september 2010 - Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

sejlerne sig over at rigge jollerne til. Der var
skam ingen rullende øjne eller ”arhg, helt
ærligt, jeg har været s…. tidligt oppe”. Næ,
nej, ikke hos vores sejlere.
Vi havde inddelt sejlerne efter, hvor meget
erfaring de havde på vandet. Jeg fik i år
begynderholdet og så meget frem til at lære
de fantastiske unger, hvordan man sejler
bidevind. Så, der blev fyret op i motoren på
Handy Anden og fuld af begejstring sejler
mine 6 sejlere ud på Vordingborg Sund.
Vi snakkede undervejs lidt omkring, hvordan
sejlet skal stå, når vi har kurs mod vinden. Jeg
tænkte, at vi gemmer tickles til senere.
MEN, det kan godt være at poderne til dels
havde bommen stående over agterspejlets
kant, men roret kunne altså stadig dreje.
Pludselig havde feltet delt sig i to. 4 sejlere
var stadig på bidevind, mens 2 var faldet i
snak og havde valgt at sejle efter tangklyngerne
på en plat læns i stedet. Der blev
gasset op i motoren og de to vildfarende
ællinger blev hentet tilbage til feltet. Et felt,
der ikke længere var eksisterende, fordi 2
af de oprindelige 4 var på halvvind og de
resterende 2 nogenlunde holdt kursen, men
var inde på så grundt vand, at den ene rent
faktisk gik på grund. Vi fik feltet samlet igen
og snakket lidt om grundreglerne i bidevind
og så tog vi igen samlet kurs mod vinden.
K Ø S - S E J L S P O R T
9
Et sælsomt syn, for de 2 sejlere, der havde
jagtet tangklyngerne i stedet for bidevinden,
havde nu masserne hængende over rælingen.
I løbet af ugen skulle kommandoen ”hiv sejlet
ind til kanten af jollen” have stadfæstet sig så
meget i sejlernes sind, at de dels drømte om
det om natten og dels havde overskud til at
råbe samme kommando til træneren under
voksensejladsen. Og helt begrundet, for sejlet
var faktisk ikke hevet helt ind.
Vejret var jo med os hele ugen, så frokost
og aftensmad blev indtaget på græsplænen
foran huset. Efter endt sejlads og aftensmad,
gik turen, helt i overensstemmelse med traditionen,
til plænerne for foden af Gåsetårnet.
Her udkæmpes slag i rundbold af alle sejlere
og voksne, der kan måle sig med de slag,
som vores forfædre på Valdemar Atterdags
tid kæmpede mod fjendtlige tropper. Vi havde
en sejler med, der har deltaget 6 år i træk.
Og, hans hold har tabt 6 år i træk. Dette år
ville være hans sidste lejr, så alt blev sat ind
på at sikre sejren. At de var bagud på point,
var åbenbart udelukkende dommerens skyld
og kunne kun rettes op ved at så tvivl om
dommerens ædruelighed.
Samme dommer blev første aften indkaldt
af et panel af de ældste sejlere, der mente,
at denne udviste så ringe evner i domsaf-