'Ghettoer - hvad er probelemet?' 30.11. 2010
'Ghettoer - hvad er probelemet?' 30.11. 2010
'Ghettoer - hvad er probelemet?' 30.11. 2010
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Foredrag<br />
Ghetto<strong>er</strong> – <strong>hvad</strong> <strong>er</strong> problemet<br />
Knud Erik Hansen, seniorforsk<strong>er</strong><br />
Foredrag holdt på Socialdemokratiets Integrationskonf<strong>er</strong>ence<br />
på Christiansborg den 30. novemb<strong>er</strong> <strong>2010</strong><br />
Indledning<br />
Jeg vil g<strong>er</strong>ne sige tak for at få lejlighed til at præsent<strong>er</strong>e vores resultat<strong>er</strong> fra<br />
det forskningsprojekt om livet i multietniske boligområd<strong>er</strong>, som vi har gennemført<br />
på SBi.<br />
Vi havde to opgav<strong>er</strong>. Den ene var at afdække konflikt<strong>er</strong> i forbindelse med de<br />
voksnes adfærd – altså spørgsmålet, <strong>hvad</strong> <strong>er</strong> det, d<strong>er</strong> ikke fung<strong>er</strong><strong>er</strong> og hvorfor<br />
fung<strong>er</strong><strong>er</strong> det ikke.<br />
Den anden opgave i projektet var at se på, hvilket liv bebo<strong>er</strong>ne havde med<br />
hinanden - i sær som nabo<strong>er</strong> – og hvordan håndt<strong>er</strong>ede konflikt<strong>er</strong>.<br />
Skal jeg sige det kort, så har det været vores opgave at se på livet i bebyggels<strong>er</strong>ne<br />
gennem bebo<strong>er</strong>nes øjne.<br />
Det var ikke vores opgave specielt at se på de unges adfærd, men det viste<br />
sig i løbet af und<strong>er</strong>søgelsen, at den ballade som nogle unge lav<strong>er</strong> betød rigtigt<br />
meget for livet i bebyggelsen. Vi inddrog d<strong>er</strong>for også konsekvens<strong>er</strong>ne af<br />
disse unges adfærd for livet i bebyggels<strong>er</strong>ne.<br />
Vi har i sær hentet information fra tre områd<strong>er</strong> – alle dengang udpeget som<br />
hørende til de 39 mest udsatte – men tre områd<strong>er</strong> med forskellig karakt<strong>er</strong>, så<br />
vi havde mulighed for at dække forskellige forudsætning<strong>er</strong>.<br />
I disse områd<strong>er</strong> har vi haft int<strong>er</strong>views i form af 1½-2 tim<strong>er</strong> samtal<strong>er</strong> med 70<br />
husstande og 30 professionelle. Ca. 2/3 bebo<strong>er</strong>ne i de tre områd<strong>er</strong> havde<br />
anden etnisk baggrund end dansk.<br />
Vi har endvid<strong>er</strong>e i yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e 10 boligområd<strong>er</strong> int<strong>er</strong>viewet bebo<strong>er</strong>rådgiv<strong>er</strong>e og<br />
tilsvarende professionelle med praktisk kendskab til livet i bebyggels<strong>er</strong>ne.<br />
Om at bo sammen<br />
Vi har kaldt rapporten for 'Om at bo sammen i et multietnisk boligområde'.<br />
Det <strong>er</strong> at bo i en bebyggelse <strong>er</strong> som slags bofællesskab. Ikke sådan at man<br />
nødvendigvis sidd<strong>er</strong> lårene af hinanden. Men fordi man <strong>er</strong> afhængige af hinanden.<br />
Man <strong>er</strong> afhængige af at man tag<strong>er</strong> hensyn til hinanden og at man<br />
følg<strong>er</strong> de norm<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> nødvendige for at bebyggelsen fung<strong>er</strong><strong>er</strong>.<br />
Knud Erik Hansen<br />
17. decemb<strong>er</strong> <strong>2010</strong><br />
Journal nr. 711-039
Foredrag<br />
Det betyd<strong>er</strong> også, at det kan give problem<strong>er</strong> for bebyggels<strong>er</strong>ne, hvis blot<br />
nogle få ikke følg<strong>er</strong> de nødvendige norm<strong>er</strong> for adfærd. Det blev en væsentlig<br />
problemstilling for os, og de skal jeg vende tilbage til.<br />
Jeg vil dele min præsentation op i to dele. Først vil jeg sige noget om resultat<strong>er</strong>ne<br />
fra forskningsprojektet og d<strong>er</strong>næst noget om, <strong>hvad</strong> de kan betyde for<br />
en strategi for de udsatte boligområd<strong>er</strong>.<br />
Naboskab og netværk<br />
Først noget naboskab og netværk i bebyggels<strong>er</strong>ne.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> mange fortælling<strong>er</strong> om bebo<strong>er</strong>nes liv med hinanden. D<strong>er</strong> bruges ord<br />
som parallelsamfund, familiedynasti<strong>er</strong> o.l. Typisk ord d<strong>er</strong> signal<strong>er</strong><strong>er</strong>, at bebo<strong>er</strong>ne<br />
<strong>er</strong> tætte med hinanden.<br />
Det fandt vi ikke. Jeg kan ikke udelukke, at d<strong>er</strong> i områd<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> sådanne fællesskab<strong>er</strong>,<br />
men det <strong>er</strong> ikke sandsynligt, at det <strong>er</strong> almindeligt.<br />
Naboskab<br />
Først noget om naboskab<strong>er</strong>ne.<br />
Bebo<strong>er</strong>ne i de tre områd<strong>er</strong> havde gennemgående et naboskab, som man<br />
har i mange andre boligområd<strong>er</strong>.<br />
Nogen kend<strong>er</strong> hinanden andre gør ikke. Man hils<strong>er</strong> normalt på hinanden.<br />
Nogen småsnakk<strong>er</strong> når man mødes på trappen. De fleste <strong>er</strong> venlige ov<strong>er</strong>for<br />
nabo<strong>er</strong>ne og d<strong>er</strong> <strong>er</strong> en stor hjælpsomhed. De fleste <strong>er</strong> ikke i tvivl om at de<br />
kan få hjælp fra naboen, hvis de mangl<strong>er</strong> noget sukk<strong>er</strong>, hvis de har brug for<br />
en hånd til at flytte noget, osv. Man <strong>er</strong> gen<strong>er</strong>elt trygge ved sine nabo<strong>er</strong>.<br />
