december 2010 - Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

12
havnefogeden tale engelsk – hans accent var
umiskendelig dansk, og ganske rigtigt – han
hed også Karsten. Vi var første danske båd
i år og sidste år kom i alt 7 danske både på
besøg. På vej til Käringsund passerer man
en imponerende stor bygning, som tydeligt
ses uden fra søen. Det er zarens posthus fra
1828, som skulle imponere svenskerne, for
det var samtidigt told- og grænsestation.
Det er et utroligt ”landskab” at sejle i. Antallet
af øer er ganske overvældende. Det meste
meget grønt, og mange er tæt skovbevoksede.
Efterhånden arbejdede vi os østover
og så blev det igen tid til at skifte gæsteflag,
nemlig til det finske. Samtidigt blev der længere
og længere mellem udenlandske sejlere,
men til gengæld så vi nu både en russisk og
en estisk sejlbåd.
Området mellem Åland og Finland hedder
Skærgårdshavet. Inkl. Ålandsøerne er her ca.
18.000 øer større end 0,5 ha (fodboldbanen
er 0,7). Så selv om man hele tiden nyder
de skiftende scenerier, så må man holde et
P Å T O G T M E D M A R I A N N E
Det finske yachtflag
vågent øje med navigationen. Pudsigt nok er
jeg, hver gang vi kommer til skærgården, lidt
oppe på dupperne de første par dage – jeg
skal lige vænne mig til at være tæt på klipper
og skær. Jeg tror det er den mentale pendant
til at få sine søben hvert forår!
Jeg lærte mig i øvrigt noget om nationalflaget
på finske både. Det normale, finske flag er
jo hvidt med et blåt kors. Næsten alle finske
både fører imidlertid et flag, som er forsynet
med et blåt dobbelt kors. Det er det finske
yachtflag, hvor sejlklubbens logo skal være
i hjørnet – samme sted, hvor vores YF er
broderet.
Vi har på denne tur slået vores tidligere ”rekorder”
for, hvor langt mod nord og mod øst
vi har sejlet. Nordligst blev nogle skær over
Ålands hovedø – N 60 gr. 27’. Før var det
Drammen i Norge, endda i Spækhugger for
mange, mange år siden. Østligst blev Åbo
(Turko på finsk) i Finland – Ø 22 gr. 13’.
Her var det tidligere Fårösund nordøst for
Gotland.
Åbo blev i øvrigt også turens vendepunkt
– derfra gik det atter hjemad. Men i adstadigt
tempo. Endnu en stribe besøg på hyggelige
øer. Undervejs fik vi flere gange gode råd af
både svenske, finske og engelske (!) sejlere
– vi fik endda en bog foræret af en finsk sejler.
Meget fine supplementer til materialet fra
Svenska Kryssarklubben, vi også har om bord.
Efter knapt 3 uger i øriget sejlede vi tilbage
til Sverige over Ålandshavet. Igen en herlig tur
– bidevind og et enkelt reb i storen. Selvom
solen skinnede fra en skyfri himmel, havde
jeg for første gang i 3 uger lange buxer på!
Vi mindes ikke tidligere at have oplevet en så
lang, varm sommerperiode. I en lang periode
var vandtemperaturen 26-27 grader.
Efter den herlige sejlads fra Åland kom vi igen
ind i den stockholmske skærgård, som vitterlig
er meget dejlig. Vi besøgte bl.a. Vaxholm,