelude to the suite in G minor is<br />

measured; that is, not in the freer rhythm<br />

that characterised French practice, as seen<br />

in Couperin's music, for example.<br />

Frangois Couperin (The Great) belonged<br />

to a French dynasty of musicians, and his<br />

uncle, Louis Couperin, is also a wellknown<br />

harpsichord composer. In order to<br />

distinguish Franqois Couperin from<br />

another, contemporary, uncle and namesake,<br />

Francois Couperin the younger is<br />

also known as 'le Grand'. Couperin :<br />

harpsichord music is combined in four<br />

volumes. Together, these contain 27 socalled<br />

"ordres' (series), comprising a total<br />

of more than 200 pieces, dance movements<br />

and character pieces. This CD features<br />

examples of the latter, and a piece like le<br />

Rosslgnol en-amour demonstrates the<br />

major importance of the embellishments<br />

(Les agrdmens) in Couperin's French styie.<br />

The minute movement of Les Folies<br />

froncoises are eramples oI his concentrated<br />

art of characterisation. A teacher as<br />

n ell, Couperin wrote a famou> piano<br />

method, L'art de toucher le claztecin, lron<br />

1717, in which he explains his ornamentation<br />

practice. <strong>Li</strong>selotte Selbiger, who<br />

happens to be an avid birdJover, has<br />

noted that in spite of the manv tri11s and<br />

other embellishments, the music doesn t<br />

sound like a real nightingale at al1!<br />

Born two years before J. S. Bach, jean-<br />

Philippe Rameau survived him by 14


years. A hlghly versatile composer, he<br />

was also a famous music theorist. His<br />

production of operas/opera ballets is<br />

splendid. and his works on music theory<br />

had a major impact on later theories on<br />

harmony. His harpsichord music was<br />

composed between 1706 and1747, and<br />

the pieces on this CD are from the second<br />

r olume from 1724. The r olume begins<br />

with playing instructions similar to<br />

Couperin's L'art de touclter and also<br />

includes a table of ornamentations (Table<br />

des Agriments). However, his pieces are far<br />

from dry theory; on the contrary, they are<br />

vivid, occasionally dreamy or melancholy.<br />

The CD includes nine suite movements, of<br />

which three are in E (2. Gigue en Rondeau<br />

and 2. Rigaudon as well as Musette en<br />

Rondcau); the rest are in f minor.<br />

Couperin's "nightlngale" and the movement<br />

from Rameau's suite called Le Rappel<br />

des Oiseaux (the call of the birds), belongs<br />

to an o1d tradition of musical imitations<br />

of birds (and hunting), known from i.a.<br />

the Parisian chanson in the 16th century.<br />

With father and son from the Bach<br />

dynasty of musicians, we are on German<br />

soil. fohann Sebastian Bach is represented<br />

on lhis CD through 20:hort pieces. The<br />

six sma1l preludes for beginners and two<br />

of the duets from Klavieriibung III are<br />

played on the clavlchord, quietly and laid<br />

back, with a delicate, lace-like sound.<br />

<strong>Li</strong>ttle of Bach's music has been recorded<br />

on clavichord, but these sma1l "doll's<br />

sewing machines" become the instrumen[.<br />

The two-pdrt invent jons actualll<br />

eri:t in several clar ichord recordings<br />

lincluding those by Ralph Kirkpatrick<br />

and Eta Harich-Schneider), but here are<br />

played on the harpsichord, which emphasizes<br />

their frisky character. Also played<br />

on the harpsichord is a movement from<br />

the partita in Bb major, the solemn sarabande,<br />

as weil as four of the preludes and<br />

fugues from TheWell-Tempered Clauier I, a<br />

kind of character pieces, although one<br />

can't tell this from the titles. On the<br />

aforementioned Bach CD, DACOCD 556,<br />

<strong>Li</strong>selotte Selbiger plays 'bigger" Bach<br />

compositions, including the Chromatic<br />

Fantasy and Fugue and the Harpsichord<br />

Concerto in A major.<br />

<strong>Li</strong>selotte Selbiger focused much of her<br />

playing on J. S. Bach, but the French<br />

clavecin piayers and the Italian<br />

Domenico Scarlatti had a big place in her<br />

heart and performances, too. Of the four<br />

pieces by Scarlatti on this CD, two of them,<br />

Longo 23 and Longo 422, are featured<br />

already on her first release from 1947.<br />

Three of the pieces are named sonafa; the<br />

fourth is a h,ccata. All of the four pieces<br />

share the characteristic structure of the<br />

:uite/dance movements of the period:<br />

two sections, both of which are repeated.