Det var i und<strong>er</strong>søgelsen de færreste, d<strong>er</strong> plejede social samvær med en nabo.<br />
D<strong>er</strong> var dog en mindre og måske ikke ligegyldig forskel fra det normale naboskab.<br />
Vi <strong>er</strong> i storbyens naboskab<strong>er</strong> vant til, at naboen godt kan være en, vi<br />
ikke forhold<strong>er</strong> os til. Vi <strong>er</strong> vant til, at naboen godt kan være en fremmed, som<br />
en anonym p<strong>er</strong>son.<br />
D<strong>er</strong> var mange eksempl<strong>er</strong> på, at bebo<strong>er</strong>ne ikke accept<strong>er</strong>ede, at naboen blot<br />
var en anonym p<strong>er</strong>son, d<strong>er</strong> boede inde ved siden af. En nabo var for mange<br />
en, man ville have en relation til.<br />
En bebo<strong>er</strong> med dansk baggrund fortalte f.eks., at hun da hun flyttede ind, så<br />
bankede fl<strong>er</strong>e af nabo<strong>er</strong>ne på hos hende og bød hende velkommen. Det var<br />
ikke, fordi de eft<strong>er</strong>følgende dyrkede tæt kontakt, men nabo<strong>er</strong>ne var d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong><br />
for hende ikke blot nogle, d<strong>er</strong> boede inde ved siden af. Nabo<strong>er</strong>ne var p<strong>er</strong>son<strong>er</strong><br />
hun følte sig godt tilpas med og let kunne kontakte, hvis hun ville.<br />
D<strong>er</strong> var for hende sket det at nabo<strong>er</strong>ne ikke var fremmede ell<strong>er</strong> anonyme –<br />
det var mennesk<strong>er</strong> som hun havde en relation til. Det <strong>er</strong> et ikke uvæsentligt<br />
skifte.<br />
Men uanset dette, så var naboskab<strong>er</strong>ne som vi kend<strong>er</strong> dem i andre bebyggels<strong>er</strong>.<br />
Naboskab<strong>er</strong> fung<strong>er</strong><strong>er</strong> på tværs af etniske skel. Det var selvfølgelig ofte lett<strong>er</strong>e<br />
at have kontakt til nogen fra ens egen etnisk gruppe, men de fleste bebo-
Foredrag<br />
<strong>er</strong>e var vant til, at naboen havde anden etnisk baggrund, og det var som udgangspunkt<br />
ikke noget problem.<br />
Netværk<br />
Mens bebo<strong>er</strong>ne fung<strong>er</strong>ede på tværs af etniske skel som nabo<strong>er</strong>, så var d<strong>er</strong>es<br />
netværk i bebyggelsen oftest klart afgrænset til andre bebo<strong>er</strong>e med<br />
samme etniske baggrund.<br />
De bebo<strong>er</strong>e, som indgik i bebo<strong>er</strong>nes netværk var mest som venn<strong>er</strong> og bekendte.<br />
Vi mødte ikke noget, d<strong>er</strong> kunne karakt<strong>er</strong>is<strong>er</strong>es som parallelsamfund<br />
– uden at jeg skal h<strong>er</strong> skal komme ind på <strong>hvad</strong> et parallelsamfund <strong>er</strong>.<br />
De fleste bebo<strong>er</strong>e havde dog langt fra altid d<strong>er</strong>es væsentlige etniske netværk<br />
i bebyggelsen. Det etniske netværk rakte typisk ud ov<strong>er</strong> bebyggelsen.<br />
Vi mødte dog et-to etniske netværk, d<strong>er</strong> var stærke inden for selve boligområdet.<br />
Kun meget få af dem, vi snakkede med, havde familie i boligområdet. Det<br />
udelukk<strong>er</strong> ikke, at d<strong>er</strong> kan være familienetværk, men det sig<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
mange, d<strong>er</strong> ikke har et familienetværk i boligområdet.<br />
Myt<strong>er</strong> og gen<strong>er</strong>alis<strong>er</strong>ing<strong>er</strong><br />
Vi havde på forhånd fået at vide, at d<strong>er</strong> var mange gnidning<strong>er</strong> de etniske<br />
grupp<strong>er</strong> imellem. Vi mødte noget, men det var ov<strong>er</strong>hovedet ikke det domin<strong>er</strong>ende.<br />
De fleste var mest lidt indiff<strong>er</strong>ente ov<strong>er</strong>for de andre grupp<strong>er</strong>. De levede<br />
d<strong>er</strong>es eget liv og det gjorde de andre så også. Mange gav udtryk for, at<br />
de ikke kunne se nogen forskel på den måde de forskellige etniske mindretal<br />
fung<strong>er</strong>ede på, og at de ikke vurd<strong>er</strong>ede folk eft<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es etnicitet.<br />
Når d<strong>er</strong> var negative fortælling<strong>er</strong> om de andre, så var det en syndebukke<br />
fortælling – det <strong>er</strong> de andre d<strong>er</strong> lav<strong>er</strong> ulykk<strong>er</strong> og opfør<strong>er</strong> sig fork<strong>er</strong>t.<br />
Det var især somali<strong>er</strong>ne d<strong>er</strong> var syndebukke. Når dansk<strong>er</strong>e havde negative<br />
fortælling<strong>er</strong>, så var det m<strong>er</strong>e blot indvandr<strong>er</strong>e – ikke nogen specifikke grupp<strong>er</strong>.<br />
Tilfredse med boligområd<strong>er</strong>ne<br />
Gen<strong>er</strong>elt var bebo<strong>er</strong>ne godt tilfredse med d<strong>er</strong>es boligområde.<br />
Men d<strong>er</strong> var også problem<strong>er</strong>. Jeg vil dele dem ind i to grupp<strong>er</strong>. Den ene <strong>er</strong>,<br />
<strong>hvad</strong> jeg vil kalde praktiske problem<strong>er</strong>, som f.eks. håndt<strong>er</strong>ing af affald. Den<br />
anden <strong>er</strong> problem<strong>er</strong> med nogle unges adfærd.<br />
De praktiske problem<strong>er</strong><br />
Da vi startede vores forskningsprojekt var det langt fra klart om og <strong>hvad</strong> d<strong>er</strong><br />
var af problem<strong>er</strong> med de voksnes adfærd. Når vi søgte på i mat<strong>er</strong>iale, så var<br />
de altid problem<strong>er</strong> med de unge, d<strong>er</strong> dukkede op.
