Overenskomst sikrer ro - Prosa

prosa.dk

Overenskomst sikrer ro - Prosa

EN AVIS UDGIVET AF: DM - FAGFORENING FOR HØJTUDDANNEDE / FINANSFORBUNDET / INGENIØRFORENINGEN I DANMARK

KOMMUNIKATION OG SPROG / PROSA - FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE

IBM-ansatte

Vejen til bedre løn- og arbejdsforhold

Du kan ikke købe dig til indfl ydelse eller

betale dig fra at blive fyret. Men du kan

sikre, at du bliver hørt af ledelsen. Og du

kan sikre, at du får regelmæssige lønstigninger,

betaling for overarbejde og en

fratrædelse, hvis du skulle blive fyret. Og

meget mere.

Vejen dertil går gennem en overenskomst.

IBM Danmark hører ikke til blandt de virksomheder,

der har indgået overenskomst

med samtlige medarbejdere. Enkelte

Noget af det bedste ved en overenskomst

er, at det giver en dejlig ro

arbejdspladsen. Man ved, hvad man

har at rette sig efter, og man gør det,

fordi man har haft indfl ydelse og selv

har været med til at aftale dem, mener

fællestillidsmændene Stefan Jørgensen

og Carsten Hald fra IBM SDC

Af Elisabeth Teisen

Foto: Stig Stasig

steder i koncernen har medarbejderne

haft en overenskomst med, da de blev

insourcet i IBM, men ellers er der ikke kollektive

aftaler for IBM-ansatte. Og det er

hverken til gavn for den stærke eller svage

medarbejder.

I skal selv gøre noget aktivt for at få de

økonomiske fordele og den tryghed, som

en overenskomst giver.

Første skridt er, at du og dine kolleger

melder jer ind i en fagforening. Næste

”For mig er noget af det bedste ved en

overenskomst, at det giver en dejlig ro

på arbejdspladsen. Der er nogle aftalte

regler. Man ved, hvad man har at rette sig

efter, og man gør det, fordi man har haft

indfl ydelse og selv har været med til at

aftale dem,” siger fællestillidsmand Stefan

Jørgensen, IBM SDC.

Han kom til IBM, da den store amerikanske

virksomhed i 2004 overtog det af

Danske Bank og Mærsk ejede DM Data.

Fra sin tid i DM Data og tidligere i

skridt skal vi nok hjælpe med. Men allerførst

vil vi anbefale dig at læse denne avis,

der fortæller om dit liv og din hverdag

som ansat i IBM Danmark – med eller

uden overenskomst.

De fem fagforeninger, der udgiver denne

avis, er DM - fagforeningen for højtuddannede,

Finansforbundet, Ingeniørforeningen

i Danmark, Kommunikation og Sprog

samt PROSA - Forbundet af IT-professionelle.

rong>Overenskomstrong> rong>sikrerrong> ro

Danske Bank har Stefan Jørgensen været

vant til overenskomster, der hvert andet

år blev fornyet efter mere eller mindre

intense debatter mellem lønmodtagerorganisationen

Finansforbundet og arbejdsgiverorganisationen

FA (Finanssektorens

Arbejdsgiverforening).

Enkelte gange var der optræk til konfl

ikt, når overenskomsterne skulle fornys,

men langt de fl este gange foregik det stille

og roligt, selvom der altid var lidt krydderi

i form af lange nattemøder og forskellige

LÆS INDE I AVISEN:






IBM mangler et stærkt fagligt

forum, side 3

En invitation til samarbejde,

side 5

Forandring er et livsvilkår i

IBM, side 7

Viden og erfaring på tværs

peger fremad, side 8

rong>Overenskomstrong> rong>sikrerrong> overtidsbetaling,

side 9

Fra venstre Carsten Hald og

Stefan Jørgensen, SDC IBM

røgsignaler fra forhandlerne. Det var to

parter, der vidste, hvad de ville, og selvfølgelig

var det også en styrkeprøve, hvor

begge parter dog grundlæggende anerkendte

modpartens interesser.

Hver gang kom der goder ud af det til

lønmodtagerne, som de selv havde været

fortsættes på bagsiden


side 2 - ibm-ansatte - marts 2007

En akademikerklub styrker dialogen

”En AC-klub giver på mange måder bedre arbejdsforhold.

Først og fremmest fordi medarbejderne får en stærkere

stemme og dermed mulighed for i højere grad at samarbejde

med ledelsen”, siger Leif Dyrmose

Når medarbejderne samler sig

i en AC-klub, får de et vigtigt

talerør. Det giver mere indfl ydelse

og et bedre samarbejde

med ledelsen. Det har Ingeniørforeningen

gode erfaringer med

i mange store virksomheder i

Danmark

Af Sebastian Chatham

Foto: Stig Stasig

I en stor international koncern med

mange ingeniører er det en rigtig

god ide at have en akademikerklub.

En akademikerklub er, som

navnet antyder, et samlingspunkt

for de akademiske medarbejdere.

Formålet med klubben er at

fremme medarbejdernes faglige,

sociale og økonomiske interesser.

Og så giver den mulighed for fælles

forhandlinger med ledelsen.

Et særdeles vigtigt redskab, når

der skal opnås indfl ydelse, forklarer

formanden for Ansatte Ingeniørers

Råd (AIR), Leif Dyrmose.

”I stedet for kun at tale for sig

selv får man et mere kvalifi ceret og

ligeværdigt grundlag for dialog med

ledelsen. Der kommer automatisk

mere legitimitet og sammenhæng i

dialogen, når den føres gennem en

AC-klub.”

Løftestang til dialog

Novo Nordisk, LEGO, Grundfos og

Danfoss er blandt de store virksomheder,

som allerede har en

AC-klub. Men der er endnu ingen

i IBM. Dermed mangler medarbejderne

et talerør. Det betyder bl.a.,

at det kan være svært at komme af

med frustrationer.

”Det må også være rart for

ledelsen at vide, hvad der rører sig

blandt medarbejderne. Og vi har

gode erfaringer fra andre virksomheder,

hvor det har skabt en fri

og meget direkte dialog mellem

medarbejdere og ledelse,” fortæller

Leif Dyrmose.

Det faglige forum i AC-klubben

er — ud over at være mere effektivt

end de individuelle forhandlinger

— også med til at skabe et godt

samarbejdsklima i forhold til ledelsen.

Selvom man måske er tilfreds

med sine arbejdsforhold i dag, kan

man altid gøre tingene bedre. En

AC-klub kan vise sig at få stor betydning,

hvis der sker strukturelle

ændringer i virksomheden. Derfor

handler det om at være på forkant

med udviklingen.

Mens Leif Dyrmose var ansat

i LEGO, var han med til at drøfte

strategi og udviklingsplaner med

ledelsen som repræsentant for

medarbejderne.

”Der er nogle ting, ledelsen

ikke af sig selv er opmærksomme

på, når de lægger planer for fremtiden.

Hvis medarbejderne har en

repræsentant med til at sparre,

inden de vigtige beslutninger

træffes, bliver der som regel også

mere ro efterfølgende”, siger Leif

Dyrmose.


IBM mangler et stærkt fagligt

forum for akademikere

Datalog Gitte Klitgaard Hansen savner

et fagligt forum for IBM´s akademikere.

