Overenskomst sikrer ro - Prosa

EN AVIS UDGIVET AF: DM - FAGFORENING FOR HØJTUDDANNEDE / FINANSFORBUNDET / INGENIØRFORENINGEN I DANMARK
KOMMUNIKATION OG SPROG / PROSA - FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE
IBM-ansatte
Vejen til bedre løn- og arbejdsforhold
Du kan ikke købe dig til indfl ydelse eller
betale dig fra at blive fyret. Men du kan
sikre, at du bliver hørt af ledelsen. Og du
kan sikre, at du får regelmæssige lønstigninger,
betaling for overarbejde og en
fratrædelse, hvis du skulle blive fyret. Og
meget mere.
Vejen dertil går gennem en overenskomst.
IBM Danmark hører ikke til blandt de virksomheder,
der har indgået overenskomst
med samtlige medarbejdere. Enkelte
Noget af det bedste ved en overenskomst
er, at det giver en dejlig ro på
arbejdspladsen. Man ved, hvad man
har at rette sig efter, og man gør det,
fordi man har haft indfl ydelse og selv
har været med til at aftale dem, mener
fællestillidsmændene Stefan Jørgensen
og Carsten Hald fra IBM SDC
Af Elisabeth Teisen
Foto: Stig Stasig
steder i koncernen har medarbejderne
haft en overenskomst med, da de blev
insourcet i IBM, men ellers er der ikke kollektive
aftaler for IBM-ansatte. Og det er
hverken til gavn for den stærke eller svage
medarbejder.
I skal selv gøre noget aktivt for at få de
økonomiske fordele og den tryghed, som
en overenskomst giver.
Første skridt er, at du og dine kolleger
melder jer ind i en fagforening. Næste
”For mig er noget af det bedste ved en
overenskomst, at det giver en dejlig ro
på arbejdspladsen. Der er nogle aftalte
regler. Man ved, hvad man har at rette sig
efter, og man gør det, fordi man har haft
indfl ydelse og selv har været med til at
aftale dem,” siger fællestillidsmand Stefan
Jørgensen, IBM SDC.
Han kom til IBM, da den store amerikanske
virksomhed i 2004 overtog det af
Danske Bank og Mærsk ejede DM Data.
Fra sin tid i DM Data og tidligere i
skridt skal vi nok hjælpe med. Men allerførst
vil vi anbefale dig at læse denne avis,
der fortæller om dit liv og din hverdag
som ansat i IBM Danmark – med eller
uden overenskomst.
De fem fagforeninger, der udgiver denne
avis, er DM - fagforeningen for højtuddannede,
Finansforbundet, Ingeniørforeningen
i Danmark, Kommunikation og Sprog
samt PROSA - Forbundet af IT-professionelle.
<strong>Overenskomst</strong> <strong>sikrer</strong> ro
Danske Bank har Stefan Jørgensen været
vant til overenskomster, der hvert andet
år blev fornyet efter mere eller mindre
intense debatter mellem lønmodtagerorganisationen
Finansforbundet og arbejdsgiverorganisationen
FA (Finanssektorens
Arbejdsgiverforening).
Enkelte gange var der optræk til konfl
ikt, når overenskomsterne skulle fornys,
men langt de fl este gange foregik det stille
og roligt, selvom der altid var lidt krydderi
i form af lange nattemøder og forskellige
LÆS INDE I AVISEN:
•
•
•
•
•
IBM mangler et stærkt fagligt
forum, side 3
En invitation til samarbejde,
side 5
Forandring er et livsvilkår i
IBM, side 7
Viden og erfaring på tværs
peger fremad, side 8
<strong>Overenskomst</strong> <strong>sikrer</strong> overtidsbetaling,
side 9
Fra venstre Carsten Hald og
Stefan Jørgensen, SDC IBM
røgsignaler fra forhandlerne. Det var to
parter, der vidste, hvad de ville, og selvfølgelig
var det også en styrkeprøve, hvor
begge parter dog grundlæggende anerkendte
modpartens interesser.
Hver gang kom der goder ud af det til
lønmodtagerne, som de selv havde været
fortsættes på bagsiden

side 2 - ibm-ansatte - marts 2007
En akademikerklub styrker dialogen
”En AC-klub giver på mange måder bedre arbejdsforhold.
Først og fremmest fordi medarbejderne får en stærkere
stemme og dermed mulighed for i højere grad at samarbejde
med ledelsen”, siger Leif Dyrmose
Når medarbejderne samler sig
i en AC-klub, får de et vigtigt
talerør. Det giver mere indfl ydelse
og et bedre samarbejde
med ledelsen. Det har Ingeniørforeningen
gode erfaringer med
i mange store virksomheder i
Danmark
Af Sebastian Chatham
Foto: Stig Stasig
I en stor international koncern med
mange ingeniører er det en rigtig
god ide at have en akademikerklub.
En akademikerklub er, som
navnet antyder, et samlingspunkt
for de akademiske medarbejdere.
Formålet med klubben er at
fremme medarbejdernes faglige,
sociale og økonomiske interesser.
Og så giver den mulighed for fælles
forhandlinger med ledelsen.
Et særdeles vigtigt redskab, når
der skal opnås indfl ydelse, forklarer
formanden for Ansatte Ingeniørers
Råd (AIR), Leif Dyrmose.
”I stedet for kun at tale for sig
selv får man et mere kvalifi ceret og
ligeværdigt grundlag for dialog med
ledelsen. Der kommer automatisk
mere legitimitet og sammenhæng i
dialogen, når den føres gennem en
AC-klub.”
Løftestang til dialog
Novo Nordisk, LEGO, Grundfos og
Danfoss er blandt de store virksomheder,
som allerede har en
AC-klub. Men der er endnu ingen
i IBM. Dermed mangler medarbejderne
et talerør. Det betyder bl.a.,
at det kan være svært at komme af
med frustrationer.
”Det må også være rart for
ledelsen at vide, hvad der rører sig
blandt medarbejderne. Og vi har
gode erfaringer fra andre virksomheder,
hvor det har skabt en fri
og meget direkte dialog mellem
medarbejdere og ledelse,” fortæller
Leif Dyrmose.
Det faglige forum i AC-klubben
er — ud over at være mere effektivt
end de individuelle forhandlinger
— også med til at skabe et godt
samarbejdsklima i forhold til ledelsen.
Selvom man måske er tilfreds
med sine arbejdsforhold i dag, kan
man altid gøre tingene bedre. En
AC-klub kan vise sig at få stor betydning,
hvis der sker strukturelle
ændringer i virksomheden. Derfor
handler det om at være på forkant
med udviklingen.
Mens Leif Dyrmose var ansat
i LEGO, var han med til at drøfte
strategi og udviklingsplaner med
ledelsen som repræsentant for
medarbejderne.
”Der er nogle ting, ledelsen
ikke af sig selv er opmærksomme
på, når de lægger planer for fremtiden.
Hvis medarbejderne har en
repræsentant med til at sparre,
inden de vigtige beslutninger
træffes, bliver der som regel også
mere ro efterfølgende”, siger Leif
Dyrmose.

IBM mangler et stærkt fagligt
forum for akademikere
Datalog Gitte Klitgaard Hansen savner
et fagligt forum for IBM´s akademikere.