Foredrag<br />
Vi tog d<strong>er</strong>for rundt i 14 bebyggels<strong>er</strong> (et par stykk<strong>er</strong> klarede vi dog pr. telefon)<br />
og snakkede med bebo<strong>er</strong>rådgiv<strong>er</strong> o.l. d<strong>er</strong> kendte til livet i bebyggels<strong>er</strong>ne.<br />
Det gav os en liste på en række emn<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var værd at se nærm<strong>er</strong>e på og<br />
høre hvordan bebo<strong>er</strong>ne oplevede dem. Det var bl.a.:<br />
Larm<br />
Renlighed i fællesområd<strong>er</strong>ne<br />
Affald<br />
Parabol<strong>er</strong><br />
Brug af vask<strong>er</strong>i<strong>er</strong><br />
Brug af trapp<strong>er</strong>um<br />
Voksnes ansvar for børn<br />
Fugt i lejlighed<strong>er</strong>ne<br />
Bebo<strong>er</strong>demokratiet<br />
Myt<strong>er</strong> om andre grupp<strong>er</strong><br />
Sprog<br />
Værdiskred<br />
Manglende social kontrol<br />
Adfærd i forhold til nabo<strong>er</strong><br />
I de tre bebyggels<strong>er</strong> vi havde valgt ud, koncentr<strong>er</strong>ede vi vores int<strong>er</strong>views i tre<br />
opgange i hv<strong>er</strong> bebyggelse. En af disse skulle være den med flest problem<strong>er</strong><br />
– en anden skulle være velfung<strong>er</strong>ende og den tredje skulle være almindelig.<br />
Det <strong>er</strong> selvfølgelig tolkbare kategori<strong>er</strong>, men essensen var, at vi også skulle<br />
have fat på en opgang med problem<strong>er</strong>.<br />
Det vi mødte var på ingen måde massive problem<strong>er</strong> nabo<strong>er</strong>ne imellem. Når<br />
d<strong>er</strong> var problem<strong>er</strong>, så var det typisk en husstand, d<strong>er</strong> gav anledning til problem<strong>er</strong><br />
og de andre i opgangen vidste godt, hvem det var. Og det var vores<br />
indtryk, at det var de færreste opgange, d<strong>er</strong> havde markante problem<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> var et forhold, som var typisk for bebo<strong>er</strong>nes oplevels<strong>er</strong>. Når de sk<strong>er</strong> noget,<br />
d<strong>er</strong> klart bryd<strong>er</strong> norm<strong>er</strong>ne, så huskes det i lang tid. D<strong>er</strong> var f.eks. en bebo<strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong> fortalte om en bebo<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> havde smidt en sort affaldssæk ud af<br />
altanen – for tre år siden.<br />
Små normbrud, d<strong>er</strong> gentages, <strong>er</strong> også noget d<strong>er</strong> sætt<strong>er</strong> spor hos nabo<strong>er</strong>ne.<br />
En bebo<strong>er</strong> med dansk baggrund kunne ikke klare, at naboen børn eft<strong>er</strong>lod<br />
krumm<strong>er</strong> o.l. på trappen og gik fl<strong>er</strong>e gange ud og tørrede det op.<br />
Tilbage står et væsentligt spørgsmål. Er det mange ell<strong>er</strong> få d<strong>er</strong> har en adfærd<br />
med alvorlige normbrud.<br />
De information<strong>er</strong> som vi har, tyd<strong>er</strong> på, at det gen<strong>er</strong>elt <strong>er</strong> få, d<strong>er</strong> står bag unod<strong>er</strong>ne.<br />
Og selvom det <strong>er</strong> de få, så kan nogle normbrud godt komme til at se ud som<br />
om det <strong>er</strong> mange, d<strong>er</strong> ikke følg<strong>er</strong> norm<strong>er</strong>ne.<br />
D<strong>er</strong> var nogle problem<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var til at se. D<strong>er</strong> var affald d<strong>er</strong> blev stillet fork<strong>er</strong>t<br />
og storskrald, d<strong>er</strong> ikke kom hen, hvor det skulle være. D<strong>er</strong> var en opgang,<br />
hvor en af bebo<strong>er</strong>nes børn smed de avis<strong>er</strong>, som de ikke fik uddelt ned i<br />
trappeskakten og så kunne de ligge d<strong>er</strong> til d<strong>er</strong> næste gang blev gjort rent.<br />
D<strong>er</strong> var fl<strong>er</strong>e fortælling<strong>er</strong> om ting, d<strong>er</strong> blev stillet i kæld<strong>er</strong>en som reelt var<br />
noget, d<strong>er</strong> skulle smides væk.<br />
Vi mødte ingen, d<strong>er</strong> syntes det var ok med 'gris<strong>er</strong>i' på trappen, så hvis det<br />
var mange d<strong>er</strong> stod bag, så <strong>er</strong> d<strong>er</strong> mange, d<strong>er</strong> gør noget, de ikke selv ac-
Foredrag<br />
cept<strong>er</strong><strong>er</strong>, og det <strong>er</strong> ikke vores samlede indtryk fra dem, vi talte med. For de<br />
fleste var det vigtigt, at d<strong>er</strong> var rent på trapp<strong>er</strong>ne.<br />
Tilsvarende satte de fleste også pris på, at d<strong>er</strong> ikke flød med henkastet papir<br />
flask<strong>er</strong> m.m. på udeareal<strong>er</strong> og i alle områd<strong>er</strong>ne gjorde ejendomsadministrationen<br />
en stor indsats for at fj<strong>er</strong>ne det, så det ikke kom til at præge bebyggels<strong>er</strong>ne.<br />
D<strong>er</strong> var en vis rummelighed ov<strong>er</strong>for renlighed på trappen. Fl<strong>er</strong>e gav udtryk<br />
for, at når d<strong>er</strong> var børn og d<strong>er</strong> var i nogle opgange mange børn, så ville<br />
trapp<strong>er</strong>ne være m<strong>er</strong>e snavsede.<br />
