Li..l'tt" S.lLiger - Chandos
Li..l'tt" S.lLiger - Chandos
Li..l'tt" S.lLiger - Chandos
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Li</strong>..l'tt" S.l<strong>Li</strong>ger<br />
Phyt<br />
ll),r...,11 . (1o,,1r."i,, . Br,"l,. S"o.lotti. R.*.o..<br />
oft<br />
Lr"pri"Lo"J<br />
& "L-i"Lo"J
HARPSICHORD<br />
Henry Purcell 1659 -1.695<br />
Suite N" 2inGninor 2661<br />
l1l Preludel:17<br />
l2l [Almand]2159<br />
t3l Corant2:19<br />
I4l Saraband 2:12<br />
Studio production by Danmarks Radio, 195 1<br />
Frangois Couperin 1668-L733<br />
t 5 ] Le Rossignol en-amour<br />
(14'ordre) 3:36<br />
t 6 ] Les Graces Natur6les<br />
(11'ordre) 3:02<br />
COLLD3,1949<br />
|ohann Sebastian Bach 1685-1750<br />
From Partita in Bb major BWV 825<br />
17 I Sarabande 4:28<br />
HMV DB 5296, 1949<br />
Two-part Inventions<br />
t8 I N'4 in D minor B\NY 775 0:54<br />
t 9 I N" 6 in E major BWY 777 2:16<br />
[10] N" 8 in F major BWY 779 0:55<br />
COL LDX 7016,1950<br />
From The Well-Tempered Clavier,<br />
Book I<br />
l11l-[12] Prelude and Fugue in<br />
C major BWV 846 1:59/I:42<br />
[13]-[14] Prelude and Fugue in<br />
C minor BWV 847 1:44/1:47<br />
It5l-llbl Prelude and Fugue in<br />
E major BWV 854 1:12/1:21.<br />
[17]-[18] Prelude and Fugue in<br />
E minor BWV 855 2:28/1:28<br />
COL SELK 1003, 1951<br />
Domenico Scarlatti 1685-17 57<br />
[19] Sonata in D minor<br />
Longo 413 2:12<br />
l20l Sonata in E major<br />
Longo 23 3:38<br />
l21l Sonata in C major<br />
Longo1042:04<br />
[22] Toccata in D minor<br />
Longo 4223:41<br />
BE OK 1014, a. 1953<br />
CLAVICHORD<br />
Johann Sebastian Bach 1685-1750<br />
Six short Preludes for the Beginners<br />
BWV 933-938<br />
l23l Cmajor 1:29<br />
l24l C minor 1:32<br />
l25l D minor 1:16<br />
126l D major 1:35<br />
[27) Enajor 7:24<br />
[28] E minor 1:23
From Four Duets<br />
(Klavieriibung III) BWV 804-805<br />
l29l III G major 3:01<br />
[30] IV A minor 2;54<br />
Studio production by Danmarks Radio, a. 1952<br />
Carl Philipp Emanuel Bach<br />
17L4-L788<br />
Sonata V in F major Wq 55<br />
[31] Allegro 2:52<br />
l32l Adagio maestoso 2112<br />
[33] Allegretto 1:27<br />
Studio production by Danmarks Radio, a. 1952<br />
Bonus CD<br />
HARPSICHORD<br />
jean-Philippe Rameau L683-17 64<br />
Suite in E minor<br />
[1<br />
l)<br />
[3<br />
l4<br />
[6<br />
l7<br />
[8<br />
COL<br />
Allemande 2:37<br />
Courante 1:46<br />
Gigue en Rondeau 1126<br />
2me Gigue en Rondeau 2;21<br />
Le Rappel des Oiseaux 2132<br />
Rigaudon 1;27<br />
Musette en Rondeau 1;59<br />
Tambourin 1r25<br />
33 KC2,1955<br />
Frangois Couperin 1668-1733<br />
Les Folies frangoises, ou les Dominos<br />
(13'ordre)<br />
[ 9 ] La Virginit6 sous le Domino<br />
couleur d'invisible 0:29<br />
[10] La Pudeur sous le Domino<br />
couleur deRoze 0:42<br />
[11] L'Ardeur sous le Domrno<br />
incarnat 0:36<br />
[12] L'Esperance sous le Domino<br />
Yert 0:34<br />
[13] La Fidelit6 sous le Domino Bleu 0:51<br />
[14] La Pers6v6rance sous le Domino<br />
de Iin 0:37<br />
[15] La Langueur sous le Domino<br />
Violet 1:01<br />
[16] La Coqu6terie sous dif6rens<br />
Dominos 0;27<br />
[17] Les Vieux galans et les Tr6sorieres<br />
suran6es sous des Dominos Pourpres<br />
et feuilles mortes 0:53<br />
[18] Les Coucous B6n€voles sous des<br />
Dominos jaunes 0:24<br />
[19] La Jalousie taciturne sous le<br />
Domino gris de Maure 0;58<br />
[20] La Fr6n6sie, ou le D6sespoir sous<br />
le Domino noir 0:32<br />
121) Passacaille (8'ordre) 7;52<br />
coI- 33 KC2,1955
<strong>Li</strong>selotte Selbigers musikerkarriere<br />
Fra Berlin ti1 Ksbenhavn<br />
Det stod seivsagt ikke skrevet ved<br />
<strong>Li</strong>selotte Selbigers vugge, at hun skulie<br />
blive dansk cembalo:pils store pioner.<br />
Men heller ikke, at hun overhovedet<br />
sku11e blive professionel musiker. Som<br />
enebarn i et velhavende berlinsk hjem fik<br />
hun imidlertid en glimrende musikopdragelse,<br />
lerte gennem mange Ar at<br />
spi11e klaver og cello, akkompagnerede<br />
sin velsyngende far ti1 Schuberts lieder og<br />
splllede ceilo i amatorsymfoniorkestret<br />
Arzteorchester. I en Arrakke var hun<br />
endvidere sekret€r lor sin sagforerfar.<br />
Men da hun efter sin klaverpedagogiske<br />
uddannelse, der sluttede med en<br />
hovedopgave om J.S. Bach, blev vakt for<br />
cembaloet, forlod hun flygelbenkery<br />
stillede celloen i krogen og satsede helt og<br />
fuldt pe en karriere inden for den gamle<br />
musik, selv om det ogsA betod, at hun<br />
mAtte give afkald pA at spille hojtelskede<br />
komponister som Brahms og Debussy.<br />
Som tysk-jodisk flygtning kom hun til<br />
Ksbenhavn i 1935, og hendes solokoncertdebut<br />
fandt sted 23 / 1 1939 i<br />
Hornung og Mollers sa1 i Bredgade 54.<br />
Nok havde man i 1900-tallets kobenhavnske<br />
musikliv hort et cembalo for, men det var<br />
forste gang, en herboende cembalist<br />
trAdte frem med en he1 solokoncert, hvor<br />
cembaloet ikke bare tjente demonstrationsformAl,<br />
men hvor programmet musikalsk<br />
set hvilede i sig selv. Forventningerne var<br />
store, og reaktionerne meget positive.<br />
Blandt anmelderne var professor Erik<br />
Abrahamsen, der skrev, at nAr man forst<br />
har fAet den pA 6n gang sprode og glasklare<br />
og samtidig sA distinkt levende<br />
klang ind i hovedet, forstAr man, hvor<br />
vanskeligt det er at lytte ti1 de samme<br />
gamle kompositioner "udfort paa det saa<br />
langt tungere og grovere moderne Flygel!"<br />
Anden Verdenskrie<br />
Med Anden Verdenskrigs udbrud blev<br />
der r endt op og ned pi mangt og meget i<br />
Kobenhavn. Men dagllglivet og koncertlivet<br />
fortsatte, sidstnevnte mAske endda<br />
med foroget intensitet. Udviklingen i<br />
brugen af tidssvarende instrumenter i<br />
den gamle musik fortsatte ogsi. Selbiger<br />
havde i sommeren 1938 varet i St. Leu la<br />
For6t uden for Paris hos cembaloets store<br />
pioner Wanda Landowska, der da var 60<br />
Ar, og taget undervisning hos hende.<br />
Dennes meget ekspressive spillestil kom<br />
imidlertid ikke til at danne forbillede for<br />
Selbiger; men hun blev inspireret af<br />
Landowskas gennemgang af forsiringspraksis<br />
hos J.S. Bach i hendes bog Musique<br />
Ancienne fra 1909, hvor forfatteren viser,<br />
hvordan fx. den langsomme sats i ltaliensk<br />
Koncert representerer 6n stor udskrift af
forsiringer af det akkordiske skelet. Det<br />
blev en 'ojenibner' for Selbiger og var et<br />
1ed i hendes stadig dybere forstAelse af<br />
Bachs musik.<br />
Allerede to dage efter Danmarks besettelse<br />
spillede Selbiger et program med Roman,<br />
Hiindel og J.Chr. Bach sammen med<br />
Ksmmerkaartetten, der ud over hende<br />
bestod af violinisterne Lavard Friisholm<br />
og Ejvin Andersen (som for ovrigt ogsA<br />
fra tid til anden gav koncerter pA det<br />
mangestrengede barokinstrument viola<br />
d'amore) samt cellisten Alf Petersen.<br />
Koncerten foregik i den morklagte og fyldt<br />
besatte Hindsberg Koncertsal , og i Social<br />
Demokrotens anmeldelse hed det: "Det er<br />
ikke Historie og ikke Museum, men<br />
levende <strong>Li</strong>v, noget, som kan varme en r<br />
en Tid, da man ellers 1et kan komme til at<br />
lide af Kuldegysninger i Slelen."<br />
Ksmmerkztartetten fik i det hele taget stor<br />
anerkendelse for sine programmer med<br />
gammel musik sAvel i krigens forste Ar<br />
som efter krigen. Ud over kammermusikkoncerter<br />
spillede Selbiger bi.a. i J.S. Bachs<br />
koncerter for tre og fire cembali. Her medvirkede<br />
fire andre danske cembalospillere,<br />
Georg Krarup, Christian Christiansen,<br />
Flnn Videro og Karl Johan Isaksen. Stadig<br />
og i mange Ar fremover var det imidlertid<br />
kun hende, der var fuldblods cembalist,<br />