En AC-klub, der kan fungere

som netværk på tværs i koncernen og

fælles talerør i forhold til ledelsen. Og

som kan repræsentere akademikernes

interesser i samarbejdsudvalget

Af Tine Bøge

Foto: Martin Dam Kristensen

Det var fagområdet og udsigten til at

arbejde i en stor virksomhed, der lokkede,

da Gitte Klitgaard Hansen i 2005 sagde ja

til stillingen i Acure-divisionen i IBM.

”Jeg fi k jobbet gennem mit netværk,

men jeg havde haft kig på IBM som jobmulighed

et stykke tid. Jeg kendte deres

produkter inden for mit domæneområde,

som er sundhedssektoren og vidste, at de

brugte ressourcer på mit fagområde. Og

så ville jeg gerne arbejde i en stor virksomhed

med fl ere muligheder for at udvikle

mig og prøve forskellige ting”, siger Gitte

Klitgaard Hansen.

IBM ikke lønførende

Og de forventninger har den uddannede

datalog fået indfriet i den Århusbaserede

Acure-Division. Gitte Klitgaard Hansen står

bl.a. for test og kvalitetssikring af sundhedsportalen

sundhed.dk og har også

opgaver, der handler om at undersøge og

udvikle processer i virksomheden. Hun er

som udgangspunkt glad for arbejdsforholdene

hos IBM — også selvom lønnen ikke

er overvældende. IBM er langt fra at være

en lønførende virksomhed på ingeniørområdet,

og virksomheden har da heller ikke

overenskomst med Ingeniørforeningen.

Til gengæld er arbejdstiden fl eksibel, der

er gode personaleforhold, og der er gode

muligheder for efteruddannelse både eksternt

og internt i koncernen.

Behov for et fagligt forum

Men hos Gitte Klitgaard Hansen er ønsket

om mere gennemsigtighed og et fagligt

forum for IBMs akademikere også på

ønskesedlen.

”Jeg kunne godt tænke mig, at ledelsen

bliver bedre til at give målrettet information

og formidle viden på det strategiske

niveau. Der er meget langt til toppen

i IBM, og ind i mellem føles det som om,

vi lever vores eget liv i de forskellige afdelinger.

Jeg savner noget viden om, hvorfor

vi arbejder, som vi gør, i vores hverdag

— hvad er virksomhedens strategi på mine

områder, og hvor vil de gerne hen?”

Fælles talerør

Hos IBM er akademikerne ikke repræsenteret

i samarbejdsudvalget, og de har ikke-

”Vi ville også stå meget stærkere med en overenskomst.

Det optimale ville være, at IBM tegnede overenskomst for

akademikerne også, ligesom de har gjort det på HK-området”,

siger Gitte Klitgaard Hansen

noget fælles talerør i forhold til ledelsen.

Det synes Gitte Klitgaard Hansen er problematisk,

og hun håber, at det kan lykkes

at sparke en stærk og velfungerende ACklub

i gang.

”Vi mangler helt klart et fagligt forum,

hvor akademikerne kan mødes med ligesindede

på tværs af koncernen. En AC-klub

der kan stå for faglige arrangementer, hvor

vi kan netværke og udveksle erfaringer og

ideer. Jeg har f.eks. på fornemmelsen, at

arbejdsforholdene i IBM er meget forskellige

i de forskellige afdelinger, og hvis vi

nu fi k talt om det på tværs, så kunne man

fi nde de steder, hvor tingene fungerer

godt og udbrede det.”

Stærkere sammen

AC-klub som talerør i forhold til ledelsen.

Man går som enkeltperson ikke bare lige

til topledelsen med sine ideer og kritikpunkter.

Som minimum bør akademikergruppen

være repræsenteret i samarbejdsudvalget,

ligesom HK er det. Det optimale ville være,

at IBM tegnede overenskomst for akademikerne

også, ligesom de har gjort det på

HK-området”.

”En AC-klub kunne være et godt

udgangspunkt for et positivt samarbejde

med ledelsen. Et forum, hvor begge

parter kunne forklare vores holdning og

bidrage med ideer og erfaringer fra vores

del af virksomheden. Det, tror jeg, både

medarbejdere, ledelse og virksomheden

ville vinde ved i det lange løb”, siger Gitte

Klitgaard Hansen.

marts 2007 - ibm-ansatte - side 3

IDA er en moderne interesseorganisation

for folk, der arbejder

med teknologi.

IDA er forstørrelsesglas og talerør

for de værdier, ingeniører og

de øvrige medlemmer tilfører

samfundet. IDA har 61.000

medlemmer og varetager deres

interesser i samfundet, både i

forhold til de politiske beslutningsprocesser,

der munder

ud i lovgivning, og i forhold til

andre beslutningstagere.

IDA har et bredt og dækkende

udbud af serviceydelser, som

medlemmer kan trække på ved

jobskifte, lønforhandling eller

ledighed. Blandt andet kan man

få juridisk rådgivning, i forbindelse

med:





Konkurrenceklausuler

Udstationering

Aktieoptioner

Barselsrettigheder.

Derudover får medlemmerne

en række konkrete og kontante

fordele:





FAKTA OM INGENIØR-

FORENINGEN I DANMARK

Individuel kompetencerådgivning

og karriereudvikling

Mere end 700 faglige arrangementer

årligt

Yderst konkurrencedygtige

forsikringspræmier

Rabat i en række forretninger

landet over.

Et medlemskab af IDA koster

ca. 2.600 kroner om året efter

skat, og så bliver Danmarks

mest citerede fagblad, Ingeniøren,

leveret til døren gratis hver

uge.

Kontaktperson i forhold til IBM:

Chefforhandler Cand.Jur

Charlotte Bach

chb@ida,dk

Telefon 33 18 47 47


side 4 - ibm-ansatte - marts 2007

Konstruktiv samarbejdspartner

eller klassens frække dreng

I Forbundet af it-professionelle er vi

meget optaget af vore medlemmers

rettigheder — men bestemt også af at

opnå resultater gennem samarbejde

Af Bjarke Friborg

PROSA er ikke kendt for at sætte sit lys

under en skæppe. I IBM-sammenhæng

er vi for eksempel kendt for en høj profi l

i forhold til de hemmelige jobklausuler.

Aktuelt kører vi en retssag mod IBM for

en medarbejder, der kræver godtgørelse,

fordi IBM uden hans viden har indgået

aftaler, som har begrænset hans mulighed

jobskifte.

Mere eller mindre ufortjent har PROSA

fået et ry som ”den frække dreng i klassen”.

Faktum er blot, at vi er meget optaget

af vore medlemmers rettigheder — og

at vi hellere end gerne indgår i et samarbejde

for at sikre disse rettigheder.

I IBM skilter man traditionelt ikke med

sit medlemskab af en fagforening. Ikke

desto mindre har PROSA altid haft mange

medlemmer hos IBM — og tallet er øget

i takt med IBM’s opkøb af virksomheder,

hvor det er meget mere almindeligt og

accepteret at tale om fagforeninger. IBM

Danmark er blevet en stor og kompleks

virksomhed med mange forskellige faggrupper

og arbejdsområder. Derfor er

det også kun naturligt, at medlemmernes

fagforeninger involverer sig mere aktivt

— og måske også bringer nye spørgsmål

på banen.