De fleste syntes, d<strong>er</strong> var larm i områd<strong>er</strong>ne, og d<strong>er</strong> var meget forskellige<br />
tærskl<strong>er</strong> for, hvornår lyde blev til larm.<br />
D<strong>er</strong> var også en vis rummelighed ov<strong>er</strong> for larm – Vi skal jo alle være h<strong>er</strong> var<br />
en holdning, d<strong>er</strong> gik igen. Det var også lett<strong>er</strong>e at accept<strong>er</strong>e larm fra nabo<strong>er</strong><br />
man kendte og havde et godt forhold til – og fra børn.<br />
Jeg skal ikke gå i detalj<strong>er</strong> med alle problem<strong>er</strong>ne, men i stedet nævne en gen<strong>er</strong>el<br />
tendens i bebo<strong>er</strong>nes bedømmelse af dem.<br />
Når det drejede sig om problem<strong>er</strong> i forhold til norm<strong>er</strong> d<strong>er</strong> udspring<strong>er</strong> af almindelig<br />
omgang mellem mennesk<strong>er</strong>, så var d<strong>er</strong> en gen<strong>er</strong>el accept af norm<strong>er</strong>ne.<br />
F.eks. skulle d<strong>er</strong> være rent i opgange og på altangangene og i kældrene.<br />
Når d<strong>er</strong> d<strong>er</strong>imod var tale om norm<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ikke kom fra det daglige liv, så var<br />
mange bebo<strong>er</strong>e uforstående ov<strong>er</strong>for dem.<br />
Det gjaldt regl<strong>er</strong>ne for parabol<strong>er</strong>. Som jeg s<strong>er</strong> dem, så udspring<strong>er</strong> de grundlæggende<br />
af en dansk bygningskultur, hvor vi ikke vil have sådanne himstregims<strong>er</strong><br />
hængende på mur<strong>er</strong>ne.<br />
Tilsvarende med sko på trappen. Regl<strong>er</strong>ne h<strong>er</strong>for komm<strong>er</strong> fra brandmyndighed<strong>er</strong>ne.<br />
Det var d<strong>er</strong> ikke rigtigt nogle af bebo<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> kunne hidse op ov<strong>er</strong>. Det var<br />
da ok at have sko på trappen, men når nu selskabet sagde, at de skulle ind,<br />
så var d<strong>er</strong> mange, d<strong>er</strong> tog dem indenfor. Men d<strong>er</strong> var også nogen, d<strong>er</strong> ikke<br />
gjorde det, og det var ok for de andre bebo<strong>er</strong>e i opgangen.<br />
Handlemåd<strong>er</strong><br />
Vi så mange eksempl<strong>er</strong> på, at nabo<strong>er</strong>ne selv klarede problem<strong>er</strong> med støj, og<br />
gris<strong>er</strong>i på trapp<strong>er</strong>ne m.m. og også i nogle tilfælde med affald.<br />
Det var lidt svær<strong>er</strong>e med det, som man ikke kunne sætte en afsend<strong>er</strong> på –<br />
affald ved contain<strong>er</strong>en, papir på friareal<strong>er</strong>ne, affald kæld<strong>er</strong>en, snavsede vask<strong>er</strong>i<strong>er</strong><br />
Når en nabo gjorde noget, d<strong>er</strong> brød norm<strong>er</strong>ne, så var d<strong>er</strong> ofte en ell<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e<br />
bebo<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong> reag<strong>er</strong>ede direkte ov<strong>er</strong>for naboen.<br />
Når d<strong>er</strong> var et netværk af bebo<strong>er</strong>e i en opgang – altså når man snakkede<br />
sammen, så styrkede det klart den sociale kontrol.<br />
Bebo<strong>er</strong>e med dansk baggrund var gen<strong>er</strong>elt gode til alene at tage initiativ,<br />
hvis d<strong>er</strong> var noget, d<strong>er</strong> ikke fung<strong>er</strong>ede. Bebo<strong>er</strong>e med indvandr<strong>er</strong>baggrund<br />
gik d<strong>er</strong>imod oft<strong>er</strong>e sammen og fik ændret på forholdene.<br />
I nogle tilfælde inddrog man også ejendomsadministrationen, hvis man ikke<br />
kunne komme nogen vegne med naboen. D<strong>er</strong> var dog også et eksempel på,
Foredrag<br />
at bebo<strong>er</strong>ne bevidst undlod at gå vid<strong>er</strong>e til administrationen, da de frygtede<br />
at det kunne medføre at de bebo<strong>er</strong>e de var utilfredse med blev smidt ud.<br />
De unge<br />
Selvom om nogle af de praktiske problem<strong>er</strong>, jeg har nævnt kunne være irrit<strong>er</strong>ende,<br />
så var det gen<strong>er</strong>elt ikke noget, d<strong>er</strong> havde et omfang, så de afgørende<br />
for bebo<strong>er</strong>nes trivsel.<br />
Den ballade, som nogle unge lavede i boligområdet betød imidl<strong>er</strong>tid rigtigt<br />
meget for mange – også selvom de ikke selv havde set det ell<strong>er</strong> været ud for<br />
noget. Når vi spurgte til ballade, så fortalte fl<strong>er</strong>e, at de havde hørt om det i<br />
medi<strong>er</strong>ne – men altså ikke selv set det.<br />
Selvom d<strong>er</strong> ikke var ballade hv<strong>er</strong> dag – det var d<strong>er</strong> langt fra, så var balladen<br />
en del af hv<strong>er</strong>dagen. Det var noget man huskede. Den var en del af ungdomskultur,<br />
som jo også var til stede selvom d<strong>er</strong> ikke var begivenhed<strong>er</strong> med<br />
ballade. Og hv<strong>er</strong> gang man hørte om balladen blev man mindet om denne<br />
ungdomskultur.<br />
Jeg vil trække fem konsekvens<strong>er</strong> af balladen frem.<br />
For det første oplevede mange, at<br />
d<strong>er</strong>es boligområde fik et meget dårligt ry som følge af balladen – og et ry,<br />