En AC-klub, der kan fungere
som netværk på tværs i koncernen og
fælles talerør i forhold til ledelsen. Og
som kan repræsentere akademikernes
interesser i samarbejdsudvalget
Af Tine Bøge
Foto: Martin Dam Kristensen
Det var fagområdet og udsigten til at
arbejde i en stor virksomhed, der lokkede,
da Gitte Klitgaard Hansen i 2005 sagde ja
til stillingen i Acure-divisionen i IBM.
”Jeg fi k jobbet gennem mit netværk,
men jeg havde haft kig på IBM som jobmulighed
et stykke tid. Jeg kendte deres
produkter inden for mit domæneområde,
som er sundhedssektoren og vidste, at de
brugte ressourcer på mit fagområde. Og
så ville jeg gerne arbejde i en stor virksomhed
med fl ere muligheder for at udvikle
mig og prøve forskellige ting”, siger Gitte
Klitgaard Hansen.
IBM ikke lønførende
Og de forventninger har den uddannede
datalog fået indfriet i den Århusbaserede
Acure-Division. Gitte Klitgaard Hansen står
bl.a. for test og kvalitetssikring af sundhedsportalen
sundhed.dk og har også
opgaver, der handler om at undersøge og
udvikle processer i virksomheden. Hun er
som udgangspunkt glad for arbejdsforholdene
hos IBM — også selvom lønnen ikke
er overvældende. IBM er langt fra at være
en lønførende virksomhed på ingeniørområdet,
og virksomheden har da heller ikke
overenskomst med Ingeniørforeningen.
Til gengæld er arbejdstiden fl eksibel, der
er gode personaleforhold, og der er gode
muligheder for efteruddannelse både eksternt
og internt i koncernen.
Behov for et fagligt forum
Men hos Gitte Klitgaard Hansen er ønsket
om mere gennemsigtighed og et fagligt
forum for IBMs akademikere også på
ønskesedlen.
”Jeg kunne godt tænke mig, at ledelsen
bliver bedre til at give målrettet information
og formidle viden på det strategiske
niveau. Der er meget langt til toppen
i IBM, og ind i mellem føles det som om,
vi lever vores eget liv i de forskellige afdelinger.
Jeg savner noget viden om, hvorfor
vi arbejder, som vi gør, i vores hverdag
— hvad er virksomhedens strategi på mine
områder, og hvor vil de gerne hen?”
Fælles talerør
Hos IBM er akademikerne ikke repræsenteret
i samarbejdsudvalget, og de har ikke-
”Vi ville også stå meget stærkere med en overenskomst.
Det optimale ville være, at IBM tegnede overenskomst for
akademikerne også, ligesom de har gjort det på HK-området”,
siger Gitte Klitgaard Hansen
noget fælles talerør i forhold til ledelsen.
Det synes Gitte Klitgaard Hansen er problematisk,
og hun håber, at det kan lykkes
at sparke en stærk og velfungerende ACklub
i gang.
”Vi mangler helt klart et fagligt forum,
hvor akademikerne kan mødes med ligesindede
på tværs af koncernen. En AC-klub
der kan stå for faglige arrangementer, hvor
vi kan netværke og udveksle erfaringer og
ideer. Jeg har f.eks. på fornemmelsen, at
arbejdsforholdene i IBM er meget forskellige
i de forskellige afdelinger, og hvis vi
nu fi k talt om det på tværs, så kunne man
fi nde de steder, hvor tingene fungerer
godt og udbrede det.”
Stærkere sammen
AC-klub som talerør i forhold til ledelsen.
Man går som enkeltperson ikke bare lige
til topledelsen med sine ideer og kritikpunkter.
Som minimum bør akademikergruppen
være repræsenteret i samarbejdsudvalget,
ligesom HK er det. Det optimale ville være,
at IBM tegnede overenskomst for akademikerne
også, ligesom de har gjort det på
HK-området”.
”En AC-klub kunne være et godt
udgangspunkt for et positivt samarbejde
med ledelsen. Et forum, hvor begge
parter kunne forklare vores holdning og
bidrage med ideer og erfaringer fra vores
del af virksomheden. Det, tror jeg, både
medarbejdere, ledelse og virksomheden
ville vinde ved i det lange løb”, siger Gitte
Klitgaard Hansen.
marts 2007 - ibm-ansatte - side 3
IDA er en moderne interesseorganisation
for folk, der arbejder
med teknologi.
IDA er forstørrelsesglas og talerør
for de værdier, ingeniører og
de øvrige medlemmer tilfører
samfundet. IDA har 61.000
medlemmer og varetager deres
interesser i samfundet, både i
forhold til de politiske beslutningsprocesser,
der munder
ud i lovgivning, og i forhold til
andre beslutningstagere.
IDA har et bredt og dækkende
udbud af serviceydelser, som
medlemmer kan trække på ved
jobskifte, lønforhandling eller
ledighed. Blandt andet kan man
få juridisk rådgivning, i forbindelse
med:
•
•
•
•
Konkurrenceklausuler
Udstationering
Aktieoptioner
Barselsrettigheder.
Derudover får medlemmerne
en række konkrete og kontante
fordele:
•
•
•
•
FAKTA OM INGENIØR-
FORENINGEN I DANMARK
Individuel kompetencerådgivning
og karriereudvikling
Mere end 700 faglige arrangementer
årligt
Yderst konkurrencedygtige
forsikringspræmier
Rabat i en række forretninger
landet over.
Et medlemskab af IDA koster
ca. 2.600 kroner om året efter
skat, og så bliver Danmarks
mest citerede fagblad, Ingeniøren,
leveret til døren gratis hver
uge.
Kontaktperson i forhold til IBM:
Chefforhandler Cand.Jur
Charlotte Bach
chb@ida,dk
Telefon 33 18 47 47

side 4 - ibm-ansatte - marts 2007
Konstruktiv samarbejdspartner
eller klassens frække dreng
I Forbundet af it-professionelle er vi
meget optaget af vore medlemmers
rettigheder — men bestemt også af at
opnå resultater gennem samarbejde
Af Bjarke Friborg
PROSA er ikke kendt for at sætte sit lys
under en skæppe. I IBM-sammenhæng
er vi for eksempel kendt for en høj profi l
i forhold til de hemmelige jobklausuler.
Aktuelt kører vi en retssag mod IBM for
en medarbejder, der kræver godtgørelse,
fordi IBM uden hans viden har indgået
aftaler, som har begrænset hans mulighed
jobskifte.
Mere eller mindre ufortjent har PROSA
fået et ry som ”den frække dreng i klassen”.
Faktum er blot, at vi er meget optaget
af vore medlemmers rettigheder — og
at vi hellere end gerne indgår i et samarbejde
for at sikre disse rettigheder.
I IBM skilter man traditionelt ikke med
sit medlemskab af en fagforening. Ikke
desto mindre har PROSA altid haft mange
medlemmer hos IBM — og tallet er øget
i takt med IBM’s opkøb af virksomheder,
hvor det er meget mere almindeligt og
accepteret at tale om fagforeninger. IBM
Danmark er blevet en stor og kompleks
virksomhed med mange forskellige faggrupper
og arbejdsområder. Derfor er
det også kun naturligt, at medlemmernes
fagforeninger involverer sig mere aktivt
— og måske også bringer nye spørgsmål
på banen.
