Poul Nødgaard 70 år - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

øger Kenneth Kristensen skriver brillant bog om folkeskole-bøgers vildledning af elever – en faglig katastrofe lurer. Af Karsten Holt I 1974 udgav den kulturradikale forfatter R. Broby-Johansen (1900- 1974) en slags status over kunsten i folkeskolen. ”Skolen i kunsten. Kunsten i skolen”. Det var en stærkt politiserende skildring og samtidig noget, der var tænkt som et slags gravskrift over ”Den Sorte Skole”, for året efter gennemførte den daværende socialdemokratiske undervisningsminister Ritt Bjerregaard en folkeskolereform, der satte ”individet” i centrum på bekostning af faglighed og kundskaber. I dag – 31 år efter - er så spørgsmålet, om hensynet til den enkelte elevs muligheder for selvudvikling og for at danne sin egen mening virkelig har sejret. Hvilken undervisning får eleverne? Hvilke bøger og hvilke opfattelser undervises der i? Sidstnævnte spørgsmål har Dansk Folkepartis Ungdoms landsformand Kenneth Kristensen i bogen ”Skolen i løgnen – løgnen i skolen” sat sig for at undersøge, og resultatet er ganske skræmmende. Systematisk indoktrinering via bøger, som undertiden endog er skrevet af politikere, synes at være reglen snarere end undtagelsen, og mange læreres undervisning er mere forkyndende end formidlende. Det gælder om at have de rigtige meninger, hvis man skal kunne begå sig. I fraværet af håndgribelige kundskaber og reel viden har ensidigt venstreorienterede politiske opfattelser sneget sig ind på de forsvarsløse elever, som, netop fordi de har fået kundskaber erstattet med meninger, risikerer at blive ofre for enhver politisk eller religiøs charlatan. Skurke og helte Kenneth Kristensen har gennemgået et repræsentativt udvalg bestående af 63 undervisningsbøger i folkeskolen og gymnasiet i fagene samfundsfag og historie. Fag, der om nogen skal håndteres med varsomhed, og hvor objektivitet fra såvel lærernes som undervisningsbøgernes side må siges at være absolut påkrævet. Men objektiviteten har trange kår. Overalt er der i stedet helte og skurke. Heltene er som regel muslimer, befolkningsgrupper i den tredje verden, kommunistiske revolutionære, og i nogle tilfælde terroristiske grupperinger, som omgærdes af romantik og mystik. Skurkene er USA, Israel, Dansk Folkeparti og i det hele taget den vestlige verden, hvis demokrati, ytringsfrihed og kapitalisme tilsyneladende ikke har meget at byde på. Nogle gange griber Kenneth Kristensen forfatterne i selvmodsigelser. Eksempelvis skolebogsforfatteren Gregers Friisberg, som ét sted beskriver Dansk Folkeparti som ”Ny-fascistisk”, mens han et par sider længere fremme får Dansk Folkeparti kategoriseret som”ultra-liberalistisk”. Hvordan det lige hænger sammen, at et parti 22 Når meninger bliver til videnskab på en og samme gang kan gå ind for en stærk fascistisk stat og et samfund med minimalstat, hvor enhver er sin egen lykkes smed, er en gåde, men uden tvivl har det blot været Friisbergs mission at fremstille Dansk Folkeparti i det mest usympatiske skær. Og da venstreorienterede hverken bryder sig om liberalisme eller fæderelandskærlighed bliver disse to – i øvrigt logisk set uforenelige begreber – svejset sammen til en usympatisk konstruktion. Hvordan den arme elev så skal forsvare sig til eksamen, er der intet svar på. Politikere skriver skolebøger Der er også eksempler på, at politikere giver sig i kast med den ædle kunst at skrive skolebøger, for fi ndes der i grunden en bedre måde at påvirke de kommende vælgere på – og så endda få penge for det? Således får det radikale folketingsmedlem Elisabeth Arnold i bogen ”De fremmede i Danmark” slået fast, at alle kulturer er lige gode, og spørger, om det ikke kan være ligegyldigt, om indvandrerne bliver som danskerne. Kildehenvisninger er i bogen ikke-eksisterende, og konklusionerne er meninger camoufl eret som videnskab. Heller ikke Enhedslisten holder sig for god til at påvirke. Tidligere folketingskandidat Mikael Witte forsøger i ”Gavebogen – hvad vi har fået af de fremmede” at mane danskheden i jorden. Vi har jo alligevel intet udrettet selv, alt har de fremmede haft med sig. Og i øvrigt eksisterer danskerne slet ikke. Det er bare noget, de bilder sig ind. En helt klassisk form for venstreorienteret virkelighedsfornægtelse og da også ganske morsom som fi losofi sk eksperiment, dog ikke velegnet til undervisning af børn, der tager tingene langt mere bogstaveligt, men derimod ren manipulation. En øjenåbner Som almindeligt, oplyst menneske må man undertiden trække på smilebåndet af alle de mærkelige fordrejninger og selvmodsigelser. Det er nu en gang en stor og næsten umulig opgave at få virkeligheden til at passe med sine egne politiske holdninger – og få andre til at købe denne virkelighedsopfattelse. Men elever har en anderledes tillid til det, de læser og får fortalt. Kenneth Kristensens bog beskriver toppen af isbjerget inden for undervisningslitteraturen, fastfrosset på skrift. Men i sagens natur ikke de fl ere tusinde forskellige undervisningssituationer, der hver dag fi nder sted i folkeskoler og på gymnasier over hele landet. En undervisning, hvor de politiske opfattelser af ”godt og ondt” ofte er at læse mellem linjerne, og hvor en gang vedtagne sandheder end ikke er til diskussion – f.eks. klassikeren med vesten som skurk og den tredje verden som ofre. Mon ikke de fl este har stiftet bekendtskab med den? Det er da også Kenneth Kristensens mission – som antydet i forordet – at lade bogen være en øjenåbner for den daglige påvirkning, elever udsættes for. Samtidig opfordrer han forældrene til at være langt mere opmærksomme på de bøger, deres børn får stukket i hånden på skoler og gymnasier. Hvis de er utilfredse, opfordrer han dem til at klage eller lade deres børn skifte skole. Bogens budskab står i skærende kontrast til dens beskedne størrelse, og anmelderen er imponeret over, at nogen har kunnet holde ud at gennemgå så mange bøger med ensformig propagandistisk messen. Derfor er bogen et absolut must. Dels til unge mennesker, som ønsker en anden vinkel på det, de lærer i skolen, dels til forældre, der ønsker indblik i, hvad deres børn egentlig bliver undervist i. ”Skolen i løgnen – løgnen i skolen” bør være årets mandelgave i mange hjem. Skolen i løgnen – løgnen i skolen Forlaget DFUF 128 sider, garnhæftet paperback Pris: 79,- kr.