rnens andre - inklusive de fire ovennevnte<br />
- i hor edsagen var organister/ pianister.<br />
Da Selbiger holdt sin anden rene soloaften<br />
6/ 5 7942, havde hun slAet sit navn fast.<br />
"Cembaloets Prestlnde", "uundverllgt<br />
Led af vort Musikliv", "sikre Stilfslelse<br />
og store Erfaring" hed det bl.a. ved<br />
modtagelsen af koncerten. Cammel musik<br />
pA gamle instrumenter var i begyndelsen<br />
af 1940'erne blevet en sA etableret del af<br />
musiklivet, at enkeltnumre kunne dukke<br />
op i radloens underholdningsprogrammer,<br />
fx. i det faste lordagsprogram Weekendhytten,hvor<br />
Selbiger og Ejvin Andersen<br />
figurerede i januar 1943 med hhv. Rameaus<br />
La poule pA cembalo og Eccles'Largo pA<br />
vlola d'amore.<br />
i 1944 blev Tivolis Koncertsal schalburgteret.<br />
Nogle mAneder fsr - i L943 - oplevede<br />
hun en stor Bach-aften i koncertsalen,<br />
hvor hun med Thomas Jensen i spidsen<br />
for orkestret spillede Cembalokoncert i d-mol<br />
og solo Italiensk Koncert. At cembaloet,<br />
der stadig betegnedes som "det sjeldne<br />
instrument", i orkestersammenhengen<br />
havde vanskelige kAr i den store koncertsal,<br />
pApegedes af samtlige anmeldere, hvorimod<br />
Itnliensk Koncert og ekstranummeret Cigue<br />
fra B-dur partitaen varmt blev rost.<br />
Aret 1943 blev pA anden vis epokegorende<br />
for Selbiger, der da pA grund af sin iodiske<br />
afstamning mAtte flygte tll Sverige.<br />
Flugten var dramatisk, og det samme var<br />
optakten tll den. Hun spillede en eftermiddagskammerkoncert<br />
med Ejvin
Andersery flojtenisten Poul Birkelund og<br />
Oboisten Mogens Steen Andreasen i Odd<br />
Fellow Paleets mindre sal24/9 - det var<br />
for ovrigt kong Christian Xs fodselsdag.<br />
Der sad tyske soldater pA forste rekke,<br />
men i pausen kom der "en fremmed<br />
mand" ind i solistv;ereiset og spurgte:<br />
"Er De fru Selbiger? De mA straks i aften<br />
ti1 Sverige." Efter koncerten var der stor<br />
opstandelse og fortvivlelse. Selbiger og<br />
hendes mand tog til Birkelunds hjem,<br />
hvor de overnattede. Hun kunne straks<br />
have fAet en plads l en flugtbAd, men hun<br />
gav den ti1 en anden, da hun ville have<br />
sin mand med. Denne anden, en musikers<br />
kone, blev skudt umiddelbart for den<br />
planlagte f1ugt. Da Selbiger og hendes<br />
mand kom ti1 Snekkersten, var havnen<br />
lige blevet besat af tyske soldater. Parret<br />
fik grant 1ys den B. oktober og 1A i bunden<br />
af den li11e fiskerbAd under overfarten.<br />
Hun havde gift pA sig. Hun havde<br />
tidllgere fAet den tragiske melding om, at<br />
hendes foreldre i Berlln havde taget livet<br />
af sig med gift, da risikoen for at blive<br />
deporteret ti1 koncentrationslejr blev<br />
overhengende. Det var fu)d mine. og<br />
tyske projektorer fejede hen over vandet.<br />
Hun foler sig overbevist om, at tyskerne<br />
mitte have lukket ojnene for bAden, slden<br />
den nAede over sundet i god behold.<br />
I Sverise<br />
Den forste tid i Sverige var meget<br />
van:kelig, men det Iykkedes pdrret dt<br />
komme ti1 Stockholm. Veninden Andrea<br />
(Molla) Ording hjalp dem med papirer,<br />
og Selbiger fik sit cembalo fragtet til<br />
Stockholm. (Mo11a Ording var for ovrigt<br />
ssster ti1 "den norske radiostemme" i<br />
London Arne Ording, der var en god ven<br />
af Kong Haakon, og som flygtede sammen<br />
med kongen, kronprinsen og en del af<br />
regeringen til London den 7. juni 1940.)<br />
Ved siden af nodeskrivnlngs- og musikundervisningsarbejde<br />
begyndte Selbiger<br />
ogsA at fA musikerkontakter og koncertengdgementer,<br />
og iret efter flugten til<br />
Sverige havde hun en soloaften i Konserthusets<br />
Iille sa1. Hun spillede Buxtehude,<br />
J.S. Bach, Rameau, F. Couperin og<br />
D. ScarlaIti, og de meget begeistrede<br />
anmeldere erindrede leserne om, at den<br />
seneste cembaloaften i Stockholm havde<br />
fundet sted ca. 10 Ar tidligere med<br />
Landowska, "Det behdvs iinnu en hel del<br />
pioniiirarbete for den iildre musiken.<br />
BAttre pioniiir iin fru Selbiger kan man<br />
knappast tiinka sig." Som en del af en<br />
stjerneparade, hvor ogsA pianisten France<br />
Ellegaard glimrede, medvirkede hun ved<br />
en stor velgorenhedskoncert for Franska<br />
barnhjrilpen (Red Barnet). En del radioprogrdmmer<br />
blev det ogs; lil, og ved en<br />
historisk koncert med udelukkende
fransk musik pA Musikhistoriska museet<br />
demonstrerede hun F. Couperin og<br />
Rameau til professor Tobias Norlinds<br />
foredrag.<br />
Da meddelelsen om befrielsen niede<br />
hende den 4. maj L945, havde hun netop<br />
sit musikhistorieundervisningshold pA<br />
seks ungs maend h.jemme hos sig, og<br />
begejstringen var stor hos dem a11e. Som<br />
et farvel ti1 det stockholmske musikliv<br />
deltog hun med sine nyetablerede unge<br />
svenske musikerkontakter, der b1.a.<br />
indbefattede Sven-Erik BAck, Claude<br />
Cenetay. Ingvar <strong>Li</strong>dholm og Tngmar<br />
Bengtsson - sidstnavnte gav hun<br />
cembalolektioner - i en kammerkoncert<br />
3 / 6 1945 pA D rottningholms teatermuseum<br />
med verker af Pergolesi, Marcello, F.<br />
Couperin, J.S. Bach og J. Haydn.<br />
Musikerne var lk1edt rokokodragter, og<br />
Selbiger kunne knapt fA plads ved<br />
cembaloet for sin store krlnollne.<br />
Yngve Flykt havde i Ekspressen 27 / 5 1945<br />
en lang artikel om s€sonens koncerter, og<br />
han skrev bl.a. folgende:<br />
Blandt de gtistende srtisterna har uid<br />
s iisonens solistkonserter forklarligt<br />
nog frterfunnits naffinen Flance<br />
Ellegaard, Annie Fischer, Victor<br />
Schiriler och Gjurgja Leppce, oclt till<br />
dessa kan fogas den lysande danska<br />
cembalisten <strong>Li</strong>selotte Selbiger, den<br />
begdaade norska pianisten Hilda<br />
Waldeland oclt det estniska<br />
stj rirnskot tet folinisten Zelia Uhke-<br />
Aumere. Frdn Finland har ai haft<br />
flera artister pd bescik, frrimst<br />
sdngcrskan Lca Pilllt<br />
Tilbase i Kobenhavn<br />
Selbiger led i mange Ar af rygproblemer,<br />
som gjorde det smertefuldt for hende at<br />
sidde pA en stol. Men hun fortsatte med<br />
at give koncerter, og koncertstederne var<br />
mange. Efter hjemkomsten spillede hun<br />
bl.a. pA Glyptoteket, fx. i fire koncerter<br />
med musik og recitation, i Odd Fellowpalarls<br />
ntindre sal med kammer- og solomusik,<br />
b1.a. ved to Gymnamusa-koncerter<br />
(koncertforening for gymnasiaster stiftet i<br />
1942),hvor Niels Viggo Bentzons Partita,<br />
spillet af komponisten selv pA klaver,<br />
blev sat op mod J.S. Bachs Partita iB-dur,<br />
splllet pA cembalo, pA Musikltistorisk<br />
Museum, der ifolge sagens natur ofte<br />
dannede ramme om koncerter med<br />
historisk musik. OgsA Nationolmuseets<br />
Feslsal (soloaften 72 / 4 7946) og Statens<br />
Museum for Kzrnsf (fransk musik til<br />
museumsdirektsr Francois Bouchers<br />
foredrag oktober 1946) blev spillesteder<br />
for den gamle muslk. I Kairstlndustrimuseets<br />
foredrngssal havde Selbiger den store<br />
fornojeise at spille sammen med den<br />
beromte August Wenzingers gambekvartet
fra Schola Cantorum Basilienses, en<br />
optreden, der forte til et yderligere<br />
samarbejde med Wenzinger (se nedenfor!).<br />
Borups Hoj skole og Nikolai Kirkesal lagde blLa.<br />
hus til musikalske foredragsillustrationer<br />
og rene Hiindelaftener.<br />
Selbiger holdt en 1O-Ars jubileumskoncert<br />
i januar L949, og samme Ar spillede hun<br />
igen solostemmen i Bachs d-mol cembalokoncert<br />
i Tiaoli - denne gang med Sv.Chr.<br />
Felumb som dirigent. Koncerten foregik i<br />
Cla;.alen, der efter odelaggelserne r ar<br />
blevet genopby gget i 7946, mens den nybyggede<br />
koncertsal forst blev indviet i 1956.<br />
Hun vandt en personlig sejr, da hun til en<br />