Moderne videnarbejdere
I en stor og videntung virksomhed som
IBM Danmark går udviklingen i samme
retning som i resten af branchen — det vil
sige en øget efterspørgsel på højtkvalifi -
ceret og gerne langtidsuddannet arbejdskraft.
Dette er noget af baggrunden for
den aktuelle forskydning inden for fagbevægelsen,
hvor LO-forbundene mister
medlemmer, mens FTF- og AC-organisationerne
går frem. I dag forventer IT-professionelle
med god ret kvalitet, indfl ydelse
og mulighed for personlig udvikling — og
stiller selvfølgelig også krav til både fagforening
og arbejdsplads.
I PROSA er vi vant til at håndtere disse
spørgsmål, blandt andet i kraft af vores
forankring i IT-faget, og fordi vi organiserer
alt lige fra autodidakte til IT-akademikere.
Kendetegnet ved medlemmerne er, at alle
arbejder professionelt med IT i en meget
omskiftelig branche.
Derfor lægger PROSA blandt andet.
stor vægt på den individuelle medlemsservice,
mulighed for at netværke samt et
alsidigt tilbud af kurser og arrangementer.
Desuden lægger vi stor vægt på at være
demokratiske, partipolitisk uafhængige
og på at have en kort vej fra top til bund i
organisationen. Vi kender de IT-professionelle
— derfor tror vi også, at IBM har alt
vinde på at indgå i dialog.
En bedre arbejdsplads
Mange medarbejdere vælger at ”stemme
med fødderne” og skifte til en anden
arbejdsplads. Men i PROSA tror vi på, at
det er muligt at forbedre sin arbejdsplads
— og ser det som en fordel for virksomhederne,
hvis de kan undgå at tabe både
viden og penge pga. store udskiftninger
blandt de ansatte.
Derfor har vi også bemærket, at IBM
de seneste år er begyndt at indgå aftaler
med de ansattes fagforeninger — i Norge
har IBM for eksempel siden 1997 haft en
overenskomst med IT-forbundet i Norge,
der svarer til PROSA i Danmark. Her valgte
IBM nølende at indgå en aftale, men i dag
er der stor og gensidig tilfredshed mellem
parterne — og ikke mindst faste procedurer
for gensidig konsultation og nøje nedskrevne
regler for arbejdstid, løn, videreuddannelse
etc. samt fuld anerkendelse af
tillidsvalgte og de ansattes ret til at blive
hørt — herunder retten til at blive repræsenteret
af deres egne organisationer.
Hvad med, at vi tager ved lære af det i
IBM Danmark?
En PROSA-klub
PROSA er nu i gang med at etablere en
PROSA-klub for vore medlemmer, som et
udgangspunkt for vores faglige netværk og
vores arbejde over for IBM. Vi har også en
IBM-hjemmeside (www.prosa.dk/ibm) med
aktuelle links, artikler etc. Så tag kontakt
med det samme, hvis du er interesseret i
at deltage eller bare i mere information:
ibm@prosa.dk
PROSA er det eneste fagforbund
i Danmark, der udelukkende
organiserer it-professionelle.
Vi tilbyder dig:
•
•
•
FAKTA OM PROSA
Et bredt netværk, kompetent
faglig sparring og
adgang til en række medlemsfordele
Støtte til forbedring af dine
løn- og ansættelsesforhold,
et godt arbejdsmiljø samt
relevant efter- og videreuddannelse
Et stort it-politisk engagement,
blandt andet i
forhold til åbne standarder,
privacy og softwarepatenter
Medlemstal IBM: 400
Medlemstal samlet: 12.000
Kontingent PROSA: Kr. 335 pr.
måned
Kontingent A-kassen: Kr. 408
pr. måned
Læs mere på www.prosa.dk/ibm

fem skarpe til prosas næstformand, jan irgens:
En invitation til samarbejde
IBM har indtil videre klaret sig meget
godt uden jer, hvorfor kommer I så nu?
”IBM har jo selv anerkendt, at der er udfordringer
i forhold til medarbejdertilfredsheden,
både globalt og i Danmark. Med
opkøbet af fl ere tusinde nye medarbejdere
på få år er det kun naturligt, at der også
opstår andre og nye forventninger fra de
ansattes side. Her vil vi gerne hjælpe til
med at fi nde løsninger som formidlere
mellem ledelse og medarbejdere. Det er
her, at en klub kan være formidler af jeres
forbedringsforslag til lederne.”
Vil I ikke bare køre IBM i sænk via retssager
om for eksempel jobklausuler?
”Vi vil overhovedet ikke køre IBM i sænk.
Klausulsagen handler derimod om nogle
grundlæggende principper — blandt andet
at det ikke er rimeligt at indgå aftaler bag
medarbejdernes ryg, der kan få konsekvenser
for deres fremtidige ansættelser.
Det er som bekendt heller ikke kun IBM,
der har indgået i hemmelige jobkarteller.
Sagen har vist en ukultur inden for
branchen, som PROSA nu håber, vi kan få
ryddet op i til alles bedste.”
Hvad forestiller I jer egentlig, at I kan
opnå?
”Sammen med jer at få PROSA anerkendt
som en legitim og fornuftig samarbejdspartner
for IBM’s ledelse — og et naturligt
valg som fagforening og talerør for de itprofessionelle.
Et konkret udtryk kan være
en samlet overenskomst mellem IBM og
de forskellige fagforbund, der nu er gået
sammen: PROSA, Finansforbundet og ACorganisationerne.
Og vi undrer os sammen
med jer over, hvorfor IBM ikke respekterer
de danske traditioner på dette område.”
Avisen er udgivet af følgende:
PROSA
Ahlefeldtsgade 16
1359 København K
Telefon 33 36 41 41
ibm@prosa.dk
www.prosa.dk
Tryk Datagraf Auning
Oplag: 8.000
Er en overenskomst ikke bare en
spændetrøje, der ikke tillader individuelle
hensyn?
”Nej, en overenskomst er først og fremmest
spilleregler, som virksomheden og
medarbejderne i fællesskab bliver enige
om. For eksempel valg af tillidsrepræsentanter,
der netop skal være med til at sikre
den enkelte medarbejder, hvis der opstår
problemer, og som kan starte dialogen
med lederne om løsningen. Og PROSA
ser det da også som en selvfølge, at vore
medlemmer forhandler individuelle aftaler
i den grad, der er behov eller mulighed for
det.”
Hvorfor skal man melde sig ind, når I
endnu ikke har opnået nogen aftaler
med IBM?
”For det første fordi fl ere PROSA-medlemmer
betyder et stærkere fagligt netværk
og fl ere ressourcer, som du kan trække
på i mange forskellige sammenhænge.
F.eks. til at sammenligne og diskutere dine
løn- og arbejdsvilkår, eller formulere nogle
problemer og løsningsforslag sammen
med andre, som du så efterfølgende kan
præsentere for din overordnede. I PROSA
kan du kort sagt få opbakning til at stå
stærkere på din arbejdsplads — og selv
være med til at bestemme undervejs.”