{However, Selbiger doesn't repeat the<br />

second section). With their tonally and<br />

sometimes bold harmonic progressions,<br />

Scarlatti's sonatas, of which about 550<br />

exist, point towards the Classical sonata<br />

form. On this CD, the sonatas and the<br />

toccdta dre numbered according to the<br />

thematic catalogue by Alessandro Longo.<br />

While Father Bach's little preludes and<br />

duets sound excellent on the clavichord -<br />

but could justifiably also have been<br />

played on the harpsichord, it's a completely<br />

dlfferent situation when it comes to the<br />

keyboard music composed by his second<br />

eldest son, Carl Philipp Emanuel Bach.<br />

To a large extent, it was conceived for the<br />

clavichord. C.Ph.E. Bach was a master of<br />

utilising its ability to produce a nuanced,<br />

singing sound, and among his admirers<br />

was the Englishman Burney, who wrote<br />

about him in his Present State of Music in<br />

Germany'. "In the pathetic and slow movements,<br />

whenever he had a long note to<br />

express, he absolutely contrived to produce<br />

from hls instrument, a cry of sorrow and<br />

complaint, as can only be effected upon<br />

the clavichord, and perhaps by himself."<br />

In his piano method, Versuclt r.iber die<br />

uahre Art, dss Claaier zu spielen, C.Ph.E.<br />

Bach time and again stresses the importance<br />

of sensitive playing. Written in<br />

Hamburg 1n1772, the sonata in this CD is<br />

no. 5 in the Sechs Claaier-Sonatenftir<br />

Kenner und <strong>Li</strong>ebluber, Erste Sammlung.<br />

That Haydn (and other Classical composers)<br />

were inspired by his sonatas rs<br />

evident. The French music historian<br />

Alfred Wotquenne has made a thematic<br />

catalogue of C.Ph.E. Bach's works.<br />

The Instruments<br />

Of the keyboard instruments of the<br />

Baroque period, the clavichord and the<br />

harpsichord are presented on this CD.<br />

The action of the clavichord, the oldest of<br />

the two instruments, is simple. The sound<br />

is produced as follows: The player strikes<br />

the key, which raises a small metal<br />

tangent and brings it in contact with the<br />

string, where it remains until the key is<br />

released. Thus, the clavichord player can<br />

change the note by keeping the key<br />

depressed and, for example, apply extra<br />

force to the key upon pressing it. This<br />

slightly increases the volume of the note<br />

and gives it a certain aggression (Selbiger<br />

in her article on clavichord playing, featured<br />

in Dansk Musik Tidsskrift, S/1960). A<br />

characteristic playing style of the clavichord<br />

ls the technique known as bebung.<br />

It allows the player to produce a vibrato<br />

effect by varying the force on the pressed<br />

key, and is notated by a number of dots<br />

above the same note.<br />

During the Baroque and early Classical


periods, the clavichord was especially<br />

popular in Germany. It was the preferred<br />

home instrument for intimare musrc<br />

playing.<br />

Selbiger's clavichord was built by Hanns<br />

Neupert, Bamberg.<br />

The harpsichord was also used in<br />

drawing-rooms in private homes, but<br />

unlike the clavichord it was suitable for<br />

more "pompous" music and had a rich<br />

sonority that made it ideai for performances<br />

in large rooms. It also served as a<br />

continuo instrument, and with the<br />

addition of an instrument to emphasize<br />

the bass 1ine, it was able to lay down the<br />

harmonic foundation in orchestras and<br />

small ensembles.<br />

The harpsichord has a large, grand piano-<br />

:haped sound box, and its strings are<br />

plucked by plectrums when the keys are<br />

depressed. The instrument has been<br />

criticised for being unsuitable for legato<br />

playing and that it is impossible to play a<br />

crescendo or a diminuendo on it. In<br />

principle, this ls correct, but by applying<br />

the right phrasing technique it is nevertheless<br />

possible to create an illusion of<br />

these styles, and this technique is one of<br />

the things that tells the good harpsichord<br />

players apart from the lesser-skilled ones.<br />

The timbre of the harpsichord may varied<br />

by changing or combining different stops.<br />

Selbiger's harpsichord (Hanns Neupert,<br />

Bamberg 1935) has two manuals with Band<br />

16-foot stops attached to the lower<br />

manual and B- and 4-foot stops and a lute<br />

stop attached to the upper manual.<br />

Note: The timbre of the clauichord is much frailer<br />

than that of the harpsiclnrd. l\hen listening to<br />

recordings, try turning down the aolume ofyour<br />

loudspeaker. This will result in a move accurate<br />

halnnce behueen the uolumes of the claaichord and<br />

harpsichord.<br />

@Inge Bruland<br />

Translated by Jeffrey Duckett


Volume 1<br />

DACOCD 556<br />

|ohann Sebastian Bach<br />

Concerto for Harpsichord and Strings<br />

No.4 in A-major,<br />

Chamber Orchcstra of the Danish<br />

BroaclcastingCorporatiorl<br />

Soloist ant-l concl uctor<br />

<strong>Li</strong>selottc Selbiger<br />

CC)LL MBIA l-l KC 5 lleeorJcrl lq55<br />

Chromatic Fantasy and Fugue<br />

in D-minor, BWV 903<br />

COLUMtIIA 33 KC 6. Ilccorclccl 1950<br />

French Suite in E-major, BWV 817<br />

COLUMBIA 33 KC 3. Rcctrrler{ 1954<br />

From: The Well-Tempered Clavier, Book II,<br />

BWV 820b,87],884,885<br />

Studio procluction lrv Svcrigcs R.r11io. Rcc. l96l<br />

Italian Concerto in F-maior, BWV 971<br />

COI-UMltlA 33 KC 6. Iiccorclccl l95t'<br />

<strong>Li</strong>selotte Selbiger, harpsichord<br />

Harpsiclrorcl: Hanns Neupert, Bamberg 1935


#<br />

*}T

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!