Moderne videnarbejdere

I en stor og videntung virksomhed som

IBM Danmark går udviklingen i samme

retning som i resten af branchen — det vil

sige en øget efterspørgsel på højtkvalifi -

ceret og gerne langtidsuddannet arbejdskraft.

Dette er noget af baggrunden for

den aktuelle forskydning inden for fagbevægelsen,

hvor LO-forbundene mister

medlemmer, mens FTF- og AC-organisationerne

går frem. I dag forventer IT-professionelle

med god ret kvalitet, indfl ydelse

og mulighed for personlig udvikling — og

stiller selvfølgelig også krav til både fagforening

og arbejdsplads.

I PROSA er vi vant til at håndtere disse

spørgsmål, blandt andet i kraft af vores

forankring i IT-faget, og fordi vi organiserer

alt lige fra autodidakte til IT-akademikere.

Kendetegnet ved medlemmerne er, at alle

arbejder professionelt med IT i en meget

omskiftelig branche.

Derfor lægger PROSA blandt andet.

stor vægt på den individuelle medlemsservice,

mulighed for at netværke samt et

alsidigt tilbud af kurser og arrangementer.

Desuden lægger vi stor vægt på at være

demokratiske, partipolitisk uafhængige

og på at have en kort vej fra top til bund i

organisationen. Vi kender de IT-professionelle

— derfor tror vi også, at IBM har alt

vinde på at indgå i dialog.

En bedre arbejdsplads

Mange medarbejdere vælger at ”stemme

med fødderne” og skifte til en anden

arbejdsplads. Men i PROSA tror vi på, at

det er muligt at forbedre sin arbejdsplads

— og ser det som en fordel for virksomhederne,

hvis de kan undgå at tabe både

viden og penge pga. store udskiftninger

blandt de ansatte.

Derfor har vi også bemærket, at IBM

de seneste år er begyndt at indgå aftaler

med de ansattes fagforeninger — i Norge

har IBM for eksempel siden 1997 haft en

overenskomst med IT-forbundet i Norge,

der svarer til PROSA i Danmark. Her valgte

IBM nølende at indgå en aftale, men i dag

er der stor og gensidig tilfredshed mellem

parterne — og ikke mindst faste procedurer

for gensidig konsultation og nøje nedskrevne

regler for arbejdstid, løn, videreuddannelse

etc. samt fuld anerkendelse af

tillidsvalgte og de ansattes ret til at blive

hørt — herunder retten til at blive repræsenteret

af deres egne organisationer.

Hvad med, at vi tager ved lære af det i

IBM Danmark?

En PROSA-klub

PROSA er nu i gang med at etablere en

PROSA-klub for vore medlemmer, som et

udgangspunkt for vores faglige netværk og

vores arbejde over for IBM. Vi har også en

IBM-hjemmeside (www.prosa.dk/ibm) med

aktuelle links, artikler etc. Så tag kontakt

med det samme, hvis du er interesseret i

at deltage eller bare i mere information:

ibm@prosa.dk

PROSA er det eneste fagforbund

i Danmark, der udelukkende

organiserer it-professionelle.

Vi tilbyder dig:




FAKTA OM PROSA

Et bredt netværk, kompetent

faglig sparring og

adgang til en række medlemsfordele

Støtte til forbedring af dine

løn- og ansættelsesforhold,

et godt arbejdsmiljø samt

relevant efter- og videreuddannelse

Et stort it-politisk engagement,

blandt andet i

forhold til åbne standarder,

privacy og softwarepatenter

Medlemstal IBM: 400

Medlemstal samlet: 12.000

Kontingent PROSA: Kr. 335 pr.

måned

Kontingent A-kassen: Kr. 408

pr. måned

Læs mere på www.prosa.dk/ibm


fem skarpe til prosas næstformand, jan irgens:

En invitation til samarbejde

IBM har indtil videre klaret sig meget

godt uden jer, hvorfor kommer I så nu?

”IBM har jo selv anerkendt, at der er udfordringer

i forhold til medarbejdertilfredsheden,

både globalt og i Danmark. Med

opkøbet af fl ere tusinde nye medarbejdere

på få år er det kun naturligt, at der også

opstår andre og nye forventninger fra de

ansattes side. Her vil vi gerne hjælpe til

med at fi nde løsninger som formidlere

mellem ledelse og medarbejdere. Det er

her, at en klub kan være formidler af jeres

forbedringsforslag til lederne.”

Vil I ikke bare køre IBM i sænk via retssager

om for eksempel jobklausuler?

”Vi vil overhovedet ikke køre IBM i sænk.

Klausulsagen handler derimod om nogle

grundlæggende principper — blandt andet

at det ikke er rimeligt at indgå aftaler bag

medarbejdernes ryg, der kan få konsekvenser

for deres fremtidige ansættelser.

Det er som bekendt heller ikke kun IBM,

der har indgået i hemmelige jobkarteller.

Sagen har vist en ukultur inden for

branchen, som PROSA nu håber, vi kan få

ryddet op i til alles bedste.”

Hvad forestiller I jer egentlig, at I kan

opnå?

”Sammen med jer at få PROSA anerkendt

som en legitim og fornuftig samarbejdspartner

for IBM’s ledelse — og et naturligt

valg som fagforening og talerør for de itprofessionelle.

Et konkret udtryk kan være

en samlet overenskomst mellem IBM og

de forskellige fagforbund, der nu er gået

sammen: PROSA, Finansforbundet og ACorganisationerne.

Og vi undrer os sammen

med jer over, hvorfor IBM ikke respekterer

de danske traditioner på dette område.”

Avisen er udgivet af følgende:

PROSA

Ahlefeldtsgade 16

1359 København K

Telefon 33 36 41 41

ibm@prosa.dk

www.prosa.dk

Tryk Datagraf Auning

Oplag: 8.000

Er en overenskomst ikke bare en

spændetrøje, der ikke tillader individuelle

hensyn?

”Nej, en overenskomst er først og fremmest

spilleregler, som virksomheden og

medarbejderne i fællesskab bliver enige

om. For eksempel valg af tillidsrepræsentanter,

der netop skal være med til at sikre

den enkelte medarbejder, hvis der opstår

problemer, og som kan starte dialogen

med lederne om løsningen. Og PROSA

ser det da også som en selvfølge, at vore

medlemmer forhandler individuelle aftaler

i den grad, der er behov eller mulighed for

det.”

Hvorfor skal man melde sig ind, når I

endnu ikke har opnået nogen aftaler

med IBM?

”For det første fordi fl ere PROSA-medlemmer

betyder et stærkere fagligt netværk

og fl ere ressourcer, som du kan trække

på i mange forskellige sammenhænge.

F.eks. til at sammenligne og diskutere dine

løn- og arbejdsvilkår, eller formulere nogle

problemer og løsningsforslag sammen

med andre, som du så efterfølgende kan

præsentere for din overordnede. I PROSA

kan du kort sagt få opbakning til at stå

stærkere på din arbejdsplads — og selv

være med til at bestemme undervejs.”