”Med opkøbet af fl ere tusinde
nye medarbejdere på få år er det
kun naturligt, at der også opstår
andre og nye forventninger
fra de ansattes side”, siger Jan
Irgens
Finansforbundet
Applebys Plads 5
Postboks 1960
1411 København K
Telefon 32 96 46 00
post@fi nansforbundet.dk
www.fi nansforbundet.dk
IDA Ingeniørforeningen i
Danmark
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Telefon 33 18 48 48
Fax 33 18 48 99
ida@ida.dk
www.ida.dk
DM - fagforening for
højtuddannede
Nimbusparken 16
2000 Frederiksberg
Telefon 38 15 66 66
dm@dm.dk
www.dm.dk
marts 2007 - ibm-ansatte - side 5
Kommunikation og Sprog
Skindergade 45-47
Postboks 2246
1019 København K
Telefon 33 91 98 00
info@kommunikationogsprog.dk
www.kommunikationogsprog

side 6 - ibm-ansatte - marts 2007
Indfl ydelse giver arbejdsglæde
DM øjner positive tegn på, at IBM Danmark vil i
dialog med medarbejdernes faglige organisationer
Af Anna Dalsgaard
Foto: Stig Stasig
IBM i Norden og i det meste af Europa har i mange
år haft et godt og udbytterigt samarbejde med
fagbevægelsen. Derfor har DM været lidt uforstående
over for den afvisende holdning til samarbejde
med de faglige organisationer, som IBM
Danmark hidtil har haft.
Det fortæller Frederik Dehlholm, formand for
DM Privat, som nu ser fl ere tegn i sol og måne på,
at IBM Danmark nu også har erkendt, at det kan
betale sig at gå i dialog.
DM vil gerne være med til at danne en ACklub,
en klub for højtuddannede medarbejdere i
IBM, som på akademikernes vegne kan indgå i en
dialog og udvirke et godt samarbejde med IBM´s
ledelse.
”En klub giver muligheder for en åben kommunikation
om arbejdsvilkårene i IBM, og den gør
det også muligt at få indfl ydelse gennem deltagelse
i samarbejdsorganerne i IBM,” siger Frederik
Dehlholm.
<strong>Overenskomst</strong> giver indfl ydelse
DM vil også gerne indgå i et overenskomstmæssigt
samarbejde med IBM. For selv om medarbejderne
generelt er tilfredse med deres ansættelsesvilkår,
vil mange af de medarbejdere, som DM har været
i kontakt med, gerne have direkte indfl ydelse på
egne vilkår.
”Medarbejderne vil også gerne have mulighed
for at påvirke, hvordan ledelsen i de enkelte afdelinger
administrerer vilkårene, da det kan være
forskelligt fra afdeling til afdeling”, siger Frederik
Dehlholm.
Via en overenskomst vil medarbejderne ud
over direkte medbestemmelse også have lettere
ved at gennemskue de vilkår, de er ansat under,
og hvilke muligheder disse vilkår giver.
Frederik Dehlholm mener, at det vil være klogt
af ledelsen i IBM at involvere sig i et overenskomstmæssigt
samarbejde med medarbejdernes
faglige organisationer.
”Ledelsen i IBM vil få et positivt udbytte af en
overenskomst, lige som en organisation med medarbejdervalgte
tillidsrepræsentanter vil have stor
DM – fagforening for højtuddannede
DM for privatansatte
positiv effekt for både medarbejdere og ledelse”,
siger Frederik Dehlholm og uddyber:
”Medarbejdere, der har indfl ydelse på deres
dagligdag på arbejdspladsen, er generelt gladere
for at gå på arbejde. Derfor vil ledelsen få større
medarbejdertilfredshed og en øget respekt og
accept af vilkårene. Ledelsen vil også gennem en
accept af tillidsrepræsentantinstitutionen få langt
bedre informationer om, hvad der foregår i virksomheden,
og om hvad medarbejderne mener.”
DM Privat er sektoren for privatansatte i DM og har fl ere end 5.000 medlemmer.
Som privatansat får du dine interesser specielt varetaget af DM Privat.
Brug DM’s netværk til at møde andre medlemmer over hele landet og følge med
i udviklingen inden for dit fagområde. Deltag fx i it-netværket, kommunikationsnetværket
eller projektledernetværket. Du kan også deltage i et væld af gåhjemmøder
om alt fra kompetenceafklaring over rent faglige emner til selvudvikling.
Skulle noget gå galt mellem dig og din arbejdsgiver, træder DM selvfølgelig til
med gratis rådgivning og juridisk bistand, hvis du er medlem.
DM er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge DM til at inspirere dig
i dit job, udvikle din karriere, og dele viden og erfaring med 36.000 andre højtuddannede.
Telefon 3815 6600 · dm@dm.dk · www.dm.dk
07063-233IBM_DM-NY.indd 1 13/03/07 10:51:06

Forandring er et
livsvilkår i IBM
Udviklings- og udfoldelsesmulighederne
er store i IBM, og karrieren
bliver taget alvorligt, mener Hanne
Søndergaard, som er Advisory IT-Security
Specialist i EMEA Crypto Competence
Center Copenhagen. Til gengæld
savner hun sammenhold mellem de
akademisk uddannede
Af Anna Dalsgaard
Hvis man ikke kan lide forandring, skal
man ikke drømme om job hos IBM. For
forandring er et af vilkårene i IBM, og man
forventer — mere end frygter, at der sker
organisationsændringer.
Det fortæller Hanne Søndergaard, som
er Advisory IT-Security Specialist i EMEA
Crypto Competence Center Copenhagen.
Et center hvor en del af IBM’s krypteringsspecialister
er samlet.
Hanne Søndergaard er en af krypteringsspecialisterne
og arbejder mest med
salg af ’tools’, som IBM har udviklet til
implementeringer af krypteringsløsninger.
”Salget sker til det meste af verden
gennem de lokale IBM afdelinger, så jeg
har en stor kontaktfl ade inden for IBM
worldwide”, fortæller Hanne Søndergaard,
som er cand.scient i datalogi fra Århus
Universitet og master i kryptologi fra Århus
Åbent Universitet. Derudover har hun en
CISA-certifi cering fra ISACA, som er en
certifi ceringsorganisation inden for it-sikkerhed.
Fokus på personlig udvikling
Hun har arbejdet i IBM i cirka tre år, men
har været i stillingen i sammenlagt 12 år.
Hun begyndte hos LEC, som i 1998 blev
overtaget af Mærsk Data, som blev overtaget
af IBM i 2004.
Og det er hun bestemt ikke ked af, for
hun synes, at IBM er en rigtig god arbejdsplads.
Blandt andet fordi det er muligt at
fi nde præcis den rolle og arbejdsfunktion,
som den enkelte medarbejder er bedst
kvalifi ceret til at udfylde.
”Der fokuseres meget på den personlige
udvikling, og der satses meget på at
fi nde det rigtige job til hver enkelt”, siger
Hanne Søndergaard.
Under den årlige ’medarbejdersamtale’
gennemgår man kompetencerne,
gør status og justerer, hvilken vej medarbejderen
skal gå for at komme videre i
karrieren. ’Medarbejdersamtalen’ er et helt
dokumentationskompleks — netbaseret
selvfølgelig — hvor man gør status, sætter
nye mål og identifi cerer udviklingsområ-
der og lægger en plan for udviklingen det
kommende år.