pladeindspilningil9S2 kom til at dirigere<br />
et ensemble fra radiokammerorkestret i<br />
stedet for Mogens Wdldike. Hun dirigerede<br />
ensemblet fra cembaloet i J.S. Bachs f-mol<br />
og A-dur cembalokoncerter, og det viste<br />
sig, at hun havde evner som musikalsk<br />
leder. Hun fuJgte succes'en op med en<br />
koncert i Odd Fel1ow Paleets mindre sal i<br />
1953, men det var samtidig med, at hun<br />
fik stillet diagnosen for sine r) gsmerter:<br />
En godartet svulst l rygmarven. Hun blev<br />
opereret, men mAtte stille koncertudfoldelsen<br />
pA stand-by i en periode.<br />
Tilbage efter sygdommen spillede Selbiger<br />
bl.a. en J.S. Bach-solokoncert i palaet i<br />
1955. J.S. Bach var den gennemgAende<br />
komponi>t i hendes helt overvejende<br />
barokke koncertrepertoire, men hun<br />
spillede ogsA musik fra post-barokken,<br />
fx. Haydns D-dur cembalokoncert. Det<br />
gjorde hun b1.a. med radiosymfonikerne i<br />
Radiohusets Koncertsal, da 225-fuet for<br />
komponistens fodselsdag blev fejret.<br />
Turn6er<br />
Allerede i Selbigers debutAr indspillede<br />
hun programmer i den norske radio.<br />
Rejsen til Oslo blev starten pA en jevnlig<br />
optreden i Norge under hele karrieren,<br />
lraregnet krigstiden. Ud over 3t spille i<br />
kringkastingen optridte hun ogsi ved<br />
publikumskoncerter i Os1o, Bergen,<br />
Ringve ved Trondheim og senest ved en<br />
cembaloindvielse en kold vinterdag i<br />
Kristiansand Domkirke.<br />
Cembaloproduktionen blev i lobet af<br />
1950'erne og 1960'erne mere og mere udbygget,<br />
men inden da var cembaloturneer<br />
en vanskelig sag. Det var forbundet med<br />
storf besv€r og store omkostninger at<br />
rejse rundt med sit eget instrument, og<br />
det var kun fA koncertsteder, selv i de<br />
storre byer, der besad et cembalo, endsige<br />
et cembalo af god kvalitet.<br />
Men Selbiger spillede i Stockholm (bAde<br />
under og efter krigen), Cilteborg og<br />
Jonkoping. Endvidere optrAdte hun i<br />
Schweiz og lavede her to radioudsendelser<br />
sdmmen med August Wenzinger; hun<br />
spillede i Berlin, to gange i Hamburg<br />
(forst i "Die Brticke" et britisk kulturcenter
med et soloprogram, og efter sin store<br />
succes her ogsi i Nordwestdeutscher<br />
Rundfunk med 5. Brandenburgerkoncert), i<br />
Koln, Bruxelles og London (Wigmore Hall),<br />
overalt med fine anmeldelser. Efter koncerten<br />
i "Die Brticke" skrev pressen bl.a.:<br />
Was ihr Spiel besonders anziehend<br />
mncht, ist die unbestechliche<br />
Sauberkeit und ZuaerliissigkeIt ihrer<br />
tiberlegenen Technik, der klare<br />
Aufbau und die stilistisclrc Siclterheit<br />
ihr es plastisch ges tal ten den<br />
Vortrags. Fein ausgeroogen in der<br />
Dynnmik soutie reizaoll abgetdnt in<br />
den Klangt'arben ihres sinnuollen<br />
Registerwechsels spielt sie mit<br />
starker geistiger Konzentrcttion. Sie<br />
ist eine Meisterin ihres lnstrumentes.<br />
OgsA i den danske provins blev det iser i<br />
den sene del af karrieren til en del<br />
koncerter; i Nestved, Clumso, Sonderborg,<br />
Randers, Aalborg m.fl.st..<br />
Radioudsendelser<br />
Selbigers musikerkarriere strakte sig over<br />
ca. 25 fu, og iser i 1940'erne og 1950'erne<br />
var hun saerdeles aktiv. Aktiv i den grad,<br />
at det kostede hende hendes egteskab.<br />
"Koncerter, altid koncerter", sukkede<br />
hendes danske egtemand. Og det blev til<br />
langt over 100 koncerter.<br />
Hun havde adskillige soloaftener og<br />
spillede mange solokoncerter med orkester,<br />
men stod for endnu flere kammermusikalske<br />
koncerter, en dei af dem med flojtenisten<br />
Poul Birkelund. Langt storsteparfen a{<br />
hendes radioudsendelser var imidlertid<br />
solomusik. Hun presenterede i dansk radio<br />
adskillige serier, fx. hele Das wohltemperierte<br />
Klat:ier I og Dns wohltemperierte Klaaier ll,<br />
Musik paa claaichord og Strejftog gennem<br />
cembalomusikken. I 10-Ars perioden 1948-57<br />
leverede hun omkrlng B0 udsendelser i<br />
dansk radio. I norsk rikskringkasting var<br />
hun en fast gast, ogsA i svensk og tysk<br />
radio lavede hun udsendelser, og hendes<br />
plader blev splllet i mange radiofonier.<br />
Grammofonplader<br />
Hun indspillede plader i den periode, hvor<br />
teknikken endrede sig fra 78-plader til<br />
longplayingplader, og hendes forste udgivelser<br />
er med den gamle teknik. Hun<br />
havde en meget fin pladedebut i 1947.<br />
Pladen, der rummede to Scarlattinumre,<br />
blev fornemt anmeldt. IThe Gramophone Shop<br />
i New York skrev anmelderen bl.a. folgende:<br />
The "Cortige Sonata" has been tfuice<br />
done before, and this perforntance<br />
betters esch of them - e-oen that of<br />
Mndsme Landowska (in Satrlatti<br />
Society Set, Volume I) wltose<br />
superJTuous mnnnerisms in this case
are sllown up for ulnt they are:<br />
artiJice not art. The "Toccata" ... is<br />
giaen a tense and exciting perform<br />
ance that reaeals greater creatioe<br />
strength in the composer than<br />
ordinary performance prnctices allow<br />
... An excellent recording of n oery<br />
wonderful instrument.<br />
Denne fine modtagelse af pladen Abnede<br />
mange dore for hende, og frem ti1 1957 blev<br />
det til yderligere godt en halv snes indspilninger,<br />
nesten udelukkende med J.S. Bachs<br />
musik. Men hendes forste lp, der kom i 1955,<br />
rummede musik af Couperin og Rameau.<br />
OgsA den forte rosende omtale med sig. I<br />
Dagens Nyheder 13 / 9 blev optageteknikken<br />
rost, og om Selblger hed det bl.a.:<br />
"Les<br />
fo<strong>Li</strong>es frnnqaises", som <strong>Li</strong>selotte<br />
Selbiger spiller paa Pladens anden<br />
Side, uiser Couperins mesterlige<br />
Kar akteris eringseT) ne p an sin Hoj de,<br />
og Fru Selbiger spiller de pikante<br />
melodiske Miniaturer med en stilren<br />
og nunnceret Klangfuldhed og<br />
Elegance. Hun slutter af med den<br />
store "Passncaille", h'oor lun spiller<br />
sit Cembalo op til et formeligt<br />
Orgelbrus og aiser sin eminente<br />
Beherskelse af Instrumentet. Det er en<br />
meget frn og oellykket lndspilning.<br />
Det skal her nevnes, at Selbigers forste<br />
mand, musikhistorikeren Herbert Rosenberg,<br />
var hende en stor stotte i forbindelse<br />
med hendes pladeindspilnlnger. De foregik<br />
nesten alle i hans regi, idet hun livet<br />
igennem - ogsA efter skilsmissen i 1940 -<br />
bevarede kontakten med ham, og han var<br />
tll stadighed hendes kompetente<br />
muslkalske kritiker.<br />
Skribent- os foredrassv i rksom hed<br />
Selbiger indspillede i 1957 en dejlig<br />
version af J.S. Bachs Kromatisk fantasi<br />
oglzga, som hun modtog den danske<br />
diskofilpris for. Men i tilleeg til sin indsats<br />
som musiker ytrede hun sig ogsA pA skrift<br />
og i foredragsform om opforelsespraksis<br />
og den gamle musiks instrumenter. Hun<br />
skrev bl.a. tre artikler Bach pd kla:oer (Sverige<br />
1945, Danmark 1946, Music Review London<br />
L950), Om at spille cembalo (dmt 1959) og<br />
<strong>Li</strong>dt om claaichorclet (drnt 1960) og holdt et<br />
utal af foredrag og kurser pA musikkonservatorier<br />
i ind- og udland om barokmusikkens<br />
interpretation. Gennem flere sasoner<br />
havde hun ogsA kurser i musikforstAelse<br />
pA St. Petri Aftenhojskole.<br />
Eftertiden<br />
PA grund a{ sygdom og andre uforudsete<br />
begivenheder stilnede <strong>Li</strong>selotte Selbigers<br />
pladeindspilningsvirksomhed af i<br />
slutningen af 1950'erne. Men selv om vi
ikke har bevaret optagelser af sA stort et<br />
udvalg af hendes repertoire, som man<br />
havde kunnet onske, sA eksisterer der<br />
alligevel tilstrekkeligt materiale, ti1 at vi<br />
ogsA i dag ca. 50 efter hendes virke kan<br />
danne os et indtryk af hendes intelligente<br />