”Med opkøbet af fl ere tusinde

nye medarbejdere på få år er det

kun naturligt, at der også opstår

andre og nye forventninger

fra de ansattes side”, siger Jan

Irgens

Finansforbundet

Applebys Plads 5

Postboks 1960

1411 København K

Telefon 32 96 46 00

post@fi nansforbundet.dk

www.fi nansforbundet.dk

IDA Ingeniørforeningen i

Danmark

Kalvebod Brygge 31-33

1780 København V

Telefon 33 18 48 48

Fax 33 18 48 99

ida@ida.dk

www.ida.dk

DM - fagforening for

højtuddannede

Nimbusparken 16

2000 Frederiksberg

Telefon 38 15 66 66

dm@dm.dk

www.dm.dk


marts 2007 - ibm-ansatte - side 5

Kommunikation og Sprog

Skindergade 45-47

Postboks 2246

1019 København K

Telefon 33 91 98 00

info@kommunikationogsprog.dk

www.kommunikationogsprog


side 6 - ibm-ansatte - marts 2007

Indfl ydelse giver arbejdsglæde

DM øjner positive tegn på, at IBM Danmark vil i

dialog med medarbejdernes faglige organisationer

Af Anna Dalsgaard

Foto: Stig Stasig

IBM i Norden og i det meste af Europa har i mange

år haft et godt og udbytterigt samarbejde med

fagbevægelsen. Derfor har DM været lidt uforstående

over for den afvisende holdning til samarbejde

med de faglige organisationer, som IBM

Danmark hidtil har haft.

Det fortæller Frederik Dehlholm, formand for

DM Privat, som nu ser fl ere tegn i sol og måne på,

at IBM Danmark nu også har erkendt, at det kan

betale sig at gå i dialog.

DM vil gerne være med til at danne en ACklub,

en klub for højtuddannede medarbejdere i

IBM, som på akademikernes vegne kan indgå i en

dialog og udvirke et godt samarbejde med IBM´s

ledelse.

”En klub giver muligheder for en åben kommunikation

om arbejdsvilkårene i IBM, og den gør

det også muligt at få indfl ydelse gennem deltagelse

i samarbejdsorganerne i IBM,” siger Frederik

Dehlholm.

rong>Overenskomstrong> giver indfl ydelse

DM vil også gerne indgå i et overenskomstmæssigt

samarbejde med IBM. For selv om medarbejderne

generelt er tilfredse med deres ansættelsesvilkår,

vil mange af de medarbejdere, som DM har været

i kontakt med, gerne have direkte indfl ydelse på

egne vilkår.

”Medarbejderne vil også gerne have mulighed

for at påvirke, hvordan ledelsen i de enkelte afdelinger

administrerer vilkårene, da det kan være

forskelligt fra afdeling til afdeling”, siger Frederik

Dehlholm.

Via en overenskomst vil medarbejderne ud

over direkte medbestemmelse også have lettere

ved at gennemskue de vilkår, de er ansat under,

og hvilke muligheder disse vilkår giver.

Frederik Dehlholm mener, at det vil være klogt

af ledelsen i IBM at involvere sig i et overenskomstmæssigt

samarbejde med medarbejdernes

faglige organisationer.

”Ledelsen i IBM vil få et positivt udbytte af en

overenskomst, lige som en organisation med medarbejdervalgte

tillidsrepræsentanter vil have stor

DM – fagforening for højtuddannede

DM for privatansatte

positiv effekt for både medarbejdere og ledelse”,

siger Frederik Dehlholm og uddyber:

”Medarbejdere, der har indfl ydelse på deres

dagligdag på arbejdspladsen, er generelt gladere

for at gå på arbejde. Derfor vil ledelsen få større

medarbejdertilfredshed og en øget respekt og

accept af vilkårene. Ledelsen vil også gennem en

accept af tillidsrepræsentantinstitutionen få langt

bedre informationer om, hvad der foregår i virksomheden,

og om hvad medarbejderne mener.”

DM Privat er sektoren for privatansatte i DM og har fl ere end 5.000 medlemmer.

Som privatansat får du dine interesser specielt varetaget af DM Privat.

Brug DM’s netværk til at møde andre medlemmer over hele landet og følge med

i udviklingen inden for dit fagområde. Deltag fx i it-netværket, kommunikationsnetværket

eller projektledernetværket. Du kan også deltage i et væld af gåhjemmøder

om alt fra kompetenceafklaring over rent faglige emner til selvudvikling.

Skulle noget gå galt mellem dig og din arbejdsgiver, træder DM selvfølgelig til

med gratis rådgivning og juridisk bistand, hvis du er medlem.

DM er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge DM til at inspirere dig

i dit job, udvikle din karriere, og dele viden og erfaring med 36.000 andre højtuddannede.

Telefon 3815 6600 · dm@dm.dk · www.dm.dk

07063-233IBM_DM-NY.indd 1 13/03/07 10:51:06


Forandring er et

livsvilkår i IBM

Udviklings- og udfoldelsesmulighederne

er store i IBM, og karrieren

bliver taget alvorligt, mener Hanne

Søndergaard, som er Advisory IT-Security

Specialist i EMEA Crypto Competence

Center Copenhagen. Til gengæld

savner hun sammenhold mellem de

akademisk uddannede

Af Anna Dalsgaard

Hvis man ikke kan lide forandring, skal

man ikke drømme om job hos IBM. For

forandring er et af vilkårene i IBM, og man

forventer — mere end frygter, at der sker

organisationsændringer.

Det fortæller Hanne Søndergaard, som

er Advisory IT-Security Specialist i EMEA

Crypto Competence Center Copenhagen.

Et center hvor en del af IBM’s krypteringsspecialister

er samlet.

Hanne Søndergaard er en af krypteringsspecialisterne

og arbejder mest med

salg af ’tools’, som IBM har udviklet til

implementeringer af krypteringsløsninger.

”Salget sker til det meste af verden

gennem de lokale IBM afdelinger, så jeg

har en stor kontaktfl ade inden for IBM

worldwide”, fortæller Hanne Søndergaard,

som er cand.scient i datalogi fra Århus

Universitet og master i kryptologi fra Århus

Åbent Universitet. Derudover har hun en

CISA-certifi cering fra ISACA, som er en

certifi ceringsorganisation inden for it-sikkerhed.

Fokus på personlig udvikling

Hun har arbejdet i IBM i cirka tre år, men

har været i stillingen i sammenlagt 12 år.

Hun begyndte hos LEC, som i 1998 blev

overtaget af Mærsk Data, som blev overtaget

af IBM i 2004.

Og det er hun bestemt ikke ked af, for

hun synes, at IBM er en rigtig god arbejdsplads.

Blandt andet fordi det er muligt at

fi nde præcis den rolle og arbejdsfunktion,

som den enkelte medarbejder er bedst

kvalifi ceret til at udfylde.

”Der fokuseres meget på den personlige

udvikling, og der satses meget på at

fi nde det rigtige job til hver enkelt”, siger

Hanne Søndergaard.

Under den årlige ’medarbejdersamtale’

gennemgår man kompetencerne,

gør status og justerer, hvilken vej medarbejderen

skal gå for at komme videre i

karrieren. ’Medarbejdersamtalen’ er et helt

dokumentationskompleks — netbaseret

selvfølgelig — hvor man gør status, sætter

nye mål og identifi cerer udviklingsområ-

der og lægger en plan for udviklingen det

kommende år.

