Den 24. september 1967. <strong>Danmark</strong> møder <strong>Norge</strong> i en venskabskamp i Oslo. Og Erik Dyreborg stjæler fuldstændig billedet med alle fem mål i den danske sejr. Blandt andet med et sololøb gennem hele den norske banehalvdel, netop som bolden var givet op efter et af hans andre mål. Landskampen var Dyreborgs sjette, og bragte hans målscore op på otte mål. Men kampen blev også hans sidste i den rød-hvide dragt. Historien om Dyreborgs målhøst nåede nemlig helt over til den anden side af Atlanten, hvor amerikanerne havde startet deres første professionelle liga op. Til USA »Jeg fi k chancen for at komme til USA, hvor jeg spillede for Boston Beacons. Vi var i alt fem danskere i klubben; Hen- Erik Dyreborg fejres for sine fem scoringer mod <strong>Norge</strong>. Landsholdets øvrige 10 pladser var ved den lejlighed besat af Leif Nielsen, Frem, Johnny Hansen, Vejle, John Worbye, Hvidovre, Kresten Bjerre, AB, Henning Boel, Ikast, John Steen Olsen, Hvidovre, Erik Sandvad, AB, Finn Laudrup, Vanløse, Tom Søndergaard, B 93, og Ulrik le Fevre, Vejle. Bemærk i øvrigt <strong>DBU</strong>s daværende logo. Erik Dyreborg for Boston Beacons i en kamp mod Detroit Cougars i 1968. ning Boel fra Ikast samt John Steen Olsen, Jørgen Henriksen og John Petersen fra Hvidovre«, husker Erik Dyreborg, og fortsætter: »Men <strong>DBU</strong> havde jo desværre en regel om, at man ikke ville bruge professionelle spillere på landsholdet, og så var det slut med landskampene«. Erik Dyreborg havde fået sin fodboldopdragelse i Boldklubben Frem, og blev rykket op på klubbens førstehold i 1958, hvor klubben sluttede som to’er efter Vejle Boldklub. Tre år senere skiftede Erik Dyreborg til Næstved, som han repræsenterede i alle sine seks Alandskampe: »Jeg skulle være soldat i Næstved, og fi k kun 14 kroner om ugen. Men det kostede mig fem kroner at køre ind til København på scooteren. Men da det så begyndte at blive et problem at få de fem kroner om ugen til kørsel ude i Frem, fordi kassereren ikke lige var der den dag – og heller ikke næste gang – måtte jeg blive dernede, og begyndte så at spille i Næstved. Og så gik der lige 30 år, inden jeg kom tilbage og spillede i Frem igen«, fortæller Erik Dyreborg. Sluttede af i Sverige Den ene sæson med soccer i USA har til gengæld betydet meget for den tidligere landsholdsspiller: »Det er skægt at se udviklingen derovre. Dengang spillede far og søn typisk baseball ude ved garagen. I dag spiller de fodbold«, konstaterer Dyreborg, der både sikrede sig varige venskaber og forretningsforbindelser i USA. Han holder meget af landet, som han ofte besøger. Efter den ene sæson i USA, spillede Erik Dyreborg for Holland Sport i Haag, der siden slog sig sammen med ADO og nu hedder FC den Haag. Han sluttede sin aktive karriere med to år i Avesta i den svenske andendivision, dengang Allsvenskan var forbudt for udlændinge. Herefter skabte han sig en civil karriere i ventilationsbranchen. Et ødelagt korsbånd forhindrer ikke den aldrende, tidligere målscorer i at spille fodbold i barndomsklubben Frem, hvor han spiller sammen med brødrene Egon og Oluf Henriksen, hvis tredje bror, Per, var keeper for klubben, Finn Willy Sørensen og den tidligere reservemålmand Erik Nielsen. Erik Dyreborg er i dag 63 år, og bor i ved Hornbæk i Nordsjælland, hvor han nyder en tilværelse på efterløn. Tekst Lars Berendt Foto Scanpix <strong>Danmark</strong> - <strong>Norge</strong> 35
»Estamos en Mexico« Da <strong>Danmark</strong> fik Har Oslobåden nogensinde – før eller siden – oplevet en festligere ankomst til København end torsdag den 17. oktober 1985? Vist har den ej! rettet op på et blakket renommé en efterårsaften i Oslo >> <strong>Danmark</strong> - <strong>Norge</strong> 37