og folsomme musikerpersonlighed. Hun<br />
satte a1 sin viden og musikalitet ind pa<br />
tolkningen af barokmusikken, og hendes<br />
betydning for cembaloets placering i<br />
udsvelsen af den gamle musik parret<br />
med hendes koncertmessige energi, forst<br />
og fremmest pA dansk grund, er<br />
uomtvistelig og mindeveerdig.<br />
Uddybende biografisk litteratur om <strong>Li</strong>selotte<br />
Selbiger findes bl.a. i booklet til cd'en<br />
DACOCD 556 samt i Dansk Kvindebiografisk<br />
Leksikon, www.kvin{o.dk<br />
Musikken<br />
Af de seks komponister, der er representeret<br />
pA disse to cd'er, er de to fodt nesten<br />
samtidig med J.S. Bach, nemlig Scarlatti<br />
og Rameau, mens Purcell og Couperin er<br />
lidt eldre og C.Ph.E. Bach noget yngre.<br />
Samtidig med at vere af forskellige<br />
generationer representerer komponisterne<br />
ogsA forskellige 1oka1e traditioner:<br />
engelsk, fransk, tysk og italiensk.<br />
Den eldste, englenderen Henry Purcell,<br />
er mAske mest kendt for sine sceneverker<br />
(forst og fremmest Dido og Aeneas), oder,<br />
anthems m.m., men han har ogsA skrevet<br />
musik for tasteinstrumenter, i direkte<br />
forlengelse af den beromte engelske<br />
virginalisttradition med navne som Byrd,<br />
Gibbons og Morley. Et virginal er en slags<br />
spinet og en eldre, mindre og enklere<br />
udgave af cembaloet. Den eneste trykte<br />
udgivelse af Purcells cembalovarker kom<br />
et Ar efter hans dod i1696 og havde titlen<br />
Clnice Collection of Lessons for the Harpsichord<br />
or the Spinnet composed by the late Mr.<br />
P ur cell. Men hans kompositioner for<br />
cembalo/spinet cirkulerede i hAndskrift i<br />
hans levetid.<br />
F.B. Zimmermann har skrevet et analytisk<br />
katalog over Purcells musik. Preludiet til<br />
suiten i g-mol er mensureret, altsA ikke i<br />
den friere rytme, som kendetegnede den<br />
franske praksis, fx. hos Couperin.
Franqois Couperin (den store) horte<br />
hjemme i et fransk musikerdynasti, og<br />
ogsl hans farbror Loui. Couperin er<br />
kendt som cembalokomponist. For at<br />
skille Frangois Couperin fra en anden farog<br />
samtidig navnebror har den yngre<br />
Frangois Couperin fAet tilnavnet le Grand.<br />
Couperins cembalomusik er samlet i fire<br />
boger, der tilsammen rummer 27 sAkaldte<br />
"ordres" (serier), i alt over 200 stykker,<br />
dansesatser og karakterstykker. Det er<br />
eksempler pA sidstnevnte, der figurerer pA<br />
disse cd'er, og fx. et stykke som Le Rossignol<br />
cn-lmour viser den sLore betydning, forsiringerne<br />
(Les agrimens) har i Couperins<br />
franske stil. De ultrakorte satser i les<br />
Folies frangoises er eksempler pA hans<br />
koncentrerede karakteriseri ngsevne.<br />
Couperin var ogsA pedagog, og han har<br />
skrevet en beromt klaverskole L'arf de<br />
toucher Ie claaecin 1777 , hvor han bl.a.<br />
gerrnemgAr sln forsiringspraksis. <strong>Li</strong>selotte<br />
Selbiger, der i parentes bemerket er en stor<br />
fugleel>ker, har registreret, af pA trods af<br />
de mange triller og andre udsmykninger<br />
lyder musikken slet ikke som en virkelig<br />
nattergal!<br />
Jean-Philippe Rameau blev fodt to Ar for<br />
J.S. Bach og overlevede ham med 14 Ar.<br />
Han var en meget alsidig kornponist og<br />
tillige en beromt musikteoretiker. llan<br />
har en yppig produktlon af operaer/<br />
operaballetter, og hans musikteoretiske<br />
verker fik stor betydning for eftertidens<br />
teorier om harmonik. Hans cembalomusik<br />
er komponeret i tidsrummet 7706-47, og<br />
de her gengivne stykker er fra anden<br />
samling i1724.Den indledes af spil1eanvisninger<br />
A 1a Couperins L'art de touchet<br />
og endvidere en forsiringstavle (Table des<br />
Agriments). Der er lmidlertid ingen tor<br />
teori over hans stvkker; de er tvartimod<br />
levende, undertiden lidt drommende eller<br />
melankolske. I alt er der pA cd'en ni suitesatser,<br />
hvoraf de tre stAr tE-dur (2. Gigtte<br />
en Rondeau og 2. Rigaudon samt Musette en<br />
Rondeau), resten i e-mol. BAde Couperins<br />
'nattergal' og den sats i Rameaus suite, der<br />
hedder le Rappel des Oiseaux (fuglekalden),<br />
horer hjemme i en gammel tradition for<br />
musikalske fugle- (og ogsA jagt-) imitationer,<br />
der b1.a. kendes i pariserchanson'en i<br />
1500-tal1et.<br />
Med far og son fra det Bach'ske musikerdynasti<br />
er vi pA tysk grund. fohann<br />
Sebastian Bach er her representeret ved<br />
20 kortere numre. De 6 smA praludier for<br />
begyndere og to af duetterne fra Klaviertibung<br />
III spilles pA clavichord, b1ldt<br />
tilbagelrenet, med en kniplingefin klang.<br />
Ikke meget af Bachs musik er lndspillet<br />
pA clavichord, men disse smA'dukkesymaskinestykker'<br />
kleder lnstrumentet.<br />
De tostemmige inventioner findes faktisk<br />
i flere clavichordindspilninger (bl.a. med<br />
Ralph Kirkpatrick og Eta Harich-Schneider),
men her fer vi dem pA cembalo, hvilket<br />
fremhever deres sprelske karakter.<br />
<strong>Li</strong>geledes pA cembalo en enkelt sats fra<br />
B-dur partitaen, den hojtidelige sarabande,<br />
samt fire af preludierne+fugaerne fra Das<br />
tnltllentperitrte Klauier l, som er en slags<br />
karakterstykker, selv om de ikke skilter<br />
med det i titlerne. PA den nevnte Bach-cd<br />
DACOCD 556 har man mulighed for at<br />
hore <strong>Li</strong>selotte Selbiger udfolde sig i<br />
'storre' Bach-kompositioner, bl.a. i den<br />
kromatiske fantasi og fuga samt A-dur<br />
cembalokoncerten.<br />
<strong>Li</strong>selotte Selbiger koncentrerede meget af<br />
sit spil omkring J.S. Bach, men ogsA de<br />
franske claveclnister og italienske<br />
Domenico Scarlatti havde en stor plads i<br />
hendes hjerte og praksis. Af cd'ens fire<br />
Scarlattistykker figurerer de to Longo 23 og<br />
Longo 422 allerede pA hendes forste pladeindspilning<br />
(7947). De tre af stykkerne<br />
lrar betegnelsen sonata, mens den fjerde er<br />
en toccata. Alle fire har imldlertid den for<br />
tidens suite-/ dansesatser karakteristiske<br />
opbygning i to afsnit, begge med gentagelse<br />
(Selbiger stryger dog gentagelsen af andet<br />
afsnit). I deres tonale og undertiden dristige<br />
harmoniske forlob peger Scarlattis sonater,<br />
hvoraf der I a1t er ca. 550, frem mod den<br />
klassiske sonateform. Sonaterne og<br />
toccataen er her nummereret efter<br />
Alessandro Longos tematiske katalog.<br />
Mens fader Bachs smA preludier og duetter<br />
klinger fortraeffeligt pA et clavichord, men<br />
i og for sig ogsA kunne have veret spillet<br />
pA cembalo, sA er situationen en anden,<br />
nAr det gelder hans neesteldste sons Carl<br />
Philipp Emanuel Bachs tastemusik. Den<br />
er i stor udstrekning simpelthen tiltenkt<br />
clavichordet. C.Ph.E. Bach var en mester i<br />
at udnytte dets muligheder for et nuanceret<br />
syngende spi1, og blandt hans beundrere<br />
var englenderen Burney, der skrev om<br />
ham i sin Present State of Music in Germany:<br />
"In the pathetic and slow movements,<br />
whenever he had a long note to express,<br />
he absolutely contrived to produce from<br />
his instrument, a cry of sorrow and<br />
complaint, as can only be effected upon<br />
the clavichord, and perhaps by himse1f."<br />
I sin klaverskole, Versuch uber die wahre<br />
Arl. das Clnuicr zu spielen, understreger<br />
C.Ph.E. Bach ogsa gang pa gang vigtigheden<br />
af det fslsomme spil. Sonaten pA denne cd<br />
er nr. 5 i Sechs Claoier-Sonaten fi)r Kenner<br />
und <strong>Li</strong>ebhaber, Erste Sammlung og skrevet i<br />
Hamburg i 1772.Manharer tydeligt, at<br />
Haydn (og andre af wienerklassikerne)<br />
har fundet inspiration i hans sonater. Den<br />
franske musikhistoriker Alfred Wotquenne<br />
har iavet et tematisk katalog over C.Ph.E.<br />
Bachs verker.