”Som medarbejder har man stor

indfl ydelse på alle dele af processen. Den

enorme støtte til at tage karriere alvorligt

er noget af det, der er med til at gøre IBM

til en unik arbejdsplads”, siger Hanne Søndergaard

og fortæller, at kulturen i IBM er

meget fokuseret på præstationer, hvilket

kan være både godt og skidt.

”Men det sker på en positiv måde,

hvor god performance belønnes og fremhæves”,

siger hun.

Hun synes, det væsentlige er, at hver

enkelt er med til at sætte sine mål og selv

har ansvaret for at leve op til dem, både

på forretningssiden og på uddannelsessiden.

IBM har nogle overordnede rammer,

som er defi neret i ’Business conduct

guidelines’, der grundlæggende fortæller,

hvordan man som IBM’er forventes

at overholde gældende lovgivning og

optræde etisk korrekt i forretningsanliggender.

”Inden for disse rammer er der vide

muligheder for at udfolde ens talenter

og kompetencer. Der er stor frihed under

ansvar”, siger Hanne Søndergaard.

IBM har sit eget veludviklede system

for efteruddannelse. Der fi ndes et utal

af fastsatte kursusforløb med klasseundervisning

kombineret med web-baseret

undervisning.

”Der er defi neret et antal specialer,

som man kan vælge sig ind på efter aftale

med nærmeste chef. Specialeundervisningen

udvikles hele tiden i samarbejde

mellem lærere og specialister inden for

området”, fortæller Hanne Søndergaard.

Akademisk arbejdspladsnetværk

I Hannes afdeling er de cirka 20 medarbejdere,

hvor af to tredjedele er højtuddannede

dataloger. Der arbejder generelt

mange akademikere hos IBM, men de har

ikke noget formelt forum, de kan mødes i.

Derfor kunne Hanne Søndergaard godt

tænke sig, at der var en klub eller lignende

netværk for de højtuddannede medarbejdere.

”Der mangler noget sammenhold

mellem de akademisk uddannede”, siger

Hanne Søndergaard, som mener, at en

klub for eksempel kunne bruges til faglig

sparring, udveksling af erfaringer, faglige

— og sociale arrangementer og drøftelse

af efteruddannelse og løn.

”Det væsentligste for mig er dog at få

kompetente folk ind over til at diskutere

ansættelsesforhold og til at danne sikker-

hedsnet, når noget går helt galt mellem

en medarbejder og fi rmaet. Det sker jo

ind i mellem selv på den bedste arbejdsplads,

at man går forkert af hinanden.

Her kan selve det, at der er en AC-klub og

et formaliseret samarbejde med fi rmaets

HR-funktion måske afbøde nogle knubs.

Det er en af mine væsentligste årsager til

overhovedet at være medlem af DM, at jeg

har nogle kompetente juridiske rådgivere i

baghånden til at rådgive og støtte mig i de

situationer, som jeg ikke selv har kompetencer

til at gennemskue”, siger hun.

Ikke nødvendigvis overenskomst

Mange ser blinkende dollartegn for sig,

når de tænker på it-specialister. Men

lønudviklingen i IBM har ikke været noget

at skrive hjem om de seneste år. Derfor

peger Hanne på lønnen, når hun bliver

bedt om at fi nde noget mindre godt ved

IBM. Og hun tilføjer, at sådan var det også

i LEC og Mærsk Data.

”Jeg går ikke nødvendigvis ind for

etablering af en overenskomst, men har i

LEC-tiden været omfattet af en HK-overenskomst,

som over for os akademikere

blev brugt til at holde lønniveauet nede.

Men den indeholdt imidlertid noget

fl eksibilitet, så man selv kunne købe for

eksempel ekstra feriedage for en del af sin

løn eller betale ekstra ind på pension. Nu

er jeg så kommet på individuel kontrakt,

hvilket gør det nemmere at argumentere

for individuel regulering, men sværere at

komme igennem med basale lønstigninger

for at følge med prisudviklingen i samfundet.”

Hun mener dog, at en overenskomst

kunne være til gavn for generelle problemstillinger,

så som kompensation for

forskudt arbejdstid, forhold omkring ferie,

fridage, pension, barselsregler mv.

”Lige nu defi neres forholdene ensidigt

af IBM, og måske kunne lidt forhandling

på centralt niveau føre til større fl eksibilitet,

så ens kompensationspakke passede

bedre til det sted, man befi nder sig i sit liv.

Om man er nyansat single, børnefamilie,

har voksne børn eller er tæt på pensionen”,

mener Hanne Søndergaard.

marts 2007 - ibm-ansatte - side 7

DM er fagforening og mødested

for 36.000 kandidater og studerende

inden for naturvidenskab,

samfundsfag, sundhedsvidenskab

og humaniora.

DM arbejder for et godt og

udviklende arbejdsliv i balance,

gode løn- og ansættelsesforhold

og nye jobmuligheder for

medlemmerne

I DM får du:








FAKTA OM DM

Specialiseret rådgivning om

løn og ansættelsesforhold

Personlig rådgivning og

sparring om karriere og

kompetence

Faglige netværk, for eksempel

it-netværk, projektledernetværk

og kommunikationsnetværk

Gåhjemmøder med aktuelle

emner

Kurser og kompetencegivende

uddannelsesforløb

Magisterbladet med artikler

om arbejdsmarked og

arbejdsliv

Kontante medlemstilbud.

Medlemstal: 36.000

Få mere at vide om DM og se

hvad DM kan tilbyde: www.

dm.dk


side 8 - ibm-ansatte - marts 2007

Viden og erfaring på

tværs peger fremad

Der er rigtig mange åbenlyse fordele

ved at indgå i netværk på tværs af

faggrupper i virksomheden, siger forbundsformand

Birgitte Jensen, Forbundet

Kommunikation og Sprog. Hun

opfordrer til at kaste forsigtigheden

over bord og bare gøre det

Af Per Rehfeldt

Foto: Stig Stasig

I vidensamfundet er samarbejde på tværs

af faggrænser essentielt. Skal samarbejdet

være vellykket, kræver det imidlertid kendskab

og tillid til kolleger, ikke bare fra ens

egen faggruppe og i ens egen afdeling,

men også fra andre faggrupper og mellem

afdelinger.

”IBM er en videnvirksomhed med

mange faggrupper og afdelinger, som i

dagligdagen arbejder tæt sammen, men

som også kan have gavn af, at medarbejderne

har fora, hvor de mødes i en

sammenhæng, som har med fag eller ansættelse

at gøre, men som måske ikke er

direkte arbejdsrelateret”, siger formanden

for Forbundet Kommunikation og Sprog,

Birgitte Jensen.

Et sådant forum kan være klubber eller

netværk med udgangspunkt i de faglige

organisationer, der har medlemmer hos

IBM. Medlemmer af Forbundet Kommunikation

og Sprog er allerede i stor ud-

strækning organiseret i klubber på mange

arbejdspladser. De fl este er organiseret i

AC-klubber, og Birgitte Jensen mener, at en

klub eller et netværk med fagfæller giver

mange fordele.

”Forbundets medlemmer er ofte den

eneste af deres slags, enten i virksomheden

eller i afdelingen. De har derfor

rigtig stor nytte af at kende hinanden på

tværs af egen virksomhed og på tværs af

virksomheder. Det ved jeg af egen erfaring

fra min tid i en større dansk virksomhed.

