Dommerbetænkning - Fremtidens Forstæder

en relevant model, men man går ikke i dybden med
de foreslåede aktiviteter.
Sammenfatning
Forslaget har siden fase 1 gennemgået en markant
udvikling med øget forståelse for potentialer/
temaer og organisation/proces samt konkretisering
af strategiens idéer – dog er beskrivelserne
i overvejende grad fortsat generelle, og de forskellige
projekters synergieffekter bliver aldrig
konkretiseret i forhold til situationen i det østlige
Aalborg.
BÆREDYGTIGHED
Den centrale strategi for bæredygtighed i forslaget
findes på det helt grundlæggende etiske
plan. Strategien beskrives ved idéen om at give
naturen mere plads, at tilbagerulle den intensive
landbrugsdyrkning af arealerne omkring forstadsenklaverne
i Aalborg Øst og hermed at bringe
bydelens indbyggere og brugere i tættere kontakt
med naturen. Særligt i forbindelse med Gigantiumområdet
tænkes dette at understøtte en
’bæredygtigheds-identitet’, der skal fungere som
en del af en branding af området udadtil.
På et mere håndgribeligt niveau foreslås en
række andre tiltag. Forbindelserne for de bløde
trafikanter udbygges og gøres mere attraktive.
”Naturliggørelsen” af mellemrum og grønne
områder tænkes sammen med og understøttes
af omfattende LAR-tiltag med nedsivningsområder
og forsinkelsesbassiner. Ambitionen er, at
hele området skal kobles af kloaknettet. Det omfattende
og godt sammenhængende netværk
af grøn-blå rekreative rum vil være attraktivt og
vil potentielt kunne skabe større cirkulation og
større kontaktflader mellem bruger og beboere i
bydelens forskelige kvarterer og ikke mindst være
en stærk ramme for identitet – internt og ekstern.
Visionen spiller dermed også en rolle i forhold til,
hvordan den sociale bæredygtighed tænkes.
34
To forskningsrelaterede testcentre foreslås integreret
i henholdsvis Gigantiumområdet og
omkring Trekanten/Tornhøjcentret. Her tænkes
et Nationalt testcenter for Energirenovering at
kunne bidrage til at tydeliggøre omdannelsen,
men det kan også være mødested for de folk, der
er involveret og andre, idet udadvendte byfunktioner
foreslås koblet til det. Dermed tænkes det som
understøttende en social bæredygtighed.
Den økonomiske bæredygtighed er behandlet,
men til det centrale spørgsmål om finansieringen
af naturområderne mellem bebyggelserne,
hvor finansieringen forventes at have en særlig
udfordring, peges der på finansieringsmodeller,
hvor fondsmidler til energirenovering af lejeboliger
også bruges til klimatilpasning i de grønne
områder. Der peges på, at naturværdien vil være
med til at øge værdien af de boliger, der findes i
området.
Den sociale bæredygtighed knyttes i forslaget i
høj grad til spørgsmålet om, hvordan bystrukturen
kan stimulere og understøtte sociale fællesskaber.
Her er det primært fortens muligheder for at definere
et nyt socialt mødested med medejerskab og
mulighed for møder mellem beboere, der kombinerer
herlighedsværdi med nytteværdi.
Dommerkomitéen finder desuden, at forslaget er
et stærkt bud på, hvordan et idémæssigt afsæt kan
sætte rammen for vision og realisering af en bred
vifte af bæredygtige tiltag, der både giver merværdi
(funktionelt og æstetisk) til hverdagen og
skaber en stærk identitet for området. Forslaget
stiller nye spørgsmål til, hvordan vi skal udbygge
forstaden, når der skal tages hensyn til ønsket om
at bo grønt, miljømæssigt og socialt bæredygtigt.