som mange ikke syntes passede med dagligdagen – men mange følte sig<br />
stemplet, når de måtte sige, at de kom fra bebyggelsen.<br />
Mange oplevede også, at de på grund af balladen blev stemplet som indvandr<strong>er</strong><br />
og indirekte draget til ansvar for det. Mange ønskede af den grund<br />
fl<strong>er</strong>e dansk<strong>er</strong>e ind i bebyggelsen. Så kunne man jo ikke sige, at det var på<br />
grund af indvandr<strong>er</strong> og dårlig integration.<br />
For det andet<br />
var det for forældre med børn var det en meget konkret virkelighed. De fleste<br />
var udtalt n<strong>er</strong>vøse for, at d<strong>er</strong>es børn skulle komme i dårligt selskab.<br />
Men <strong>hvad</strong> kunne de gøre. Ballademag<strong>er</strong>ne var jo en del at det ungdomsnetværk,<br />
d<strong>er</strong> var i bebyggelsen<br />
D<strong>er</strong> var også nogle forældre, d<strong>er</strong> af den grund havde sat d<strong>er</strong>es børn i en<br />
skole udenfor kvart<strong>er</strong>et.<br />
For det tredje<br />
var mange irrit<strong>er</strong>et ov<strong>er</strong>, at de skulle betale for de unges hærværk – som de<br />
jo gør ov<strong>er</strong> huslejen.<br />
For det fj<strong>er</strong>de var mange bange for at gribe ind ov<strong>er</strong>for de unge og følte sig<br />
magtesløse.<br />
Frygten for repressali<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> <strong>hvad</strong> de unge kunne gøre svækkede i høj grad<br />
den normale sociale kontrol, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> med adfærden i et boligområde.
Foredrag<br />
En sig<strong>er</strong> f.eks. til spørgsmålet, om han ville anmelde noget, hvis han så noget.<br />
”Jeg turde godt nok anmelde det, men de skulle helst ikke se en, fordi så tror<br />
jeg nok d<strong>er</strong> ville være noget straf. Nu kan jeg se meget fra vinduet ....... Da<br />
d<strong>er</strong> en ov<strong>er</strong>gang skete meget, fotograf<strong>er</strong>ede jeg, men hvis de så mig gøre<br />
det, vil jeg aldrig kunne have min bil stående m<strong>er</strong>e”<br />
De unges adfærd gør også mange bebo<strong>er</strong>e utrygge – selvom d<strong>er</strong> kun var få,<br />
d<strong>er</strong> havde direkte kendskab til ov<strong>er</strong>greb fra de unge.<br />
Blandt de int<strong>er</strong>viewede mødte vi kun en, d<strong>er</strong> havde været udsat for noget<br />
voldeligt og en, som mente at kunne se en forbindelse med en smadret forrude<br />
på sin bil og en relation til en af de unge. Det <strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid ikke så afgørende<br />
for bebo<strong>er</strong>nes oplevelse af problemet, om det reelt kun sk<strong>er</strong> få gange.<br />
Fortælling<strong>er</strong>ne om det <strong>er</strong> nok til at skabe utryghed.<br />
Utrygheden forstærkes af, at bebo<strong>er</strong>ne normalt ikke forstår de unges adfærd<br />
og ikke kan tolke signal<strong>er</strong>ne i de unges adfærd. Hvornår <strong>er</strong> det, de gør farligt,<br />
og hvornår <strong>er</strong> det ikke. En del af utrygheden skyldes d<strong>er</strong>for, at de unges<br />
adfærd <strong>er</strong> uforudsigelig for bebo<strong>er</strong>ne. Den skyldes d<strong>er</strong>for også bebo<strong>er</strong>nes<br />
egne forestilling<strong>er</strong> om, <strong>hvad</strong> de unge kunne finde på at gøre.<br />
Det var dog ikke altid kun på grund af frygt, at voksne ikke sagde noget til de<br />
unge. Mange havde oplevet at få et beskidt svar tilbage, og det gad de ikke<br />
m<strong>er</strong>e – så hell<strong>er</strong>e ikke sige noget – og det hjalp jo ikke, når resultatet blot<br />
var et beskidt svar.<br />
En bebo<strong>er</strong> (med kurdisk baggrund) var en aften gået ned til 5 børn, d<strong>er</strong> kl.<br />
23 spillede højlydt fodbold, og havde spurgt, om de skulle i skole næste dag.<br />
Hun fik følgende ord som svar: 'Hvad rag<strong>er</strong> det dig, hold din kæft og gå hjem<br />
og sove' og hende fortælling til os var: Fra den dag bland<strong>er</strong> jeg mig ikke, lige<br />
meget <strong>hvad</strong>.<br />
Den sociale kontrol lid<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for både af frygt for de unge og af en opgivenhed,<br />
fordi man har oplevet, at det ikke nytt<strong>er</strong> at sige noget til dem. Det <strong>er</strong><br />
alvorligt for et boligområde. Det <strong>er</strong> alvorligt, når mange undlad<strong>er</strong> at gøre noget,<br />
når norm<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>skrides. De unge får d<strong>er</strong>for skabt sig et rum, hvor de i<br />
høj grad kan lave d<strong>er</strong>es egne norm<strong>er</strong>.<br />
De få<br />
Når vi spurgte til hvor mange husstande, d<strong>er</strong> havde unge, som d<strong>er</strong> var<br />
igangsætt<strong>er</strong>e, når d<strong>er</strong> var ballade - så fik vi gennemgående et tal, d<strong>er</strong> svar<strong>er</strong><br />
til i størrelsesordenen 1 pct. af husstandene.<br />
Det <strong>er</strong> ikke mange. I en bebyggelse med 400 husstande <strong>er</strong> det 4-5 husstande.<br />
Normalt vidste d<strong>er</strong> professionelle, d<strong>er</strong> arbejdede med området godt<br />
hvem det var.