Kendskab til kollegers styrker og svagheder

gjorde det nemt at vide, hvem man

skulle spørge om hjælp”, siger Birgitte

Jensen.

”Derfor skal sprogfolk være sammen

med for eksempel ingeniører i en AC-klub,

fordi det ofte er dem, vi arbejder sammen

med i dagligdagen. Et nærmere kendskab

til deres faglighed, arbejdsmetoder og

tænkemåder kan bidrage positivt til det

samarbejde på tværs af faggrænser, som

er så vigtigt for den innovative kraft, vi

skal leve af i fremtiden. Og så har vi ofte

sammenlignelige løn- og ansættelsesvilkår”,

siger Birgitte Jensen.

Fagforeninger er også

samarbejdspartnere

Traditionelt er der en opfattelse af, at de

faglige organisationer er et sted, man

henvender sig, når man er i krise. Det

billede, mener Birgitte Jensen, man skal

forsøge at lave om ved at vise både medlemmer

og virksomhederne, at fagforeningerne

også er samarbejdspartnere.

”De faglige organisationer har brede

kontaktfl ader til medlemmer i andre virksomheder,

og kan derfor trække generelle

tendenser i udviklingen på arbejdsmarkedet,

både fagligt og når det handler om

ansættelsesvilkår. En virksomhedsklub får

muligheden for at deltage i arrangementer

med andre klubber, hvor man med kolleger

kan udveksle erfaringer på tværs af virksomheder”,

forklarer Birgitte Jensen.

”Det er mit indtryk, at rigtig mange er

glade for denne mulighed, fordi det ruster

dem bedre, både til individuelle og kollektive

forhandlinger med arbejdsgiveren.

Desuden er det dejligt at kunne udveksle

erfaringer med fagfæller, der har job, som

ligner ens eget.”

”Jeg synes, der er rigtig mange

åbenlyse fordele ved at indgå i netværk

med både fagfæller og andre faggrupper

på den virksomhed, man er ansat i, og

jeg synes, man skal kaste forsigtigheden

over bord og bare gøre det. En moderne

virksomhed som IBM vil også kunne se

fordelen og ikke blot truslen ved at få fagforeningerne

tættere på”, slutter Birgitte

Jensen.

”Fagforeninger er også samarbejdspartnere”,

mener Birgitte

Jensen, formand for Forbundet

Kommunikation og Sprog

Forbundet Kommunikation og

Sprog organiserer professionelt

uddannede kandidater indenf

or kommunikation, sprog, marketing,

kultur og it. Indtil videre

har 30 medarbejdere i IBM valgt

et medlemskab af Forbundet

Kommunikation og Sprog.

Forbundet Kommunikation og

Sprog har en bred vifte af tilbud

til forbundets godt 6.000 medlemmer.

Vi har hele tiden fokus

både på det enkelte medlem

og på det fællesskab, medlemmerne

kan udvikle sammen.

Som medlem får du individuel

juridisk bistand:





FAKTA OM KOMMUNI-

KATION OG SPROG

når din løn skal forhandles

når du skal vide mere om

din ”markedspris”

når din ansættelseskontrakt

skal formuleres

hvis du får problemer i din

ansættelse.

Som medlem får du mulighed

for:

• at deltage i og oprette inspirerende

virtuelle netværk

• at hente inspiration og

træffe fagfæller på gåhjem-møder

• at blive en del af de mange

faglige foreninger inden for

forbundet

• at blive medlem af virksomhedsklubben

på din egen

arbejdsplads

• at deltage på inspirerende

kurser

• at orientere dig i udbuddet

af ledige stillinger.

• Kontante medlemsfordele.

Du får mulighed for at samle

dine faglige medlemskaber ved

også at være medlem af A-kassen

for Journalistik, Kommunikation

og Sprog.

Besøg os på www.kommunikationogsprog.dk.


rong>Overenskomstrong> rong>sikrerrong>

overtidsbetaling

Fællestillidsmand Kjeld Bülow Olsen

fra Nordic Processor er glad for den

overenskomst, Finansforbundet og

IBM har indgået, fordi den rong>sikrerrong> automatiske

lønreguleringer og overtidsbetaling

Af Elisabeth Teisen

Foto: Stig Stasig

I forbindelse med at Nordea og IBM etablerede

et joint venture i november 2003,

betingede medarbejderne i Nordic Processor

sig, at de beholdt deres overenskomst

med Finansforbundet, og at der fra 1. april

2005 skulle indgås en ny overenskomst.

Samtidig fi k de fi k skrevet ind i kontrakten,

at der skulle indgås overenskomst

med Finansforbundet, så længe Nordea er

medejer af Nordic Processor.

Ca. 300 er ansat i det danske selskab.

På nordisk plan er der i alt 900 ansatte i

selskaber i Danmark, Norge, Sverige og

Finland. De løser kun opgaver for Nordea,

der fortsat ejer 40 procent af selskabet.

”Langt hen ad vejen overholder IBM

overenskomsten, og det giver os rigtig

mange fordele i forhold til vores kolleger

i resten af IBM. Noget af det bedste er,

at vi er sikret overtidsbetaling og automatiske

lønreguleringer. Det er ikke kun

højdespringerne og de allerdygtigste, der

har den glæde at se lønnen vokse stille og

roligt i trit med udviklingen for de fl este på

det danske arbejdsmarked”, siger fællestillidsmand

Kjeld Bülow Olsen fra Nordic

Processor.

Forsøg på at undergrave overenskomsten

Han fremhæver tillidsmandssystemet, der

rong>sikrerrong>, at der er nogle til at tale kollegernes

sag:

”Vi har haft tilfælde, hvor kolleger følte sig

misbrugte, fordi arbejdspresset var kolossalt.

For dem er det redningen, at de kan

søge hjælp hos tillidsmanden. Tillidsmændene

kan også selv tage initiativ til at fortælle

ledelsen, at noget er ved at gå galt.

Det har vi for eksempel gjort i forbindelse

med, at der en overgang var betænkeligt

mange langtidssyge. Og endelig kan vi

stå vagt om den enkelte i tilfælde af en

konfl ikt med ledelsen og forebygge, at der

lige pludselig kommer et brev med besked

om at søge andet arbejde.”

Men at Kjeld Bülow Olsen er godt

tilfreds betyder ikke, at der ikke fortsat

skal kæmpes for sagen. Nordic Processor

ansætter ikke nye medarbejdere i virksomheden,

men bruger i stedet medarbejdere

ansat i IBM Danmark eller konsulenter fra

eksterne virksomheder — alle uden overenskomst.

marts 2007 - ibm-ansatte - side 9

”Det er jo svært ikke at tolke det som et

forsøg på at undergrave overenskomsten,

og da vi ikke kunne fi nde en løsning med

ledelsen, har vi bedt Finansforbundet om

at rejse en arbejdsretssag”, siger Kjeld

Bülow Olsen.