Instrumenterne<br />
Af barokkens klaverinstrumenter er det<br />
clavichordet og cembaloet, der bliver<br />
presenteret her. Clavichordet er det<br />
eldste af de to. Dets mekanik er enkel;<br />
tonen frembringes, ved at musikeren med<br />
sit tryk pA tangenten forer en lille metalplade<br />
op til strengen, hvor den forbliver,<br />
indtil tangenten slippes.<br />
Clavichordspllleren kan sAledes pAvirke<br />
tonen, sa lenge tangenten er trykket ned<br />
og fx. give tasten 1= metalpladen) et ekstra<br />
tryk efter anslaget, hvorved tonen<br />
forhojes en smule og dermed fAr en vis<br />
aggression (Selbiger i sin artikel om<br />
clavichordspil i dmt 8/1960).<br />
Karakteristisk for clavichordets udtryksmuligheder<br />
er den sAkaldte bebungsteknik.<br />
Den indeberer, at spilleren kan opnA en<br />
vibratoeffekt ved skiftevis at spende og<br />
lette trykket pA den anslAede tangent, og<br />
den noteres med en rekke prikker over<br />
6n og samme node.<br />
Brugen af clavichordet i barokken og den<br />
tidlige wienerklassik var iser udbredt i<br />
Tyskland, og det var hjemmenes og den<br />
intime musicerens instrument nummer 6t.<br />
Selbigers clavichord er bygget af Hanns<br />
Neupert, Bamberg.<br />
Cembaloet blev ogsA brugt i den hjemlige<br />
salon, men det var i modsetning til<br />
clavichordet samtidig velegnet til den mere<br />
'pompose'musik og kunle med dets<br />
fyldige tone anvendes ti1 opforelser ogsA i<br />
stoue rum. Det havde endvidere en<br />
funktion som generalbasinstrument, der<br />
sammen med et basforsterkende instrument<br />
kunle legge det harmoniske<br />
fundament i orkestre og mlndre ensembler.<br />
Cembaioet har en stor flygelformet<br />
klangkasse, og dets strenge knipses af<br />
plektre, nAr tangenterne slAs an.<br />
Instrumentet er blevet kritiseret for, at det<br />
ikke egner sig ti1 legatospil, og at man ikke<br />
kan spille crescendo eller diminuendo pA<br />
det. I princippet er det rigtigt, men alligevel<br />
kan man med den rigtige fraseringsteknik<br />
skabe illusionen af disse spillemAder, og<br />
det er bl.a. pA denne teknik, at man<br />
kender den gode cembalist.<br />
Cembaloets klang kan nuanceres gennem<br />
skift mellem eller sammenkobling af<br />
forskellige registre. Selbigers cembalo<br />
(Hanns Neupert, Bamberg 1935) har to<br />
manualer med 8- og 16-fods stemmer<br />
knyttet til det underste og B- og 4-fods<br />
stemmer samt luttrek til det overste.<br />
NB: Clauichordets tone er meget spinklere end<br />
cembaloets, og i pladesanmenheng kan man proae<br />
nt skrue ned for hojttaleren, ndr man lytter til<br />
clauiclnrdstykkerne. Dermed opndr man et rigtigere<br />
forhold mellem claaichordets og cembaloets Iydstyrker,<br />
Olnge Bruland
<strong>Li</strong>selotte Selbiger's Career as a Musician<br />
from Berlin to Cooenhaeen<br />
That <strong>Li</strong>selotte Selbiger was destined to<br />
become the great pioneer of harpsichord<br />
playing in Denmark wasn't a matter of<br />
course when she was born. On the other<br />
hand, nor was her becoming a professional<br />
musician in the first place. An only child<br />
in a well-to-do Berlin home, she nevertheless<br />
had an excellent musical upbrlnging.<br />
She was taught the piano and ce11o for<br />
years, accompanied her father, who was a<br />
fine singer, to Schubert's lieder and<br />
played the cello in an amateur symphony<br />
orchestra cailed the Arzf eorchester.<br />
Furthermore, she worked for some years<br />
as a secretary for her father, who was a<br />
solicitor. But upon having completed her<br />
education as a piano teacher, which<br />
culminated in a thesis on J. S. Bach, her<br />
interest ln the harpsichord was kindled to<br />
a degree that she left her music stooi, put<br />
her ce11o in a corner and went a1l out for a<br />
career in old music; even though this<br />
meant that she had to give up playing<br />
muchJoved composers such as Brahms<br />
and Debussy. A German-Jewish refugee,<br />
she came to Copenhagen in 1935, and her<br />
debut as a solo recitalist took place on 23<br />
January 1939 at the Hornung & Moller<br />
hall at 54 Bredgade, Copenhagen. The<br />
musical life of 20'h century Copenhagen<br />
had heard a harpsichord before, surely.<br />
but this was the first time a harpsichordist<br />
resident in Denmark presented a full-fledged<br />
solo concert in which the harpsichord<br />
dldn't just serve as an item for demonstration,<br />
but where the musical programme<br />
was in equilibrium. Expectations were<br />
high, and the response very favourable.<br />
Among the reviewers was Professor Erik<br />
Abrahamsen, who wrote that once you<br />
have become used to the sound, at once<br />
so brittle and crystal-c1ear yet so distinctly<br />
vibrant, you understand how hard it is to<br />
listen to the same o1d compositions<br />
"played on the far heavier and coarser<br />
modern grand pianol"<br />
World War 2<br />
Many things in Copenhagen life took a<br />
new turn with the outbreak of WW2. Still,<br />
everyday life and the concert scene went<br />
on; the latter perhaps even with even<br />
greater intensity. The deveiopment in the<br />
use of authentic instruments in old music<br />
continued, too. In the summer of 1938,<br />
Selbiger went to St. Leu la For6t outside<br />
of Paris to visit the great pioneer of the<br />
harpsichord, Wanda Landowska, who<br />
was then 60 years o1d, and to take lessons<br />
with her. Landow:ka s very expressive<br />
style of playing did not, however, become<br />
a model of style for Selbiger, but she was<br />
inspired by Landowska's exposition of
the ornamentation practice of J. S. Bach in<br />
her book Muslque Ancienne from 1909.<br />
Here the author demonstrates how, for<br />
instance, the slow movement of t]ne lta<strong>Li</strong>on<br />
Concerto represents a complete breakdown<br />
of embelllshments of the chord<br />
skeleton. This was an eye-opener to<br />
Selbiger and instrumental in her everincreasing<br />
understanding of Bach's music.<br />
Denmark had only been occupied for two<br />
days when Selbiger played a programme<br />
consi:ting of Roman, Handel and J. Chr.<br />
Bach together with the quartet Knnmtetkztartetten,<br />
which, apart from herself, were<br />
the violinists Lavard Friisholm and Ejvin<br />
Andersen (who also played the odd<br />
concert on the many-stringed Baroque<br />
lnstrument viola d'amore) as well as the<br />
cellist Alf Petersen. The concert took place<br />
at the blacked-out and sold-out Hindsberg<br />
Concert Ha1l, and the Social Demoktaten<br />
wrote in its review: "It is not history and<br />
not museum, but vibrant life... something<br />
that provides warmth in times when one<br />
may easily be afflicted with shivers of the<br />
soul.' Altogether, Knmmerkrtartetten<br />
gained wide recognition for its programs<br />
of old music, both during the first years<br />
of the war as well as afterwards. Besides<br />
chamber music recitals, Selbiger also<br />
participated in concerts featuring, among<br />
other things, J. S. Bach's concertos for<br />
three and four harpsichords. These<br />
concerts also featured four other Danish<br />
harpsichord players: Georg Krarup,<br />
Christian Christiansen, Finn Videro and<br />
Karl Johan Isaksen. Yet at the time and<br />
for many years to come, Selbiger was still<br />
the only 100 per cent harpsichordlst,<br />
others - including the four aforementioned<br />
players - were primarily organ or piano<br />
players.<br />
When Selbiger played her second solo<br />
concert on 6 May L942, she had made a<br />
name for herself. "The Priestess of the<br />
harpsichord", "An indispensable part of<br />
our musical life", "confident sense of<br />
style and vast experience" were among<br />
the reviewers comments. By the early<br />
1940s, old music on old instruments had<br />
become such an establlshed part of musical<br />
life that entertainment programmes on<br />
the radio occasionally featured a piece, e.g.<br />
in the regular Saturdav show Weekend'<br />
hVtten, on which Selbiger and Ejvin<br />
Andersen were guests ln January 1943,<br />
playing Rameau * Ln poule on the harp.ichord<br />
and Eccle's Largo on the viola<br />
d'amore, respectively.<br />
In 1944 German countersaboteurs destroyed<br />
the Tivoli Concert Ha1l. In 1943, a few<br />
months prior to this, she played a grand<br />
Bach night in the concert hal1. Together<br />
with Thomas Jensen at the helm of the<br />
orchestra she played the Concerto for<br />
