Poul Nødgaard 70 år - Dansk Folkeparti

muhammed
Det vrimler med billeder
af Muhammed
Muhammed-billeder Þ ndes her og dér og alle vegne, ikke mindst i den muslimske verden.
Vi er taget på et historisk strejftog i Muhammeds brogede billedhistorie…
Af Kenneth Kristensen
Hvis der er noget, vi i Danmark har lært det
seneste års tid, er det, at man ikke må formaste
sig til at tegne billeder af Islams profet,
Muhammed. Ikke desto mindre vrimler det
med afbildninger af selv samme Muhammed
på internettet – og traditionen med at illustrere
Muhammed har dybe historiske rødder.
Den første afbildning af Muhammed, som
vi kender til, stammer fra kalif Abd al-Maliks
styre i 693. Abd al-Malik lod en mønt slå, der
var prydet af Muhammeds fi gur fl ankeret af
hans ven Abu Bakr og hans 9-årige kone Aisha.
Mønterne blev dog beordret destrueret, og
i dag kendes kun få eksemplarer af mønten.
Alle opbevares på British Museum. Muhammed-mønten
blev slået kun 67 år efter islamprofetens
død, og muligvis er den endog fremstillet
af folk, som havde kendt Muhammed.
I så fald var Muhammed en forholdsvis høj
skægget mand- tilsyneladende med en velvoksen
moustache.
Fra 1300-1700 tallet var det ganske almindeligt
i Tyrkiet, Persien og Afghanistan at portrættere
Muhammed. Der har også før 1300
været fremstillet billeder af Muhammed, men
de er gået til grunde. Billederne skildrer typisk
vigtige begivenheder i Muhammeds liv.
Et af de mest yndede motiver var Muhammeds
himmelfærd ridende på Buraq, der var
et mytologisk dyr med en fl yvende hests krop,
en ung kvindes ansigt og en påfugls hale.
Muhammed ser på brændende kvinder…
Også Muhammed i selskab med ærkeenglen
Gabriel var et typisk tema. En persisk
14
South Park
Muhammed.
L’Inferno, 1923
Det vrimler med billeder af Muhammed i alt lige fra gamle
svenske kirker til spanske optog til det nye medie internettet,
der tilsyneladende fungerer som afl øb for tegneres indestængte
følelser over det de facto forbud mod at afbilde islams
profet, som muslimske ekstremister har haft held til at indføre
i Europa. Her ses nogle af de mange billeder fra forskellige
perioder af historien
billedserie fra det 15. århundrede viser f.eks.
Muhammed og Gabriel på besøg i Helvede.
Her betragter de to herrer bl.a. en dæmon, der
straffer skamløse kvinder, som har vist deres
hår for fremmede, ved at hænge kvinderne op
ved håret og brænde dem levende i al evighed.
Et andet billede i serien viser en begejstret
Muhammed, der iagttager kvinder, der
har født børn uden for ægteskabet, hængt op i
deres bryster, medens de brændes op.
Et af de lande, der har stået i forreste række
i kritikken af Jyllands-Postens Muhammedtegninger
er Iran. Den danske ambassade i
Iran er ved fl ere lejligheder blevet angrebet.
Ikke desto mindre kan man i dag på gaderne i
Iran købe billeder af Muhammed, og på iranske
bygninger kan man fi nde vægmalerier,
hvor Islams profet er afbildet.
…Og Muhammed havner selv i skærsilden
I Europa har vi i århundreder moret os over
at tegne profeten Muhammed – typisk som
en religiøs bedrager. Allerede i 1162 optræder
der i en latinsk oversættelse af Koranen
mindre fl atterende billeder af Muhammed. I
Boccacios ”De Casibus Virorum Illostrium”
optræder Muhammed som prædikant i et meget
lidt arabisk landskab. Muhammed har en
due siddende på sin venstre skulder, som symbol
på at han er en falsk profet. En af de mest
berømte afbildninger af profeten er Giovanni
da Modenas renæssancefresko i San Petroniokirken
i Bologna, hvor Muhammed tortureres
i skærsilden. I 2002 planlagde muslimske
ekstremister at sprænge kirken i luften, og
fresken er i dag utilgængelig for offentligheden,
og der eksisterer kun ganske få fotos af
Boccacio:
”De Casibus vitorum Illostrinen”
Patriotiv kimi
fresken.
Muhammed spiller også en rolle i Dantes
Guddommelige Komedie, nemlig i den del af
værket, der kaldes inferno. En yndet billedlig
fremstilling er Muhammed, der viser sine indvolde
til Dante og Virgil i Helvedes ottende
cirkel. L’Inferno blev fi lmatiseret i 1921 i Italien,
hvor scenen med Muhammed, der viser
sine indvolde også indgår.