”Vi har haft tilfælde, hvor kolleger

følte sig misbrugte, fordi

arbejdspresset var kolossalt. For

dem er det redningen, at de kan

søge hjælp hos tillidsmanden”,

siger Kjeld Bülow


side 10 - ibm-ansatte - marts 2007

Vi går med hele vejen

”Vi er en part, IBM bliver nødt til at

forholde sig til, fordi vi har mange

medlemmer i virksomheden. Vi er der,

fordi vores medlemmer ønsker det, og

vi bliver der, så længe de ønsker det,”

siger Kent Petersen, næstformand i

Finansforbundet

Af Elisabeth Teisen

Foto: Stig Stasig

For Finansforbundet er IBM en af de

vigtigste udfordringer i nyere tid. Skulle

nogle have glemt, hvad det egentlig er,

vi skal med fagforeninger, minder den

store amerikanske virksomhed om, hvad

fagforeninger og fri organisationsret skal

gøre godt for.

Medbestemmelse, indfl ydelse på egne

vilkår og rammer der rong>sikrerrong>, at medarbejderen

er en ligeværdig part og ikke en

umælende produktionsomkostning. Det er

de centrale værdier, der er på spil.

”Vi er en part, IBM bliver nødt til at

forholde sig til, fordi vi har mange medlemmer

i virksomheden. Vi er der, fordi

vores medlemmer ønsker det, og vi bliver

der, så længe de ønsker det,” siger Kent

Petersen, næstformand i Finansforbundet.

Og han opsummerer, hvordan den

danske model er defi neret ved medarbejdernes

ret til at stille krav til en overens-

komst og deres ret til at lade sig repræsentere

af den aftalepart, de selv vælger.

”Det er jo en grotesk misforståelse,

hvis virksomheden tror, at den kan dække

sig ind ved at fi nde en aftalepart, der sælger

sig selv billigt bare for at komme ind i

varmen. Hvis medarbejderne ikke føler sig

repræsenteret, har en sådan part ingen

som helst legitimitet.”

Og den danske model er ikke bare en

fi ks konstruktion opfundet for at forankre

magten i fagbevægelsen. Det er

en model, der er rost af OECD, en model

som trækker studiekredse til Danmark fra

nær og fjern, og en model som inspirerer

en masse andre lande til tiltag, der

skal modernisere og fremtidssikre deres

arbejdsmarkeder.

Sikrer konkurrenceevnen

For den danske model handler ikke bare

om arbejdspladsen. Den er også forudsætningen

for et fl eksibelt arbejdsmarked,

hvor medarbejderne har gode vilkår og

mulighed for at udvikle deres kompetencer

som kompensation for, at de ikke er

sikret et job i al evighed.

Hvis en virksomhed i perioder har brug

for at skære ned, kan den gøre det uden

at blive brandskattet. Det er en mulighed,

som virksomheder i både Tyskland og

Frankrig kigger misundeligt efter, og som

er med til at sikre dansk konkurrenceevne.

Bevæger man sig endnu længere op

ad abstraktionsstigen er det med til at

sikre stabilitet og sammenhængskraft i et

samfund, der spares for vilde strejker, og

hvor de arbejdsløse er sikret en anstændig

understøttelse, så de holdes fl ydende, til

de fi nder det næste job og ikke marginaliseres

i elendighed.

Grunden under det hele er ordentlige

overenskomster, organisationsretten og

retten til medindfl ydelse.

”Måske er snakken om modeller og

fl exicurity langt fra hverdagen. Man kan

også nøjes med at forestille sig scenariet,

hvor dårlige tider kræver nedskæringer.

Her kan medarbejdere i hele den danske

fi nanssektor tale med om værdien af at

have nogle til at repræsentere sig, forhandle

løsninger og ordentlige vilkår for

dem, der trods alle gode kræfter ikke længere

er arbejde til”, siger Kent Petersen.

På spørgsmålet om, hvor langt Finansforbundet

er villig til at gå for at bevare

retten til at repræsentere de medarbejdere,

der måtte ønske det, falder svaret

kort og kontant.

”Hele vejen. Vi er parat til at gå så

langt, som vores medlemmer ønsker, vi

skal gå. Det betyder, at vi også er klar til

konfl ikt for at vedligeholde og fastholde

overenskomsten. Hvis vores medlemmer

peger den vej, så går vi den”, siger Kent

Petersen.

”Vi er parat til at gå så langt,

som vores medlemmer ønsker,

vi skal gå. Det betyder, at vi

også er klar til konfl ikt for

at vedligeholde og fastholde

overenskomsten”, siger Kent

Petersen


IBM Danmark slipper billigt ved

at indgå overenskomst med HK

Sammenligning mellem udvalgte dele fra overenskomsten mellem IBM

Danmark og HK/Privat fra 30. august 2006 og Finansforbundets standardoverenskomst

indgået med Finanssektorens Arbejdsgiverforening i 2005

IBM/HK Privat Finansforbundets standardoverenskomst

Dækningsområde rong>Overenskomstrong>en tager udgangspunkt i Industriens

Funktionæroverenskomst mellem DI og

CO-Industri: ”Funktionærer, som hovedsageligt

er beskæftiget med handels- og kontorarbejde,

som typisk udføres af medarbejdere med en

handels- og kontoruddannelse, og funktionærer,

der som speciale er beskæftiget med edb-arbejde,

som typisk udføres af medarbejdere med en

edb-uddannelse, som for eksempel datamatiker,

datanom, informatikassistent, edb-assistent

eller medarbejdere med tilsvarende kvalifi kationer.”

Løbetid Gælder som lokalaftale i henhold til Industriens

Funktionæroverenskomst § 19, idet den dog er

uopsigelig frem til den 31. marts 2007.

Løn Der er ingen regler om løn. Lønudbetaling

bagud.

Der er ikke sikret lønregulering

Skifteholdstillæg Hverdage kl. 15 til 23 33 procent, kl. 23 til 07.

50 procent. Fredag kl. 23 til mandag kl. 07 100

procent

Arbejdstid Skifteholdsansatte 35 timer pr. uge. Øvrige:

medarbejdere, som har en månedsløn under

28.500 kr. har et arbejdstidsloft på 160, 33

timer pr. måned (37 timer pr. uge). Medarbejdere

som har en månedsløn på 28.500 kr. eller

derover har intet arbejdstidsloft. Flexregler er

gældende. Medarbejdere, som har en månedsløn

på 37.000 kr. eller derovre har ingen højeste

arbejdstid.

Arbejdstidens placering Ingen rammebestemmelser. IBM’s fl extidsordning

er gældende.

Ferietillæg Følger ferieloven – en procent af den ferieberettigede

løn.

rong>Overenskomstrong>en gælder alle ansatte, minus

direktionen.

Nuværende overenskomst udløber 31. marts

2008.

Der er anciennitetsbestemmelser og minimumsindplaceringsregler.

Der overenskomstreguleres

hvert år for alle ansatte: 1. juli 2005 med

2,85 procent. 1. juli 2006 med 2,85 procent. 1.

juli 2007 med 2,90 procent. Lønudbetaling forud

Ved skiftehold betales et tillæg på 25 procent

af lønnen. Ved skifteholdsarbejde i tidsrummet

lørdag kl. 06 til mandag kl. 06 samt på søgnehelligdage

kl. 0.00 til 24 betales et ekstra tillæg

på 40 procent af timelønnen.

Skifteholdsansatte 32,5 timer pr. uge. Edb-medarbejdere

36 timer pr. uger. Øvrige ansatte 37

timer pr. uge.