”Som medarbejder har man stor
indfl ydelse på alle dele af processen. Den
enorme støtte til at tage karriere alvorligt
er noget af det, der er med til at gøre IBM
til en unik arbejdsplads”, siger Hanne Søndergaard
og fortæller, at kulturen i IBM er
meget fokuseret på præstationer, hvilket
kan være både godt og skidt.
”Men det sker på en positiv måde,
hvor god performance belønnes og fremhæves”,
siger hun.
Hun synes, det væsentlige er, at hver
enkelt er med til at sætte sine mål og selv
har ansvaret for at leve op til dem, både
på forretningssiden og på uddannelsessiden.
IBM har nogle overordnede rammer,
som er defi neret i ’Business conduct
guidelines’, der grundlæggende fortæller,
hvordan man som IBM’er forventes
at overholde gældende lovgivning og
optræde etisk korrekt i forretningsanliggender.
”Inden for disse rammer er der vide
muligheder for at udfolde ens talenter
og kompetencer. Der er stor frihed under
ansvar”, siger Hanne Søndergaard.
IBM har sit eget veludviklede system
for efteruddannelse. Der fi ndes et utal
af fastsatte kursusforløb med klasseundervisning
kombineret med web-baseret
undervisning.
”Der er defi neret et antal specialer,
som man kan vælge sig ind på efter aftale
med nærmeste chef. Specialeundervisningen
udvikles hele tiden i samarbejde
mellem lærere og specialister inden for
området”, fortæller Hanne Søndergaard.
Akademisk arbejdspladsnetværk
I Hannes afdeling er de cirka 20 medarbejdere,
hvor af to tredjedele er højtuddannede
dataloger. Der arbejder generelt
mange akademikere hos IBM, men de har
ikke noget formelt forum, de kan mødes i.
Derfor kunne Hanne Søndergaard godt
tænke sig, at der var en klub eller lignende
netværk for de højtuddannede medarbejdere.
”Der mangler noget sammenhold
mellem de akademisk uddannede”, siger
Hanne Søndergaard, som mener, at en
klub for eksempel kunne bruges til faglig
sparring, udveksling af erfaringer, faglige
— og sociale arrangementer og drøftelse
af efteruddannelse og løn.
”Det væsentligste for mig er dog at få
kompetente folk ind over til at diskutere
ansættelsesforhold og til at danne sikker-
hedsnet, når noget går helt galt mellem
en medarbejder og fi rmaet. Det sker jo
ind i mellem selv på den bedste arbejdsplads,
at man går forkert af hinanden.
Her kan selve det, at der er en AC-klub og
et formaliseret samarbejde med fi rmaets
HR-funktion måske afbøde nogle knubs.
Det er en af mine væsentligste årsager til
overhovedet at være medlem af DM, at jeg
har nogle kompetente juridiske rådgivere i
baghånden til at rådgive og støtte mig i de
situationer, som jeg ikke selv har kompetencer
til at gennemskue”, siger hun.
Ikke nødvendigvis overenskomst
Mange ser blinkende dollartegn for sig,
når de tænker på it-specialister. Men
lønudviklingen i IBM har ikke været noget
at skrive hjem om de seneste år. Derfor
peger Hanne på lønnen, når hun bliver
bedt om at fi nde noget mindre godt ved
IBM. Og hun tilføjer, at sådan var det også
i LEC og Mærsk Data.
”Jeg går ikke nødvendigvis ind for
etablering af en overenskomst, men har i
LEC-tiden været omfattet af en HK-overenskomst,
som over for os akademikere
blev brugt til at holde lønniveauet nede.
Men den indeholdt imidlertid noget
fl eksibilitet, så man selv kunne købe for
eksempel ekstra feriedage for en del af sin
løn eller betale ekstra ind på pension. Nu
er jeg så kommet på individuel kontrakt,
hvilket gør det nemmere at argumentere
for individuel regulering, men sværere at
komme igennem med basale lønstigninger
for at følge med prisudviklingen i samfundet.”
Hun mener dog, at en overenskomst
kunne være til gavn for generelle problemstillinger,
så som kompensation for
forskudt arbejdstid, forhold omkring ferie,
fridage, pension, barselsregler mv.
”Lige nu defi neres forholdene ensidigt
af IBM, og måske kunne lidt forhandling
på centralt niveau føre til større fl eksibilitet,
så ens kompensationspakke passede
bedre til det sted, man befi nder sig i sit liv.
Om man er nyansat single, børnefamilie,
har voksne børn eller er tæt på pensionen”,
mener Hanne Søndergaard.
marts 2007 - ibm-ansatte - side 7
DM er fagforening og mødested
for 36.000 kandidater og studerende
inden for naturvidenskab,
samfundsfag, sundhedsvidenskab
og humaniora.
DM arbejder for et godt og
udviklende arbejdsliv i balance,
gode løn- og ansættelsesforhold
og nye jobmuligheder for
medlemmerne
I DM får du:
•
•
•
•
•
•
•
FAKTA OM DM
Specialiseret rådgivning om
løn og ansættelsesforhold
Personlig rådgivning og
sparring om karriere og
kompetence
Faglige netværk, for eksempel
it-netværk, projektledernetværk
og kommunikationsnetværk
Gåhjemmøder med aktuelle
emner
Kurser og kompetencegivende
uddannelsesforløb
Magisterbladet med artikler
om arbejdsmarked og
arbejdsliv
Kontante medlemstilbud.
Medlemstal: 36.000
Få mere at vide om DM og se
hvad DM kan tilbyde: www.
dm.dk

side 8 - ibm-ansatte - marts 2007
Viden og erfaring på
tværs peger fremad
Der er rigtig mange åbenlyse fordele
ved at indgå i netværk på tværs af
faggrupper i virksomheden, siger forbundsformand
Birgitte Jensen, Forbundet
Kommunikation og Sprog. Hun
opfordrer til at kaste forsigtigheden
over bord og bare gøre det
Af Per Rehfeldt
Foto: Stig Stasig
I vidensamfundet er samarbejde på tværs
af faggrænser essentielt. Skal samarbejdet
være vellykket, kræver det imidlertid kendskab
og tillid til kolleger, ikke bare fra ens
egen faggruppe og i ens egen afdeling,
men også fra andre faggrupper og mellem
afdelinger.
”IBM er en videnvirksomhed med
mange faggrupper og afdelinger, som i
dagligdagen arbejder tæt sammen, men
som også kan have gavn af, at medarbejderne
har fora, hvor de mødes i en
sammenhæng, som har med fag eller ansættelse
at gøre, men som måske ikke er
direkte arbejdsrelateret”, siger formanden
for Forbundet Kommunikation og Sprog,
Birgitte Jensen.
Et sådant forum kan være klubber eller
netværk med udgangspunkt i de faglige
organisationer, der har medlemmer hos
IBM. Medlemmer af Forbundet Kommunikation
og Sprog er allerede i stor ud-
strækning organiseret i klubber på mange
arbejdspladser. De fl este er organiseret i
AC-klubber, og Birgitte Jensen mener, at en
klub eller et netværk med fagfæller giver
mange fordele.
”Forbundets medlemmer er ofte den
eneste af deres slags, enten i virksomheden
eller i afdelingen. De har derfor
rigtig stor nytte af at kende hinanden på
tværs af egen virksomhed og på tværs af
virksomheder. Det ved jeg af egen erfaring
fra min tid i en større dansk virksomhed.
