'Ghettoer - hvad er probelemet?' 30.11. 2010

Foredrag
Det betyder også, at det kan give problemer for bebyggelserne, hvis blot
nogle få ikke følger de nødvendige normer for adfærd. Det blev en væsentlig
problemstilling for os, og de skal jeg vende tilbage til.
Jeg vil dele min præsentation op i to dele. Først vil jeg sige noget om resultaterne
fra forskningsprojektet og dernæst noget om, hvad de kan betyde for
en strategi for de udsatte boligområder.
Naboskab og netværk
Først noget naboskab og netværk i bebyggelserne.
Der er mange fortællinger om beboernes liv med hinanden. Der bruges ord
som parallelsamfund, familiedynastier o.l. Typisk ord der signalerer, at beboerne
er tætte med hinanden.
Det fandt vi ikke. Jeg kan ikke udelukke, at der i områderne er sådanne fællesskaber,
men det er ikke sandsynligt, at det er almindeligt.
Naboskab
Først noget om naboskaberne.
Beboerne i de tre områder havde gennemgående et naboskab, som man
har i mange andre boligområder.
Nogen kender hinanden andre gør ikke. Man hilser normalt på hinanden.
Nogen småsnakker når man mødes på trappen. De fleste er venlige overfor
naboerne og der er en stor hjælpsomhed. De fleste er ikke i tvivl om at de
kan få hjælp fra naboen, hvis de mangler noget sukker, hvis de har brug for
en hånd til at flytte noget, osv. Man er generelt trygge ved sine naboer.
Det var i undersøgelsen de færreste, der plejede social samvær med en nabo.
Der var dog en mindre og måske ikke ligegyldig forskel fra det normale naboskab.
Vi er i storbyens naboskaber vant til, at naboen godt kan være en, vi
ikke forholder os til. Vi er vant til, at naboen godt kan være en fremmed, som
en anonym person.
Der var mange eksempler på, at beboerne ikke accepterede, at naboen blot
var en anonym person, der boede inde ved siden af. En nabo var for mange
en, man ville have en relation til.
En beboer med dansk baggrund fortalte f.eks., at hun da hun flyttede ind, så
bankede flere af naboerne på hos hende og bød hende velkommen. Det var
ikke, fordi de efterfølgende dyrkede tæt kontakt, men naboerne var derefter
for hende ikke blot nogle, der boede inde ved siden af. Naboerne var personer
hun følte sig godt tilpas med og let kunne kontakte, hvis hun ville.
Der var for hende sket det at naboerne ikke var fremmede eller anonyme –
det var mennesker som hun havde en relation til. Det er et ikke uvæsentligt
skifte.
Men uanset dette, så var naboskaberne som vi kender dem i andre bebyggelser.
Naboskaber fungerer på tværs af etniske skel. Det var selvfølgelig ofte lettere
at have kontakt til nogen fra ens egen etnisk gruppe, men de fleste bebo-