Hatysichord in D minor and solo the solo
Italion Concerto. That the harpsichord,<br />
then stil1 referred to as "the rare instrument",<br />
was having a hard time against the<br />
orchestra in the large ha11 was noted by<br />
all reviewers, whereas the ltalian Concerto<br />
and the encore Glgae from the partita in<br />
Bb major received rave reviews.<br />
The vear of 1943 also marked a new<br />
departure in another sense for Se)biger.<br />
Being of Jewish descent she had to flee to<br />
Sweden. It was a dramatic escape, and so<br />
was the prelude to it. On 24 September<br />
(incidentally the birthday of King<br />
Christian 10.1, she was playing an afternoon<br />
chamber concert with Ejvin<br />
Andersen, the flutist Poul Birkelund and<br />
the oboist Mogens Steen Andreasen in the<br />
sma11 concert hall of the Odd Fellow<br />
Lodge. German soldiers were sitting in the<br />
front row, but during the intermission, a<br />
"stranger' entered the soloist's room and<br />
asked her: 'Are you Mrs Selbiger? You<br />
must leave for Sweden tonight, without<br />
delay." After the concert there was much<br />
excitement and despalr. Selbiger and her<br />
husband went to Birkelund's house and<br />
spent the night there. There was room for<br />
her in a refugee boat that very night, but<br />
she waived it in favour of another person,<br />
because Selbiger wanted to take her husband<br />
with her. The other person, the wife<br />
of a musician, was shot right before they<br />
managed to escape. When Selbiger and<br />
her husband arrived at Snekkersten, the<br />
harbour had just been occupied by<br />
German troops. The couple were given<br />
the green light on 8 October and Iay on<br />
the bottom of a sma11 fishing boat during<br />
transit. She carried poison. She had<br />
recently received the tragic news that her<br />
parent in Berlin had committed suicide<br />
by taking poison when the risk of being<br />
deported to a concentration camp became<br />
imminent. The Moon was full, and<br />
German floodlights swept across the<br />
waters. She is convinced that the Cerman<br />
must have let the boat pass, since they<br />
managed to cross the Sound unscathed.<br />
In Sweden<br />
At first, the couple found their new life in<br />
Sweden very difficult, but they eventually<br />
managed to get to Stockholm. A friend,<br />
Andrea (Molla) Ordlng, helped them get<br />
new papers, and Selbiger had her<br />
harpsichord sent to Stockholm. (Mo11a<br />
Ording happened to be the sister of<br />
"the Nont egian broadcasting voice' in<br />
London, Arne Ording, who was a good<br />
friend of King Haakon. He fled to<br />
London on 7 June 1940 together with the<br />
King, the Crown Prince and part of the<br />
government.) Apart from working as a<br />
music copier and teacher, Selbiger graduallv<br />
gained contacts among musicians as well<br />
as concert engagements, and a year after
her escape to Sweden she played a solo<br />
recital in the small haII of Konserthuset.<br />
She played Buxtehude, J. S. Bach,<br />
Rameau, F. Couperin and D. Scarlatti,<br />
and the reviewers, who were marvelled,<br />
reminded their readers that the previous<br />
harpsichord recital in Stockholm was<br />
performed by Landowska about 10 years<br />
ago. "Old music still requires a 1ot of<br />
pioneer work. It's hard to imagine a finer<br />
pioneer than Mrs Seibiger.' She also<br />
performed in an all-star parade, including<br />
the pianist France Ellegaard, at a big<br />
charity concert for the Franskq barnhjrilpen<br />
(Save the Children). She also did some<br />
radio shows, and at a historic concert at<br />
the Museum of Music History she demonstrated<br />
F. Couperin and Rameau for a<br />
discourse by Professor Tobias Norlind.<br />
On 4 May 1945, when she received the<br />
news that Denmark had been liberated,<br />
she was busy at home teaching musical<br />
history to her class of six young men, and<br />
all were overwhelmed with joy. As a<br />
farewell to the musical life of Stockhoim<br />
she participated, together with her newfounded<br />
contacts among young Swedish<br />
musicians, including Sven-Erik Back,<br />
Claude Genetay, Ingvar <strong>Li</strong>dholm and<br />
Ingmar Bengtsson (the latter of whom<br />
also took harpsichord lessons with her),<br />
in a chamber music concert on 3 June<br />
1945 at the Drottningholm Theater Museum,<br />
featuring works by Pergolesi, Marcello, F.<br />
Couperin, J. S. Bach and J. Haydn. The<br />
musicians wore Rococo-styie outfits, and<br />
Selbiger, wearing a huge crinoline, could<br />
hardly fit behind her harpsichord.<br />
Yngve Flykt wrote a long article on the<br />
concerts that season in the newspaper<br />
Ekspressen on May 27,1945. A small quote:<br />
Among the guest ctrtists 0t this<br />
season's solo recitals we find, of<br />
course, recurring names such ns<br />
France Elleganrd, Annie Fischer,<br />
Victor Schidler and Gjurgja Leppde,<br />
and added to these nrtists are the<br />
b r illian t D nnish harp s ichor dis t<br />
<strong>Li</strong>selotte Selbiger, the gifted<br />
Nonnegian pianist Hilda Waldelsnd<br />
and the Estonian star aiolinist Zeliq<br />
Uhke-Aumere. We haae also enjoyed<br />
ztisits by seueral Finnish qrtists, most<br />
notably the singer Lea Piltti.<br />
Return to Cooenhaeen<br />
For many years Selbiger suffered from<br />
back pain that made it painful for her to<br />
sit on a chair. Nevertheless she continued<br />
to play concerts, and at many different<br />
venues. Among the venues she played at<br />
upon her return to Denmark were the<br />
Glyptotek, e.g. four concerts of music and<br />
recitation; the small hall of the Odd Fellou)<br />
Lodge, where she did concerts of chamber
and solo music, includlng two Cymnamusa<br />
concerts (a concert society for gymnasts,<br />
founded in 1942) where Niels Viggo<br />
Bentzon's Partita, played by the composer<br />
himself on the piano, was set against J. S.<br />
Bach's Partita in Bb major, played upon<br />
the harpsichor d; at the Museum of Music<br />
History, which naturally often provided<br />
Lhe framework oI concerts featuring<br />
historical music. The Assembly Hall of the<br />
National Museurz (so1o recital on 12 Aprll<br />
1946) and the National Art Musettm<br />
(French music to accompdny Curator<br />
Francois Boucher's discourse in October<br />
1946) became venues for this kind of o1d<br />
music. At the theatre of the Danish Mttseum of<br />
Decoratiae Selbiger had the great pleasure<br />
of performing together with the famous<br />
August Wenzinger's viol quartet of the<br />
Schola Cantorum Basilienses. This performance<br />
1ed to further collaboration with<br />
Wenzinger (see later!). Borup College and<br />
Nikolaj Chapel housed i.a. music lectures<br />
with live illustrations, and all-Handel<br />
concerts.<br />
Selbiger celebrated her tenth anniversary<br />
as a performer with a concert in January<br />
1949, and that same year she once again<br />
played the solo part of Bach's harpsichord<br />
concerto in D minor; this time conducted<br />
by Svend Christian Felumb. The concert<br />
took place at the Glass Hall Theatre of<br />
Tivoli, which had been restored in1946<br />
following its destruction. The brand new<br />
concert hall would not be inaugurated<br />
until 1956.<br />
She scored a personal triumph when, during<br />
at recording session in 1952, happened to<br />
conduct an ensemble of musicians from<br />
the Chamber Orchestra of the Danish<br />
Radio in Mogens Woldike'5 place. From<br />
her harpsichord she conducted the<br />
ensemble in J. S. Bach: harpsichord<br />
concerto: in F minor and A major, and<br />
she turned out to be a gifted conductor.<br />
Hun followed up on her success with a<br />
concert at the small hall of the Odd Fellow<br />
Lodge in 1953. At the same time she was<br />
diagnosed with the cause of her back<br />
pain: a benign spinal cord tumor. She<br />
underwent surgery, but had lo put her<br />
concert aclir ities on standby for some<br />
time.<br />
Upon recovering, Seibiger played<br />
concerts at the lodge, among them a J. S.<br />
Bach solo recltal in 1955. J. S. Bach was<br />
the prevalent composer on her predominantly<br />
Baroque concert repertoire list, but<br />
she also played po>t-Baroque music,<br />
including Haydn's harpsichord concerto<br />
in D major with the Radio Symphony<br />
Orchestra at The Dsnish Radio Concert Hsll<br />
for the celebrations oi the comDoser s<br />
lzf'oftnoav.