Kendskab til kollegers styrker og svagheder
gjorde det nemt at vide, hvem man
skulle spørge om hjælp”, siger Birgitte
Jensen.
”Derfor skal sprogfolk være sammen
med for eksempel ingeniører i en AC-klub,
fordi det ofte er dem, vi arbejder sammen
med i dagligdagen. Et nærmere kendskab
til deres faglighed, arbejdsmetoder og
tænkemåder kan bidrage positivt til det
samarbejde på tværs af faggrænser, som
er så vigtigt for den innovative kraft, vi
skal leve af i fremtiden. Og så har vi ofte
sammenlignelige løn- og ansættelsesvilkår”,
siger Birgitte Jensen.
Fagforeninger er også
samarbejdspartnere
Traditionelt er der en opfattelse af, at de
faglige organisationer er et sted, man
henvender sig, når man er i krise. Det
billede, mener Birgitte Jensen, man skal
forsøge at lave om ved at vise både medlemmer
og virksomhederne, at fagforeningerne
også er samarbejdspartnere.
”De faglige organisationer har brede
kontaktfl ader til medlemmer i andre virksomheder,
og kan derfor trække generelle
tendenser i udviklingen på arbejdsmarkedet,
både fagligt og når det handler om
ansættelsesvilkår. En virksomhedsklub får
muligheden for at deltage i arrangementer
med andre klubber, hvor man med kolleger
kan udveksle erfaringer på tværs af virksomheder”,
forklarer Birgitte Jensen.
”Det er mit indtryk, at rigtig mange er
glade for denne mulighed, fordi det ruster
dem bedre, både til individuelle og kollektive
forhandlinger med arbejdsgiveren.
Desuden er det dejligt at kunne udveksle
erfaringer med fagfæller, der har job, som
ligner ens eget.”
”Jeg synes, der er rigtig mange
åbenlyse fordele ved at indgå i netværk
med både fagfæller og andre faggrupper
på den virksomhed, man er ansat i, og
jeg synes, man skal kaste forsigtigheden
over bord og bare gøre det. En moderne
virksomhed som IBM vil også kunne se
fordelen og ikke blot truslen ved at få fagforeningerne
tættere på”, slutter Birgitte
Jensen.
”Fagforeninger er også samarbejdspartnere”,
mener Birgitte
Jensen, formand for Forbundet
Kommunikation og Sprog
Forbundet Kommunikation og
Sprog organiserer professionelt
uddannede kandidater indenf
or kommunikation, sprog, marketing,
kultur og it. Indtil videre
har 30 medarbejdere i IBM valgt
et medlemskab af Forbundet
Kommunikation og Sprog.
Forbundet Kommunikation og
Sprog har en bred vifte af tilbud
til forbundets godt 6.000 medlemmer.
Vi har hele tiden fokus
både på det enkelte medlem
og på det fællesskab, medlemmerne
kan udvikle sammen.
Som medlem får du individuel
juridisk bistand:
•
•
•
•
FAKTA OM KOMMUNI-
KATION OG SPROG
når din løn skal forhandles
når du skal vide mere om
din ”markedspris”
når din ansættelseskontrakt
skal formuleres
hvis du får problemer i din
ansættelse.
Som medlem får du mulighed
for:
• at deltage i og oprette inspirerende
virtuelle netværk
• at hente inspiration og
træffe fagfæller på gåhjem-møder
• at blive en del af de mange
faglige foreninger inden for
forbundet
• at blive medlem af virksomhedsklubben
på din egen
arbejdsplads
• at deltage på inspirerende
kurser
• at orientere dig i udbuddet
af ledige stillinger.
• Kontante medlemsfordele.
Du får mulighed for at samle
dine faglige medlemskaber ved
også at være medlem af A-kassen
for Journalistik, Kommunikation
og Sprog.
Besøg os på www.kommunikationogsprog.dk.

<strong>Overenskomst</strong> <strong>sikrer</strong>
overtidsbetaling
Fællestillidsmand Kjeld Bülow Olsen
fra Nordic Processor er glad for den
overenskomst, Finansforbundet og
IBM har indgået, fordi den <strong>sikrer</strong> automatiske
lønreguleringer og overtidsbetaling
Af Elisabeth Teisen
Foto: Stig Stasig
I forbindelse med at Nordea og IBM etablerede
et joint venture i november 2003,
betingede medarbejderne i Nordic Processor
sig, at de beholdt deres overenskomst
med Finansforbundet, og at der fra 1. april
2005 skulle indgås en ny overenskomst.
Samtidig fi k de fi k skrevet ind i kontrakten,
at der skulle indgås overenskomst
med Finansforbundet, så længe Nordea er
medejer af Nordic Processor.
Ca. 300 er ansat i det danske selskab.
På nordisk plan er der i alt 900 ansatte i
selskaber i Danmark, Norge, Sverige og
Finland. De løser kun opgaver for Nordea,
der fortsat ejer 40 procent af selskabet.
”Langt hen ad vejen overholder IBM
overenskomsten, og det giver os rigtig
mange fordele i forhold til vores kolleger
i resten af IBM. Noget af det bedste er,
at vi er sikret overtidsbetaling og automatiske
lønreguleringer. Det er ikke kun
højdespringerne og de allerdygtigste, der
har den glæde at se lønnen vokse stille og
roligt i trit med udviklingen for de fl este på
det danske arbejdsmarked”, siger fællestillidsmand
Kjeld Bülow Olsen fra Nordic
Processor.
Forsøg på at undergrave overenskomsten
Han fremhæver tillidsmandssystemet, der
<strong>sikrer</strong>, at der er nogle til at tale kollegernes
sag:
”Vi har haft tilfælde, hvor kolleger følte sig
misbrugte, fordi arbejdspresset var kolossalt.
For dem er det redningen, at de kan
søge hjælp hos tillidsmanden. Tillidsmændene
kan også selv tage initiativ til at fortælle
ledelsen, at noget er ved at gå galt.
Det har vi for eksempel gjort i forbindelse
med, at der en overgang var betænkeligt
mange langtidssyge. Og endelig kan vi
stå vagt om den enkelte i tilfælde af en
konfl ikt med ledelsen og forebygge, at der
lige pludselig kommer et brev med besked
om at søge andet arbejde.”
Men at Kjeld Bülow Olsen er godt
tilfreds betyder ikke, at der ikke fortsat
skal kæmpes for sagen. Nordic Processor
ansætter ikke nye medarbejdere i virksomheden,
men bruger i stedet medarbejdere
ansat i IBM Danmark eller konsulenter fra
eksterne virksomheder — alle uden overenskomst.
marts 2007 - ibm-ansatte - side 9
”Det er jo svært ikke at tolke det som et
forsøg på at undergrave overenskomsten,
og da vi ikke kunne fi nde en løsning med
ledelsen, har vi bedt Finansforbundet om
at rejse en arbejdsretssag”, siger Kjeld
Bülow Olsen.