Foredrag<br />
Refleksion<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> konsekvens<strong>er</strong> for<br />
strategi<strong>er</strong> for de udsatte boligområd<strong>er</strong><br />
Jeg vil g<strong>er</strong>ne slutte af med at sige noget om, <strong>hvad</strong> resultat<strong>er</strong>ne fra vores und<strong>er</strong>søgelse<br />
betyd<strong>er</strong> for nogle af de emn<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> fremme i den politiske diskussion<br />
om ghetto<strong>er</strong>ne.<br />
Jeg vil tale om fem emn<strong>er</strong>:<br />
priorit<strong>er</strong>ing af indsatsen<br />
integration<br />
bebo<strong>er</strong>udskiftning<br />
nedrivning<strong>er</strong><br />
udpegning af områd<strong>er</strong><br />
Bredt ell<strong>er</strong> priorit<strong>er</strong>et<br />
Det hedd<strong>er</strong> ofte, at det <strong>er</strong> nødvendigt at sætte bredt i forhold til problem<strong>er</strong>ne<br />
i de udsatte boligområd<strong>er</strong>.<br />
Jeg vil påstå, at når man sig<strong>er</strong> bredt, så <strong>er</strong> det udtryk for en manglende priorit<strong>er</strong>ing<br />
og en priorit<strong>er</strong>ing, som jeg tror, <strong>er</strong> nødvendig.<br />
Det <strong>er</strong> vores indtryk fra de husstande, vi har talt med <strong>er</strong>, at langt hovedparten<br />
fung<strong>er</strong><strong>er</strong>, som de skal som bebo<strong>er</strong>e, at bebyggels<strong>er</strong>ne ville fremtræde<br />
som dejlige og fredelig bebyggels<strong>er</strong>, hvis det ikke var for de få unge, d<strong>er</strong> bryd<strong>er</strong><br />
regl<strong>er</strong>ne for god og nødvendig fælles adfærd.<br />
Hvis de få ikke havde den dårlige adfærd, så ville d<strong>er</strong> ikke komme dårlige<br />
histori<strong>er</strong> i avis<strong>er</strong>ne. Fl<strong>er</strong>e års pressearbejde for at fremme de gode histori<strong>er</strong>,<br />
kan ødelægges af én historie om brændende contain<strong>er</strong>e.<br />
Det <strong>er</strong> helt afgørende, at d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> gjort noget i forhold til de problematiske<br />
gademiljø<strong>er</strong>, som nogle af de unge lev<strong>er</strong> i – og at det får en første prioritet.<br />
Det betyd<strong>er</strong> ikke, at d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> brug for et andre indsats<strong>er</strong> i områd<strong>er</strong>ne. D<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> vil fortsat være mange bebo<strong>er</strong>e, som <strong>er</strong> socialt og økonomisk<br />
svage, og som har brug for støtte, men ikke fordi det ødelægg<strong>er</strong> noget i boligområdet<br />
– men fordi de har brug for at blive stærk<strong>er</strong>e i forhold til samfundet<br />
– og også, fordi de ikke skal udvikle sig til nye problemfamili<strong>er</strong>.<br />
Får man ikke gjort noget i forhold til de få problemfamili<strong>er</strong>, så får man ikke<br />
brudt den negative spiral, som områd<strong>er</strong>ne lid<strong>er</strong> und<strong>er</strong>.<br />
Det <strong>er</strong> også min ov<strong>er</strong>bevisning, at det <strong>er</strong> vigtig at være målrettet med den<br />
problematiske gadekultur, og at man brug<strong>er</strong> viden om, <strong>hvad</strong> d<strong>er</strong> driv<strong>er</strong> og<br />
styr<strong>er</strong> de unge, når de <strong>er</strong> med i den problematiske gadekultur. Man kan gå<br />
nok så meget eft<strong>er</strong> de enkelte uheldige element<strong>er</strong> blandt de unge og straffe<br />
dem, men så længe gadekulturen lev<strong>er</strong> med dens helt uacceptable norm<strong>er</strong>,<br />
så vil den trække nye med ind.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> i debatten en tendens til, at man tag<strong>er</strong> det som en forudsætning, at de<br />
unge og d<strong>er</strong>es familie <strong>er</strong> uden for 'pædagogisk' rækkevidde – som det hedd<strong>er</strong><br />
nu om dage.<br />
Det men<strong>er</strong> jeg ikke <strong>er</strong> rigtigt og slet ikke for famili<strong>er</strong>ne.<br />
Vi har int<strong>er</strong>viewet nogle af problem famili<strong>er</strong>ne, og jeg skal nævne to.