Festlig reception for Poul Nødgaard Af Karsten Holt Foto: Birger Storm 70 år er ingen alder. Det er Dansk Folkepartis medstifter Poul Nødgaard, der tillige er formand for Folketingets kommunaludvalg og Folketingets anden næstformand, et levende bevis på. Folketingets historiske samtaleværelse viste sig for en sjælden gangs skyld for lille, da Poul Nødgaards familie, venner, partifæller og kolleger valgte at hylde fødselaren ved den festlige reception den 29. november. Blandt de mange talere var Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, Folketingets formand Christian Mejdahl og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Pia Kjærsgaard takkede Poul Nødgaard for hans store og enestående loyale indsats for Dansk Folkeparti lige siden partiets stiftelse i 1995, og fødselaren høstede ligeledes ros for det store arbejde, han har lagt i den historiske kommunalreform, der træder i kraft 1. januar 2007. En reform, der i høj grad bærer præg af Poul Nødgaards personlige fi ngeraftryk og stærke engagement. Christian Mejdahl bemærkede i sin tale, at Poul Nødgaard ikke er typen, der bærer rundt på sine mange papirer i en dyr lædermappe. Nej, han benytter sig i stedet af enten mulepose eller plasticpose, og det er han faktisk kendt for på hele Christiansborg. Derfor overrakte Christian Mejdahl til stor moro for alle gæster Poul Nødgaard en splinterny mulepose med et fl ot venstre-logo påtrykt. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen takkede på vegne af regeringen Poul Nødgaard for et godt samarbejde, og han påpegede samtidig, at Poul Nødgaard ikke er en politiker, der sådan lader sig skubbe rundt i manegen. Hvis noget er galt, får folk det at vide med det samme. En stolt far fl ankeret af døtrene Merete og Karin. Sidstnævnte blev valgt ind i Folketinget i februar 2005 og er dermed gået i faderens politiske fodspor. Folketingets formand, Christian Mejdahl, overrakte efter sin tale Poul Nødgaard en værdig afl øser til den gamle slidte mulepose. Poul Nødgaard er en beskeden mand, der ikke bærer rundt på dyre lædermapper, men derimod snusfornuftigt lader sig nøje med muleposer. Pia Kjærsgaard holdt en gribende tale om Poul Nødgaards aldrig svigtende humør og store optimisme. ”Livet er en gave”, er et af Poul Nødgaards mottoer. Overalt hvor der har været problemer – såvel politisk som organisatorisk – har Poul Nødgaard altid været dygtig til at mægle og fi nde løsninger. Poul Nødgaard havde lejlighed til at hilse på mange kolleger i Folketinget – også de politiske modstandere. Her ønsker den radikale leder Marianne Jelved fødselaren tillykke med de 70 år. På Christiansborg er der trods politiske forskelle altid plads til fordragelighed og venskab på tværs af partiskel. Der blev lyttet opmærksom til de mange taler . Her er det Venstres fødevareordfører Hans Chr. Schmidt, fi nansminister Thor Pedersen, den radikale fødevareordfører Ole Glahn og SFs fødevareordfører Kristen Touborg. 23
Page 1 and 2: Nr. 6. 2006 10. årgang DF’s supe
Page 3 and 4: GenÞ nd stemningen fra 2001 Jeg er
Page 5 and 6: lik på, at disse afholder udgifter
Page 7 and 8: d i fuld vigør ”Sådan et besøg
Page 9 and 10: urimeligt. En kat er jo ikke en rot
Page 11 and 12: opfundet i slutningen af 1800-talle
Page 13 and 14: øbenhavns Kulturnat De professione
Page 15 and 16: Deutsche Oper Idomeneo I Dendermond
Page 17 and 18: sultatet af det hele var en fyresed
Page 19 and 20: Mindeord i anledning af Norbert Fal
Page 21: Advarsel til danske turister i Maro
Page 25 and 26: ypern Det er i sig selv en absurdit
Page 27 and 28: ♥ Poloshirt: Kr. 75,-. Str.: S. M

Poul Nødgaard 70 år - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?