”Vi har haft tilfælde, hvor kolleger
følte sig misbrugte, fordi
arbejdspresset var kolossalt. For
dem er det redningen, at de kan
søge hjælp hos tillidsmanden”,
siger Kjeld Bülow

side 10 - ibm-ansatte - marts 2007
Vi går med hele vejen
”Vi er en part, IBM bliver nødt til at
forholde sig til, fordi vi har mange
medlemmer i virksomheden. Vi er der,
fordi vores medlemmer ønsker det, og
vi bliver der, så længe de ønsker det,”
siger Kent Petersen, næstformand i
Finansforbundet
Af Elisabeth Teisen
Foto: Stig Stasig
For Finansforbundet er IBM en af de
vigtigste udfordringer i nyere tid. Skulle
nogle have glemt, hvad det egentlig er,
vi skal med fagforeninger, minder den
store amerikanske virksomhed om, hvad
fagforeninger og fri organisationsret skal
gøre godt for.
Medbestemmelse, indfl ydelse på egne
vilkår og rammer der <strong>sikrer</strong>, at medarbejderen
er en ligeværdig part og ikke en
umælende produktionsomkostning. Det er
de centrale værdier, der er på spil.
”Vi er en part, IBM bliver nødt til at
forholde sig til, fordi vi har mange medlemmer
i virksomheden. Vi er der, fordi
vores medlemmer ønsker det, og vi bliver
der, så længe de ønsker det,” siger Kent
Petersen, næstformand i Finansforbundet.
Og han opsummerer, hvordan den
danske model er defi neret ved medarbejdernes
ret til at stille krav til en overens-
komst og deres ret til at lade sig repræsentere
af den aftalepart, de selv vælger.
”Det er jo en grotesk misforståelse,
hvis virksomheden tror, at den kan dække
sig ind ved at fi nde en aftalepart, der sælger
sig selv billigt bare for at komme ind i
varmen. Hvis medarbejderne ikke føler sig
repræsenteret, har en sådan part ingen
som helst legitimitet.”
Og den danske model er ikke bare en
fi ks konstruktion opfundet for at forankre
magten i fagbevægelsen. Det er
en model, der er rost af OECD, en model
som trækker studiekredse til Danmark fra
nær og fjern, og en model som inspirerer
en masse andre lande til tiltag, der
skal modernisere og fremtidssikre deres
arbejdsmarkeder.
Sikrer konkurrenceevnen
For den danske model handler ikke bare
om arbejdspladsen. Den er også forudsætningen
for et fl eksibelt arbejdsmarked,
hvor medarbejderne har gode vilkår og
mulighed for at udvikle deres kompetencer
som kompensation for, at de ikke er
sikret et job i al evighed.
Hvis en virksomhed i perioder har brug
for at skære ned, kan den gøre det uden
at blive brandskattet. Det er en mulighed,
som virksomheder i både Tyskland og
Frankrig kigger misundeligt efter, og som
er med til at sikre dansk konkurrenceevne.
Bevæger man sig endnu længere op
ad abstraktionsstigen er det med til at
sikre stabilitet og sammenhængskraft i et
samfund, der spares for vilde strejker, og
hvor de arbejdsløse er sikret en anstændig
understøttelse, så de holdes fl ydende, til
de fi nder det næste job og ikke marginaliseres
i elendighed.
Grunden under det hele er ordentlige
overenskomster, organisationsretten og
retten til medindfl ydelse.
”Måske er snakken om modeller og
fl exicurity langt fra hverdagen. Man kan
også nøjes med at forestille sig scenariet,
hvor dårlige tider kræver nedskæringer.
Her kan medarbejdere i hele den danske
fi nanssektor tale med om værdien af at
have nogle til at repræsentere sig, forhandle
løsninger og ordentlige vilkår for
dem, der trods alle gode kræfter ikke længere
er arbejde til”, siger Kent Petersen.
På spørgsmålet om, hvor langt Finansforbundet
er villig til at gå for at bevare
retten til at repræsentere de medarbejdere,
der måtte ønske det, falder svaret
kort og kontant.
”Hele vejen. Vi er parat til at gå så
langt, som vores medlemmer ønsker, vi
skal gå. Det betyder, at vi også er klar til
konfl ikt for at vedligeholde og fastholde
overenskomsten. Hvis vores medlemmer
peger den vej, så går vi den”, siger Kent
Petersen.
”Vi er parat til at gå så langt,
som vores medlemmer ønsker,
vi skal gå. Det betyder, at vi
også er klar til konfl ikt for
at vedligeholde og fastholde
overenskomsten”, siger Kent
Petersen

IBM Danmark slipper billigt ved
at indgå overenskomst med HK
Sammenligning mellem udvalgte dele fra overenskomsten mellem IBM
Danmark og HK/Privat fra 30. august 2006 og Finansforbundets standardoverenskomst
indgået med Finanssektorens Arbejdsgiverforening i 2005
IBM/HK Privat Finansforbundets standardoverenskomst
Dækningsområde <strong>Overenskomst</strong>en tager udgangspunkt i Industriens
Funktionæroverenskomst mellem DI og
CO-Industri: ”Funktionærer, som hovedsageligt
er beskæftiget med handels- og kontorarbejde,
som typisk udføres af medarbejdere med en
handels- og kontoruddannelse, og funktionærer,
der som speciale er beskæftiget med edb-arbejde,
som typisk udføres af medarbejdere med en
edb-uddannelse, som for eksempel datamatiker,
datanom, informatikassistent, edb-assistent
eller medarbejdere med tilsvarende kvalifi kationer.”
Løbetid Gælder som lokalaftale i henhold til Industriens
Funktionæroverenskomst § 19, idet den dog er
uopsigelig frem til den 31. marts 2007.
Løn Der er ingen regler om løn. Lønudbetaling
bagud.
Der er ikke sikret lønregulering
Skifteholdstillæg Hverdage kl. 15 til 23 33 procent, kl. 23 til 07.
50 procent. Fredag kl. 23 til mandag kl. 07 100
procent
Arbejdstid Skifteholdsansatte 35 timer pr. uge. Øvrige:
medarbejdere, som har en månedsløn under
28.500 kr. har et arbejdstidsloft på 160, 33
timer pr. måned (37 timer pr. uge). Medarbejdere
som har en månedsløn på 28.500 kr. eller
derover har intet arbejdstidsloft. Flexregler er
gældende. Medarbejdere, som har en månedsløn
på 37.000 kr. eller derovre har ingen højeste
arbejdstid.
Arbejdstidens placering Ingen rammebestemmelser. IBM’s fl extidsordning
er gældende.
Ferietillæg Følger ferieloven – en procent af den ferieberettigede
løn.
<strong>Overenskomst</strong>en gælder alle ansatte, minus
direktionen.
Nuværende overenskomst udløber 31. marts
2008.
Der er anciennitetsbestemmelser og minimumsindplaceringsregler.
Der overenskomstreguleres
hvert år for alle ansatte: 1. juli 2005 med
2,85 procent. 1. juli 2006 med 2,85 procent. 1.
juli 2007 med 2,90 procent. Lønudbetaling forud
Ved skiftehold betales et tillæg på 25 procent
af lønnen. Ved skifteholdsarbejde i tidsrummet
lørdag kl. 06 til mandag kl. 06 samt på søgnehelligdage
kl. 0.00 til 24 betales et ekstra tillæg
på 40 procent af timelønnen.
Skifteholdsansatte 32,5 timer pr. uge. Edb-medarbejdere
36 timer pr. uger. Øvrige ansatte 37
timer pr. uge.