Tours<br />
Selbiger began recording programmes for<br />
the Norwegian Radio already in the year<br />
of her debut. The journey to Oslo turned<br />
out to be the flrst of frequent performances<br />
in Norway throughout her entire<br />
career, with the exception of the War<br />
years. Besides playing at Kringkas tingen<br />
she performed at public concerts in Oslo,<br />
Bergen, Ringve (near Trondheim). Her<br />
latest concert in Norway was the first<br />
playing of a new harpsichord a cold<br />
winter s day in the cathedral of<br />
Kristiansand.<br />
During the 1950s and 60s, the manufacturing<br />
of harpsichords gradualiy improved,<br />
but before thery harpsichord tours were a<br />
delicate matter. Travelling with one's<br />
own instrurnent was extremely cumbersome<br />
and expensive, and few concert<br />
venues, even ln the major cities, sported a<br />
quality harpsichord.<br />
Even so, Selbiger played in Stockholm<br />
(both during and after the war), Gothenburg<br />
and Jonkoping. Furthermore she played<br />
in Switzerland, where she also did two<br />
radio broadcasts together with August<br />
Wenzinger; she played in Berlin, twice in<br />
Hamburg (first a solo recital at "Die Briicke",<br />
a British community centre, and, having<br />
achieved a major success here, also on the<br />
Nordwestdeutscher Rundfunk with the<br />
Brandenburg Concerto no. 5), in Cologne,<br />
Brussels and London (Wigmore Ha11), all<br />
of which received great reviews. After her<br />
concert at 'Die Briicke" the press wrote,<br />
among other things:<br />
What mskes her playing particularly<br />
appenling is the unerring purity and<br />
authenticity characteristic of her<br />
outstanding technique, clear buildup<br />
and the reliability of her aiaid<br />
execution. With fne nnd wellbslanced<br />
dynamics and charmingly<br />
gradated timbres achieaed by her<br />
stop anriations, she played with<br />
incre asin gly intense concentration.<br />
Slrc is indeed s master of her<br />
tnstrument.<br />
She also played several concerts in the<br />
Danish provinces, particularly in the<br />
autunrl of her career: Nestved, Glumso,<br />
Sonderborg, Randers, Aalborg, among<br />
other places.<br />
Radio Broadcasts<br />
Selbiger's caxeer as a musician spanned<br />
almost 25 year:. She was particularly<br />
active in the 1940s and 1950s. In fact to a<br />
degree that if cost her her marriage.<br />
"Concerts, always concerts", her Danish<br />
husband complained. And she did play<br />
far beyond 100 concerts.<br />
She played several solo recitals and many
solo concerts with an orchestra, but was<br />
the driving force behind considerably<br />
more chamber music concetts, some of<br />
them featuring the flutist Poul Birkelund.<br />
The majority of her radio broadcasts,<br />
however, consisted of solo music. On<br />
Danish radio she presented several series,<br />
including alL of TIrc WeII-Tempered Claztier<br />
I and II, Music upon the clnaichord and<br />
Incursions into Music for Ha:sichord.<br />
During the 10 years between 1948-57 she<br />
did about 80 broadcasts for Danish Radio.<br />
She was a recurring guest on Norwegian<br />
radio; she did broadcasts for Swedish and<br />
German radio; and her records were<br />
played on many broadcasting services.<br />
Records<br />
She recorded albums during the period<br />
that saw technology change from 78 rpm<br />
records to LPs, and her first releases were<br />
done using the old technique. She made a<br />
fine debut as a recording artist in1947.<br />
Her record, which featured two pieces by<br />
Scarlatti, received excellent reviews. To<br />
quote the reviewer frotnThe Gramophone<br />
Shop:<br />
The "Cortige Sonata" has been tltrice<br />
done before, and this performance<br />
betters each of tlrcm - eaen that of<br />
Madame Landozoska (in Scctrlcttti<br />
Society Set, Volume I) whose<br />
superJTuous mannerisms in this case<br />
are shown up for zuhat they are:<br />
artifice not nrt. The "Toccstn" ... is<br />
giiaen a tense and exciting perform<br />
ance that reaeals greater creatiae<br />
strength in the composer tlnn<br />
or dinnry perfo rrnance p ractices allozu<br />
... An excellent recording of a aery<br />
wonderful instrument.<br />
This fine reception of her record opened<br />
many doors to her, and up to 1957 she<br />
made about a dozen recordings, nearly a1l<br />
of with music by J. S. Bach. But her first LP,<br />
released in 1955, also contained music by<br />
Couperin and Rameau. This record was<br />
praised as well. The 9 /13 issue o{ the paper<br />
Dagens Nyheder commended the recording<br />
technique and wrote of Selbiger:<br />
"Les<br />
folies frangaises", played by<br />
<strong>Li</strong>selotte Selbiger on the reaerse side<br />
of the record, demonstrqtes<br />
Couperin's masterly art of charac<br />
terisation ctt its best, and Mrs<br />
Selbiger plays the piquant melodic<br />
ministures with a stylistically<br />
consistent and nunnced timbre and<br />
elegance. She concludes zoith the big<br />
" Passncaille" , in which her<br />
lury sicltor d resembles a u eritable<br />
organ peal and she demonstrates her<br />
outstanding command of the
instrument. This is an excellent and<br />
e x tr em e Iy su c ces sful r e co r din g.<br />
It must be said that Selbiger's first spouse,<br />
the music historian Herbert Rosenberg,<br />
was a great support to her in connection<br />
with album recording sessions. Almost a1l<br />
of them took place under his auspices,<br />
because she stayed in touch with him<br />
throughout his life, even after they<br />
divorced in 1940, and he remained<br />
forever a competent music critic to her.<br />
Writins and Lecturine<br />
In 1957 Selbiger recorded a beautiful<br />
version of J. S. Bach's Chromcttic Fantasy<br />
and Fugue, for which she was awarded<br />
the Danish Discophile Award. But apart<br />
from her efforts as a musician she also<br />
discussed performance practice and the<br />
use of instruments in old music in articles<br />
and lectures. Among her articles were<br />
Bach on the Plano (Sweden 1945, Denmark<br />
1946, Music Review Londonl-950), About<br />
Playing the Haryslclrord (Dansk Musik<br />
Tidsskrift, 1959) and A Few Words on the<br />
Claaichord (Dansk Musik Tidsskrift, 1960).<br />
She also gave scores of lectures and<br />
classes, both in Denmark and abroad, on<br />
the interpretation of Baroque music, and<br />
she taught musical appreciation at St.<br />
Petri Evening College for several years.<br />
Later Years<br />
Due to illness and other unforeseen<br />
events <strong>Li</strong>selotte Selbiger gradually<br />
stopped recording albums towards the<br />
end of the 1950s. But even though<br />
existing recordings of her repertoire are,<br />
unfortunately, scarce, we still have<br />
enough material today, 50 years later, to<br />
form a picture of her intelligent and<br />
sensitive personality as a musician. She<br />
applied her entire knowledge and<br />
musicality to the interpretation of<br />
Baroque music, and her significance for<br />
the position of the harpsichord in performing<br />
old music, together wlth her prolificality<br />
as a concert artist, primarily in Denmark,<br />
is indisputable and memorable.<br />
For more detailed b:iographical writings about<br />
<strong>Li</strong>selotte Selbiger, please see the booklet for the<br />
CD DACOCD 556 and Dansk Kvindebiografisk<br />
Leksikon (the Dictionary of Biographies on<br />
Danish Women) at www.kvinJo.dk
The Music<br />
Of the six composers represented on these<br />
two CDs, two were born almost the same<br />
time as J. S. Bach, namely Scarlatti and<br />
Rameau, whereas Purcell and Couperin<br />
are slightly older and C.Ph.E. Bach a good<br />
deal younger. Apart from belonging to<br />
different generations, these composers<br />
also represent different local traditions:<br />
English, French, German and Italian.<br />
The oldest composer, Henry Purcell of<br />
England, is perhaps known primarily for<br />
his stage works (above all Dido and<br />
Aeneas), odes, anthems and more, but he<br />
also wrote music for keyboard instruments<br />
in direct continuation of the famous<br />
trddition of the English virginalists, to<br />
whom names such as Byrd, Gibbons and<br />
Morley belonged. A kind of spinet, the<br />
virginal is an older, simpler and smaller<br />
version of the harpsichord. The only<br />
printed edltion of Purcell's work for<br />
harpsichord was published in 1696, the<br />
year after his death, and was entitled<br />
Choice Collection of Lessons for tlrc Harysichord<br />
or the Spinnet composed by the late Mr.<br />
P ur cell. But hrs compositions f or harpsichord/spinet<br />
did circulate as handwritten<br />
copies while he was still alive.<br />
F.B. Zimmermann has wdtten an<br />
analytical catalogue of Purcell's muslc.<br />
The Prelude to the suite in G minor is<br />
measured; that is, not in the freer rhythm<br />
that characterised French practice, as seen<br />
in Couperin's music, for example.<br />
Frangois Couperin (The Great) belonged<br />
to a French dynasty of musicians, and his<br />
uncle, Louis Couperin, is also a wellknown<br />
harpsichord composer. In order to<br />
distinguish Franqois Couperin from<br />
another, contemporary, uncle and namesake,<br />
Francois Couperin the younger is<br />
also known as 'le Grand'. Couperin :<br />
harpsichord music is combined in four<br />
volumes. Together, these contain 27 socalled<br />