Foredrag<br />
Den ene havde haft en søn i fængsel. Faren brugte det meste af tiden til at<br />
sige, at kommunen skulle have hjulpet.<br />
Den anden var en enlig somalisk mor, d<strong>er</strong> havde en søn i fængsel. Hun var<br />
som andre forældre ulykkelig ov<strong>er</strong> det, d<strong>er</strong> var sket, men havde ikke kunnet<br />
holde hendes søn tilbage. Hun havde hell<strong>er</strong> ikke nogen kontakt til kommunen.<br />
Hun var uden arbejde, men var i gang med en uddannelse til et job,<br />
som hun rigtigt g<strong>er</strong>ne ville have.<br />
At 17 ud af 20 problemfamili<strong>er</strong> i Tingbj<strong>er</strong>g sig<strong>er</strong> ja til frivilligt at flytte sig<strong>er</strong><br />
også noget om, at famili<strong>er</strong>ne også s<strong>er</strong> det som et problem, som de g<strong>er</strong>ne vi<br />
have hjælp til at løse.<br />
Integration<br />
Når d<strong>er</strong> <strong>er</strong> problem<strong>er</strong> i områd<strong>er</strong>ne, så hedd<strong>er</strong> det ofte hurtigt, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> noget<br />
galt med integrationen.<br />
Det <strong>er</strong> muligt, men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> brug for at præcis<strong>er</strong>e, hvordan boligområd<strong>er</strong>ne kan<br />
bidrage til integrationen.<br />
Hvis man <strong>er</strong> sammen en arbejdsplads, så har man på mange arbejdsplads<strong>er</strong><br />
en aktiv kommunikation fl<strong>er</strong>e tim<strong>er</strong> om dagen. I boligområd<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> den almindelige<br />
kontakt bebo<strong>er</strong>ne imellem oftest begrænset til lidt småsnak når<br />
man mødes på trappen ell<strong>er</strong> i gården. Det sætt<strong>er</strong> nogle græns<strong>er</strong> for, hvor<br />
meget boligområd<strong>er</strong> kan bidrage til integrationen.<br />
I de mange samtal<strong>er</strong>, vi havde med husstandene, var d<strong>er</strong> mange indvandr<strong>er</strong>e,<br />
d<strong>er</strong> eft<strong>er</strong>lyste fl<strong>er</strong>e dansk<strong>er</strong>e i boligområd<strong>er</strong>ne. Fl<strong>er</strong>e havde gode mind<strong>er</strong><br />
om danske nabo<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var flyttet. D<strong>er</strong> var typisk to begrundels<strong>er</strong> for ønsket.<br />
Det ene var, at med fl<strong>er</strong>e dansk<strong>er</strong>e ville det være vanskelig<strong>er</strong>e at sige, at<br />
den ballade, d<strong>er</strong> var i områd<strong>er</strong>ne skyldtes indvandr<strong>er</strong>e – <strong>hvad</strong> de mente var<br />
uretfærdigt, når de nu ikke havde del i balladen. Den anden var, at de syntes<br />
de levede i en etnisk enklave og mente, at de i høj<strong>er</strong>e grad ville opleve sig<br />
som en del af det danske samfund, hvis d<strong>er</strong> var fl<strong>er</strong>e dansk<strong>er</strong>e.<br />
Man kan godt tolke indvandr<strong>er</strong>nes udsagn som en bekræftelse på, at svage<br />
bånd mellem mennesk<strong>er</strong> også udgør en væsentlig del af vores liv. De kan<br />
også være nyttige. En bebo<strong>er</strong> med dansk baggrund, d<strong>er</strong> lige var flyttet ind og<br />
som var skolelær<strong>er</strong>, blev f.eks. få dage eft<strong>er</strong> sin indflytning af sine nabo<strong>er</strong><br />
spurgt om, hvilke skol<strong>er</strong> i nabolaget hun ville anbefale.<br />
Bebo<strong>er</strong>udskiftning<br />
Det hedd<strong>er</strong> ofte i debatten, om de udsatte boligområd<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> brug for at<br />
få udskiftet bebo<strong>er</strong>ne, und<strong>er</strong> tiden siges det kun indirekte – som f.eks. at d<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> brug for en anden bebo<strong>er</strong>sammensætning.<br />
Jeg synes nogle gange det <strong>er</strong> uklart, hvorfor det <strong>er</strong> nødvendigt, og hvilken<br />
virkning det skal have. Det <strong>er</strong> som om, d<strong>er</strong> svæv<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e svar i luften på<br />
samme tid.<br />
Det kan virke som om man sig<strong>er</strong>, at socialt udsatte ikke kan finde ud af at<br />
opføre sig ordentligt, så d<strong>er</strong>for må vi fortynde bebo<strong>er</strong>sammensætningen
Foredrag<br />
med 'ordentlige' bebo<strong>er</strong>e, så disse i gåseøjne 'tunge' bebo<strong>er</strong>e, fyld<strong>er</strong> forholdsvis<br />
mindre. H<strong>er</strong>til <strong>er</strong> at sige, at mange godt kan finde ud af at opføre sig<br />
ordentligt, selvom de <strong>er</strong> arbejdsløse.<br />
I må bære ov<strong>er</strong> med, at jeg nu bliv<strong>er</strong> lidt firkantet. Jeg ved godt, at det <strong>er</strong><br />
m<strong>er</strong>e komplic<strong>er</strong>et end det jeg nu sig<strong>er</strong>. Men min taletid rækk<strong>er</strong> ikke til at gøre<br />
det komplic<strong>er</strong>et.<br />
Det <strong>er</strong> gammel viden, at d<strong>er</strong> i områd<strong>er</strong> med mange økonomisk svage bebo<strong>er</strong>e,<br />
<strong>er</strong> større chance for, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> grupp<strong>er</strong>, som lav<strong>er</strong> 'ballade', ødelægg<strong>er</strong><br />
ting, lav<strong>er</strong> kriminalitet m.m.<br />
Men vi ved også, at det typisk kun <strong>er</strong> en meget lille gruppe, d<strong>er</strong> gør det. I de<br />
udsatte boligområd<strong>er</strong> opfør<strong>er</strong> langt ov<strong>er</strong> de 90 pct. måske endda 97-98-99<br />
pct. sig, som man nu skal.<br />
Hvis man d<strong>er</strong>for vælg<strong>er</strong> en fortyndingsstrategi, så skal man altså flytte m<strong>er</strong>e<br />