Der er bestemmelser for alle arbejdstidskoncepter.
Der ydes for eksempel ulempebetaling for
arbejde på særlige tidspunkter (25–65 procent
af timelønnen på hverdage før kl. 8 eller efter
kl. 18 og 65–75 procent af timelønnen på lør-,
søn og helligdage).
Tre procent – beregnes af bruttolønnen.
marts 2007 - ibm-ansatte - side 11
FAKTA OM
FINANSFORBUNDET
Finansforbundet er som
fagforening et forpligtende
fællesskab, der understøtter
det enkelte medlem i at skabe
det bedste arbejdsliv ved at
varetage økonomiske, faglige
og sociale interesser.
Finansforbundet indgår overenskomster
og varetager interesser
for alle ansatte i og med
relation til fi nanssektoren.
IT-klubben er Finansforbundets
faglige fællesskab for
IT-medlemmer. Det betyder, at
medlemmerne har et forum,
hvor deres IT-faglighed og de
IT-faglige problemstillinger kan
bringes til debat.
Vi tilbyder
•
•
•
•
Råd og vejledning - bl.a.
om pension, barsel, sygedagpenge,
børns sygdom,
arbejdsskader og ledighed
Hjælp til karriere og
jobsøgning - læs mere på
fi nansjob.dk
Kontante fordele - f.eks.
har vi en meget fordelagtig
forsikringsordning
Personlig udvikling - f.eks.
medlemskurser om livsstil,
stress og personlig planlægning.
Kontingentet er 225 kr. pr.
måned, det halve for deltid. Du
har mulighed for at være dobbeltmedlem
af både Finansforbundet
og Prosa — kontingentet
er så kr. 325.
FTF-A er arbejdsløshedskasse
for Finansforbundet. Kontingentet
er 364 kr. pr. måned. Se
mere på www.ftf-a.dk
Medlemstal IBM: 1.000
Medlemstal samlet: 52.000

En overenskomst <strong>sikrer</strong> ro
fortsat fra forsiden
Fællestillidsmand Carsten Hald, IBM SDC
med til at prioritere. Gennem årene har
det blandt andet været længere barsel
med løn, omsorgsdage, ret til uddannelse,
højere indskud på pensionskontoen og
regler for overtid og overtidsbetaling.
Lønnen fi k også altid et på nøk opad med
garanterede automatiske lønstigninger.
<strong>Overenskomst</strong> løber ud næste år
Da IBM overtog DM Data og Mærsk Data
og dermed videreførte DM Data som IBM
SDC, forpligtede IBM sig til i IBM SDC at
beholde den overenskomst, der gjaldt
for de i alt ca. 1.100 medarbejdere, der
skiftede arbejdsgiver ved den lejlighed. En
overenskomst der løber ud 1. april 2008.
Nu frygter både Stefan Jørgensen og
hans kolleger i IBM SDC, at IBM ikke vil gå
FINANSFORBUNDET
ET STÆRKT FORBUND
Finansforbundet er for dig, som vil have
med til at forny den overenskomst, som
for dem er garantien for medindfl ydelse
og ordnede arbejds- og lønforhold, og ikke
mindst sikring af reallønnen.
”På mange måder har vi jo gode vilkår
i IBM, men der er et helt andet perspektiv
i som lønmodtager at have indfl ydelse.
Vi har været vant til et system, hvor vi
indbyrdes kunne diskutere, hvad der var
vigtigt for os. Det kunne vi så gå til arbejdsgiverne
med og prøve at forhandle
igennem, ligesom vi på fl ere områder har
tilpasset overenskomsten med lokalaftaler.
Det er et system, der passer vældigt godt
til det danske arbejdsmarked med modne,
selvbevidste og engagerede medarbejdere”,
supplerer Carsten Hald, der også er
fællestillidsmand.
indfl ydelse på din egen situation
faglig og personlig udvikling
et sikkerhedsnet, når det uforudsete hænder
en stærk forhandler af dine løn- og arbejdsvilkår
en IT-klub, hvor du kan mødes med fagfæller FÅ MERE AT VIDE PÅ
WWW.FINANSFORBUNDET.DK
ELLER TELEFON 32 96 46 00
”Jeg er ikke helt sikker på, at overgang til
vilkår, der minder om dem, der aftalt i den
nye overenskomst med HK, kan matche
den arbejdsglæde, loyalitet, vilje til at give
den en ekstra skalle, og dermed produktivitet,
der hidtil er lagt for dagen. Det
vil kræve supplerende lokalaftaler af god
kvalitet”, tilføjer han.
Kanal til at løse konfl ikter
En anden væsentlig funktion ved overenskomsten
er, at den er grundlaget for
et fagligt system med tillidsmænd, der til
dagligt kan tage konfl ikter og problemer
op i virksomheden og løse dem med
ledelsen før de går i hårdknude, og et
samarbejdsudvalg, hvor medarbejdernes
repræsentanter kan drøfte de mere principielle
forhold og perspektiver med den
øverste ledelse.
”Det er et vældigt sundt princip, at
man kan gå til sin tillidsmand, hvis man
bliver uenig med sin chef, og at tillidsmanden
kan tage problemer op med ledelsen
uden at skulle være bange for at miste sit
job, fordi tillidsmanden er sikret via overenskomstens
aftale om fagligt arbejde”,
siger Carsten Hald.
Samtidig <strong>sikrer</strong> aftalen, at tillidsmanden
får fri til at uddanne sig, så kollegerne
får en kompetent talsperson, der ved
noget om forhandling, kommunikation,
konfl iktløsning, arbejdsforhold, arbejdsmarkedsregler
m.m.
Ifølge de to fællestillidsmænd er tillidsrepræsentanter
i den branche, de kommer
fra, faktisk også ekstra loyale over for
deres arbejdsgiver.
”Også i IBM kan fl ere ting i yderste
konsekvens koste jobbet, det betyder, at
mange holder meget lav profi l. Og det er
rigtig skidt for arbejdsmiljøet. Det er også
skidt, når der ikke er en talsperson, der
kan samle de kollektive erfaringer sammen
og kommunikere dem videre til ledelsen.
På den måde får mange arbejdsmiljøproblemer,
som for eksempel stress, lov til
at vokse sig alt for store”, siger Stefan
Jørgensen.
Medarbejderne skal respekteres
Uden regler for samarbejde er medarbejderne
prisgivet arbejdsgiverens forgodtbefi
ndende, og det strider mod den ånd, der
hersker på det danske arbejdsmarked.
”Vi taler så meget om, at indvandrere
skal respektere vores kultur og vores
normer. Det skal ikke bare være et krav til
de svage. Det gælder også for en så stærk
og ressourcefuld spiller på det danske
arbejdsmarked som IBM. Det dur ikke, at
alle tråde går mod USA, og at regler blot
bliver begrundet med, at sådan er det
i IBM. Medarbejderne skal respekteres,
og vi skal kunne tale os frem til løsninger.
Derfor er det vigtigt, at IBM fornyer
overenskomsten, og det skal være med en
part, som medarbejderne respekterer og
går ind for. IBM skal ikke shoppe rundt og
hen over hovedet på medarbejderen indgå
aftale med den organisation, der byder sig
billigst til”, siger Stefan Jørgensen.