Der er bestemmelser for alle arbejdstidskoncepter.

Der ydes for eksempel ulempebetaling for

arbejde på særlige tidspunkter (25–65 procent

af timelønnen på hverdage før kl. 8 eller efter

kl. 18 og 65–75 procent af timelønnen på lør-,

søn og helligdage).

Tre procent – beregnes af bruttolønnen.

marts 2007 - ibm-ansatte - side 11

FAKTA OM

FINANSFORBUNDET

Finansforbundet er som

fagforening et forpligtende

fællesskab, der understøtter

det enkelte medlem i at skabe

det bedste arbejdsliv ved at

varetage økonomiske, faglige

og sociale interesser.

Finansforbundet indgår overenskomster

og varetager interesser

for alle ansatte i og med

relation til fi nanssektoren.

IT-klubben er Finansforbundets

faglige fællesskab for

IT-medlemmer. Det betyder, at

medlemmerne har et forum,

hvor deres IT-faglighed og de

IT-faglige problemstillinger kan

bringes til debat.

Vi tilbyder





Råd og vejledning - bl.a.

om pension, barsel, sygedagpenge,

børns sygdom,

arbejdsskader og ledighed

Hjælp til karriere og

jobsøgning - læs mere på

fi nansjob.dk

Kontante fordele - f.eks.

har vi en meget fordelagtig

forsikringsordning

Personlig udvikling - f.eks.

medlemskurser om livsstil,

stress og personlig planlægning.

Kontingentet er 225 kr. pr.

måned, det halve for deltid. Du

har mulighed for at være dobbeltmedlem

af både Finansforbundet

og Prosa — kontingentet

er så kr. 325.

FTF-A er arbejdsløshedskasse

for Finansforbundet. Kontingentet

er 364 kr. pr. måned. Se

mere på www.ftf-a.dk

Medlemstal IBM: 1.000

Medlemstal samlet: 52.000


En overenskomst rong>sikrerrong> ro

fortsat fra forsiden

Fællestillidsmand Carsten Hald, IBM SDC

med til at prioritere. Gennem årene har

det blandt andet været længere barsel

med løn, omsorgsdage, ret til uddannelse,

højere indskud på pensionskontoen og

regler for overtid og overtidsbetaling.

Lønnen fi k også altid et på nøk opad med

garanterede automatiske lønstigninger.

rong>Overenskomstrong> løber ud næste år

Da IBM overtog DM Data og Mærsk Data

og dermed videreførte DM Data som IBM

SDC, forpligtede IBM sig til i IBM SDC at

beholde den overenskomst, der gjaldt

for de i alt ca. 1.100 medarbejdere, der

skiftede arbejdsgiver ved den lejlighed. En

overenskomst der løber ud 1. april 2008.

Nu frygter både Stefan Jørgensen og

hans kolleger i IBM SDC, at IBM ikke vil gå

FINANSFORBUNDET

ET STÆRKT FORBUND

Finansforbundet er for dig, som vil have

med til at forny den overenskomst, som

for dem er garantien for medindfl ydelse

og ordnede arbejds- og lønforhold, og ikke

mindst sikring af reallønnen.

”På mange måder har vi jo gode vilkår

i IBM, men der er et helt andet perspektiv

i som lønmodtager at have indfl ydelse.

Vi har været vant til et system, hvor vi

indbyrdes kunne diskutere, hvad der var

vigtigt for os. Det kunne vi så gå til arbejdsgiverne

med og prøve at forhandle

igennem, ligesom vi på fl ere områder har

tilpasset overenskomsten med lokalaftaler.

Det er et system, der passer vældigt godt

til det danske arbejdsmarked med modne,

selvbevidste og engagerede medarbejdere”,

supplerer Carsten Hald, der også er

fællestillidsmand.

indfl ydelse på din egen situation

faglig og personlig udvikling

et sikkerhedsnet, når det uforudsete hænder

en stærk forhandler af dine løn- og arbejdsvilkår

en IT-klub, hvor du kan mødes med fagfæller FÅ MERE AT VIDE PÅ

WWW.FINANSFORBUNDET.DK

ELLER TELEFON 32 96 46 00

”Jeg er ikke helt sikker på, at overgang til

vilkår, der minder om dem, der aftalt i den

nye overenskomst med HK, kan matche

den arbejdsglæde, loyalitet, vilje til at give

den en ekstra skalle, og dermed produktivitet,

der hidtil er lagt for dagen. Det

vil kræve supplerende lokalaftaler af god

kvalitet”, tilføjer han.

Kanal til at løse konfl ikter

En anden væsentlig funktion ved overenskomsten

er, at den er grundlaget for

et fagligt system med tillidsmænd, der til

dagligt kan tage konfl ikter og problemer

op i virksomheden og løse dem med

ledelsen før de går i hårdknude, og et

samarbejdsudvalg, hvor medarbejdernes

repræsentanter kan drøfte de mere principielle

forhold og perspektiver med den

øverste ledelse.

”Det er et vældigt sundt princip, at

man kan gå til sin tillidsmand, hvis man

bliver uenig med sin chef, og at tillidsmanden

kan tage problemer op med ledelsen

uden at skulle være bange for at miste sit

job, fordi tillidsmanden er sikret via overenskomstens

aftale om fagligt arbejde”,

siger Carsten Hald.

Samtidig rong>sikrerrong> aftalen, at tillidsmanden

får fri til at uddanne sig, så kollegerne

får en kompetent talsperson, der ved

noget om forhandling, kommunikation,

konfl iktløsning, arbejdsforhold, arbejdsmarkedsregler

m.m.

Ifølge de to fællestillidsmænd er tillidsrepræsentanter

i den branche, de kommer

fra, faktisk også ekstra loyale over for

deres arbejdsgiver.

”Også i IBM kan fl ere ting i yderste

konsekvens koste jobbet, det betyder, at

mange holder meget lav profi l. Og det er

rigtig skidt for arbejdsmiljøet. Det er også

skidt, når der ikke er en talsperson, der

kan samle de kollektive erfaringer sammen

og kommunikere dem videre til ledelsen.

På den måde får mange arbejdsmiljøproblemer,

som for eksempel stress, lov til

at vokse sig alt for store”, siger Stefan

Jørgensen.

Medarbejderne skal respekteres

Uden regler for samarbejde er medarbejderne

prisgivet arbejdsgiverens forgodtbefi

ndende, og det strider mod den ånd, der

hersker på det danske arbejdsmarked.

”Vi taler så meget om, at indvandrere

skal respektere vores kultur og vores

normer. Det skal ikke bare være et krav til

de svage. Det gælder også for en så stærk

og ressourcefuld spiller på det danske

arbejdsmarked som IBM. Det dur ikke, at

alle tråde går mod USA, og at regler blot

bliver begrundet med, at sådan er det

i IBM. Medarbejderne skal respekteres,

og vi skal kunne tale os frem til løsninger.

Derfor er det vigtigt, at IBM fornyer

overenskomsten, og det skal være med en

part, som medarbejderne respekterer og

går ind for. IBM skal ikke shoppe rundt og

hen over hovedet på medarbejderen indgå

aftale med den organisation, der byder sig

billigst til”, siger Stefan Jørgensen.

More magazines by this user
Similar magazines