"ordres' (series), comprising a total<br />
of more than 200 pieces, dance movements<br />
and character pieces. This CD features<br />
examples of the latter, and a piece like le<br />
Rosslgnol en-amour demonstrates the<br />
major importance of the embellishments<br />
(Les agrdmens) in Couperin's French styie.<br />
The minute movement of Les Folies<br />
froncoises are eramples oI his concentrated<br />
art of characterisation. A teacher as<br />
n ell, Couperin wrote a famou> piano<br />
method, L'art de toucher le claztecin, lron<br />
1717, in which he explains his ornamentation<br />
practice. <strong>Li</strong>selotte Selbiger, who<br />
happens to be an avid birdJover, has<br />
noted that in spite of the manv tri11s and<br />
other embellishments, the music doesn t<br />
sound like a real nightingale at al1!<br />
Born two years before J. S. Bach, jean-<br />
Philippe Rameau survived him by 14
years. A hlghly versatile composer, he<br />
was also a famous music theorist. His<br />
production of operas/opera ballets is<br />
splendid. and his works on music theory<br />
had a major impact on later theories on<br />
harmony. His harpsichord music was<br />
composed between 1706 and1747, and<br />
the pieces on this CD are from the second<br />
r olume from 1724. The r olume begins<br />
with playing instructions similar to<br />
Couperin's L'art de touclter and also<br />
includes a table of ornamentations (Table<br />
des Agriments). However, his pieces are far<br />
from dry theory; on the contrary, they are<br />
vivid, occasionally dreamy or melancholy.<br />
The CD includes nine suite movements, of<br />
which three are in E (2. Gigue en Rondeau<br />
and 2. Rigaudon as well as Musette en<br />
Rondcau); the rest are in f minor.<br />
Couperin's "nightlngale" and the movement<br />
from Rameau's suite called Le Rappel<br />
des Oiseaux (the call of the birds), belongs<br />
to an o1d tradition of musical imitations<br />
of birds (and hunting), known from i.a.<br />
the Parisian chanson in the 16th century.<br />
With father and son from the Bach<br />
dynasty of musicians, we are on German<br />
soil. fohann Sebastian Bach is represented<br />
on lhis CD through 20:hort pieces. The<br />
six sma1l preludes for beginners and two<br />
of the duets from Klavieriibung III are<br />
played on the clavlchord, quietly and laid<br />
back, with a delicate, lace-like sound.<br />
<strong>Li</strong>ttle of Bach's music has been recorded<br />
on clavichord, but these sma1l "doll's<br />
sewing machines" become the instrumen[.<br />
The two-pdrt invent jons actualll<br />
eri:t in several clar ichord recordings<br />
lincluding those by Ralph Kirkpatrick<br />
and Eta Harich-Schneider), but here are<br />
played on the harpsichord, which emphasizes<br />
their frisky character. Also played<br />
on the harpsichord is a movement from<br />
the partita in Bb major, the solemn sarabande,<br />
as weil as four of the preludes and<br />
fugues from TheWell-Tempered Clauier I, a<br />
kind of character pieces, although one<br />
can't tell this from the titles. On the<br />
aforementioned Bach CD, DACOCD 556,<br />
<strong>Li</strong>selotte Selbiger plays 'bigger" Bach<br />
compositions, including the Chromatic<br />
Fantasy and Fugue and the Harpsichord<br />
Concerto in A major.<br />
<strong>Li</strong>selotte Selbiger focused much of her<br />
playing on J. S. Bach, but the French<br />
clavecin piayers and the Italian<br />
Domenico Scarlatti had a big place in her<br />
heart and performances, too. Of the four<br />
pieces by Scarlatti on this CD, two of them,<br />
Longo 23 and Longo 422, are featured<br />
already on her first release from 1947.<br />
Three of the pieces are named sonafa; the<br />
fourth is a h,ccata. All of the four pieces<br />
share the characteristic structure of the<br />
:uite/dance movements of the period:<br />
two sections, both of which are repeated.
{However, Selbiger doesn't repeat the<br />
second section). With their tonally and<br />
sometimes bold harmonic progressions,<br />
Scarlatti's sonatas, of which about 550<br />
exist, point towards the Classical sonata<br />
form. On this CD, the sonatas and the<br />
toccdta dre numbered according to the<br />
thematic catalogue by Alessandro Longo.<br />
While Father Bach's little preludes and<br />
duets sound excellent on the clavichord -<br />
but could justifiably also have been<br />
played on the harpsichord, it's a completely<br />
dlfferent situation when it comes to the<br />
keyboard music composed by his second<br />
eldest son, Carl Philipp Emanuel Bach.<br />
To a large extent, it was conceived for the<br />
clavichord. C.Ph.E. Bach was a master of<br />
utilising its ability to produce a nuanced,<br />
singing sound, and among his admirers<br />
was the Englishman Burney, who wrote<br />
about him in his Present State of Music in<br />
Germany'. "In the pathetic and slow movements,<br />
whenever he had a long note to<br />
express, he absolutely contrived to produce<br />
from hls instrument, a cry of sorrow and<br />
complaint, as can only be effected upon<br />
the clavichord, and perhaps by himself."<br />
In his piano method, Versuclt r.iber die<br />
uahre Art, dss Claaier zu spielen, C.Ph.E.<br />
Bach time and again stresses the importance<br />
of sensitive playing. Written in<br />
Hamburg 1n1772, the sonata in this CD is<br />
no. 5 in the Sechs Claaier-Sonatenftir<br />
Kenner und <strong>Li</strong>ebluber, Erste Sammlung.<br />
That Haydn (and other Classical composers)<br />
were inspired by his sonatas rs<br />
evident. The French music historian<br />
Alfred Wotquenne has made a thematic<br />
catalogue of C.Ph.E. Bach's works.<br />
The Instruments<br />
Of the keyboard instruments of the<br />
Baroque period, the clavichord and the<br />
harpsichord are presented on this CD.<br />
The action of the clavichord, the oldest of<br />
the two instruments, is simple. The sound<br />
is produced as follows: The player strikes<br />
the key, which raises a small metal<br />
tangent and brings it in contact with the<br />
string, where it remains until the key is<br />
released. Thus, the clavichord player can<br />
change the note by keeping the key<br />
depressed and, for example, apply extra<br />
force to the key upon pressing it. This<br />
slightly increases the volume of the note<br />
and gives it a certain aggression (Selbiger<br />
in her article on clavichord playing, featured<br />
in Dansk Musik Tidsskrift, S/1960). A<br />
characteristic playing style of the clavichord<br />
ls the technique known as bebung.<br />
It allows the player to produce a vibrato<br />
effect by varying the force on the pressed<br />
key, and is notated by a number of dots<br />
above the same note.<br />
During the Baroque and early Classical
periods, the clavichord was especially<br />
popular in Germany. It was the preferred<br />
home instrument for intimare musrc<br />
playing.<br />
Selbiger's clavichord was built by Hanns<br />
Neupert, Bamberg.<br />
The harpsichord was also used in<br />
drawing-rooms in private homes, but<br />
unlike the clavichord it was suitable for<br />
more "pompous" music and had a rich<br />
sonority that made it ideai for performances<br />
in large rooms. It also served as a<br />
continuo instrument, and with the<br />
addition of an instrument to emphasize<br />
the bass 1ine, it was able to lay down the<br />
harmonic foundation in orchestras and<br />
small ensembles.<br />
The harpsichord has a large, grand piano-<br />
:haped sound box, and its strings are<br />
plucked by plectrums when the keys are<br />
depressed. The instrument has been<br />
criticised for being unsuitable for legato<br />
playing and that it is impossible to play a<br />
crescendo or a diminuendo on it. In<br />
principle, this ls correct, but by applying<br />
the right phrasing technique it is nevertheless<br />
possible to create an illusion of<br />
these styles, and this technique is one of<br />
the things that tells the good harpsichord<br />
players apart from the lesser-skilled ones.<br />
The timbre of the harpsichord may varied<br />
by changing or combining different stops.<br />
Selbiger's harpsichord (Hanns Neupert,<br />
Bamberg 1935) has two manuals with Band<br />
16-foot stops attached to the lower<br />
manual and B- and 4-foot stops and a lute<br />
stop attached to the upper manual.<br />
Note: The timbre of the clauichord is much frailer<br />
than that of the harpsiclnrd. l\hen listening to<br />
recordings, try turning down the aolume ofyour<br />
loudspeaker. This will result in a move accurate<br />
halnnce behueen the uolumes of the claaichord and<br />
harpsichord.<br />
@Inge Bruland<br />
Translated by Jeffrey Duckett
Volume 1<br />
DACOCD 556<br />
|ohann Sebastian Bach<br />
Concerto for Harpsichord and Strings<br />
No.4 in A-major,<br />
Chamber Orchcstra of the Danish<br />
BroaclcastingCorporatiorl<br />
Soloist ant-l concl uctor<br />
<strong>Li</strong>selottc Selbiger<br />
CC)LL MBIA l-l KC 5 lleeorJcrl lq55<br />
Chromatic Fantasy and Fugue<br />
in D-minor, BWV 903<br />
COLUMtIIA 33 KC 6. Ilccorclccl 1950<br />
French Suite in E-major, BWV 817<br />
COLUMBIA 33 KC 3. Rcctrrler{ 1954<br />
From: The Well-Tempered Clavier, Book II,<br />
BWV 820b,87],884,885<br />
Studio procluction lrv Svcrigcs R.r11io. Rcc. l96l<br />
Italian Concerto in F-maior, BWV 971<br />
COI-UMltlA 33 KC 6. Iiccorclccl l95t'<br />
<strong>Li</strong>selotte Selbiger, harpsichord<br />
Harpsiclrorcl: Hanns Neupert, Bamberg 1935
#<br />
*}T