end 90 p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> for at få flyttet én, d<strong>er</strong> lav<strong>er</strong> ballade. Det forekomm<strong>er</strong> ikke at<br />
være effektivt.<br />
Jeg vil vove den påstand, at en fokus<strong>er</strong>et strategi, hvor man koncentr<strong>er</strong><strong>er</strong> sig<br />
om de få husstande, d<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> området problem<strong>er</strong>, vil være m<strong>er</strong>e effektiv. I<br />
de udsatte områd<strong>er</strong> i sær være de husstande, d<strong>er</strong> har unge, som <strong>er</strong> med de<br />
problematiske gademiljø<strong>er</strong>.<br />
Nedrivning<strong>er</strong><br />
Ligesom med bebo<strong>er</strong>udskiftning, så <strong>er</strong> det hell<strong>er</strong> ikke altid klart, hvorfor man<br />
vil rive bolig<strong>er</strong> ned.<br />
Jeg skal nævne to grunde, som jeg ikke men<strong>er</strong> hold<strong>er</strong>.<br />
Hvis det <strong>er</strong> for at mindske balladen fra de unge i de problematiske gademiljø<strong>er</strong>,<br />
så <strong>er</strong> det sandsynligvis lidet effektivt. Det svar<strong>er</strong> da til en fortyndingsstrategi.<br />
Hvis det <strong>er</strong> for at fremme integrationen, så <strong>er</strong> det sandsynligvis ligeledes<br />
lidet effektivt. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> i boligområd<strong>er</strong>ne kontakt på tværs af etniske skel blandt<br />
nabo<strong>er</strong>, men stort set ikke noget mellem forskellige blokke i en bebyggelse.<br />
Nye blokke vil d<strong>er</strong>for ikke øge kontakten på tværs af etniske skel.<br />
Omtalen<br />
Jeg har indtil nu kun snakket om forhold i bebyggels<strong>er</strong>ne. Jeg vil slutte af et<br />
par ord om, hvilken betydning det har at områd<strong>er</strong>ne italesættes på bestemte<br />
måd<strong>er</strong>, bl.a. fra reg<strong>er</strong>ing og folketingsmedlemm<strong>er</strong>.<br />
Mange bebo<strong>er</strong>e var rigtigt meget trætte af, at d<strong>er</strong>es område blev omtalt som<br />
et balladeområde og syntes den omtale, de hørte var langt ov<strong>er</strong>dreven og<br />
slet ikke passede til den måde, de oplevede området på.<br />
Det <strong>er</strong> givet, at mange og også dansk<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong> kunne ov<strong>er</strong>veje at flytte til områd<strong>er</strong>ne<br />
hold<strong>er</strong> sig tilbage. D<strong>er</strong> var fl<strong>er</strong>e bebo<strong>er</strong>e, og specielt etniske danske<br />
bebo<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong> måtte bruge megen en<strong>er</strong>gi på at ov<strong>er</strong>bevise familie, venn<strong>er</strong> og<br />
bekendte om, at man da godt kan bo, hvor de bor.
Foredrag<br />
Brugen af ordet ghetto gør det yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e problematisk. Det har et indhold,<br />
som stempl<strong>er</strong> områd<strong>er</strong>ne med mange negative dimension<strong>er</strong>.<br />
H<strong>er</strong>til komm<strong>er</strong>, at metoden, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> brugt til udpegning af de 29 områd<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
meget problematisk. Den bygg<strong>er</strong> på 3 indikator<strong>er</strong> fra regist<strong>er</strong>data. Det <strong>er</strong> vores<br />
<strong>er</strong>faring på SBi, at vi kan nå et stykke vej med regist<strong>er</strong>data, men at regist<strong>er</strong>data<br />
ikke kan opfange den variation, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> i problem<strong>er</strong>ne i de udsatte<br />
boligområd<strong>er</strong>. Det kræv<strong>er</strong> yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e data. Det <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for langt fra sikk<strong>er</strong>t, at<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> en klar sammenhæng mellem problem<strong>er</strong> i de udsatte boligområd<strong>er</strong> og<br />
så de 29 områd<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> udpeget i reg<strong>er</strong>ingens ghettoplan. H<strong>er</strong>til komm<strong>er</strong>,<br />
at dataene til den måske vigtigste indikator, nemlig den for kriminalitet <strong>er</strong> 2-5<br />
år gamle og d<strong>er</strong>for ikke nødvendigvis opfang<strong>er</strong> den aktuelle situation<br />
Anden strategi<br />
Det giv<strong>er</strong> grundlag for at ov<strong>er</strong>veje, om det ikke ville være bedre at bruge lokalt<br />
kendskab til indkredsning af områd<strong>er</strong>, hvor d<strong>er</strong> <strong>er</strong> brug for en særlig indsats<br />
– som f.eks. hotspots. Man kan så bruge statistikken til at sige, hvilke<br />
områd<strong>er</strong> man skal holde øje med.<br />
Hvis man lad<strong>er</strong> være med at tale problem<strong>er</strong>ne op, så burde de ikke være<br />
uov<strong>er</strong>kommeligt at få løst problem<strong>er</strong>ne.<br />
Det burde være ov<strong>er</strong>kommeligt med en indsats ov<strong>er</strong>for det problematiske<br />
gademiljø<strong>er</strong> – det <strong>er</strong> trods alt få p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>, det drej<strong>er</strong> sig om.<br />
Får man elimin<strong>er</strong>et balladen fra dem, så vil man gen<strong>er</strong>elt have fredelige boligområd<strong>er</strong>,<br />
og så vil man have fred til at tage fat på, de problem<strong>er</strong> bebo<strong>er</strong>ne<br />
har – f.eks. at arbejde på at fl<strong>er</strong>e komm<strong>er</strong> i arbejde – og d<strong>er</strong> vil være m<strong>er</strong>e<br />
ov<strong>er</strong>skud til at skabe nyt socialt liv i områd<strong>er</strong>ne.